PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
3178 - Økofin Bilag 2
Offentligt

Økonomi- og Indenrigsministeriet

International økonomi

Dato: 07.06.12

Samlenotat vedr. dagsorden for Rådsmødet (ECOFIN) den 22. juni 2012

Energibeskatningsdirektivet

- Orienterende debat

KOM(2011)169

Kommissionens forslag vedr. en afgift på finansielle transaktioner (FTT)

- Orienterende debat

KOM(2011)594

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

- Rapport til Rådet

- Rådskonklusioner

KOM-dokumenter foreligger ikke

Forberedelse af DER d. 28.-29. juni 2012: Det Europæiske Semester:

Udtalelser og anbefalinger om medlemslandenes stabilitets- og

konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer

- Generel indstilling

KOM-dokumenter foreligger ikke

Rådsbeslutninger vedrørende implementering af Stabilitets- og

Vækstpagten

- Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Konvergensrapport fra Kommissionen (2012)

- Udveksle synspunkter

KOM (2012)257

Opfølgning på G20-topmødet den 18.-19. juni 2012

- Orientering fra Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenpunkt 1: Energibeskatningsdirektivet

Resumé

Kommissionen fremsatte den 13. april 2011 forslag til revision af energibeskatningsdirektivet. For-

slaget skal sikre en mere rationel og målrettet energibeskatning. Forslaget indebærer bl.a., 1) at

alle energiarter beskattes med en energiafgift, der beregnes efter energiindholdet, og en CO2-

afgift, der beregnes efter CO2-emissionerne; 2) bedre koordinering med EU’s kvotesystem; 3)

øgede minimumssatser; og 4) ens afgiftsbelastning på ensartede energiprodukter, også når natio-

nale afgifter overstiger minimumssatserne.

Forslaget ligger tæt op ad den danske energiafgiftsstruktur og flugter endvidere godt med Dan-

marks energi- og klimapolitiske mål.

Forhandlingssituationen er vanskelig og en række lande har forbehold over for centrale dele af

forslaget.

Til brug for det videre arbejde med direktivet har det danske formandskab på denne baggrund udar-

bejdet et notat, der forventes at danne udgangspunkt for en orienterende debat på ECOFIN d. 22.

juni 2012. Formålet med notatet er at få skabt klarhed over det overordnede princip for strukturen i

energibeskatningsdirektivet, herunder særligt spørgsmålet om, hvorvidt minimumssatserne skal reflek-

tere CO2-emissionerne og energiindholdet i energiprodukterne. Drøftelsen på ECOFIN vil kunne give

retningslinjer for det videre arbejde.

KOM(2011) 169

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2011) 169 af 13. april 2011 fremsendt forslag til Rådets direktiv om

ændring af EU’s energibeskatningsdirektiv (2003/96/EF) om beskatning af energiprodukter og elek-

tricitet.

Forslaget er en udmøntning af en opfordring fra det Europæiske Råd i marts 2008 om at bringe

energibeskatningen på linje med EU’s energi- og klimamål.

Det nuværende energibeskatningsdirektiv fastlægger minimumssatser for beskatningen af energi-

produkter (kul, olie, gas og biobrændsler), der anvendes som motorbrændstof eller som brændsel

til opvarmning, og for elektricitet. Biomasse, som f.eks. halm og træ, er ikke omfattet af direktivets

anvendelsesområde, og kan beskattes eller fritages efter nationale regler.

Kommissionens direktivforslag adresserer en række problemer med det gældende energibeskat-

ningsdirektiv.

For det første afspejler de nuværende minimumsafgifter hverken energiprodukternes energi- eller

CO2-emissions-indhold. Det fører til forvridninger på markedet for energiprodukter og har medført

incitamenter, som er i strid med EU’s klima og energimål. Eksempelvis beskattes kul, som har et

højt CO2emissions-indhold, lavere end naturgas og fyringsolie, målt i forhold til CO2-udledninger.

Det giver incitamenter til at bruge kul frem for energikilder, der giver mindre CO2-udledninger. Her-

til kommer, at de nuværende minimumssatser ikke er neutrale i forhold til energiprodukternes

energiindhold. Fyringsolie har således en minimumsafgift, som er højere pr. GJ energi end mini-

mumsafgiften for kul og naturgas. Det begunstiger forbruget af kul og naturgas i forhold til fyrings-

olie.

Med hensyn til motorbrændstoffer diskriminerer de nuværende minimumsafgifter mellem diesel og

benzin. Minimumsafgifterne er højere for benzin og giver incitamenter til brug af diesel, som er

langt større end den naturlige fordel, som diesel har som følge af det højere energiindhold pr. liter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De nuværende minimumsafgifter, som er fastsat pr. liter, diskriminerer også mellem biobrændstof-

fer og konventionelle brændstoffer. Det skyldes, at minimumssatserne ikke tager hensyn til, at bio-

brændstoffer har et lavere energi- og CO2-emissions-indhold end de konventionelle brændstoffer

pr. liter, hvilket medfører, at ethanol er det hårdest beskattede motorbrændstof – målt i forhold til

energi- og CO2-emissions-indhold. Der kan p.t. kun korrigeres for dette gennem statsstøttegod-

kendelser.

Hertil kommer, at det nuværende energibeskatningsdirektiv ikke er koordineret med EU’s CO2-

kvotesystem. Det har givet anledning til, at visse sektorer udsættes for dobbeltregulering, dvs. kvo-

ter og afgifter, mens andre fritages for både kvoter og afgifter.

Indhold

Kommissionens forslag til ændring af energibeskatningsdirektivet indeholder følgende hovedele-

menter:

1. obligatorisk opdeling af den nuværende minimumsafgift i en CO2-komponent og en ener-

gikomponent;

2. bedre koordinering mellem EU’s energibeskatningsdirektiv og direktivet om EU’s kvote-

handelssystem (2003/87/EF);

3. øgede minimumsafgifter for en række energiprodukter;

4. ens afgiftsbelastning på ensartede energiprodukter (efter energi- og CO2emissions-

indhold), selv når nationale afgifter ligger over EU’s minimumssatser;

5. diverse øvrige ændringer bl.a. vedr. elektricitet, der tilføres skibe i havn samt mineralogiske

processer.

Ændringerne foreslås at træde i kraft fra 1. januar 2013 med undtagelse af en gradvis indfasning af

de nye minimumsafgifter for motorbrændstoffer frem til 2018. Der foreslås overgangsordninger

med forlængede frister for en række af de nye medlemslande

. En dybdegående forklaring af for-

slaget og dets konsekvenser kan læses i samlenotatet oversendt forud for ECOFIN 8. november

2011.

1. Opdeling af den nuværende minimumsafgift i en CO2 komponent og en energikomponent

Kommissionens forslag indebærer en opdeling af den nuværende minimumsenergiafgift (pr. liter) i:

1. en CO2-komponent baseret på energiprodukternes CO2-udledninger (ton CO2)

2. en energikomponent baseret på produkternes energiindhold (GJ).

CO2-komponenten

baseres på energiprodukternes CO2-emissioner med en sats på 20 euro pr.

ton CO2 (150 kr. pr. ton CO2), uanset energiproduktets art. Den CO2-relaterede del af beskatnin-

gen vil være nul for alle biobrændstoffer og biobrændsler (der opfylder bæredygtighedskriterierne),

idet de anses for at være CO2-neutrale. Det vil give biobrændslerne og biobrændstofferne en na-

turlig fordel.

Indførelsen af et fuldstændigt konsistent prissignal i forbindelse med CO2-emissioner uden for

kvotesektoren er centralt i Kommissionens forslag. Således ophæves en række afgiftsundtagelser

og lempelser, som gør det muligt at opnå hel eller delvis afgiftsfritagelse under særlige forhold i det

nuværende direktiv. Eksempelvis gives der ikke – som for energiafgifterne – mulighed for at redu-

cere CO2-afgiften for mindre kraftvarmeværker uden for kvotesektoren eller for landbruget.

Minimumssatserne for CO2-komponenten foreslås undersøgt i lyset af udviklingen i markedsprisen

for emissionskvoter hvert femte år i forbindelse med, at Kommissionen forelægger Rådet en rap-

port om anvendelsen af energibeskatningsdirektivet.

Det foreslås, at Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet får en overgangsperiode for efterlevel-

se af minimumsafgifterne frem til januar 2021.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En række af de østeuropæiske medlemsstater får overgangsperioder indtil 2021 med hensyn til

indførelse af CO2-afgifter for brændsler.

Energikomponenten

baseres på energiprodukternes energiindhold målt i GJ således, at der bliver

et incitament til at spare energi. Samtidig sikres, at beskatningen vil være neutral overfor valget

mellem forskellige brændsler. Denne fremgangsmåde vil udligne en ubalance i de gældende mini-

mumssatser, hvilket vil være til fordel for biobrændstoffer og biobrændsler, som har et lavere ener-

giindhold end konventionelle brændsler.

For opvarmningsbrændsel anvendes den nuværende minimumssats for elektricitet på 0,15 euro pr.

GJ (1,125 kr. pr. GJ) på alle energiprodukter, der anvendes til opvarmning. Herved opnås samme

satser for ensartede energianvendelser.

For motorbrændstoffer, herunder biobrændstoffer, fastsættes minimumssatsen til 9,6 euro pr. GJ

(72 kr. pr. GJ) i 2018, svarende til det nuværende afgiftsniveau for benzin.

For så vidt angår landbrugssektoren indebærer forslaget, at muligheden for at give hel eller delvis

afgiftsfritagelse for sektorens energiforbrug ophæves. Der indføres dog mulighed for at give afgifts-

lempelse for energiafgiftselementet, hvis de begunstigede landbrug bliver omfattet af ordninger,

som fører til øget energieffektivitet. Den øgede energieffektivitet skal stort set svare til det, der ville

være opnået, hvis EU’s minimumssatser havde været gældende.

Minimumssatserne for energikomponenten af afgifterne foreslås reguleret hvert tredje år efter det

harmoniserede forbrugerprisindeks.

2. bedre koordinering mellem EU’s energibeskatningsdirektiv og direktivet om EU’s kvote-

handelssystem (2003/87/EF)

Alle CO2-emissioner, som er omfattet af EU’s CO2-kvotesystem vil ifølge Kommissionens forslag

blive fritaget for CO2-afgift. Dermed løses det dobbeltreguleringsproblem, som findes i det nuvæ-

rende direktiv, og der sikres en ensartet belastning af energiforbrug inden for og uden for kvotesek-

toren. Energiforbrug uden for kvotesektoren pålægges en CO2-afgift, der svarer til den kvotepris,

der betales inden for kvotesektoren.

Ligeledes udformes et bundfradrag i CO2-afgiften, der afspejler gratiskvoterne til såkaldte carbon

leakage virksomheder inden for kvotesektoren.

3. øgede minimumsafgifter for en række energiprodukter

De nuværende minimumssatser er baseret på mængden af forbrugte energiprodukter og afspejler

således hverken energiprodukternes energiindhold eller CO2-emissioner.

De nye samlede minimumssatser (pr liter), som fremkommer af summen af de foreslåede

minimumsafgifter for hhv. energi- og CO2-indhold, overstiger det nuværende niveau. Stigningen

fremkommer hovedsageligt som følge af introduktionen af en minimumsafgift for CO2-indhold.

4. ens afgiftsbelastning på ensartede energiprodukter (efter energi- og CO2-indhold), selv

når nationale afgifter ligger over EU’s minimumssatser

Med de nuværende regler har medlemsstaterne en vis frihed til at fastsætte afgiftsbelastningen på

tværs af de forskellige energiprodukter, så længe EU’s minimumssatser er opfyldt. Med revisionen

af energibeskatningsdirektivet foreslår Kommissionen, at den afgiftsfaktor, der ganges på hhv.

energi- og CO2-emissions-indhold, skal være ens for forskellige energiprodukter, der anvendes til

samme formål – også når der fastsættes nationale satser over minimumssatserne. (proportionali-

tetsprincippet).

Det er derfor ikke længere nok kun at overholde minimumssatserne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. øvrige ændringer bl.a. vedr. elektricitet, der tilføres skibe i havn, samt mineralogiske pro-

cesser

Efter det nuværende direktiv fritages elektricitet, der produceres om bord på et fartøj herunder far-

tøjer, der ligger ved kaj i en havn, fra beskatning. Kommissionens forslag indebærer endvidere, at

elektricitet, der føres fra land til skibe ved kaj i en havn, fritages for beskatning for at anspore til, at

skibene undlader at producere elektricitet på egne afgiftsfri brændsler, og i stedet anvender den

renere strøm, der kan leveres fra land. Ordningen foreslås i første omgang indført for en otte års

periode.

Mineralogiske og metallurgiske processer, som hidtil har været helt uden for direktivet, er fortsat

uden for direktivets anvendelsesområde for så vidt angår energiafgifter. Brændsler til de omhand-

lede processer vil herefter være omfattet af enten CO2-kvoter eller af en CO2-afgift.

På det kommende ECOFIN møde ventes der en overordnet politisk drøftelse af energibeskatning

med henblik på, at Rådet udstikker retningslinjer for det videre arbejde med en ændring af energi-

beskatningsdirektivet på basis af Kommissionens forslag og arbejdet under dansk formandskab.

Det danske formandskab har udarbejdet en note, der skal danne udgangspunkt for drøftelserne

med det formål at få skabt klarhed over landenes synspunkter mht. det overordnede princip for

strukturen i energibeskatningsdirektivet, herunder særligt spørgsmålet om, hvorvidt minimumssat-

serne skal reflektere CO2 emissionerne og energiindholdet i energiprodukterne

Noten lægger op til at opgive kravet om, at energiafgiftsbelastningen skal være ens på tværs af

energiprodukter, som bruges til samme formål, selv når niveauet for afgifterne er over minimums-

satserne, jf. Kommissionens forslag (proportionalitetsprincippet). Langt hovedparten af landene er

imod denne del af forslaget og en opgivelse af proportionalitetsprincippet vurderes at være afgø-

rende for fremdrift i det videre arbejde.

Forslaget søger imidlertid at fastholde en strukturel ændring af minimumssatserne. Der lægges op

til, at de fremtidige minimumssatser skal reflektere CO2 emissionerne og energiindholdet i de for-

skellige energiprodukter. Det foreslås, at medlemsstaterne i deres nationale lovgivning skal kunne

lægge de to afgiftskomponenter sammen til en fælles enhed.

En ændring af den overordnede struktur for minimumssatserne, så CO2- og energiindholdet reflek-

teres, er en central del af forslaget og afgørende for, at det nye direktiv kan løse de eksisterende

problemer og give tilskyndelser, der er i overensstemmelse med det EU's klima- og energipolitik.

Ud over spørgsmålet om dette overordnede princip, lægges også op til drøftelser af:

1) behovet for at hindre dobbelt regulering indenfor kvotesektoren – dvs. behovet for at hin-

dre, at energi indenfor kvotesektoren både pålægges afgifter og kvoter.

2) Spørgsmålet om hvor meget minimumssatserne skal forhøjes og indfasningen af dem

3) Samt spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for at videreføre eksisterende undtagelser. I

lyset af den vanskelige forhandlingssituation indstilles, at de videre forhandlinger sker med

udgangspunkt i eksisterende undtagelser.

Drøftelsen af det specifikke satsniveau og de særlige afgiftslempelser foreslås foretaget på efter-

følgende tekniske møder.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 og vil skulle vedtages af Rådet med enstemmighed

efter høring af Europa Parlamentet

Nærhedsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er tale om et forslag om ændring af et allerede eksisterende direktiv. Ved det foreslåede direk-

tiv sikres medlemsstaterne fortsat en betydelig grad af fleksibilitet til eksempelvis – som Danmark –

at fastsætte afgifter, der overstiger minimumsafgifterne. Kommissionen finder, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Den danske regering er enig heri.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel 115.

Europa-Parlamentets fagudvalg for økonomiske og monetære anliggender, ECON-udvalget, ved-

tog d. 4. oktober 2011 ændringsforslag til Kommissions forslag i form af en resolution (betænk-

ning), som udgør Europa-Parlamentets høringssvar til forslaget. Europa-Parlamentet har endeligt

vedtaget denne betænkning i forbindelse med plenarforsamlingen d. 14. oktober 2011.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Gældende dansk lovgivning er i stor udstrækning i overensstemmelse med direktivforslaget. Kom-

missionens forslag er således på linje med de ændringer, som gennem nogle år er foretaget i de

danske energi- og CO2-afgifter. Der har gennem mange år været en opdeling af energiafgifter i en

energiafgift og en CO2-afgift. Danmark opfylder endvidere allerede de foreslåede minimumssatser.

En vedtagelse af Kommissionens direktivforslag ville dog nødvendiggøre en række justeringer i

den danske lovgivning om energibeskatning.

Det forventes imidlertid, at Kommissionens forslag vil blive revideret, og ændringerne vil reducere

behovet for tilpasning af dansk lovgivning. Således forventes proportionalitetsprincippet som oven-

for nævnt fjernet, hvorfor der ikke længere vil være behov for justering af de danske afgifter på hhv.

diesel og benzin fra 2023.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

En række elementer i Kommissionens forslag vil have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Idet behovet for tilpasninger forventes reduceret i et evt. endeligt forslag, forventes de statsfinan-

sielle konsekvenser af det endelige forslag imidlertid at være begrænsede. Der tegner sig endnu

ikke et klart billede af det endelige forslag, hvorfor der heller ikke kan foretages en endelig vurde-

ring.

Høring

Forslagene har været i høring hos relevante erhvervsorganisationer og myndigheder. Resumé af

høringssvar blev oversendt til Folketingets orientering sammen med grundnotat om Kommissio-

nens forslag den 1. juli 2011.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag har tidligere været forlagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN d.

8. november 2011.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag til ændring af EU’s energibeskatningsdirek-

tiv. Forslaget flugter med den danske afgiftsstruktur på energiområdet og danske energi- og klima-

politiske mål om bl.a. udbygning af vedvarende energikilder, reduktion af CO2-udledning og mere

effektiv energianvendelse.

Regeringen vil være positiv over for et eventuelt kompromisforslag, der i tilstrækkeligt omfang til-

godeser danske prioriteter i forhold til sikring af en mere målrettet og rationel beskatning af energi,

som understøtter EU’s og Danmarks energi- og klimapolitiske mål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdninger

En stor gruppe lande har en række stærke forbehold overfor centrale dele af forslaget, herunder i

forhold til indførelsen af en CO2-afgift og proportionalitetsprincippet.

Heroverfor står en række andre mere positivt stemte lande, der overordnet set støtter Kommissio-

nens forslag om introduktion af en CO2-afgift, men som er uenige om andre aspekter, fx undtagel-

ser.