PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
3180 - Almindelige anl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 13. juni 2012

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 26. juni 2012

SAMLENOTAT

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020 .........................................................2

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012 ....................................................... 15

3. Udvidelse: Montenegro .............................................................................................................. 17

4. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitik ...................................................................... 19

5. EU’s Østersøstrategi ................................................................................................................... 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020

KOM (2011) 0500, KOM (2011) 0403, KOM (2011) 0398, KOM (2011) 0510, KOM (2011)

0511, KOM (2011) 0512, KOM (2011) 0737, KOM (2011) 0738, KOM (2011) 0739, KOM

(2011) 0740, KOM (2011) 0742

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den 29. maj 2012. Ændringer er

markeret med streg i marginen.

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 29. juni 2011sit forslag til den flerårige finansielle ramme. Det samlede udgifts-

loft i forslaget udgør 1.083 mia. euro i forpligtelsesbevillinger svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI. På indtægtssi-

den lægges op til en ændring af rabatsystemet og indførelse af to nye indtægtskilder - en ny skat på finansielle

transaktioner samt en ny moms-indtægt. Formandskabet vil på det kommende rådsmøde lægge op til en drøftelse

af den flerårige finansielle ramme på baggrund af formandskabets udkast til en samlet forhandlingsboks

2. Baggrund

Formandskabet vil lægge op til, at Rådet (almindelige anliggender) den 26. juni 2012 drøfter et

udkast til den samlede aftaletekst – den såkaldte ”forhandlingsboks”, med henblik på at forbere-

de drøftelsen i Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012. Forhandlingsboksen indeholder på

nuværende tidspunkt ikke forslag til konkrete beløb for så vidt angår det overordnede udgiftsni-

veau, beløb til de enkelte udgiftskategorier eller beløb for så vidt angår finansieringen af EU’s

budget. Forhandlingsboksen udgør for indeværende en skitse til en aftale indeholdende en lang

række optioner baseret på Kommissionens forslag samt formandskabets vurdering af forhand-

lingssituationen i Rådet. Under det danske formandskab er forhandlingsboksen løbende blevet

udviklet, herunder senest bl.a. vedrørende forslag til strukturen for den kommende flerårige fi-

nansielle ramme.

Sagen har hjemmel i traktatens artikel 312 vedrørende den flerårige finansielle ramme, artikel 311

vedrørende Unionens egne indtægter samt artikel 295 vedrørende interinstitutionelt samarbejde.

Det følger af artikel 312 i Traktaten, at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre

en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at den

flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at det årlige budget

overholder den flerårige finansielle ramme. Den finansielle ramme fastlægges i en forordning,

som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse

med et flertal af sine medlemmer. Det fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen under hele proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at

lette vedtagelsen. Det fremgår endvidere af Traktatens artikel 311, at Unionen tilvejebringer de

nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik.

Kommissionen har i løbet af efteråret 2011 fremlagt forslag til de underliggende sektorretsakter,

herunder forslag til de nye strukturfondsforordninger, forordningsforslag om fremtidens land-

brugs- og landdistriktspolitik, programmer der vedrører retlige og indre anliggender, forslag til en

infrastrukturpakke herunder forslag om et finansieringsinstrument for transeuropæisk infrastruk-

tur, forslag vedrørende forsknings-, innovations-, og uddannelsesprogrammerne samt forslag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedrørende de eksterne politikker. Den flerårige finansielle ramme fastlægger de økonomiske

rammer for disse underliggende sektorretsakter.

3. Formål og indhold

Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle ramme et stærkt

fremtidigt fælleseuropæisk budget med fokus på at skabe fremdrift i Europa2020-vækststrategien.

For at styrke forbindelsen mellem EU’s budget og EU’s 2020-mål foreslår Kommissionen en

syv-årig budgetramme gældende for perioden 2014 til 2020.

Principper for EU’s budget

Den flerårige finansielle ramme skal jf. forslaget bygge på en række principper. Konkret fremhæ-

ver Kommissionen, at EU’s budget skal:



Finansiere fælleseuropæiske politikker, som medlemsstaterne har besluttet skal håndteres på

EU-niveau (fx den fælles landbrugspolitik).



Bidrage til solidaritet mellem alle medlemsstater og regioner (fx gennem samhørighedspoli-

tikken).



Finansiere tiltag, der bidrager til at færdiggøre det indre marked (fx gennem finansiering af

trans-europæisk infrastruktur).



Sikre synergi og stordriftsfordele gennem fælles løsninger (fx inden for forskning, innovati-

on, samarbejde om indre anliggender, migration og retfærdighed).



Give svar på vedvarende og nye udfordringer (fx på områderne miljø, klimaændringer, hu-

manitær bistand, demografiske ændringer og kultur).

EU’s budget skal ifølge forslaget fokusere på nøgleprioriteter, europæisk merværdi, virkning og

resultater samt på at skabe fælles goder over hele EU. Kommissionen ønsker derfor et øget fo-

kus på resultater, simplificering, opfyldelsen af på forhånd opstillede betingelser og på at anvende

EU’s budget som løftestang for yderligere privat finansiering.

Udgiftsniveau

Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet forpligtelsesniveau

på 1.083 mia. euro for perioden 2014 til 2020 svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI. Dette samlede

forpligtelsesniveau dækker over 1.025 mia. euro svarende til 1,05 pct. af EU’s BNI, som budget-

teknisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme samt et forpligtelsesniveau på 58 mia.

euro svarende til 0,06 pct. af BNI, som teknisk placeres uden for den finansielle ramme. Kom-

missionen foreslår således at flytte flere udgiftsposter, der i dag finansieres inden for rammen,

uden for rammen for 2014 til 2020. Betalingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige

finansielle ramme udgør 972 mia. euro svarende til 1,00 pct. af EU’s BNI, mens betalingsniveau-

et vedrørende udgifter uden for den flerårige finansielle ramme ikke fremgår af forslaget. Kom-

missionens forslag svarer til en realvækst i udgiftsniveauet på ca. 5 pct. sammenlignet med lofter-

ne for indeværende finansielle rammeperiode, der gælder perioden 2007 til 2013.

Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau inden for og uden for den flerårige finansielle ramme

fremgår af

tabel 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Det samlede udgiftsniveau i Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Samlede forpligtelser

inden for og uden for

den flerårige ramme

Som pct. af BNI

I alt 2014-

2020

2014

150.371

2015

152.585

2016

153.391

2017

154.725

2018

155.739

2019

157.372

2020

159.134

1.083.316

1,13

1,12

1,11

1,10

1,09

1,11

Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden for og uden for den flerårige fi-

nansielle ramme.

Kilde: KOM (2011) 500

Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på

budgetkategorier fremgår af

tabel 2

Tabel 2

Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Kategori 1: Intelligent

og inkluderende

vækst

Herunder samhørig-

hedspolitikker

Kategori 2:

Bæredygtig vækst

(naturressourcer)

Herunder markeds-

ordninger og direkte

betalinger

Kategori 3: Sikkerhed

og borgerskab

Kategori 4:

Det globale Europa

Kategori 5:

Administration

Herunder administra-

tive udgifter til institu-

tioner

Forpligtigelser i alt

Som pct. af BNI

I alt 2014-

2020

490.908

376.020

2014

64.696

50.486

2015

66.580

51.543

2016

68.133

52.542

2017

69.956

53.609

2018

71.596

54.798

2019

73.768

55.955

2020

76.179

57.105

57.386

42.244

56.527

41.623

55.702

41.029

54.861

40.420

53.837

39.618

52.829

38.831

51.784

38.060

382.927

281.825

2.532

9.400

8.542

6.967

2.571

9.645

8.679

7.039

2.609

9.845

8.796

7.108

2.648

9.960

8.943

7.191

2.687

10.150

9.073

7.288

2.726

10.380

9.225

7.385

2.763

10.620

9.371

7.485

18.535

70.000

62.629

50.464

142.556

1,08

144.002

1,07

145.085

1,06

146.368

1,06

147.344

1,05

148.928

1,04

150.718

1.025.000

1,03

1,05

Betalinger i alt

Som pct. af BNI

133.851

1,01

141.278

1,05

135.516

0,99

138.396

1,00

142.247

1,01

142.916

1,00

137.994

0,94

972.198

1,00

Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den inde-

værende finansielle ramme, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne. Et fyldestgørende overblik

over sådanne bevægelser er ikke tilvejebragt af Kommissionen.

Kilde: KOM (2011) 500

Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder opdelingen på

programmer fremgår af

tabel 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3

Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Nødhjælpsreserve

Globaliseringsfond

Solidaritetsfond

Fleksibilitetsinstrument

Reserve til kriser i

landbruget

ITER

GMES

Den Europæiske Udvik-

lingsfond

Global klima- og

biodiversitetsfond

I alt uden for den

flerårige finansielle

ramme

I alt 2014-

2020

2.450

3.000

7.000

3.500

886

834

3.317

p.m.

7.815

624

834

4.346

p.m.

8.583

299

834

4.394

p.m.

8.306

291

834

4.453

p.m.

8.357

261

834

4.526

p.m.

8.395

232

834

4.600

p.m.

8.445

114

834

4.710

30.319

p.m.

8.416

58.316

p.m.

2.707

5.841

2014

350

429

1.000

500

2015

350

429

1.000

500

2016

350

429

1.000

500

2017

350

429

1.000

500

2018

350

429

1.000

500

2019

350

429

1.000

500

2020

350

429

1.000

500

Anm.: Kommissionen har efter fremlæggelsen af det overordnede forslag oplyst, at den globale klima- og biodi-

versitetsfond foreslås etableret som et tværgående mekanisme, der skal kanalisere og registrere bidrag til

håndteringen af globale udfordringer på klima- og biodiversitetsområdet fra allerede eksisterende instru-

menter fra EU’s budget, medlemsstaters budgetter og private donorer. Der er således ikke forudsat afsat

særskilte budgetmidler til fonden. Mekanismen indgår derfor heller ikke i opgørelsen af det samlede for-

pligtelsesniveau uden for den flerårige finansielle ramme. Kommissionen angiver ikke i sit forslag beta-

lingsniveau uden for den flerårige finansielle ramme.

Kilde: KOM (2011) 500

Budgetkategorier

Kommissionen opererer i forslaget med fem budgetkategorier:

1. Intelligent og inkluderende vækst

2. Bæredygtig vækst (naturressourcer)

3. Sikkerhed og borgerskab

4. Det globale Europa

5. Administration

I det store hele svarer opdelingen af den finansielle ramme på kategorier til den nuværende struk-

tur, når der ses bort fra forslagets del om at flytte udgifter uden for rammen. Det skal imidlertid

bemærkes, at indholdet af budgetkategorierne i Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til

indholdet af de nuværende kategorier. Eksempelvis flyttes infrastrukturprogrammerne (TEN) fra

kategori 1A (konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) i den indeværende finansielle ramme-

periode til samhørighedsdelen af den nye kategori 1. Tilsvarende flyttes en række programmer,

som i indeværende finansielle rammeperiode finansieres under budgetkategori 2 (beskyttelse og

forvaltning af naturressourcer), til andre budgetkategorier. Dette gælder bl.a. fødevareprogram-

met for de socialt dårligst stillede og fødevaresikkerhedsprogrammet, som flyttes fra kategori 2 i

indeværende periode til henholdsvis kategori 1 og 3 i Kommissionens forslag til den kommende

finansielle rammeperiode. Hertil kommer oprettelsen af et kriseinstrument til landbrugssektoren

uden for den flerårige finansielle ramme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Budgetkategori 1 (intelligent og inkluderende vækst)

Budgetkategori 1 (intelligent og inkluderende vækst) opdeles i forslaget ikke som i indeværende

rammeperiode i en A og en B underkategori. Det er dog præciseret, hvilken del af budgetkatego-

rien, der afsættes til økonomisk, social og territorial samhørighed. Kommissionen foreslår et

samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 1 på 491 mia. euro, hvoraf 376 mia. euro reserveres

til samhørighedspolitikker. Der afsættes således 115 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede

politikker.

Kommissionen lancerer under overskriften ”Horisont 2020” et nyt fælles strategisk rammepro-

gram for forskning, innovation og teknologiudvikling. Der afsættes 80 mia. euro til programmet,

som omfatter det eksisterende forskningsrammeprogram, hovedparten af innovationsprogram-

met CIP og EIT fra den nuværende kategori 1A. Der afsættes 15,2 mia. euro under budgetkate-

gori 1 til uddannelse, mens den ”ikke-innovative” del af CIP relanceres som et særligt program til

at fremme SMV’ers konkurrenceevne, hvortil afsættes 2,4 mia. euro. For så vidt angår Galileo

budgetteres med i alt 7 mia. euro i forpligtelsesbevillinger over perioden.

Under ”økonomisk, social og territorial samhørighed” oprettes en selvstændig infrastrukturfacili-

tet kaldet Connecting Europe Faciliteten til fremme af grænseoverskridende transport-, energi-

og IKT-infrastruktur, hvortil afsættes 40 mia. euro. Hertil kommer 10 mia. euro fra Samhørig-

hedsfonden øremærket til transportinfrastrukturinvesteringer i samhørighedslandende. Den nye

facilitet erstatter de nuværende TEN-programmer og udvides til også at omfatte IKT (bredbånd

og digitale services).

Der lægges endvidere op til oprettelsen af såkaldte ”transitionsregioner”, som bl.a. erstatter de

nuværende indfasnings- og udfasningsregioner. Transitionsregionerne defineres som regioner

med et BNP på 75 – 90 pct. af EU-gennemsnittet. Konvergensregioner og konkurrenceevnere-

gioner fremgår fortsat for så vidt angår kategoriseringen af regionerne i EU, idet disse regionska-

tegorier nu betegnes henholdsvis de mindst og de mest udviklede regioner. Territorial samhørig-

hed er også fortsat et særskilt underområde.

Kommissionen lægger endvidere op til en nedjustering af BNP-loftet for, hvor meget struktur-

fondsstøtte et land kan modtage henset til medlemsstaternes absorptionskapacitet. Loftet nedju-

steres således til 2,5 pct. af BNP.

I forslaget lægges op til, at en minimumsandel af strukturfondsstøtten skal anvendes via Social-

fonden (25 – 52 pct. afhængig af velstandsniveau, hvor mere velstående regioner skal anvende 52

pct.) Der lægges samtidig op til at mere velstående regioner primært skal anvende den resterende

del af deres nationale strukturfondskonvolut på energieffektiviseringstiltag, vedvarende energi og

SMV’ernes konkurrenceevne og innovation.

Der lægges i forslaget endvidere op til indførelse af en ny governance-struktur på samhørigheds-

området, bl.a. ved partnerskabskontrakter med medlemsstaterne, som skal opstille mål og betin-

gelser for omsætning af strukturfondsmidlerne til gennemførelse af Europa 2020-målene. Hertil

kommer indførsel af resultatorienteret konditionalitet ved i højere grad end hidtil på forhånd at

opstille betingelser, som støtten skal leve op til – både ”ex ante” og relateret til faktiske resultater.

Manglende overholdelse heraf kan i yderste konsekvens føre til annullering af støtte. Samtidig

lægges op til oprettelsen af en performance reserve på 5 pct. af midlerne i strukturfondene, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på baggrund af en midtvejsevaluering skal tildeles de programmer og programprioriteter, som har

leveret de bedste resultater for så vidt angår udmøntningen af strukturfondspolitikkerne og bi-

drag til Europa 2020-målsætningerne.

Der lægges endvidere op til at samhørighedspolitikken underlægges makroøkonomisk konditio-

nalitet, hvorefter betalinger til lande der ikke efterkommer henstillinger fra Rådet vedrørende

håndteringen af makroøkonomiske problemer kan suspenderes. Samtidigt foreslås mulighed for

en midlertidig højere EU-finansieringssats for kriseramte lande, som modtager finansiel assi-

stance jf. Traktatens artikel 136 eller 143.

Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst)

Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst) omfatter bl.a. udgifterne til markedsordninger og direkte

landbrugsstøtte, landdistriktspolitikken, fiskeri og miljø. Der afsættes 383 mia. euro til budgetka-

tegorien, hvoraf 282 mia. euro reserveres til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Hertil

kommer 90 mia. euro til landdistriktsudvikling, 7 mia. euro til fiskeri og 3 mia. euro til miljø og

klima.

Forslaget lægger op til, at det skal være obligatorisk, at 30 pct. af den direkte støtte gøres grøn

(”greening”) sikret gennem krav om gennemførelse af nye, verificerbare tiltag.

Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hektarstøttesats over

perioden, således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte betalinger), der ligger under 90

pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hektarstøttesats med en tredjedel af forskellen mel-

lem deres nuværende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Dette finansieres gennem en proporti-

onal reduktion i støtten til medlemsstater, hvis hektarstøttesats ligger over gennemsnittet. Der

lægges også op til at omfordele landdistriktsmidlerne mellem medlemsstaterne på baggrund af en

række objektive kriterier, som afspejler de fremtidige økonomiske, sociale, miljømæssige og terri-

toriale mål i landdistriktspolitikken. Kommissionen har endvidere fremsat forslag om at tillade

fleksibilitet mellem de to søjler i landbrugspolitikken samt forslag om at indføre et loft (”cap-

ping”) af støtten til de største landbrug. Midlerne frigjort ved capping skal ifølge forslaget over-

føres til de nationale landdistriktskonvolutter.

Budgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab)

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 18,5 mia. euro til budgetkategori 3

(sikkerhed og borgerskab).

Kommissionen foreslår en sammenlægning af de nuværende instrumenter inden for retlige og

indre anliggender (RIA) til to fonde for henholdsvis migration og asyl og intern sikkerhed. Hen-

sigten er, at færre programmer i kombination med simplificering af administrative procedurer

kan bidrage til at strømline arbejdet inden for kategorien. Fondene skal ifølge forslaget have en

betydelig ekstern dimension, samtidig med at der skal være mulighed for at reagere hurtigt i til-

fælde af nødsituationer.

Kommissionen foreslår desuden en styrkelse af det nuværende civilbeskyttelsesinstrument, der

har en intern dimension placeret i kategori 3 samt en ekstern dimension under kategori 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Budgetkategori 4 (det globale Europa)

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 70 mia. euro til budgetkategori 4.

Der foreslås ingen fundamental ændring af strukturen inden for kategori 4, om end der foreslås

etableret et nyt strategisk partnerskabsinstrument med særligt fokus på vækstøkonomier til er-

statning for det nuværende instrument for industrialiserede lande. Herudover foreslås et tværgå-

ende forordning, der blandt andet indeholder fælles regler og procedurer for implementering af

de eksterne instrumenter (kategori 4).

Naboskabsinstrumentet foreslås væsentligt styrket, ligesom organiseringen heraf strømlines Der-

udover foreslår Kommissionen en modernisering af før-tiltrædelsesprogrammet, hvor bl.a. fokus

på finansieringsinstrumenter styrkes. Under udviklingsinstrumentet (DCI) foreslås et pan-

afrikansk instrument til implementering af den fælles EU/Afrika-strategi. Udviklingsbistanden

foreslås yderligere fokuseret med en mere differentieret tilgang til partnerlandene.

Budgetkategori 5 (administration)

Kommissionen foreslår, at der forpligtes 63 mia. euro til budgetkategori 5 (administration).

Kommissionen har i forslaget udskilt udgifterne til pensioner og Europaskolerne. Heraf fremgår,

at ca. 20 pct. af de samlede udgifter vedrører pensioner og Europaskolerne.

Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme

Kommissionen foreslår at placere i alt ni fonde og reserver uden for den flerårige finansielle

ramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden, fleksibilitetsinstrumentet,

ITER, GMES, krisereserve til landbrugssektoren, global klima- og biodiversitetsfond og Den

Europæiske Udviklingsfond. De samlede forpligtelser til disse programmer udgør 58 mia. euro.

Fleksibilitet

Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til den inter-

institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (IIA) indeholder en

række elementer, som vil øge fleksibiliteten.

Kommissionens foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 200 til 500 mio.

euro årligt) og en nye krisefond for landbruget. Formålet for Globaliseringsfonden udvides, så

den også omfatter landbruget, der kan tildeles op til 83 pct. af den samlede ramme (dvs. 2,5 mia.

euro af i alt 3,0 mia. euro). Man lægger også op til øget adgang til at overføre uforbrugte midler

fra tidligere budgetår under Nødhjælpsreserven, Fleksibilitetsinstrumentet og den nye infrastruk-

turfacilitet. Formålet med den globale klima- og biodiversitetsfond vil være at etablere en tværgå-

ende mekanisme, der skal kanalisere og registrere bidrag til håndteringen af globale udfordringer

på klima- og biodiversitetsområdet gennem eksisterende EU-instrumenter. Arbejdet vil basere

sig på bidrag fra EU-budgettet, medlemsstaternes budgetter og private donorer. Der forudses

således ikke afsat særskilte budgetmidler til mekanismen.

Kommissionen foreslår endvidere en margin til uforudsete udgifter, der kan mobiliseres udover

loftet i den flerårige finansielle ramme på makismalt 0,03 pct. af EU’s BNI (svarende til ca. 30

mia. euro), men som samtidig skal være inden for loftet for egne indtægter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte programmer, idet der

foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte rammer for programmer vedtaget i fæl-

les beslutningstagning fra 5 til 10 pct.

Finansiering af EU’s budget

Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 indeholder følgende

forslag vedrørende indtægtssiden:



Et nyt rabatsystem.



To nye indtægtskilder – en ny skat på finansielle transaktioner samt en ny moms-indtægt, der

fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt.



En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må beholde som admi-

nistrationsbidrag.

Nyt rabatsystem

Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:



En rabat til Storbritannien



Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på betalingen til Storbritanniens rabat.



Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag til EU’s budget.



Et yderligere fast rabatbeløb til Nederlandene og Sverige

Kommissionen foreslår at ophæve det nuværende rabatsystem og erstatte det med et nyt og enk-

lere system, der erstatter de oven for nævnte rabatter med faste rabatbeløb til Storbritannien,

Tyskland, Nederlandene og Sverige, mens Østrig ikke længere er rabatmodtager. Forslaget be-

grundes med, at netop disse lande uden disse rabatter ville få et uforholdsmæssigt stort nettobi-

drag til EU’s budget i forhold til deres relative (købekraftskorrigerede) velstandsniveau.

Tabel 4 viser Kommissionens forslag til rabatter.

Tabel 4

Kommissionens forslag til nyt rabatsystem (mio. euro pr. år)

Land

Tyskland

Nederlandene

Sverige

Storbritannien

Mio. euro. pr. år.

2.500

1.050

350

3.600

Kilde: Forslag til Rådets beslutning om den Europæiske Unions system for egne indtægter KOM(2011) 510.

Det bemærkes, at der er tale om

bruttorabatter,

hvilket indebærer, at rabatmodtagerne skal bidrage

til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således lavere end beløbene angivet i tabel 4.

Kommissionens forslag til nyt rabatsystem vil indebære et betydeligt fald i den samlede rabat-

mængde i forhold til det nuværende rabatsystem.

Nye egne indtægtskilder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår at indføre en finansiel transaktionsskat samt en ny moms-indtægt, der

fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt. Kommissionen lægger op til, at de nye ind-

tægtskilder skal indføres senest 1. januar 2018, og provenuet herfra skal medgå til at reducere

medlemslandenes BNI-bidrag.

Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 13. marts 2012 for en uddybning af

forslaget om finansiel transaktionsskat.

Nedsættelse af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter

Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter, herunder især

told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra 25 pct. til 10 pct. Forslaget

begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæssige fordel til visse medlemslande som føl-

ger af, at deres reelle administrationsomkostninger er væsentligt lavere. Der er med forslaget tale

om en tilbagevenden til situationen fra før 2000.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

I Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om ”investering

i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme

for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa”

tilkendegives Europa-Parlamentets holdning til

den flerårige finansielle ramme. Beslutningen blev truffet forud for offentliggørelsen af Kommissi-

onens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme og Unionens egne

indtægter, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den flerårige fi-

nansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk bidrag til EU’s budget,

som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.

7. Konsekvenser

Kommissionens forslag vedrører et forpligtelsesniveau på 1.025 mia. euro og et betalingsniveau

på 972 mia. euro inden for den flerårige finansielle ramme, og yderligere forpligtelser på 58 mia.

euro uden for den flerårige finansielle ramme. Betalingsniveauet uden for den flerårige finansielle

ramme er ikke angivet i Kommissionens forslag.

Den flerårige finansielle ramme 2014 til 2020 vil være forbundet med væsentlige statsfinansielle

konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endelige

aftale, herunder det overordnede udgiftsniveau samt beslutningen om Unionens egne indtægter,

herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder for de enkelte medlemsstaters finansieringsandel.

Danmarks bidrag til EU’s budget er på finansloven for 2012 budgetteret til 19,6 mia. kr. Den

isolerede effekt af Kommissionens forslag til udgiftsniveau i den kommende flerårige finansielle

ramme er på det foreliggende grundlag estimeret til et dansk merbidrag i størrelsesordenen 2 mia.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kr. årligt i perioden 2014 til 2020. Den isolerede effekt af Kommissionens forslag til en reduktion

af den samlede rabatmængde er estimeret til ved en gennemførelse at kunne bringe Danmark tæt

på at få reduceret sit bidrag til andre landes rabatter med 1 mia. kr. Det er ikke på det foreliggen-

de grundlag muligt at estimere de statsfinansielle konsekvenser af Kommissionens forslag til nye

indtægtskilder.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen præsenterede på mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 18. juli 2011 sit

forslag til den flerårige finansielle ramme, hvor der ikke var en egentlig drøftelse.

Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme var genstand for drøftelse på det

uformelle møde i Rådet (almindelige anliggender) den 29. juli 2011. Medlemsstaterne tilkendegav

på mødet sine overordnede holdninger til forslaget. Holdningstilkendegivelserne tog udgangs-

punkt i velkendte synspunkter vedrørende EU’s flerårige budgetramme.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 12. september 2011 drøftedes længde, struktur og

fleksibilitet. Blandt medlemsstaterne var der generel støtte til den foreslåede længde på syv år.

Tilsvarende var der generel støtte til den foreslåede struktur, idet dog mange lande udtrykte skep-

sis overfor omfanget af Kommissionens forslag til poster uden for budgettet, ligesom der tilsva-

rende var mange lande, der ønskede at bevare strukturfondsområdet som en selvstændig under-

kategori uden sammenhæng med den nye infrastrukturfond. Der var delte holdninger vedrøren-

de den foreslåede fleksibilitet, idet en meget stor gruppe af lande gav udtryk for at man fandt

Kommissionens forslag på dette område for vidtgående.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 15. november 2011 drøftedes samhørighedspolitik-

ken, infrastrukturfaciliteten, landbrugspolitikken, samt fiskeripolitikken. En gruppe af medlems-

stater tilkendegav, at der var behov for en top-down tilgang med fokus på et overordnet restrik-

tivt budget. En stor gruppe af medlemsstater fremhævede samhørighedspolitikkens vigtighed for

opnåelsen af Europa-2020 målsætningerne og behovet for en separat underkategori for samhø-

righed. Mange medlemsstater kunne i udgangspunktet støtte infrastrukturfacilitetens overordne-

de formål, men fandt generelt behov for yderligere tid til at analysere forslaget. For så vidt angår

den fælles landbrugspolitik gav landene udtryk for velkendte positioner i forhold til den overord-

nede budgetramme. Mange medlemsstater støttede princippet om udligning af arealstøtten mel-

lem medlemslandene. Flere medlemsstater gav udtryk for at omfordelingsdiskussionen om areal-

støtten måtte ses i sammenhæng med landdistriktsstøtten. Få udtalte sig om den fælles fiskeripo-

litik, idet sektorretsakterne endnu ikke var fremlagt.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 5. december fremlagde det polske formandskab sin

fremskridtsrapport. Medlemsstaterne benyttede lejligheden til at takke det polske formandskab

for dets arbejde med den tekniske afklaring, og mange gav samtidig udtryk for velkendte nationa-

le positioner for så vidt angår den flerårige finansielle ramme.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 27. januar 2012 drøftedes medlemsstaternes over-

ordnede prioriteter, herunder medlemsstaternes holdning til det overordnede udgiftsniveau. En

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stor gruppe af medlemsstater gav udtryk for, at der var behov for betydelige udgiftsreduktioner i

forhold til Kommissionens forslag. En anden stor gruppe af medlemsstater fandt, at Kommissi-

onens forslag var et godt og balanceret udgangspunkt. Et enkelt land gav udtryk for, at man ikke

fandt det foreslåede budget tilstrækkeligt ambitiøst. For så vidt angår indholdsmæssige prioriteter

fremhævede forskellige grupper af medlemsstater henholdsvis samhørighedspolitikken, land-

brugspolitikken og en modernisering af budgettet med særlig fokus på forskning, innovation og

konkurrenceevnefremmende politikker som særlige prioritetsområder. En gruppe af medlemssta-

ter udtrykte støtte til Kommissionens forslag til en revision af systemet for egne indtægter, mens

en anden gruppe af medlemsstater udtrykte skepsis heroverfor. Nuværende rabatlande fremførte

velkendte krav om fastholdelse af deres rabatter.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 26. marts 2012 drøftedes formandskabets første ud-

kast til forhandlingsboks vedrørende budgetkategori 1 (undtagen infrastrukturfaciliteten og sam-

hørighedspolitikken), 3, 4 og 5 samt spørgsmål af horisontal karakter. Delegationerne gav udtryk

for en generel støtte til formandskabets arbejde med forhandlingsboksen og dens overordnede

struktur. En del delegationer benyttede lejligheden til at gentage deres holdning for så vidt angår

den overordnede beløbsramme og flere understregede i den forbindelse, at alle budgetkategorier

nødvendigvis må bidrage til en betydelig reduktion af det overordnede udgiftsniveau. Mange de-

legationer anså midler til forskning som en prioritet og fremhævede vigtigheden af excellence-

princippet som eneste fordelingskriterium for forskningsmidler. En anden gruppe af delegationer

anerkendte excellenceprincippets vigtighed, men ønskede i tillæg at sikre en bred adgang til mid-

ler under Horizon2020. Også budgetkategori 3 og 4 blev af flere nævnt som områder med EU-

merværdi. En stor gruppe af lande efterlyste reduktioner i udgifterne til administration (budget-

kategori 5).

Den flerårige finansielle ramme og Kommissionens forslag til en revision af systemet for egne

indtægter var genstand for drøftelse under det uformelle ECOFIN-møde i København den 30.-

31. marts 2012. En stor gruppe af medlemsstater understregede, at EU’s budget måtte ses i

sammenhæng med de nationale konsolideringsbestræbelser, og at væsentlige udgiftsreduktioner

derfor var en forudsætning. En anden gruppe af medlemsstater fandt, at Kommissionens forslag

var et godt udgangspunkt, men fremhævede at såfremt udgiftsniveau skulle nedbringes måtte

dette ske gennem en balanceret fordeling af reduktionerne på udgiftskategorier. For så vidt angår

indtægtssiden udtrykte en stor gruppe af medlemsstater skepsis overfor de foreslåede nye ind-

tægtskilder, mens en anden gruppe støttede forslagene. Nuværende rabatlande understregede, at

bevarelse af de eksisterende rabatordninger er en afgørende prioritet.

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 24. april 2012 drøftedes formandskabets første ud-

kast til forhandlingsboks vedrørende hovedparten af budgetkategori 1 (infrastrukturfaciliteten og

samhørighedspolitikken) samt budgetkategori 2. En stor gruppe af medlemsstater betegnede

Kommissionens forslag til udgifterne til samhørighedspolitikken som et absolut minimum, mens

en anden stor gruppe understregede behovet for at finde væsentlige udgiftsreduktioner på dette

område. For så vidt angår budgetkategori 2 fremhævede en gruppe af medlemsstater Kommissi-

onens forslag til udgiftsniveauet som et absolut minimum, mens en anden gruppe af medlemssta-

ter så potentiale for reduktioner på dette udgiftsområde. Medlemsstaterne gav udtryk for vel-

kendte holdninger for så vidt angår omfordeling af hektarstøtten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 29. maj 2012 drøftedes formandskabets første ud-

kast til en samlet forhandlingsboks. Drøftelsen gav anledning til, at medlemsstaterne fremhævede

deres særlige politiske prioriteter, der især vedrørte det overordnede udgiftsniveau, de to store

udgiftskategorier (samhørighed og landbrug) og indtægtssiden. På rådsmødet drøftedes endvide-

re den flerårige finansielle rammes bidrag til vækst. En gruppe af lande understregede i den for-

bindelse behovet for et betydeligt lavere overordnet udgiftsniveau end foreslået af Kommissio-

nen og fremhævede i den forbindelse det deraf følgende behov for bedre anvendelse af de be-

grænsede midler for at sikre vækstorienterede investeringer. I modsætning hertil fremhævede en

stor gruppe lande, at det af Kommissionen foreslåede udgiftsniveau blev opfattet som nødven-

digt for at sikre tilstrækkelige investeringer i vækst, og at særligt samhørighedsområdet måtte gi-

ves prioritet.

På det uformelle rådsmøde (almindelige anliggender) den 11. juni i Horsens var den flerårige fi-

nansielle ramme herunder den kommende budgetrammes struktur, håndteringen af udestående

forpligtelser (RAL) samt momsfradragsret for så vidt angår samhørighedspolitikken genstand for

drøftelse. En gruppe af lande støttede et forslag fra formandskabet om at etablere underkategori-

er 1a og 1b til budgetkategori 1, som det er tilfældet i indeværende periode. Disse lande ønskede

samtidig enten en fastholdelse af Kommissionens forslag til placering af instrumenter uden for

den flerårige finansielle ramme eller ønskede endnu ikke at tage stilling hertil. En anden gruppe

af medlemsstater ønskede omvendt, at et forslag fra formandskabet, om at indplacere ITER og

GMES sammen med Galileo under et underloft i budgetkategori 1a samt forslag om at indplace-

re Krisereserven for landbrugssektoren, Solidaritetsfonden og Nødhjælpsreserven under relevan-

te budgetkategorier, skulle gå videre i form af en fuld integrering af alle instrumenter inden for

den flerårige finansielle ramme. Flere af disse lande var enige i et forslag fra formandskabet om

ikke at videreføre Globaliseringsfonden og om ikke at etablere en fleksibilitetsmargin. En stor

gruppe af lande fandt ikke, at RAL burde indgå i forhandlingerne om den flerårige finansielle

ramme, men kunne støtte inkludering af optioner vedr. momsfradragsret for så vidt angår sam-

hørighedspolitikken. En anden gruppe af lande fandt behov for, at RAL håndteres som led i afta-

len om den kommende flerårige finansielle ramme, men var omvendt skeptiske overfor inklude-

ring af optioner vedr. momsfradragsret.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark betaler i dag et uforholdsmæssigt højt bidrag til EU’s budget i forhold til sammenligne-

lige lande. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i høj grad betaler til at finansiere andre velha-

vende landes rabatter. Det er udtryk for en negativ særbehandling af Danmark, som ikke er ac-

ceptabel. Fra dansk side så man gerne andre landes rabatter afskaffet, men erkender at dette ikke

er realistisk. Kommissionens forslag til et nyt rabatsystem udgør et godt forhandlingsgrundlag.

Det reducerer den samlede rabatmængde og fastlægger rabatter i forhold til købekraft i landene.

Det er positivt og kunne ved en gennemførelse bringe Danmark tæt på at få reduceret sit bidrag

til andre landes rabatter med 1 mia. kr., og dermed løse Danmarks problem på indtægtssiden.

Men der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at rabatlandene vil acceptere at få beskåret deres

rabatter. Så længe det er forhandlingsbilledet, vil regeringen stå fast på en korrektion på 1 mia. kr.

årligt til Danmark.

Regeringen lægger endvidere betydelig vægt på, at EU’s budget skal afspejle, at medlemsstaterne

for øjeblikket gennemfører betydelige bestræbelser på at konsolidere deres offentlige finanser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Derfor bør EU’s budget for perioden 2014-2020 ikke stige i reale termer. Kommissionens forslag

er i lyset heraf klart for højt

Regeringen lægger endvidere vægt på så høj en grad af modernisering af EU’s budget som muligt

gennem reelle omprioriteringer i retning af de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politik-

ker og gennem øget fokus på natur, miljø, klima og energi på tværs af budgettets udgiftsområder.

Regeringen ser også gerne om muligt eksterne relationer samt retlige og indre anliggender styrket

i forhold til i dag. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på væsentlige reduktioner i udgif-

terne til landbrugspolitikken, samhørighedspolitikken samt administrationsudgifterne med hen-

blik på at sikre overordnet budgetdisciplin og frigørelse af ressourcer til de mest vækst- og be-

skæftigelsesfremmende politikker.

For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart for vidtgående, idet

spørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgiftsniveau.

Regeringen finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning. Nye

indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat. Fra dansk side vil man gerne drøfte re-

former af indtægtssystemet, der f.eks. anvender et andet beregningsgrundlag end det nuværende

moms- og BNI-beregningsgrundlag, idet beregningsgrundlaget og satserne for indtægtskilderne

som hidtil skal defineres af medlemslandene.

Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 13. marts 2012 for en uddybning af

forslaget om finansiel transaktionsskat samt regeringens holdning hertil.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet Rådet (almindelige

anliggender) den 18. juli 2011 ved skriftlig forelæggelse, forud for mødet i Rådet (almindelige

anliggender) den 12. september 2011, forud for mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 15.

november 2011, forud for mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 5. december 2011, forud

for mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 27. januar 2012, forud for mødet i Rådet (almin-

delige anliggender) den 26. marts 2012, forud for mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 24.

april 2012 og forud for mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 29. maj 2012.

Der er den 27. juli 2011 oversendt grund- og nærhedsnotater vedrørende henholdsvis udgiftssi-

den og indtægtssiden af den flerårige finansielle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012

9370/12

Nyt notat.

1. Resumé

Hovedvægten for mødet i Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012 ventes at ligge på en række økonomiske

emner, herunder den flerårige finansielle ramme, det europæiske semester og den europæiske vækstdagsorden. Der-

udover vil formanden for Det Europæiske Råd aflægge rapport om udvikling af Den Økonomiske og Monetære

Union. Endvidere ventes også nuklear sikkerhed samt retlige og indre anliggender at være på dagsordenen, ligesom

også optagelsesforhandlinger med Montenegro muligvis også vil blive drøftet. Der vil afhængigt af udviklingen kun-

ne komme yderligere emner på dagsordenen.

2. Baggrund

Mødet i Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012 er et ordinært møde. I henhold til gældende

praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender) Det Europæiske Råds møder. Det generelle

råd vil skulle drøfte den kommenterede dagsorden for mødet i det Europæiske Råd i marts.

3. Formål og indhold

Hovedfokus for mødet i Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012 vil være på en række øko-

nomiske emner. Der vil være en bredere drøftelse af den europæiske vækstdagsorden som op-

følgning på det uformelle møde blandt Det Europæiske Råds medlemmer den 23. maj 2012. Det

Europæiske Råd vil også drøfte, hvordan EU kan uddybe sine handels- og investeringsforbindel-

ser med vigtige samarbejdspartnere.

Derudover vil Det Europæiske Råd som afslutning på det europæiske semester skulle godkende

de landespecifikke anbefalinger til medlemslandenes strukturreformer, beskæftigelsespolitik og

nationale budgetter.

Det Europæiske Råd vil endvidere have en drøftelse af den flerårige finansielle ramme (MFF) for

EU’s budget 2014-2020. På dets møde i december 2011 opfordrede Det Europæiske Råd det

danske EU-formandskab til at lægge grundlaget for den endelige fase af forhandlingerne, der skal

drøftes på Det Europæiske Råds møde i juni 2012. Det Europæiske Råd tilkendegav ligeledes i

december 2011, at man ønsker, at forhandlingerne afsluttes inden udgangen af 2012. På mødet

den 28.-29. juni ventes således en substantiel drøftelse af den flerårige finansielle ramme på bag-

grund af formandskabets udkast til forhandlingsboks, herunder hvordan MFF kan bidrage til

vækst.

Formanden for Det Europæiske Råd vil i tæt samarbejde med formanden for Kommissionen,

formanden for Eurogruppen og formanden for Den Europæiske Centralbank aflægge rapport

om de vigtigste byggesten og om en arbejdsmetode, hvormed man kan nå målet om at bringe

Den Økonomiske og Monetære Union ind i en ny fase.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er endvidere tradition for, at Det Europæiske Råd på sine juni-møder drøfter retlige og indre

anliggender, og der ventes derfor også en drøftelse af dette emne, herunder udviklingen på mi-

grationsområdet og det fælles europæiske asylsystem.

Som opfølgning på Det Europæiske Råds møder i marts og december 2011 ventes det ligeledes,

at Kommissionen vil fremlægge en slutrapport om nuklear sikkerhed og stresstest af kernekraft-

værker.

Endelig er det også muligt, at optagelsesforhandlinger med Montenegro vil være på dagsordenen

for mødet.

Der vil afhængigt af udviklingen kunne komme yderligere emner på dagsordenen.

Udkast til DER-konklusioner ventes udsendt forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den

26. juni 2012

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012 ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle kon-

sekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttel-

sesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter,

målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Disse kan dog

ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

8. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter op om det styrkede fokus på at skabe vækst og beskæftigelse og støtter arbej-

det med at lave en vækstpakke.

Fsva. den flerårige finansielle ramme (MFF) henvises der til særskilt kommenteret dagsorden, da

emnet behandles som separat dagsordenspunkt på rådsmødet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. maj 2012 til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Udvidelse: Montenegro

KOM (2012) 0222

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet vil skulle tage stilling til åbning af optagelsesforhandlinger med Montenegro baseret på Kommissionens

fremskridtsrapport fremlagt den 22. maj 2012 og et forslag til køreplan for optagelsesforhandlingerne. Der forud-

ses vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Montenegro blev tildelt EU-kandidatstatus i 2010, og i Kommissionens fremskridtsrapport fra

oktober 2011 anbefalede Kommissionen, at der blev åbnet optagelsesforhandlinger. Flere lande

ønskede imidlertid, at Montenegro udviste flere reformfremskridt, hvorefter det Europæiske Råd

den 9. december 2011 bad Kommissionen om i første halvdel af 2012 at udfærdige en frem-

skridtsrapport med henblik på åbning af optagelsesforhandlinger med Montenegro i juni 2012.

Kommissionen konkluderer i sin fremskridtsrapport af 22. maj 2012, at Montenegro har gjort

yderlige fremskridt. På denne baggrund anbefaler Kommissionen fortsat, at der åbnes optagelses-

forhandlinger.

Rådet forventes at drøfte fremskridtsrapporten og den køreplan, som skal strukturere de kom-

mende forhandlinger om Montenegros optagelse i EU med henblik på en beslutning vedrørende

åbning af forhandlinger.

Det er fortsat ikke sikkert, at der kan opnås enighed om åbning af optagelsesforhandlinger. Der

er mulighed for, at en endelig beslutning kan træffes på mødet den 26. juni, men visse lande øn-

sker eventuelt også sagen drøftet på det Europæiske Råd den 29. juni.

I det omfang der opnås enighed, er der forudset en tiltrædelseskonference den 29. juni, hvor for-

handlingerne med Montenegro formelt åbnes.

3. Formål og indhold

Rådet vil skulle tage stilling til åbning af optagelsesforhandlinger med Montenegro baseret på

Kommissionens fremskridtrapport og den foreslåede køreplan for forhandlingerne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Konsekvenser

Vedtagelsen af rådskonklusioner om åbning af optagelsesforhandlinger medfører ikke i sig selv

lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for samfundsøkonomien, miljøet, beskyt-

telsesniveauet eller statsfinanserne, udover indvirkningen på EU’s budget.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det ventes, at landene vil notere sig Kommissionens rapport og fornyede anbefaling om at åbne

optagelsesforhandlinger med Montenegro. På denne baggrund ventes en drøftelse af om der er

sket tilstrækkelige reformfremskridt til, at der kan opnås enighed om at åbne optagelsesforhand-

linger baseret på den foreslåede køreplan.

Visse lande har udtrykt en vis skepsis i forhold til at åbne optagelsesforhandlinger på grund af,

hvad disse lande vurderer som utilstrækkelige fremskridt vedrørende god regeringsførelse, her-

under bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption i Montenegro. Kommissionen vur-

derer imidlertid, at Montenegro også på dette område har gjort tilstrækkelige fremskridt til, at

optagelsesforhandlingerne kan åbnes. Det danske formandskab har i forhandlingerne med med-

lemsstaterne om køreplanen for forhandlingerne lagt stor vægt på at integrere elementer vedrø-

rende behov for fremskridt og monitorering af især god regeringsførelse. Kommissionen vil også

efter åbning af optagelsesforhandlinger følge dette område tæt. Der vil endvidere være mulighed

for at suspendere optagelsesforhandlingerne med Montenegro, såfremt det vurderes, at Monte-

negro ikke gør tilstrækkelige fremskridt.

Det er fortsat ikke sikkert, at der i juni kan opnås enighed om åbning af optagelsesforhandlinger.

10. Regeringens generelle holdning

EU’s udvidelse har skabt vidtrækkende politiske, sociale og økonomiske reformer hos kandidat-

lande såvel som hos potentielle kandidatlande. Dette er en gevinst for freden og velstanden på

hele det europæiske kontinent.

Der er derfor tale om en politik, der støttes aktivt op om. Det er i denne forbindelse afgørende,

at alle kandidatlande behandles efter samme kriterier, hvorfor Danmark lægger vægt på en stram,

forsvarlig og meritbaseret forhandlingsproces i overensstemmelse med EU’s opstrammede for-

handlingsramme fra 2006.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om åbning af optagelsesforhandlinger med Montenegro har senest været forelagt Folke-

tingets Europaudvalg den 30. november 2011 med henblik på forhandlingsoplæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitik

- Følger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. EU’s Østersøstrategi

KOM (2012) 0128

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte Kommissionens meddelelse om EU´s Østersøstrategi. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2009 EU-strategien for Østersøområdet. Rådet opfordre-

de – efter sin drøftelse i november 2011 af Kommissionens fremskridtsrapport fra juni 2011 om

gennemførelsen af EU’s Østersøstrategi – Kommissionen til tidligt i 2012 at komme med forslag

til en revideret Østersøstrategi med bl.a. klarere mål og rolleafgrænsning for involverede aktører.

Kommissionen fremsendte i marts 2012 sin meddelelse til Rådet.

3. Formål og indhold

Kommissionen meddelelse indeholder et forslag til en (lettere) justeret/revideret Østersøstrategi,

som Rådet anmodes om at godkende. Overordnet lægger Kommissionen op til følgende revide-

rede ramme for strategien: 1) Bedre strategisk fokusering, 2) justering af politikker og finansie-

ring, 3) større klarhed med hensyn til forskellige aktørers ansvarsområder og 4) bedre kommuni-

kation.

For så vidt angår den strategiske fokusering foreslår Kommissionen, at der fastsættes tre, klare

overordnede mål for strategien i stedet for de fire mål, der findes i dag, og at der til hvert af disse

mål knyttes en række indikatorer og mål, så muligheden for at styre og måle gennemførelsen af

strategien bliver bedre. De tre overordnede mål er som følger: 1) ”At redde Østersøen” – pri-

mært at sikre opfyldelsen af miljømålene for Østersøen, 2) ”Forbindelser til regionen” – at sikre

bl.a. bedre infrastruktur, så der opnås større tilgængelighed og 3) ”Øget velstand” – at sikre bedre

rammer for skabelse af økonomisk vækst i regionen i overensstemmelse med målene i Europa

2020. Under de tre overordnede mål kommer Kommissionen med forslag til konkrete strategiske

indikatorer og mål for gennemførelsen.

Kommissionen betoner i meddelelsen vigtigheden af at fremme det politiske engagement, her-

under, at strategien – når relevant – drøftes i Rådet, og at andre aktører regionale som kommuna-

le inddrages mere direkte i arbejde med at nå målene.

I meddelelsen foreslår Kommissionen, at man ved justering af politikker bør sikre sig, at løsnin-

ger afspejler de regionale udfordringer og muligheders territoriale karakter, ligesom politiske ini-

tiativer bør være sammenhængende og fremme synergi. Tilsvarende bør man ved tilvejebringel-

sen af finansieringen sikre, at der etableres en tæt sammenhæng mellem strategien og alle de til

rådighed stående ressourcer, så midlerne anvendes så effektivt som muligt med henblik på at

opnå målene i strategien.

Kommissionen foreslår videre, at der skabes større klarhed med hensyn til forskellige aktørers

ansvarsområder, hvilket vil lette gennemførelsen af strategien. Den lægger op til større inddragel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

se af private aktører i arbejdet, ligesom vigtigheden af samarbejde med regionale organisation og

bl.a. Rusland betones.

Endelig foreslår Kommissionen, at der gøres en indsats for at forbedre kommunikationen mel-

lem aktørerne og i forhold til omverdenen, hvilket vil lette arbejdet med at nå strategiens mål.

Det kan oplyses, at Kommissionen vil videreføre sit arbejde at vurdere merværdien af EU´s ma-

kroregionale strategier evt. på basis af en ekstern evaluering. Sigtet er at inddrage konklusionerne

heraf i en rapport om konceptet for de makroregionale strategier, som Kommissionen efter an-

modning fra Rådet skal fremlægge i juni 2013.

Det danske formandskab har på baggrund af Kommissionens meddelelse udarbejdet udkast til

rådskonklusioner, som bygger på henstillingerne i meddelelsen, men bl.a. med den modifikation,

at de af Kommissionen foreslåede indikatorer og mål præciseres i et bilag til rådskonklusionerne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Meddelelsen og gennemførelsen af de foreslåede henstillinger ventes ikke at have konsekvenser

for statsfinanserne, da der bl.a. ikke afsættes yderligere midler på EU's budget. Gennemførelsen

af de foreslåede henstillinger forventes generelt at have visse positive samfundsøkonomiske og

miljømæssige konsekvenser.

8. Høring

Medlemmerne af Kontaktudvalget for EU´s Østersøstrategi er blevet hørt. Dokumentet har ikke

givet anledning til særlige bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er på arbejdsgruppeniveau bred opbakning til det danske formandskabs udkast til rådskon-

klusioner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for det foreliggende udkast til rådskonklusioner.

Regeringen kan støtte, at der med den reviderede strategi lægges op til et mere klart strategisk

fokus i Østersøstrategien samt en klarere og mere effektiv rolleafgrænsning. Regeringen vil også

fremover arbejde for, at aktiviteterne i relation til Østersøarbejdet effektiviseres og fokuseres

dér, hvor der kan skabes en reel merværdi for Danmark og Europa.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har tidligere bl.a. været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. september 2009 med

henblik på forhandlingsoplæg, den 23. oktober 2009 og 11. november 2011 til orientering.