PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3182 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Enheden for EU og internationale forhold

Den 4. juli 2012

FVM 053

___________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16. juli 2012

____________________________________________________________________

Formandskabets arbejdsprogram for andet halvår af 2012

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles mar-

kedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordnin-

gen)

- Orienterende debat

KOM (2011) 626

Side 5

Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling

af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL)

- Orienterende debat

KOM (2011) 627

Side 16

Meddelelse til Rådet vedrørende høring om fiskerimuligheder for 2013

- Præsentation ved Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM (2012) 278

Side 32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 16. juli 2012

Formandskabets arbejdsprogram for andet halvår af 2012

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Hovedprioriteten for det cypriotiske formandskab bliver drøftelser om reformen af den fælles land-

brugspolitik samt reformen af den fælles fiskeripolitik. Præsentationen af formandskabets arbejds-

program forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller finansielle konsekvenser.

Baggrund

Cypern overtager den 1. juli 2012 formandskabet for Rådet. Cypern indgår i trio-formandskab med

Polen (andet halvår 2011) og Danmark (første halvår 2012).

Programmet er sat på dagsordenen med henblik på præsentation på rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 16. juli 2012.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Formål og indhold

Landbrugssager

Hovedprioriteten for det cypriotiske formandskab bliver fortsættelsen af de egentlige drøftelser om

reformen af den fælles landbrugspolitik. Det forventes, at det primære fokus vil være på landdi-

striktspolitikken, den fælles markedsordning og den horisontale forordning, hvor man sigter mod en

delvis generel indstilling i oktober/november. Forordningen om direkte støtte forventes ikke at være

en topprioritet for det cypriotiske formandskab. Reformen af den fælles landbrugspolitik forventes at

være på dagsordenen for hovedparten af rådsmøderne under cypriotisk formandskab. Europa-

Parlamentet forventes at fastlægge sin holdning til reformpakken i november, men den endelige

holdning vil afhænge af udviklingen i forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme.

Kommissionen forventes at fremlægge rapport om situationen på mælkemarkedet til december 2012.

Flere medlemsstater har rejst ønske om iværksættelse af interventionsmekanismer på området. Til-

svarende vil der også igen kunne komme fokus på spørgsmålet om superafgiften.

Fiskerisager

Det cypriotiske formandskab vil fortsætte arbejdet med fiskerireformen. Det forventes således, at

formandskabet vil forberede en delvis generel indstilling vedrørende forslaget om den Europæiske

Hav- og Fiskerifond (EHFF), som skal drøftes på rådsmødet i oktober. Det cypriotiske formandskab

overvejer at åbne drøftelser af definitioner og betragtninger i både grundforordningen og markeds-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ordningen med henblik på, at der kan indledes trilogdrøftelser under irsk formandskab. Reformen

forventes at kunne vedtages i løbet af 2013.

Det tidligere generelle TAC/kvote forslag forventes ligesom sidste år at blive delt i to forslag, et for-

slag med de interne bestande og et forslag indeholdende de eksternt delte bestande med henblik på

(samlet) vedtagelse i december 2012. Det forventes, at forslaget for de interne bestande præsenteres

på oktober-rådsmødet og forslaget for de eksterne bestande præsenteres på november-rådsmødet.

Forslaget om TAC/kvoter for Østersøen 2013 vil sandsynligvis blive fremsat i september med hen-

blik på vedtagelse på rådsmødet i oktober 2012.

Det forventes, at der vil være en præsentation og drøftelse på november rådsmødet af revision af tor-

skeforvaltningsplanen. Det forventes endelig, at Kommissionen i løbet af efteråret vil fremsætte en

flerarts-forvaltningsplan for Østersøen.

Fødevaresager

Det forventes, at det cypriotiske formandskab vil forsøge at nå en tidlig anden læsningsaftale med

Europa-Parlamentet om forslaget om spædbarns- og børnemad samt mad til medicinske formål. De

væsentligste problemstillinger i forhold til Parlamentet er dels reguleringen af gluten-fri produkter

samt Lissabon-tilpasning af proceduren for godkendelse af stoffer, der må bruges i fødevarer omfattet

af forslaget.

Veterinærsager

Kommissionens arbejde med revision af lovgivningen på dyresundhedsområdet og kontrolforordnin-

gen forventes at gå ind i sin sidste fase under det cypriotiske formandskab, og det forventes, at for-

slagene præsenteres på rådsmødet i december 2012.

Der vil endvidere være fokus på dyrevelfærdsemner i relation til medlemsstaternes efterlevelse af

reglerne om gruppeopstaldning af drægtige søer og gylte pr. 1. januar 2013 og implementering af reg-

lerne om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet, som ligeledes træder i kraft pr. 1. januar 2013.

Plantesundhedssager

Kommissionen har i efteråret 2009 igangsat arbejdet med revision af lovgivningen på hele plante-

sundhedsområdet. Formålet med revisionen er at sikre en øget harmonisering af lovgivningen i Fæl-

lesskabet i form af én enkelt forordning. Arbejdet med revision af plantesundhedsområdet vil gå ind i

sin sidste fase under cypriotisk formandskab, og det forventes således, at forslaget kan præsenteres på

rådsmødet i december 2012.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet.

Konsekvenser

Præsentationen af formandskabets program forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller finan-

sielle konsekvenser.

Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har været i høring i Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg, § 2-udvalget (land-

brug), § 5-udvalget (fiskeri) og Den Nationale Komité for Landbrugsdyr.

Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at man fra dansk side fortsætter arbejdet for et stærkt grønningse-

lement i den fælles landbrugspolitik, hvor en så stor andel som mulig af den direkte støtte bør afsæt-

tes til grønne tillæg. Dyrenes Beskyttelse så gerne, at de tre grønningsmetoder, der ifølge Kommissi-

onens oprindelige forslag skal udløse grønne tillæg bliver suppleret af et bredere katalog af grønne

produktionsmetoder, herunder metoder, der fremmer dyrevelfærden. Endvidere finder Dyrenes Be-

skyttelse det positivt, at dyrevelfærd nu er blevet tilføjet under prioriteterne i det danske formand-

skabs tekst om landdistriktspolitikken. Reformforhandlingerne bør desuden bruges som anledning at

sikre, at alle EU standarder vedrørende landbrugsdyr inkluderes i krydsoverensstemmelsesbestem-

melserne.

Dyrenes Beskyttelse finder det essentielt, at en fremtidig lovgivning på dyresundhedsområdet ekspli-

cit integrerer dyrevelfærd i lovteksten, idet dyresundhed og dyrevelfærd hænger uløseligt sammen.

Følgende elementer bør integreres i ny lovgivning på dyresundhedsområdet:



De dyrevelfærdsmæssige effekter af tiltag til forbedring af dyresundhed skal altid medregnes.

De såkaldte impact assessments, som en ny dyrevelfærdslov baseres på, skal foruden sociale

og økonomiske risici, også medregne dyrevelfærdsrisici.



Obligatorisk identifikation og registrering af dyr som et værktøj til at forbedre sundheden for

både dyr og mennesker.



Vilde dyr og kæledyr skal inkluderes i lovgivningen, da disse også udgør sundhedsrisici for

mennesker og andre dyr.

Dyrenes Beskyttelse finder det positivt, at det cypriotiske formandskab vil have fokus på efterlevel-

sen af reglerne med hensyn til gruppeopstaldning af drægtige søer og gylte. Det er Dyrenes Beskyt-

telses håb, at dette vil betyde, at man fra formandskabets side vil støtte op om Kommissionens pro-

klamerede hårde kurs overfor medlemsstater, der ikke efterlever reglerne pr. 1.1.2013. Endvidere op-

fordrer Dyrenes Beskyttelse til, at der under det cypriotiske formandskab generelt bliver fokus på

overholdelse af svinedirektivet, hvor der blandt medlemsstaterne især er problemer med at overholde

forbuddet mod rutinemæssige halekupering og tildelingen af relevant rodemateriale til svin.

Det Dyreetiske Råd hilser velkomment, at det cypriotiske formandskab vil sætte fokus på medlems-

staternes efterlevelse af reglerne om gruppeopstaldning af drægtige søer og gylte samt implemente-

ring af reglerne om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet. Rådet vil dog samtidig udtrykke sin

beklagelse over, at der tilsyneladende ikke under det cypriotiske formandskab er nogle ambitioner

om at løfte mindstekravene for dyrevelfærd.

Landbrug & Fødevarer finder det vigtigt, at det på EU-niveau sikres, at kravet til gruppeopstaldning

af drægtige søer og gylte pr. 1. januar 2013 efterleves samt at implementering af de nye regler for be-

skyttelse af dyr på aflivningstidspunktet sker pr. 1. januar 2013. Man ser endvidere frem til præsenta-

tionen af både EU’s nye dyresundhedslov og kontrolforordningen på rådsmødet i december 2012, da

revisionen af begge disse lovtekster er blevet fulgt tæt af erhvervet og vil få stor betydning for er-

hvervets rammevilkår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedrørende reformen af den fælles landbrugspolitik bemærker Landbrug & Fødevarer, at man følger

denne særdeles tæt og løbende vil give input til drøftelserne, hvor det er relevant i processen.

For så vidt angår forslaget om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn samt fødevarer til særlige

medicinske formål finder Landbrug & Fødevarer det hensigtsmæssigt, at der etableres en fælles-

skabsprocedure for godkendelse af stoffer/ingredienser, som ikke er vitaminer eller mineraler, og

som har en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning. Organisationen kan tilslutte sig, at der etable-

res en procedure som beskrevet i artikel 11, som den foreligger i forslag til generel indstilling om for-

slaget, som ministerrådet netop har opnået enighed om.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side vil man tage formandskabets prioriteter til efterretning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af formandskabsprogrammet til efterretning.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsord-

ning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen)

KOM (2011) 626

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31. maj 2012. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 forslag til forordning om den fælles markeds-

ordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) samt forslag til forordning om fastsæt-

telse af visse støttesatser og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning. Kommissio-

nens forslag vedrørende den fælles markedsordning viderefører stort set de nuværende ordninger,

om end med mindre tilpasninger for visse ordninger. For intervention, privat oplagring og klassifice-

ring er reglerne stort set uændrede. Kvotesystemet for sukker ophæves ultimo september 2015. Med-

lemsstaterne forpligtes til at anerkende producentorganisationer og interprofessionelle organisatio-

ner i alle sektorer, der er omfattet af den fælles markedsordning. Støtteordningen for skolefrugt for-

sætter uændret, dog er budgettet øget. De nuværende bestemmelser vedrørende kriseforanstaltninger

videreføres nogenlunde uændrede, dog udbredes de til at omfatte flere sektorer. Endvidere kan krise-

styring i visse tilfælde finansieres via den såkaldte særlige krisereserve.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 626 fremlagt forslag til forordning om den fælles markedsord-

ning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen). Forslaget er modtaget i en dansk sprogud-

gave den 18. oktober 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag om markedsordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af

Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. juli 2012 med henblik på

orienterende debat om mulighederne for særlige bestemmelser, herunder kriseforanstaltningerne.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

Forslaget viderefører i store træk de nuværende ordninger under fusionsmarkedsordningen, dog med

visse tilpasninger for nogle af ordningerne.

Intervention

Reglerne for intervention videreføres stort set uændret. Produkterne, der kan interveneres, er stort set

uændrede. Dog foreslås det, at sorghum og hård hvede ikke længere kan interveneres. Der vil således

fremover kunne foretages intervention af blød hvede, byg, majs, ris, oksekød, smør og skummet-

mælkspulver.

Opkøb til intervention kan finde sted til en fast opkøbspris eller til priser fastsat ved licitation. Der

kan fortsat ske opkøb til intervention til fast pris for 3.000.000 tons blød hvede, 30.000 tons smør og

109.000 tons skummetmælkspulver. Opkøb til intervention af disse produkter ud over de nævnte

mængder kan ske ved licitation. Der er desuden mulighed for at åbne for intervention af byg, majs,

oksekød og ris ved licitation.

Støtte til privat oplagring

Som noget nyt kan der ydes støtte til privat oplagring af hørfibre og skummetmælkspulver. Støtte til

privat oplagring vil herefter omfatte hvidt sukker, olivenolie, hørfibre, oksekød, smør, skummet-

mælkspulver, svinekød samt fåre– og gedekød. Forpligtelsen til hvert år at åbne for støtte til privat

oplagring af smør udgår, mens støtte hertil fremover kan ydes på linje med de øvrige nævnte produk-

ter.

Der er ikke længere faste udløsningspriser for indledning af støtte til privat oplagring af svinekød,

oksekød, olivenolie og sukker. Kommissionen kan i stedet fastsætte betingelserne for indledning af

støtte til privat oplagring ved delegerede retsakter, og betingelserne kan både tage udgangspunkt i

priser og i skøn vedrørende markedssituationen og sektorens økonomiske forhold.

Skolefrugt

Forslaget lægger op til, at støtteordningen for skolefrugt forsætter uændret. Budgettet stiger fra de

nuværende 90 mio. € til 150 mio. € pr. skoleår. EU’s medfinansiering sættes op til 75 % fra 50 % (90

% i fjernområderne).

Skolemælk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reglerne er uændret i forhold til de nugældende regler med undtagelse af, at medlemsstater, der øn-

sker at deltage i ordningen, først fastlægger en strategi for dens gennemførelse.

Støtte i olivenolie- og spiseolivensektoren

Støtte til treårige arbejdsprogrammer for producentorganisationer i olivensektoren er beløbsmæssige

uændrede. Det er nu præciseret, støtten kan udbetales til 1) forbedring af miljøet, 2) forbedring af

produktkvaliteten og 3) sporbarhed og certificering.

Støtte til mælkesektoren

Der kan ikke længere betales støtte til skummetmælkspulver, der anvendes til foder, og til skummet-

mælkspulver, der anvendes til kasein og kaseinater.

Biavl

Der ydes fortsat støtte til biavlsprogrammer med 50 % EU-finansiering. De støtteberettigede tiltag

fremgår ikke længere af forordningen, men skal fastsættes af Kommissionen ved delegerede retsak-

ter.

Klassificering og kvoter

Sukkerordningen, herunder kvoterne, ophører med udgangen af markedsåret 2014/2015, den 30. sep-

tember 2015. Produktionen af sukker skal dog fortsat baseres på aftaler mellem avlerne og sukker-

virksomheder. I forslaget lægges der op til, at Kommissionen via delegerede retsakter tillægges befø-

jelse til at fastsætte rammerne for sådanne aftaler.

Mælkekvoter er ikke berørt, idet de gældende bestemmelser forbliver i kraft. Mælkekvoterne skal så-

ledes ophøre pr. 1. april 2015.

Bestemmelserne om klassificering af slagtekroppe af svin, kvæg, geder og får samt det tilhørende bi-

lag er afløst af en hjemmel for Kommissionen til at fastsætte bestemmelser herom ved delegerede

retsakter.

Handelsnormer

Forslaget indeholder de centrale bestemmelser fra det verserende forslag til ændring af reglerne for

handelsnormer (produktstandarder), KOM (2010) 738. Dette forslag indgår i kvalitetspakken (KOM

(2010) 738 og KOM (2010) 733 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter), som har til formål at

indføre en sammenhængende kvalitetspolitik for landbrugsprodukter. En række produkter er i dag

dækket af handelsnormer, blandt andet frugt og grønt, olivenolie, fjerkræ og vin. Forslaget om han-

delsnormer indeholder muligheden for fastsættelse af yderligere specifikke handelsnormer, samt an-

givelse af oprindelses- og produktionssted, samt regler for ønologiske fremgangsmåder. Endvidere

omfatter forslaget en generel handelsnorm om, at produkter til human konsum skal være af sund og

sædvanlig handelskvalitet.

Mælkepakken

Forslaget indeholder de centrale bestemmelser fra det verserende forslag til mælkepakken KOM

(2010) 728, herunder bestemmelser om kontraktforhold og kontraktforhandlinger i mejerisektoren,

hvilket omfatter muligheden for, at en medlemsstat gør kontrakter obligatoriske, oplysninger som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kontrakten blandt andet skal indeholde, samt producentorganisationers mulighed for inden for visse

lofter at forhandle kontrakt (og pris) med et mejeri på sine medlemmers vegne.

Producentorganisationer/Interprofessionelle organisationer

En væsentlig forandring i forhold til tidligere er, at medlemsstaterne får en generel forpligtelse til at

anerkende producentorganisationer og interprofessionelle organisationer i samtlige sektorer. På nu-

værende tidspunkt gælder denne forpligtelse kun i visse sektorer som for eksempel frugt- og grønt-

sagssektoren. Bestemmelser for disse organisationer, som er blevet anerkendt, udbredes til alle sekto-

rer, herunder bestemmelse om at de kan udvide deres regler til at gælde ikke-medlemmer i samme

økonomiske område, såfremt organisationen eksempelvis er repræsentativ for produktionen af et gi-

vent produkt.

Import og eksport

Reglerne om import, herunder importlicenser, importtold og afgifter og importkontingenter, forenk-

les, idet en række særbestemmelser fjernes. Dette gælder blandt andet beregningen af importtold ved-

rørende korn og ris, suspension af importtold på sukker og særlige importbestemmelser for humle.

Hovedindholdet i reglerne er dog uændret, og bestemmelserne vil fremover blive fastlagt ved gen-

nemførelsesbestemmelser og delegerede retsakter.

Landbrugsethanol, vin, fåre- og gedekød, frugt og grøntsager samt olivenolie og spiseoliven kan ikke

længere opnå eksportrestitution. En del af udmøntningen af reglerne er overført til forordningen om

fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugspro-

dukter. Dette omfatter eksempelvis procedurer og hyppighed for fastsættelse af eksportrestitutioner

og særlige regler om justering af eksportrestitutioner for korn og ris.

Særlige bestemmelser, herunder kriseforanstaltninger

De gældende regler for iværksættelse af kriseforanstaltninger videreføres. Bestemmelsen foreslås

imidlertid udvidet til at omfatte flere sektorer, for eksempel frugt- og grøntsektoren. Ordningerne

(dyresygdomme og manglende forbrugertillid) er fortsat 50 % nationalt medfinansierede, mens der

for de øvrige ikke er krav om national medfinansiering.

Den særlige krisereserve på i alt 3,5 mia. € (i faste 2011-priser) i perioden 2014-2020 (det vil sige

500 mio. € årligt), som Kommissionen har foreslået i forbindelse med den fremtidige flerårige finan-

sielle ramme, kan i krisesituationer anvendes til udgifter til intervention, støtte til privat oplagring,

eksportrestitutioner samt til de nævnte kriseforanstaltninger. Midlerne kan anvendes, når finansierin-

gen heraf ikke kan ske inden for de disponible lofter. Midlerne fra denne fond kan i henhold til ud-

kast til den interinstitutionelle budgetaftale anvendes efter Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelse

af forslag fra Kommissionen.

Kommissionen får endvidere udvidet adgang til at indføre tiltag til at løse specifikke problemer, dog

kun i strengt nødvendigt omfang og i strengt nødvendigt tidsrum.

Formandskabets ændringsforslag

For så vidt angår fusionsmarkedsordningen har formandskabet udfærdiget reviderede tekstforslag,

der indeholder forslag til ændringer på dele af Kommissionens oprindelige tekst. Dermed er teksten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blandt andet blevet tilpasset til beslutningsprocedurerne for gennemførelsesbestemmelser i Lissabon-

traktaten på baggrund af tidligere forhandlinger herom. De reviderede tekstforslag har opnået bred

opbakning fra medlemsstaterne, og der kan nævnes følgende ændringer:



Reglerne om henholdsvis nationale biavlsprogrammer, klassificering af slagtekroppe, samt de

sektorer, hvortil der kan udstedes import- og eksportlicenser er genindsat i forslaget.

Reglerne om kontraktforhold i mejerisektoren er indsat i forslaget

Der er gennemført tekstmæssige forenklinger af regelsættet omkring eksportrestitutioner.

Artiklen om foranstaltninger vedrørende dyresygdomme og manglende forbrugertillid som følge

af risici for folke-, dyre- og plantesundheden” er blevet udvidet til at gælde få yderligere sektorer

(blandt andet hestekød).

Derudover har formandskabet fremsat ændringsforslag om, at det skal være frivilligt for medlemssta-

terne at anerkende producentorganisationer (PO), sammenslutning af producentorganisationer (SPO),

erhvervsorganisationer (EO) og interprofessionelle organisationer (IPO), dog fastholdes den obligato-

riske anerkendelse i de sektorer, hvor der allerede i dag er obligatorisk anerkendelse (f.eks. i frugt- og

grøntsektoren).

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslagene er blevet henvist til behandling i

Europa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg.

Derudover er Udvalget for Udvikling, Udvalget for Budget, Udvalget for Budgetkontrol, Udvalget

for Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

samt Udvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.

Konsekvenser

I EU’s budget er der afsat ca. 2,4 mia. € (ca. 18 mia. kr.) om året i perioden 2014-2020 (faste 2011-

priser) til udgifter i forbindelse med markedsordningen for landbrugsprodukter. Dette udgør dog et

fald fra 2013, hvor der er afsat ca. 3,2 mia. € (ca. 24 mia. kr.) inden for budgetkategori 2. Danmark

finansierer i indeværende periode ca. 2 % af EU’s budget. Opretholdes denne andel, indebærer det, at

Danmark for perioden 2014-2020 vil skulle bidrage med ca. 48 mio. € (ca. 360 mio. kr.) til EU’s

markedsordning for landbrugsprodukter under budgetkategori 2.

Det bemærkes i øvrigt, at der udover udgifterne i markedsordningen afsættes 500 mio. € om året (ca.

3,8 mia. kr.) til en særlig krisereserve udenfor landbrugsbudgettet. Endvidere udvides Den Europæi-

ske Globaliseringsfond til også at omfatte landmænd, ligesom visse udgifter til markedspolitikken,

der i perioden 2007-2013 blev finansieret under budgetkategori 2, overflyttes til henholdsvis budget-

kategori 1 (intern fødevarehjælp til socialt udsatte) samt budgetkategori 3 (veterinærfonden). Endelig

vil markedsordningen for fiskeriprodukter fremover være indeholdt i hav- og fiskerifonden under

budgetkategori 2.

En anden væsentlig del af forslaget er, at det bliver lettere at gennemføre krisetiltag i tilfælde af kri-

ser i visse sektorer. Et andet vigtigt element er, at det bliver obligatorisk for medlemsstaterne at aner-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kende producentorganisationer, sammenslutninger af disse samt interprofessionelle organisationer.

Indførsel af en sådan forpligtelse kan medføre øgede administrative konsekvenser, blandt andet på

grund af anerkendelsesprocedurer.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober 2011, at man ge-

nerelt bør fastholde markedsorienteringen af landbrugspolitikken forudsat, at der er et sikkerhedsnet.

Endvidere bør der lægges vægt på, at privat oplagring af smør forbliver obligatorisk. Hvad angår in-

tervention, bør der ses nærmere på kvalitetskravene til blød hvede. Det er vigtigt at fastholde mar-

kedsordningen som et sikkerhedsnet frem for at inkludere krisestyringsinstrumenter og forsikrings-

ordninger i landdistriktsforordningen.

Endvidere bør definitionen af slagtekroppe ikke indskrænke muligheden for at yde eksportrestitutio-

ner. Muligheden for at få anerkendt producentorganisationer anses umiddelbart for positiv, men det

blev understreget, at det ikke må underminere de allerede eksisterende andelsselskaber.

Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-

ger:

Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens indsats for en fortsat markedsorientering af de nuvæ-

rende markedsordninger. Det er centralt at eventuelle ændringer af de nuværende markedsordninger

sker på en måde, så virksomhedernes konkurrenceevne ikke forringes. Det indebærer blandt andet

fælles faste regler, så renationalisering af landbrugsstøtten undgås, hvilket kan føre til konkurrence-

forvridning mellem medlemsstaterne.

Landbrug & Fødevarer lægger stor vægt på, at der sikres et reelt effektivt sikkerhedsnet for de pro-

dukter, der allerede er omfattet af eksisterende markedsinstrumenter. I en tid med stigende udsving i

både råvare- og fødevarepriserne bør et af pejlemærkerne for EU’s markedspolitik være at reducere

den stigende volatilitet på markederne, der hverken er til gavn for producenter eller forbrugere. Ende-

lig bør tilpasningerne ske med en skelen til reformprocesserne i de lande, Danmark normalt sammen-

ligner sig med, herunder USA, Canada og Oceanien, så der ikke skabes konkurrenceforvridninger.

Landbrug & Fødevarer har følgende specifikke bemærkninger til forslaget:

Privat oplagring

Landbrug & Fødevarer mener, at muligheden for støtte til privat oplagring bør opretholdes og even-

tuelt udvides og er derfor ikke enig i Kommissionens forslag om at ordningen for privat oplagring af

smør ikke længere skal være obligatorisk. Forslaget vil have uheldige konsekvenser, da den eksiste-

rende ordning forebygger voldsomme prisudsving i detailhandelsprisen for smør i takt med sæsonva-

riationen i mælkeproduktion i Europa og dermed dæmper volatiliteten i prisdannelsen for mælk.

Landbrug & Fødevarer anser det således ikke for hensigtsmæssigt, at beslutningen om oplagring skal

være genstand for en årligt politisk drøftelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Intervention

Landbrug & Fødevarer støtter en videreførelse af interventionsinstrumentet, der i dag er reduceret til

at tage højde for ekstreme situationer, idet interventionsprisen er sænket til et niveau, der gør syste-

matisk salg til intervention urentabel. Intervention til fast pris er endvidere mængdemæssigt stærkt

begrænset og i stigende grad afløst af licitationsordninger, hvor prisen fastsættes fra gang til gang af-

hængig af verdensmarkedet. Denne udvikling støtter Landbrug & Fødevarer.

I lyset af de senere års meget store prisudsving på foder mener Landbrug & Fødevarer, at der bør ses

nærmere på interventionskvalitetskravene på blød hvede. Det danske klima og de skrappe danske

gødningskriterier betyder, at dansk kornproduktion primært udgøres af foderhvede (godt 50 % af den

samlede kornproduktion), som ikke lever op til EU’s kvalitetsbestemmelser for salg til intervention.

Der er således et hul i EU’s sikkerhedsnet. Danmark vil i højere grad end andre lande blive påvirket

af en situation, hvor priserne enten stiger eller falder markant. For at bevare fokus på markedsoriente-

ringen og intervention som et kriseinstrument foreslår Landbrug & Fødevarer, at der etableres en lici-

tationsordning for foderhvede (i lighed med den, der eksisterer for byg).

Producentorganisationer

Landbrug & Fødevarer er positiv overfor, at man på EU-plan styrker landmændenes position i føde-

varekæden gennem lempeligere krav for producentorganisationer. Det er dog en forudsætning, at fri-

villighed er et bærende element, således at der ikke stilles bindende krav til organiseringen af pri-

mærproducenter. Landbrug & Fødevarer støtter derfor ikke obligatorisk anerkendelse af producent-

organisationer samt udvidelse af regler for ikke-medlemmer. I Danmark er størstedelen af landbrugs-

sektoren organiseret i andelsselskaber. Derfor lægger Landbrug & Fødevarer særlig stor vægt på, at

der ikke må indføres regler, der medfører ændringer i andelsstrukturen. Landbrug & Fødevarer ser

gerne en undtagelse om, at reglerne for producentorganisationer ikke er gældende for andelsselska-

ber. Endvidere understreger Landbrug & Fødevarer, at centrale bestemmelser fra mælkepakken om-

kring kollektiv prisforhandlingsret ikke bør mainstreames ind i regler for producentorganisationer.

Interprofessionelle organisationer (IPO)

Landbrug & Fødevarer har været for en markedsorientering af landbrugssektoren og er overordnet set

imod reguleringstiltag på EU-plan, der omfatter interprofessionelle organisationer.

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal anerkende interprofessionelle organisationer i alle

landbrugssektorer. IPO’ernes virke er med begrænsninger, så det ikke er muligt at lave konkurrence-

forvridende tiltag som eksklusive prisaftaler.

Upåagtet, at det er indskrevet, at interprofessionelle organisationer ikke må have konkurrenceforvri-

dende aktiviteter, så vil det være muligt for interprofessionelle organisationer at koordinere afsætnin-

gen af produkter mellem primær-, forarbejdnings- og detailleddet gennem forskning og markedsstu-

dier. Interprofessionelle organisationer i oliven-, olivenolie- og tobakssektoren kan som hidtil kon-

centrere og koordinere udbuddet og afsætningen for medlemmerne.

Landbrug & Fødevarer er stærkt bekymret over tiltag rettet mod afsætningskoordineringen mellem

primær-, forarbejdnings- og detailleddet. Sådanne tiltag kan blive konkurrerenceforvridende overfor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udenlandske produkter, som prøver at komme ind på det nationale marked, hvor IPO’erne har deres

virke.

Kommissionen foreslår, at reglerne for IPO’er i en række tilfælde vil kunne gøres bindende for ikke-

medlemmer. Landbrug & Fødevarer må i den sammenhæng ligeledes afvise, at IPO’er får mulighed

for at udbrede deres virke til ikke-medlemmer, da det vil være i strid med et frit, dereguleret marked.

IPO’er vil i Kommissionens forslag også kunne bidrage til at forbedre medlemmernes kendskab til

markedet og gennemsigtigheden af produktionen gennem markedsundersøgelser (regionalt/nationalt)

og statistisk materiale om priser, mængder og kontraktlængder. Det vil ligeledes være muligt for

IPO’er at tilvejebringe information og forskning, som er nødvendige for at rationalisere, forbedre og

tilpasse produktionen med sigte på at imødekomme forbrugerens forventning til fødevarekvalitet,

herunder produkter med oprindelsesmærkning. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der er meget

uklart, hvor omfattende IPO’ens virke er, og at det er meget vigtigt, at fortroligheden af virksomhe-

dernes interne virke og det indre marked respekteres.

Ekstraordinære markedsforanstaltninger

Landbrug & Fødevarer støtter stærkt op om, at de eksisterende bestemmelser vedrørende ekstraordi-

nære markedsforanstaltninger i tilfælde af dyresygdomme og manglende forbrugertillid bevares.

Landbrug & Fødevarer støtter ligeledes Kommissionens forslag om at udvide anvendelsesområdet til

alle sektorer, der er omfattet af den fælles markedsordning i tilfælde af manglede forbrugertillid.

Etablering af en krisefond

Kommissionen foreslår etablering af en ”krisereserve” til landbruget på 3,9 mia. € for perioden 2014-

2020, som skal målrettes pludselige kriser i specifikke sektorer som følge af ”markedskriser”, tørke,

fødevarekriser mv. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der bør være klare og ensartede retningslin-

jer for hvilke faktorer, begivenheder m.m., der kan udløse midler fra krisefonden. Ligesom det er af-

gørende, at eventuelle udbetalinger fra krisefonden ikke medfører fordrejning af konkurrencevilkåre-

ne mellem producenter i flere medlemsstater. Endelig lægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, at

etablering af en krisefond ikke sker på bekostning de eksisterende veterinære fonde.

Ophævelse af kvotesystemet for mælk

Landbrug & Fødevarer bakker op om en ophævelse af kvotesystemet for mælk. Det er endvidere væ-

sentligt, at den bløde overgang til tiden efter kvotesystemet forbedres, da der i EU er enkelte med-

lemsstater, der hvert år ifalder superafgift, til trods for at indvejningen konsekvent ligger 5 til 6 %

under EU’s samlede mælkekvote.

Støtte til produktion af kasein og foder

Landbrug & Fødevarer accepterer Kommissionens forslag om at afskaffe muligheden for at yde støtte

til skummetmælk eller skummetmælkspulver, der anvendes til kasein eller kaseinat eller anvendes i

kalvefoder.

Skolefrugt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug & Fødevarer støtter alle bestræbelser på at give børn sunde kostvaner og er positive overfor

Kommissionens forslag om at øge støtten til skolefrugtordningen fra 90 mio. € pr. skoleår til 150

mio. € pr. skoleår samt at øge EU-medfinansiering fra 50 % til 75 %.

Definition af voksent kvæg

Landbrug & Fødevarer kan støtte Kommissionens forslag om at definere voksent kvæg som dyr, der

er 8 måneder. Landbrug & Fødevarer bemærker dog, at definitionen af voksent kvæg ikke må ændres

til værende ældre end 8 måneder, da det i så fald kan komme til at udelukke en stor del af den danske

produktion fra en række markedsforanstaltninger. Landbrug & Fødevarer støtter forslaget om, at

klassificeringen af blandt andet okse- og kalvekød fremover udelukkende bliver et kommissionsan-

liggende, da det er en foranstaltning af mere teknisk karakter. Imidlertid finder Landbrug & Fødeva-

rer, at det bør fremgå af Europa-Parlamentets og Rådets forordning, at klassificeringsordningen og

prisrapporteringen for okse- og kalvekød skal omfatte ”voksent kvæg”.

Ophævelse af kvotesystemet for sukker

Landbrug & Fødevarer mener, at sukkerkvotesystemet, herunder minimumspris for kvotesukkerroer,

bør bevares til 2020 som fremført af Europa-Parlamentet. EU’s sukkerordning har netop gennemgået

en omfattende reform, og Landbrug & Fødevarer mener derfor, at der er behov for en længere omstil-

lingsperiode forud for en fjernelse af kvoterne. Landbrug & Fødevarer støtter stærkt, at vilkårene for

opkøb af sukkerroer fortsat baseres på brancheaftaler mellem avlere og virksomhederne. Landbrug &

Fødevarer er på dette punkt bekymrede for, hvilke konsekvenser Kommissionens øgede beføjelser på

området vil medføre og ønsker mere klarhed herom.

Eksportrestitutioner

Afslutningsvist kan det nævnes, at udfasning af EU’s eksportrestitutioner i relation til en global han-

delsaftale i WTO-regi ikke er nævnt i Kommissionens reformforslag. Landbrug & Fødevarer under-

streger dog, at man støtter en udfasning af eksportrestitutionerne i forbindelse med indgåelse af en

global handelsaftale i WTO, således at der er sikkerhed for, at de øvrige WTO-medlemmer ligeledes

udfaser tilsvarende instrumenter. Udfasning af eksportrestitutioner bør bruges strategisk i en forhand-

lingssituation.

Handelsnormer i forbindelse med eksport (artikel 66)

Landbrug & Fødevarer er stærkt bekymret over, at forslaget giver Kommissionen beføjelser til

gennem delegerede retsakter at definere handelsnormer for eksport til tredjelande. For det første, er

det uklart, hvad der menes med visse landbrugsproduktgrupper samt visse tredjelande. For det andet,

er der ikke behov for at introducere handelsnormer for produkter, der er produceret inden for EU,

men som udelukkende er tiltænkt tredjelande. På de internationale markeder bør eventuelle specifik-

ke afsætnings-, kompositions- og handelsnormer blive defineret af det relevante tredjeland. For det

tredje, er der fare for, at EU-producenterne i konkurrencen på forskellige tredjelandsmarkeder stilles

ringere end deres ”udenlandske” konkurrenter. Dette bliver sandsynligvis tilfældet, hvis producenter

fra EU både skal efterleve et antageligt strengere handelsnormsæt tiltænkt til det Indre Marked samt

eventuelle handelsnormer i tredjelande. Landbrug & Fødevarer er desuden bekymret for, at europæi-

ske virksomheder skal leve op til to potentielt modstridende regelsæt. I lyset heraf er det Landbrug &

Fødevarers holdning, at eksportdelen i artikel 66 bør fjernes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at der er behov for at foretage en principiel justering i

den nuværende fusionsmarkedsordning. Under etablering af producentorganisationer og udarbejdelse

af driftsprogrammer er det væsentligt, at der skelnes mellem økologiske og ikke-økologiske produk-

ter. Aktuelt er der identificeret et problem med producentorganisationerne for frugtavlere i Danmark.

Økologiske frugtavlere, der er medlem af en producentorganisation, som via deres driftsprogram kan

yde tilskud til etablering af frugttræer, kan ikke modtage tilskud til etablering af økologiske frugttræ-

er fra den etableringstilskudsordning, Danmark tilbyder økologiske frugtavlere, uanset at de økologi-

ske producenter fraskriver sig retten til at kunne søge etableringstilskud fra PO´ens driftsprogram, el-

ler at medlemmerne af PO´en vedtager, at PO´ens driftsprogram ikke giver mulighed for at kunne

yde etableringstilskud til økologiske producenter. Det skyldes, at fusionsmarkedsordningen og gen-

nemførelsesbestemmelser hertil ikke skelner mellem økologisk og ikke-økologiske produkter/planter.

Det er et problem, idet vi i Danmark i øvrigt anbefaler, at producenterne er medlem af en PO, da det

på andre måder er en fordel for producenterne, hvis vi skal professionalisere denne produktion. I det

beskrevne tilfælde betyder det, at de danske økologiske frugtavlere, er meget ringere stillet end de

producenter, der ikke er medlem af en PO, idet etableringstilskuddet fra økologiordningen er meget

højere, end det tilskud som producenterne kan få fra PO´ens driftsprogram.

Økologisk Landsforening mener principielt ikke, det er korrekt at definere 8 måneder gamle kreaturer

som voksne dyr. I det omfang, at det har utilsigtede konsekvenser på forskellige markedsordninger,

må der foretages en konsekvensrettelse på EU-niveau. Biologisk er det ikke korrekt at anse 8 måne-

der gamle kreaturer for voksne. Foreningen har konstateret, at der i EU sammenhænge anvendes for-

skellige aldersdefinitioner på voksne kreaturer. Således er der forskel på definitionen i forbindelse

med kalvebeskyttelsesdirektivet, handyrpræmien og mærkning af kød. I regi af økologireglerne er der

ikke en fælles definition på, hvornår dyrene anses for voksne. Økologisk Landsforening så gerne i

sammenhæng med økologireglerne, at dyrene defineres som voksne fra de er 12 måneder, da det vil

have den konsekvens, at alle økologiske kreaturer har været på græs, hvis de har været fyldt 4 måne-

der i den periode, der anses for at høre til græsningsperioden. Det skyldes, at økologireglerne giver

mulighed for at slutfede voksne dyr på stald, dog max 3 måneder, og perioden må ikke overstige 1/5

af dyrets levetid. Hvis dyrene defineres som voksne, fra de er 8 eller 9 måneder, så vil der være et

vist antal økologiske dyr, der aldrig har været på græs, når de slagtes. Det er meget uheldigt. Mejeri-

erne og landbrugets organisationer har derfor indført en fælles brancheregel, der forhindrer dette,

men producenterne ville undgå udgiften til ekstra kontrol af denne brancheregel, hvis den danske de-

finition var 12 måneder. Dette ville blive tilfældet, hvis der kom en fælles EU definition af voksne

dyr.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-

vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-

ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge en

større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endelig lægger regerin-

gen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne om

EU’s flerårige finansielle ramme.

Regeringen arbejder for en øget markedsorientering og liberalisering af den fælles landbrugspolitik.

Endvidere mener regeringen, at markedsinstrumenter bør anvendes som et sikkerhedsnet under mar-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kedet, og at eventuelle nye instrumenter ikke må begrænse det indre markeds funktion eller den frie

konkurrence. Endelig bør de samlede udgifter til markedsforanstaltninger, herunder midler, der måtte

afsættes til krisestyring eller andre foranstaltninger uden for landbrugsbudgettet (i den flerårige fi-

nansielle ramme), reduceres væsentligt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen fremlagde reformforslaget for medlemsstaterne på rådsmøde (landbrug og fiskeri)

den 20.- 21. oktober 2011. Forslaget fik en blandet modtagelse, idet en række medlemsstater lagde

vægt på, at markedsinstrumenter kun anvendes som et reelt sikkerhedsnet, imens en række medlems-

stater så positivt på, at Kommissionen med forslaget om den fælles markedsordning foreslår instru-

menter, som kan bidrage til at forbedre producentens position i fødevareforsyningskæden, for eksem-

pel producentorganisationer.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2012 var der en drøftelse på baggrund af formand-

skabets spørgsmål om ekstraordinære kriseforanstaltninger og fødevareforsyningskæden. Der var ge-

nerelt bred støtte til særlige krisetiltag, idet en række medlemsstater dog ønskede flere tiltag, herun-

der blandt andet højere EU-medfinansieringssats, højere interventionspriser, udvidelse af anvendel-

sesområdet for privat oplagring og salgsfremmeinitiativer. Nogle medlemsstater understregede, at

krisetiltag burde nøje afgrænses, ligesom der var skepsis over for den særlige krisereserve uden for

landbrugsbudgettet samt eksportrestitutioner. De vinproducerende lande hilste beslutningen om ned-

sættelse af en high level gruppe for vin velkommen med henvisning til behovet for en forlængelse af

forbuddet mod nyplantninger. Mange medlemsstater ønskede endvidere sukkerkvoteregimet forlæn-

get, mens enkelte medlemsstater tilsvarende ønskede mælkekvoteregimet opretholdt. Der var delte

holdninger til spørgsmålet om fødevareforsyningskæden, herunder producentorganisationer og inter-

professionelle organisationer. En række medlemsstater hilste Kommissionens forslag velkommen, og

visse medlemsstater så gerne en udvidelse af mælkepakkens bestemmelser til andre sektorer. Andre

medlemsstater, herunder Danmark, var imod obligatorisk anerkendelse af producentorganisationer.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.

Forslaget om den fælles markedsordning har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. januar

2012 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2012, jf. samlenotat oversendt den 11.

januar 2012.

Udkast til forslag om den fælles markedsordning og forslag om brugen af artikel 43. stk. 3 har været

forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober 2011.

Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-

strikterne (ELFUL)

KOM (2011) 627

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31. maj 2012. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 12. oktober 2011 fremlagt forslag til forordning om støtte til udvikling af

landdistrikterne for perioden 2014-2020. De væsentligste nyskabelser er en mere målrettet styring af

støtteindsatsen fra Kommissionens side i forhold til fælles mål og milepæle, fokus på målsætningerne

om fremme af landbrugets konkurrenceevne og bæredygtighed i overensstemmelse med Europa

2020-strategien, bedre koordinering af indsatsen mellem EU’s fonde (strukturfondene,

landdistriktsfonden og fiskerifonden), mere fokus på fremme af innovation, et nyt netværk for det

Europæiske Innovations Partnerskab for landbrugsproduktivitet og bæredygtighed, nyt grønt element

under søjle I, som medfører behov for yderligere koordinering af natur- og miljøindsatsen mellem de

to søjler samt bedre målretning af betalingerne til områder med naturbetingede begrænsninger, også

kaldet LFA (Less Favoured Areas). Derudover er der bedre støttemuligheder til samarbejdsprojekter

for nye produkter og processer, til små landbrugsbedrifter, til etablering af korte forsyningskæder, til

unge landbrugere og små virksomheder. Endvidere indeholder forslaget nye muligheder for at yde

støtte til etablering af producentorganisationer i landbrug og skovbrug og for støtte til risikostyring i

landbruget. Forslaget kan indebære en mindre omfordeling af ELFUL-midler mellem medlemsstater

for perioden 2014-2020 i forhold perioden 2007-2013. Endelig foreslås der en EU-

medfinansieringssats på 50 % (85 % for mindre udviklede regioner), som kan øges for visse

projekter.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 627 af 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Forslaget er modtaget i en dansk sprogudgave den 18.

oktober 2011.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43, og kan vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. juli 2012 med henblik på

orienterende debat om risikostyring.

Nærhedsprincippet

Forslaget er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget følger linjerne fra Kommissionens meddelelse KOM (2010) 672 af 18. november 2010 om

reformkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraf fremgik det, at den fremtidige

fælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug, som tager hensyn til klimaforan-

dringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mellem medlemsstaterne.

Rammer for den fremtidige landdistriktspolitik

Forslaget vedrører de fælles rammebetingelser for betaling af søjle II støtte til udvikling af landdi-

strikterne med medfinansiering fra ELFUL. Forslaget søger at optimere landdistriktspolitikken i

forhold til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det nuværende

aksesystem i programmet med minimumstildeling af ELFUL midler pr. akse videreføres ikke. Dog

fastholdes et krav om, at minimum 5 % skal afsættes til LEADER-metoden. LEADER-metoden er en

bottom-up tilgang til udvikling af landområder, som sigter imod en samfundsstyret lokaludvikling og

samarbejde mellem lokale aktionsgrupper (LAG’er).

Målsætningerne for landdistriktspolitikken er fortsat

1) landbrugets konkurrenceevne,

2) bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag

3) en balanceret territorial udvikling af landdistrikterne.

Der opstilles seks såkaldte EU-prioriteter for landdistriktsudvikling, hvorigennem programaktivite-

terne skal bidrage til opfyldelse af Europa 2020-strategien. Disse prioriteter er

1) fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug, skovbrug og landdistrikter,

2) styrkelse af konkurrenceevnen for alle typer landbrug og forøgelse af bedrifternes levedygtig-

hed,

3) fremme af fødevarekædens organisation og risikostyring i landbruget,

4) genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbruget og

skovbruget,

5) fremme af ressourceeffektivitet og støtte til overgangen til en klimaresistent lavemmissions-

økonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren, og

6) fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikter-

ne.

Disse prioriteter skal også bidrage til tværgående målsætninger om at fremme innovation og dæmpe

klimaforandringer og tilpasse produktionen herefter. De seks prioriteter vil være obligatoriske i alle

programmer. Medlemsstaterne kan dog undlade at forfølge en prioritet, hvis dette kan begrundes som

led i den nationale strategi for opfyldelse af målene.

Samordning mellem EU's fonde

Der stilles krav om større grad af samarbejde imellem EU’s fonde (den Europæiske Fond for Regio-

naludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne og den Europæiske Hav- og Fiskerifond). Forslaget skal således ses i

sammenhæng med Kommissionens forslag til forordning om generelle rammebestemmelser for de

fem fonde, KOM (2011) 615. Et fælles strategisk rammedokument suppleret af nationale partner-

skabskontrakter, milepæle og en resultatreserve skal fastlægge fælles målsætninger for de nationale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indsatser under alle fem fonde, herunder landdistriktsindsatsen. Med forslaget indføres endvidere fæl-

les regler om finansiel styring, overvågning og kontrol, støtteberettigede udgifter, brug af nye finan-

sielle instrumenter, teknisk bistand og LEADER-indsatsen, som gennemføres via lokale aktionsgrup-

per. De fælles regler skal føre til mere synergi og større gennemslagskraft fondene imellem.

Innovation og samarbejde

Innovation har fået en fremskudt placering. Der lægges generelt op til en større grad af samarbejde

om innovation. Der åbnes for en højere ELFUL-medfinansiering til aktiviteter, som vedrører innova-

tion (vidensoverførsel, information og samarbejdsprojekter), ligesom der bliver mulighed for højere

tilskudssatser til projekter under det Europæiske Innovations Partnerskab (EIP). Den hidtidige mulig-

hed for støtte til fremme af samarbejde om udvikling af nye produkter og processer i landbruget ud-

bygges med nye støttemuligheder og med en mulighed for kombination med støtte under andre EU

fonde. Der åbnes herunder for støtte til samarbejdsudgifter i pilotprojekter og støtte til individuelle

aktører, hvis projektet vedrører udvikling af nye produkter og processer. Der åbnes for støtte til sam-

arbejde mellem små og mellemstore virksomheder om produktion af produkter, der ikke er omfattet

af Traktatens bilag I, når blot inputtet i produktionen er omfattet heraf.

Sammenhæng mellem landbrugspolitikkens søjle I og II

Der indføres blandt andet en vis grad af budgetfleksibilitet mellem søjlerne, hvormed medlemsstater-

ne i starten af budgetperioden kan vælge at overføre op til 10 % af den direkte støtte under søjle I til

anvendelse under søjle II. Anvendelse af midler, der overføres fra søjle I til søjle II, vil kræve natio-

nal medfinansiering af en tilsvarende størrelse. Denne overførsel påvirker ikke de private investorers

egenfinansiering i forbindelse med projekter under søjle II. Nye regler for krydsoverensstemmelse og

nye grønne betingelser for at modtage den direkte landbrugsstøtte indebærer ny basis for betalingerne

under søjle II, hvor der i betalinger til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordningerne) og

indsatser til implementering af vandrammedirektivet kun kan betales for tiltag, der går ud over den

såkaldte baseline. Baseline består af krydsoverensstemmelseskravene, grønningskravene i søjle I,

kravene i gødnings- og pesticidlovgivningen samt nationale lovkrav. Støtte til økologi og obligatori-

ske krav i Natura 2000 påvirkes ikke af de foreslåede krav til grønning.

Støtteprogrammer under den fælles markedsordning under søjle I vil skulle samordnes med samme

type støtte under søjle II, herunder til oprettelse af producentorganisationer i landbrug og skovbrug.

Støtte til fastholdelse af landbrug i områder med naturbetingede begrænsninger (LFA) vil med for-

slaget både kunne ydes under søjle I og II. Desuden foreslås det, at Kommissionen skal kunne fast-

lægge en række supplerende definitioner og støttebestemmelser ved anvendelse af delegerede retsak-

ter.

Områder med naturbetingede begrænsninger (LFA)

Muligheden for at yde støtte til fastholdelse af landbrug i områder med ulemper for landbrug videre-

føres fra den nuværende forordning. De tre former for udpegninger er bevaret:

1) bjergområder med en betydelig begrænsning af muligheder for anvendelse af jorden og en be-

tydelig stigning i produktionsomkostningerne som følge af højde og/eller hældning på terræ-

net,

2) andre områder end bjergområder med betydelige naturbetingede begrænsninger, og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3) andre områder med særlige begrænsninger, hvor arealforvaltningen bør fortsættes for at beva-

re eller forbedre miljøet, bevare landskabet og opretholde turistpotentialet i området eller for

at beskytte kysten.

Udpegningen af støtteberettigede arealer i områder med betydelige naturbetingede begrænsninger for

landbruget (under punkt 2) skal som noget nyt fastlægges ud fra et af otte biofysiske kriterier define-

ret i forordningen. Betalingerne kan dermed ikke målrettes efter sociale eller landbrugsøkonomiske

parametre.

Udvidet støtte til små landbrugsbedrifter, unge landbrugere og små virksomheder

Forslaget indebærer bedre muligheder for støtte til unge landbrugere, små landbrugsbedrifter og små

og mellemstore virksomheder i landdistrikterne. De bedre støttemuligheder omfatter støtte til opstart

af virksomhed, uddannelse og rådgivning. Endvidere kan der indføres underprogrammer, for eksem-

pel for unge landbrugere, for små bedrifter, for bjergområder og for korte forsyningskæder. Under-

programmerne for små landbrugsbedrifter og korte forsyningskæder kan i begrundede tilfælde inde-

bære 10 % højere støttesatser. Underprogrammer for unge landmænd og for fastholdelse af landbrug i

bjergområder kan omfatte 20 % højere støttesatser til investeringsudgifter. Den højere støttesats kan

også tildeles unge landmænd og bjergområderne uden et egentligt underprogram. Underprogrammer

kan omfatte andre områder end de i forordningen nævnte, men sådanne underprogrammer vil ikke

medføre mulighed for forhøjede støttesatser.

Nye foranstaltninger

Der er indført mulighed for at yde støtte til etablering af producentorganisationer i landbrug og skov-

brug. Støtten ydes som en fast sats pr. år i 5 år og skal samordnes med støtten til producentorganisa-

tioner under søjle I. Endvidere indføres mulighed for at yde støtte til risikostyring i landbruget (ind-

komststabilisering). Dette kan komplementere risikostyringsværktøjerne under markedsordningen.

Risikostyringsinstrumenter vedrører støtte til forsikring imod tab af landbrugsafkast som følge af

sygdomme eller klimatiske hændelser, støtte til etablering af fællesforsikringsfonde og en kompensa-

tionsordning for generelt tab af landbrugsindkomst i et givet år. Endvidere indføres en særlig artikel

for økologisk landbrug og artiklen vedrørende miljøvenligt landbrug ændres til miljø- og klimaven-

ligt landbrug.

Hjemlen til økologisk landbrug indebærer ikke bedre støttemuligheder for økologerne end støttemu-

lighederne under hjemlen for miljø- og klimavenligt landbrug i øvrigt. Under artiklerne for miljø- og

klimavenligt landbrug åbnes der for støtte til et varierende antal hektar fra år til år, hvis de pågælden-

de forpligtelser i øvrigt ikke gælder for faste parceller. Der kan fortsat ydes støtte til dyrevelfærdstil-

tag, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske normer, i form af årlige betalinger pr. hus-

dyr eller hektar. Det er uklart, hvorvidt der kan gives investeringsstøtte til dyrevelfærdstiltag, da dy-

revelfærd ikke er en del af de seks fællesskabsprioriteter.

Udgåede foranstaltninger

Den nuværende mulighed for at yde støtte til opfyldelse af EU-lovgivning indenfor miljøbeskyttelse,

folkesundhed, dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd bortfalder.

Endvidere

ophører muligheden

for betaling af pension til landmænd, som ophører førtidigt og videregiver landbrugsjorden. Ligele-

des bortfalder muligheden for at støtte informations- og markedsføringstiltag for landbrugs- og føde-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vareprodukter, herunder økologi. Endelig bemærkes det, at der i ordningen for støtte til etablering af

skov på landbrugsjord ikke længere kan ydes kompensation til lodsejeren for tabt landbrugsindkomst,

og at staten kan ikke længere være støttemodtager.

Forenkling af forvaltningen

Forslaget lægger kun i ringe grad op til forenklinger. I modsætning hertil er det forventningen, at de

nye regler for fælles strategisk styring, partnerskabsaftale med Kommissionen, netværksdannelser for

innovation, todeling af miljø- og naturindsatsen mellem søjle I og søjle II i den fælles landbrugspoli-

tik, udvidede baselinekrav for arealstøtten, kontrol, overvågning og evaluering vil kræve et øget for-

brug af administrative ressourcer.

Finansielle bestemmelser

Der lægges op til, at Kommissionen skal fastsætte de årlige beløb, der er til rådighed for hver enkelt

medlemsstat, under hensyntagen til a) objektive kriterier relateret til EU-målsætningerne for landdi-

striktspolitikken og b) tidligere udnyttelse (det vil sige den hidtidige budgetfordeling). 0,25 % af

budgettet afsættes til Kommissionen til teknisk bistand, og det vil som hidtil være muligt for med-

lemsstaterne at anvende 4 % til teknisk bistand.

Der vil som hovedregel blive fastlagt én EU-medfinansieringssats gældende for alle foranstaltninger

på maksimalt 50 %, dog maksimalt 85 % for mindre udviklede regioner. Tidligere har miljøforan-

staltninger kunnet EU-medfinansieres med 55-75 %. Der foreslås en række undtagelser hertil, herun-

der at ELFUL kan medfinansiere med op til 80 % til projekter vedrørende formidling af viden og in-

formation, vedrørende etablering af producentsammenslutninger, samarbejdsprojekter om udvikling

af nye produkter i fødevarekæden og LEADER. Der vil desuden være op til 100 % EU-finansiering

for projekter med et væsentligt bidrag til innovation i landbruget, der skal finansieres af midler over-

ført fra søjle I fra anvendelsen af støttelofter. Der er lagt op til, at medfinansieringssatser forhandles

som led i forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle rammer.

Støttesatser

De maksimalt tilladte støttesatser ændres ikke meget i forhold til den nuværende landdistriktsforord-

ning. Det er fortsat en hovedregel, at projekttiltag skal medfinansieres af støttemodtager. Den norma-

le, maksimale investeringsstøttesats er 40 % i udviklede regioner som Danmark. Dog kan den mak-

simale støtteprocent for investeringer i landbrug forhøjes med 20 %, såfremt disse vedrører unge

landbrugeres etablering, hvis der er tale om kollektive investeringer og integrerede projekter, hvis der

er tale om projekter i udpegede områder med naturbetingede begrænsninger (LFA), eller hvis der er

tale om projekter indenfor det Europæiske Innovations Partnerskab.

Formandskabets ændringsforslag

Formandskabet har udfærdiget reviderede tekstforslag, der indeholder forslag til ændringer på stør-

stedelen af Kommissionens oprindelige tekst. Tekstforslag har gennemgående sigtet på at skabe stør-

re forenkling og fleksibilitet i forordningens anvendelse. Teksten er generelt blevet støttet af de øvri-

ge medlemsstater.

Af de vigtigste ændringer kan nævnes:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Konkurrenceevnen for fødevareproduktion og skovbrug er tilføjet som mål for støtte til udvik-

ling af landdistrikterne

- Dyrevelfærd og fødevareproduktion tilføjet som EU-prioriteter for udvikling af landdistrikterne

- Kravene til tematiske delprogrammer er blevet væsentligt forenklet, ligesom bæredygtigt land-

brug er tilføjet som mulig indsats

- Kravene til indholdet (og reglerne for godkendelse og ændring) af programmerne for udvikling

af landbruget er gjort mere fleksible og forenklede

- Kravene til forhåndsevalueringer (ex-ante konditionaliteter) og sammenhængen til forhåndsbe-

tingelser i bilag til forslaget til forordning om fælles rammebetingelser for støtte under struktur-,

fiskeri- og landdistriktsfondene er væsentligt forenklede, således at kun betingelser med direkte

relevans for forordningens mål og prioriteter indgår.

Hertil kommer en række ændringer til forordningens støttebestemmelser, der ligeledes primært sigter

på administrativ forenkling og fleksibilitet, samt at der gives bedre mulighed for at støtte tiltag rettet

mod natur, miljø og klima, herunder mulighed for engangskompensation ved visse permanente mil-

jøprojekter. Ydermere er der fremsat en række ændringer med henblik på at forbedre støttemulighe-

derne for blandt andet vidensoverførsel og informationsaktioner, rådgivning, investeringer, bedrifts-

og erhvervsudvikling, udvikling og fornyelse af landdistrikterne samt netværksaktiviteter.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget er blevet henvist til behandling i Eu-

ropa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg. Der-

udover er Udvalget for Udvikling, Udvalget for Budget, Udvalget for Budgetkontrol, Udvalget for

Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed samt

Udvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.

Konsekvenser

Forslaget til forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne for perioden 2014-2020 ventes at

have både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samt

konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet. Kommissionen

lægger op til, at der i alt anvendes 89,9 mia. € svarende til 674 mia. kr. (i faste 2011-priser) på land-

distriktspolitikken over perioden 2014-2020. Under forudsætning af, at Danmark fortsat betaler

2 % af EU’s udgifter, vil Danmarks betalinger til landdistriktspolitikken udgøre i alt ca. 1,8 mia. €

svarende til ca. 13,5 mia. kr. over perioden 2014-2020.

Hertil kommer de statsfinansielle konsekvenser som følge af kravet om national medfinansiering af

det danske landdistriktsprogram. De præcise udgifter hertil kan først opgøres, når den danske budget-

andel er kendt.

De øgede statsfinansielle konsekvenser opstår primært i form af øget krav om national medfinansie-

ring i forbindelse med tiltag inden for miljø, natur og klimatiltag.

Det forventes endvidere, at de nye regler for fælles strategisk styring, partnerskabsaftale med Kom-

missionen, netværksdannelser for innovation, todeling af miljø- og naturindsatsen mellem søjle I og

søjle II i den fælles landbrugspolitik, udvidede baselinekrav for arealstøtten, kontrol, overvågning og

evaluering vil kræve et øget forbrug af administrative ressourcer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober 2011, at den øko-

nomiske balance mellem aktiviteterne i landdistriktsprogrammet er vigtig. Blandt andet blev balan-

cen mellem de aktiviteter, der tilgodeser produktivitet, og de, der tilgodeser miljø og natur, fremhæ-

vet. Ydermere blev det nævnt, at gennemførelse af miljøtiltag skal gøres mere økonomisk rationelt

for den enkelte landmand, således at der var et incitament til at deltage i miljøordningerne. Endvidere

bør det være muligt at yde engangsbetalinger, såfremt der sker permanente indskrænkninger af råde-

retten af hensyn til miljø og natur.

Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-

ger:

Landbrug & Fødevarer har en række ønsker til den nye forordning om landdistriktsudvikling, som

man finder afgørende for, at EU’s landdistriktsmidler bedst muligt kan understøtte erhvervet i at nå

målsætninger på natur- og miljøområdet.

Engangskompensation

Landbrug & Fødevarer mener, at det skal være muligt for medlemsstaterne at yde engangskompensa-

tion ved varige ordninger. Muligheden for engangskompensation er relevant både ved frivillige mil-

jø- og klimavenlige foranstaltninger og ved obligatoriske indgreb i forbindelse med implementering

af Natura 2000- og Vandrammedirektiverne. Det er afgørende, at der kan gives engangskompensati-

on, hvis landdistriktsmidlerne skal bruges til at sikre varige naturområder og miljøindsatser.

Incitamentsbetaling

Der er ikke åbnet op for muligheden for at yde incitamentstilskud. Dog er der mulighed for at med-

regne transaktionsomkostninger (omkostninger knyttet til en forpligtelse, men ikke direkte knyttet til

dens gennemførelse). Transaktionsomkostninger kan ifølge forslaget maksimalt udgøre 20 % ved in-

dividuelle projekter og 30 % ved kollektive projekter. Landbrug & Fødevarer foreslår at det bliver

muligt, at kompensation for transaktionsomkostninger kan udgøre en større del af tilskuddet, da der

eksempelvis ved afgræsningsprojekter kan være væsentlige omkostninger, der ikke er direkte relate-

ret til gennemførelse af en forpligtelse. Det er afgørende, at landmanden får dækket de reelle udgifter,

han har.

Naturpleje

Der er fra flere kanter et øget fokus på, at landdistriktsmidlerne skal bruges til naturpleje. Hvis det

skal lykkes, er der ifølge Landbrug & Fødevarer brug for bedre overensstemmelse mellem betingel-

serne for at modtage tilskud til naturpleje under landdistriktsprogrammet og hensynet til natur og

biodiversitet. Forslaget til ny landdistriktsforordning indeholder stort set de samme muligheder for at

yde tilskud som de nuværende. Det er i høj grad brug for en større fleksibilitet for medlemsstaterne,

som skal have større frihed til at anvende landdistriktsmidlerne til naturpleje, herunder ikke mindst

fastsættelse af tilskudssatser og kontrol af, om betingelser for tilskud overholdes. Samtidig er det af-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gørende, at der bliver bedre overensstemmelse mellem betingelser for enkeltbetaling og tilskud fra

landdistriktsprogrammet. Herunder ikke mindst mere retfærdige og proportionale sanktioner.

Tilskud til eget arbejde

Landbrug & Fødevarer ønsker, at landdistriktsprogrammet skal understøtte naturpleje som en drifts-

form. Det betyder blandt andet, at det skal være muligt at yde 100 % tilskud til eget arbejde (for ek-

sempel ved opsætning af hegn, rydning etc.). Samtidig er der brug for retningslinjer for, hvordan

landdistriktsmidlerne kan anvendes til naturpleje, herunder hvor grænsen går mellem miljø- og kli-

mavenligt landbrug og naturpleje (hvor ekstensivt kan driften være og fortsat være landbrug). I for-

slaget fremgår ligesom i den gældende landdistriktsforordning, at miljøvenlige landbrugsforanstalt-

ninger skal foregå på landbrugsarealer. Det skal sikres, at landmænd kan foretage naturpleje på alle

relevante arealer.

Støtte til planlægning og etablering af biogasanlæg og tilhørende investeringer

Landbrug & Fødevarer fremhæver, at biogasanlæg er et særdeles effektivt redskab til sikring af sam-

fundets fremtidige uafhængighed af fossile ressourcer samt sikring af den fremtidige fødevareproduk-

tion gennem recirkulering af næringsstoffer fra sidestrømme og affaldsprodukter fra samfundet. Bio-

gasanlæggene producerer energi og gødning ud fra primært husdyrgødning og affald samt afgrøder,

herunder specielt biomasse fra pleje af naturarealer, beskyttelsesbræmmer langs følsomme vandmil-

jøarealer og biomasse fra økologiske grøngødningsarealer. Landbrug & Fødevarer finder, at landdi-

striktsprogrammet skal være med til at udvikle biogasområdet. I den nuværende forordning er der en

række forhindringer, der skal fjernes. Det drejer sig især om den skelnen, der er mellem produktion af

biogas til eget brug på bedriften og produktion med henblik på salg.

Omfordeling af midler fra landdistriktspuljen ELFUL mellem medlemsstaterne

Ved fordelingen af landdistriktspuljen for den igangværende periode blev Danmark tildelt 0,3 % af

ELFUL (når vi tæller modulation med modtager vi 0,6 % af midlerne). Denne fordeling afspejler

langt fra, at Danmark har en af Europas mest effektive landbrugs- og fødevareproduktioner med fort-

sat behov for udvikling af en produktion, der foregår under hensyntagen til natur, miljø og dyrevel-

færd. Danmark står for produktionen af 2,6 % EU’s samlede landbrugsproduktion – det alene er i

stærk kontrast til at vi kun modtager 0,3 % af landdistriktsmidlerne.

Landbrug & Fødevarer understreger, at den danske landbrugs- og fødevaresektor rummer store mu-

ligheder for at bidrage til, at målene i Europa 2020 strategien nås. Landdistriktspolitikken spiller en

vigtig rolle for, at erhvervet kan være en del af løsningen, og den kommende landdistriktsforordning

skal give gode muligheder for en et konkurrencedygtigt erhverv i fortsat udvikling.

En række forhold, der gør sig gældende for det danske landbrugs- og fødevareerhverv begrunder,

hvorfor der er behov for et fyldigt landdistriktsprogram med tilstrækkelige midler til at nå målsæt-

ninger relateret til erhvervet.

Fælles strategisk ramme for EU’s fonde

Landbrug & Fødevarer mener, at det er naturligt, at indsatser gennem EU’s fonde søges koordineret,

men det må ikke resultere i et tungt administrativt set-up. Det fremgår af forslaget, at den fælles stra-

tegiske ramme vil bidrage til reducerede administrative omkostninger og gøre det mere enkelt både

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for forvaltningsmyndigheden og for ansøger. Landbrug & Fødevarer finder det afgørende for fonde-

nes succes, at denne hensigt aktualiseres.

Prioriteter for landdistriktsudvikling, artikel 5

Af de 6 opstillede prioriteter omhandler nr. 2 erhvervets konkurrenceevne. Her er nævnt, at der skal

være fokus på landbrug med behov for omstrukturering, landbrug med lille markedsorientering,

landbrug i særlige sektorer og landbrug med behov for differentiering. Endelig er nævnt facilitering

af generationsskifte. Landbrug & Fødevarer mener, at det skal fremgå tydeligere, at det er en prioritet

at styrke konkurrenceevnen for alle landbrug, også de mest udviklede og effektive. Fortsat udvikling

også af de landbrug, der klarer sig godt nu er en forudsætning, hvis EU fortsat skal være konkurren-

cedygtig i forhold til tredjelande.

Markedsføring og informationsaktiviteter

Det er væsentligt, at den eksisterende mulighed for at yde tilskud til markedsførings- og informati-

onsaktiviteter fortsættes. I forslaget ser det ud som om, den er reduceret til markedsføring i forbindel-

se med lokal afsætning, kort forsyningskæde og styrkelse af økonomien i lokalområder. Landbrug &

Fødevarer mener, at den eksisterende mulighed for at støtte markedsførings- og informationsaktivite-

ter knyttet op på kvalitetsmærkeordningen bør overføres til den nye forordning. Muligheden er ikke

mindst vigtig for at fremme afsætningen af økologiske produkter og er dermed vigtig for at bidrage

til en afsætningsstyret udvidelse af den økologiske produktion.

Artikel 18 Investeringsstøtte

Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der kan ydes tilskud til projekter, hvor slutproduktet ik-

ke er omfattet af Traktatens bilag I. Landbrug & Fødevarer påpeger, at støtten ikke skal begrænses til

mindre virksomheder, da store virksomheder ofte er vigtige ”drivere” for udviklingen og derfor ikke

bør udelukkes fra at modtage støtte.

Artikel 22 Tematiske underprogrammer

Landbrug & Fødevarer mener, at medlemsstaterne bør gives større fleksibilitet til at lave tematiske

underprogrammer for andre områder end de, der er nævnt i artiklen. Hvis medlemsstaten identificerer

et område, hvor der er særligt behov for en indsats, skal det være muligt at lave et særligt program

med mulighed for forhøjede støttesatser, når det kan godtgøres, at indsatsen er vigtig for at nå mål-

sætningerne for landdistriktspolitikken og de opstillede prioriteter.

Artikel 23 Skovrejsning og etablering af skovområder

Under den nuværende forordning er det muligt at yde kompensation for tabt landbrugsindkomst.

Denne mulighed er ikke videreført i forslaget til ny forordning. Landbrug & Fødevarer mener, at det

også i den nye programperiode skal være muligt at kompensere landmænd for tabt landbrugsind-

komst i forbindelse med skovrejsning.

Artikel 29 Miljø- og klimavenligt landbrug

Forslaget giver mulighed for, at der kan indgås aftaler af 5 til 7 års varighed og i særlige tilfælde af

længere varighed. Efter udløb kan der indgås 1-årige forlængelser.

Kompensation kan udgøre udgifter og tabt indkomst, samt hvor det er nødvendigt transaktionsom-

kostninger, der maksimalt må udgøre 20 %, dog 30 % ved kollektive projekter. Landbrug & Fødeva-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rer mener, at medlemsstaterne skal have større fleksibilitet mht. til aftalernes varighed, ligesom det

skal være muligt at tegne længerevarende aftale efter en aftales udløb. Etårige forlængelser, hvor til-

bagebetalingskrav føres tilbage til den oprindelige tilsagnsperiode, skal undgås.

For så vidt angår landbrug-miljø-klimaordninger, finder Landbrug & Fødevarer det helt afgørende, at

tilskuddet dækker landmandens reelle udgifter. Ofte vil en del af udgifterne ikke være direkte relate-

ret til den konkrete aktivitet og dermed høre under transaktionsomkostninger. Disse kan nemt udgøre

over 20 % og derfor bør grænsen for, hvor stor en del af tilskuddet, der kan henføres til transaktions-

omkostninger, øges væsentligt. Det skal være muligt at yde 100 % tilskud til eget arbejde. Medlems-

staterne skal gives mulighed for at yde engangskompensation, når de vurderer, at der er behov for

foranstaltninger af varig karakter.

Artikel 30 Økologisk jordbrug

Ifølge Landbrug & Fødevarer bør det være muligt at fortsætte med 1-årige aftaler på arealerne efter

udløbet af den første tilsagnsperiode på 5 år. For at undgå uoverskuelige konsekvenser for eventuelle

tilbagebetalingskrav er det vigtigt, at disse efterfølgende aftaler betragtes som nye tilsagnsperioder og

ikke som forlængelser af det oprindelige tilsagn. Hvis det ikke er muligt at opnå selvstændige 1-årige

tilsagn efter den første 5-årsperiode, finder Landbrug & Fødevarer, at det bør det være muligt for

landmanden at vælge at indgå en ny længerevarende aftale efter den første periode frem for 1-årige

forlængelser.

Artikel 31 Natura 2000 og VRD betalinger

Artiklen bruges ved obligatoriske indgreb som følge af Natura 2000- og Vandrammedirektiverne.

Ifølge forslaget ydes betalingerne årligt for at kompensere for påtvungne udgifter og tabt indkomst.

Landbrug & Fødevarer mener, at der skal gives mulighed for, at der kan udbetales engangserstatnin-

ger, da der i de fleste tilfælde vil være tale om varige begrænsninger De maksimale beløb anført i Bi-

lag 1 vurderes at være utilstrækkelige, og de bør derfor forhøjes.

Artikel 34 Dyrevelfærd

Ifølge forslaget skal der indgås 1-årige fornybare aftaler. Landbrug & Fødevarer mener, at det bør

være muligt at indgå længerevarende aftaler, idet dyrevelfærdsforanstaltninger i mange tilfælde vil

være længerevarende. Medlemsstaterne bør gives fleksibilitet mht. varigheden af aftaler.

Artikel 37 Risikostyring

Landbrug & Fødevarer mener, at der primært bør fokuseres på at opretholde og udvikle et velfunge-

rende sikkerhedsnet inden for EU’s markedsforvaltning frem for at indføre nye instrumenter, der sik-

rer landmanden mod økonomiske samt miljø- og sundhedsmæssige risici. Landbrug & Fødevarer

lægger ligeledes vægt på, at introduktion af nye krise- og risikohåndteringsværktøjer ikke ske på be-

kostning af eksisterende markedsordninger. I relation til forsikringsordninger og gensidige fonde

lægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, at der skabes transparente ordninger og ensartet imple-

menteringen i alle lande for at undgå konkurrenceforvridning.

Landbrug & Fødevarer anser ”nyskabelsen” om et indkomststabiliserende værktøj som et væsentligt

skridt i den forkerte i retning i arbejdet for at sikre yderligere markedsorientering af EU’s landbrugs-

politik. Omfanget af generelle indkomstforsikringer bør minimeres, og der bør – såfremt sådanne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ordninger finder opbakning - særligt fokuseres på, at der ikke finder ”dobbeltkompensation” sted. Af-

slutningsvist er det centralt at sikre, at et indkomststabiliserende værktøj er fuldt ud foreneligt med

reglerne i WTO.

Art. 68 Støtteberettigede udgifter

Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at det er muligt at støtte naturalieydelser (art. 68, stk. 3).

Dog kan der ifølge art. 59, stk. 1 i Kommissionens forslag til forordning om generelle rammebe-

stemmelser for de fem fonde, KOM (2011) 615, ikke ydes 100 % tilskud til ansøgers bidrag i form af

naturalier. Landbrug & Fødevarer mener, det i visse tilfælde bør være muligt at yde 100 % tilskud til

ansøgers eget arbejde. Det bør eksempelvis være muligt i forbindelse med natur- og miljøprojekter.

Med de gældende regler og også af forslaget til ny forordning kan tilsagnshavers eget arbejde ikke

dækkes 100 %. Hvis man skal opnå 100 % dækning af udgifter, skal arbejdet udføres af en entrepre-

nør med forudgående indhentning af tilbud. Dette er væsentligt dyrere og mere administrativt tungt

end at betale tilsagnshaver for at udføre arbejdet.

Generelt påpeger Landbrug & Fødevarer, at det danske landdistriktsprogram er en central finansie-

ringskilde til at sikre, at Danmark kan leve op til en række internationale forpligtelser på natur- og

miljøområdet. Et vigtigt område i den forbindelse er naturplejeindsatsen. Den mest cost-effektive

måde at nå målene på, er ved at gøre naturpleje til en driftsgren på linje med andre mere traditionelle

landbrugsdriftsgrene. I den forbindelse er det afgørende, at der kan ydes 100 % tilskud til tilsagnsha-

vers eget arbejde.

Investeringer til dyrevelfærd

Landbrug & Fødevarer påpeger, at det er uklart, om det vil være muligt at yde tilskud til investeringer

til forbedring af dyrevelfærd, da dyrevelfærd ikke er en del af de seks fællesskabsprioriteter. Man

finder det afgørende, at forbedring af dyrevelfærd kan støttes også ved investeringstilskud, da forbed-

ringer af dyrevelfærd ofte vil kræve investeringer eksempelvis i form af nye staldsystemer eller nyt

inventar. Dyrevelfærd er i stigende grad en konkurrenceparameter, også i konkurrencen med 3. lande,

hvor en hastigt stigende global middelklasse vil efterspørge højkvalitetsprodukter, herunder produk-

ter, der garanterer høj dyrevelfærd.

Dækning af administrative udgifter

Landbrug & Fødevarer bemærker, at innovation og samarbejde herom har fået en fremskudt plads. I

det nuværende landdistriktsprogram 2007-2013 er det ikke muligt at modtage tilskud til de admini-

strative omkostninger under eksempelvis erhvervsudviklingsordningen, som har ophæng i Rådfor-

ordningens artikel 29 om samarbejdsprojekter. For at fremme samarbejdsprojekter yderligere bør det

sikres, at den nye forordning rummer mulighed for, at der kan ydes tilskud til de administrative om-

kostninger.

Samordning af fonde

Landbrug & Fødevarer finder det vigtigt, at ønsket om samordning af fondene ikke medfører en for-

ringet fleksibilitet for medlemslandene, eksempelvis i forbindelse med omdisponering af midler i de

nationale programmer.

Sammenhæng mellem søjle I og søjle II

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug & Fødevarer bemærker, at de nye grønne betingelser for at modtage direkte landbrugsstøtte

indebærer en ny praksis for betalingerne under søjle II, hvor der kun kan betales for tiltag, der går ud

over gældende støttebetingelser/krav i søjle I. Landbrug & Fødevarer understreger i den forbindelse,

at tiltag der ydes tilskud til i søjle II som eksempelvis tilskud til randzoner og miljø- og klimavenligt

landbrug skal kunne tælles med som opfyldelse af kravene i den grønne komponent i søjle I.

Økologisk Landsforening ønsker, at den nuværende landbrugsstøtte til produktion gradvis erstattes af

betaling for offentlige goder. Man ser ikke nogen grund til, at landbrugserhvervet skal stilles anderle-

des end det øvrige erhverv for så vidt angår støtte. Der er dog gode grunde til at betale landbruget for

at producere offentlige goder, da sikring af de offentlige goders eksistens forudsætter, at de finansie-

res.

Økologisk Landsforening anser følgende for offentlige goder:



Et robust dyrkningssystem herunder en frugtbar jord og naturlige reguleringsmekanismer

Rig natur med god biodiversitet og adgangsmuligheder for folk i landdistrikterne

Reduceret kvælstoftildeling

Rent drikkevand og sunde og rene fødevarer

God dyrevelfærd

Klimaforbedringer

Innovation og produktion af højværdiprodukter i landdistrikterne

Styrkelse af søjle II

Økologisk Landsforening finder, at en principiel omprioritering af EU's landbrugspolitik indebærer,

at søjle II og altså landdistriktspolitikken skal styrkes væsentligt, hvilket indebærer følgende konkrete

tiltag. Den frivillige modulation fra søjle I til søjle II skal hæves og gøres mere fleksibel. I praksis

skal medlemslandene have mulighed for at øge midlerne i søjle II, således at de for eksempel kan

starte med en 50 % fordeling på søjlerne allerede i år 2014. Midler, der overføres fra søjle I, bør være

100 % EU-finansierede midler. Det skal de fortsat være, når de anvendes i søjle II. Hvis 100 % EU-

finansierede midler skal matches af et tilsvarende beløb, når de overføres til søjle II, kan det udgøre

en væsentlig barriere for at få den nødvendige overførsel af midler fra søjle I til søjle II, og dermed

udgøre en barriere for at understøtte aktiviteter til gavn for miljø, økologi, klima m.m.

Økologisk Landsforening ser en stor risiko for at grønningskomponenter i søjle 1 ikke får en reel ef-

fekt, da de skal generaliseres, så de kan anvendes på tværs af alle lande. Økologisk Landsforening

mener, at der er større chance for at få en reel effekt af tiltag under søjle II, da disse kan målrettes na-

tionale forhold. Økologisk Landsforening mener derfor, det er vigtigt, at der ikke stilles krav i for-

bindelse med overflytning af midler fra søjle I til søjle II, der bremser incitamentet. Modulation er en

vej til at lave en gradvis reform af EU's landbrugspolitik, der flytter støtte fra produktion til betaling

for offentlige goder.

Incitamentstillæg for offentlige goder

Økologisk Landsforening mener, at der bør gives mulighed for at lægge et incitamentstillæg oven i

støtten. Der er ikke tilstrækkelig incitament til at levere offentlige goder, hvis støtten kun kan dække

omkostninger til tiltaget. Landbruget lever af overskuddet, og støtten må derfor nødvendigvis give et

vist afkast, når landmanden yder en ekstra indsats for natur, miljø, klima eller økologi. Et incitament

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på 15-20 % anbefales. Hvis der ikke kan udbetales et incitamentstillæg er det begrænset i hvor høj

grad landbruget kan prioritere offentlige goder.

Økologi som prioriteret mål i EU's landbrugspolitik

Økologisk Landsforening finder generelt, at fremme af udvikling af økologisk fødevareproduktion

burde fremgå som et mål 7 i Kommissionens oplæg med prioriterede mål for EU’s landdistriktspoli-

tik. Økologisk Landsforening mener fortsat, at det skal være frivilligt at drive sit landbrug økologisk.

Men det skal være obligatorisk for medlemsstaterne at udbyde tilskudsordninger til økologi. Det skal

blot være op til medlemsstaten at afgøre hvordan, der gives tilskud til at dyrke økologisk, f.eks. om

støtten udbydes til tilskud til omlægning og opretholdelse af økologisk drift, information og markeds-

fremme eller investeringstilskud. Konkret er det foreslået, at medlemsstaterne skal afsætte 10 % af

deres programmer under søjle II til at støtte aktiviteter, der fremmer økologisk produktion. Endvidere

har Økologisk Landsforening foreslået, at EU skal medfinansiere 80 % af tilskuddet til økologi.

Artikel 30 økologisk jordbrug

Økologisk Landsforening mener, at det skal være muligt at få økologitilskud i form af 1-årige aftaler

efter udløbet af den første tilsagnsperiode på 5 år. De skal endvidere betragtes som nye tilsagnsperio-

der og ikke som forlængelser af det oprindelige tilsagn, da den nuværende model, hvor der kan ind-

gås 1 års forlængelser kan have store konsekvenser i form af tilbagebetalingskrav og i øvrigt giver en

tung administration.

Rådgivning

Økologisk Landsforening anbefaler, at prioriterede områder under tilskudsordninger til rådgivning og

videnoverførsel- og udveksling skal udvides med økologi, omlægning til økologi, produktudvikling i

økologien samt rådgivning om reel dyrevelfærd i form af valg af system, pasning og drift. Rådgiv-

ningen rettet mod dyrevelfærd skal ikke kun fokusere på fødevaresikkerhed og forebyggelse af

zoonoser. Da rådgivning er et særdeles vigtigt redskab til at fremme en omstilling i landbruget, bør

omlægningsrådgivning og produktudvikling kunne modtage medfinansiering under landdistriktspro-

grammet. I forbindelse med udarbejdelsen af Økologivisionen fremsendte Økologisk Landsforening,

Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening et forslag, der redegør for, hvorledes en

kombination af miljø- og naturpolitiske tiltag og omlægning til økologisk drift har potentiale til at få

omlagt mange tusinde hektar med stor effekt på de særlige behov i områderne, natur, biodiversitet og

drikkevand og klima samtidigt med, at det styrker økologiens markedsmæssige potentiale.

Tilskud til informations- og markedsfremme

Økologisk Landsforening mener, at tilskud til informations- og markedsføringstiltag skal videreføres

på det økologiske område. EU afsætter ikke selv eller kun i meget begrænset omfang midler til in-

formation om EU's økologilogo. Markedsfremmemidler som i Danmark er blevet anvendt til oplys-

nings og markedsføringsaktiviteter under ”Kvalitetsmærkeordning” om økologi og ”Ordning til øko-

logifremme”, er af meget stor betydning for udvikling af markedet for økologiske fødevarer, og der-

med for en markedsdrevet økologisk produktion. Det er en alvorlig begrænsning, hvis der i den

fremtidige ordning alene fokuseres på den korte produktionskæde, hvor det handler om at fremme af-

sætning af lokale produkter.

Naturtiltag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Økologisk Landsforening lægger vægt på, at naturtiltag i tilknytning til dyrkningsarealer skal priori-

teres, og der skal være mulighed for krav om offentlig adgang i dyrkningslandskabet via korridorer

skabt af naturtiltagene. Det har særlig økologisk værdi og giver en særlig robusthed til dyrkningssy-

stemet at sikre en udbredelse af natur i tilknytning til dyrkningsarealerne. Det kan være arealer som

vildtstriber, billebanker, læhegn, solitære træer mv.. De samme tiltag er med til at skabe attraktive

landdistrikter for en landdistriktsbefolkning, der ikke selv arbejder i landbruget, idet disse naturele-

menter kan give adgang til landbrugslandskabet og dermed tilvejebringe en rekreativ værdi i land-

brugslandskabet.

Økologisk Landsforening anbefaler, at EU's landbrugspolitik, herunder landdistriktspolitikken, gør

det muligt at sammensætte flere enkeltstående tiltag, som tilsammen udløser adgang til støtte. Helt

konkret foreslår Økologisk Landsforening, at det skal være muligt at anvende et pointsystem, hvor

hvert tiltag udgør et vist antal point. Støtten udløses, når landmanden har valgt en sammensætning af

tiltag, der opfylder en fastsat mindstescore. Det gør det muligt at sammensætte en pakke til hvert be-

drift, der afspejler behov og muligheder på den pågældende bedrift, og det medfører at tiltag, der hver

for sig, uanset at de er vigtige, alligevel er for små til at indgå i en selvstændig tilskudsordning, også

kan fremmes via EU's landbrugspolitik. Det kan være tiltag, der skal opfylde kravet om økologiske

fokusområder i søjle I og supplerende tiltag, der kan støttes under søjle II. Der skal gives mulighed

for at stille krav om offentlig adgang som forudsætning for at få tilskud.

Klimatiltag

Økologisk Landsforening fremhæver, at klimatiltag skal kunne indarbejdes i støtteordningerne. Det

skal være muligt at indrette støtteordningen, hvor der er stillet krav om, at der er udarbejdet en kli-

maplan og grønt regnskab, og at landbruget er forpligtet på at overholde visse krav til dyrkningsprak-

sis, der skal reducere landbrugsdriftens klimaeffekt og beskytte dyrkningsjordens kvalitet.

Model for støtte til offentlige goder inden for natur, miljø og klima

Økologisk Landsforening foreslår en model for tilskud, der opstiller en række basiskrav for at kunne

få et tilskud som f.eks. det, vi i dag kalder miljøbetinget tilskud. Modellen indeholder derudover en

mulighed for at forpligte sig på tilvalg. Modellen indeholder også det pointsystem, som er beskrevet

ovenfor. Modellen er udarbejdet af Økologisk Landsforening i samarbejde med Landbrug & Fødeva-

rer i juni 2010. Da modellen blev udarbejdet var der lagt op til, at ordningen eventuelt kunne etable-

res under søjle I. Med udgangspunkt i det oplæg, som Kommissionen nu har præsenteret, mener Øko-

logisk Landsforening, at det er en model, der skal passes ind under søjle II.

Dyrevelfærd

Økologisk Landsforening mener, at dyrevelfærd skal optræde som en EU prioritet for udvikling af

landdistrikterne. Økologisk Landsforening finder, at dyrevelfærdstiltag skal kunne støttes i flerårige

aftaler. Mange dyrevelfærdstiltag indebærer nye systemer, og det forekommer derfor i bedre overens-

stemmelse med indsatsen, at ordningen indeholder flerårige aftaler.

Økologisk Landsforening vil gerne afslutte med at påpege, at foreningen ser et stort behov for at fore-

tage ændringer af det oplæg, som Kommissionen har fremlagt, hvis økologi og alle de værdier, som

økologi dækker over reelt skal styrkes i kraft af reformen af EU's landbrugspolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning,

innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforan-

dringer. Regeringen lægger endvidere vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke

foregriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.

Regeringen lægger vægt på, at den tilbageværende landbrugsstøtte i langt højere grad bør bidrage til

en omkostningseffektiv opfyldelse af EU’s mål på natur-, miljø- og klimaområdet. Endvidere vil re-

geringen arbejde for, at det skal være muligt for en medlemsstat at anvende hele den tildelte landdi-

striktskonvolut på miljø, klima- og naturforanstaltninger, og at der ikke bør stilles krav om national

medfinansiering af landdistriktsstøtte, der har miljø-, klima- eller naturformål.

Overordnet vil regeringen arbejde for bredere og mere fleksible støttemuligheder, således at landdi-

striktsprogrammet kan understøtte danske indsatser for natur, miljø og klima. Landdistriktsprogram-

met skal kunne understøtte Danmarks implementering af krav som følge af vandrammedirektivet,

Natura 2000-direktiverne samt kommende forpligtelser på klima- og miljøområdet. Regeringen vil

endvidere arbejde for, at det bliver muligt at yde støtte til initiativer, der skal fremme dyrevelfærd og

økologi.

Regeringen arbejder for en ændret fordeling af midlerne i søjle II. Regeringen vil ligeledes arbejde

for øget fleksibilitet i forbindelse med overførslen af midler mellem søjle I og II, og for at der ikke

samlet set på grund af denne overførsel sker en forøgelse af støtten på EU-plan til landbrugssektoren.

Desuden vil regeringen arbejde for, at landdistriktsstøttens tætte kobling til Traktatens bilag I ændres,

så det i højere grad bliver muligt at anvende landdistriktsmidler til at støtte landbrugssektorens grøn-

ne omstilling på områder, der ikke traditionelt har været betragtet som landbrugsproduktion, særligt

vedvarende energi.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har løbende været drøftet under det danske formandskab. På denne baggrund har det danske

formandskab fremlagt en revideret tekst, som har modtaget generel støtte fra hovedparten af med-

lemsstaterne. Der udestår dog fortsat løsninger på enkelte emner af mere politisk karakter.

Kommissionens forslag om muligheden for indkomstforsikringsordninger i landdistriktspolitikken er

blevet støttet af en del medlemsstater, men samtidig afvist af andre.

En lang række medlemsstater er interesserede i at udvide risikostyringshjemlen bl.a. til at gælde

kompensation på grundlag af en indeksbaseret vurdering af tab, og de samme lande har peget på, at

støtte til risikostyring skal have 75 % EU-medfinansiering. Andre medlemsstater er principielt imod

de nye instrumenter i søjle 2 og især imod kompensation for indtjeningstab i landbruget.

Mange medlemsstater har efterspurgt Kommissionens forslag til en fordelingsnøgle for landdi-

striktsmidlerne i EU’s flerårige finansielle ramme 2014-2020. Mange medlemsstater har ønsket at

hæve EU-medfinansieringssatsen og finder det bekymrende, at Kommissionen foreslår at fastsætte

den til 50 %.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der har været generel bekymring over udsigten til øgede administrative byrder som følge af samord-

ningen af landdistriktspolitikken med de øvrige strukturfonde under den fælles strategiske ramme.

Mange medlemsstater er imod oprettelsen af en performance-reserve og finder, at den skal fjernes i

forhold til landdistriktsfonden. Flere medlemsstater er imod Kommissionens forslag om at afgrænse

ugunstigt stillede områder ved hjælp af Kommissionens foreslåede biofysiske kriterier, ligesom en

række medlemsstater ønsker risikostyringsinstrumenterne udvidet.

Flere medlemsstater finder, at landdistriktspolitikken er et vigtigt instrument til at imødegå miljø- og

klimaudfordringer, og at dette skal udbygges yderligere. Desuden er flere medlemsstater optaget af

bedre at kunne understøtte innovation, bæredygtighed og konkurrencedygtighed via landdistriktspoli-

tikken. Hvad angår samspillet mellem klima- og miljøtiltag i søjle I og søjle II har et flertal af med-

lemsstaterne udtrykt bekymring over en række elementer i Kommissionens forslag.

Et flertal af medlemsstaterne mener, at grønning-elementerne i søjle I ikke bør være en del af base-

line. Nogle medlemsstater ønsker, at landmænd, der deltager i specifikke MVJ-ordninger, automatisk

opfylder grønning-kravene i søjle I. Endelig ønsker nogle medlemsstater, at det bliver muligt at op-

fylde grønning-kravene ved at overføre midler fra søjle I til søjle II. De overførte midler skal være

øremærket til målrettede miljøforanstaltninger.

Ved rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. juni 2012 kunne flere medlemsstater acceptere, at det

fremgik af forslagets betragtninger, at mindst 25 % af landdistriktsmidlerne skulle anvendes til miljø-

og klimaformål, mens andre fandt, at kravet måtte være bindende og stå i forordningsteksten. Flere

fandt, at man i beregningen skulle inkludere flere elementer, blandt andet Natura2000, skov, investe-

ringer i natur og klima samt vandrammedirektivet. I forhold til EU-medfinansieringssatserne kunne

nogle medlemsstater støtte Kommissionens forslag med enkelte mindre undtagelser. Der var også øn-

sker om at hæve den generelle EU-medfinansieringssats på 50 % til et højere niveau. Nogle stillede

spørgsmålstegn ved de tiltag, hvortil Kommissionen havde foreslået højere medfinansieringssats, og

mente, at miljø- og klimatiltag skulle prioriteres. Ligeledes var der nogle, der fandt, at risikostyring

burde have højere medfinansieringssatser, herunder blev også nævnt transitionsregioner. Der var også

en række medlemsstater, der ønskede, at overførsler fra søjle I til søjle II fik 100 % EU-

medfinansiering. Desuden var der et udestående i forhold til investeringer i kunstvanding, hvor en

række medlemsstater ikke fandt forordningsteksten acceptabel.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.

Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 11. maj 2012 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 14.-15. maj 2012, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. december 2011 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011, jf. samlenotat oversendt den 1. december 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober

2011.

Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Meddelelse til Rådet vedrørende høring om fiskerimuligheder for 2013

KOM (2012) 278

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen fremlægger i sin meddelelse retningslinjer for fastsættelsen af fiskerimuligheder for

2013. Hensigten med meddelelsen er en tidlig drøftelse af principper forud for fremlæggelsen af for-

slag til de årlige forordninger om fiskerimuligheder. Af meddelelsen fremgår blandt andet også in-

formation om den seneste politiske udvikling, en status for ressourcerne og en tidsplan for fremlæg-

gelsen af forslagene om fiskerimuligheder for 2013 for henholdsvis Østersøen, Sortehavet, andre om-

råder samt dybhavsbestande.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2012) 278 af 7. juni 2012 fremsendt meddelelse fra Kommissionen til

Rådet vedrørende høring om fiskerimuligheder for 2013. Meddelelsen er modtaget i en dansk sprog-

udgave den 11. juni 2012.

Meddelelsen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. juli 2012 med henblik på

præsentation ved Kommissionen og udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

Formål og indhold

Kommissionen har fremlagt sin årlige meddelelse vedrørende de politiske retningslinjer for fastsæt-

telse af fiskerimulighederne for 2013 (TAC

/kvoteforordninger). Kommissionen ønsker at høre med-

lemsstaternes og interessenters holdninger til den i meddelelsen beskrevne strategi.

Udover retningslinjerne indeholder meddelelsen blandt andet også en status for fiskebestandene, en

økonomisk analyse, information om forvaltningsplaner og fiskerindsats samt tidsplan for forslag om

fiskerimuligheder 2013.

Status for fiskebestandene

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen anfører, at fiskebestandene er i bedring, om end en række bestande fortsat er overfi-

skede. Det bemærkes, at ”overfiskeri” defineres i forhold til målsætningen om maksimalt bæredygtigt

udbytte (MSY). Overfiskeri i denne forstand indebærer dermed ikke nødvendigvis, at en bestand er i

fare for kollaps eller udryddelse. Ydermere er der flere eksempler på, at bestande under langsigtede

forvaltningsplaner befiskes i henhold til de fastsatte mål i planen, som dog ligger under de videnska-

belig vurderede MSY-mål (eksempelvis torsk i den vestlige Østersø). Antallet af overfiskede bestan-

de i Atlanterhavet og tilstødende have er faldet fra 32 ud af 34 bestande i 2004 til 18 ud af 38 bestan-

de i 2011. Det vil sige et fald fra 94 % til 47 %. Blandt andet er der ikke længere overfiskeri af havta-

ske ud for Den Iberiske Halvø og i Atlanterhavet, blåhvilling i alle områder, tunge i Det Keltiske

Hav, kuller i farvandet vest for Skotland, Nordsøsild, rødspætte i Nordsøen og sild i det Botniske Hav

(del af Østersøen). Kommissionen anfører, at MSY målet er et realistisk og opnåeligt mål, og at øge-

de kvoter for 2012 til en anslået værdi af mere end 135 mio. € (ca. 1 mia. kr.) kan tilskrives værdien

af en forvaltning baseret på MSY. Af forhold, der vækker fortsat bekymring, nævner Kommissionen

blandt andet dybhavsbestandene. Endvidere påpeges det, at EU og Norges forgæves bestræbelser på

at opnå en aftale om forvaltning af makrel i Nordatlanten med Island og Færøerne har resulteret i en

samlet TAC for 2012 på 36 % højere end den videnskabelige rådgivning (ekskl. russiske fangster).

Fiskeriet efter makrel ligger således langt uden for et bæredygtigt niveau, og bestanden vil gå tilbage

i de kommende år, såfremt det ikke er muligt at indgå en aftale. I Østersøen er der 5 ud af 7 kendte

bestande, som ligger under MSY-målet.

Økonomisk analyse

De økonomiske resultater i mange europæiske fangstsektorer forventes at blive ringe grundet to ho-

vedforhold. For det første indebærer lave fangstrater grundet mange fiskebestandes dårlige tilstand, at

fangstomkostningerne er unødvendigt høje. For det andet er brændstofpriserne næsten nået op på re-

kordniveauet fra juli 2008, samtidig med at priserne på fisk er faldet svagt på de vigtigste forbrugs-

markeder. Dog tyder kvoteforhøjelserne i 2012 til en værdi af mindst 135 mio. € (ca. 1 mia. kr.) på, at

de kortsigtede negative økonomiske og sociale konsekvenser ved overgangen til MSY kan være min-

dre end frygtet, idet de langsigtede forventede positive gevinster indtræder hurtigere end forventet.

Kommissionen peger således på, at en udfasning af overfiskeri kan yde hovedbidraget til en økono-

misk effektiv og rentabel sektor.

Forvaltningsplaner og fiskeriindsats

Kommissionen forbereder at erstatte en række af de nuværende forvaltningsplaner, der dækker indi-

viduelle bestande med planer, der dækker flere bestande. Disse nye planer vil blandt andet inddrage

de biologiske interaktioner (rov-bytte forhold) samt tekniske samspilsvirkninger (eks. hvordan

fangstsammensætningen afhænger af forskel i redskaber og flåder). Det første fremlagte forslag af

denne art vil være for en række bestande i Østersøen. Endvidere forventes det, at forvaltningsplaner

løbende vil blive tilpasset med henblik på at tilpasse målene til de mere restriktive MSY-mål.

I 2012 vil Kommissionen endvidere gennemgå indsatsforvaltningsordningerne i EU. Regulering af

fiskeriindsatsen

har været gennemført som et parallelt spor til forvaltning via begrænsning i fangst-

mulighederne (TAC) med henblik på at reducere udsmid og ulovligt fiskeri. Kommissionen indkalder

Dvs. begrænsning for, hvor lang tid et fiskefartøj må opholde sig på havet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blandt andet til et stort offentligt møde i juli måned, hvor en gennemgribende forenkling af forvalt-

ningen af bestande efter reformen af fiskeripolitikken vil være tema.

Politiske retningslinjer

Kommissionen peger på, at selvom den videnskabelige viden om fiskebestandene bliver bedre, er der

fortsat brug for en indsats med henblik på, at alle bestande bliver omfattet af en analytisk bestands-

vurdering, herunder vurdering af overfiskeri i henhold til Fmsy

. For ca. to tredjedele af TAC’erne i

europæiske farvande foreligger der ingen eller en mangelfuld videnskabelig rådgivning. Manglende

rådgivning tilskrives ifølge Kommissionen forskellige årsager, som eksempelvis manglende fangst-

oplysninger, ufuldstændig dataindsamling, mangelfuld stikprøvetagning eller usikkerhed om bestan-

denes biologi samt mangel på personaleressourcer i den videnskabelige rådgivningsproces. I 2011 har

medlemsstaterne arbejdet på at forbedre datagrundlaget for en række bestande, og Kommissionen

forventer at dette i 2012 vil blive udvidet til at omfatte flere eller hovedparten af bestande, hvor der

ikke foreligger en analytisk bestandsvurdering. Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har i

2012 udarbejdet en ny rådgivningstilgang for disse bestande, som i højere grad bygger på tilgængeli-

ge kvalitative data, det vil sige såkaldte ”Data Limited Stocks” (DLS – tidligere betegnet ”Data Poor

Stocks”)

. Den nye rådgivning vil i den udstrækning, det er muligt, indeholde en kvantificeret anbefa-

ling, som således vil danne grundlag for at afløse sidste års model om en automatisk TAC-reduktion

på 25 %. Det bemærkes, at metoden fortsat er under udvikling og løbende vil blive udbygget og ju-

steret. Den nye metode vil blive afspejlet i den videnskabelige rådgivning.

På det grundlag fremlægger Kommissionen følgende retningslinjer:



I de tilfælde, hvor TAC’erne eller fiskeriindsatsen reguleres ved hjælp af langsigtede planer,

skal disse følges (som 2011).

Hvis der er indgået aftale om TAC’er eller andre foranstaltninger med tredjelande, skal disse

efterleves (som 2011).

Når der foreligger en videnskabelig rådgivning, som er baseret på omfattende data og kvanti-

tative analyser og prognoser, der hviler på MSY-princippet, bør denne lægges direkte til

grund for fastsættelsen af TAC’er/fiskeriindsats. Dog kan det accepteres, at fremgangsmåden

indføres gradvist frem til 2015, hvis det er foreneligt med rådgivningen (som 2011).

For bestande uden analytisk bestandsvurdering (”Data Limited Stocks”) vil den nye rådgiv-

ningstilgang baseret på kvalitative data blive lagt til grund for TAC-afgørelser. Det er dog

endnu uvist, hvordan Kommissionen vil anvende den nye rådgivning i sine konkrete forslag.

Dette afløser sidste års model, hvor udspillet var en automatisk reduktion på 25 %.



I de tilfælde, hvor der ikke foreligger en videnskabelig rådgivning overhovedet, vil forsigtighedstil-

gangen blive anvendt.

Dvs. den befiskningsgrad, som vil medføre den højest gennemsnitlige fangst på lang sigt.

Dette er en noget misvisende betegnelse for gruppen uden analytisk bestandsvurdering, da det ofte kan være megen in-

formation om en bestand til rådighed, man bare ikke nok (i mange tilfælde ingen aldersdata) til den traditionelle be-

standsvurdering. ICES inddeler DLS bestandene i 5 kategorier efter type og kvalitet af tilgængelig data. Kategorierne in-

deholder alt fra bestande, hvor man har en foreløbig analytisk bestandsvurdering til tilfælde, hvor der kun er en kort tids-

serie af landinger til rådighed. Der er specifikke – forholdsmæssigt simple - metoder for alle kategorierne med henblik på

en kvantificeret anbefaling af TAC-niveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidsplan for forslag til TAC/kvoter 2013

De to forslag om fiskerimuligheder for Østersøen og dybhavsbestande 2013-2014 forventes fremlagt

henholdsvis primo og medio september med henblik på vedtagelse på rådsmødet i oktober. Forslag

om fiskerimuligheder for Sortehavet forventes fremlagt i november med henblik på vedtagelse i de-

cember. Kommissionen fastholder at splitte det generelle forslag om fiskerimuligheder (der indtil

2011 blev vedtaget som ét forslag i december) op i to dele: Én del vedrørende bestande, som ikke på

nogen måde er berørt af forhandlinger med tredjelande og én del for bestande, som på den ene eller

anden måde indgår i forhandlinger med tredjelande. Det første af de to forslag forventer Kommissio-

nen at fremlægge i september med henblik på vedtagelse i november, mens det andet forslag forven-

tes fremlagt i november med henblik på vedtagelse i december.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Meddelelsen

har endvidere ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser, men anvendelse af retningslinjerne i

sammenhæng med den videnskabelige rådgivning vil have betydning for fastsættelsen af de årlige fi-

skerimuligheder. Uden kendskab til den samlede videnskabelige rådgivning er det ikke muligt at vur-

dere konsekvenserne heraf.

Høring

§5-udvalget er blevet hørt.

Danmarks Fiskeriforening under sig over, at Kommissionen stadig finder det nødvendigt at indlede

sin årlige kommunikation om bestandenes tilstand med at male billedet helt sort. Det er meget lidt

hjælpsomt for de mennesker, der skal leve af at fange og sælge fisk til forbrugere, som ikke nødven-

digvis er inde i detaljerne omkring forvaltningen af fiskeriet. Det virker så meget mere besynderligt,

når man betænker, at det faktisk ville være Kommissionens ansvar, hvis tingene ikke var bedre. Rent

faktisk er situationen da også meget mere positiv, end det umiddelbare indtryk man efterlades med,

hvis man kigger lidt mere detaljeret på udviklingen.

I afsnittet om bestandenes status står der således ”…en faldende andel af bestandene (fra 47 % i 2003

til 35 % i 2012) kan klassificeres i forhold til sikre biologiske grænser.” Man kunne også have valgt

at nævne (som det ses af tabel 1 i Annex I), at andelen af bestande inden for sikre grænser er øget fra

29 til 56 % i den samme periode. I det hele taget er brugen af procenter alt for generel, den er mange

steder decideret fejlagtig – og den er strengt taget ikke særlig konstruktiv.

Foreningen glæder sig over, at automatikken, som blev præsenteret sidste år, med at reducere ”data

poor stocks” med 25 %, er taget af bordet. Der kan naturligvis stadig være situationer, hvor en reduk-

tion af den størrelsesorden kan være relevant, men det er glædeligt, at det erkendes, at der skal ske en

vurdering af grundlaget for den manglende rådgivning.

ICES’ arbejde med at give en rådgivning for bestande, som ikke kan vurderes med et analytisk asses-

sment, hilses velkommen. Danmarks Fiskeriforening håber og forventer, at Kommissionen vil finde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

resultatet anvendeligt og vil bruge det som grundlag for sine kvoteforslag. Danmarks Fiskeriforening

har imidlertid en enkelt bemærkning til ICES konstruktive arbejde, nemlig at de ændringer, der fore-

slås, beregnes i forhold til den eksisterende TAC, snarere end at blive beregnet i forhold til et gen-

nemsnit at de sidste tre års fiskeri. Hvis ikke dette sker, kan man risikere, at en bestand i fremgang får

en reduceret TAC.

Danmarks Fiskeriforening hilser det velkomment, at der nu tales om flerartsforvaltningsplaner. Det

må imidlertid erkendes, at det datagrundlag, som sådanne planer skal baseres på, langt fra er perfekt.

Der vil næppe heller komme et tidspunkt, hvor al den viden man kunne ønske sig at have, vil være

tilgængelig. På den ene side kan man altså ikke bare indføre flerartsplaner fra den ene dag til den an-

den, men på den anden side vil det heller ikke give mening at udskyde implementeringen af flerarts-

planer til et tidspunkt, hvor alle faktorer kendes. Her bliver udfordringen at udarbejde planer, som vil

være i stand til at indarbejde ny viden i takt med at den tilvejebringes.

Det er ligeledes afgørende at man i forbindelse med de eksisterende planer inddrager den viden, vi al-

lerede nu har om samspillet mellem arterne, snarere end at forholde sig stringent juridisk til planernes

ordlyd. For eksempel er torsk i den østlige Østersø hæmmet af en uproduktivt høj tæthed og det ville

være almindelig sund fornuft, midlertidigt, at øge fiskeriet på bestanden.

For fiskeriet i Nordsøen er det afgørende, at man erkender, at de reduktioner i kW-dage, der følger af

torskeforvaltningsplanen, nu har nået et niveau, hvor yderligere reduktioner ikke vil gavne hverken

fisk eller fiskere.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for, at der på et tidligt tidspunkt af året bliver lejlighed til en generel drøf-

telse af overvejelser om fastsættelse af TAC/kvoter for det kommende år. Regeringen er endvidere

positiv over for fastlæggelsen af generelle principper for vedtagelsen af TAC/kvoter og støtter det

overordnede mål om at nå MSY-mål i 2015. Målet skal opfyldes i 2015 for så mange bestande som

muligt, og senest i 2020, som det fremgår af Rådets generelle indstilling om reform af den fælles fi-

skeripolitik af 12. juni 2012.

Regeringen støtter endvidere arbejdet med forbedring af den videnskabelige rådgivning. Til afløsning

af Kommissionens princip om en automatisk TAC-reduktion på 25 % for bestande, hvor der endnu

mangler en videnskabelig rådgivning eller er manglende bestandsoplysninger hilser regeringen ud-

viklingen af den nye ICES rådgivning velkommen, idet den forventes at indebære en mere bestands-

specifik tilgang.

Regeringen finder en opsplitning af den generelle forordning om fiskerimuligheder i to dele uhen-

sigtsmæssig blandt andet som følge af manglende forenkling (to forordninger skal sammenholdes for

at opnå overblik over de samlede fiskerimuligheder i eksempelvis Nordsøen og Skagerrak) samt

uhensigtsmæssig ressourceanvendelse i forbindelse med behandlingen af forslagene (vedtagelse af

forordninger i både november og december). Regeringen vil derfor arbejde for, at den generelle for-

ordning igen samles.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen arbejder for, at der bliver mulighed for videreførelse af projekter med fangstkvoter og

fuld dokumentation i 2013, mens fortsatte drøftelser af reformen af den fælles fiskeripolitik pågår.

Arbejdet med den praktiske gennemførelse af discardforbud i Skagerrak og Østersøen fortsætter.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil støtte fastlæggelsen af generelle principper for fastsæt-

telse af TAC/kvoter. Ligesom medlemsstaterne generelt vil støtte målet om MSY, omend der forven-

telig vil være delte holdninger til, hvorvidt ambitionsniveauet skal være 2015 eller 2020. Endvidere

forudses medlemsstater at hilse metoden for rådgivning af bestande uden absolut bestandsvurdering

velkommen, idet medlemsstater samtidig forventes at fremhæve behovet for en konkret vurdering.

Endelig forventes det, at et overvejende flertal af medlemsstater vil være modstandere af fortsat at

opsplitte den generelle forordning om fiskerimuligheder i to dele.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.