PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3183 - Udenrigsanl. Bilag 5
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK j.nr. 400.A.5-0-0

Den 26. juli 2012

Rådsmøde (udenrigsanliggender)

den 23. juli 2012

REDEGØRELSE

1. Sydlige naboer (Syrien, Libyen)

Syrien

Der var på Rådsmødet en omfattende drøftelse af situationen i Syrien, hvor der fra alle sider

blev udtrykt stor skuffelse over Ruslands og Kinas veto til en kapitel VII-resolution i FN’s

Sikkerhedsråd, hvilket fordrede yderligere pres på og engagement af disse lande. Der var enig-

hed om behovet for at begynde at se på transitionsscenarier, og hvordan EU kunne støtte op

om denne dagsorden. Dette skulle ske i tæt samarbejde med den Arabiske Liga. Der blev ved-

taget rådskonklusioner indeholdende bl.a. en fordømmelse af volden, skuffelse over det dob-

belte veto i Sikkerhedsrådet samt fortsat støtte til Annan-planen. Rådet strammede for 17.

gang sanktionerne mod det syriske regime. 26 personer og tre nye entiteter, herunder Syrian

Arab Airlines, tilføjedes EU’s sanktionsliste. Derudover vedtoges sanktioner i form af et in-

spektionstiltag i udmøntningen af EU’s våbenembargo.

Libyen

Valget den 7. juni blev hilst velkommen. Der var enighed om at styrke EU’s fremadrettede

engagement i relation til Libyen, herunder større koordination af bilaterale indsatser fra med-

lemsstaterne. Ligeledes var der bred enighed om at støtte gennemførelsen af EU’s grænsemis-

sions anbefalinger til styrkelse af libyske myndigheders grænsekontrol kapacitet.

2. Sudan/Sydsudan

Der var enighed om, at der måtte lægges pres på parterne mhp. at sikre en overholdelse af

køreplanen for en løsning på konflikten. Det blev påpeget, at såfremt parterne ikke leverede

på forpligtelserne før tidsfristens udløb, måtte EU være parat til at overveje andre tiltag, her-

under mulige sanktioner. Den alvorlige humanitære situation omkring den Blå Nil og Syd-

kordofan med mange fordrevne personer blev også understreget.

3. Mali/Sahel

Mali/Sahel var det fremtrædende emne under Afrikadrøftelsen. Der var blandt ministrene

udbredt støtte til ECOWAS’ bestræbelser, herunder en mulig stabiliseringsstyrke. Rådskonklu-

sionerne udtrykker bl.a. EU’s bekymring over den forværrede situation i Mali og implikatio-

nerne for den regionale stabilitet, fordømmer menneskerettighedskrænkelserne og den alvorli-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ge humanitære situation, samt beklager den manglende politiske transition i Bamako og signa-

lerer EU’s beredvillighed til mulige sanktioner.

4. Den demokratiske Republik Congo, DRC.

Kort drøftelse, hvor alene HR Ashton og Belgien intervenerede. Ashton påpegede, at EU

måtte opretholde deres pres, herunder på Rwanda, for at få løst konflikten i øst.

5. EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP)

Længere drøftelse af vejen frem for CSDP’en på baggrund af udenrigsrepræsentantens status-

rapport. Indlæg fra de fleste medlemslande, som gennemgående afspejlede stort engagement i

CSDP’en og dens videreudvikling. Fokus på arbejdet med ’pooling and sharing’ af militære

kapabiliteter. Konstatering af at tilgangen udgjorde den rette vej frem i en tid med økonomisk

krise og faldende forsvarsbudgetter. Samtænkning et andet hovedtema i drøftelsen. Generel

opbakning til en styrkelse af indsatsen, men en gruppe af lande understregede samtidig, at

samtænkning ikke måtte føre til en svækkelse af CSDP’en som selvstændigt instrument, her-

under især dens militære del. CSDP-rådskonklusionerne blev vedtaget.

6. Energi og Udenrigspolitik

I forlængelse af Det Europæiske Råds drøftelse i februar 2011 om behovet for en mere sam-

menhængende ekstern energipolitik, var punktet på dagsordenen som frokostdrøftelse. Efter

en introduktion af HR Ashton redegjorde kommissær Oettinger for de geo-politiske udfor-

dringer vedr. fremtidige energiforsyninger, EU stod overfor, og som ville have væsentlige

konsekvenser for EU’s industri, konkurrencedygtighed, forsyningssikkerhed og det indre mar-

ked. Ikke mindst udsigten til at USA med (shale) gasproduktionen kunne blive selvforsynende

med energi i løbet af de kommende år og formentligt til væsentligt lavere priser end de, EU

betalte for øjeblikket, kunne få nogle afgørende konsekvenser for konkurrenceforholdet. Ud

fra Kommissionens vurdering har EU en klar interesse i at fremme samarbejdet med stabile

energiproducenter, og så vidt muligt baseret på det indre markeds regler og standarder. Under

drøftelsen blev det bl.a. bemærket, at energi ikke nødvendigvis altid behøvede at være kilde til

konflikt, og at en mere energifølsom udenrigspolitik meget vel kunne være konfliktforebyg-

gende igennem fremme af samarbejde. Der blev ikke draget egentlige konklusioner, men der

var almindelig enighed om, at emnet burde tages op i FAC med mere regelmæssige mellem-

rum.

7. Kina

HR Ashton redegjorde kort for sine samtaler med State Councillor Dai Bingguo og Forsvars-

minister Liang Guanglie, afholdt i forbindelse med EU-Kina Strategiske Dialog d. 9.-10. juli i

Kina. Særligt forberedelserne til det kommende EU-Kina topmøde den 20. september og

menneskerettighedsspørgsmål, herunder minoritetsbeskyttelse og ytringsfrihed, havde haft en

prominent plads under den Strategiske Dialog. Også globale aktuelle emner som bl.a. Syrien,

Iran og pirateribekæmpelse var blevet drøftet. I forbindelse med Ashtons møde med for-

svarsminister Liang Guanglie var det blevet aftalt at etablere en årlig sikkerheds- og forsvars-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

politisk dialog samt at arrangere et EU-Kina sikkerheds- og forsvarspolitisk seminar, forment-

lig i efteråret 2013. Medlemslandene tog orienteringen ad notam.

8. Østligt Partnerskab

Der var en kort drøftelse af Det Østlige Partnerskab i lyset af mødet mellem udenrigsmini-

strene fra EU og de seks partnerlande, som fandt sted senere samme dag som rådsmødet. Der

var bred enighed om, at køreplanen for Det Østlige Partnerskab frem mod topmødet i 2013

var et centralt arbejdsredskab. Der var også enighed om, at Det Østlige Partnerskab gav mu-

lighed for en stor grad af differentiering mellem de lande, der leverede fremskridt, og de, der

sakkede bagud i forhold til køreplanen. Der var et særligt behov for, at EU formulerede klare

budskaber til de lande, der ikke levede op til indholdet i køreplanen, herunder især Hviderus-

land. Der var samtidig enighed om, at Moldova og Georgien skilte sig positivt ud.

9. Zimbabwe

A-punkt. Der blev vedtaget konklusioner, der bl.a. anerkender de positive fremskridt i Zim-

babwe, herunder udmøntningen af den globale politiske aftale, og understreger EU’s villighed

til øjeblikkeligt at suspendere art. 96-foranstaltninger under Cotonou-aftalen.

EUK