Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3184 - Almindelige anl. Bilag 2
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Journalnummer
400.C.2-0
EUK
18. juli 2012
Skriftlig forelæggelse af rådsmødet (almindelige anliggender) den
24. juli 2012
Dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den 24. juli 2012
omfatter
EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020, præsentation
af arbejdsprogrammet for det cypriotiske formandskab samt opfølgning på Det Euro-
pæiske Råd den 28.-29. juni 2012.
Alle punkter forelægges hermed Folke-
tingets Europaudvalg til orientering. Der henvises i øvrigt til samlenota-
tet for rådsmødet, der tilgik Europaudvalget den 12. juli 2012.
1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020
På rådsmødet vil den flerårige finansielle ramme være på dagsordenen
for første gang under cypriotisk formandskab. Formandskabet forventes
på rådsmødet at fremlægge sit arbejdsprogram vedrørende de videre for-
handlinger. Formandskabet forventes endvidere at afrapportere fra bila-
terale drøftelser med medlemsstaterne gennemført forud for rådsmødet.
Endelig forventes Kommissionen på rådsmødet at præsentere en teknisk
opdatering af sit forslag baseret på nye statistiske data.
For så vidt angår formandskabets arbejdsprogram forventes dette at tage
udgangspunkt i mandatet fra Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012,
hvorefter det danske formandskabs arbejde udgør et grundlag for de af-
sluttende forhandlinger, og hvorefter det cypriotiske formandskab har
fået i opdrag at videreudvikle forhandlingsboksen. Rådet forventes at
tage præsentationen af arbejdsprogrammet til efterretning.
Det cypriotiske formandskab vil i ugerne op til rådsmødet gennemføre
bilaterale konsultationer med medlemsstaterne med henblik på at opnå et
klarere billede af forhandlingssituationen. Sådanne bilaterale konsultatio-
ner er en naturlig del af formandskabets arbejde og blev også benyttet
under dansk formandskab. På rådsmødet forventes formandskabet at
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
afrapportere overordnet fra disse konsultationer, hvilket Rådet forventes
at tage til efterretning.
Endelig forventes Kommissionen på rådsmødet at præsentere et opdate-
ret forslag til den flerårige finansielle ramme. Det opdaterede forslag in-
debærer et forslag om forøgede udgifter: et forøget forpligtelsesniveau
for perioden 2014-2020 på 8,2 mia. euro samt et forøget betalingsniveau
på 15,4 mia. euro i forhold til Kommissionens oprindelige forslag.
Kommissionen begrunder det øgede forpligtelsesniveau med optagelsen
af Kroatien samt et opdateret statistisk grundlag, som særligt har betyd-
ning for Kommissionens forslag til samhørighedsbudgettet. Kommissio-
nen har ikke tilvejebragt informationer om baggrunden eller dokumenta-
tion for det forøgede betalingsniveau i det opdaterede forslag.
Det er forventningen, at Kommissionens forslag vil give anledning til en
række kritiske spørgsmål og bemærkninger fra medlemsstaterne. Også fra
dansk side giver det opdaterede forslag anledning til flere bemærkninger.
Regeringen lægger som bekendt vægt på, at EU’s budget skal afspejle, at
medlemsstaterne for øjeblikket gennemfører væsentlige bestræbelser for
at konsolidere deres offentlige finanser. Kommissionens forslag er i lyset
heraf klart for højt. Konkret er regeringen på linje med toneangivende
lande af den opfattelse, at det samlede forpligtelsesbevillingsniveau ikke
må overstige 1 pct. af EU’s BNI. Som følge af Kommissionens opdate-
rede forslag betyder dette, at udgiftsniveauet bør reduceres med et godt
stykke over 100 mia. euro i forhold til Kommissionens udspil. Regerin-
gen er af den opfattelse, at finansieringen af Kroatiens optagelse skal
afholdes inden for rammerne af et budget, der udgør 1 pct. af de 28
medlemsstaters BNI. Inden for en sådan ramme vil det endvidere være
muligt gennem omprioriteringer at sikre et fremtidsorienteret budget, der
understøtter vækst og beskæftigelse. I den forbindelse mener regeringen,
at særligt samhørighedsbudgettet, landbrugsbudgettet og udgifterne til
administration bør reduceres væsentligt – for at sikre budgetdisciplin og
samtidig skabe råderum til at finansiere de mest vækst- og beskæftigelses-
fremmende politikker som forskning, innovation og uddannelse. Herud-
over har Danmark fremsat krav om en årlig rabat på 1 mia. kr.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
2. Præsentation af arbejdsprogrammet for det cypriotiske formand-
skab
Som bekendt overtog Cypern den 1. juli formandskabet for Rådet fra
Danmark. På rådsmødet vil det cypriotiske formandskab præsentere sine
prioriteter i et formandskabsprogram med titlen ”Mod et bedre Europa”.
Programmet indeholder fire overordnede prioriteter: ”Et mere effektivt
og bæredygtigt Europa”, ”et Europa med en økonomi, der klarer sig
bedre og er mere vækstbaseret”, ”et Europa der er relevant for borgerne
med solidaritet og social sammenhængskraft” og ”Europa i verden –
tættere på dets naboer”.
Den første overordnede prioritet, ”Et mere effektivt og bæredygtigt Eu-
ropa”, sigter på at imødegå den usikkerhed og ustabilitet, som den øko-
nomiske krise har medført. På dette område vil hovedprioriteten være
forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme for 2014 til 2020.
Det vil her være et mål at opnå et effektivt og fair EU-budget, der frem-
mer vækst og beskæftigelse. I denne sammenhæng fremhæves energipoli-
tikken, grøn vækst og bæredygtig udvikling ligeledes.
Den anden overordnede prioritet er ”et Europa med en økonomi, der
klarer sig bedre og er mere vækstbaseret”, og det understreges i den for-
bindelse, at det er nødvendigt at gennemføre konsolideringstiltag og
væksttiltag samtidigt, hvis man skal klare sig igennem den økonomiske
krise. I forlængelse heraf vil man fra det cypriotiske formandskabs side
arbejde med implementeringen af de nye rammer for økonomisk styring
og overvågning samt Europa 2020-strategien. Yderligere vil en styrkelse
af Det Indre Marked og det digitale indre marked ligeledes blive priorite-
ret af det cypriotiske formandskab.
Den tredje prioritet lyder ”et Europa der er relevant for borgerne med
solidaritet og social sammenhængskraft”, og det indebærer blandt andet
et fokus på ungdomsarbejdsløsheden i Europa, ligesom man fra cyprio-
tisk side også vil prioritere etableringen af det fælles asylsystem inden
udgangen af 2012. Gennem det europæiske år for aktiv aldring og solida-
ritet mellem generationerne vil formandskabet sætte fokus på sundhed
og sund livsstil for både unge og ældre. Endvidere vil det cypriotiske
formandskab søge at involvere arbejdsmarkedets parter, NGO’ere og
lokale myndigheder i gennemførelsen af Europa 2020-strategien. Også
arbejdet med persondatabeskyttelse vil blive prioriteret af det cypriotiske
formandskab.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Den fjerde prioritet er ”Europa i verden – tættere på dets naboer”, hvor
det cypriotiske formandskab tilkendegiver at ville arbejde tæt sammen
med EU’s udenrigsrepræsentant og den fælles udenrigstjeneste. I nabo-
skabspolitikken vil det cypriotiske formandskab særligt fokusere på de
sydlige partnere og arbejde for at fremme arbejdet med EU’s udvidelse.
Endvidere vil Cypern arbejde for styrket fødevaresikkerhed ligesom for-
mandskabet vil fokusere på EU’s forpligtelser på udviklingsområdet.
Den eksterne handelspolitik fremhæves slutteligt som et område, der
rummer et betydeligt vækstpotentiale.
Fra dansk side kan man hilse de cypriotiske prioriteter velkommen. Prio-
riteterne er i god overensstemmelse med det 18-måneders trioformand-
skabsprogram, som Polen, Danmark og Cypern udarbejdede i fællesskab,
og som blev godkendt af Rådet i juni 2011.
3. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012
På rådsmødet vil der endvidere skulle følges op på mødet i Det Europæi-
ske Råd den 28.-29. juni, som jo var det sidste topmøde under det dan-
ske formandskab. På mødet den 28.-29. juni var der tre hovedemner:
Den flerårige finansielle ramme, vækst og beskæftigelse og det fremtidige
arbejde med Den Økonomiske og Monetære Union.
I drøftelsen af den flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020
tog man udgangspunkt i den forhandlingsboks, som vi fra dansk side
havde udarbejdet under vores formandskab. Der var enighed om at den-
ne forhandlingsboks ville danne grundlaget for den afsluttende fase af
forhandlingerne.
På mødet blev der opnået enighed om en vækst- og beskæftigelsespagt,
som indeholder en række forskellige tiltag, der sigter på at øge væksten
og beskæftigelsen i Europa, hvilket var en central prioritet for det danske
formandskab. Der blev bl.a. opnået enighed om det europæiske patent.
På mødet i Det Europæiske Råd blev det europæiske semester afsluttet
med godkendelsen af de landespecifikke anbefalinger.
For det tredje var der en drøftelse af den rapport om udvikling af Den
Økonomiske og Monetære Union, som formanden for Det Europæiske
Råd, Van Rompuy, havde udarbejdet sammen med formanden for
Kommissionen, formanden for Eurogruppen og formanden for Den
Europæiske Centralbank. Arbejdet vil fortsætte med præsentation af en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
foreløbig rapport i oktober 2012 og en endelig rapport inden udgangen
af 2012 indeholdende forslag.
Ud over disse hovedemner godkendte Det Europæiske Råd endvidere
Det Generelle Råds beslutning om at indlede optagelsesforhandlinger
med Montenegro. Man bød endvidere fremskridtene inden for området
for retlige og indre anliggender velkommen, og man opfordrede med-
lemslandene til at fortsætte arbejdet med nuklear sikkerhed.
På det udenrigspolitiske område drøftede man blandt andet situationen i
Syrien og Iran, og man understregede vigtigheden af menneskerettighe-
der og demokrati i EU’s udenrigspolitik. Slutteligt genbekræftedes 2015-
målsætningen vedrørende niveauet for EU’s udviklingsbistand.
Fra dansk side finder man det vigtigt, at der følges aktivt op på vækst- og
beskæftigelsespagten, således at tiltagene heri gennemføres hurtigst mu-
ligt.
Nicolai Wammen
Punktet vedr. den flerårige finansielle ramme henhører under Finansministeriets
ressort. Resterende punkter henhører under Udenrigsministeriets ressort