Europaudvalget 2011-12
Rådsmøde 3184 - Almindelige anl. Bilag 3
Offentligt
1146023_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa
EUK j.nr. 400.A.5-0-0
Den 27. juli 2012
Rådsmøde (almindelige anliggender)
den 24. juli 2012
REDEGØRELSE
1. EU’s flerårige finansielle ramme for perioden 2014 til 2020
Det cypriotiske formandskab præsenterede planen for arbejdet med MFF den kommende tid,
hvorefter Kommissionen præsenterede en teknisk opdatering af MFF-forslaget bl.a. med ind-
arbejdelse af Kroatien. Herefter fulgte indlæg fra størstedelen af medlemslandene, flere med
stor ros til det danske formandskab for håndteringen af MFF-forhandlingerne i 1.halvår 2012.
Flere medlemslande benyttede ligeledes lejligheden til at udtrykke velkendte problemer og
prioriteter bl.a. vedr. størrelsen af den samlede MFF-ramme og størrelsen af strukturfonds-
forpligtelserne.
2. Præsentation af arbejdsprogrammet for det cypriotiske formandskab
Formandskabet orienterede om det cypriotiske formandskabsprogram indeholdende fire
overskrifter: 1) ”et mere effektivt og bæredygtigt Europa”, 2) ”et Europa med en økonomi der
klarer sig bedre og er mere vækstbaseret”, 3) ”et Europa der er relevant for borgerne med so-
lidaritet og social sammenhængskraft”, og 4) ”Europa i verden – tættere på dets naboer”.
Kommissionen hilste generelt det cypriotiske formandskabsprogram velkommen og fremhæ-
vede særligt arbejdet med Akten for det Indre Marked, ØMU-rapporten, RIA-området og
EU’s udvidelse.
3. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 28.-29. juni 2012
Formandskabet redegjorde kort for den videre proces om rapporten om styrkelse af den
Økonomiske og Monetære Union. Formændene for Det Europæiske Råd, Kommissionen,
ECB og Eurogruppen ville i starten af september udsende et ”key issues” papir om de fire
byggeklodser, som vil være grundlaget for drøftelserne i forberedelsen af Det Europæiske Råd
den 18.-19. oktober. Kommissionen ville i begyndelsen af september fremsætte sit forslag
vedr. fælles banktilsyn. Derudover ville Rådet arbejde med de allerede fremsatte forslag til
retsakter vedr. indskydergaranti og bankafvikling/redning. Blandt medlemslandene blev der
især lagt vægt på hensynet til medlemslande både indenfor og udenfor eurozonen, ho-
me/host-problematikken, opretholdelse af indre markeds integritet, nødvendigheden af at
overholde tidsplanerne samt en tilrettelæggelse af en inklusiv, transparent og forudsigelig pro-
ces.
Der var endvidere en drøftelse af evaluering og optimering af det europæiske semester, hvor
formandskabet redegjorde for den gennemførte proces, der generelt blev anset for at være
blevet afsluttet med succes. Nu gjaldt det så det nationale semester, hvor medlemslandene
skulle foretage den nødvendige opfølgning, herunder elementerne i deres landespecifikke an-
befalinger. Kommissionen fandt, at det europæiske semester generelt havde været en stor suc-
ces og væsentligt bedre end forrige år, men det var samtidig klart, at der var et antal områder,
hvor både Kommissionen og medlemslandene kunne gøre det bedre. Fra medlemslandenes
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1146023_0002.png
2
side betonedes især behovet for at få lidt mere tid til bearbejdning af Kommissionens udkast
til landespecifikke anbefalinger, herunder tid til involvering af nationale parlamenter.
Formandskabet redegjorde for opfølgningen på DER-konklusionerne vedr. forbedret inter-
institutionelt samarbejde om vækst- og beskæftigelsespagten, hvorom formandskabet snarligt
ville fremlægge et tekstudkast som led i opfølgningen. Medlemslandene lagde generelt vægt på
en hurtig og effektiv implementering af vækstpagten, mens en række lande ikke så noget
stærkt behov for udarbejdelse af en inter-institutionel ramme for implementeringen.
4. AOB: Agenturer
Kommissionen redegjorde kort for den aftale om en fælles tilgang til EU’s agenturer, som der
var opnået enighed om under dansk formandskab. Den nye ramme ville give mulighed for at
forbedre agenturernes forvaltning. Kommissionen ville inden årets udgang præsentere en kø-
replan for anvendelsen af den fælles ramme for agenturerne, idet man ville anlægge en sag-til-
sag tilpasning i for hold til de enkelte agenturer.
EU-Koordination