Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Enheden for EU og Internationale forhold/JWP
Den 28. september 2012
FVM 074
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012
1. Fiskerireform: Forslag om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
Der var på basis af spørgsmål fra formandskabet en orienterende debat om prioriteringen af midler-
ne under fonden samt om eventuel støtte til ophugning, motorudskiftning og midlertidig oplægning.
Der var generelt opbakning til, at medlemsstaterne skulle have større mulighed for at prioritere, og
flere medlemsstater støttede, at der skulle afsættes en minimumsandel til dataindsamling. En gruppe
medlemsstater som Polen, Spanien, Frankrig, Portugal, Estland, Letland og Litauen ønskede mulig-
hed for at kunne give støtte til ophugning, motorudskiftning og midlertidig oplægning, mens en
række medlemsstater som Danmark, Sverige, Storbritannien og Nederlandene ikke fandt, at det var
effektive instrumenter i forhold til at sikre en flådetilpasning. Formandskabet forventes at ville for-
søge at opnå delvis generel indstilling om forslaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23.
oktober 2012.
2. Landbrugsreform: Landdistriktspolitikken
Der var på basis af spørgsmål fra formandskabet en orienterende debat om områder med naturbetin-
gede ulemper, hvor Kommissionen har foreslået en række fælles biofysiske kriterier til afgrænsnin-
gen af disse områder. Der var generelt opbakning til formandskabets kompromistekst fra juni 2012,
der introducerede mere fleksibilitet på en række områder. En lang række medlemsstater ønskede
mere fleksibilitet. Enkelte medlemsstater kunne ikke støtte formandskabets kompromistekst, herun-
der især Tyskland bakket op af Polen, Østrig og Luxembourg. Disse medlemsstater ønskede endnu
engang at udskyde en reform af ordningen med støtte til landbrug i områder med naturbetingede
ulemper. Kommissionen fastholdt, at der skulle ske en reform af ordningen for landbrug i områder
med naturbetingede ulemper.
3. Landbrugsreform: Den horisontale forordning
Punktet var taget af dagsordenen.
4. Landbrugsreform: Markedsordningen
Der var på basis af spørgsmål fra formandskabet en orienterende debat om brugen af markedsin-
strumenter og niveauet for referencepriserne. Generelt var der opbakning til formandskabets kom-
promistekst fra juni 2012, idet en stor gruppe medlemsstater, herunder blandt andet Polen, Ungarn,
Spanien, Frankrig, Portugal, Rumænien og Grækenland, dog ønskede større fleksibilitet i anvendel-
sen af markedsinstrumenter. Disse medlemsstater ønskede endvidere mulighed for at opjustere refe-