Det sidste punkt på dagsordenen er:

16) Forhandling om redegørelse nr. R 12:

Ministeren for by, bolig og landdistrikters regional- og landdistriktspolitiske redegørelse 2012.

(Anmeldelse 27.04.2012. Redegørelsen givet 27.04.2012. Meddelelse om forhandling 27.04.2012).

Forhandlingen er åbnet. Fru Birgitte Josefsen fra Venstre er den første i ordførerrækken.

Tak til ministeren for den fremlagte redegørelse, som Venstre har set frem til.

Lad mig starte med at sige, at det jo er helt fint med rationalisering og effektivisering, hvor det giver mening, men jeg sætter spørgsmålstegn ved landdistriktsministerens iver, med hensyn til at effektivisering altid er af det gode. Vi har haft tradition for at behandle en regionalpolitisk redegørelse, en landdistriktsredegørelse og en ø-redegørelse . Disse tre redegørelser er nu slået sammen til én, og jeg kan godt forstå, hvis eksempelvis øboerne nu sidder ude ved skærmene og er skuffede. Det er kun blevet til en enkelt side, en enkelt side, som alene forholder sig til befolkningsudviklingen på øerne.

Både landdistrikterne og øerne har brug for konkrete initiativer for at styrke bosætning, erhvervsfastholdelse og vækst og ikke en redegørelse, som alene baserer sig på tal og statistikker. Jeg vil sige til ministeren, at ministeren har lovet os konkrete udspil i løbet af vinteren/foråret. I min kalender er foråret ved at gå på hæld, så jeg forventer, at der snart kommer en handlingsplan, som sætter forkus på, hvad vi skal have gang i for at skabe en fastholdelse af arbejdspladser, en vækst og også får sat fokus på, hvordan man styrker bosætningen i landdistrikterne.

Vi har brug for et Danmark i balance i en globaliseret verden. Vi har brug for nogle landdistrikter og øer, som vi giver de bedste betingelser for at skabe arbejdspladser og bibeholde arbejdspladser, og nogle landdistrikter og øer, hvor vi også har fokus på at give nogle muligheder for vækst og innovation. Vi vil derfor kæmpe en brav kamp for at skabe de bedst mulige rammebetingelser for erhvervslivet i landdistrikterne, så konkurrenceevne, produktivitet, videnniveauer og innovation kan vækste bedst muligt. Det gøres ikke ved forhøjelser af skatter og afgifter for de virksomheder, vi skal leve af. Det kræver i stedet investeringer i bedre lokale uddannelsesmuligheder, infrastruktur og jobskabelse.

Særlig de regionale uddannelsesmuligheder er en forudsætning for udvikling i forhold til bosætning og erhverv i yderområderne og på øerne. Gennem et øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, erhverv og det offentlige kan der skabes nye job og erhvervsmuligheder ude lokalt i yderområderne, hvor der er et stort erhvervsmæssigt potentiale inden for eksempelvis turisme, energi, fødevarer og landbrug.

I bestræbelserne på at skabe og bibeholde uddannet arbejdskraft i yderområderne spiller eksempelvis også infrastruktur en afgørende rolle, og hos Venstre ønsker vi at sikre effektiv mobilitet og dermed understøtte transportbehovet, såvel det på hjul som de digitale infrastrukturer i form af bedre internet- og mobildækning, så virksomhederne i landdistrikterne og på øerne i højere grad har mulighed for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og erhverv.

Man kan sige, at for at fuldende det optimale og det bedste liv er det jo også sådan, at et levende og alsidigt kulturliv har stor betydning for, hvor borgerne nu bosætter sig, og i det hele taget for lokalområdernes evne til at tiltrække erhverv og turisme. Derfor er vi også i Venstre meget optaget af, at vi understøtter og styrker mangfoldigheden i forhold til kulturtilbud til alle borgere i alle regioner, så der kan komme mere kunst og kultur i hele landet. Statens støtteordninger til kulturaktiviteter og projekter skal således ikke bare favorisere visse regioner eller byer, men skal ud i hele Danmark.

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi ser på individet frem for systemet, uanset hvor man bor i landet. Derfor mener jeg også, at det er vigtigt, at vi i alle dele af Danmark sikrer, at der altid er den rigtige tryghed, uanset hvor man bor. Noget af det, vi også skal have fokus på, når vi snakker landdistrikter, yderområder, eller hvad vi nu kalder dem, og i den her sammenhæng specielt øsamfundene, er, at vi har de relevante sundhedsfaglige tilbud til rådighed over hele landet. Så en styrket akutindsats i yderområderne samt øget fokus på rekruttering og fastholdelse af eksempelvis praktiserende læger i yderområderne og på øerne er derfor også meget afgørende i forhold til at skabe et Danmark i balance.

Den tidligere VK-regering var allerede godt i gang med at styrke nogle af udviklingstendenserne i hele Danmark. Ved kommunalreformen blev der lagt flere velfærdsopgaver ud lokalt. Den nye planlov gav større frihed til udvikling af boligområder, virksomheder og en række vækstfora. Byfornyelsesfonden og nedrivningspuljen var initiativer rettet mod udvikling af yderområderne. Flere af disse initiativer er enten ikke videreført eller er nu nedprioriteret, og derfor kan jeg godt være bekymret for, om det giver et Danmark i balance.

Jeg ser frem til den næste redegørelse om et år, og jeg håber på, at den så vil rumme nogle flere konkrete initiativer fra landdistriktsministeren.

Tak til ordføreren. Der er en række spørgere. Den første er fru Annette Lind, Socialdemokraterne, for en kort bemærkning.

Socialdemokraterne og de øvrige regeringspartier er jo i gang med en hel masse til fordel for landdistrikterne, deriblandt er vi i gang med at lave en udligningsordning. Jeg vil gerne spørge ordførereren, hvorvidt hun synes, at det, at man flytter en masse millioner kroner fra byerne til landet, er at anerkende landdistrikterne. Jeg vil gerne høre ordføreren, om hun anerkender, at den udligningsordning er til gavn for landdistrikterne – for Venstre er jo gået fra forhandlingen om den.

Ordføreren.

Det er meget afgørende at have fokus på, hvordan udligningsreformen lander for netop at styrke landdistriktsområderne. Men lad mig bare tage min egen opstillingskommune, nemlig Mariager Fjord Kommune. Jeg tror ikke, at de synes, at det udspil, der ligger som oplæg til forhandling, giver den bedste løsning for dem, de skal nemlig aflevere ca. 16 mio. kr., og det er rigtig mange penge i en lille kommune som Mariager Fjord.

Derfor synes jeg jo, at man skulle prøve at ryste posen en gang til og se på, hvordan man får skabt den bedste udligningsreform.

Tak. En kort bemærkning fra fru Annette Lind.

Jamen det er jo sådan, at den flytter rigtig mange hundrede millioner kroner fra by til land. På Bornholm flytter man 46 mio. kr., også på Langeland og Lolland osv., altså nogle af de steder, som er allermest forarmede.

Jeg vil spørge ordføreren om, hvorvidt hun føler sig presset eller føler, at hun har sit bagland i orden, når borgmestrene i ordførerens eget parti og andre – hvad hedder det? – oppositionspartier nu siger, at de vil gå tilbage til forhandlingsbordet. Påvirker det så ordføreren?

Ordføreren.

Nu har borgmestre jo altså lov til at udtale sig. I min opstillingskreds er der en socialdemokratisk borgmester, og jeg tror eksempelvis ikke, at han er så glad for det udspil, der ligger for Mariager Fjord Kommunes vedkommende. Så jeg tror, at det handler meget om, hvilke borgmestre man spørger. Dem, der får penge ind på bogen, synes, at det er en god løsning, og dem, der skal aflevere nogle, synes, at det er en dårlig løsning. Jeg synes, at man trænger til at ryste posen en gang til med hensyn til det udspil, der foreligger.

Den næste er hr. Simon Kollerup fra Socialdemokraterne for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg er da glad for, at det bliver anerkendt, at det, der ligger i udligningsforhandlingerne, og som er lagt frem fra regeringens side, netop flytter en masse hundrede millioner kroner fra de mest velbjærgede kommuner til de knap så velbjærgede kommuner.

Jeg kan for bare at nævne et par eksempler sige, at kommuner som Langeland, Frederikshavn og Kalundborg kommuner er nogle af de kommuner i yderområderne, sammen med f.eks. Guldborgsund Kommune, som står til at modtage en masse penge. Så mit spørgsmål er egentlig: Hvorfor vil ordførerens parti ikke være med til at lave en reform, der flytter penge fra byerne og de velbjærgede kommuner til de kommuner, der har det sværest, og som ligger i yderområderne, så vi på den måde kan sikre et ordentligt serviceniveau for alle borgere i det her land?

Ordføreren.

Det vil vi sådan set også meget gerne være med til, men som jeg har været inde på i mine tidligere svar, løser det ikke problemerne, at man tilgodeser nogle, men ikke alle, der står og har et kæmpeproblem med at få deres økonomi til at hænge sammen ude i et landdistriktskommunerne. Man kan sådan set bare læse et af de store dagblade fra i dag for at se, hvordan landskabet ser ud. Og det er jo altså ikke sådan, at det udspil, der ligger, løser problemstillingen for samtlige landdistriktskommuner.

Hr. Simon Kollerup, en kort bemærkning.

Det ville også være noget af et guldæg, hvis vi på den måde kunne løse problemet for alle, men vi kan tage fat i, hvad den tidligere regering lagde frem af det, den kaldte for yderkommuner eller udkantskommuner. Jeg tror, at man havde 27 styk på sin liste over kommuner, man gerne ville hjælpe. Og vi er da immer væk nået et stykke, når de første 21 af de kommuner står til at modtage penge i forbindelse med den her udligningsordning. Men det er selvfølgelig en prioritering, at man så ikke er så interesseret i at være med i det her.

Det, jeg vil spørge ordføreren om i forbindelse med udligningsforhandlingerne, handler lidt om, hvorfor man så har sagt, at man ikke kan gøre det her. Som jeg forstår det fra medierne og andre steder, hvor jeg følger med, handler det om, at man mener, at det koster de meget, meget velbjærgede kommuner i Nordsjælland, hvor der er mange konservative borgmestre, penge, og det er derfor, man ikke kan være med. Det er i hvert fald derfor, Det Konservative Folkeparti har meldt fra. Jeg forstår også, at det er derfor, at Venstre ikke kan være med. Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Jeg kan overhovedet ikke bekræfte noget som helst, for jeg har ikke siddet inde i forhandlingslokalet omkring udligningsreformen, så det spørgsmål kan man jo stille til den forhandler, vi har haft.

Men jeg kan sige, at det er korrekt, at Venstre tidligere havde stor fokus på landdistriktskommunerne. Derfor satte vi specielt fokus på nogle af dem, nemlig på 29. Det betyder ikke, at det kun er 29 kommuner, der skal sættes fokus på, hvad angår en udligningsreform. Her skal man sætte fokus på alle landdistriktskommunerne, og det er jo det, der ikke er sat fokus på i det udspil, der ligger til en udligningsreform.

Tak. Den tredje for en kort bemærkning er hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokraterne.

Nu er det jo en kendt sag, uanset de pæne ord fra Venstres ordfører, at Venstre tabte valget, fordi man centraliserede og ikke fik folket til at forstå det; jeg kan bare nævne ordet Holstebro, så giver det en god forklaring på, hvordan tingene var.

Det, der er interessant, er jo, at nu forstår jeg, at Venstres ordfører næsten stiller sig op og siger: Undskyld, vi har godt nok lige haft regeringsmagten i 10 år, og der er en hel masse, vi ikke har nået, der var noget med øerne, vi ikke helt fik ordning på, og vi skal også have et land i balance, men landet er blevet trukket mere skævt de sidste 10 år.

Så synes jeg simpelt hen, at det er topmålet af hykleri at sige her til sidst, at regeringen her har svigtet, f.eks. i forbindelse med nedrivningspuljen. Jeg håber, at ordføreren kan bekræfte, at der er sat nøjagtig lige så mange penge af i den her finanslov, som der var i den, som V og K fremlagde. Og det kan vel ikke være så ringe for et parti, når en ny regering kommer til at gennemføre hundrede procent af det, der stod vedrørende det punkt her.

Jeg synes simpelt hen, at det er topmålet af hykleri. Der var også mange kommuner, der ikke kunne få noget, jeg kunne f.eks. lige nævne Frederikshavn Kommune, det var den, jeg lige kunne komme på – Aalborg Kommune fik heller ikke andel i nedrivningspuljen, som den var før, så der var også nogle skævheder deri.

Men jeg forstår, at Venstre meget gerne nu vil være med til at sikre penge til det i fremtiden. Det skal da blive interessant at få et forslag om det, måske der er mere færgestøtte, og hvad man ellers kunne have med i posen af alt det, man ikke fik gennemført. Kan vi ikke få en forklaring på det?

Ordføreren.

Jeg vil gerne rette spørgeren lidt, for Venstre tabte ikke valget, Venstre vandt faktisk valget, vi gik frem ved valget. Vi tabte regeringsmagten, og det er jo lidt noget andet, det handler om de samarbejdspartnere, man har.

Når jeg skal forholde mig helt konkret til nedrivningspuljen, kan jeg sige, at Venstre faktisk stillede et ændringsforslag til finanslovforslaget, hvor vi foreslog, at der blev afsat 100 mio. kr. specifikt til en nedrivningspulje. Så derfor vil jeg sige, at vi har meget fokus på den problemstilling, fordi det er et vigtigt element i forbindelse med at skabe nogle optimale forhold ude i en række landdistriktsområder.

Landdistriktsudvalget har lige været på Lolland-Falster, og der har vi set, hvor forfærdeligt det stod til. De har hårdt brug for pengene, det kunne borgmesteren bekræfte. Derfor synes jeg jo, at det er et af de områder, som vi skulle prøve at blive enige om at styrke fremadrettet, så det håber jeg da at landdistriktsministeren vil tage initiativ til. Man har sagt fra den nuværende regerings side, at man gerne vil det brede samarbejde, så indbyd os til nogle forhandlinger, så må vi jo se, om vi kan nå frem til en løsning.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Jeg forstår, at Venstre synes, at de vandt valget i Holstebro. Det tror jeg ikke helt de gjorde. Men bortset fra det vil jeg gerne spørge til udligningsreformen.

Jeg kan forstå, at fru Birgitte Josefsen jo er bosat nord for fjorden i en kommune, som vil få stor glæde af en udligning, men som prioriterer det højere, at der er en kommune, hvor der er en ny kandidat som borgmester, som synes, at det, der kan blive lavet der, er noget forfærdelig noget. Men hvorfor vil man ikke være med til at lave sådan en rigtig Robin Hood-udligning? Det har man da talt meget om ude i forsamlingshusene.

Jeg forstår, at det er et stort problem. Venstre har stået i spidsen for skatte-, rødvinsreformer osv., der har støttet de rige i Whiskybæltet, men man vil ikke være med her til at skabe et land i balance. Der er jo en masse pæne ord, men når det kommer til stykket, vil man ikke være med til at sige, at der skal være en ordentlig udligning.

Vi så det med jobreform og det hele. De kommuner, der havde de mange arbejdsløse, de kommuner, der havde mistet de mange arbejdspladser, kom til at betale regningen. Det synes jeg jo er forkert, når der samtidig var store, rige kommuner, der tjente penge på at overtage opgaver fra staten.

Så jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvorfor det er, at Venstre ikke vil være med til bare at rette en lille bitte smule op på de ugerninger, de tidligere har gjort.

Ordføreren.

Man løser jo ikke et problem ved at tage noget fra andre og så skabe et problem et andet sted, og det er sådan set det, der ligger i det udspil, der ligger til en udligningsreform.

Jeg synes, at det er helt fint, at min bopælskommune kan få nogle flere penge, det hjælper bare ikke, når man bare flytter problemet til nogle andre landdistriktskommuner. Derfor prioriterer jeg en udligningsreform, hvor man sætter fokus på at understøtte de problemstillinger, der er generelt ude i vores landdistriktskommuner. Og det er det, man ikke gør i det udspil, der foreligger.

Den næste for en kort bemærkning er fru Annette Vilhelmsen fra SF.

Mange tak til ordføreren for Venstre. Vi ved, at bolig, arbejde og fritid er tre parametre, som er ret vigtige, for at et landdistrikt – hvor jeg også selv er valgt – og et område kan hænge fornuftigt sammen, og derfor ville vi jo rigtig gerne arbejde med afbureaukratisering.

Sådan en som mig, der har en fortid i kommunalpolitik, ved, at der har været utrolig meget bureaukrati i de sidste 10 år, og det har også nogle gange været en hindring i forhold til de initiativer, vi gerne har villet sætte i gang. Så måske ville fru Birgitte Josefsen komme med et bud på, hvor vi kunne tage fat og gå videre med hensyn til de områder, hvor den forrige regering ikke nåede at afbureaukratisere, for der er jo et rigtig stort bureaukrati at tage fat i. Så hvor forestiller ordføreren sig at det kunne være godt, at vi i fællesskab gik i gang med at sortere i reglerne?

Ordføreren.

Altså, der er ingen diskussion om, at vi generelt har brug for en afbureaukratisering i hele vores samfund, i hele landet, og derfor bad vi faktisk også kommunerne om at melde ind med initiativer til afbureaukratisering. Noget af det, der var meget spændende i den proces, var, at en række kommuner jo satte et rigtig solidt stykke arbejde i gang. Det, der så chokerede nogle af kommunerne, var, at rigtig mange af de ting, de fik skrevet ned, faktisk ikke var blevet besluttet herindefra og altså ikke var lovgivningsmæssige ting; det var bureaukratiske processer, som kommunerne selv havde opbygget.

Jeg har selv en fortid i en kommunalbestyrelse, hvor jeg har siddet i 12 år, og jeg vil sige, at det godt kunne være, at kommunerne nogle gange skulle sætte sig ned og sætte et stykke arbejde i gang og kigge på, hvor man selv kan foretage afbureaukratisering, og så tror jeg, at de også er velkomne til at sende forslag med de initiativer, de synes der skal sættes fokus på, og som er af lovgivningsmæssig karakter, ind til den nye regering.

Eksempelvis satte hr. Claus Hjort Frederiksen jo en stor proces i gang på hele jobområdet, både med medarbejdere og kommuner, og det betød, at man fik igangsat en lang række afbureakratiseringsprocesser på det område.

Der er endnu en kort bemærkning fra fru Annette Vilhelmsen.

Jeg kunne høre, at fru Birgitte Josefsen egentlig kom med en advarsel om, at man skal vælge sine venner med omhu, og det er i hvert fald en anbefaling og et godt råd, som vi jo har lyttet til i den røde regering.

Vi har valgt vores venner med omhu, og med hensyn til udligningsreformen forstår jeg det sådan, at det for Venstre er vigtigere at være solidarisk med dem, der har au pair i Gentofte, end at være solidarisk med de folk i yderdistrikterne – og nu er det ikke bare sådan nogle yderdistrikter, som dem, jeg kommer fra, men virkelige yderdistrikter – der forsøger at få en hverdag til at hænge sammen. Hvis ikke der skal foretages omfordeling af midlerne, så skal der jo tilføres nye penge. Vi har ikke kunnet få øje på, hvor de skulle komme fra, men det kan være, at ordføreren vil løfte sløret for, hvor Venstre mener at det pengetræ, som man ikke har kunnet pege på i de 10 år, man har siddet i regering, står.

Ordføreren.

Jamen udligningsreformen er jo en nulsumsløsning – det ligger jo i selve ordet. Så derfor er det jo et spørgsmål om at flytte penge fra et sted til et andet. Men som jeg har påpeget i de svar, jeg har givet her fra talerstolen, er det udspil, der ligger, jo ikke et udspil, der løser opgaven, fordi man kun løser opgaven i nogle kommuner, men ikke i andre landdistriktskommuner. Derfor synes jeg, at man bør sætte sig ned og få sat fokus på, hvordan man løser opgaven, så man ikke tager penge fra fattige kommuner, for det er sådan set det, man kommer til at gøre.

Den næste er hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

Jeg kan forstå på fru Birgitte Josefsen, at man i Venstre ikke vil være med til at tage penge fra nogle kommuner for at give til nogle andre. Det er jo et nybrud i den borgerlige politik i Danmark, at man kun vil dele penge ud. Det synes jeg da er meget interessant.

Men jeg vil gerne spørge om noget andet, som ordføreren sagde, nemlig at Venstre havde stillet et ændringsforslag til finansloven, der skulle sikre en nedrivningspulje på 100 mio. kr. Kan fru Birgitte Josefsen bekræfte, at de 100 mio. kr. skulle tages fra Forebyggelsesfonden, fra syge mennesker, og at man altså tager penge fra nogle for at give til nogle andre? Kan det blive bekræftet af ordføreren?

Ordføreren.

Jeg vil gerne have, at hr. Andreas Steenberg lytter til det, der bliver sagt, for jeg har ikke udtalt mig om, at man ikke vil tage penge fra nogle kommuner for at få lavet en ordentlig udligningsreform. Jeg har tilkendegivet herfra, at der er nogle uhensigtsmæssigheder i forhold til det udspil, der ligger, og det synes jeg at man skal forholde sig til.

Der er endnu en kort bemærkning fra hr. Andreas Steenberg.

Jeg vil stille det andet spørgsmål igen: Er det korrekt, at Venstre stillede et ændringsforslag til finansloven, der hed, at man skulle tage 100 mio. kr. fra syge mennesker til at videreføre nedrivningspuljen? Det er bare, så vi får aflyst det, at de her 100 mio. kr. kommer ned ovenfra, men at de altså bliver taget fra syge mennesker, og at det var en Venstreprioritering i finansloven.

Ordføreren.

Vi prioriterer i Venstre både de syge og de raske, så derfor har vi stillet et ændringsforslag til den finanslov, som er gældende, hvor vi har sat fokus på den problemstilling, at man har taget penge fra nedrivningspuljen. Og det giver altså nogle kæmpe, kæmpe problemstillinger ude i en lang række af landets kommuner.

Den næste er fru Mai Henriksen for en kort bemærkning.

Nu har vi jo hørt hele fodfolket ovre fra regeringspartierne, og så kunne det måske være rart at få sådan lidt fakta på banen. Der blev talt sådan lidt i øst og i vest både i overført betydning og sørme også i bogstavelig forstand, så jeg skal bare spørge helt enkelt: Kan ordføreren bekræfte, at de, som taber på den her udligning, er Fanø, Varde, Ringkøbing-Skjern, Mors og Thisted, som ikke er at betragte som bykommuner, men som netop er landkommuner, og at de, som til gengæld vil modtage noget efter det her forslag, er socialdemokratiske kommuner i hovedstadsområdet såsom Ballerup, Brøndby, Ishøj og Herlev og herudover også bykommuner som Vejle, Fredericia, Randers og Silkeborg? Det er bare lige for at få lidt fakta på.

Jamen det kan jeg bekræfte, og det var sådan set også det, jeg forsøgte at sige: Det hjælper jo ikke at løse et problem et sted ved at skabe et et andet sted.

Fru Mai Henriksen – ikke mere? Så er det hr. Lars Dohn for en kort bemærkning.

Ja, det er jo sådan, at boligkommissionerne – hvis man har sådan en i en kommune – er dem, der kan være udfarende i det at lukke Låsbygule huse ned. Er Venstre tilfreds med, at der nu er 11 kommuner, som er parate til at nedlægge boligkommissionerne, og at der er en række kommuner, som har valgt ikke at oprette en boligkommission? Er det en fornuftig tilstand, og vil Venstre være med til sammen med Enhedslisten at sikre, at der kommer boligkommissioner i samtlige kommuner?

Ordføreren.

Nu er der jo mange værktøjer, man kan tage i kassen for at få nedlagt en bolig og få den revet ned. Bl.a. har kommunen mulighed for at tage embedslægeinstitutionen med ud at kigge på en bolig og så kondemnere den, hvis den ikke er egnet til menneskebolig, så det behøver man altså ikke at have en boligkommission for at gøre.

Hr. Lars Dohn.

Så det vil sige, at jeg kan tolke det derhen, at Venstres omsorg for landdistrikterne altså ikke går på, at man vil være med til at sikre, at der er en boligkommission i samtlige 98 kommuner i Danmark.

Ordføreren.

Som jeg påpeger, er der altså mange værktøjer i kassen i forhold til at få nedlagt en bolig og få fjernet en bolig. Det behøver ikke nødvendigvis at være via en boligkommission.

Tak til Venstres ordfører. Fru Annette Lind som socialdemokratisk ordfører.

Allerførst vil jeg gerne takke ministeren for, at han har sat den her regionale landdistriktsredegørelse til debat i Folketingssalen. For med redegørelsen kan vi tage afsæt i status for herefter at videreudvikle landdistriktspolitikken til gavn for borgerne. I redegørelsen beskriver regeringen forandringerne og udviklingerne i landdistrikterne og yderområderne. Jeg vil gerne i min ordførertale tage fat i de vigtigste tendenser, vi ser rundtom i landet. Jeg tror nemlig, det er afgørende at have et fælles fundament til at kunne målrette indsatser og initiativer mest hensigtsmæssigt for at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne.

Landdistrikterne, heriblandt øerne og småøerne, er en helt særlig kvalitet for Danmark. Det samme er befolkningen, som bor i områderne. Vi Socialdemokrater mener, at det er vigtigt at holde fast i forskelligheden og at bibeholde det karakteristiske ved de forskellige geografier og bosætninger. Det gør nemlig Danmark til et helt særligt land.

Et helt centralt budskab i redegørelsen er at holde fast i et Danmark, der hænger sammen. Hvad enten man bor på landet eller i byen, gælder det, at der skal være gode og fornuftige vilkår for et godt liv. Landdistrikterne, yderområderne og øerne byder på mange særlige kvaliteter, som skal dyrkes og fremhæves. Personligt møder jeg rigtig, rigtig mange ildsjæle og får mange solstrålehistorier, når jeg nu er rundt som ordfører i landet. Her har man som oftest sat fokus på de potentialer, der er i lokalområdet, og med de rette rammevilkår har de formået enten at øge eller bibeholde arbejdspladser eller på anden vis optimere væksten på en lang række områder. De tiltag skal naturligvis fremhæves og videregives til gavn for udviklingen andre steder. For det er vigtigt at have øje for, at landdistrikterne rummer mange uudnyttede potentialer som grundlag for produktion. Der må hele tiden tænkes nye tanker for at skabe varige arbejdspladser, vækst og udvikling.

Man må gøre sig klart, at erhvervsstrukturen generelt i landdistrikterne og yderområderne vil blive udfordret. Her taler redegørelsen altså sit eget tydelige sprog. Samfundet forandrer sig på mange måder, og det giver en lang række udfordringer i landdistrikterne. Først og fremmest er det svært at opretholde antallet af indbyggere i landdistrikterne og på øerne. Stadig flere danskere vil bo i byerne frem for på landet. For det andet bliver forskellen mellem by og land større på en lang række områder. Her skal blot nævnes, at der bliver flere ældre på landet. Bemærkelsesværdigt bliver der langt flere mænd på landet. Faldet i beskæftigelsesniveauet er størst i yder- og landkommunerne. Generelt er der lavere skattepligtig indkomst i yderkommunerne, og uddannelsesniveauet bliver lavere, jo længere man bor væk fra byerne. De udfordringer skal naturligvis tages alvorligt for ikke at skabe et land i yderligere ubalance.

Regeringen har siden sin tiltrædelse iværksat en lang række væsentlige initiativer, som bidrager til at løfte ovennævnte udfordringer. Helt centralt er det jo, at vi har fået et nyt landdistriktsministerium, som samler ressourceområderne og tager yderområderne alvorligt. Regeringen fremrykker offentlige investeringer og skaber nye arbejdspladser og praktikpladser både i år og næste år. Små og mellemstore virksomheder får en hjælpende hånd, så de kan øge eksporten til udlandet og skabe arbejdspladser. Udviklingspakken for små og mellemstore virksomheder giver lettere adgang til risikovillig kapital, og det gavner især iværksætterne. Så er der jo blevet indgået en rigtig god energiaftale, der skaber tusindvis af grønne arbejdspladser de næste mange år. Det kommer især landdistrikterne til gode. Regeringen har en ambitiøs målsætning om, at alle husstande og virksomheder skal få bredbåndsadgang til mindst 100 megabit senest i år 2020 over hele landet. God digitalisering er helt afgørende for fjernarbejde, digital offentlig service, telemedicin og meget andet, der er nødvendigt for at drive virksomhed. Derfor har regeringen også indledt et samarbejde med KL, regionerne og telebranchen om at skabe bedre mobildækning.

De danske havne er gode eksempler på, hvordan man vækster i yderområderne. Havnene er nemlig et attraktivt sted at etablere sin virksomhed. Selv i krisetider kan havnene trække samfundet i den rigtige retning. Landdistriktspuljen retter sig specifikt mod initiativer på småøerne via østøtteordningerne. Midlerne går direkte til projekter, som skaber eller bevarer arbejdspladser på øerne, og til projekter, som fremmer tilflytningen til øerne. Sidst, men ikke mindst, får både landdistrikterne og øerne en større del af midlerne fra by- og områdefornyelsespuljen. Det vil helt konkret betyde en uddeling på 75 mio. kr. til de små byer.

Der arbejdes lige nu på en udligningsreform, hvor regeringens udspil er, at de mest velhavende kommuner skal bidrage mere til de kommuner, som har det sværest på grund af de underliggende lokale strukturer. Det er endnu et initiativ, der kommer yderområderne til gode, så vi sikrer mere ensartet velfærd til danskerne, uanset hvor i landet de bor. Vores mål er nemlig at have et Danmark i balance. Regeringen har derfor hele tiden holdt fast i, at udligningsordningen skal ændres, så der går flere penge fra rige til fattige kommuner. Det skal bl.a. hjælpe kommuner i landdistrikterne med at få råd til at behandle sager om socialt udsatte børn bedre. Men som det ser ud lige nu, må økonomi- og indenrigsministeren opgive drømmen om en bred udligningsreform, der skal flytte hundredvis af millioner kroner fra rige kommuner til fattige. Venstre og Konservative vil nemlig ikke være med, i hvert fald ikke her på Borgen. Udligningsreformen er ellers netop et helt konkret eksempel på, at vi kan gøre en stor forskel for netop de kommuner, som kæmper med de udfordringer, der listes op her i redegørelsen. Personligt håber jeg rigtig meget på, at de borgerlige partier besinder sig og kommer tilbage og går med i et bredt udligningsforlig til gavn for især landdistrikterne.

Forudsætningerne for udvikling af den fremtidige politik på landdistriktsområdet er efter min mening en god og konstruktiv debat. For at par uger siden lancerede jeg en konkurrence med det formål at finde et nyt ord, der kan erstatte Udkantsdanmark, den rådne banan og andre vendinger, som populært bruges om provinsen. Jeg var nemlig ærgerlig over den negative klang, som landdistrikterne ofte omtales med. Sådan tror jeg faktisk vi er mange der har det. Det blev bekræftet af alle dem, der deltog i debatten som følge af konkurrencen. Folk ude i landdistrikterne vil rigtig gerne udviklingen og ser masser af potentiale i deres områder. Jeg har fået langt over 100 rigtig gode bud på positive ord: Ressourcedanmark, Udsigtsdanmark og Nærværsdanmark er gode bud på ord, der indfanger landdistrikternes muligheder.

Redegørelsen her er med til at sætte yderligere gang i debatten, samtidig med at den får belyst problematikkerne. Landdistrikterne berører altså os alle sammen, uanset hvor i landet vi bor. Hvis vi vil vende tilbagegang til udvikling, er det tvingende nødvendigt, at vi alle sammen tager det alvorligt og står sammen. Vi er allerede godt i gang, og jeg ser frem til en diskussion om, hvordan vi gør det endnu bedre og fortsat fokuserer på at skabe vækst og udvikling i alle dele af det danske samfund.

Der er foreløbig fem medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Først er det fru Mai Henriksen.

Jeg vil starte med at sige tak til fru Annette Lind for en, synes jeg, rigtig, rigtig fin og god tale, så det er egentlig bare nogle meget enkle og korte spørgsmål, jeg vil stille. Hvilke nye initiativer, altså helt nye initiativer, har ministeren for landdistrikterne selv taget? Jeg spørger ikke om videreførelse af eksisterende ordninger, det, man overtog fra VK, og jeg spørger ikke om tiltag, der er sat i gang af andre ministerier. Jeg spørger om, hvilke initiativer ministeren for by, bolig og landdistrikter selv har sat i gang.

Ordføreren.

Jamen nu er det sådan, at det her ministerium indgår i en masse ressortområder, og det ved vi alle sammen. Rigtig, rigtig mange ressortområders problematikker vedrører landdistrikterne. Der er sat gang i rigtig, rigtig mange tiltag, og vi laver masser af arbejdspladser ude i landdistrikterne. Men en af de ting, som vi kunne sige muligvis er på vej, er, at vi vil gøre helårsboliger til sommerhuse. Det ville være et godt og nyttigt initiativ.

Fru Mai Henriksen.

O.k., så er vi i hvert fald kommet det stykke videre, for jeg har jo i rigtig, rigtig mange måneder undret mig over, hvad i alverden ministeren for by, bolig og landdistrikters strategi går ud på. Skal jeg forstå det sådan, at strategien kommer til at gå ud på noget med sommerhuse og helårsboliger, eller kommer der mere på et tidspunkt? Jeg mener, at da det jo er fru Annette Linds partifælle, må hun være rigtig godt inde i, hvornår den her strategi kommer.

Ordføreren.

Nu er det jo faktisk lidt noget vrøvl, for det er jo sådan, at vi kickstarter dansk økonomi, vi laver arbejdspladser ude i hele landet, vi laver energiaftaler, der i hvert fald kommer landdistrikterne til gode, vi har en masse tiltag på LAG-midler, vi har en masse tiltag på landdistriktspuljen, vi har masser af gode tiltag med små og mellemstore virksomheder, som især kommer iværksætterne til gode ude i områderne, og vi får først og fremmest sat gang i debatten her. Jeg har aldrig nogen sinde oplevet, at der er blevet snakket så meget landdistriktspolitik, som der er, siden vi har fået et nyt ministerium, og det synes jeg vi skal glæde os rigtig meget over. Uanset hvad, er landdistriktspolitikken en del af al den politik, der bliver ført herinde på Christiansborg.

Fru Anni Matthiesen for en kort bemærkning.

Tak. Tak til ordføreren for en fin tale. Der var rigtig mange flotte ord, og jeg må sige, at det også var det, jeg fandt i redegørelsen her, da jeg læste den – rigtig mange fine ord, men jo ikke nogen konkrete ting, som man ville gå i gang med. Ordføreren nævnte også lige nogle eksempler på, hvad man har gjort på andre områder fra regeringens side, men ordføreren glemte måske at nævne nogle af de ting, som især kommer til at gå ud over yderområderne. Der kan jeg sige, at bl.a. nogle af de afgifter og skatter, som man har indført inden for de seneste måneder, jo især rammer yderområderne, og der vil jeg egentlig gerne høre, om ordføreren ikke er enig med mig i, at det er et stort problem i forhold til de afgifter, som jo egentlig bare øger grænsehandelen og dermed flytter arbejdspladser ud af landet.

Ordføreren.

Nu skal vi jo lige huske, at det var den tidligere regering, der først og fremmest lagde en afgift på fedt, og det var noget, som vi lige måtte overtage, da vi kom til magten.

Det er sådan, at vi gerne vil et grønnere og et bedre Danmark, og derfor har vi bl.a. lagt til en afgift på sukker. Det handler på mange måder om sundhed, og det handler på mange måder om at gøre tingene grønnere.

Fru Anni Matthiesen.

Tak. Jeg er godt klar over, den har vi jo hørt nogle gange, at det med fedtafgiften typisk kommer ind, når man stiller det her spørgsmål, men er ordføreren ikke bekendt med, at der faktisk allerede nu er rykket mange arbejdspladser ned syd for grænsen, og at der er små butikker i de små byer, som har været nødt til at dreje nøglen om, fordi det faktisk ikke kan betale sig for dem at drive forretning mere, fordi folk jo nu kører ned over grænsen for at handle ind? Det er jo ikke udelukkende sodavand, der følger faktisk andre og flere varer med i kurven og dermed også fødevarer, hvilket påvirker forretningerne rundtomkring i store dele af landet.

Jeg kan sige helt konkret om mit område, at der er det typisk, at der hver eneste weekend er en valfart ned syd for grænsen for at få handlet ind. Det er begrænset, hvor mange der handler ind ved den lokale købmand i byen; i stedet for kører man syd for grænsen og køber de her ting. Der vil jeg gerne høre: Er ordføreren ikke bekymret over den her tendens?

Ordføreren.

Nu er det ikke sukkerafgiften, der gør, at butikkerne lukker rundtomkring i Danmark. Vi har aldrig nogen sinde set så stor en centralisering som under den tidligere regering. Aldrig nogen sinde har vi set så mange nye storcentre og Bilkaer og ting og sager rundt om byerne, så det finmaskede net af butikker har for mange, mange måneder siden været undervejs. Så på den måde er det i hvert fald ikke sukkerafgiften, der gør, at der lukker butikker ude i landdistrikterne, det kan vi være helt sikre på.

Fru Anne-Mette Winther Christiansen for en kort bemærkning.

Jeg tror, vi godt kan blive enige om, at bæredygtighed og virksomheder, der arbejder meget bevidst omkring miljø, er interessant, og at det er noget, vi gerne vil styrke. Når så sådan en virksomhed er placeret i et område, der er beskrevet som et udkantsområde og dermed får særlig fokus, er det så ikke bekymrende, at regeringens NO x -afgift er med til, at 200 arbejdspladser er på vej ud af landet?

Ordføreren.

Samtidig med at der er kommet en NO x -afgift, er der kommet en rigtig, rigtig god energiaftale, som skaber masser af grønne arbejdspladser ude i landdistrikterne. Jeg kan bl.a. sige, at ude hos mig selv, i Holstebro, har vi verdens største biogasanlæg, og det giver masser af arbejdspladser. Vi får en bioætanolfabrik, som giver måske 2.000 arbejdspladser med de afledte arbejdspladser. Så når man gør én ting, gør man noget andet, og vi har villet satse på det grønne område, og derfor er det der, hvor vi skaber arbejdspladser nu.

Fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Tak for svaret, men så passer ordførerens tale ikke så godt, når der bliver sagt, at vi skal have et Danmark i balance. For jeg kan altså ikke garantere, at folk fra Djursland kører til Holstebro på arbejde hver morgen. De vil meget gerne arbejde på den her fantastisk gode virksomhed, som er miljørigtig, som er bæredygtig, og som sørger for, at der kan laves spånplader af det genbrugstræ, der bliver afleveret inde på genbrugsstationen. Altså vi er virkelig ude i, at vi gør det, vi faktisk rigtig gerne vil have mere af, og så kommer NO x -afgiften ind over. Og nu er det bare sådan, at konkurrenceforvridningen er så skarp, at der måske ikke er mulighed for at blive der. Jeg skal ikke kunne sige, om de vælger at flytte, men de har i hvert fald sagt, at de er kommet over stregen nu.

Hvad mener ordføreren så om et Danmark i balance?

Ordføreren.

Der er slet ikke nogen tvivl om, at vi har stor, stor fokus på at få et Danmark i balance. Det kan man jo se bare i forhold til at få lavet et landdistriktsministerium. Vi tager virkelig tingene alvorligt i forhold til det. De grønne arbejdspladser er en af måderne til at få skabt arbejdspladser, for det, det handler om, er at få skabt varige arbejdspladser ude i landdistrikterne. Og vi sætter al vores lid til at få oprettet det her ministerium.

Fru Birgitte Josefsen for en kort bemærkning.

Tak for det. Det står ikke til diskussion, at højere afgifter og skatter rammer specielt ude i yderområderne og ude på øerne, hvor man har fødevareproduktionen, hvor man har produktionsvirksomhederne. Nu kan jeg så forstå, at ifølge det initiativ, der kommer fra regeringspartierne og ministeren, ændrer man det sådan, at helårshuse skal være sommerhuse, altså få sommerhusstatus.

Jeg vil bare gerne spørge ordføreren efter, hvor mange arbejdspladser man forventer at det så giver ude i landdistrikterne og på øerne, og hvor mange skoler man så forventer der kan blive ved med at være åbne, når man ændrer fra helårs- til sommerhusstatus.

Ordføreren.

Jamen det er sådan, at der er nogle huse, der står tomme, uanset om der er skoler eller ej. Og for trods alt at få nogle huse renoveret og gjort pænere får man muligheden for at kunne lave et helårshus om til et sommerhus, og det vil også kunne give noget drift i forhold til handelen i byerne.

Så i stedet for at lade husene stå tomme bygger vi byerne op, og vi giver mulighed for at kunne bruge et hus, der måske ellers ville have stået tomt, til en sommerhusbolig.

Fru Birgitte Josefsen.

Kan ordføreren give mig et bud på, hvor mange arbejdspladser man forventer at det vil give ude i landdistrikterne og på øerne, at man ændrer fra helårsbeboelse til sommerhusstatus? Og kan man fra regeringspartiernes side så sige til den danske befolkning, at nu er den hellige grav vel forvaret, at nu bliver købmanden ved med at være der, for nu kommer der nogle og handler lørdag og søndag, men ikke de andre dage, og skolen bliver også ved med at være der, selv om man ikke har helårsstatus?

Ordføreren.

Står et hus tomt, bliver der i hvert fald afledt nul arbejdspladser. Står et hus kun ledigt nogle uger om året, er det i hvert fald helt sikkert, at det giver nogle arbejdspladser. Det er noget, som i hvert fald kan give noget drift; det er jeg helt sikker på at det vil i mange områder. Fru Birgitte Josefsen kan selv se, hvordan det fungerer oppe i Skagen, som jo er en meget, meget driftig by, og der er der i hvert fald rigtig, rigtig mange huse, som ligger i sommerhusområder – så det vil aflede en masse arbejdspladser.

Fru Mette Hjermind Dencker for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne sige tak til ordføreren for ordførerens redegørelse. Der var noget i ordførerens redegørelse, som jeg er meget enig i. Ordføreren sagde, at forskellen mellem by og land bliver større, og det tror jeg jo næppe at der er nogen der kan være uenig i. Når det forholder sig sådan, kan ordføreren så også bekræfte, at regeringen derfor vil være positiv over for, at der kunne være behov for en særlig lovgivning for landområderne, i og med at forskellen mellem by og land jo bliver større?

Ordføreren.

I den politik, der bliver ført, er der mange, mange tiltag, som er til fordel for landdistrikterne. Den politik vil vi blive ved med at føre.

Fru Mette Hjermind Dencker.

Det med, at energiaftalen også kommer alle til gode, og når det går godt i Danmark, går det også godt i yderområderne, tror jeg, at vi alle sammen har hørt før. Men det, der jo klart er behov for i yderområderne, er jo, at vi gør en særlig indsats. Derfor kan der også være behov for en særlig lovgivning. Og det, jeg vil høre om, er, om ordføreren for et af regeringspartierne også er positiv over for det.

Ordføreren.

Et af de tiltag, som vi gerne ville tage, var gennem en udligningsordning at flytte hundrede af millioner kroner fra byerne til landet. Som det ser ud lige nu, bliver det ikke rigtig til noget, fordi der er nogle partier, der er gået fra forhandlingsbordet. Det ville være et af de gode tiltag, som i hvert fald kunne give noget pondus til landdistrikterne.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Tak. Nu sagde fru Mai Henriksen fra De Konservative, at fodfolket i Socialdemokratiet var kaldt på banen. Det kan man godt gøre, når man er flere, mens det er lidt sværere, når man er alene om opgaven, for så er det jo kun én person.

Jeg vil gerne spørge den socialdemokratiske ordfører, om hun kan bekræfte noget, hun selv var inde på i sin ordførertale: at der er en forskel, ved at den her regering har prioriteret med et landdistriktsministerium; at man f.eks. vil målrette LAG-midlerne, de 130 mio. kr., til at understøtte væksten; at man har sat et system i gang, hvor man vil forenkle ansøgningsproceduren til LAG-midlerne, så man ikke skal bruge tid på bureaukratiske ting, men i det hele taget gøre det lettere; at man fokuserer på og overvåger udviklingen, således at det også kommer til udtryk i forskningsopgaverne; og – til sidst – at ministeren vil øremærke midlerne, 75 mio. kr., til nedrivning af huse, altså de der områdebyfornyelsesmidler. Vil ordføreren bekræfte, at det alt sammen er noget, der er sket som følge af, at den her regering prioriterer det her område højere end den tidligere?

Ordføreren.

Det kan jeg fuldt ud sige er rigtigt. Det er jo sådan, at de her LAG-midler er lagt ud til de lokale aktionsgrupper, og vi får rigtig, rigtig meget ud af de 130 mio. kr. Det handler jo lige præcis tit om, at det på landdistriktsområdet er ildsjælene, som får sat nogle ting i gang. Vi har jo på rigtig mange ture set, at det er de her ildsjæle, som jo også formidler LAG-midlerne, der virkelig gør en forskel. De er rigtig gode eksempler, så dem skal vi lytte til og prøve at udbrede til resten af landdistriktsområdet.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Tak for ordet, hr. formand. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til den digitaliseringsdagsorden, for noget, der er rigtig vigtigt for yderområderne, er jo bl.a., at man kan have nogle hurtige bredbåndsforbindelser, fordi det kan give nogle gode muligheder for, at man bl.a. kan arbejde hjemme, at der kan udvikles velfærdsteknologi osv., så man har de samme muligheder, hvis man bor lidt længere væk fra de store byer, som andre har. Jeg kunne f.eks. forestille mig et reklamebureau i en stor by, som man fint kunne arbejde for fra et yderområde, hvis man f.eks. kunne sende de store billeder over nettet osv. Og der vil jeg høre, om regeringspartierne har tænkt sig at tage nogle initiativer, så vi kunne sikre, at man fik nogle bedre bredbåndsforbindelser, netop for at kunne tilgodese yderområderne, og om man har tænkt sig at tage nogle initiativer, så der også blev rullet internetforbindelser ud til de områder, hvor der er behov for det. For det er sådan i dag, at det er markedsbaseret, og derfor betyder det jo også, at selskaberne nok skal sørge for, at det bliver rullet ud de steder, hvor det er rentabelt, men der kan jo være nogle områder, hvor man måske kunne forestille sig at det ikke var så interessant at rulle det ud. Så jeg vil gerne spørge, hvad ordføreren kunne forestille sig af initiativer, der kunne hjælpe på det.

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald høre, at hr. Dennis Flydtkjær ikke var til stede under min tale, for der stod nemlig i min tale, og det citerer jeg lige, at regeringen har en ambitiøs målsætning om, at alle husstande og virksomheder skal have bredbåndsadgang til mindst 100 megabit senest i år 2020, og det skal gælde over hele landet. Så det er da klart, at det er noget, som vi sætter rigtig, rigtig højt, og det samme gælder for teleselskaberne. Og der er også ved at blive indgået en aftale mellem regeringen, KL, regionerne og telebranchen om at skabe bedre mobildækning. Så det er noget, som vi har rigtig, rigtig stor fokus på.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg er bekendt med den bredbåndsmålsætning på 100 megabit, der kun gælder download – der er jo to veje i forbindelse med bredbånd; der er jo også upload, hvor der i øvrigt ikke er nogen målsætning. Den gamle regering havde det heller ikke, men der var man så gode fra Socialdemokratiets side, at man kritiserede det voldsomt og havde ministeren i samråd for at sige, at regeringen havde en uambitiøs målsætning. Nu har vi fået en ny regering, og de har så valgt at sige, at de har nøjagtig den samme målsætning. Og der var jeg i øvrigt enig med det gamle flertal i, at det var fuldstændig uambitiøst. Der kunne jeg så spørge, hvorfor man så ikke, hvis man gerne vil være ambitiøs og gøre nogle ting, selv har valgt at lave en uploadmålsætning, men kun har den gamle downloadmålsætning, som man har kopieret fra den gamle regering.

Så vil jeg gerne nævne, at nu har man fra teleforligskredsens side, som Dansk Folkeparti i øvrigt ikke er med i, valgt at sige, at man vil rulle det her med de 800 MHz ud, altså den der bredbåndsdel, men den skal kun dække 207 postnumre, og jeg synes da ikke, det er at tage nogle gode initiativer for yderområderne, hvis det kun er 207 postnumre ud af ca. 1.050 postnumre. Synes fru Annette Lind ikke, det ville være bedre, at man satte nogle nationale standarder for, hvad der skulle være af dækningsmuligheder, så vi var sikre på, at alle småøerne, alle yderområder også blev dækket af den nye mobile bredbåndsdækning, så det ikke kun bliver 207 postnumre ud af 1.050?

Ordføreren.

Jamen jeg synes da, at ordføreren skulle glæde sig over, at der er nogle ting, vi kan blive enige om, den nuværende regering og så partiet Venstre. Og det her ved jeg er noget, som ligger alle på sinde, altså det her med at få skabt ordentlige bredbåndsforbindelser og få et godt telefonnet. Det er noget, vi alle sammen har fokus på, og derfor synes jeg også, det ville være noget, som vi virkelig kunne lave et bredt forlig om – også med Dansk Folkeparti.

Hr. Andreas Steenberg for en kort bemærkning.

Selvfølgelig nytter det noget at nedsætte et nyt ministerium, og jeg vil gerne spørge fru Annette Lind, om hun kan bekræfte, at regeringen har igangsat initiativer for at komme de her Låsby-Svendsen-typer til livs, og har støvsuget det gamle Boligministerium for at finde penge til nedrivning af boliger ude i landdistrikterne og i øvrigt se på lovgivningen for i højere grad at omdanne helårshuse til sommerhuse, når de sælges.

Ordføreren.

Jeg synes, det er et godt initiativ, at vi laver helårshuse om til sommerhuse. Det er jo bare et af mange tiltag, som bliver sat i gang under den her regering, og derfor synes jeg, at vi skal glæde os over, at det måske er noget, som virkelig kunne sætte gang i nogle af byerne i landdistrikterne.

Hr. Andreas Steenberg. Ikke mere? Så siger jeg tak til den socialdemokratiske ordfører, og så er det fru Mette Hjermind Dencker, Dansk Folkepartis ordfører.

I dag skal vi behandle den regional- og landdistriktspolitiske redegørelse for 2012. Redegørelsen er et øjebliksbillede af, hvordan det ser ud med demografien: uddannelsesniveauet, befolkningssammensætningen og befolkningsudviklingen i landdistrikterne og på øerne. Den indeholder også definitionen på, hvad landdistrikter og landkommuner er.

Hvis vi starter her med forordet, er det interessant at se, at ministeriet har nogle visioner, bl.a. det her med at fokusere de midler, vi har, så tilskudspuljer og forskningsmidler målrettes mod effektive og jobskabende initiativer. »At fokusere de midler, vi har« betyder med andre ord: Kære borgere i landdistrikterne og på øerne, I får ikke en krone mere herfra, I skal bruge de midler, I har, mere intelligent. Der står også, at man skal udbrede viden om, hvilke tiltag og projekter der virker, altså en videndeling imellem befolkningen i landområderne, og at man skal gøre landdistrikterne mere synlige i samfundsdebatten.

Det efterlader i hvert fald ikke os politikere det helt store arbejdsansvar, og det er vi lidt kede af i Dansk Folkeparti, for vi er sådan set klar til at trække i arbejdstøjet og gøre en kæmpe indsats for dem i yderområderne. Så vi vil gerne have lidt større udfordringer, og det fremgår desværre ikke af den her redegørelse.

Går vi så videre til definitionen af landdistrikter og landkommuner, er den helt i tråd med den forrige regerings definition, hvilket sådan set er helt fint. I Dansk Folkeparti så vi bare gerne, at vi også kunne gå ind og definere, hvad yderområder er for noget. Vi har jo den her debat, og fru Annette Lind var lidt inde på det her med, at Udkantsdanmark er et negativt ord, og det tror jeg alle os ordførere sådan set kan blive helt enige om. Vi, der virkelig brænder for landdistrikterne og øerne, er også kede af, at der bliver talt så meget ned om dem – og det uanset partifarve.

I Dansk Folkeparti ser vi gerne, at der bliver gjort en særlig indsats for yderområderne. For at kunne gøre det, er det jo vigtigt, at vi har en klart definition af, hvad et yderområde er. Jeg har to gange prøvet at rykke ministeren for, om han vil definere det, og det havde han ikke lyst til. Man kan måske sige, at det, at vi i Dansk Folkeparti gerne vil lovgive ud fra, hvad et yderområde er, kan jeg godt forstå måske ikke motiverer ministeren allermest til at fastsætte en grænse for, hvad et yderområde er. Men jeg havde sådan håbet på, at regeringen også har lyst til at kigge på mulighederne for, at vi kan gøre en ekstra indsats for yderområderne, og derfor er den definition også vigtig. Så det håber vi i Dansk Folkeparti at ministeren stolt kan vise frem i næste års redegørelse.

Det skal jo ikke lyde, som om det hele bare er negativt, for det er det bestemt ikke. Ministeren har faktisk været rigtig god til at fremhæve positive eksempler fra landdistrikterne og øerne og også til her i redegørelsen at vise, at et yderområde altså ikke er lig med et område, der har fremtiden bag sig. Der står f.eks. her i redegørelsen, at de på Ærø har været rigtig gode til at igangsætte bosætningskampagner. De har også et hus, de låner ud til dem, der ikke helt ved, om de ønsker at blive øboere. Man kan så prøve det af i 3-6 måneder, inden man tager springet. De har også en positiv befolkningstilvækst, og det er rigtig rart. I Svendborg er der flere højtuddannede end i de øvrige landkommuner. Og endelig har de på Skarø gang i en tangproduktion, hvor de bl.a. laver tangis. Det er rigtig, rigtig dejligt at se, at der sker noget positivt i landområderne – i hvert fald i de områder, hvor ministeren er valgt.

Der er ingen af de tiltag, som vi politikere kan tage æren for, for alle de tiltag, jeg her har nævnt her – og der er endnu flere i redegørelsen – er tiltag, der bliver iværksat af befolkningen selv. Det vidner om, at vi i landdistrikterne har en rigtig viljestærk befolkning, og det skal vi være rigtig stolte af. Jeg kan også selv komme med rigtig mange solstrålehistorier fra de små øer, men jeg kan også komme med en masse vigtige udfordringer, som de små øer står over for. Der er bl.a. det faktum, at de har en større fragtafgift for import og eksport, end man har på fastlandet. Det sætter dem lidt tilbage i konkurrenceevne. De har også færgeafgange og billetpriser, der bestemmes af de kommuner, de hører under, og som ikke altid imødekommer behovet for at passe fast arbejde på fastlandet ej heller giver gunstige vilkår for tilflytterne. Der er rigtig meget at tage fat på ved småøerne, og der er også rigtig meget at skrive om i redegørelsen vedrørende småøerne. Derfor undrer det os i Dansk Folkeparti, at de små øer ikke fylder med end knap en side i denne redegørelse.

Jeg kan til gengæld godt forstå, at den statslige regionale forvaltning ikke fylder mere end et par linjer i redegørelsen, for der er jo ikke så meget at skrive hjem om der, da der hele tiden flyttes statslige arbejdspladser fra landområderne til byerne. Men det er jo noget, vi politikere kan lave om, og det er også noget, som vi i Dansk Folkeparti er villige til at lave om på. Det er ikke rigtigt, når ministeren i redegørelsen konkluderer, at det at flytte statslige arbejdspladser ud kræver, at der allerede er arbejdskraft derude. Det passer jo simpelt hen ikke, for vi har masser af eksempler på, at folk flytter efter arbejdspladser.

Vi håber på, at ministeren til næste år kan præsentere en redegørelse, der indeholder en klar definition af, hvad et yderområde er, beskriver, hvad vi har gjort for de små øer – måske givet dem et færgesekretariat, som vi i Dansk Folkeparti i hvert fald arbejder meget for – samt giver en hel del eksempler på statslige arbejdspladser, vi har fået flyttet ud. Det kunne være rart, hvis næste års redegørelse indeholdt det, og ministeren skal vide, at vi i Dansk Folkeparti vil gøre alt, hvad vi kan, for at arbejde i den positive retning. Vi vil gøre vores for at hjælpe befolkningen i landdistrikterne i den rigtige retning.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide, om jeg skulle forstå ordførerens tale sådan, at Dansk Folkeparti var kede af, at man havde støttet en borgerlig regering, der stod for centralisering. Alene bare kommunalreformen, hvor man lavede amterne om til regioner, gjorde jo, at regionerne, amterne, ikke kunne deltage i færgeselskaberne mere. Det var helt klart en svækkelse, hvor man dybest set sagde til øerne: I må sejle jeres egen sø. Der blev grundlaget for at opretholde en færgeforbindelse faktisk mindre af det. Har Dansk Folkeparti fortrudt det?

Så skal jeg bare lige have noget bekræftet, for jeg har forstået, at Dansk Folkeparti er mere parat til at lave en Robin Hood-udligning i forhold til udligningsordningen, hvor man vil være med til at flytte penge fra rige kommuner til fattige kommuner. Det kunne jo også være et plaster på såret, da Dansk Folkeparti har været med til at støtte den ene rødvinsreform efter den anden og skattestoppet, der gjorde, at Danmark blev trukket skævt.

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at vi i Dansk Folkeparti er kede af at opleve, når dem fra de små øer henvender sig til os og siger, at deres kommune ikke anerkender det behov, de har, for at passe et arbejde på fastlandet. I Dansk Folkeparti kunne vi godt tænke os at flytte det til et færgesekretariat, som vil have en dybere forståelse for de behov.

Med hensyn til udlændingereformen kan jeg bekræfte, at vi endnu ikke er blevet smidt af forhandlingerne, så vi håber da, at vi sammen med regeringen også kan finde en rigtig god løsning.

Hr. Bjarne Laustsen.

Men så må jeg betragte det sådan, at Dansk Folkeparti har fortrudt nogle af de ting, de var med til at lave, der betød en centralisering i form af f.eks. det, jeg siger nu, hvor amterne ikke måtte have lov at deltage i driften af færgeselskaber, f.eks. til Læsø, men nu kommer man og siger, at nu skal man have et færgesekretariat. Er det meningen, at priserne skal være billigere af det, og hvem skal i givet fald betale? Det er jo let nok at flytte rundt på nogle penge. Jeg er helt enig i, at man på småøerne har en lang transporttid, man skal lægge oveni, hvis man skal pendle til arbejde på fastlandet. Hvordan har Dansk Folkeparti tænkt sig at løse det? For jeg er helt sikker på, at hvis man kigger, er det kun blevet værre i de 10 år, hvor Dansk Folkeparti støttede VK-regeringen.

Ordføreren.

Her må ministeren lige rette mig, hvis jeg tager fejl, men jeg mener, at tallet hedder 88,4 mio. kr. – det er rigtigt, tak – det tal, som vi sender ud til kommunerne til drift af færgerne. Hvis vi forestillede os, at vi i stedet for havde et fælles færgesekretariat, ville det jo betyde, at de ville kunne få en række stordriftsfordele, i stedet for at kommunerne hver især skal sidde og købe olie ind til deres færge eller de færger, de har. Derfor ville et færgesekretariat jo kunne gøre, at man kommer længere for pengene, når man har stordriftsfordele i form af olie og forsikringer. Så det er i hvert fald noget af det, som vi ser frem til.

Fru Annette Lind for en kort bemærkning.

Det er bare ganske kort. Det handler om, at fru Mette Hjermind Dencker var ked af, at småøerne ikke fyldte mere i redegørelsen, end de gjorde. Men nu er det ikke tomme ord, der gør forskellen, det er jo handlinger, og det er bl.a. en af de ting, som vi jo rigtig gerne vil have lagt frem nu i udligningsordningen i forhold til et fælles færgesekretariat, som jo er i spil i udligningsordningen. Så jeg vil spørge fru Mette Hjermind Dencker, om hun ikke er ked af, at hun ikke kan være med til at indgå sådan en aftale.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at jeg er rigtig glad for, at ordføreren har skiftet mening i forhold til sidste gang, da jeg spurgte ordføreren, om de var åbne over for et fælles færgesekretariat. Nu siger ordføreren, at det er de. Så jeg er da rigtig glad for, at de har lyttet til Dansk Folkepartis idé. Så det vil jeg glæde mig til at samarbejde med regeringen om.

Fru Annette Lind.

Fru Mette Hjermind Dencker svarede ikke på, hvorvidt hun var ærgerlig over, om de er med eller ej. Så vil jeg så sige, at jeg ikke har skiftet mening på nogle punkter. Jeg synes, at et fælles færgesekretariat i forhold til administrationen på nogle af områderne kunne være en god ting, men al driften skal stadig væk ligge i kommunerne, og det var præcis det, jeg sagde i sidste ordførertale.

Ordføreren.

Så vil jeg sige, at vi ikke er kede af, hvorvidt vi indgår eller ikke indgår aftaler. Når vi indgår aftaler, ser vi selvfølgelig på, hvordan vi kan tjene befolkningen bedst muligt. Så hvorvidt vi står uden for en aftale eller ikke gør, er aldrig noget vi er kede af, men vi håber da, at vi kan samarbejde med regeringen på det her område.

Fru Annette Vilhelmsen for en kort bemærkning.

Mange tak for en rigtig fin tale og nogle fine perspektiver. Jeg er nysgerrig efter at vide i forhold til det med færgesekretariatet: Hvis det er, at det er så vigtig en sag nu, hvad er det så, der gør, at det ikke blev gennemført i de 10 år, hvor Dansk Folkeparti sad som støtteparti til regeringen?

Ordføreren.

Jeg skal undlade at gøre mig klog på, hvad der skete, før jeg kom ind i Folketinget, men jeg vil sige, at lige siden jeg blev valgt, har jeg brugt rigtig meget tid på at tale med dem på de små øer, og jeg har fået det gennemgående billede af småøerne, at de virkelig har behov for, at kompetencen samles ét sted. Når det er den viden, jeg samler ind fra de små øer, så er det den viden, jeg tager med til min gruppe, og som resten af min gruppe også er positive over for at bakke op, og det håber vi så kan give nogle gode aftaler, og at regeringen også vil bakke os op i det her.

Fru Annette Vilhelmsen.

Jeg er fuldstændig enig i, at forhåbentlig rigtig meget af det, vi foretager os her, skal bygge på viden og på fakta, så stor respekt for det arbejde, der foregår her af ordføreren om færgesekretariatet. Så er det bare, at jeg overvejer, for nu er færgerne jo sådan set en sag, der ligger hos de kommuner, hvor øerne er hjemmehørende, om der er andre områder, som ordføreren er opmærksom på, der eventuelt med fordel, sådan som fru Dencker ser det, kunne samles? Der er jo sådan noget principielt i, hvornår vi begynder at flytte opgaver fra kommunerne til noget fælles kommunalt eller noget regionalt. Er det bare sådan et opbrud for småøerne, i forhold til hvordan resten af landet egentlig er delt ind i kommuner? Er der andre brud, som kunne være på vej?

Ordføreren.

Når vi taler om et færgesekretariat, ser vi i Dansk Folkeparti, at de opgaver, der skulle ligge der, skulle være i forhold til stordriftsfordele, og det skulle være i forhold til, at de kunne bestemme billetpriser og afgange, og at det selvfølgelig lå på en af småøerne, så det også blev varetaget af kompetente personer, der ved, hvordan det er at bo på en lille ø. Foruden det kan vi også altid tale om, om der er mere, der skulle væk fra kommunerne eller være der. Vi så gerne, at der var en større åbenhed om de midler, som vi giver til kommunerne, som de skal bruge på deres små øer, og der kunne vi godt tænke os, at de i hvert fald enten blev øremærket, eller også at der var en større åbenhed. Man kunne forestille sig at pålægge kommunerne at have åbne øregnskaber, så øboerne til hver en tid kunne gå ind og se, hvad det er, der bliver brugt penge på.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det hr. Andreas Steenberg som radikal ordfører.

Vores landdistrikter lider under et relativt lavt uddannelsesniveau og krisen i vore produktionserhverv. Vi kan se i redegørelsen, at uddannelsesniveauet er markant lavere i landdistrikterne, og at landdistrikterne har mange arbejdspladser inden for landbrug og industri. Netop landbruget og industrien har været hårdt ramt under krisen. Siden 2000 har vi tabt næsten 25 pct. af vores konkurrenceevne på løn. Det rammer især de brancher, som netop landdistrikterne lever af. Samtidig er vores produktivitet, altså hvor meget vi producerer i timen, slet ikke fulgt med de lønstigninger, der har været. Amerikanerne – for bare at tage et eksempel – er i løbet af de sidste 10 år blevet tre gange mere produktive end os danskere, så vi er altså blevet for dyre, og vi er ikke gode nok til den høje løn. Det rammer vores landdistrikter. Derfor glæder jeg mig over regeringens nye 2020-plan, for den vil give et milliardløft til uddannelserne og skabe 180.000 nye job gennem reformer.

Det var intet mindre end en katastrofe, da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen fra Venstre proklamerede, at økonomerne tog fejl og måtte skrive deres lærebøger om, og i stedet for sagde, at vi nu bare kunne give skattelettelser og øge velfærdsniveauet. Pengene fossede ud af statskassen, reformer af efterløn og arbejdsmarked udeblev, og økonomien blev overophedet. Derfor blev Danmark og landdistrikterne ekstra hårdt ramt af den finansielle krise, da den kom.

Regeringen lægger op til at lave reformer og investere i uddannelse. Det skal øge konkurrenceevnen og skabe job, og det vil især gavne de brancher, som vores landdistrikter lever af. Vi har også fremlagt og vedtaget initiativer, der gavner landdistrikterne på kort sigt:

For det første har vi vedtaget en energiplan i et bredt forlig. Vores grønne omstilling vil skabe tusindvis af job og nye eksportmuligheder for vores mange cleantech-virksomheder. Vi kommer igen i den grønne førertrøje, og mange af de her virksomheder ved vi ligger i landdistrikterne.

For det andet har vi vedtaget en udviklingspakke, der sikrer låneadgang for små og mellemstore virksomheder samt landbruget. Det skaber igen vækst i de erhverv, som ligger i landdistrikterne, fordi det løser den kreditklemme, de er havnet i på grund af den finansielle krise.

For det tredje har vi vedtaget en kickstart, der fremrykker offentlige investeringer og skaber job overalt i Danmark.

Som det sidste vil jeg nævne den nye havnelov, som også er vedtaget af et bredt flertal her i Folketinget, og som giver havnene nye muligheder for vækst og udvikling. Årets landdistriktspris gik netop til en havn, nemlig Grenaa Havn, og det viser, at havnene rundtomkring i Danmark kan drive jobskabelse og erhvervsudvikling lokalt i vores landdistrikter, og det får de nu øgede muligheder for.

Regeringen har udpeget en landdistriktsminister, og også i dag kan vi høre, at nogle borgerlige folketingspolitikere er lunkne over for og måske helt imod den her nye ministerpost. Jeg er uenig. Det betyder rigtig meget at lave et ministerium, der sætter fokus på landdistrikterne. Det nye ministerium skaber debat og har allerede medvirket til nye tiltag. Vi har lavet et nyt oplæg til en bredbåndsaftale, der sikrer hurtigere internet overalt i Danmark – bl.a. også i sommerhusområderne. Vi har spillet ud med at omfordele penge til byfornyelse, så landet får adgang til flere penge. Ministeriet er i gang med at klarlægge, hvor man får mest ud af de såkaldte LAG-midler på i alt 160 mio. kr. Det skal medvirke til, at vi får endnu mere ud af pengene. Samtidig er man ved at undersøge reglerne, så man kan gøre det lettere at få adgang til de her penge, så der ikke skal bruges så meget tid, så mange kræfter og så mange penge på at ansøge om de her LAG-midler.

Jeg er sikker på, at regeringens økonomiske politik vil skabe vækst i hele Danmark og især i vores produktionserhverv, der i høj grad befinder sig i landdistrikterne. Udpegningen af en minister for området har allerede givet konkrete resultater, og jeg tror på, at der vil komme endnu flere i årene, der kommer.

Der er to, der har bedt om korte bemærkninger. Først er det hr. Flemming Damgaard Larsen.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om det, der ikke er sket f.eks. ude på de små øer. Der er ikke sket så meget, efter vi har fået den nye regering. Der har ikke været så mange initiativer. Men jeg vil godt høre, hvad Det Radikale Venstre har fået igennem i den røde regering, hvad angår konkrete fordele for udviklingen på småøerne her i Danmark.

Ordføreren.

Desværre har vi ikke fået vores udligningsreform igennem endnu, bl.a. fordi hr. Flemming Damgaard Larsens parti ikke rigtig er villig til at lave en omfordeling af de midler, vi giver til kommunerne. Men ellers har vi jo fået tilbagetrækningsreformen igennem, og vi har fået en finanslov igennem, der bl.a. sikrer den her akutlægelægehelikopter, som jeg fra min egen valgkreds, nemlig Vestjylland, ved man er utrolig glad for. Det var en forsøgsordning, hvor pengene udløb, men fordi vi jo fik skaffet nogle ekstra penge i finansloven, fik vi videreført den ordning med akutlægehelikopter, og det er jeg utrolig glad for. Jeg sad i det regionsråd, der var med til at sætte det i gang, så at ordningen nu vil blive videreført, er jeg ufattelig glad for.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Jeg tror, at ordføreren må have misforstået mit spørgsmål. Det, jeg er ude efter, er at få at vide, hvad der er af helt konkrete initiativer, Det Radikale Venstre har fået igennem, der gør, at udviklingen for småøerne er bedre fra nu af frem for førhen. Det er udviklingen, jeg er ude efter at høre om, ikke hvad der ellers har været af tiltag. Det er udmærket med helikoptere osv. til at give sikkerhed og tryghed. Men det er en udviklingen på småøerne, jeg er interesseret i.

Ordføreren.

Men udviklingen afhænger jo også af, om der er tryghed, så på den måde synes jeg sådan set, det er ret afgørende at få videreført den ordning med akutlægehelikopter. Men hvis hr. Flemming Damgaard Larsen spørger til, om vi har sikret flere penge til f.eks. færgedrift, som jeg kan forstå at Venstre turnerer lidt rundt med at love, så må jeg sige: Nej, det har vi ikke sikret, men vi har til gengæld sikret, at vi har videreført, at vi giver små 90 mio. kr. om året til at støtte færgedriften, ligesom den tidligere regering gjorde. Den tidligere regering har jo sådan set heller ikke taget de store initiativer til at øge den pulje, så på den måde er der ikke den helt store forskel. Men det altafgørende er, at vi får forbedret rammevilkårene for produktionserhverv, og det er en generel ting for alle landdistrikter.

Fru Mai Henriksen for en kort bemærkning.

Nu siger hr. Andreas Steenberg om de borgerlige, at de er sådan lidt lunkne over for den her ministerpost. Næh, vi er lunkne over for ministerposter, der ikke har noget reelt indhold. Det er i hvert fald, hvad jeg for min del kan sige. Hvis man ser på det, den borgerlige regering gjorde, kan man se, at den bl.a. stillede 36 forslag i det, der hed »Danmark i bedre balance«, og af det, som rent faktisk også er blevet vedtaget, kan jeg jo bare lige nævne et udpluk: forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner, særligt udkantstilskud for erhvervsskoler og gymnasier i yderområder og initiativer som vækstkautionsordningen, eksportlåneordningen og kom i gang-lån, som jo netop skulle hjælpe til også ude i yderområderne.

Men jeg vil gerne stille Andreas Steenberg et meget enkelt spørgsmål: Hvilke nye initiativer har ministeren for by, bolig og landdistrikter egenhændigt sat i gang? Jeg spørger ikke til videreførelse af eksisterende ordninger. Jeg spørger ikke til kritik af den gamle regering. Jeg synes, vi må begynde at komme ind i en ny rille. Jeg spørger om tiltag, der er sat i gang af ministeren selv, ikke af andre ministerier, men af ministeren selv. Hvad kan ordføreren nævne?

Ordføreren.

Jeg kan nævne det, som jeg også nævnte i min tale, nemlig at vi er gået i gang med at omfordele de midler, der er til byfornyelse, fra byer til land. Det hører direkte under ministeren for by, bolig og landdistrikters ressort. Vi er gået i gang med at se på de her Låsby-Svendsen-typer, som har været et stort problem i mange år, og se på, om vi kan ændre lovgivningen, så kommuner kan være med til at stoppe det problem. Vi er i gang med at se på, om helårshuse kan blive til sommerhuse, noget, som mange kommuner har ønsket. Det er i hvert fald tre helt konkrete initiativer, der allerede er sat i gang direkte under ministerens ressort. Så har vi jo igangsat en masse andre initiativer, som er fælles initiativer mellem ministerens ressort og andre ministerier.

Fru Mai Henriksen.

Man kan jo spørge sig selv, om der kommer vækst og udvikling af at jagte sådan nogle som Låsby-Svendsen og ved at gøre helårshuse til sommerhuse. Det kan man spørge sig selv rigtig meget om. Jeg vil bare gerne spørge ordføreren, hr. Andreas Steenberg: Hvornår kommer den her så længe ventede strategi? Der er ikke noget, jeg glæder mig mere til end at stå op om morgenen og tænke: Gad vide, om det er i dag, landdistriktsministerens strategi kommer. Og hver eneste dag, når jeg går i seng om aftenen, er jeg jo så frygtelig skuffet, fordi det ikke var den dag, den kom. Så hvornår kommer den? Vi står jo en situation, hvor vi snart er ved at nå frem til sommeren, og vi har fået at vide, at den kommer i løbet af foråret.

Ordføreren.

Forventningens glæde er jo den største, og jeg står også tit op og tænker: Hvor er De Konservatives landdistriktsudspil? Det kunne man så udnytte tiden til at komme med, mens man venter på, at regeringen kommer med sit udspil. Jeg synes ikke, at det er rigtigt, at de her Låsby-Svendsen-typer ikke er med til skabe problemer, for det har jo fyldt meget i rigtig mange landsbyer, og det har i hvert fald gjort, at der er nogle, der ikke har lyst til at flytte hen til de landsbyer, så på den måde synes jeg nu, at det også har haft en betydning for manglende vækst og udvikling.

Fru Birgitte Josefsen for en kort bemærkning.

Nu er der forskel på, om man har lovet en strategi, eller om man har lyst til at lave en strategi, og landdistriktsministeren har lovet os en strategi og en handleplan, så jeg synes, der er en forskel. Men jeg vil spørge ordføreren om noget. Ordføreren var inde på, at man skulle forbedre rammevilkårene for produktionsvirksomhederne ude i yderområderne, ude på øerne, og mener ordføreren så, at det er at forbedre rammevilkårene, altså at man forhøjer afgifter og skatter, herunder NO x -afgiften? Er det nogle forbedrede rammevilkår for virksomhederne?

Ordføreren.

Vi hævede skatter og afgifter med 5 mia. kr. i finansloven. De er bl.a. gået til at sikre tilskud til efterskolerne, som rigtig ofte ligger i landdistrikterne, og som den tidligere regering skar ned på, de er gået til at sikre den her akutlægehelikopter, og de er gået til at styrke erhvervsuddannelserne – erhvervsuddannelserne, som er et problem for mange landdistrikter, som vi også kan se af redegørelsen. Så landdistrikterne har fået rigtig meget ud af det, selv om der selvfølgelig er nogle virksomheder, som er trætte af at betale den her afgift. Man må også nævne, at nogle af pengene jo er gået til at lave en skattelettelse, nemlig til at afskaffe den multimedieskat, som den tidligere regering indførte, og som altså lagde skat på medarbejdere, som sad derhjemme med et multimedie, en computer, og arbejdede. Det var sådan set også noget, der skadede landdistrikterne.

Fru Birgitte Josefsen.

Ordføreren sagde selv i sin tale, at man i Det Radikale Venstre var meget optaget af at forbedre rammevilkårene for produktionsvirksomhederne. Jeg spurgte ikke om efterskoler og akuthelikopter, som vi selv var med til at sætte i søen. Jeg spurgte til, om man i Det Radikale Venstre var af den opfattelse, at en forhøjelse af skatter og afgifter er en forbedring af rammevilkårene for erhvervsvirksomhederne, eller om det er en forringelse. Når jeg snakker om erhvervsvirksomheder, var det, fordi ordføreren faktisk selv brugte ordet produktionsvirksomheder i sin ordførertale, og jeg går ud fra, at man mener det, man siger.

Ordføreren.

Det helt store problem for produktionsvirksomhederne i Danmark er de sidste 10 års uansvarlige økonomiske politik. Man fik ikke øget arbejdsudbuddet, dengang man skreg på arbejdskraft, og det betød, at lønningerne blev meget, meget høje i Danmark i forhold til f.eks. Tyskland. Man hældte skattelettelser ud og øgede det offentlige forbrug uden at have pengene, og i forbindelse med den økonomiske politik har det skabt nogle problemer for vores produktionserhverv, som vi lider under nu. Det er rigtigt, at vi har sat skatter og afgifter op med 5 mia. kr., men den samlede erhvervspolitik over for produktionsvirksomhederne er enormt positiv, og den 2020-plan, regeringen har fremlagt, vil skabe 180.000 private job frem mod 2020. Det er meget mere, end hvad der skete under hr. Anders Fogh Rasmussen, hvor jobbene sivede ud af Danmark på grund af den manglende økonomiske ansvarlighed.

Tak til den radikale ordfører. Så er det fru Annette Vilhelmsen som ordfører for SF.

Jeg har været på besøg hos rigtig mange virksomheder, og mange af dem ligger i landdistrikterne. Faktisk ligger de fleste af kommunerne på Fyn, hvor jeg er valgt, i landdistriktsområder. Selv om bykommunerne er vækstcentre, ser jeg, at der er meget aktivitet, og at der sker rigtig meget godt i landdistrikterne. En virksomhed, som jeg har besøgt, er f.eks. SSP Technology i Kirkeby på Sydfyn. Virksomheden kunne ligge så mange andre steder end lige præcis i Kirkeby. Den kunne ligge tættere på motorvej eller på en havn, men virksomheden har valgt at ligge lige i den landsby på Sydfyn, og det er der en grund til, og den er, at der på egnen er en stor tradition for godt håndværk, og for at den virksomhed skal klare sig, skal der godt håndværk til. Ud over godt håndværk er der en anden begrundelse, som er ganske væsentlig, og den er, at virksomheden har et godt samarbejde med kommunen, som er Svendborg Kommune.

Som redegørelsen viser, er Danmark et skævt land. Der er skævheder mellem land og by, det viser sig i alderssammensætning, i kønssammensætning, i uddannelsesniveau og i indkomst og meget mere. Forskellighed er godt, og ofte siger vi også, at forskellighed er en styrke, men der er dog forskelle, som vi skal forsøge at rette op på. Landdistriktspolitik handler i høj grad om at give muligheder til alle dele af landet, så der ikke er områder, der mere eller mindre kronisk har højere arbejdsløshed og lavere uddannelsesniveau. For at skabe et godt og attraktivt lokalområde i et landdistrikt, skal en række ting være til stede. Der skal bl.a. være en god infrastruktur, uddannelsesmuligheder, et fornuftigt uddannelsesniveau, der skal være it-adgang, og der skal være et erhvervsliv og nogle kulturelle rammer, hvori livet kan leves. Vigtigst af alt er, at der skal være folk, der trives og har lyst til at blive ude i landdistrikterne. Nogle af de ting kan vi som politikere hjælpe på vej, og det er det, der er det centrale i debatten i dag, nemlig hvad vi som samfund kan stille til rådighed, for at det gode liv kan udfolde sig alle steder i Danmark.

Jeg vil slå ned på to ting til det: For det første er det helt afgørende, at alle får en uddannelse og har adgang til uddannelse. Det gælder både den unge, og det gælder for den, der har været en årrække på arbejdsmarkedet. Den enkeltes mulighed for at skabe det liv, man ønsker, og samfundets velstand starter og slutter med uddannelse. Uddannelse kan give højere løn, højere produktivitet, større jobsikkerhed, og uddannede har generelt bedre mulighed for at påvirke arbejdsmiljø og i det hele taget have et højere sundhedsniveau. Derfor er spørgsmålet om uddannelse vigtigt i diskussionen om landdistrikternes fremtid. I dag er der forskel på uddannelsesniveauet mellem folk, der bor på landet, og folk, der bor i byen. Der er seks kommuner i Danmark, hvor over 30 pct. af folk mellem 20 og 40 år højst har bestået folkeskolens afgangsprøve, og de er alle landkommuner. De dårligt uddannede unge klumper sig sammen i udkantsområderne af Danmark, og der er samtidig ni kommuner, som i dag har et lavere uddannelsesniveau end for 10 år siden. Man behøver ikke at være professor i arbejdsmarkedstilknytning for at se, at vi her står med et massivt problem. Men det er også et problem, som kan løses, hvilket regeringens nye 2020-plan, »Danmark i arbejde«, er et bevis på. Det leder mig så over i det andet, jeg vil slå ned på, nemlig en aktiv erhvervspolitik. Regeringen har sammen med en række af Folketingets partier indgået en udviklingspakke for små og mellemstore virksomheder. Krisen har gjort det vanskeligere for mange virksomheder, især de små og mellemstore, at få lånefinansiering, men de statslige kautionsordninger bidrager til at løse denne problemstilling.

Når jeg er rundt og snakker med ejere og medarbejdere på virksomheder, hører jeg desværre alt for tit, at beliggenheden er en forhindring for at optage lån. Virksomhedens postnummer er ofte en barriere for at få den finansiering, der kan udvikle virksomheden. Jeg behøver vel bare at sige Søby Værft, som jeg snart har gjort mig til en vane at nævne, hver gang jeg står her og taler om de her ting, og det drejer sig om, at en driftig virksomhed har vanskeligt ved at få skaffet finansiering. Samtidig har regeringen med finansloven for 2012 lavet en kickstart, som på kort sigt holder hånden under dansk økonomi i 2012 og 2013. Det kommer også iværksættere og små og mellemstore virksomheder til gavn. En uddannet befolkning i landdistrikterne og et velfungerende erhvervsliv udgør to af de hovedsten, der kan skabe en bedre balance i Danmark. Balance i Danmark skal også skabes på andre og mere direkte måder.

Når vi i dag står her og debatterer den her redegørelse, gør vi det med et bagtæppe af forhandlinger om udligningsreform. Det blev nævnt meget her i dag, og jeg vil også give det et par ord. Det er nogle forhandlinger, der er gået meget i hårdknude, i hvert fald hvis man skal dømme efter, hvad man kan læse i medierne, og det kan jo undre. Især når man hører Venstreordførere, der taler så varmt om at styrke landdistrikterne, så klinger det en lille smule hult, for er der sammenhæng mellem det, Venstre siger, og det, som Venstre gør i den her sammenhæng? Med regeringens udspil til en ny udligningsreform fik Venstre en gylden chance for at give store dele af Udkantsdanmark et kæmpe håndslag på en lille halv milliard kroner, men man valgte at løbe fra forhandlingerne og støtte partifællen Erik Fabrin i Rudersdal og Hans Toft i Gentofte – og hvorfor? må man spørge. Var Venstres og hr. Hans Christian Schmidts mange løfter til Udkantsdanmark blot ord, ord, ord? Vi synes sådan set i SF, at Venstre har 400 millioner gode grunde til at sige ja til det, de selv har været med til at lægge på forhandlingsbordet. Jeg vil minde om, at udgangspunktet for forhandlingerne om en ny udligningsreform var konklusionerne fra VK-regeringens eget finansieringsudvalg. Venstre ved du, hvor du har, er blot nogle store ord, men vi er simpelt hen nødt til i den her sammenhæng at gå sammen på tværs af partier, for det, vi skal være sammen om, er at styrke, at Danmark bliver mere helt, og at der bliver muligheder.

I SF ser vi os selv som et ansvarligt regeringsparti, og vi vil gerne være loyale og aktivt arbejde for, at landdistrikterne får den opmærksomhed og de mulige rammevilkår, som gør, at det er muligt, at de udvikler sig. Det kræver stort samarbejde mellem alle, mellem kommuner, stat, erhverv, uddannelser, det frivillige civilsamfund, som vi også har stort brug for, og det skal være min opfordring på baggrund af redegørelsen i dag. En redegørelsesdebat er jo sådan set interessant, ved at redegørelsen tager udgangspunkt i noget, der er sket, sådan at vi har mulighed for nu at tage afsættet og sige, hvor vores visioner så skal være. Da jeg i sin tid blev ordfører på området for landdistrikter, syntes jeg, at noget af det mest spændende var, at der er taget initiativ til et ministerium, som samler øvrige ministerier om den fælles opgave at få Danmark til at spille sammen.

Så jeg glæder mig til debatten, som kommer nu, og jeg har været glad for debatten her i dag med de øvrige ordførere, og jeg glæder mig over, at der er mere, der samler os end skiller os, ligesom ministeriet også er et ministerium, der samler og ikke skiller. Tak.

Der er foreløbig fire medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger, først hr. Flemming Damgaard Larsen.

Tak for det.

Nu er det jo således, at SF plejer at bryste sig af at være et parti, der gerne vil udbygge den kollektive trafik og sikre den kollektive trafik. Men nu er det jo også sådan, at småøernes kollektive trafik er færgerne. Det er, hvor mange afgange der kan være i løbet af en dag, og det er billetpriserne. Nu er det således, at SF jo har fået igennem, at der bliver afsat 500 mio. kr. fra regeringens side til at forbedre den kollektive trafik, og der vil jeg godt spørge: Hvor stor en del af de 500 mio. kr. vil gå til at forbedre forholdene for de færger, der betjener vores småøer her i Danmark?

Ordføreren.

Jeg kan ikke sætte tal på, hvor mange kroner der vil gå til det. Umiddelbart kan vi jo sige, at den kollektive trafik ligger i kommunerne. Det er dem, der administrerer den, ofte ved private færgeselskaber, så det har jeg ikke noget tal på.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Men vil SF sikre, at en del af disse midler, 500 mio. kr. er jo mange penge, går til at forbedre færgetrafikken til vores danske småøer?

Ordføreren.

Altså, de forhandlinger, der er i forbindelse med færgerne, og det øtilskud, der er, ligger som en del af kommuneforhandlingen, og det er ikke almindeligvis tænkt ind i den forhandling, som angår de 500 mio. kr. Vi er selvfølgelig ligesom alle andre interesseret i, at trafikken til og fra øerne skal være hensigtsmæssig, men som det ligger her, er det en del af kommuneforhandlingen.

Fru Mette Hjermind Dencker for en kort bemærkning.

Tak til ordføreren for en rigtig god tale. Jeg var også glad for at høre ordføreren sige, at ordføreren interesserer sig for, at dem i yderområderne skal kunne få god adgang til uddannelse. Det kunne vi ikke være mere enig i. Derfor vil jeg også godt høre, hvad ordføreren forestiller sig at vi kan gøre for at sikre en god uddannelse til dem, der bor på de små øer. Her vil jeg gøre ordføreren opmærksom på, at der er rigtig mange af de små øer, hvor færgeafgangene typisk er sådan, at færgen sejler hjem, 3 timer efter at den er ankommet, sådan at det vil være fuldstændig umuligt at passe en uddannelse inde på fastlandet. Hvad forestiller ordføreren sig at vi kunne gøre her?

Jeg vil starte med at sige, at i Dansk Folkeparti er vi meget villige til også at samarbejde med regeringen omkring det her, hvis vi kunne finde en løsning på det.

Ordføreren.

Nu plejer jeg sådan at sige, at mit ordførerskab som landdistrikts- og øordfører egentlig samler de andre ordførerskaber, som jeg også har. F.eks. er jeg også ordfører på it- og teleområdet. Jeg tror, vi simpelt hen skal erkende, at rigtig meget af vores orientering skal gå med, at vi får velfungerende it- og telemuligheder, og derfor hilser vi jo også velkommen, det har været ret vigtigt for os, at vi får en mobiladgang. Og det er lige præcis det, det vil handle om, når vi siger, at der skal være uddannelsesmuligheder, altså man kan være på øerne og deltage i fjernundervisning. Men så skal det jo være sikre adgange. På samme måde kan vi sige, at sundhed spiller en lige så stor rolle som uddannelse. Det skal også være sådan, at man kan være tryg, når man bor på øerne, og have en kontakt, f.eks. i forhold til telemedicin osv.

Så umiddelbart vil jeg sige, at noget af det, der er rigtig vigtigt, er, at der er en sikker forbindelse, som er lige så sikker – og måske mere sikker end det, som gælder for færgerne lige nu, fordi der er så få afgange. Men it skal simpelt hen fungere 24 timer i døgnet. Det skal være sikkert, og vi har jo også meldt de her 100 MHz ud. Så det er et af de steder, hvor vi har lavet en stor satsning.

Fru Mette Hjermind Dencker.

I Dansk Folkeparti kan vi kun være enige med SF i, at det er vigtigt, at der er en god internetforbindelse, uanset hvor man bor i Danmark. Det, som jeg spurgte ind til, var i forhold til at sikre en færgedrift, der gør det muligt for øboerne på de små øer at passe en uddannelse inde på fastlandet. Og der er der, jeg vil høre, om SF er villige til at arbejde for, at vi kan sikre, at alle de små øer har en færgeforbindelse til og fra øen, der er gunstig for dem, der skal passe uddannelse og job inde på fastlandet.

Ordføreren.

Ja, det er vi sådan set meget interesseret i, og vi er også meget ambitiøse på området. Noget af det, vi har sagt i forhold til færger, er, at det er rigtig vigtigt, at prisen selvfølgelig er i orden. Det er også rigtig vigtigt, at hyppigheden er i orden. Og noget af det, som vi også ønsker med det grønne udspil, er egentlig at få undersøgt, om vi kan omlægge vores færgedrift, så den bliver mere miljørigtig og den også bliver mere rentabel i forhold til ressourceforbrug. Jeg er helt sikker på, at der ligger et stort område der, som der skal kigges på, og det skal der bruges nogle kræfter på fremover. Så det passer med vores grønne udspil, og det passer også med, ikke at der er færger, der skal skrottes nu, men at vi, efterhånden som færger skal omlægges og der skal bygges nyt, kommer til at tage et endnu større hensyn til det grønne og det miljørigtige.

Fru Mai Henriksen for en kort bemærkning.

Tak for ordførertalen. Jeg synes, at den var meget positiv – især det, ordføreren sluttede af med at sige, nemlig at der er mere, der samler os, end der skiller os. Det har vi jo ellers ikke nødvendigvis kunnet høre på en del af de indlæg, der er kommet fra i hvert fald socialdemokrater her i aften. Men det er jeg rigtig glad for at høre.

Ordføreren nævner så også den her aktive erhvervspolitik. Så tænker jeg lidt, om ordføreren ikke blive bekymret over at høre socialdemokrater og radikale tale om, at de eneste initiativer, der skal igangsættes, er at få fat i kraven på Låsby-Svendsen og hans slags og at få omdannet flere helårshuse til sommerhuse. Skaber det vækst i yderområderne? Det tror jeg måske at ordførerne og jeg kan blive enige om at det gør det måske ikke nødvendigvis. Der skal noget mere til.

Ordføreren.

Det, jeg siger samler os, er, at jeg i hvert fald kan høre, at vi alle sammen er interesserede i, at det her skal være et vækstområde, og at det er et område, som vi gerne vil bruge ressourcer og kræfter på.

Vi skaber selvfølgelig ikke blomstrende virksomheder, ved at Låsby-Svendsen ikke kan leje ud på de fuldstændig ublu vilkår, som det foregår på, og heller ikke ved, at der er et helårshus, der bliver omdannet til et fritidshus. Jeg synes, at vi skal lære af de gode eksempler, vi har set.

Der er f.eks. et helt konkret eksempel på Ærø, hvor de har omlagt til solenergi og bruger solceller. Det har også betydet, at smeden derovre kan vedligeholde anlægget, og at elektrikeren kan opsætte og vedligeholde anlægget. Det vil simpelt hen sige, at de ved at have en sådan fælles satsning, som f.eks. energien, har de på øen fået sikret, at der er arbejdspladser, der ligger i tilknytning til den. På den måde tænker jeg, at man kan få et erhvervsliv og et øliv til at hænge sammen. Det er et godt eksempel.

Fru Mai Henriksen.

For at følge op: Der er rent faktisk en fynbo, der har patenteret et system, som kan finde fejl i solcellerne, for det kan man nemlig ikke i dag, så på den måde er ringen rent faktisk sluttet.

Når vi nu er ved energi, er noget af det, der fremgår af den her redegørelse, de her grønne job. Der tænker jeg lidt, om ordføreren ikke kan være enig i, at det egentlig var meget godt lige at få Venstre og De Konservative ind over i forhandlingerne, for de grønne job, der bliver skabt, står jo ikke mål med de job, der ville være blevet tabt. Her tænker jeg bl.a. på gartnerierhvervet, og både ordføreren og jeg er jo for Fyn, hvor vi stod over for den situation, at 80 pct. af hele gartnerierhvervet risikerede at lukke, og da to tredjedele af gartnerierhvervet er placeret på Fyn, kunne det have betydet, at op til 5.000 personer på Fyn kunne miste deres job. Det vil svare til det dobbelte af det, vi så på Lindø.

Nu ved jeg jo, at ordføreren er fra Kerteminde, og at de kæmper med en rigtig høj ledighed i Kerteminde Kommune. Så jeg tror måske nok, at det ville være en god idé at tilkendegive, at det var rigtig godt, at der kom nogle borgerlige partier ind og fik forhandlet den del ud, så man nu kan fokusere på de grønne job – jeg ved ikke, hvor mange grønne job der bliver skabt, men jeg håber, at det bliver skabt nogle – frem for de her massefyringer, som vi ellers ville have set.

Ordføreren.

Nu kunne det her udvikle sig til en energidebat i stedet for en redegørelsesdebat om landdistrikter. Fakta er faktisk, at den tidligere regering var med til at indføre de her afgifter og faktisk også nåede at bruge pengene. Derfor står vi som den nye regering og skal finde finansieringen af de midler, der allerede er brugt. Så det har sådan set været en ganske vanskelig udfordring.

Jeg er enig i, at det var godt, at vi fik reddet gartnerierhvervet, men jeg synes også, at noget af det, der er vores opgave, og som vi som ansvarlige politikere må tage på os – der sidder faktisk nogle derude, der har stemt på os, fordi de synes, at vi vil være de bedste til at tage den opgave på os – er, at vi forpligter os til at se på, hvad det er for nogle ressourcer, der ligger ude i landdistrikterne. I stedet for at se landdistrikter som ressourcekrævende, må vi jo simpelt hen sige, at der faktisk er folk derude, som har brug for uddannelse, arbejde og sundhed, og at der er rigtig mange ideer i det, og hvad er det, vi kan gøre for at understøtte det? Vi skal selvfølgelig sikre, at energi, miljø og det grønne hænger sammen, og det er jo det, vi lige præcis har taget initiativer til.

Så for at afslutte: Der er mere, der samler os, end der skiller os. Og den trussel, der er udefra, er, at vi risikerer et Danmark, der bliver endnu mere skævt, end vi ser nu. Og det er i alles interesse, at vi får et fælles Danmark, hvor alle er med.

Fru Birgitte Josefsen for en kort bemærkning.

Jeg tror, at SF's ordfører oprigtigt er optaget af, at vi får skabt et Danmark i balance, og at vi også sikrer udvikling og vækst i landdistriktområderne og på øerne.

Derfor vil jeg høre SF's ordfører, om SF's ordfører mener, at den politik, der så bliver ført nu, hvor man har lagt en stor NO x -afgift ud til produktionsvirksomhederne, og hvor man har forhøjet afgifter og skatter, vil fremme mulighederne for job på produktionsvirksomhederne og de øvrige muligheder for job, der er ude i landdistrikterne og på øerne.

Ordføreren.

Det er klart, at NO x -afgiften ikke har skabt mere vækst i landdistrikterne. Men det, som NO x -afgiften er, som hr. Andreas Steenberg også har gjort rede for, er, at det er en afgift, som der har været disponeret med, og som også har været brugt før – de her energiafgifter er også nogle, som vi kender fra den tidligere regering, og man kan ikke begynde at bruge pengene, hvis man ikke har dem, så det har været en udfordring, også for regeringen.

Det, vi gør, er, at vi omlægger, og når man laver en stor omlægning og en stor reform af hele økonomien, er det klart, at noget vil koste, for at man kan få andre penge ind.

Det regnskab, som vi ikke har med i det her, er dette, at hvis ikke vi havde gjort noget på energiområdet, hvad havde det så betydet på sigt, hvis vi stadig væk også i fremtiden skulle være afhængige af de fossile brændstoffer, som man bruger i dag. Vi ved jo, at oliepriserne vil kunne accelerere helt vildt. Vi ved også, at naturgassen fra Nordsøen kan slippe op.

Så på den måde er det for isoleret at sige, at NO x -afgiften var den helt store hindring. Vi ønsker, og vi vil også gerne stå bag at tage ansvaret for, at man skal have lavet nogle reformer herhjemme. Det skal vi på energiområdet og på miljøområdet, vi skal have skabt nye, bæredygtige arbejdspladser og virksomheder. Det er det arbejde, vi er i gang med. Og ja, der vil være virksomheder, som har svært ved at klare det her, og andre virksomheder vil vokse frem. Og det vil vi forsøge at gøre ansvarligt.

Fru Birgitte Josefsen.

Jeg vil gerne gøre ordføreren opmærksom på, at den tidligere regering aldrig nogen sinde har drøftet en NO x- afgift og heller ikke har lanceret nogen NO x -afgift. Det er altså en afgift, som den nuværende regering har gennemført, og som er til stor skade for en række af produktionsvirksomhederne ude i landdistriktsområderne og på øerne.

Så det håber jeg vi kan blive enige om, nemlig at det er en afgift, som den nuværende regering har indført, og som er til stor, stor skade for produktionsvirksomhederne både i landdistrikterne og på øerne.

Ordføreren.

Jamen jeg er ikke lige klar over, hvad spørgsmålet er, andet end at det var en kommentar til, at det er den nuværende regering, der har indført NO x -afgiften.

Jeg vil bare sige, at vi står med nogle energiafgifter, som blev indført under den tidligere regering, og som vi har videreført. I forbindelse med NO x -afgiften er det også sådan, at der i energiforhandlingerne blev lavet en modregning, så nogle af de virksomheder, som blev særlig hårdt ramt af NO x -afgiften, har fået en modregning på energiområdet, som har gjort, at konsekvenserne ikke bliver så alarmerende.

Vi er selvfølgelig ikke interesseret i at gå specifikt efter virksomheder. Vi er interesseret i vækst. Det har vi lavet med vores 2020-udspil, men det, der er vigtigt, og det, der er på dagsordenen lige nu, er redegørelsen for, hvordan det har set ud det sidste år eller to på det her område, og hvad vores afsæt for at kunne være visionære i fremtiden er. Der ser jeg simpelt hen frem til, at vi får rettet op på et meget skævt Danmark, sådan at vi får et Danmark i balance og også sådan, at man på Skarø kan producere sin is og på en fornuftig måde få den afsat, så vi synes, at det er et fælles produkt, som vi alle sammen står bag.

Tak til ordføreren. Hr. Lars Dohn som ordfører for Enhedslisten.

Tak til ministeren for redegørelsen. Tendensen er klar, og det er der flere af ordførerne der har nævnt. På stort set alle parametre er det sådan, at landdistrikter og små øer er dårligere kørende på alle områder, havde jeg nær sagt, end tidligere. Det er jo en forstemmende udvikling, som vi som samfund skal sætte ind over for. Vi ser faktisk kun en vækst i Varde og på Ærø, og det er så opmuntrende eksempler, som vi har hørt om, og der kan faktisk også godt gøres noget lokalt.

Vi ser en ulighed i forbindelse med køn. Det er jo et elendigt liv at leve i et landsamfund, hvor der stort set ikke er en ærlig kvinde tilbage – ja, nogle ville måske synes, at det kunne være befriende. Der er en beskæftigelse, hvor man også kan se, at faldet i beskæftigelsen har ramt yderområderne stærkest. Det er sådan krisen rammer, det er yderområderne, der bliver ramt hårdest.

Derfor er det farligt at vælge at lade stå til. Det bliver landet endnu mere skævt af. Vi skal, hver gang vi vedtager en lovgivning, som når vi f.eks. tillader storcentre, tænke over følgevirkningerne, for vi får altid at vide, at det ikke får nogen følgevirkninger, men det er jo det, vi ser, når vi kører igennem stationsbyerne. Der er den ene tomme butik efter den anden, den ene mere triste bygning efter den anden.

Også på finansieringsområdet er det helt tydeligt, at hvis vi ikke har en god grundfinansiering af det lokale erhvervsliv, af folks kassekreditter, af folks privatøkonomi, går samfundene i stå. Derfor skal vi ind i overvejelser om en samfundsbank, når de eksisterende banker ikke kan løse de her opgaver.

Småøerne fylder ikke ret meget. Det har også været nævnt et par gange. Der må man jo også sige, at selv om det drejer sig om små tal, der er færre indbyggere end i sidste opgørelse, er det jo store procentandele, og derfor skal vi også sætte ind der.

Færgeområdet er nævnt, og jeg tror, at f.eks. det at friholde småøerne for godsafgift på transport og transport af passagerer ville være noget af det, der ville kunne hjælpe til, at man f.eks. kunne udvide sommersæsonen med gratis persontransport i april og september. Det kunne også være med til at sætte nogen ting i gang.

I det hele taget må vi efterlyse et visionspapir fra ministeren, som giver regeringsgrundlaget noget mere kød og blod. Jeg indrømmer, at der faktisk er nogle ting på vej, men altså, det er et område, hvor et visionspapir, så vi har nogle ting at rette perspektivet mod, ville være godt.

Derfor må vi sige, at en politik, der skaber uddannelse, der skaber arbejdspladser, også vil forbedre forholdene ude i yderområderne. Derfor må vi sigte mod en finanslov, der netop lægger vægt på udvikling af den offentlige sektor, fordi udvikling af yderområderne kræver et stærkt samfundsfællesskab, ellers kan vi ikke gøre det. Det vil også styrke landdistrikterne, hvis vi får en fremadrettet finanslov. Det er der hårdt brug for, og det hjælper Enhedslisten meget gerne med. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Flemming Damgaard Larsen.

Tak for det. Nu var ordføreren fra Enhedslisten også inde på det med færgetrafikken til småøerne. Der vil jeg godt spørge Enhedslisten, som jo er regeringens parlamentariske grundlag, også når det gælder finansloven, om man nu vil garantere, at en del af de 500 mio. kr., som skal afsættes til den kollektive trafik, vil gå til at forbedre færgebetjeningen til de danske småøer.

Ordføreren.

Jeg kan garantere for, at det indgår i vores forhandlinger, fordi vi i de forhandlinger netop prioriterer spørgsmålet om gods og udvidelse af den gratis passagertransport.

Hr. Flemming Damgaard Larsen.

Et er jo, hvad man har af ønsker osv. osv., et andet er, om Enhedslisten vil stå fast på, at det skal gennemføres, således at vi får forbedret betjeningen af de danske småøer. Er det en politik, som Enhedslisten vil stå fast på?

Ordføreren.

Enhedslisten møder ikke op med ultimative krav, men vi er meget vedholdende, når det gælder den kollektive trafik. Vi bliver svære at overbevise om, at det ikke er nødvendigt at skabe forbedringer i den kollektive trafik, også for småøernes vedkommende.

Fru Mai Henriksen, en kort bemærkning.

Jamen det er lige før, jeg nærmest ikke kan finde ord, for jeg synes, at det, Enhedslisten ved hr. Lars Dohn lige sagde, var så fantastisk, altså det med at skabe et Danmark i balance og sikre en bedre sammenhæng. Så synes jeg også, at det var fantastisk, at Enhedslisten også efterlyser et visionspapir. Så jeg vil egentlig slet ikke stille et spørgsmål, men bare sige, at jeg er stum af begejstring.

Ordføreren.

Jamen jeg siger tak. Så er det jo op til ministeren at levere varen, for man må nok sige, at regeringsgrundlaget var fyldigt på nogle områder, ganske udmærket på nogle områder, og lidt tyndt på andre områder. Det er så noget af det, man kan arbejde med og finde ud af hen ad vejen. Jeg sagde jo også, at jeg anerkender, at ministeren faktisk er på vej med nogle konkrete tiltag.

Tak til Enhedslistens ordfører. Jeg ser ikke nogen repræsentant fra Liberal Alliance. Så er det fru Mai Henriksen som ordfører for De Konservative.

Tak, formand. Vi står med en landdistriktsredegørelse, og det, som er ganske interessant i den her redegørelse, er, at den indeholder en række faktuelle data. Der er masser af statistik, masser af data over befolkningsgrundlag, over uddannelsesniveau, og man kan se, at udfordringerne er rigtig, rigtig store, og at udfordringerne også er noget skræmmende.

Men det, som egentlig er mere skræmmende, er de løsningsforslag, der bliver lagt op til. Der bliver nævnt en række forslag, bl.a. at der bliver skabt grønne job, og der vil jeg jo fra konservativ side sige, at det bare var rigtig godt, at regeringen forhandlede en energiaftale på plads med Konservative og Venstre, for havde det ikke været for os, havde man jo fået et førsteudkast, som havde betydet, at en række job var blevet nedlagt, fordi en række produktionsvirksomheder var blevet nødt til simpelt hen at lukke. Det gælder eksempelvis for gartnerierhvervet på Fyn, hvor to tredjedele af alle job var truet. Og 80 pct. af hele gartnerierhvervet er altså beliggende på Fyn. Det er ret skræmmende. Det får man ikke mange nye job af, tværtimod.

Der er også blevet diskuteret udligning rigtig meget oppe fra den her talerstol i aften, til trods for at det slet ikke er en udligningsdebat. Det kan undre mange, og det kan undre, at ordførerne ikke har haft mere fokus på det, det egentlig handler om, nemlig landdistrikterne og den her redegørelse. Noget, der ikke er blevet talt så meget om, men som er en af løsningerne, er sådan noget som bredbåndsaftalen, der også kom i hus. Og den synes jeg faktisk er værd at rose. Men det er jo også en aftale, som er forhandlet på plads ovre i Erhvervs- og Vækstministeriet.

I den her redegørelse er der oplistet en lang række af initiativer, nemlig fire stykker – det kan man så kalde en lang række eller ej – som intet har med by- bolig- og landdistriktsministeren at gøre. Og det er jo alt andet lige interessant. Vi har oplevet Enhedslistens hr. Lars Dohn være oppe på talerstolen og holde et, må jeg sige, fantastisk fremragende indlæg, som jeg nærmest var stum af begejstring over, og det er jeg stadig væk. Og når der er et så stort og udtalt ønske om at få en vision og få en strategi, er det jo interessant, at vi så stadig mangler at se den her strategi.

Så til trods for den manglende strategi er den her redegørelse fyldt med gode tal, og det er jo en, man kan have med sig rundt; den er meget faktuel og meget talbaseret; det hele er meget kvantitativt, og der er også nogle gode eksempler. Altså, hvis man skal tage et eksempel frem, kunne man jo nævne den bosætningspolitik, man har lavet på Ærø. Det er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan trække nye befolkningsgrupper til Ærø. At Ærø så står i en anden situation, hvor øen rent faktisk er ved at få problemer med en arbejdsplads, som ikke kan udvide, fordi arbejdspladsen – som i det her tilfælde er Søby Værft – ikke kan låne penge til at udvide sin forretning, er jo et andet problem, som så ikke bliver taget med i den her redegørelse.

Så jeg vil egentlig godt kvittere for, at det er en fin og en pæn og en nydelig redegørelse, og den ser flot ud på glittet papir, men jeg kunne godt have tænkt mig, at der også havde været noget mere ramasjang i form af en strategi. Så vi er helt på linje med Enhedslisten, som efterlyser en strategi på det her område.

Fru Annette Lind for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, om hun ikke anerkender, at den udligningsreform, der nu er på bordet, vil være en reform, som vil kunne flytte i hundredvis af millioner kroner fra by til land, men hvor det jo drejer sig om, at det er nogle forhandlinger, man er gået fra.

Ordføreren.

Det er helt korrekt, at vi er gået fra de forhandlinger om en reform, for vi mener jo ikke, at det er en reform, som vil betyde, at man flytter noget fra by til land. Altså, hvis jeg bare skal nævne det, mener jeg jo ikke, at betegnelsen bykommuner indbefatter Fanø, Varde, Ringkøbing-Skjern, Mors, Thisted eller Læsø, som alle er steder, der står til at skulle aflevere penge. Omvendt vil jeg, hvad angår dem, der vil kunne få nogle penge, ikke nødvendigvis sige, at det er landdistrikter, vi taler om, når vi taler om Vejle, Fredericia, Randers, Silkeborg, og så kan vi også lige tage alle omegnskommunerne, der ligger ved København, med. Det, vi her taler om, er altså nogle store byer, og der er derfor tale om, at det er en fejl, og at det er spin, og at det bare er retorik, når man siger, at det handler om, at der flyttes noget fra by til land.

Fru Annette Lind.

Vil ordføreren da ikke anerkende, at der med reformen bliver flyttet masser af penge til Lolland-Falster og Bornholm og mange af de andre steder, som virkelig er forarmede? Men der var egentlig noget andet, som jeg her til sidst ville spørge om. Nu er det sådan, at jeg hver morgen, når jeg er stået op, læser nyhederne, det gør ordføreren sikkert også selv, og her har jeg bl.a. i Altinget læst, at den konservative borgmester i Viborg, Søren Pape, har udtalt, at sammenbruddet i forhandlingerne skuffer ham, og jeg citerer, hvad han sagde: Det er simpelt hen ikke godt nok. De må sætte sig til forhandlingsbordet og finde en løsning.

Ærgrer det ikke ordføreren her, at man i sit bagland har en borgmester, som ikke er tilfreds med sit parti?

Ordføreren.

Jeg ville også kunne finde nogle eksempler på, at der var borgmestre fra socialdemokratiske kommuner, som havde sagt nøjagtig det samme, som altså havde sagt, at det ikke var godt nok, fordi det netop var deres kommune, der stod til at miste penge. Det er jo klart, at en borgmester altid vil hytte sine egne, det er noget, der er helt naturligt, og der er det da selvfølgelig helt åbenbart, at man så vil kæmpe for at få flere penge. Jeg er fra Odense. Odense er en by, der med det her forslag til en udligning stod til at skulle aflevere rigtig, rigtig mange millioner kroner. Der er det helt naturligt, at Anker Boye så kommer på banen og siger, at det her er en fantastisk dårlig idé, og at det er noget, man skal lave om inde på Christiansborg. Det var jo selvfølgelig nogle ord, som jeg tog til mig, og jeg gik så ind og sagde: Det er også en dårlig idé. Så på den måde var borgmesteren i Odense og jeg jo egentlig rent faktisk enige.

Men det, som vi bliver nødt til at gøre, er, at vi får en diskussion af, hvad der er brug for. For vi kan jo ikke lave det her omfordelingscirkus, hvor vi bare tror, at alt er godt, og at de i kommunerne fremover alle vil kunne være glade. For det er ikke det, der skal til. Det er jo heller ikke sådan, at vi skal tage fat i kraven på Låsby-Svendsen og sørge for, at der er flere helårsboliger, der kan bruges til sommerhuse. Det er noget helt andet, der skal til. Vi skal ned at have kigget på nogle af de rammevilkår, som der er derude lokalt, altså sådan at virksomhederne kan låne, så man kan sikre beskæftigelsen, og så man får folk til at flytte dertil.

Fru Birgitte Josefsen for en kort bemærkning.

Ude midt i vandet mellem Frederikshavn og Sverige ligger Læsø, og det er en af de kommuner, som vil miste på den udligningsreform, som regeringen har lagt op til at ville gennemføre. Er ordføreren af den opfattelse, at Læsø er en stor bykommune, eller er det en landkommune?

Ordføreren.

Der må jeg jo nok sige, at for mig forekommer Læsø at være en landkommune, og det er også derfor, at det virker så urimeligt at lave det politiske spin, som nogle socialdemokrater laver. De vil gerne tegne et billede af, at man flytter penge fra by og til land. Det er jo ikke tilfældet. Hverken Læsø eller Fanø er store bykommuner, tværtimod, og de her øer står altså begge til at skulle aflevere penge. Samtidig kan man sige, at både Vejle og Fredericia er ret store bykommuner, som står til at modtage penge. Så jeg har svært ved at se retfærdigheden i den udligningsmodel, som der er blevet lagt op til, og det er derfor, vi har sagt nej tak.

Fru Birgitte Josefsen.

Jeg er meget glad for, at Venstre og Konservative ser ens på, hvad der er bykommuner, og hvad der er landdistriktskommuner. Jeg står her med en fin avisartikel fra et af de store dagblade i dag, nemlig Jyllands-Posten, der jo har vist det meget flot med røde og grønne kommuner, hvor det er de røde kommuner, der mister, og de grønne kommuner, der får. Og det er jo underligt, at de røde ligger ude i yderkanten. Det at flytte det fra rige kommuner til fattige kommuner betragter jeg sådan set, som at man skubber et problem fra et sted til et andet.

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig enig med ordføreren i. Og det, der jo er så interessant, er, at det i den her udligningsdebat er blevet sådan, at hvis man bare får lavet den rette omfordeling, vil alt være godt i det såkaldte Udkantsdanmark, at så vil alt komme til at blomstre og alle økonomiske trængsler og alle økonomiske problemer være fuldstændig glemt. Problemet er bare, at sådan er det ikke.

Altså, fordi eksempelvis Ærø får flere penge til deres service, betyder det jo ikke, at de i højere grad kan tiltrække virksomheder. De vil stadig væk have problemerne med at låne, de vil stadig væk havde problemerne med at tiltrække folk til deres ø, til at bosætte sig på Ærø for at kunne arbejde og få en dagligdag. Det vil stadig væk være en udfordring, uanset hvor mange offentlige kroner man så skovler ud i yderområderne.

Fru Annette Vilhelmsen for en kort bemærkning.

Ja, jeg vil også sige tak til ordføreren for en rigtig fin tale. Som ordføreren også sagde, har vi i hvert fald en sådan rimelig fælles referenceramme i forhold til nogle af de ting, vi nævner her, bl.a. Ærø.

Det, jeg lige kunne tænke mig at vide noget om og gerne vil have ordføreren til at uddybe lidt, er, hvad det er, der gør, at det har været svært for Venstre og Konservative i den tidligere regering at få gennemført det her, så vi måske kunne lære af de erfaringer, og så vi ikke behøver at gå ud og gøre det samme. For det har jo været svært, og i hvert fald kan vi se, at der har været en markant tilbagegang gennem de sidste 10 år. Det hele skyldes nok ikke regeringen, så vi kan lige så godt høre om de erfaringer, der er. Så vil ordføreren sige fra det sted, hvor Konservative står, hvad det er, der har været den største hindring for, at den her vækst og fremgang ikke har kunnet lade sig gøre i 10 år?

Ordføreren.

Det er jeg fantastisk glad for at fru Annette Vilhelmsen spørger om, for vi er jo helt enige om, at der er masser af ting, man kan lære af den tidligere VK-regering.

Nu skal jeg bare remse lidt op: Man kan tage de seks regionale vækstfora med 1 mia. kr. om året til regionale erhvervsudviklingsaktiviteter; man kan tage erhvervspakken med bedre finansieringsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i hele landet; man kan tage Fornyelsesfonden; man kan tage »Grøn Vækst«-aftalen; man kan tage det forhøjede befordringsfradrag i yderkommunerne; man kan tage det særlige udkantstilskud for erhvervsskoler og gymnasier i yderområderne; og sidst, men ikke mindst, kan man også lige inden for de sidste 20 sekunders taletid tage vækstkautionsordningen, eksportlåneordningen, kom i gang-låneordningen. Og vil man have flere ordninger, kan vi bare mødes bagefter og tage en snak. Der er masser, man kan lære af den tidligere regering.

Fru Annette Vilhelmsen.

Det tror jeg gerne. Problemet er bare, at det ikke har virket. Vi kan jo se i den her redegørelse, at der ikke er flere, der har bosat sig der – undtagen på Ærø og få andre steder. Så man kan sige, at til trods for så mange initiativer, der er taget, er det alligevel gået den skæve vej. Så det synes jeg er en stor udfordring.

Så er der også en stor udfordring, som vi faktisk ikke har berørt så meget her i aften; det har jeg heller ikke selv gjort. Noget af det, jeg også synes er interessant, er – og det vil jeg gerne høre ordførerens bemærkninger til – hvordan vi sikrer os med hensyn til de folk, der rent faktisk bor i landdistrikterne, at vi anerkender, at de har valgt det, at de er initiativrige, at de kan selv. F.eks. har vi set på Langeland, at de gerne vil have sådan et hus, hvor de kan lave motion, og så bygger de et.

Så jeg tænker, at vi hele tiden har en balance med hensyn til at gøre det til, at landdistrikter er sådan nogle, der har det svært og skal hjælpes med alt. Det synes jeg bestemt ikke det er. Jeg vil gerne høre ordførerens bemærkninger til, hvordan vi laver en sund balance, så landdistrikterne også oplever den anerkendelse, der faktisk skal være, for de gør jo et kanongodt stykke arbejde.

Ordføreren.

Jamen det er jo rigtig interessant, for her er vi faktisk også meget enige, vil jeg sige til fru Annette Vilhelmsen. Og man må bare sige, at hvis ikke vi havde iværksat alle de her initiativer i den tidligere regering, havde man da fået et skævvredet land.

Altså, det, som er hele udgangspunktet for den redegørelse, vi står og debatterer i aften, er et Danmark i balance. Og hvis ikke VK-regeringen havde taget alle de initiativer – alle de pragtfulde initiativer, som blev sat i verden – kunne man jo godt have talt om et Danmark i ubalance. Det gør vi heldigvis ikke, for det har man heldigvis fået afbødet.

Hvis jeg skal nævne bare ét område, hvor jeg mener at man burde sætte ind, og som jeg mener at ministeren burde have med, hvis han på et tidspunkt har tænkt sig at formulere en strategi for landdistrikterne, så skal det være at skabe bedre lånemuligheder. Både ordføreren og jeg har jo været på Ærø, vi har begge to været på Søby Værft og ved, at en af de helt store hurdler, en af de helt store udfordringer med hensyn til at skabe udvikling i landdistrikterne er jo det, at man ikke kan låne, for så kan man ikke udvide sin forretning, og så er det svært at skabe vækst, og så er det svært at skabe arbejdspladser.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til den konservative ordfører. Så er det ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Jeg vil starte med at sige tak, fordi Folketingets partier har sagt ja til, at vi kunne debattere den her redegørelse. Jeg synes også, at debatten i dag i virkeligheden vidner om en meget fælles interesse for at få et Danmark i bedre balance.

Man kan altid diskutere konkrete initiativer – det skal jeg nok vende tilbage til – men jeg tror, vi har et fælles ansvar for at udvikle os herfra, hvor vi står i dag. Det synes jeg er en rigtig vigtig pointe, for man kan jo altid slå hinanden oven i hovedet med den ene ordning eller den anden ordning, og det kommer vi såmænd også nok til lidt senere i den her diskussion og debat.

Men vi har et fælles ansvar for at udvikle vores land og især vores landdistrikter, hvor udviklingen er gået skævt igennem de senere år. Vores redegørelse viser meget klart, at det endda er gået meget skævt, og der er ingen tvivl om, at den politiske debat og den opmærksomhed, vi i fællesskab har fået skabt her i Folketinget, betyder meget. Det er ikke kun de beslutninger, der træffes i mit ministerium eller i regeringen, der har betydning for den udvikling, det er også, hvad der sker ude i vores kommuner, og det handler om den fokus, vi kan sætte på det. Er der noget, politikere er opmærksom på, så er det de steder, hvor der er opmærksomhed på det i pressen og andre steder.

Men det vigtigste er, at den her debat jo har betydning for rigtig mange danskere. Der bor rigtig mange mennesker ude i vores landdistrikter og yderområder, eller hvad vi nu skal kalde det. Det er deres liv og deres bosætningsforhold, som er i centrum for debatten, og det synes jeg vi skal huske på.

Til dem, der mener, at en minister kun kan kritiseres for det, der sker lige præcis på ens eget ministerområde, vil jeg gerne sige, at regeringen jo er et kollektiv. Når jeg havde fat i en Venstreminister eller en konservativ minister eller en anden minister fra den tidligere regering, var det sådan, at man svarede for regeringens politik, og det gør jeg selvfølgelig også. Og når vi omtaler en række initiativer, der er sat i værk på tværs af regeringen, så er det jo, fordi man har fået en minister, der har fokus på det, og som også i samarbejde med øvrige ministre skaber udvikling og har folk siddende med i de baggrundsgrupper i de forberedende udvalg, der skal sidde på tværs af ministerierne. Det synes jeg man glemmer lidt, for det er vigtigt at vurdere regeringen som et kollektiv.

Som ham der Søren Kierkegaard, der engang for mange år siden rendte rundt i København, sagde, så er sandheden altid konkret. Der synes jeg, at diskussionen om udligningsreformen viser, at når det kommer til stykket, er der nogle stykker, som måske ikke helt kan stå ved de fine ord, som man gerne vil sige om landdistrikterne. Men lad os vende tilbage til det.

Vi er altså et kollektiv, der arbejder sammen for et Danmark, der hænger sammen, og det synes jeg også er blevet fastslået i dag. Hvad enten man bor på landet eller i byen, skal der være nogle fornuftige og rimelige vilkår for et godt liv. Jeg er sikker på, at dem, der har bosat sig på Ærø, godt ved, at de ikke bor i Odense eller København. De ved også godt, at der er nogle helt særlige forhold med færgefart osv., der gør sig gældende. På Ærø har man dog endnu stadig fire færgeruter som et af de få steder, men rigtig mange færgeruter bliver jo diskuteret meget.

Det er klart, at de vilkår og de muligheder ikke kan blive ens, og jeg synes tværtimod, at vi skal holde fast i den forskellighed og de geografiske særegenheder, som skaber de lokale kvaliteter. Det er jo det, landdistrikterne og vores yderområder byder på. De har nogle helt særlige kvaliteter, som jeg også synes vi skal sætte fokus på. De skal dyrkes og fremhæves, og hvis vi skal fremme bosætningen, tror jeg, at det er rigtig vigtigt med det, som på Fyn med et moderne ord hedder branding, og at man taler det op og ikke ned.

Det betyder ikke, at vi skal lukke øjnene for de udfordringer, der er, og derfor synes jeg, det er godt med en god debat, som vi har haft i dag. Jeg er slet ikke ked af debatten og diskussionen, for det sætter nemlig også fokus på nogle af de gode ting.

Med hensyn til redegørelsen skal jeg vende tilbage til formen, for der er nogle, der har kritiseret dens form. Det har jeg såmænd selv tidligere gjort, når den tidligere regering kom med redegørelser, men der er nogle særlige formkrav til det, og derfor er det heroppefra, man fremlægger sin vision eller sine synspunkter på den fremstillede politik.

Men Danmark er blevet skævere i de seneste år. Der er sket markante ting, og Danmark er jo ikke nogen undtagelse, men vi har i virkeligheden været lidt senere om at komme i gang med den store urbanisering, som vi har set ude i Europa og andre steder. Til gengæld er den eskaleret i de senere år, hvor man flytter mod de større byer, og det har antaget et omfang, som vi nok ikke har set, siden vi oplevede industrialiseringens barndom.

Jeg plejer at sige, at når vi fik Valby Bakke, var det, fordi jyder og fynboer bankede træskoene af, når de kom til København, og så fik vi bakken derude. Men det er jo rigtigt, at urbaniseringen virkelig har taget fart de senere år, og det er jo et tydeligt tegn på samfundsudviklingen. Alle fremtidsprognoser siger, at der vil komme endnu flere indbyggere i vores byer. København vokser med 1.000 om måneden i øjeblikket. Så det er en udvikling der fortsætter: Flere vil bo i byerne og færre på landet.

I mange år skete tilflytningen især til vores købstæder, og det var også der, hvor udviklingen skete med vores stationsbyer, men i dag er det særlig omkring København og de helt store provinsbyer som Aarhus, Aalborg og Odense, at tilflytningen sker.

Ud over den almindelige udvikling er der ingen tvivl om, at den krise, som Europa og især Danmark har været igennem, også har øget tilflytningen til byerne. Danskerne har været nødt til at flytte efter arbejde og efter uddannelse.

Ligeledes vil jeg pege på en enkelt ting, som har haft afgørende betydning for bosætningen, og det er kommunalreformen. Det kan der ikke herske nogen tvivl om. Mit ministerium havde op til landdistriktskonferencen i Esbjerg lavet en meget stor undersøgelse med Jørgen Goul Andersen i spidsen, og den viste, at det, der er helt afgørende, når man fraflytter et landdistriktsområde, er tabet af tryghed, og i takt med, at der er blevet længere til kommunekontoret, til sygehuset, til politistationen, ja, så er der tale om tab af tryghed; i øvrigt er der en ting, som undersøgelsen også viser betyder noget, og det er, når den sidste detailhandelsbutik forsvinder. Det er et resultat af bl.a. kommunalreformen, hvormed vi ønskede at få større og mere effektive enheder. Vi nedlagde demokratiske institutioner, og rigtig mange af dem, der tidligere var kommuner, har vi en stor opgave i at få op at stå, og jeg tror, man kan genkende det, uanset hvor i landet man kommer fra. Jeg så det selv i Holstebro, hvor Vinderup og Ulfborg jo ligesom føler sig identitetsløse, men hvor man har sagt, at faktisk mange af landsbyerne derude føler, at de har et godt fællesskab.

Vores land er blevet skævere de sidste år. Det må vi desværre sande.

Jeg vil godt, som jeg sagde, knytte et par kommentarer til formen på redegørelsen.

For det første blev der tidligere givet tre redegørelser – en regionalpolitisk redegørelse, en landdistriktsredegørelse og en redegørelse for de små øer. Nogle af dem kom en gang om året og andre hvert andet år. Jeg har bedt om at få lov til at samle dem i én redegørelse, og det vil jeg godt sige tak til Folketingets partier for, så vi kan komme her en gang om året og få den her debat og løbende følge op på det og se tingene i sammenhæng i forhold til den del af det. Samtidig har jeg på regeringens vegne sat fokus på det, jeg mener der er det vigtigste, nemlig det at skabe udvikling og vækst, arbejdspladser, uddannelse og bosætning, og det er også her nogle efterlyser visionen. Vores vision er at skabe udvikling, vores vision er at skabe vækst, vores vision er at skabe konkrete arbejdspladser, og at vi skal have fokus på uddannelse og vi skal skabe øget bosætning.

For det andet er det rigtigt, at redegørelsen jo er tung, når det gælder tal. Og jeg har prioriteret, at redegørelsen er fokuseret på de data, der giver et billede af forskellene i vækstbetingelserne på tværs af landet, og det kan vi jo bruge der, hvor vi sidder i vores parti og skal lave landdistriktspolitik og fremlægge vores visioner for regeringen, for det parti, man nu arbejder for, så man kan bruge tallene i forhold til at kunne se, hvad det er for et billede, der tegner sig af vores land, når vi kigger på forskellene i vækstbetingelserne, og det er klart en prioritering fra min side. Det er en prioritering, som skal give os et fælles afsæt for den drøftelse, vi også har i dag, om, hvor vi får vækst i alle egne af landet.

Redegørelsen skal jo også være en status, der giver et dækkende billede af mangfoldigheden og tilstanden i vores landdistrikter, og det primære formål skal ikke i sig selv være at afgive de nye politiske initiativer, dem skal man komme med herfra.

Måtte jeg så ikke lige nævne en ting, som jeg faldt over fru Mette Hjermind Dencker sagde noget om, og jeg skal nok vende tilbage til min redegørelse, men det var, at det, der sker på Skarø med tang, og det, der sker på Ærø med tilflytterhuset, er noget, man selv har taget initiativ til. Det er rigtigt. Men der er faktisk til det, der foregår på Skarø, Fejø, Anholt, Ærø, Bjørnø, Thurø og Bornholm, givet 700.000 kr. i LAG-støttemidler. Så det beviser, at hvis vi understøtter et lokalt initiativ, kan man også komme i gang med det.

Det er sådan set det, vi ønsker at understøtte, og med eksemplerne i redegørelsen er det bare for at sige, at det ikke er kommet fuldstændig af sig selv. Man har lavet en udviklingsplan, man har fået idéen til et projekt, og det er i virkeligheden det, som jeg forsøger at sige i dag. Vi kan lave rammerne, vi kan diskutere rammerne, og det gør vi glad og gerne, men i virkeligheden er det jo det, at der er nogle ildsjæle derude, som skaber udviklingen, og det tror jeg også vi drøftede på landdistriktskonferencen. Det var også det, der gjorde, at man i DJURS Wind Power gjorde en forskel i forhold til andre, og det var også derfor de fik Ildsjæleprisen. Må jeg ikke sige, at bosætningshuset på Ærø ikke er af LAG-midlerne, men at det er af byfornyelsesmidlerne, man har fået mulighed for at rejse det hus, og bare sige: De får ideen, der er muligheder for at søge midler, og der er faktisk gode muligheder, synes jeg.

Når jeg læser aviserne og ser nyhederne, synes jeg, at jeg i lang tid har fået det indtryk, at det var, og jeg vil næsten ikke sige det, men jeg gør det alligevel, og det var sådan noget som rådne bananer, det var ruiner, og det var sociale nomader, og uden for de større byer var det i forfald og opløsning, og det billede kan medierne godt lide at tegne, men sådan forholder det sig heldigvis ikke.

Jeg var her forleden i Holstebro, hvor fru Annette Lind er valgt, og jeg vil bare sige, at jeg blev imponeret over at se den udvikling, der sker i de landbyer, der har sluttet sig sammen, de har lavet fælles kulturhuse, befordret udviklingen, de dyrker fællesskabet og sikrer, at de unge kan komme til idræt. Jeg er meget imponeret over det fællesskab, der er rigtig mange steder. Jeg har besøgt godt og vel 50 steder i Danmark, fra Skagen i Nord til Gedser Odde i Syd og Rømø i Vest, og jeg blev mødt af et engagement og en fremgang også i egne af landet, hvor betingelserne ikke er de bedste. Og det har i hvert fald slået mig, at det er en succes der, hvor man måske har en mellemstor kommune, hvor man har en aktiv landdistriktspolitik, hvor man bruger landdistriktspolitikken i forhold til sin infrastrukturpolitik, i forhold til sin uddannelsespolitik og sikrer, at der er vækst i alle dele af kommunen. Jeg vil godt sige, at det er en succes i vores mellemkommuner og andre kommuner.

Derfor vil jeg også sige, at en af mine visioner er, at vi kan understøtte, at alle kommuner i det her land får en landdistriktspolitik. Vi arbejder på, som jeg sagde på landdistriktskonferencen, at lave et rejsehold, der kan komme ud at understøtte det, for når jeg kommer ud mange steder, står man med hånden fremme og vil gerne have penge – de står gerne med hånden fremme.

Nogle gange tænker jeg på, at vi også skal stille krav den anden vej. Kommunerne skal selvfølgelig også være aktive; de står for tildelingen af 80 pct. af de ressourcer, der bruges i forhold til vores borgere i det her land. Der skal vi selvfølgelig også bede dem om at prioritere. De steder, hvor jeg har set det er gået godt, har man en landdistriktspolitik. Man har knyttet det op på byrådet, og så er det organiseret på mange forskellige måder, men det er vigtigt, at man er villig til også politisk at tage sig af, at vi har nogle områder, som har nogle forskellige vilkår og skal behandles forskelligt, for at de kan få lige vilkår.

Der er selvfølgelig også problemer, og dem er jeg også blevet konfronteret med – dem kan man jo genfinde i de tal, der er i redegørelsen. Hvis jeg kigger redegørelsen igennem, vil jeg pege på de ting, som jeg synes sådan er hovedtendensen i den.

Demografien er skæv. Der er, som flere ordførere har fremhævet, mange ældre og få unge. De unge flytter væk for at tage en uddannelse og i virkeligheden kun få kommer tilbage. Generelt er uddannelsesniveauet lavere; der er særlig et stort underskud af højtuddannede derude i vores yderområder. Der er tabt mange arbejdspladser, og det er især sket inden for de primære erhverv. Det er altså de erhverv, som har været hovederhverv derude – det er industri, det er bygge og anlæg, det er landbrug, det er fiskeri.

Vi kan også se det af den analyse, som faktisk er kommet lige i dag fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Undersøgelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der er 264.700, der har mistet deres job i løbet af krisens første 2 år, og hvis jeg må tillade mig bruge et godt gammelt forslidt udtryk fra den tidligere statsminister, hr. Anders Fogh Rasmussen: Arbejdspladserne fossede på 2 år ud af landet. 264.700 arbejdspladser forsvandt i løbet af de første 2 år af krisen, det svarer til 13 pct. af de beskæftigede på landsplan. Og vigtigst af alt viser det i virkeligheden også, at det er Nordjylland, hvor en af ordførerne kommer fra, og det er Bornholm, der er ramt. Hver femte bornholmer og hver sjette nordjyde mistede arbejdet i krisens 2 første år.

Der er ingen tvivl om, at krisen ramte ekstra hårdt i en række af vores yderområder. Omvendt var krisen mere nådig på Sjælland og i Nordsjælland. Der var enkelte kommuner, hvor man mistede 6-7 pct. – det er også for meget – men i forhold til, at der i forvejen var en udvikling, har det ramt hårdt deroppe, og det synes jeg er tankevækkende.

Det er især kommunerne i vores yderområder, vi skal være obs på. Når vi går længere ned i tallene, kan vi se, at tendenserne i yderkommunernes landdistrikter er, at det særlig er her krisen kradser. I de såkaldte bykommuner og mellemkommuner er der i reglen hovedbyer – det var også det, jeg nævnte med Holstebro – der trækker væksten og arbejdspladserne, og i øvrigt er det tankevækkende, at de steder, hvor man har sådan et sted, sådan et centrum, sådan et vækstlokomotiv, smitter det af på de landdistrikter, der ligger i kommunen. Det tror jeg vi skal bruge i vores videre diskussioner om udviklingen af landdistrikterne. Og det viser, at kan vi styrke nogle centrale byer i vores områder, kan vi også være med til at skabe vækst i hele kommunen og dermed også i landdistrikterne. Jeg synes, at det er et vigtigt parameter, man kan drage ud af den her redegørelse.

Det andet er – og det er måske den overskyggende udfordring – at vi skal have skabt arbejdspladser. Vi skal have skabt vækst og fremgang, men arbejdspladser er helt afgørende. Det er en drøftelse, jeg synes vi skal tage også andre steder end her, men også her. Derfor har regeringen jo også, når jeg skal nævne regeringens initiativer – og husk nu på, at det er et kollektiv, vi er medlemmer af – fremlagt en 2020-plan, hvor vi lægger afgørende vægt på at få skabt 180.000 nye arbejdspladser. Det er helt afgørende, at vi igen får gang i vækst og uddannelse.

Derfor håber jeg jo, at de partier, som i dag måske ikke helt har taget ansvaret for, at der aldrig blev sat en vækstplan i gang, men satte udviklingen i stå, måske vil være med til, at vi også skaber vækst og fremgang med den 2020-plan, vi har fremlagt. Og lad os så for en god ordens skyld bare lige holde initiativerne, som er lavet, sammen. Jeg er enig med fru Mai Henriksen i, at teleforligsaftalen faktisk er underkendt, for det, jeg hører derude, er, at 10 megabit er rigtig vigtigt. Det er 6-6,5 mia. kr., der investeres frem til 2015, og det giver 99,8 pct. dækning af husstandene i vores kommuner. Det er rigtig godt i forhold til, hvordan man er dækket i dag.

Det andet er energiforliget. Det er rigtigt, at jeg var på besøg i Holstebro på et bioethanolværk med en investering på over 4 mia. kr. Det er et biogasanlæg, der er derude, og det er en rigtig vigtig ting. Det er noget, der giver fremgang og vækst, især i vores landdistrikter, hvor også en række af vores vindmølleproducenter ligger, og der er ingen tvivl om, at de ændrede vilkår for at få solceller på taget osv. vil skabe vækst og fremgang.

Derudover er der en udligningsreform. Den har været diskuteret meget, og som jeg nævnte før: sandheden er jo altid konkret. Når det kommer til stykket, vil man så? Så kan man diskutere om det ene og det andet, men det er sådan, at der generelt flyttes fra større byområder ud til landdistrikterne, og det er iøvrigt sådan, at det er efter nogle objektive kriterier fra den tidligere regerings kommission, der har siddet og kigget på det her. Der er ingen tvivl om, at de kommuner, som var tiltænkt at få lidt mere her, er kommuner, som har fået nogle større sociale udfordringer.

Jeg har forstået, at Venstre mere er gået i solidaritet med De Konservative, end fordi de ikke har lyst til at være med ved bordet. Jeg håber og vil opfordre til, at man kommer til bordet igen, og så lad os tage den forhandling! Men lad os gøre det med det sigte, at der er nogle store udfordringer på Lolland og på Langeland, som vil få et løft her, så vi kan være med til at løfte den del af det og ikke bare fortaber os i almindelig partipolitik og taktisk politik.

Vi har også gjort noget – og det var også noget af det, fru Mai Henriksen diskuterede – i forhold til finansieringen, og jeg medgiver, at krisen har været hård i forhold til finansieringen. Vi har tidligere her i salen diskuteret realkreditten osv., og der har vi jo i fællesskab lagt et pres, og vi har, vil jeg sige til fru Mai Henriksen, lavet den særlige udviklingspakke – bankpakke V, som vi kalder den. Den har fru Mai Henriksen fuldstændig glemt i sin oplæsning, men den pakke tager jo særligt hånd om de mindre banker og landbrugets problemer. Det er jo noget, vi har gjort i fællesskab, og den giver faktisk også mulighed for at understøtte væksten derude.

Derudover er vi i gang med at indgå vækstaftaler med regionale vækstfora, og det tog fru Mai Henriksen ligesom æren for tidligere. Man må sige, at det er et EU-initiativ, men det er et fælles initiativ, og der kan vi godt målrette væksten yderligere, og jeg vil også sige, at mange regioner gør det rigtig godt.

Så er det, man skal lytte efter, for det har jo været hovedspørgsmålet fra De Konservatives side i dag: Hvad er det for nogle initiativer, regeringen har taget? For det første har vi, som jeg har sagt flere gange, målrettet de 130 mio. kr., jeg har i LAG-midlerne, mod vækst og udvikling. De skal i højere grad understøtte væksten, de skal samarbejde med de regionale vækstforamidler. Det er også derfor, at jeg sidder med og forhandler sammen med erhvervs- og vækstministeren på det område.

Vi har forenklet ansøgningsproceduren. Det er nu aldrig nemt, når det er EU, der giver tilskud, men vi har forenklet det, og vi mener ikke, at man frivilligt skal bruge kræfter på bureaukratiske ansøgningskrav.

Derudover har vi fokuseret på overvågning af udviklingen med fokus på vækst og bosætning – det er redegørelsen bl.a. et udtryk for. Derudover har vi lavet en best practice-database på ministeriets hjemmeside. Derudover har vi – og det er mig uforståeligt, at Venstre var ude at skyde det ned – øremærket en større del af områdefornyelsesmidlerne og bygningsfornyelsesmidlerne i mit boligministerium med 75 mio. kr., i øvrigt med 60 pct. refusion, altså en større refusion, end der var. Jeg håber, at Venstre fortryder den udmelding og vil være med ved forhandlingsbordet, når vi åbner for den diskussion, for det er jo blivende midler. Man skal huske på, at nedrivningspuljen og indsatspuljen, som den hedder, jo kun varer i 2 år; den var ikke videreført på finansloven.

Så var der en diskussion om, at Venstre havde stillet et ændringsforslag om at videreføre nedrivningspuljen med 100 mio. kr. Man skal bare huske på, at forslaget var fuldstændig uspiseligt, for man ville tage fra syge mennesker under Forebyggelsesfonden og give til ruiner – altså tage fra syge og give til ruiner. Der vil jeg godt have lov til at sige, at det for mig at se er uspiseligt – det er også usmageligt i øvrigt, ifølge min mening.

Jeg har udsendt en vejledning til kommunerne, nærmest en boligpakke i forhold til nedrivning, og har sat fokus på, hvordan man kan kondemnere boliger. Jeg har støvsuget mit eget ministerium for yderligere midler til nedrivning i forhold til uforbrugte tilsagn – de ryger retur, så vi kan sætte folk i arbejde.

Vi arbejder med at sætte Låsby-Svendsen og andre slige typer på plads ... jeg troede, jeg havde en halv time. ( Anden næstformand (Søren Espersen): 20 minutter). Undskyld, så har jeg disponeret forkert. ( Anden næstformand (Søren Espersen): Et par minutter ekstra, det er fint). Der står ellers 30 minutter i den redegørelse, jeg har dernede. ( Anden næstformand (Søren Espersen): Det er 20 minutter ved en redegørelse. Jeg er nødt til at holde mig til den her mail. Tag et par minutter ekstra). Tak for det. Og undskyld, det skulle jeg selvfølgelig have spurgt om ( Anden næstformand (Søren Espersen): Altså, det ligger fast, at det er 20 minutter, men jeg har været så generøs at ... ) Fint, tak, jeg skal ikke diskutere det yderligere. Det kan også være mig, der har set forkert ... Vi gør det med boligpakken, at vi sætter ind over for sociale nomader. Jeg tror, at det er helt afgørende, at vi nu giver mulighed for at indklage de her typer – det er ikke til at bære at se de her familier.

Vi er ved at undersøge, som det har været diskuteret, om vi kan fravige kravet om bopælspligt og helårsbeboelse, og så har der været noget diskussion – ikke så meget dag – om visionsgruppen. Jeg synes, den har været med til at sætte debatten.

Jeg skal afslutningsvis samle op, og så vil jeg gerne kommentere det, man spørger ind til – jeg beklager, at jeg har overset, at der er 20 minutters taletid. Der vil jeg gerne sige, at der er en lang række ting, vi skal være opmærksomme på, men hovedoverskrifterne er: Urbaniseringen har taget fart, landet er blevet mere skævt. For os er udfordringen at understøtte vækst og skabe nye arbejdspladser. Jeg har redegjort for, hvilke initiativer vi har taget på tværs, og hvad jeg har gjort. Jeg vil godt sige, at jeg har det lidt som i den gamle arbejdersang: Vi gør det dag efter dag, vi gør det i tag efter tag.

Så er jeg overrasket over, at der er nogle, der mener, at vi ikke har gjort noget. Nu har vi bevist, at vi har gjort det, og jeg glæder mig til diskussionen og debatten. Men opfordringen er, at vi alle sammen påtager os et fælles ansvar for det.

Jeg har nu studeret de hellige skrifter, og det viser sig altså, at det, der er ½ time, er fremsættelsen, altså hvis ministeren havde en mundtlig fremsættelse. Nu har vi jo fået en skriftlig fremsættelse og redegørelse. Men til det, der hedder forhandlingen, har ministeren 20 minutter.

Jeg beklager. Det er mig, der har misforstået det.

Jamen det er jo også rart nok for mig lige at få det repeteret. Tak.

Så er det fru Birgitte Josefsen for en kort bemærkning.

Det er jo rigtigt, at regeringen er et kollektiv, men et kollektiv fungerer jo ikke, hvis ikke alle led i kæden er stærke. Og skal vi blive i den terminologi, er det jo så også sådan, at en minister er en tjener. Så det vil sige, at ministeren skal levere varen over for Folketinget.

Derfor vil jeg meget gerne spørge landdistriktsministeren, hvor den handleplan og de konkrete initiativer fra ministerens eget ministerium bliver af. Ministeren har lovet dem indtil flere gange.

Ministeren.

Jeg har faktisk lige redegjort for det. Jeg kom lidt hurtigt ud af det sidste, men det er faktisk sådan, at jeg har remset en lang række initiativer op: LAG-midlerne; forenklet ansøgningsprocedure; overvågning af udviklingen; best practice; områdefornyelsesmidlerne, hvor Venstre meldte sådan lidt mærkeligt ud – det kan være, at jeg kan få en tilbagemelding på det – om de 75 mio. kr., vi øremærker, så de kan bruges ude i landdistrikterne; vejledning til kommunerne om nedrivning, for embedsmænd har støvsuget området; bolig i forhold til de sociale nomader og Låsby-Svendsen; bopælspligt i helårshuse; visionsgrupper osv. Jeg synes faktisk, at vi er kommet langt på 6 måneder. Og så er der de tværgående initiativer, hvor vi jo også har været med på en lang række ting. Så jeg synes faktisk, at vi er nået langt. Vi er kommet et godt stykke. Vi skal selvfølgelig videre.

Fru Birgitte Josefsen.

Jeg har lidt ondt af ministeren en gang imellem, for det er jo svært at være minister i et ministerium, der tilsyneladende ikke har nogen helt selvstændige beføjelser. Så når jeg kigger på den her redegørelse, ser jeg, at alle de ting, der er listet op i redegørelsen, jo er initiativer, som er taget i andre ressortministerier. Og så er det jo rigtigt, at LAG-området er blevet lagt over i Landdistriktsministeriet, men det skal jo også forhandles sammen med andre. Så jeg vil stadig væk gerne høre, hvilke helt konkrete initiativer der er kommet eller vil komme fra landdistriktsministerens ministerium og ministerområde.

Ministeren.

Jeg ved ikke helt, om fru Birgitte Josefsen hører så godt, men jeg har lige remset dem op for to minutter siden. Nu vil jeg ikke remse dem op en gang til. Min tale kan jo også findes på nettet efterfølgende.

Men jeg vil godt sige, at der jo er en lang række af de initiativer, som er blevet taget tidligere, og som eksisterer nu. Det er såmænd det ene. Det andet er, at vi jo i regeringen har sat fokus på vækst, job og uddannelse. Og som jeg sagde, er det også vores vision at fastholde det, efter at arbejdspladserne jo under den tidligere regering fossede ud. Der er de tværgående initiativer, vi har taget, helt afgørende, og så en understøtning fra mit område med LAG-midlerne, med landdistriktspuljen, med at få ruinerne revet ned. Det er med en blivende bevilling og ikke bare en 2-årig bevilling, som forsvandt ud af finansloven. Og sådan kunne jeg blive ved. Vi har faktisk taget rigtig mange gode initiativer. Men læs nu talen, så når vi nok videre.

Fru Mette Hjermind Dencker for en kort bemærkning.

Jeg vil sige tak til ministeren for en glimrende redegørelse, og det var også rart at høre ministeren fortælle om LAG-midlerne. Der skal ministeren jo også huske på, at de 700.000 kr., der går til LAG-midlerne, jo hverken er den nuværende regerings opfindelse eller noget, som regeringen har forbedret. Derfor vil jeg også godt høre – lidt i tråd med det, fru Birgitte Josefsen spurgte ministeren om – hvad ministeren helt konkret vil gøre.

Her har jeg også et konkret spørgsmål, for noget af det, der ligger os på sinde – og som ingen af os ordførere faktisk har talt om i talerne – er økologi. Derfor bliver jeg så glad, da jeg så, at der den 7. maj 2010 kom et udspil fra SF og Socialdemokraterne om, at SF og Socialdemokraterne gerne ville give 75 mio. kroner millioner til omlægning til økologisk landbrug. Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om, hvornår vi kan se frem til at opleve det.

Ministeren.

For det første synes jeg bare, det var et godt eksempel, da fru Mette Hjermind Dencker nævnte de eksempler på initiativer, der er taget derude. Jeg er fuldstændig enig i, at det er ildsjælene, vi skal understøtte, og jeg er rigtig glad for, at de her LAG-midler eksisterer – både fiskeri-LAG'en og den anden LAG. Og så er jeg – undskyld jeg siger det – sådan set ligeglad med, om beslutningen er taget under den tidligere eller den nuværende regering, men det beviser bare, at de midler, der ligger i LAG'en, og som nu overføres til mit ministerium, understøtter lokale ildsjæle, som kan gøre noget. Og i forhold til hvordan man ellers bruger støttemidler, får vi rigtig meget for pengene. Det er bare for at eksemplificere det, og nu fik jeg lige tallene fra mine embedsmænd, som jo er med i salen i dag, så det var det ene.

Det andet er, at i forhold til den grønne omstilling er det jo fødevareministeren, der arbejder med det område, og der synes jeg, man skal stille et skriftligt spørgsmål til det. Jeg synes også, det er et godt initiativ, så i forhold til den del af det er jeg enig i det.

Fru Mette Hjermind Dencker.

Jeg anerkender, at ministeren sidder på et område, der kan være lidt svært i og med, at det at være minister for landdistrikterne går ind over en masse andre ressortområder, herunder også Fødevareministeriet og Trafikministeriet.

Men jeg har dog et ønske om, at ministeren alligevel vil løfte sløret lidt for, hvad ministeren helt konkret vil gøre for dem i yderområderne. Her kan jeg også nævne et eksempel fra det samme udspil tilbage i maj 2010, hvor ministeren også ønskede, at der skulle være en udkantskommisson, som skulle sikre en regional udvikling og vækst i offentlig service, samt at yderområderne ville få en positiv befolkningstilvækst.

Det er vi jo sådan set i Dansk Folkeparti helt enige med ministeren i, men vi kan dog se langt efter den udkantskommission. Hvis ministeren endelig skulle fremsætte den, så tror jeg også, han er blevet lidt klogere siden 2010 og ville bruge et andet ord. Men hvornår kan vi se frem til det?

Ministeren.

Det er jo ikke så ringe at blive klogere – det skal man huske på. Og man skal huske på, at det var et udspil, der var, før vi kom i regering. Vi fik jo ikke et flertal sammen med SF. Det ville vi gerne have haft, men nu har vi et godt samarbejde med De Radikale, og så er det regeringsgrundlaget, der gælder. I stedet for at få en udkantskommission, som vi skrev dengang – det er jeg ked af, men sådan er det – så har vi faktisk fået en minister på området, og som borgmesteren i Tønder, som er Venstremand, har sagt, er han så glad for, at der er kommet en minister for landdistrikterne. Han sagde: Nu er der et sted, hvor jeg kan henvende mig, hvor man tager problemerne alvorligt, og han ved, at problemerne bliver båret ind i regeringen. Det er altså en Venstremand i Tønder, der har sagt det, og jeg kunne ikke være mere enig i det, han sagde i forhold til den del af det.

Jeg vil gerne sige, at det er sådan en myte, at vi ikke samarbejder. Vi arbejder på tværs, som vi har redegjort for. Vi har fokuseret LAG-midlerne, vi har gjort det, at vi har lavet »best practice«, vi har fokuseret vores områdefornyelsesmidler, og jeg håber, at Dansk Folkeparti vil bakke op, når vi siger, at nu giver vi altså 60 pct. refusion. Vi gør det på bygningsfornyelsen, og vi gør det i forhold til områdefornyelsen, og der håber jeg, at man vil være med. Der er også en lang række initiativer, som jeg ikke kan nå at nævne.

Fru Mai Henriksen for en kort bemærkning.

Så hvis det stod til S og SF, havde man fået sådan en kommission. Det er jo interessant, for dermed har ministeren jo lige sagt, at det er De Radikale, der blokerer for sådan en kommission. Men jeg er glad for, at ministeren er blevet klogere.

Jeg vil dog lige tage fat i det sådan lettere nedladende svar, som blev givet til fru Birgitte Josefsen om, hvorvidt hun kunne høre eller ej. For jeg kan tilsyneladende heller ikke høre, og jeg har heller ikke kunnet høre ordentligt efter, tror jeg, i de tidligere debatter, der har været, hvor jeg netop har været tilbage for at nærlæse ministerens bemærkninger til, hvad det er, der kommer af strategier fremover. Og jeg må erkende, at jeg ganske enkelt ikke er blevet klogere på det.

Så jeg vil gerne spørge ministeren om det, og jeg skal måske bemærke, at ministeren skal svare. Jeg spørger ikke til eksisterende initiativer, jeg spørger ikke til noget, VK-regeringen har lavet, eller til, hvad der er blevet videreført, og jeg spørger ikke til initiativer, som er blevet skabt i andre ministerier, jeg spørger helt nøjagtigt til, hvad ministeren har sat i søen af strategi egenhændigt inden for sit eget område. Jeg håber, at spørgsmålet er klart, og jeg håber, at spørgsmålet er forstået, og at det er den ramme, der ønskes et svar inden for – egenhændigt.

Ministeren.

Tak. Det var nu ikke ment nedladende over for fru Birgitte Josefsen, men jeg havde lige remset dem op, og jeg gør det gerne igen, også for fru Mai Henriksen i forbindelse med den del af det.

Men det er faktisk sådan, at vi på mit område har diskuteret med KL, hvordan vi river nogle af de 51.000 boliger ned, der står derude, og som er kondemnerbare. Jeg har støvsuget mit eget ministerium for yderligere midler til nedrivning af boliger. Jeg har taget et initiativ, hvor vi forhindrer Låsby-Svendsen-typerne i at blive ved med at leje ud til sociale nomader – det er helt afgørende. Vi er ved at undersøge, hvordan vi kan fravige kravet om bopælspligt for danskere for at købe sommerhuse. Vi har nedsat en visionsgruppe. Vi har faktisk også gjort det, at vi har prioriteret og prioriterer midlerne til byfornyelsen, som jeg har redegjort for nogle gange. Vi har lavet en database, vi har sat forskning i gang.

Vi er kort sagt rigtig godt i gang med at fokusere i forbindelse med LAG-midlerne, vi er i gang sammen med regionerne med at fokusere på vækstforaområdet, så der er en masse ting, som vi har i gang, og det er ud over de tværgående initiativer, så jeg håber, at det var et tilfredsstillende svar.

Fru Mai Henriksen.

Jamen skal jeg forstå det sådan, at den strategi, som ministeren så iværksætter, handler om nedrivning af boliger og om at tage fat i kraven på Låsby-Svendsen-typerne og om at omdanne helårshuse til sommerhuse? Er det det, der er udgangspunktet for ministerens vision? For jeg hørte ikke meget mere end de tre punkter.

Vi kan jo høre, at selv Enhedslisten her i debatten i aften har bedt om en vision for området. Hvordan skaber man udvikling? Hvordan skaber man vækst? Hvad er de overordnede perspektiver? Ærlig talt, jeg synes, at det er tom snak.

Ministeren.

Det kan fru Mai Henriksen jo sige, hun kan sige, som hun ønsker, men der er da i hvert fald taget en lang række initiativer, som den tidligere regering ikke tog på området.

Så vil jeg bare sige, at vores vision er at skabe nogle af de job, som den tidligere regering mistede. 164.000 job mistede man de to første år af krisen, det var fantastisk, de fossede ud af landet, de forsvandt virkelig fra vores yderområder. Vi har lagt en vision frem om at skabe 180.000 nye arbejdspladser i de private erhverv. Der håber jeg, at De Konservative er at finde ved forhandlingsbordet. Vækst, arbejdspladser og uddannelse er helt afgørende, også for vores yderområder. Det er vores vision. Det er også det, jeg har sagt her i dag.

Hr. Esben Lunde Larsen for en kort bemærkning.

Tak for det. Det er jo chokerende, hvor lidt en minister har at byde ind med. Altså, når vi taler om udvikling, er der jo ikke nævnt et eneste udviklingsinitiativ endnu fra ministerens side. Der er talt om best practice, forenkling, vejledning om nedrivning og visionsgrupper. Der er ikke nævnt et eneste eksempel, som skaber reel udvikling.

Så henviser ministeren til, at man har fremrykket offentlige investeringer, at man har gjort dit og dat. Jeg vil spørge ministeren: Har ministeren ikke engang en praktisk løsning på at skabe vækst i de tyndt befolkede områder? Det synes jeg virkelig er trist at høre på.

Jeg vil gerne spørge ministeren helt konkret: Kan ministeren dokumentere, at der er skabt vækst i Holstebro, for ministeren har fremhævet Holstebro som sådan et vækstcentrum, der skaber vækst rundt om sig, og at det er den måde, vi skal arbejde på? Hvad er kriteriet for, at der er skabt vækst i Holstebro? Det må ministeren jo kunne dokumentere, når ministeren fremhæver, at Holstebro er sådan et vækstcentrum. Så helt enkelt: Hvad er kriteriet for, at Holstebro er blevet et vækstcentrum?

Ministeren.

Nu sagde jeg, at det er tankevækkende, når man kigger på redegørelsen, at de områder, hvor man har sådan en lidt større by eller en mellemstor by, faktisk er nogle af de områder, hvor man har et vækstcenter og er med til også at skabe vækst i vores landdistrikter. Det kan man se i Holstebro, og man kan se det i Næstved og andre steder i nogle af vores mellemstore kommuner. Det var måske tankevækkende i forbindelse med en del af den landdistriktspolitik, man skal tænke over. Det synes jeg i hvert fald.

Det andet er, at jeg sådan synes, at det er lidt underligt, at man ikke anerkender, at den her regering faktisk har lavet en lang række forskellige forlig. Vi forbedrer forholdene for etablering af bredbånd i vores landdistrikter, vi sætter fokus på vækst med 18 mia. kr., og jeg har så sent som i dag indgået en aftale på boligområdet med 4,1 mia. kr., som skaber tryghed for en masse håndværkere. Vi skaber renovering af rigtig mange almene boliger, også i vores landdistrikter. Vi flytter en masse penge ud.

Vi har faktisk skabt 33.000 flere arbejdspladser fra sidste år til i år for håndværkerne i Danmark, det er opgjort af Dansk Byggeri. Det er da bedre end at give dem understøttelse eller bede dem finde ud af, hvilken fugl de er, eller skrive fire ansøgninger om ugen, som de skulle under den tidligere regering.

Hr. Esben Lunde Larsen.

Jeg vil næsten anmode formanden om, om jeg kan få en ekstra kort bemærkning, for nu fik jeg intet svar på det spørgsmål, jeg stillede i min første bemærkning, nemlig helt konkret, hvad det er for et kriterium, der gør, at der er kommet vækst i Holstebro. Er det flere tilflyttere, er det et øget skattegrundlag? Hvad er det?

Man kan jo ikke stå her som minister og bygge sin landdistriktspolitik op på, at man skaber vækst via nogle vækstcentre, hvis man ikke samtidig kan dokumentere det.

Jeg kan oplyse ministeren om, at i en by som Ringkøbing, som også burde være et vækstcentrum ifølge ministerens terminologi, har ministeren og regeringen lige bidraget til at fjerne 43 statslige arbejdspladser. Er det for at understøtte strategien om, at disse vækstcentre skal skabe vækst i landdistrikterne?

Men jeg vil bare gå tilbage til det oprindelige spørgsmål, jeg spørger helt konkret: Hvad er det, ministeren bruger som målestok for at sige, at der er kommet vækst i Holstebro?

Ministeren.

Jeg tror, at hr. Esben Lunde Larsen sådan set ikke så gerne vil høre, han kører bare frem med sin egen retorik, og det skal han være fuldkommen velkommen til. Men det er faktisk sådan, også ifølge redegørelsen, at de steder, hvor man har en mellemstor by, hvor man har et center for vækst, har man også fået landdistrikterne med, og det kører bedre der end der, hvor man ikke har en tilsvarende mellemstor by, som ligesom kan generere noget vækst og nogle arbejdspladser.

Det var sådan set det, jeg sagde stille og roligt, og det kan man dokumentere. Og der er hr. Esben Lunde Larsen velkommen til at kigge i redegørelsen, at se i den igen. Han er også velkommen til at stille et skriftligt spørgsmål.

Men det er det, vi kan se ud af redegørelsen. De steder, hvor man har en mellemstor by, hvor man kan generere vækst, smitter det også af på landdistrikterne, når man så samtidig har en god landdistriktspolitik, hvor det er koblet op på kommunerne. Det behøver jeg ikke være polemisk om, for det er det, der fremgår af redegørelsen.

Der er ikke flere bemærkninger. Mange tak til ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen sluttet.