Spm. nr. S 2051

5) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Nikolaj Villumsen (EL):

Mener ministeren, at det er fair over for den danske befolkning at tilslutte Danmark til finanstraktaten uden en folkeafstemning, selv om EU-Domstolen med traktaten vil kunne idømme Danmark en straf, hvis der i EU ikke er tilfredshed med den budgetlov, som vi forpligtiger os til at vedtage?

Hr. Nikolaj Villumsen for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Spørgsmålet lyder således:

Mener ministeren, at det er fair over for den danske befolkning at tilslutte Danmark til finanstraktaten uden en folkeafstemning, selv om EU-Domstolen med traktaten vil kunne idømme Danmark en straf, hvis EU ikke er tilfreds med den budgetlov, som vi forpligter os til at vedtage?

Ministeren.

Jeg ved ikke, om der konkret sidder en fuldmægtig eller en kontorchef og arbejder på det i dette sekund, men jeg kan sige, at i de her dage er Justitsministeriet i gang med en vurdering af, om Danmark kan tilslutte sig finanspagten, uden at der er tale om suverænitetsafgivelse. Og det er jo klart, at det er helt afgørende for spørgsmålet om, om der skal være en folkeafstemning, eller om der ikke skal være en folkeafstemning. Det giver forhåbentlig helt sig selv.

Hvis en tilslutning til finanspagten kan ske uden suverænitetsafgivelse, ja, så ser jeg heller ikke nogen grund til, at vi har en folkeafstemning. Så må det være op til os – spørgeren, jeg selv og vores kolleger – at tage det ansvar og træffe beslutningen. Det giver sig selv, at en dansk tilslutning til finanspagten vil ske med en hundrede procents anerkendelse af euroforbeholdet. Derfor må jeg sige, at den problemstilling i hvert fald ikke er relevant i spørgsmålet om, om der skal være en folkeafstemning, eller om der ikke skal være en folkeafstemning.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Altså, jeg synes jo, at det er lidt mere kompliceret end som så. Det er klart, at vi skal kigge på, hvad Justitsministeriet vurderer, men vi taler jo om en traktat, hvor EU-Domstolen vil kunne give Danmark en bøde på 1,7 mia. kr. – det er det, jeg har forstået det er blevet udregnet til – hvis man ikke er tilfreds med den budgetlov, vi forpligter os til at vedtage.

Det er jo altså nyt, at folkestyret kan idømmes en bøde, hvis der er nogen, der ikke er tilfreds med de beslutninger, der bliver truffet i den her sal. Og lige meget hvad Justitsministeriet mener, tror jeg, at der er rigtig mange danskere, der mener, at det er en ny situation, og at den vil de da egentlig gerne høres om. Så hvorfor er det, vi ikke kan have den debat? Det ville sikre, at vi kunne have en god, folkelig debat, så folk måske også ligefrem forstod, hvad det er, vi er ved at tilslutte os. Det er ikke sådan, at der har været lang tid til at diskutere det her i, modsat sitationen i forbindelse med mange af de andre traktater, som Danmark har tilsluttet sig, når det gjaldt EU-politikken.

Ministeren.

Jamen nu synes jeg jo, at det her ligner en debat, og i morgen er der en høring om finanspagten. Og jeg håber også, at vi får en forespørgselsdebat her i Folketingssalen, for jeg synes, at det er meget vigtigt, at folk kan følge med i, hvad deres politikere siger, hvad det er for nogle argumenter, som bliver bragt ind i debatten, og hvordan man håndterer det her.

Lige præcis spørgsmålet om bøder forstår jeg faktisk ikke helt hvorfor er så centralt, for sådan som jeg er oplyst om sædvane eller EU-Domstolens gøren og laden, er det allerede i dag sådan, at hvis et land ikke efterlever EU-Domstolens afgørelser, hvad angår at overholde traktaten som sådan, kan man blive idømt en bøde, dermed også være sagt, at det sådan set ikke rigtig har noget med finanspagten at gøre.

Det, der til gengæld er fuldstændig åbenlyst, er, at de sanktioner, som hører til eurogruppens måde at fungere på, er Danmark helt undtaget fra. De kommer sådan set ikke os ved, for vi er ikke noget euroland, vi har et forbehold. Det andet er, som jeg har forstået det, en måde, som traktaten fungerer på allerede i dag, nemlig at Domstolen kan idømme bøder, hvis man ikke efterlever dens afgørelser.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Det er jo rigtigt, at der er flere elementer i denne finanstraktat end bare bøderne, og det, der vel er helt grundlæggende i den traktat, er, at vi binder os til at føre en særlig økonomisk politik. Det er jo sådan i Danmark, at vi har stemt nej til at være en del af euroen, sådan at vi selv kan bestemme vores økonomiske politik, og med hensyn til lige pludselig at afskrive sig muligheden for f.eks. at vælge en investeringsvej ud af krisen og i stedet binde sig til at vælge en sparevej, så har vi jo haft et folketingsvalg, der lige præcis handlede om det, og hvor man valgte en regering, der ville investere sig ud af krisen. Derfor synes jeg da, at det er relevant, at befolkningen bliver hørt om, at vi afskriver den mulighed for fremover at kunne føre en politik, hvor vi investerer og skaber arbejdspladser.

Ministeren.

Jamen spørgsmålet er jo så også, om spørgeren har ret i, at det er det, der er sat til debat. Det kan godt være, at jeg ser alt for banalt på det, men for mig at se er finanspagten egentlig en ret enkel ting. Vi har sådan set igennem de sidste mange år i forbindelse med stabilitets- og vækstpagten lovet, at vi ville holde vores budgetter; vi ville i hvert fald ikke have et strukturelt underskud på under ½ pct., og vi vil ikke have et faktisk underskud på under 3 pct. Det har vi lovet og lovet, og gang på gang har vi skuffet. Danmark har jo sådan set sammen med 21 andre lande også en henstilling i dag.

Det, finanspagten gør, er, at den forpligter os, der gerne vil skrive under, til at sige: Alt det, vi har lovet, går vi nu hjem og vedtager i vores eget Folketing. For over døren ind til Folketingssalen står der, at med lov skal land bygges, og skulle respekten for EU være en lille smule flosset i kanten en enkelt tirsdag, har man til gengæld kunnet være sikker på, at et parlament, et Folketing, alle årets dage har hundrede procent respekt for den lovgivning, vi selv har vedtaget.

Derfor er det måske knap så vidtgående, ud over at det måske for nogle er vidtgående – her tænker jeg ikke på spørgerne – at vi nu beslutter os for faktisk at gøre alt det, vi har lovet, til virkelighed.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Jeg synes jo, det er fint, hvis man vil vedtage en budgetlov, og i Enhedslisten går vi heller ikke ind for at bruge penge, som ikke er der. Men det, som jeg synes er det lidt beskæmmende i det her, er, at der her er tale om en budgetlov, som man skal vedtage på en helt særlig måde, og at man får en bøde, hvis man ikke vedtager den på præcis denne særlige måde. Der er jo noget nyt i, at EU-Domstolen vil kunne komme og slå os oven i hovedet, hvis vi ikke binder os til at føre præcis den politik, som der nu står vi skal føre i den her eurotraktat eller den her finanspagt – man kan kalde den, hvad man vil. Det er, så vidt jeg har forstået, også sådan, at vi i dag bryder kravet om at have et strukturelt underskud, der højst er på 0,5 pct.; vi har, så vidt jeg er informeret, et strukturelt underskud, der er på 3,2 pct., fordi vi lige præcis har lavet en kickstart. Jeg er da i hvert fald af den overbevisning, at det ville være rart, hvis vi ville kunne lave en kickstart af økonomien, også efter den 1. januar 2013.

Ministeren.

Nej, det er faktisk sådan, at vi vil kunne lave kickstarten, så den er inden for den henstilling, som Danmark har fået, og det er noget, vi har været meget, meget omhyggelige med var sådan, for vi vil gerne have, at man har tillid til, at Danmark retter op. For det er så uncool at have et underskud, der er så stort, for det giver en gæld, som der så er nogen der skal betale tilbage. Dermed skal blot siges dette enkelte: Vi er inden for henstillingen. Vi har lavet kickstarten, fordi vi tror, man både skal have styr på sine finanser og man skal investere der, hvor man synes det giver mening, dels fordi det giver arbejdspladser, dels fordi det giver noget, som vi også har brug for, nemlig nogle bedre daginstitutioner, flere jernbaner, noget asfalt, eller hvad det nu kan være. Det er det ene, og så langt, så godt.

Det andet er, at det ikke er sådan, at finanspagten bestemmer, hvad det er for en politik, vi skal føre, men det gør vi. Det, som finanspagten gør, er, at den siger: Jer, der undertegner, gør nu det, som I har lovet; nu går I hjem, og så laver I en lov, der sådan set gør det til national lovgivning at holde det, I har lovet alle os andre i EU, ikke kun Danmark, men Tyskland, Frankrig og alle de andre lande, der vil være med. Og det, som EU-Domstolen forholder sig til, er ikke, hvordan vi vedtager det, for det er noget, vi vil vedtage, fuldstændig som grundloven siger det skal være, nemlig med tre behandlinger i Folketingssalen og med udvalgsbehandling, altså fuldstændig som vi plejer at gøre det.

Det, som Domstolen kan forholde sig til, er: Har de så gjort det? Hvis vi ikke har gjort det, kan vi få et forsøg til, og hvis vi stadig væk ikke gør det, kan det være, at der vanker en bøde. Men det er jo altså noget, som ligesom kun sker, hvis vi ikke gør det, vi siger vi vil.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Der var ikke tale om et svar, der var »uncool«. »Uncool« skal vel oversættes med »hot« eller sådan noget, skal det ikke? Der kommer hele tiden nye udtryk ind i vores sprog, også her i Folketinget.

Det næste spørgsmål er også stillet til økonomi- og indenrigsministeren af hr. Nikolaj Villumsen.