Spm. nr. S 2052

6) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Nikolaj Villumsen (EL):

Mener ministeren, at det er foreneligt med det danske euroforbehold, at EU-Domstolen med finanstraktaten tildeles kompetence til at idømme Danmark bøder, hvis den ikke finder vores kommende budgetlov tilfredsstillende?

Hr. Nikolai Villumsen.

Tak for det; det er cool!

Mener ministeren, at det er foreneligt med det danske euroforbehold, at EU-Domstolen med finanstraktaten tildeles kompetence til at idømme Danmark bøder, hvis den ikke finder vores kommende budgetlov tilfredsstillende?

Ministeren.

Som vi ser det, er det i fuld overensstemmelse med euroforbeholdet at underskrive finanspagten, for det er sådan set ikke noget nyt, det er ikke nogen ny ting, at Domstolen kan gøre det. Det danske euroforbehold består jo i, at Danmark ligesom de andre lande, der ikke er eurolande, ikke deltager i den fælles valuta. Vi har ikke euroen, og vi er heller ikke en del af det, der er i forhold til Den Europæiske Centralbank og den fælles pengepolitik samt enkelte dele af det økonomiske samarbejde; især det, der vedrører sanktioner, er vi ikke en del af. Det er ligesom noget, som eurolandene har for sig, og vi har vores måde at gøre tingene på. Så har vi herhjemme valgt at føre en fastkurspolitik og lægge os meget tæt op ad euroen, men det er vores valg, det er noget, vi har besluttet os for at gøre.

Spørgsmålet om sanktioner er derfor et spørgsmål, der er fuldstændig afklaret, for Danmark bliver ikke omfattet af nogen sanktioner i forbindelse med vores økonomiske politik eller i forbindelse med den måde, vi fører vores økonomiske politik på, men det er noget, der er et anliggende for eurolandene, det er noget, de har for sig selv. Der, hvor Danmark ville kunne bringe sig selv i en mindre flatterende situation, var selvfølgelig, hvis vi lod være med at gøre det, som vi nu gerne vil tilslutte os. Altså, hvis vi f.eks. gik ned og undertegnede finanspagten og derefter tog hjem, mens vi grinede hele vejen hjem og sagde, at det kan de godt glemme, så var det det, vi ville gøre. Men det er jo heller ikke det, vi planlægger at gøre. Det, vi planlægger at gøre, er sådan set at sige: Ja, vi vil gerne undertegne finanspagten, og så vil vi gøre det, som vi dermed lover, nemlig at gå hjem og fremsætte et lovforslag for Folketinget, altså på helt almindelig vis med udvalgsbehandling og tre behandlinger, som sådan set gør, at det bliver en national ting at gøre det, vi igennem masser af år har lovet i EU.

Det synes jeg egentlig et eller andet sted er o.k. og en måde at gøre tingene på, der er meget jordnær. Det var sådan set noget, som man egentlig også skulle tro var noget, som Enhedslisten, der, som jeg har forstået det, sagt lidt på jysk, ellers er noget tøvende over for Den Europæiske Union og dens gøren og laden, måtte kunne identificere sig med, så de kunne sige: O.k., det er fair nok, det kommer hjem i Folketinget, og så kan vi forholde os til det.

Her Nikolaj Villumsen.

Jeg er jo egentlig meget enig med ministeren, i forhold til hvad det er, som er forskellen på at være med i euroen og ikke at være med i euroen, altså lige præcis, at man ikke kan få sanktioner. Men hvis det så er, at man underskriver en traktat og derefter kan få den bøde eller sanktion, som det jo er, hvis man ikke derefter vedtager en tilfredsstillende lov, så ville det være min bedste overbevisning, at man så bryder med det, som den danske befolkning var ret sikker på ikke at kunne få, nemlig bøder af EU for vores økonomiske politik, vores økonomiske love.

Ministeren.

Der tror jeg at forskellige ting bliver kogt lidt sammen til sådan en lidt udefinerbar gryderet, for tingene er faktisk meget klart adskilte. Der er sanktioner, som eurolandene har med hinanden. Man kan sanktionere, hvis ikke der bliver ført en økonomisk politik, der ligger inden for de grænser, den nu skal ligge inden for. Og så er der de bøder, som EU-Domstolen kan idømme, hvis et land overtræder traktaten. Det er ligesom med os. Det har været en stor diskussion i Europaudvalget, at der kan være penge, man ikke får, hvis man overtræder traktaten. Men det er sådan set meget velafgrænset og meget veldefineret og er allerede i den traktat, som vi arbejder efter. Jeg tror, at det er § 273 eller noget i den stil, der gør, at det her er lovligt og i orden.

Det er jo bare for at sige, at der sådan set er to helt forskellige ting på spil. Der er dels noget, som eurolandene har for sig, og som vi ikke er en del af, fordi vi har et forbehold, dels det, der handler om at gøre det, man skal, og som er fuldstændig gængs og inden for skiven, fordi det er noget, som er kendt i forvejen. Det er med andre ord ikke nyt med finanspagten. Det er et forhold, som gør sig gældende, fordi man kan komme til at overtræde traktaten, hvis ikke man er omhyggelig. Og det vil jeg sådan set anbefale de fleste af være. Det er træls at blive slæbt for EU-Domstolen.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Jamen vi vil da alle sammen meget nødig for EU-Domstolen. Det vil jeg da ikke ønske for nogen af de flinke folk i denne sal. Men der er lige præcis det med at respektere forbeholdet. Altså, man tilslutter sig den politik, der er i euroen, nemlig følger eurolandenes politik, og man åbner op for, at man kan få en bøde, hvis man ikke gør det. Så kan det godt være, at man kalder det sanktioner, når det er eurolande, og bøder, når det er eurotraktatlande. Men essensen af det er vel, at man gør op med det princip, man har haft, og som jeg tror at vi, der stemte nej, eller prøvede at argumentere for et nej, og de danskere, der siden – det kan man jo se nu her – er ekstremt glade for at have stemt nej til euroen, er glade for at have, altså lige præcis at vi kan bestemme vores økonomiske politik selv.

Når man binder sig til at føre euroens politik, burde der så ikke være en folkeafstemning?

Ministeren.

Hvis vi gerne ville være et euroland, så kan vi holde en folkeafstemning om det, for vi har et forbehold. Heraf ses klart, at det slet ikke er det, der er på spil. Og jeg er ked af, at jeg helt åbenlyst udtrykker mig utrolig klodset, fordi det, vi i yderste fald kunne få en bøde for, var for ikke at lave en lov. Ikke for om vi fulgte loven eller førte en eller en anden eller en tredje økonomisk politik, men ene og alene det konstaterbare faktum: Har Folketinget vedtaget en lov, der skal sikre, at der er balance i budgetterne eller i hvert fald højst ½ pct. strukturelt underskud, hvilket i Danmark svarer til højst 3 pct.s faktisk underskud? Det er ikke et spørgsmål om at få bøder for vores økonomiske politik. Det er ikke et spørgsmål om at blive mere euroland, for det er et forbeholdsanliggende. Det her handler alene om i yderste fald at kunne få en bøde for ikke at have vedtaget en lov, men ikke for, om vi overholder loven, og ikke for den økonomiske politik, vi fører.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak. Kan ministeren ikke bekræfte mig i, at når vi taler om den lov, der skal vedtages, så skal den være af permanent og bindende karakter? Ideelt set skulle vi skrive den ind i grundloven. Det ved vi alle sammen er en meget langsommelig proces, og derfor har vi så fået lov til at gøre det på en anden måde. Men den skal være permanent og bindende i forhold til at binde sig til euroens økonomiske politik.

Ministeren.

Nej. Svaret er klart nej. Vi kan vedtage en helt almindelig lov. Jeg synes, at den lov, Folketinget vedtager, er almindelig og bindende, men jo ikke længere, end til et andet folketingsflertal måtte lave det om. Sådan er det jo. Hvis man vil binde fremtidige Folketing, må man gå ad grundlovsvejen. Det er den eneste måde, man kan binde fremtidige Folketing på, og det er derfor, at det er en grundlov. Den er så grundlæggende.

Men når det kommer til budgetlove, hvilket jo i øvrigt var foreslået af Socialdemokraterne allerede i »En Fair Løsning«, altså lang tid før der var tænkt på finanspagt, så er det en helt almindelig lov. Og det, som EU-Domstolen kan forholde sig til, er: Har de nu lavet denne lov, eller har de ikke lavet denne lov? Det, den skal sige, er ikke, at vi skal føre eurolandenes politik. Det er sådan set, at vi skal gøre det, som vi har lovet i forbindelse med stabilitets- og vækstpagten år efter år efter år, men som ikke engang helt er lykkedes dukselandet Danmark at leve op til. Vi har en henstilling i øjeblikket, fordi vores underskud alligevel er blevet for store. Derfor er det egentlig meget enkelt. Det her handler ikke om eurolandene eller eurolandenes politik, men det handler faktisk meget mere om os selv. Skulle vi ikke tage politikken hjem til Danmark og gøre det til national lovgivning, sådan at parlamentarikere kan holde regeringerne op på, om de nu gør det, de har sagt at de vil, i stedet for at det er, som det måske nogle gange er, en lille smule mere fjernt og diffust, hvad man har givet løfte om i europæisk sammenhæng?

Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er stillet til finansministeren af hr. Frank Aaen.