Kan ministeren se nogen fare for, at forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse foranstaltninger over for lande, der tillader ikkebæredygtigt fiskeri, med henblik på bevarelse af fiskebestande, og de sanktioner, det skal bruges til, kolliderer med flere internationale aftaler, da det først og fremmest har til hensigt at beskytte industrien i EU og ikke makrelbestanden?

EU kan næppe på baggrund af manglende enighed imellem kystlandene konkludere, at de påtænkte sanktioner relaterer sig til opretholdelse af makrelbestanden, jf. US shrimp-sagen og art. xx(g) GATT. Som helhed synes forslagets primære formål ikke at være at beskytte bestanden, men at beskytte industrien i EU. Forslagets baggrund i Lissabontraktatens art. 207, der vedrører handelspolitik, peger også i denne retning. I Canada, »Unprocessed Herring and Salmon«, bekræftede GATT-voldgiftsretten, at den pågældende lovgivning var i overensstemmelse med art. xx(g), såfremt den var »primarily aimed at the conservation of an exhaustible natural ressource to be considered as relating to concervation within the meaning of art. xx(g)«. Det er tvivlsomt, om EU vil kunne løfte bevisbyrden for, at en eventuel sanktion er »primarily aimed« imod at beskytte makrelbestanden. En nærliggende konklusion kunne derfor være, at rammeforslaget i virkeligheden er en skjult handelsrestriktion, selv om forslaget lægger op til, at sanktioner kun bør iværksættes, såfremt de er i overensstemmelse med xx(g) GATT.