Jeg står her med loven fra 14.
april 2011.
Den er altså knap et år gammel, blækket er knap tørt på den lov, som Dansk Folkeparti lavede sammen med Venstre og Konservative, og jeg kan nu forstå på hr.
Jørn Dohrmann, at den lov åbenbart er så sjusket, at man ikke mener, der kan forvaltes efter den.
Jeg kan også forstå, at man ikke synes, den lov, man selv lavede for lige omkring et år siden, tager hensyn til private.
Så må jeg bare spørge, hvad der er sket, om det er, fordi der har været valg, at Dansk Folkeparti lige pludselig synes, at loven skal laves om.
Jeg mener, at den lov, der ligger nu, er ganske striks.
Der skal være meget præcise kriterier for, hvornår kommunen kan nedklassificere.
Hvis der opstrøms ligger et stykke, der er kommunalt ejet, kan man faktisk heller ikke nedklassificere den nederste del.
Så der er en meget stor beskyttelse af borgerne på det her område, og det er meget få steder, kommunerne kan få lov til at nedklassificere.
Jeg synes måske nok, at det er fair nok, at kommunen et sted, hvor det hele er private interesser og det er en privatperson, der tjener pengene, så også kan sige:
Så er det også en privatperson, der skal vedligeholde vandløbene.