Spm. nr. S 3021

18) Til miljøministeren af:

Jørn Dohrmann (DF):

Hvordan vil ministeren sikre, at kommunerne ikke overdrager vandløb med skjulte fejl og mangler, som vil medføre urimelige omkostninger for de berørte borgere, når kommunerne nedklassificerer offentlige vandløb og overdrager vedligeholdelsen af disse til private?

Spm. nr. S 3021

18) Til miljøministeren af:

Jørn Dohrmann (DF):

Hvordan vil ministeren sikre, at kommunerne ikke overdrager vandløb med skjulte fejl og mangler, som vil medføre urimelige omkostninger for de berørte borgere, når kommunerne nedklassificerer offentlige vandløb og overdrager vedligeholdelsen af disse til private?

Hr. Jørn Dohrmann bedes oplæse spørgsmålet.

Hvordan vil ministeren sikre, at kommunerne ikke overdrager vandløb med skjulte fejl og mangler, som vil medføre urimelige omkostninger for de berørte borgere, når kommunerne nedklassificerer offentlige vandløb og overdrager vedligeholdelsen af disse til private?

Miljøministeren.

I lovgivningen er der meget stramme kriterier for, hvilke vandløb kommunerne kan nedklassificere til private vandløb. Det er stort set kun vandløb, som udelukkende tjener private formål for en begrænset personkreds. Vandløbene skal desuden være vedligeholdt i overensstemmelse med vandløbsregulativet ved overdragelsen. Reglerne blev så sent som i 2011 strammet af den tidligere regering med støtte fra Dansk Folkeparti.

Selv om vi står her med et sæt regler, som mange kommuner ikke bryder sig om, har jeg tiltro til, at de selvfølgelig overholder lovgivningen. Og jeg har derfor ikke nogen grund til antage, at vandløbene ikke er vedligeholdt efter reglerne, når de overdrages til borgerne.

Hr. Jørn Dohrmann.

Jamen så kan jeg jo forstå, at ministeren ikke tager sit arbejde med ligesom at se, hvad det er for nogle vandløb, kommunerne rent faktisk nedklassificerer, alvorligt. Lad os bare tage det vandløb, som løber fra Kolding kommune til Vadehavet. Her starter man med at nedklassificere det første stykke af åløbet, og så er spørgsmålet jo: Hvordan sikrer ministeren, at det her ikke har indflydelse på den store naturgenopretning, der har været i åløbet hele vejen ud til Vadehavet? Det kan også være nogle strækninger, som er rørlagt, eller som måske har lidt skade, da man jo ikke har set kommunen være ude at kontrollere i området de sidste 13-15 år.

Hvordan skal borgerne så sikre sig, at de ikke overtager et vandløb, som måske egentlig er skadet, og som vil betyde store omkostninger? Der er spørgsmålet bare: Hvordan sikrer ministeren, at de her borgere ikke bliver taget som gidsel, og hvordan vil ministeren sikre, at der ikke er for store mængder af kvælstof og den slags ting? Eller hvor går grænsen?

Miljøministeren.

Hvis man kigger i loven, kan man se, at de vandløb, der kan nedklassificeres, er vandløb, der er anlagt til særlige private formål. Det er vandløb, der primært tjener til afledning af vand fra private arealer og vandløb, der primært tjener til afledning af spildevand fra få ejendomme. Det vil sige, at det er meget skrappe regler, og de er alle sammen regler, der handler om, at de vandløb faktisk tjener nogle få menneskers private interesser.

Nu kan jeg jo så spørge i første omgang, hvorfor det er kommunen, der tidligere har skullet betale for de her vandløb, når det drejer sig om meget få private menneskers private interesser. Men vi har en klar lov i Danmark, og den skal selvfølgelig overholdes. Og mener man ikke, at loven er overholdt, så kan man selvfølgelig klage over det, og så er kommunen efter almindelige erstatningsretlige principper erstatningspligtig over for borgerne, hvis der foreligger mangler allerede ved nedklassificeringen.

Hr. Jørn Dohrmann.

Jeg synes, ministeren også skulle forholde sig til det med, hvad små vandløb er. Hvor mange borgere taler vi om her? Er det 2 borgere, er det 5 borgere, eller er det 500 borgere? Hvor går grænsen henne for, at det er private formål? Vi ved, at det nogle af de her steder også er afledning af f.eks. vand fra veje, som skal ledes væk fra det område. Så hvornår er det privat, og hvornår har det en offentlig interesse efter ministerens indstilling? Vi kan konstatere, at det her jo er et spareobjekt for mange kommuner, hvor kommunerne kan se, at de kan lægge nogle udgifter for vandløbsvedligeholdelse over på private hænder. Og der kan jeg så forstå, at det ikke interesserer ministeren ligesom at sikre, at vandet kan komme væk fra vejene, og så vil man bare putte det ind under, at det her er private formål, for så går det nok det hele.

Ministeren.

Jeg står her med loven fra 14. april 2011. Den er altså knap et år gammel, blækket er knap tørt på den lov, som Dansk Folkeparti lavede sammen med Venstre og Konservative, og jeg kan nu forstå på hr. Jørn Dohrmann, at den lov åbenbart er så sjusket, at man ikke mener, der kan forvaltes efter den. Jeg kan også forstå, at man ikke synes, den lov, man selv lavede for lige omkring et år siden, tager hensyn til private. Så må jeg bare spørge, hvad der er sket, om det er, fordi der har været valg, at Dansk Folkeparti lige pludselig synes, at loven skal laves om.

Jeg mener, at den lov, der ligger nu, er ganske striks. Der skal være meget præcise kriterier for, hvornår kommunen kan nedklassificere. Hvis der opstrøms ligger et stykke, der er kommunalt ejet, kan man faktisk heller ikke nedklassificere den nederste del. Så der er en meget stor beskyttelse af borgerne på det her område, og det er meget få steder, kommunerne kan få lov til at nedklassificere. Jeg synes måske nok, at det er fair nok, at kommunen et sted, hvor det hele er private interesser og det er en privatperson, der tjener pengene, så også kan sige: Så er det også en privatperson, der skal vedligeholde vandløbene.

Hr. Jørn Dohrmann.

Jo, men ministeren forholder sig ikke til, hvordan man sikrer, at kommunerne ikke overdrager de her vandløb med skjulte fejl og mangler. Det er det, spørgsmålet går ud på. Jeg kan forstå, at ministeren ligesom synes, at det er helt i orden, at man overdrager det hele til de private lodsejere. Jeg spørger bare en gang til: Vil ministeren ikke godt svare på, hvordan ministeren har tænkt sig at sikre, at de lever op til den lov, som blev vedtaget for ca. 1 år siden, i stedet for kun at tale udenom?

Ministeren.

Jamen jeg svarer gerne igen. Der ligger helt almindelige regler, der som alle andre love skal overholdes, og det vil sige, at har man fået noget med skjulte fejl og mangler, som kan bevises allerede var der ved overdragelsen, kan man melde det, og så kan man få erstatning efter almindelige erstatningsretlige principper. Så det er helt almindelig lovgivning i Danmark. Den skal naturligvis overholdes, og har der været skjulte fejl og mangler, gælder de almindelige erstatningsretlige principper.

Dermed er spørgsmålet sluttet. Tak til hr. Jørn Dohrmann.

Det næste spørgsmål er ligeledes til miljøministeren af fru Anni Matthiesen.