Nej, det finder jeg ikke paradoksalt.
Ved lovforslaget ønsker regeringen at understrege, at det ene og alene er op til domstolene at foretage en konkret vurdering af, om udvisning er mulig inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.
Det står jo på ingen måde i modsætning til, at der ikke er tilsigtet nogen ændring af domstolenes praksis i sager om udvisning af kriminelle udlændinge.
Som vi har været fremme med før, vil personer, der kan udvises efter de gældende regler, også fremover blive udvist.
Det paradoksale er her, at man vel godt kan sige, at det lykkedes hr.
Søren Pind i et speget forhandlingsforløb at bilde Dansk Folkeparti ind, at de kunne få en stramning af udvisningsreglerne som betaling for deres støtte til regeringens såkaldte 2020-plan.
Og derfor forstår jeg godt, at Dansk Folkeparti må føle sig godt og grundigt snydt, og jeg synes, at det nu vil være på sin plads, at hr.
Søren Pind gik til bekendelse og indrømmede dette dobbeltspil, som lå bag den tidligere integrationsministers, må man forstå, egenhændige indsats i at få skrevet loven, som den tidligere er skrevet.