Spm. nr. S 3188

8) Til justitsministeren af:

Karsten Lauritzen (V):

Er ministeren ikke enig i, at det er problematisk, at reglerne om aktindsigt og praksis på området reelt betyder, at journalister og borgere har bedre muligheder for at få udleveret f.eks. kommunikation mellem den danske regering og Kommissionen, end Folketingets medlemmer har, som det f.eks. er sket i sagen om lempelse af udvisningsreglerne, ikke mindst i lyset af regeringens øgede fokus på lovkvaliteten, som beskrevet i regeringsgrundlaget?

Spm. nr. S 3188

8) Til justitsministeren af:

Karsten Lauritzen (V):

Er ministeren ikke enig i, at det er problematisk, at reglerne om aktindsigt og praksis på området reelt betyder, at journalister og borgere har bedre muligheder for at få udleveret f.eks. kommunikation mellem den danske regering og Kommissionen, end Folketingets medlemmer har, som det f.eks. er sket i sagen om lempelse af udvisningsreglerne, ikke mindst i lyset af regeringens øgede fokus på lovkvaliteten, som beskrevet i regeringsgrundlaget?

Værsgo til spørgeren.

Tak. Er ministeren ikke enig i, at det er problematisk, at reglerne om aktindsigt og praksis på området reelt betyder, at journalister og borgere har bedre muligheder for at få udleveret f.eks. kommunikation mellem den danske regering og Kommissionen, end Folketingets medlemmer har, som det f.eks. er sket i sagen om lempelse af udvisningsreglerne, ikke mindst set i lyset af regeringens øgede fokus på lovkvaliteten, som beskrevet i regeringsgrundlaget?

Justitsministeren.

Som det er fremgået af min tidligere besvarelse, er der ikke tale om en lempelse af udvisningsreglerne. Det var bare for at slå det fast.

Så synes spørgeren at forudsætte, at aktindsigtsreglerne efter dansk ret giver journalister og borgere bedre muligheder for at få udleveret breve og andre dokumenter, der indgår i regeringens korrespondance med Europa-Kommissionen, end den adgang, som folketingsmedlemmer har. Denne forudsætning er imidlertid forkert. Sagen om ændringen af udvisningsreglerne, som spørgeren netop henviser til, er et godt eksempel på, at folketingsmedlemmerne har fået en videre adgang til indsigt i korrespondancen mellem Europa-Kommissionen og regeringen end den aktindsigt, der er blevet givet til journalister.

Når en journalist anmoder om aktindsigt i ministeriernes, herunder Justitsministeriets, korrespondance med Kommissionen i en verserende sag om dansk lovgivnings forenelighed med EU-retten, ja, så høres Kommissionen om, hvorvidt den har bemærkninger til udlevering af korrespondancen. Dette er den faste og sædvanlige praksis i sådanne aktindsigtssager. I overensstemmelse hermed hørte Justitsministeriet den 2. april 2012 Kommissionen i anledning af anmodning om aktindsigt fra Jyllands-Posten og dagbladet Information af henholdsvis den 1. og 2. april 2012 i korrespondancen mellem regeringen og Europa-Kommissionen om ændringen af udvisningsreglerne i sommeren 2011. Kommissionen svarede den 13. april 2012, at der efter Kommissionens opfattelse kunne meddeles aktindsigt i regeringens korrespondance med Kommissionen i denne sag. Kommissionen udtalte samtidig, at bilagene derimod ikke burde udleveres, da sagen fortsat befinder sig på undersøgelsesstadiet. Justitsministeriet gav herefter Jyllands-Posten og dagbladet Information aktindsigt i Kommissionens og regeringens breve om sagen, men der blev altså ikke givet aktindsigt i bilagene.

Lad mig tilføje, at også Retsudvalget anmodede om at få udleveret samme korrespondance, herunder bilagene, den 4. april i år, og i overensstemmelse med sædvanlig praksis oversendte Justitsministeriet derfor hele korrespondancen til Retsudvalget i fortrolighed. Baggrunden for, at Retsudvalget fik sendt hele korrespondancen i fortrolighed, var, at Kommissionen som sagt havde vurderet, at der ikke skulle gives aktindsigt i bilagene. Regeringens fremgangsmåde i den sag har derfor været helt i tråd med sædvanlig praksis.

Tak. Spørgeren.

Jeg spørger igen: Der blev stillet et spørgsmål – jeg tror faktisk, det var mig, der stillede spørgsmålet til justitsministeren – om man måtte få lov til at se korrespondancen. Der sker ikke noget i, jeg tror, det var en 2-ugers-periode. Samtidig søger journalister fra Information aktindsigt. Jeg tror sågar, at der i det brev, de pågældende journalister fra Information fik, står, at grundet, at der er søgt aktindsigt, har man spurgt Kommissionen, om man måtte udlevere det her brev. Det blev udleveret til journalisten, og så blev det efterfølgende – rigtig nok med bilag – oversendt til Folketinget. Man har altså en situation, hvor det de facto er sådan, at journalister på Information får nogle oplysninger før Folketinget.

Det er rigtigt, at justitsministeren så efterfølgende sender de selv samme informationer over til Folketinget og uddyber det med nogle bilag, der er givet i fortrolighed. Men faktum er, vil jeg sige til justitsministeren, at man har en situation, hvor justitsministeren først udleverer nogle papirer, som Folketinget har bedt om, til nogle journalister på Information, fordi de har begæret aktindsigt, og efterfølgende udleverer dem til Folketinget. Det må da være et principielt problem. Det må da være sådan, at justitsministeren beklager det meget over for Folketinget. Det må være sådan, at Folketinget informeres først og journalister efterfølgende, eller i det mindste simultant. Det må justitsministeren da have den principielle holdning til – så lang tid siden er det vel ikke, at justitsministeren ikke var minister, men en del af oppositionen her i Folketingssalen.

Ministeren.

Jeg finder ikke grundlag for at beklage noget som helst. Regeringens fremgangsmåde i denne sag har været helt i tråd med sædvanlig praksis.

Spørgeren.

Man må altså forstå, at sædvanlig praksis er, at journalister, der søger om aktindsigt, får udleveret papirer før folketingsmedlemmer, der lang tid inden har bedt om at få udleveret de selv samme papirer. Det er så den praksis, som justitsministeren er helt tilfreds med, når man ønsker at sætte fokus på god lovkvalitet.

Det må vel være sådan, at justitsministeren kan sige, at Folketingets ønske om at få indsigt i vigtige papirer, der har betydning for det parlamentariske arbejde, går forud for den aktindsigt, der gives journalisterne, eller at der i det mindste gives en simultan, altså samtidig, overlevering af aktindsigt og de informationer, som Folketinget har bedt om, i hvert fald når man er i en situation, hvor Folketinget har bedt om informationerne, før journalisterne har søgt aktindsigt.

Justitsministeren.

Som sagt er der intet at udsætte på regeringens fremgangsmåde i den her sag. Der er svaret på de spørgsmål, der er kommet fra Retsudvalget, og den her sag har derfor været helt i tråd med sædvanlig praksis. Derfor kan jeg ikke rigtig se, at der skulle være grundlag for at beklage noget som helst. Det her er håndteret i overensstemmelse med helt sædvanlig praksis.

Spørgeren. Værsgo.

Men kan justitsministeren så ikke bekræfte, at de pågældende journalister fra Information, der søgte aktindsigt, fik udleveret brevkorrespondancen, før Folketingets Retsudvalg fik udleveret korrespondancen? Det er et faktuelt spørgsmål, som justitsministeren da forhåbentlig kan svare på her, ellers kan vi selvfølgelig gøre det skriftligt. Men jeg vil bare spørge justitsministeren, om det ikke er rigtigt, at Folketingets Retsudvalg stiller et spørgsmål. Nogle journalister søger aktindsigt. Man vælger fra Justitsministeriets side at give aktindsigt og udlevere papirerne til journalisterne fra Information, og efterfølgende oversender man det så til Folketingets Retsudvalg. Jeg tror endda, der er adskillige dage imellem, at man gør de to ting. Er det ikke principielt et problem, også selv om det er sædvanlig praksis?

Justitsministeren.

Jeg må indrømme, at jeg her på stående fod har svært ved at kommentere på, hvad hr. Karsten Lauritzen tror om den her sag. Derfor vil jeg bare henholde mig til, at regeringens fremgangsmåde i den her sag har været helt i tråd med den sædvanlige praksis.

Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er til transportministeren fra hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti.