Spm. nr. US 80

Uanset hvad man mener om finanspagten, er vi vel enige om, at den får enorm betydning for den økonomiske politik i Europa, i Danmark, på kort sigt, på lang sigt, og at den virkelig er med til at lægge nogle spor for den økonomiske politik, herunder lægge det spor, som jo er helt tydeligt fra debatten, der har været i Europa, at man skal prioritere det, man kalder tilliden på markederne, altså at finansmarkederne har tillid til vores økonomi er vigtigere end det spørgsmål om at skabe beskæftigelse for dem, der er arbejdsløse, og i det hele taget sætte grænser for, hvordan den økonomiske politik udfolder sig.

Vi ser så for Danmarks vedkommende, at så skal finanspagten jo følges op med en budgetlov, som skal vedtages her i Folketinget, og jeg har læst finansministeren udtale, at det er den vigtigste lov i årtier. Så det er altså på EU-plan, der sker en voldsom forandring, præcisering af den måde, man synes der skal føres politik på i de enkelte lande, samtidig med at vi får den fulgt op i Danmark med en lov, som er den vigtigste i årtier.

Vi ved også, at den budgetlov, der skal vedtages i Danmark, skal kunne udsættes for afprøvning ved EU-Domstolen. Jeg går ud fra, at den senere tolkning af denne lov, eventuelle ændringer af denne lov, også skal afprøves ved EU-Domstolen. Det vil sige, at EU-Domstolen lige pludselig også kommer ind meget direkte i forhold til den økonomiske politik og vurderingen af den økonomiske politik i Danmark – uden nogen tvivl skelsættende for den økonomiske politik i Danmark.

Det er derfor, at jeg ikke forstår, hvorfor man ikke med det samme siger, at der skal være en folkeafstemning. Det er jo ikke et juridisk spørgsmål. Det er jo et politisk spørgsmål, om den danske befolkning synes, at det en god idé, at man på den måde lægger sporene for de kommende mange, mange års økonomiske politik i Danmark, og om det sker ved en folkeafstemning eller ved nogle partier i Folketinget, der på forhånd er enige.

Jeg vil også bare sige til sidst, at det jo viser sig, at det, der måske er det vigtigste i sådan en proces, er debatten, så alle forstår, hvad der sker, i stedet for at det bare er noget, der tromles igennem.

Ministeren.

Det sidste er jeg i hvert fald fuldstændig enig i, for jeg kan nemlig ikke genkende det, der sker i hr. Frank Aaens udlægning. Så derfor tror jeg, debatten er meget vigtig, og det er også derfor, jeg synes, det vil være godt at få en af de her meget store forespørgselsdebatter, som vi undertiden har her i Folketingssalen.

Det, der for mig at se er meget afgørende, er, at alle europæiske lande jo for længe siden sådan set har sagt, at de vil føre en ansvarlig økonomisk politik. Og ved hvert folketingsvalg i Danmark og valg i andre lande til deres parlamenter tager folk jo stilling til, at de stemmer for et parti, som fører en økonomisk politik, som de kan stå inde for. I den forstand er der en direkte forbindelse mellem vælgerne og os, der er folkevalgte, og den politik, vi så kan få gennemført.

Det, der er det nye ved finanspagten, er, at efter vi har haft en periode, hvor der blev de facto meget store underskud, altså hvor der virkelig blev brugt penge, forpligter landene sig sådan set til at holde de løfter, der er afgivet. Det synes jeg er en god ting, for så kan der blive ro og stabilitet og dermed også plads til vækst. For jeg deler fuldstændig spørgerens fokus på, at der skal skabes vækst og beskæftigelse. Det er jo en af grundene til, at det uformelle topmøde, som gjorde finanspagten færdig, først brugte mange timer på at diskutere, hvad der skal til, og hvordan vi kan få vækst og beskæftigelse tilbage på dagsordenen i Europa.

Dermed jo også sagt, at det er to sider af samme sag, for det her handler ikke kun om de finansielle markeder. Det handler også om forbrugernes tillid til den politik, deres politikere fører, og om virksomhedernes tillid til den politik, som deres politikere fører. Og den bedste måde at imødegå mistillid på er måske ved at vise, at man kan have tillid til, at vi sådan set sørger for, at den økonomiske politik er på sporet.

Hr. Frank Aaen.

Vi er altså enige om, at det, der sker lige nu, er skelsættende for den økonomiske politik i Europa og i Danmark, at det sætter nogle spor, som ikke bare virker i dag, men forudsættes at have virkning langt ud i fremtiden – det er vi enige om.

Vi er også enige om, at det er nødvendigt med debat. Hvorfor skal den debat primært foregå i Folketinget? Hvorfor skal den debat primært foregå i aviser, som næsten alle sammen på forhånd støtter finanspagten, mellem partier, som stort set alle sammen på nær et par stykker på forhånd støtter finanspagten? Hvorfor skal vi ikke have den folkelige debat, som jo i virkeligheden er bærende for den danske EU-politik? Vi har med jævne mellemrum haft en meget grundig, velforberedt folkelig debat med efterfølgende afstemning. Når det er så skelsættende, når det er så vigtigt med debat, hvorfor skal debatten så forbeholdes en forespørgselsdebat i Folketinget? Jeg synes da, det er helt uradikalt.

Altså, må vi bede om at få en folkeafstemning, for så ved vi, at vi får den brede folkelige debat?

Ministeren.

Jamen det kan man jo have mange forskellige syn på. For mig at se er det ikke afgørende for at have en debat, at den skal slutte med en afstemning. Altså, i det parti, som jeg har været en del af i mange år, har vi mange debatter, uden at det nødvendigvis slutter med en afstemning, fordi det er vigtigt at have debatten, fordi vi påvirker hinanden, og fordi den flytter holdninger. Jeg er da fuldstændig overbevist om, at der vil være masser af debat om det her, folkeafstemning eller ikke folkeafstemning. Det er det ene.

Det andet er, at det, der for mig at se er det meget afgørende ved finanspagten, er, at nu siger politikere: Ja, nu gør vi det, vi har lovet. Det er sådan set det, der er det skelsættende. Nu tror jeg ikke, at det i den her sammenhæng måske er så skelsættende, det tror jeg vi alle sammen bestræber os på, men vi kan jo bare se, at det i de år, som er gået forud, har været svært at holde de løfter, som er givet, om at have et begrænset underskud og have en begrænset gæld. Og det er nyt, at man siger: Ja, vi tager det så alvorligt, at vi gør det til national lovgivning i de lande, som underskriver det her.

Men med hensyn til at gøre det til det sådan helt store skelsættende, altså at nu er der helt nye måder, vil jeg sige, at det, der sådan set er det skelsættende, er, at politikere siger: Det, vi har lovet i Bruxelles, tager vi med hjem og gør til national lovgivning, for hvis der en sjælden dag er en lille smule slinger i respekten for de europæiske løfter, er det i hvert fald hver evig eneste dag, at vi har selvrespekt nok som parlamentarikere til at efterleve de love, vi selv har vedtaget.

Hr. Frank Aaen for det sidste spørgsmål.

Finansministeren sagde forleden dag, at det her, der kommer som følge af finanspagten, er den vigtigste lovgivning i årtier. Det her skal berolige de finansielle markeder. Så er det vel også skelsættende.

Jeg hørte det ikke, men måske kan jeg få det her ved mit sidste spørgsmål, jeg hørte det nemlig ikke: Hvad er argumentet mod at holde en folkeafstemning?

Ministeren.

Man kan jo have mange forskellige demokratiopfattelser, men for mig at se er det vigtigt, når vi lever i et repræsentativt demokrati, at man så som folkevalgt også tager det ansvar på sig at tage stilling i stedet for at sige: Nej, grundloven siger det godt nok ikke, men for debattens skyld vil vi gerne have en folkeafstemning. Der synes jeg det er vigtigt, at også vi, som er folkevalgte her, siger: Det her må vi tage ansvaret for, specielt i lyset af at der, som jeg kan høre alle er optaget af, bliver ført en ansvarlig økonomisk politik. Alle kan diskutere og være med til at vedtage det, som er resultatet af at underskrive finanspagten, nemlig at vi her i vores eget parlament, i vores Folketing, vedtager en ny lovgivning. Det er simpelt hen så demokratisk, som det næsten kan være.

Det, der jo bliver sådan lidt underligt, er at høre, at vi nu skal have en folkeafstemning for enhver pris. Hvorfor ikke tage ansvaret på sig, tage debatten her, bringe den med ud de steder, hvor rigtig mange mennesker er interesseret i det, og så sige: Det her er måske sådan set det, vi i virkeligheden trænger til, nemlig at nu tager vi de løfter, der er givet til EU, med hjem og gør dem til vores egen lovgivning, fordi vi vil have, at ikke kun finansielle markeder, men også forbrugere og virksomheder, kan have tillid til den økonomiske politik, der bliver ført.

Spørgsmålet er sluttet.

Det sidste spørgsmål, vi når til økonomi- og indenrigsministeren, er af hr. Kristian Jensen, værsgo.