Folketinget har i skrivelse af 2. februar 2012 (spørgsmål S 2016) anmodet om minbesvarelse af følgende af Dennis Flydtkjær (DF) stillede spørgsmål:

Spørgsmål 2016:

”Vil ministeren på baggrund af artiklen i Jydske Vestkysten den 2. februar 2012 medoverskriften ”Ægtepar smed levende hund i affaldsspand”, hvori det beskrives, at dedømte ikke fik frataget retten til at have med dyr at gøre, tage initiativ til, at ændrelovgivningen, så man fremover i større grad benytter denne mulighed, for, hvis manikke skal frakende folk retten til at have med dyr at gøre i sådanne tilfælde, hvornår skalman så gøre det?”

Svar:

I den artikel, der omtales i spørgsmålet, beskrives en konkret sag, som ifølge artiklenhar været pådømt af retten.Af principielle grunde vil jeg ikke kommentere den konkrete sag som angiveligt erbehandlet ved domstolen. Men jeg kan mere generelt oplyse, at uforsvarlig behandlingaf dyr efter dyreværnslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., straffes med bøde eller fængsel indtil 1år. Har forholdet haft karakter af mishandling, er straffen fængsel indtil 1 år og igentagelsestilfælde 2 år, jf. § 28, stk. 1, 3. pkt.For så vidt angår spørgsmålet om rettighedsfrakendelse, kan jeg oplyse, at en person,der findes skyldig i mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr, i medfør afdyreværnslovens § 29, stk. 1, kan frakendes retten til at eje, bruge, passe, slagte eller idet hele beskæftige sig personligt med dyr for bestandig eller for et nærmere fastsattidsrum. Det er retten, der under hensyntagen til sagens samlede omstændigheder tager

stilling til spørgsmålet om rettighedsfrakendelse. Frakendelse foretages i praksis for 2, 3eller 5 år eller for bestandig.Herudover kan jeg oplyse, at ifølge forarbejderne til lov nr. 384 af 28. maj 2003 omændring af dyreværnsloven, hvorved bødeniveauet i sager om overtrædelse afdyreværnslovgivningen blev skærpet, skal anklagemyndigheden altid overveje, om derskal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse, når der rejses en straffesag forgrovere uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr.Det er min opfattelse, at der skal skrides hårdt ind over for personer, der mishandlereller på anden måde behandler dyr uforsvarligt. Der er heller ikke tvivl om, at der kanforekomme situationer, hvor selv en vidtgående sanktion som rettighedsfrakendelse erberettiget. En rettighedsfrakendelse bør dog kun komme på tale i de situationer, hvor ensamlet vurdering af alle sagens forhold gør det påkrævet. Denne vurdering børoverlades til domstolene, og jeg finder ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlagfor at ændre reglerne om frakendelse af retten til at beskæftige sig med dyr.