Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Finansministeren
Den 24. oktober 2011
Svar på spørgsmål S 204 af 13. oktober stillet af Peter
Christensen (V)
Spørgsmål
Hvor stor en finanspolitisk stramning planlægger regeringen i 2013, jf. regeringens
ambition om at leve op til EU-henstillingen, og hvilken påvirkning forventer mini-
steren, at det vil have på dansk økonomi?
Svar
Regeringen vil føre en ansvarlig og troværdig økonomisk politik. Vi vil sikre hold-
bare offentlige finanser blandt andet gennem reformer af uddannelserne og en
skatte- og vækstreform.
Udfordringerne for dansk økonomi er betydelige, og de store underskud på de of-
fentlige finanser skal reduceres. EU’s henstilling om en strukturel forbedring af
den offentlige saldo med 1�½ pct. af BNP i 2011-2013 skal efterleves, og den
strukturelle offentlige saldo skal i 2020 mindst være i balance. Samtidig skal der
gang i væksten, og beskæftigelsen skal styrkes ved fremrykning af investeringer.
Vi er i gang med at tilrettelægge den økonomiske politik, hvor vi vil balancere
hensynet til at få gang i væksten med at sikre sunde offentlige finanser.
Vi vil fremlægge den konkrete økonomiske politik i forbindelse med finansloven
for 2012 og en ny 2020-plan.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon