Christiansborg
1240 København K
Folketingsmedlem Fatma Øktem (V) har den 12. september 2012, stillet mig
følgende spørgsmål S 4038, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål S 4038:
”Hvad
er ministerens holdning til, at EU-Kommissær Viviane Reding ifølge avisen
Welt am Sonntag lægger op til, at kvinder skal udgøre 40 procent af bestyrelses-
medlemmerne i børsnoterede virksomheder fra januar 2020?"
Svar:
Jeg er enig med kommissær Viviane Reding i, at vi skal stræbe efter, at der
kommer en mere ligelig kønsfordeling i virksomhedernes bestyrelser. Men den
danske regering mener ikke, at dette skal ske ved hjælp af kvoter, hverken på
nationalt eller på EU-niveau.
I forbindelse med udarbejdelsen af den danske model for flere kvinder i ledel-
se, har det været vigtigt for regeringen at finde en løsning, hvor vi respekterer
virksomhedernes ledelsesret, og som giver fleksibilitet til virksomhederne. Det,
tror vi på, vil give reelle fremskridt i andelen af kvinder i bestyrelser og ledelse
generelt.
Regeringen har den 3. oktober 2012 fremsat lovforslag, der bl.a. forpligter de
1100 største virksomheder samt de statslige virksomheder og institutioner til
at fastsætte måltal for antallet af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen,
samt udarbejde en politik for at øge antallet af det underrepræsenterede køn i
virksomhedens ledelsesniveauer generelt.
Jeg har sammen med erhvervs- og vækstministeren sendt et brev til kommis-
sær Reding og kommissær Barnier, hvor vi gør opmærksom på, at vi mener, at
den danske model for flere kvinder i ledelse er bedre til at skabe fremdrift i an-
den af kvinder i bestyrelser mv. I brevet har vi også gjort det klart, at vi ikke
kan støtte kvoter på EU-niveau.
Dette brev er den 20. september 2012 blevet sendt til Ligestillingsudvalget til
orientering.
Med venlig hilsen
Manu Sareen
Frederiksholms Kanal 21
1220 København
Postboks 2123 K
www.lige.dk
1015 København K
www.km.dk
Telefon 2268 8565
Ministeren
Dato: 5. oktober 2012
J.nr.2012-5574