EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 100
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 8. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 16. november 2012

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Benny Engelbrecht (S) næstformand, Jens Joel (S), Sofie

Carsten Nielsen (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Finn

Sørensen (EL), Lykke Friis (V), Henrik Høegh (V), Pia

Adelsteen (DF), Merete Riisager (LA)

Forsvarsminister Nick Hækkerup (S), udenrigsminister

Villy Søvndal (SF), europaminister Nicolai Wammen (S)

og klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard

(RV)

Desuden deltog:

Næstformanden, Benny Engelbrecht, ledede mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3199 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 19.

november 2012

Dagsordenspunkt 1 hører under Forsvarsministeriets ressort og blev forelagt af

forsvarsministeren.

De øvrige dagsordenspunkter hører under Udenrigsministeriets ressort og blev

forelagt af udenrigsministeren.

Udenrigsministeren:

Jeg vil i dag forelægge punkterne på rådsmødet vedrøren-

de udenrigsanliggender. Forsvarsministeren har som bekendt allerede forelagt

punkt 1, der vedrører forsvarsdelen af rådsmødet.

Alle sagerne er denne gang til orientering.

1. EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP)



Politisk drøftelse



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3199 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 443 (side 971, senest behandlet i EUU

16/3-12)

Forsvarsministeren:

Jeg vil gerne orientere udvalget om det kommende EU-

forsvarsministermøde, som finder sted her på mandag, den 19. november, hvor

EU's sikkerheds- og forsvarspolitik er på dagsordenen.

Mødet finder sted i tilknytning til udenrigsministermødet samme dag, og der vil

være en fælles frokost med udenrigsministrene.

265

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

Jeg havde nær sagt, at det er de sædvanlige emner, der er på dagsordenen. Der

er lagt op til, at vi skal gøre status for udviklingen af militære kapaciteter og igang-

værende og planlagte militære operationer.

Det er forventningen, at der i forbindelse med forsvarsdelen af rådsmødet vil blive

vedtaget rådskonklusioner om status for udviklingen af de militære kapaciteter,

herunder retningslinjer for det europæiske forsvarsagenturs arbejde til næste år,

altså i 2013.

Drøftelsen om udviklingen af militære kapaciteter venter – i lyset af den budget-

situation, der er i en række EU-lande – at blive et centralt emne i forbindelse med

forsvarsministermødet.

Som jeg tidligere har orienteret udvalget om, har der igennem et stykke tid pågået

et arbejde inden for rammerne af det, man i EU-regi kalder "pooling & sharing"

initiativet. Initiativet går ud på at fremme multinationale løsninger vedrørende for-

svarskapaciteter – ikke mindst i en tid med lavere forsvarsbudgetter.

Der er – hvad jeg er sikker på, I har konstateret – mange ligheder mellem EU's

"pooling & sharing" initiativ og det, man i NATO-regi kalder "smart defence".

Det europæiske forsvarsagentur, EDA, spiller en central koordinerende rolle i for-

hold til "pooling & sharing". Agenturet vil derfor også gerne have, at deltagerkred-

sen ser nærmere på mulighederne for, at landene går sammen i forbindelse med

udvikling og indkøb af forsvarsmateriel – såkaldt "pooling of demand". Vi må for-

vente, at en del af dette arbejde vil finde sted inden for rammerne af det europæi-

ske forsvarsagentur.

Til støtte for agenturets arbejde har kommissæren for EU's indre marked for nylig

nedsat en task force, som skal se nærmere på Kommissionens muligheder for at

styrke og udvikle det indre marked og den industrielle base for den europæiske

forsvarsindustri. Taks forcens arbejde er stadig i den indledende fase, men man

har på nuværende tidspunkt identificeret tre prioritetsområder:

1. Det indre marked.

2. Industripolitik.

3. Forskning og innovation.

Hvilke indledende overvejelser taks forcen har gjort sig på nuværende tidspunkt,

vil kommissæren orientere forsvarsministrene om på mødet.

Umiddelbart før mødet vil der blive afholdt møde blandt forsvarsministrene i sty-

ringskomiteen for det europæiske forsvarsagentur. Det er jo sådan, at vi på grund

af forsvarsforbeholdet ikke deltager i udviklingen af militære kapaciteter i EU eller i

forsvarsagenturet. Det vil sige, at Danmark ikke deltager mødet i forsvarsagentu-

rets styringskomite.

På rådsmødet ventes endvidere den traditionelle drøftelse af status for EU's mili-

tære operationer. De respektive operationschefer vil være til stede ved rådsmø-

det.

EU har aktuelt tre igangværende operationer:

1. EU's operation "Althea" i Bosnien-Herzegovina, der blev iværksat i 2004.

266

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

2. Operation "Atalanta" til beskyttelse af nødhjælpsskibe og til bekæmpelse af

pirateri ud for Somalias kyst.

3. EU's træningsprogram hvor somaliske sikkerhedsstyrker trænes i Uganda.

Danmark deltager som følge af forsvarsforbeholdet ikke i EU's militære operatio-

ner. Men det er alligevel relevant at følge med i EU's militære indsatser henset til

Danmarks bidrag til lignende indsatser i andre fora i de samme områder. Dan-

mark bidrager således, som I ved, f.eks. til NATO's antipiraterioperation "Ocean

Shield" ud for Afrikas Horn, hvor fregatten Ivar Huitfeldt p.t. er med.

Under den fælles arbejdsfrokost med udenrigsministrene forventes det, at der vil

være en drøftelse af planerne om en eventuel CSDP-indsats i Mali. Der foregår i

øjeblikket et intenst forberedelsesarbejde med henblik på at kunne præsentere et

koncept for en træningsmission på ministermødet. En eventuel beslutning forven-

tes dog først truffet senere. Sådan som vi forstår det på nuværende tidspunkt, er

det hensigten, at EU udsender et begrænset antal rådgivere eller trænere, om

skal bidrage til træning og kapacitetsopbygning af Malis forsvar.

Præsident Van Rompuy har for nylig foreslået, at stats- og regeringscheferne på

Det Europæiske Råd i slutningen af 2013 drøfter EU's forsvars- og sikkerhedspo-

litik. I forbindelse med frokosten forventes det, at der vil være en første udveksling

af ideen blandt udenrigs- og forsvarsministrene.

Det er dog på nuværende tidspunkt for tidligt at sige noget om, hvilken retning en

sådan drøftelse vil tage. Man vi vil naturligvis følge det nøje, og netop regeringens

ønske om en tydeligere samtænkning af EU's mangesidede indsatser vil kunne

indgå i en sådan drøftelse.

Der er grund til at oplyse, at en række EU-lande i margenen af mødet vil under-

tegne en hensigtserklæring om samarbejde vedrørende lufttankning. Man finder

ikke Danmark blandt de lande. Også dette arbejde har været faciliteret af det eu-

ropæiske forsvarsagentur.

Merete Riisager

pegede på, at "pooling & sharing" forudsætter en stærk tillidsre-

lation mellem landene, og spurgte i den forbindelse, om forsvarsministeren havde

en kommentar til den stigende mistillid, der tegner sig i øjeblikket i forbindelse

med eurokrisen. Hun spurgte, om den mistillid kan få betydning for indgåelse af

den slags aftaler.

Finn Sørensen

pegede på, at der i den kommenterede dagsorden står, at EU

fortsætter forberedelserne af en militær operation til støtte for Malis regeringshær.

Han var fuldt på det rene med, at vi på grund af vort forsvarsforbehold ikke er

med, men spurgte, om regeringen synes, det er en god idé, at EU forbereder en

militær operation i Mali.

Lykke Friis

spurgte i relation til "pooling & sharing" og "pooling of demand", hvor

meget strøm der reelt var på dette samarbejde. Hun pegede på, at amerikanerne

efterspørger militære kapaciteter i Europa.

Hun ville gerne have forsvarsministerens vurdering af, hvordan forsvarsforbehol-

det påvirker Danmark på nuværende tidspunkt.

267

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

Forsvarsministeren

var enig med Merete Riisager i, at et samarbejde forudsæt-

ter en betydelig tillid. Det er derfor, man kan lave forskellige samarbejder, således

at man især samarbejde med de lande, man i forvejen har tillid til. Vi samarbejder

f.eks. mest med de nordiske lande og Storbritannien. Det var hans vurdering, at

den økonomiske krise betyder, at det bliver nemmere at samarbejde, fordi man

derved kan spare på forsvarsbudgetterne. Krisen giver et større incitament til at

samarbejde om øvelser, træning, udvikling, køb osv.

Forsvarsministeren sagde til Finn Sørensen, at der var aftalt den arbejdsdeling, at

det var udenrigsministeren, som svarede på spørgsmål vedrørende Mali. Han

ville dog i relation til forsvarsforbeholdet sige, at det forhold, at vi kun kan være

med til den civile del, ikke den militære, bremser vores muligheder for at skabe

fred i verden.

Forsvarsministeren svarede Lykke Friis, at der er realiteter i samarbejdet, både i

EU og i Nato, men man er længere fremme i Nato. Der er ikke tale om en usund

konkurrence, idet initiativerne sagtens kan løbe side om side.

Forsvarsministeren mente, at forsvarsforbeholdet for alvor er problematisk for os i

forbindelse med deltagelse i militære operationer. Som eksempel nævnte han

indsatsen ved Afrikas Horn i relation til Somalia. Han mente ikke, man kunne løse

konflikter alene ved militære midler, og man kunne heller ikke løse konflikter alene

ved "bløde midler", altså udviklingsbistand og humanitær indsats.

Finn Sørensen

havde en anden opfattelse af sammenblandingen af militære og

humanitære midler. Han spurgte, om den sammenblanding, der var sket i Afgha-

nistan, havde ført til en god udvikling. I den forbindelse mindede han om, at flere

humanitære organisationer advarede imod en sammenblanding.

Forsvarsministerens

vurdering var, at vi kom til at se en stigende grad af sam-

tænkning af indsatsen, når man skal løse konflikter. Han erkendte, at det kan væ-

re problematisk, hvis nogle soldater er nødhjælpsarbejdere, mens andre soldater

skyder, men han mente, danske soldater er rigtigt gode til at operere i feltet imel-

lem de to muligheder.

Finn Sørensen

spurgte, hvad det havde med forsvarsforbeholdet at gøre. Han

mente, at hvis Danmark gerne ville blande tingene sammen, kunne vi bare gøre

det, sådan som vi gjorde i Afghanistan.

Forsvarsministeren

sagde, at når vi kunne deltage i Afghanistan, var det fordi

det var en international koalition inden for NATO. EU kan principielt gå hele vejen,

men det kan NATO ikke. Derfor er det ærgerligt, at vi har placeret os et sted, hvor

vi ikke kan være med hele vejen inden for EU. Derfor mente han, forsvarsforbe-

holdt står i vejen for, at Danmark så effektivt som muligt kan være med til at ska-

be fred i verden.

268

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

2. Mali/Sahel



Politisk drøftelse



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3199 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 48 (side 63, senest behandlet i EUU

12/10-12)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Finn Sørensen

pegede på, at der i samlenotatet står, at EU skal fortsætte forbe-

redelserne til en militær operation til støtte for Malis regeringshær, og spurgte, om

udenrigsministeren synes, det er en god idé. Han tilføjede, at han var godt tilfreds

med, at vi på grund af forsvarsforbeholdet ikke deltager.

Udenrigsministeren

mente, den bedste måde at bekæmpe Al Qaeda på var ved

at benytte militære midler. Hundredetusinder er fordrevet fra deres hjem. Befolk-

ningen har et krav om beskyttelse. Derfor støtter vi det internationale samfunds

indgriben, selv om vi på grund af forsvarsforbeholdet ikke kan deltage.

269

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

3. Den Demokratiske Republik Congo



Politisk drøftelse



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3199 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Finn Sørensen

pegede på, at der i samlenotatet står, at regeringen bakker op

om behovet for at sende et passende stærkt EU-signal vedrørende situationens

alvor i Congo, og spurgte, hvad der ligger heri.

Udenrigsministeren

forventede, at der ville komme rådskonklusioner, som i lyset

af den sikkerhedspolitiske situation i den østlige del af landet vil sende et passen-

de stærkt EU-signal om situationens alvor. Disse rådskonklusioner vil vi bakke op

om. I den forbindelse vil det være oplagt at støtte oppositionen.

270

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

4. Sydlige naboer (Syrien, Egypten, Libyen, Libanon og Yemen)



Politisk drøftelse



Rådskonklusioner (Syrien, Yemen og Libanon)

Rådsmøde 3199 – bilag 1 (samlenotat side 8)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 48 (side 58, senest behandlet i EUU

12/10-12)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet vil vi drøfte den seneste udvikling i Syrien.

Jeg forventer, at vi vil fokusere på oppositionens bestræbelser på samling samt

den humanitære situation. Jeg forventer desuden, at vi vil forny sanktionerne mod

regimet, som ellers er sat til at udløbe den 1. december i år. Der forventes vedta-

get rådskonklusioner.

Kampene i Syrien er igen taget til i intensitet, navnlig omkring Aleppo og Dama-

skus.

Der er fortsat fare for, at situationen fremprovokerer regional ustabilitet. Senest

har israelske styrker affyret varselsskud ind i Syrien som gengæld for, at syriske

granater var tæt på at ramme en israelsk militærpost ved de israelsk besatte Go-

lanhøjder. Også ved den nordlige grænse med Tyrkiet ses jævnligt beskydninger.

I Doha lykkedes det i sidste uge for oppositionen at imødekomme det internatio-

nale samfunds talrige opfordringer til at samles. Resultatet af forhandlingerne blev

en bredt sammensat koalition, som fremover skal tjene som paraplyorganisation

for oppositionen uden for og inden i Syrien. Fra flere sider vurderes koalitionen for

at være det hidtil mest seriøse tiltag for samling af oppositionen. Frankrig og USA

har på forskellig vis anerkendt den nydannede koalition som legitim repræsentant

for den syriske befolkning. Og vi regner med, at andre følger i samme retning.

Den danske linje har hidtil været at opfordre de mange syriske oppositionsgrup-

per til at samle sig for dermed at fremstå som et troværdigt alternativ til Assads

regime. Dansk opbakning til den nye koalition ligger i naturlig forlængelse af

Danmarks hidtidige Syrienpolitik. Jeg ser frem til at drøfte den nye situation i EU-

kredsen på FAC-mødet på mandag.

Den humanitære situation og flygtningesituationen er fortsat yderst alvorlig. Jeg

har i denne uge besøgt en flygtningelejr i Libanons Bekaadal, hvor flygtede syri-

ske familier opholder sig og nu især frygter vinterens komme. Det gør stort ind-

tryk. Mindst 2,5 million mennesker har behov for akut humanitær assistance, og

godt 400.000 mennesker er registreret som flygtninge i Syriens nabolande. Dan-

mark har i alt ydet 102 mio. kroner i humanitære bidrag, og yderligere danske

bidrag kan komme på tale.

Drøftelsen af de sydlige naboer vil også komme ind på Egypten og EU-Arabisk

Liga mødet i Kairo tidligere på ugen, hvor jeg som bekendt deltog.

Der blev også afholdt møde i den såkaldte EU-Egypten task force i Kairo i ons-

dags, hvor man drøftede EU-Egypten samarbejdet på en række områder.

271

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

Under EU-Arabisk Liga mødet blev især Syrien samt Mellemøstkonflikten og den

kommende afstemning i FN’s generalforsamling om Palæstina diskuteret. Udover

en politisk drøftelse af de aktuelle udfordringer i regionen var der bred enighed

om at styrke partnerskabet og samarbejdet om en lang række emner som energi,

kultur, menneskerettigheder, herunder kvinderettigheder og valgprocesser, som

det fremgår af Cairoerklæringen, der blev vedtaget på mødet.

Finn Sørensen

ville være sikker på, at udenrigsministeren mente, en militær ind-

griben fra Vestens side over for Syrien ville være en meget dårlig idé, som

tværtimod ville forværre situationen. Han spurgte, hvad EU gør for at finde en

holdbar løsning, og ville gerne vide, om man gør noget for at inddrage Kina og

Rusland.

Han spurgte, hvad regeringen vil gøre for at hjælpe de mange flygtninge.

Udenrigsministeren

betegnede ideen om militær indgriben i Syrien som helt

uaktuel. Han havde godt set, at franskmændene havde været ude med, at man

skulle forsyne oprørerne med våben, men hans holdning var den modsatte, nem-

lig at konflikten skal løses politisk. Vi er tilhængere af en stærkere våbenembargo.

FN's særlige udsending vil fremlægge sin plan i FN. Den forudsætter bred tilslut-

ning i Sikkerhedsrådet, og at Rusland og Kina ikke blokerer.

I dag er der 400.000 flygtninge uden for Syrien, og tallet ventes at stige til

700.000. Der er 1,2 mio. internt fordrevne. 2,5 mio. mennesker er afhængige af

nødhjælp, store dele af infrastrukturen er brudt sammen, sundhedssektoren fun-

gerer ikke ret godt, energiforsyningen er brudt sammen, og man står over for en

rigtig kold vinter. Udenrigsministeren havde besøgt Dansk Flygtningehjælp, som

er en af de helt store aktører dernede, og vidste, at situationen er dybt ulykkelig

for de pågældende mennesker.

Finn Sørensen

takkede for de grundige og gode svar. Han kvitterede for, at

udenrigsministeren sagde, en militær indgriben over for Syrien ikke er aktuel, men

spurgte, om udenrigsministeren kunne udelukke, at det kunne blive aktuelt på et

senere tidspunkt.

Udenrigsministeren

skitserede en situation, hvor en militær indgriben kunne

blive nødvendig. Det var en situation, som Obama også har forholdt sig til. Hvis

Syrien, som er verdens tredjestørste indehaver af kemiske våben, anvender dem

i Damaskus og Aleppo, så kan verdenssamfundet ikke bare sætte sig ned og kig-

ge på det uden at gøre noget.

272

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

5. (Evt.) Mellemøsten



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3199 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 48 (side 67, senest behandlet i EUU

12/10-12)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet vil vi også have en indgående drøftelse af

situationen i de palæstinensiske områder. Den dramatiske eskalering af angrebe-

ne mellem Gaza og Israel, som vi har set over de seneste dage, er dybt bekym-

rende. Situationen understreger meget tydeligt, hvor væsentligt det er, at freds-

forhandlingerne mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre nu genoptages,

idet kun en forhandlet tostatsløsning synes at kunne skabe en troværdig sikker-

hedssituation, som befolkningerne i Israel og de palæstinensiske områder har

krav på.

Drøftelsen af Mellemøsten forventes også at komme ind på det palæstinensiske

udspil om en resolution i FN’s generalforsamling. Resolutionen har til formål at

ændre Palæstinas status i FN fra at være en ”ikke-medlem observatør enhed” til

at blive en ”ikke-medlem observatør stat”. Resolutionen vil ikke ændre ved, at

Palæstina i FN’s generalforsamling – som hidtil – alene vil være observatør og

dermed f.eks. uden stemmeret og vil ikke indebære en anerkendelse af Palæsti-

na som stat.

Den foreliggende resolutionstekst, der blev cirkuleret uformelt i New York den 8.

november, vurderes bredt i EU-kredsen som afbalanceret og moderat, inspireret

af EU’s sprogbrug og ikke-konfrontatorisk. Det er naturligvis helt afgørende for

regeringen. Det er også et centralt punkt, at der i udkastet klart udtrykkes behovet

for at genoptage fredsforhandlingerne for at nå frem til en løsning på alle de ude-

ståender, som der er mellem parterne, med henblik på at nå en endelig fredsafta-

le.

Jeg forventer, at de igangsatte uformelle drøftelser om resolutionsudkastet fort-

sætter. Vi vil særligt engagere os i EU-kredsen og her bidrage til at sikre, at cen-

trale synspunkter fra alle aktører vil indgå i overvejelserne. Her tænker jeg ud

over de palæstinensiske synspunkter på dem, som bl.a. USA og Israel fremfører.

Både USA og Israel har advaret PA om at sætte en resolution til afstemning i den

nuværende situation. Sagen bliver også løbende drøftet med vores nordiske

partnere.

Det skal nævnes, at resolutionen utvivlsomt vil blive vedtaget, hvis den kommer til

afstemning i FN’s generalforsamling. Der stilles krav om et simpelt flertal blandt

de 193 medlemslande i FN.

Danmark vil støtte op om tiltag i retning af at støtte PA og modvirke eskalation af

situationen omkring Gaza. I forhold til den mulige afstemning om opgradering af

den palæstinensiske status i FN’s generalforsamling vil Danmark arbejde for, at

flest mulige EU-lande stemmer ja til resolutionen. En endelig stillingstagen til

273

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

dansk stemmeafgivelse i tilfælde af en afstemning vil afhænge af den endelige

udformning af resolutionen og nærmere klarhed over forhandlingssituationen.

Pia Adelsteen

kunne forstå, at FN's generalforsamling ville ændre navnet fra

"ikke-medlem observatør enhed" til "ikke-medlem observatør stat", men samtidig

siger udenrigsministeren, at det ikke er en anerkendelse af Palæstina som en

stat. Hvis det er en navneændring uden reelt indhold, hvorfor så foretage den?

Hun forstod, at regeringen vil arbejde for, at flest mulige EU-lande sige ja hertil.

Finn Sørensen

pegede på, at det er vigtigt, at vi i en situation som den forelig-

gende fordømmer militære handlinger fra begge sider. Han mente, udenrigsmini-

sterens udmelding forleden dag kunne udlægges, som om han kun fordømte den

ene side.

Han spurgte, hvordan det går med at overbevise de andre EU-lande om, at de

skal stemme ja til resolutionen i FN's generalforsamling. Han ville gerne vide, om

udenrigsministeren syntes, det var en god idé, at PLO fremlagde forslag til en

resolution.

Når udenrigsministeren betegner resolutionen som afbalanceret, er Danmark så

klar til at stemme for den, uanset hvad de andre EU-lande gør?

Han forstod, at det afgørende for en dansk stillingtagen ville være resolutionens

endelige udformning, men han mente godt, udenrigsministeren kunne forholde

sig til det foreliggende oplæg.

Endelig spurgte han, hvad EU gør for at lægge pres på Israel, så landet indgår i

reelle fredsforhandlinger, idet han tilføjede, at der som bekendt skal to til at holde

fred.

Udenrigsministeren

svarede Pia Adelsteen, at det ikke kun er en navneæn-

dring, men det er ikke fuldt medlemskab, hvilket forudsætter Sikkerhedsrådets

godkendelse. Det forsøgte palæstinenserne på sidste år, men det kunne de ikke

komme igennem med. Udenrigsministeren opfattede navneændringen som en

opbakning til Abbas, som er en af de besindige stemmer i Mellemøsten, fordi han

går ind for en politisk løsning. Udenrigsministeren mente, der er brug for en poli-

tisk forhandlet løsning, som indebærer en tostatsløsning, der betyder, at Israel

kan leve bag sikre, anerkendte grænser, samtidig med at palæstinenserne får en

økonomisk og socialt levedygtig stat.

Udenrigsministeren sagde til Finn Sørensen, at han i en pressemeddelelse dagen

før havde fordømt angreb på civile, uanset hvilken af siderne der gennemførte

det. Han mente, det var vigtigt, at man fordømte det uden forbehold af nogen art,

når nogen sendte bomber i hovedet på totalt uskyldige mennesker. Han var dybt

bekymret over, at de, der ikke ønskede en fredelig forhandlingsløsning, kom til at

stå stærkere.

Han mente, det sprogligt set var et afbalanceret forslag til resolution, der forelå.

Han kunne godt forstå, at palæstinenserne fremlagde et sådant forslag. Vi kender

ikke den endelige ordlyd endnu, idet der vil blive forhandlet helt frem til afstem-

274

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

ningen den 29. november. Men vi arbejder for, at der kommer en resolution, som

er så bred, at vi sammen med flertallet af EU-landene kan stemme ja til den.

Med hensyn til hvad vi gør for at presse Israel, nævnte udenrigsministeren, at vi

fra dansk side har taget et initiativ, som nu er blevet EU-politik. Vi gør tre ting:

1. Vi opgraderer de palæstinensiske repræsentationer i Danmark.

2. Vi er med til at finansiere de palæstinensiske selvstyremyndigheder, så de

kan betale lønninger.

3. Vi vil mærke varer fra bosættelsesområderne.

Udenrigsministeren syntes, EU spiller en rigtig god rolle, når det drejer sig om at

lægge pres på Israel og i forhold til at arbejde for en forhandlet politisk aftale, så

de to stater kan leve fredeligt side om side.

Pia Adelsteen

spurgte, hvad EU gør for at presse Palæstina.

Hun spurgte, om man arbejder for, at Israel selv skal tjekke varerne, inden de

kommer ind i EU.

Hun forstod, at man med navneændringen ville anerkende det politiske arbejde,

der foregår, men for hende at se lød det lidt som en anerkendelse af Palæstina

som en stat, hvilket bekymrede hende. Hun syntes, det ville være rigtigt godt, hvis

man fandt en løsning, men den skal skabes af de to parter. Hun var også bekym-

ret for, hvordan det ville påvirke vores forhold til USA, som er meget imod en så-

dan resolution.

Finn Sørensen

havde forstået udenrigsministerens første svar til Pia Adelsteen

sådan, at udenrigsministeren mente, vedtagelse af en resolution faktisk kunne

gavne fredsprocessen.

Han var glad for, at udenrigsministeren sagde, vi arbejdede for, at Danmark kun-

ne stemme ja, men spørgsmålet er, om vi vil stemme ja, hvis de andre EU-lande

ikke gør det.

Han kvitterede for svaret om, hvad vi gør for at presse Israel, og spurgte, hvordan

de tre krav, vi har stillet, virker på Israel. Israel har jo fuldstændig uantastet fortsat

bosættelsespolitikken.

Udenrigsministeren

sagde til Pia Adelsteen, at vi har en associeringsaftale med

Israel, som vi har det med en række andre lande, fordi vi mener, handel er en

rigtig måde at nå disse lande på. Men når associeringsaftalen bliver brugt til at

indføre varer, som er produceret i ulovligt opførte bosættelser, så er vi nødt til at

reagere fra EU's side. EU har hele tiden været imod disse bosættelser, og de risi-

kerer at skære det land, som skal blive en selvstændig palæstinensisk stat, i styk-

ker.

NOT

Udenrigsministeren ville fremsende et notat om, hvordan man vil mærke de varer,

der kommer fra bosættelsesområderne ind i EU, idet det er Fødevarestyrelsen,

der tager sig af den praktiske udformning af disse bestemmelser.

Det, vi lægger op til på nuværende tidspunkt, er ikke en anerkendelse af Palæsti-

na. Hvis det kommer dertil, vil det være en sag i forhold til Det Udenrigspolitiske

Nævn, og regeringen skal i den forbindelse vurdere de folkeretlige konsekvenser

275

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

meget præcist. Udenrigsministeren tilføjede, at han troede, man de næste par

uger frem til afstemningen i FN ville opleve megen sabelraslen.

Udenrigsministeren sagde til Finn Sørensen, at når en opgradering af Palæstinas

status efter udenrigsministerens opfattelse kunne være et skridt mod en fredsløs-

ning, er det fordi de eneste palæstinensere, der har en interesse i en fredsløs-

ning, er det palæstinensiske selvstyre med Abbas. Derfor er der behov for at styr-

ke Abbas.

Når det er vigtigt at arbejde for, at så mange som muligt stemmer ja, er det fordi vi

har set, at det ikke nytter noget, at nogle få lande fører symbolpolitik. De skridt,

Island har taget, har f.eks. ikke virket. Udenrigsministeren var faktisk dybt optaget

af at tage skridt, som for alvor virker i forhold til Israel.

Finn Sørensen

mente ikke, det havde skadet situationen, at Island var gået selv

og havde anerkendt Palæstina. Han ville gerne kvittere for, at udenrigsministeren

arbejdede som en hest for at få så mange som muligt af EU-landene til at stem-

me for resolutionen, men gentog sit spørgsmål, om Danmark i givet fald var parat

til at gå selv, eller om vi skulle have et bestemt antal EU-lande med. Han kunne

også spørge på en anden måde: Betyder udenrigsministerens ikke-svar, at han

vil udelukke, at Danmark kan gå selv?

Pia Adelsteen

havde den opfattelse, at Israel opfattede resolutionen som en an-

erkendelse af Palæstina som en stat – altså som en ren krigserklæring – og

spurgte, hvordan det kunne medvirke til at gøre fredsforhandlingerne nemmere.

Udenrigsministeren

svarede Finn Sørensen, at han kunne udelukke, at Dan-

mark ville gå selv, idet der under alle omstædigheder ville være EU-lande, som

ville gå sammen med Danmark.

Over for Pia Adelsteen bekræftede udenrigsministeren, at Israel er imod resolu-

tionen, men rigtigt mange europæiske lande synes, at den situation, der nu har

stået på i årevis, mens Israel har udvidet bosættelserne, er uholdbar. Vi må skub-

be til Israel og sige, at det er nødt til at komme ind i fredsprocessen; ellers risike-

rer vi, at tostatsløsningen fortoner sig, for så er der ikke nogen sammenhængen-

de jord, som kan blive til en palæstinensisk stat. Udenrigsministeren gentog, at vi

skal lægge pres både på Israel og på palæstinenserne, og han mente, at den

opgradering af palæstinenserne, der vil ske i FN, vil være et skridt i den rigtige

retning.

276

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

6. Ukraine



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3199 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 549 (side 1161, senest behandlet i

EUU 11/5-12)

EUU alm. del (11) – bilag 126 (side 23 FO, behandlet i EUU

7/10-11)

Udenrigsministeren:

Situationen i Ukraine vil også blive drøftet på rådsmødet i

lyset af parlamentsvalget den 28. oktober.

De internationale valgobservatører har konstateret problemer i forbindelse med

forberedelse af valg og stemmeoptælling.

Det er også et alvorligt problem, at de to oppositionspolitikere, tidligere premier-

minister Timosjenko og tidligere indenrigsminister Lutsenko, er blevet frataget

muligheden for at stille op til valget, fordi de sidder i fængsel.

Efter krav fra oppositionen vil der blive gennemført omvalg i fem enkeltmands-

kredse.

Det er bemærkelsesværdigt, at præsident Janukovitj’s Regionernes Parti ikke har

fået den stemmetilslutning, som partiet var blevet spået forud for valget. Samtidig

har den ukrainske befolkning med en forholdsvis høj stemmeprocent vist, at den

ønsker demokratiske valg, og det er positivt, at selve valghandlingen forløb i god

ro og orden.

Det samlede billede er ikke opmuntrende, men det er heller ikke entydigt.

Det er skuffende, at Ukraine ikke har formået at leve op til samme standarder

som ved tidligere valg. Samtidig er det positivt, at rapporterne om svindel ved

valgstederne bliver taget alvorligt af den statslige valgkommission.

Det er vigtigt, at vi gør, hvad vi kan, for at fastholde de fremskridt, som Ukraine

trods alt har gjort siden opløsningen af Sovjetunionen. Udviklingen i Ukraine har

stor betydning for EU’s forhold til naboerne mod øst. Trods svaghederne er de

demokratiske standarder i Ukraine bedre end i de fleste af de tidligere sovjetre-

publikker.

På rådsmødet forventer jeg en drøftelse af, hvordan vi fra EU-side bedst under-

støtter de demokratiske kræfter i Ukraine og ansporer landet til at gennemføre de

helt nødvendige reformer på menneskerettigheds- og retsstatsområdet.

Som en del heraf vil drøftelsen også komme ind på muligheden for at underskrive

associeringsaftalen og frihandelsaftalen, som blev færdigforhandlet sidste år. Jeg

forventer, at vi vil fastholde, at en underskrift afhænger af en samlet vurdering af

1) demokrati- og menneskerettighedssituationen, 2) fremskridt i forhold til rets-

statsprincipper, herunder de politiske retssager og 3) videreførelse af Ukraines

generelle reformdagsorden.

Samtidig er det muligt, at vi vil opstille nogle milepæle for, hvorledes Ukraine kan

leve op til disse krav.

277

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

Fra dansk side støtter vi udviklingen af et demokratisk og reformorienteret Ukrai-

ne gennem et fortsat kritisk og konstruktivt engagement både i EU-sporet, på det

udenrigspolitiske område, handelsmæssigt og på bistandsområdet. Yderligere

tilnærmelse til EU bør afhænge af, om Ukraine lever op til EU’s principper og

værdier. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at en eventuel underskrivelse af

den færdigforhandlede aftale afhænger af en samlet vurdering af de nævnte krite-

rier.

Jeg forventer, at vi vender tilbage til spørgsmålet om Ukraine igen på rådsmødet i

december.

Pia Adelsteen

syntes, det var fint, at vi kiggede på det samlede billede. Hun for-

stod, at man ikke ville underskrive en frihandels- og associeringsaftale med Ukra-

ine, men godt ville gøre det med Kina, som heller ikke respekterer menneskeret-

tighederne. Hun spurgte, om man kunne dele det op og lave en frihandelsaftale

uden en associeringsaftale, idet hun tilføjede, at hun hverken støttede det, der

sker i Ukraine, eller det, der sker i Kina.

Lykke Friis

havde besøgt Timosjenko, som havde opfordret Vesten til ikke at

glemme Ukraine, men holde fast. Hun opfattede lidt udenrigsministerens oplæg

som "business as usual". Naturligvis er det ikke et demokratisk valg, når man har

spærret to oppositionsledere inde. Det er Venstres holdning, at vi skal anlægge

en klarere linje over for Ukraine. I den forbindelse pegede hun på, at man kan

omdirigere hjælpen til civilsamfundet og støtte studenterne. Man kan også følge

den resolution, som det amerikanske senat har vedtaget, hvor man opfordrer til,

at man direkte rammer regimets folk, som har store investeringer og børn i udlan-

det.

Hun spurgte, om der er nogle konkrete initiativer, udenrigsministeren ville foreslå.

Eller vil man bare se, hvad de andre kommer med?

Udenrigsministeren

pegede på, at der ligger en færdigforhandlet handels- og

associeringsaftale, hvor alle teknikaliteterne er forhandlet på plads, men hvor un-

derskriften mangler. Vi har sagt, at en underskrift vil være afhængig af synlige

fremskridt på demokrati- og menneskerettighedsområdet. Han var meget enig

med Lykke Friis i, at det er svært at se sådanne fremskridt i det, der er foregået

de sidste dage. Et valg, der er foregået, mens ledende oppositionspolitikere er

fængslet, er langt fra det, vi forestiller os af et demokrati, uagtet at valget teknisk

set var i orden. Man kan godt sige, at det er "business as usual" i den forstand, at

vi ikke har til hensigt at underskrive handels- og associeringsaftalen. I en sådan

situation kan man handle på to måder: Enten kan man holde sig væk, eller også

kan man holde kontakt med styret. Ideen om at modtage de studerende er glim-

rende, for på den måde kan vi få påvirket de unge. Udenrigsministeren ville sige

nej til et forslag om at dele det op; det er en samlet pakke. Han tilføjede, at det

også er helt afgørende, at vi ikke isolerer Ukraine, men holder kontakt med regi-

met og også med oppositionen, således at landet nærmer sig EU, hvad en stor

del af befolkningen ønsker.

278

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

Pia Adelsteen

syntes godt, man kunne have stillet større krav til Kina, men det er

måske pengene, der er afgørende.

Lykke Friis

spurgte, om udenrigsministerens udtalelse om, at sagen kommer op

igen i december, skal forstås sådan, at der er splittelse i kredsen af EU-

udenrigsministre.

Hun var med på, at det drejer sig om at finde en balance, men det drejer sig først

og fremmest om at bevare perspektivet. Derfor må EU lave en meget klar liste

over, hvad der skal til, for at vi kan skrive under. På denne liste må der være no-

get med om, at de homoseksuelles rettigheder skal respekteres. Hun forstod, at

man ville sende nogle hårdere signaler, men hvad er de hårdere signaler? Vil

man f.eks. støtte senatets resolution? Udenrigsministeren syntes, det var en god

idé at modtage de studerende, men vil han være med til at omdirigere noget af

naboskabshjælpen til civilsamfundet til gavn for de studerende? Ellers ender det

med at blive "business as usual", og så er der ikke nogen konsekvenser af valget.

Udenrigsministeren

regnede med, at man på decembermødet kunne lave en

langt mere detaljeret plan for de forskellige initiativer, men Lykke Friis har selvføl-

gelig ret i, at der er forskellige vurderinger blandt udenrigsministrene. Det har nok

noget med geografi at gøre.

Man skal forhandle meget hårdt med ukrainerne, men udenrigsministeren var

ikke tilhænger af sanktioner i forhold til Ukraine, for de betyder, at vi konsekvent

lukker af. Der er tale om et land, hvor der trods alt er muligheder for at påvirke

situationen.

279

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

7. Cuba



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3199 – bilag 1 (samlenotat side 16)

Udenrigsministeren:

Jeg forventer, at udenrigsrepræsentanten vil lægge op til

en drøftelse af EU’s forhold til Cuba. Udenrigsrepræsentanten vil søge opbakning

til, at der indledes en proces, som kan føre frem til indgåelse af en samarbejdsaf-

tale mellem EU og Cuba.

Fra regeringens side lægges der vægt på, at reformprocessen i Cuba fastholdes.

Jeg vil derfor tilslutte mig, at der åbnes op for en styrkelse af EU’s relationer til

Cuba. En styrket dialog med Cuba skal blandt andet anvendes til at fremme posi-

tive politiske og økonomiske reformer, ligesom menneskerettigheder vil blive et

vigtigt tema i diskussionerne.

Samtidig vil EU’s fælles holdning fra 1996 om Cuba fortsat være gældende. Den

fælles holdning tilskynder til overgangen til demokrati, respekt for menneskeret-

tighederne og til genopretning af den cubanske befolknings levefod.

Finn Sørensen

spurgte, om der i den samarbejdsaftale, man gerne vil indgå med

Cuba, også ligger, at man gerne vil nå frem til en handelsaftale på trods af USA's

boykot af Cuba. Hvis vi ikke kan overbevise de andre lande om, at man skal ind-

gå en samarbejdsaftale med Cuba, vil Danmark så selv indgå en sådan bilate-

ralt?

Udenrigsministeren

bekræftede, at vi overvejer at indgå en aftale med Cuba,

hvori der også indgår en politisk dialog om menneskerettigheder og demokratiud-

vikling – altså hele paletten.

Finn Sørensen

ville ønske udenrigsministeren held og lykke med arbejdet.

280

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

8. EU-USA



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3199 – bilag 2 (supplerende samlenotat)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Lykke Friis

opfordrede til, at vi fra dansk side slår et ordentligt slag for en frihan-

delsaftale, som man give EU en kickstart.

281

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3200 (almindelige anliggender) den 20. november

2012

Dagsordenspunkt 3 hører under Finansministeriets ressort.

De øvrige dagsordenspunkter hører under Udenrigsministeriets ressort.

Alle punkterne blev forelagt af europaministeren.

Europaministeren:

Jeg vil i dag forelægge punkterne på rådsmødet vedrørende

almindelige anliggender, som finder sted på tirsdag. Alle punkterne er denne

gang til orientering.

1. Præsentation ved Kommissionen af arbejdsprogrammet for 2013



Præsentation

KOM (2012) 0629

Rådsmøde 3200 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Europaministeren

nævnte ikke dette punkt.

Finn Sørensen

forudskikkede, at han ville stille et par detaljerede spørgsmål, så

måske skulle de bevares skriftligt.

Han mente, der var to punkter på Kommissionens arbejdsprogram, som havde

særlig interesse. For det første lettelse af de administrative byrder for de små og

mellemstore virksomheder – jævnfør Kommissionens rapport som kom for et års

tid siden. Udvalget havde bedt Kommissionen redegøre for, hvor langt man var

nået, men havde ikke fået svar endnu.

For det andet vækst og beskæftigelse, hvor man lægger op til, at der skal etable-

res de rette rammebetingelser for institutioner med ansvar for erhvervstilknyttede

pensionsordninger. Han spurgte, om der i den formulering ligger, at Kommissio-

nen nu vil lave nogle rammebetingelser, som også kommer til at gælde for de

arbejdsmarkedspensioner, vi her herhjemme.

NOT

Europaministeren

ville svare skriftligt.

282

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

2. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 18.-19. oktober 2012



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3200 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Det Europæiske Råd 18-19/10-12 – bilag 12 (konklusioner fra

Det Europæiske Råd den 18-19/10-12)

Det Europæiske Råd 18-19/10-12 – bilag 9 (Van Rompuys

interimsrapport til DER 18-19/10-12)

Det Europæiske Råd 18-19/10-12 – bilag 6 (brev fra formanden

for DER vedr. implementering af DER's beslutninger)

EU-note (12) – E 5 (note om mødet i DER 18-19/10-12)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 68 (side 177, senest behandlet i EUU

25/10-12)

4. Præsentation af udkast til kommenteret dagsorden for Det

Europæiske Råd den 13.-14. december 2012



Præsentation

Rådsmøde 3200 – bilag 1 (samlenotat side 21)

Det Europæiske Råd 13-14/12-12 – bilag 1 (udkast til

kommenteret dagsorden for Det Europæiske Råd 13-14/12-12)

Europaministeren:

Jeg vil forelægge dagsordenspunkt 2, der handler om op-

følgning på Det Europæiske Råd den 18.-19. oktober 2012, og dagsordenspunkt

4, som drejer sig om en præsentation af udkast til kommenteret dagsorden for

Det Europæiske Råd den 13.-14. december 2012, under ét.

På rådsmødet vil der være en drøftelse af opfølgning på mødet i Det Europæiske

Råd den 18.-19. oktober samt en indledende drøftelse af den kommenterede

dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 13.-14. december.

Det Europæiske Råds møde den 18.-19. oktober havde fokus på særligt tre em-

ner:

1. En diskussion af den foreløbige rapport om en styrkelse af ØMU’en, særligt

forslaget om et fælles banktilsyn.

2. En statusgennemgang for implementeringen af vækst- og beskæftigelses-

pagten.

3. En diskussion af EU’s forhold til Kina.

Statsministeren har tidligere afrapporteret fra dette møde, så det er udvalget be-

kendt med.

For så vidt angår mødet i Det Europæiske Råd den 13.-14. december forventer

jeg, at dagsordnen vil være fokuseret på en række økonomiske emner, primært

den endelige rapport om styrkelse af den Økonomiske og Monetære Union. Der-

udover ventes der en drøftelse af Single Market Act II, udvidelse samt forsvarsan-

liggender. Rådet vil vende tilbage til forberedelsen af mødet i Det Europæiske

Råd på sit møde den 11. december. Der bliver derfor lejlighed til at drøfte dette

senere.

283

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

Finn Sørensen

forstod, at man skulle drøfte det fælles banktilsyn, og spurgte,

hvornår man i Europaudvalget skulle give mandat til regeringens forhandlinger

herom.

Han nævnte, at den svenske finansminister havde sagt, at hvis Den Europæiske

Centralbank skulle have rollen som finanstilsyn, kræver det en traktatændring, og

spurgte, om europaministeren er enig heri.

Han spurgte, om europaministeren var opmærksom på, at der den 14. november

havde været store demonstrationer i næsten alle EU-lande, hvor den europæiske

fagbevægelse havde mobiliseret sine medlemmer i stort tal og givet udtryk for, at

det ikke var muligt at gå videre ad nedskæringsvejen. Han ville gerne vide, om

europaministeren delte de fremførte bekymringer. I øvrigt henviste han til, at iføl-

ge en rapport, som ILO har lavet, indebærer den politik, Grækenland er slået ind

på, et brud på fundamentale rettigheder.

Pia Adelsteen

mente, det var ret ligegyldigt, hvornår der skulle gives mandat til

banktilsynet, idet et flertal i Europaudvalget under alle omstændigheder ville sige

ja til et fælles banktilsyn.

Hun ville gerne kende status for forhandlingerne om momsindtægterne og en

yderligere harmonisering af momsreglerne samt vide, hvilken betydning det vil få

for Danmark.

Hun nævnte, at landene nu kun vil kunne fradrage 10 pct. – mod tidligere 25 pct.

– af toldindtægterne, og spurgte, om udgifterne til opkrævning af toldindtægterne

kan holdes inden for de 10 pct.

Merete Riisager

ville gerne høre seneste nyt om skatten på finansielle transakti-

oner, idet hun spurgte, hvornår det forstærkede samarbejde bliver til noget.

Europaministeren

sagde i anledning af Finn Sørensens spørgsmål om banktil-

synet, at tidspunktet for forhandlingernes afslutning afhænger af, hvor langt man

kommer i de nuværende forhandlinger, men et muligt tidspunkt kunne være i lø-

bet af december måned. I øvrigt ville han opfordre til, at man tog det op med res-

sortministeren, som ville komme i Europaudvalget den 30. november.

Han var opmærksom på, at der havde været demonstrationer i en række euro-

pæiske lande, og at dele af den europæiske fagbevægelse har udtalt sig kritisk

om den politik, der føres i EU. Den danske regerings holdning er, at vi skal hjælpe

de lande i EU, der er i vanskeligheder, men så er de også nødt til at gennemføre

reformer for at komme tilbage på sporet. Det gælder eksempelvis i Grækenland.

Det er også regeringens holdning efter demonstrationerne.

Europaministeren sagde til Pia Adelsteen, at regeringen tager forhandlingerne om

banktilsynet meget alvorligt. På et tidspunkt skal der gives et mandat, og Dan-

mark skal beslutte, om vi skal sige ja eller nej. Det vidste han, økonomiministeren

arbejdede intenst med.

Finn Sørensen

syntes, det var at nedtone betydningen af de demonstrationer,

der havde været, når europaministeren sagde, at "dele af den europæiske fagbe-

vægelse" havde været kritisk. Han syntes, europaministeren skulle erkende, at

det ikke er alle dele af den europæiske arbejderbefolkning, der mener, at hjælpen

284

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

til Grækenland er en hjælp til de græske arbejdere, men er af den opfattelse, at

indgrebene sker på bekostning af grundlæggende faglige rettigheder.

Han gentog sit spørgsmål, om europaministeren var enig med den svenske fi-

nansminister, som havde sagt, at et fælles banktilsyn krævede en traktatændring.

Han kunne også omformulere spørgsmålet og spørge, om det vil være foreneligt

med den danske undtagelse fra ØMU'ens tredje fase, at Danmark tilslutter sig et

banktilsyn, hvor Den Europæiske Centralbank er øverste kontrolmyndighed.

Merete Riisager

gentog sit spørgsmål om status for det forstærkede samarbejde

om en skat på finansielle transaktioner.

Pia Adelsteen

gentog sit spørgsmål om nye momsindtægter eller harmonisering

af momssystemerne og sit spørgsmål om, hvorvidt 10 pct. af toldindtægterne

kunne dække omkostningerne til opkrævningen.

Europaministeren

sagde til Finn Sørensen, at det naturligvis gjorde indtryk på

ham, at så mange mennesker står i en svær situation i Grækenland og andre

steder, og at mange familier bliver ramt af den store arbejdsløshed. Men EU har

rakt en hånd, og det er Grækenlands egen regering og Grækenlands eget parla-

ment, som har truffet beslutningerne om de nødvendige reformer.

Udenrigsministeren kunne forstå, at den svenske finansminister mente, der skulle

laves en traktatændring. Europaministeren gjorde imidlertid opmærksom på, at

der er en række andre forslag på bordet med hensyn til den juridiske ramme.

Forholdet til grundlovens § 20 er ikke noget, europaministeren beslutter. Det af-

gøres af eksperterne i Justitsministeriet, når der foreligger en konkret tekst.

Europaministeren sagde til Merete Riisager med hensyn til den finansielle trans-

aktionsskat, at 11 lande – og måske også Nederlandene efter regeringsskiftet –

vil gå videre med et forstærket samarbejde. Den formelle bemyndigelse hertil vil

formentlig blive givet på Økofinmødet den 4. december. Herefter kan Kommissio-

nen formelt fremsætte et forslag, der formentlig kommer til at ligge relativt tæt op

ad det forslag, man kender. Regeringens holdning er fortsat, at det ikke er noget,

vi kan støtte i dets nuværende udformning.

Europaministeren svarede Pia Adelsteen, at forslaget vedrørende moms er taget

ud af forhandlingsboksen.

Med hensyn til toldindtægterne kan medlemslandene nu beholde 25 pct. Det har

Kommissionen foreslået nedsat til 10 pct. I den seneste boks er der tale om 25

pct.

Finn Sørensen

forstod, at europaministeren betragtede de græske arbejdere

som nogle utaknemmelige skarn, når de ikke var glade for den hjælp, Græken-

land havde fået fra EU.

Han opfattede den svenske finansministers udtalelse om en konstatering.

Europaministeren

ville gerne have sig frabedt, at han skulle betragte de græske

arbejdere som nogle utaknemmelige skarn. Han havde tværtimod sagt, at han

forstod den meget svære situation, de stod i, og at det var ulykkeligt, at man er

nødt til at lave så omfattende reformer, der påvirker mange mennesker så kraftigt.

285

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

Han havde stor respekt for den europæiske fagbevægelses synspunkter, men

måtte fastholde, at det er det enkelte land, som beslutter de konkrete virkemidler.

Med hensyn til banktilsynet er det fuldstændig rigtigt, at den svenske finansmini-

ster har givet udtryk for, at set med hans øjne kan en traktatændring være nød-

vendig, men Kommissionen har fremlagt et forslag, som kan gennemføres uden

en traktatændring. Nu arbejder vi konstruktivt videre med forslagene, og når der

ligger et endeligt resultat, vil det på helt sædvanlig vis blive vurderet af Justitsmi-

nisteriet.

286

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

3. Forberedelse af det ekstraordinære Europæiske Råd den 22.-23.

november 2012



Politisk drøftelse

KOM (2011) 0500, KOM (2011) 0403, KOM (2011) 0398, KOM (2011)

0510, KOM (2011) 0511, KOM (2011) 0512, KOM (2011) 0737, KOM

(2011) 0738, KOM (2011) 0739, KOM (2011) 0740, KOM (2011) 0742,

KOM (2012) 0388

Rådsmøde 3200 – bilag 2 (revideret samlenotat)

EUU alm. del (12) – bilag 77 (udkast til konklusioner vedr. Det

Europæiske Råd 22-23/11-12 - forhandlingsboks) (fortroligt)

(papiromdelt på Det Europæiske Råd 22-23/11-12 – bilag 2)

Det Europæiske Råd 22-23/11-12 – bilag 1 (udkast til

kommenteret dagsorden for Det Europæiske Råd 22-23/11-12)

KOM (2011) 0500 – bilag 1 (den franske regerings erklæring)

KOM (2011) 0500 – bilag 2 (henvendelse fra Europa-

Kommissionens repr. i Kbh.)

KOM (2011) 0500 – bilag 5 (henvendelse fra Concord Danmark

af 22/3-12)

KOM (2011) 0398 – bilag 2 (Regeringens udtalelse af 30/11-11

vedr. den flerårige finansielle ramme for EU for perioden 2014-

2020)

KOM (2011) 0398 – bilag 1 (Finansudvalgets udtalelse af 23/11-

11 vedr. den flerårige finansielle ramme for EU 2014–2020)

EUU alm. del (12) – bilag 43 (forhandlingsboks – forhandlingerne

om EU’s flerårige finansielle ramme) (fortroligt) (papiromdelt på

KOM (2011) 0500 – bilag 6)

KOM (2011) 0500 – bilag 7 (pressemeddelelse fra Europa-

Parlamentet vedr. budget 2014-2020)

KOM (2011) 0500 – bilag 8 (henvendelse af 31/10-12 fra

Landbrug og Fødevarer)

EU-note (10) – E 53 (note af 10/8-11 om EU's flerårige finansielle

ramme)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 68 (side 177, senest behandlet i EUU

25/10-12)

Europaministeren:

Som bekendt har DER-formanden indkaldt til et ekstraordi-

nært møde i Det Europæiske Råd den 22.-23. november med henblik på at af-

slutte forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme – den såkaldte MFF.

Det er usikkert, om der vil kunne indgås en aftale på Det Europæiske Råd, idet

forhandlingspositionerne fortsat er meget langt fra hinanden. Men forsøget vil bli-

ve gjort. Vi vil fra dansk side naturligvis gøre vores til, at der kan indgås en aftale.

De afgørende spørgsmål, som vil skulle drøftes på mødet i Det Europæiske Råd,

vedrører det overordnede udgiftsniveau, fordelingen af midlerne i EU’s budget på

de forskellige politikområder samt finansieringen af budgettet.

287

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

Finansministeren indhentede den 2. november et klart og bredt funderet forhand-

lingsmandat vedrørende MFF her i udvalget. Jeg vil derfor i dagens forelæggelse

fokusere på forventningerne til det kommende møde i Det Generelle Råd, som

har til formål at forberede mødet i Det Europæiske Råd.

Mødet i Det Generelle Råd næste uge vil være den sidste drøftelser på politisk

niveau inden selve Det Europæiske Råd, og det vil kunne give en pejling af, om

der kan opnås en aftale, og hvor balancen i et kompromis bevæger sig hen ad.

På mødet i det Generelle Råd forventer jeg, at der vil være en drøftelse af de

overordnede elementer i en aftale med udgangspunkt i det foreliggende aftaleud-

kast.

Forhandlingerne er nu gået ind i den afgørende fase, hvor der fremlægges kon-

krete forslag til budgetniveauer i forhandlingsboksen. Det første bud herpå blev

fremlagt af det cypriotiske formandskab i slutningen af oktober og indeholdt for-

slag om, at det overordnede udgiftsniveau skal reduceres med minimum 50 mia.

euro i forhold til Kommissionens forslag. Den faste DER-formand har tidligere i

denne uge fremlagt et revideret forslag i form af et udkast til DER-konklusioner,

der er en videreudvikling af det cypriotiske formandskabs forhandlingsboks. I det

nye forslag er reduktionerne opjusteret fra 50 mia. euro til godt 80 mia. euro. I

forhold til det cypriotiske formandskabs forhandlingsboks lægges op til en mere

balanceret fordeling af udgiftsreduktionerne, hvor hovedparten af reduktioner fin-

des på landbrugs- og samhørighedspolitikken. Det danske krav om korrektion er

ikke afspejlet i oplægget. Det er helt som forventet, idet spørgsmålet om rabatter

først forventes afgjort af stats- og regeringscheferne på selve topmødet den 22.-

23. november.

Jævnfør regeringens forhandlingsmandat vil jeg på mødet i Det Generelle Råd

den 20. november give udtryk for, at Danmark:



Lægger afgørende vægt på, at det danske EU-bidrag reduceres med 1 mia.

kr. årligt fra 2014 via tiltag på indtægtssiden.

Sammen med en række andre lande lægger meget betydelig vægt på, at

udgifterne skal holde sig inden for en samlet ramme på 1 pct. af EU’s BNI

Kommissionens reviderede forslag bør således reduceres yderligere. Det fo-

religgende forslag om at reducere udgiftsniveauet med godt 80 mia. euro er

derfor i lyset heraf fortsat utilstrækkeligt.

Finder at der inden for en sådan stram ramme bør ske en så væsentlig mo-

dernisering af EU’s budget som muligt med fokus på de mest vækst- og be-

skæftigelsesfremmende politikker med reel EU-merværdi. Det er derfor posi-

tivt, at det reviderede forslag og den indeholdte profil af de yderligere redukti-

oner indebærer en modernisering af budgettet. De nødvendige yderligere re-

duktioner, der skal findes for at indgå en aftale, bør efter dansk opfattelse fin-

des i samhørigheds-, landbrugs- og administrationsbudgetterne.



Det er klart, at vi har nogle hårde forhandlinger foran os. Det gælder hele budget-

tet, det gælder vor rabat, og det gælder også i forhold til, at i på udgiftssiden ar-

bejder inden for en stærk koalition, der tillægger budgetdisciplin meget stor vægt.

288

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

Når det drejer sig om selve indholdet af budgettet, så er den modernisering, som

alt andet lige ligger i det nye forslag, et skridt i den rigtige retning.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at det foreliggende forslag alene

er udtryk for en mellemregning. Jeg tror, vi i dag må være realistiske og sige, at et

flertal i Rådet prioriteter landbrug og strukturfonde højere end forskning og inno-

vation. Der er derfor en risiko for, at slutresultatet kan blive, at en større del af

reduktionerne findes på de moderne politikområder som forskning, innovation og

infrastruktur.

Den faste formand for Det Europæiske Råd – efter pres fra bl.a. Danmark – ind-

skrevet, at 20 pct. af alle EU-midler skal bidrage til klima- og miljøudfordringerne.

Lykke Friis

henviste til den drøftelse, man havde haft med finansministeren, hvor

V og K havde plæderet for, at budgettet skulle omdirigeres, så det fremmede

vækst og beskæftigelse. Hun havde svært ved at være synderlig optimistisk på

dette punkt, når finansministeren kunne sige til Børsen, at det næppe heller bliver

denne gang, man får en omfattende reform af EU's budget.

Blandt andet den danske kommissær, Connie Hedegaard, havde udtrykt sin be-

kymring for, at hvis man skærer i Connecting Europe-bevillingerne, kan det kom-

me til at gå ud over danske nøgleprioriteter såsom Femernforbindelsen, Kriegers

Flak og Cobra-kablet Finansministeren syntes ikke at mene, at det var noget,

man skulle tage alvorligt. Men er der en mulighed herfor?

Lykke Friis forstod, at hvis man ikke kan blive enige om EU's fremadrettede bud-

get, så tager man på et eller andet tidspunkt et eksisterende budget og forlænger

det. Derfor spurgte hun, hvilket budget man i givet fald kører videre med, og

hvornår der senest skal foreligge en afgørelse. Hun tilføjede, at det var vigtigt,

fordi regeringen har indgået en aftale med V og K, hvori der indgår, at vi får en

rabat på 1 mia. kr. pr. år. Hvis der ikke kommer et nyt budget, bliver der jo heller

ikke nogen rabat til Danmark, og så må man finde den ene milliard kroner et an-

det sted.

Pia Adelsteen

spurgte, om Danmark vil få rabat, hvis forslaget om et enklere

rabatsystem, hvor der bliver faste rabatter til England, Tyskland, Sverige og Hol-

land, mens Østrig ikke får nogen rabat, mod forventning skulle blive vedtaget.

Merete Riisager

mente, regeringens tilgang til budgetforhandlingerne var uambi-

tiøs, og kritiserede, at man behandlede budgettet fuldstændig afkoblet fra den

krise, der er i eurozonen, og kravene om yderligere styring af økonomien i de

sydeuropæiske lande.

Europaministeren

var i lighed med Lykke Friis optaget af, at EU's budget bliver

fremtidsrettet, og vi vil bruge alle vore kræfter på at sikre, at pengene bliver brugt

bedst muligt. Vi ser meget gerne, at der bliver investeret i forskning, uddannelse,

infrastruktur og den grønne dagsorden.

I anledning af bekymringen for bevillingen til Connecting Europe pegede europa-

ministeren på, at det, Kommissionen har lagt op til, ikke er besparelser, men en

289

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

budgetudvidelse på ca. 220 pct. Han kunne tilslutte sig finansministerens be-

mærkninger herom.

Der er en klar risiko for, at man ikke bliver enige den 22.-23. november, da der er

meget stor forskel på holdningerne til, hvor stort budgettet skal være. I øvrigt gjor-

de europaministeren opmærksom på, at rabatten på 1 mia. kr. om året til Dan-

mark er en meget lille del af det samlede EU-budget. Vi har meldt ud, at vi mener,

budgettet skal skæres betydeligt ned. Først kom det cypriotiske formandskab

med et forslag om, at der skulle skæres 50 mia. euro, og derefter har Van Rom-

puy foreslået, at der skal skæres 80 mia. euro. Men vi mener fortsat – sammen

med vores allierede – at vi skal nå et stykke længere, før vi kan lave en aftale.

Hertil kommer, at vi uanset budgettets samlede størrelse kæmper for, at pengene

skal bruges så fornuftigt som muligt, og at der bruges færre penge på landbrug og

strukturfonde. Men der skal laves en aftale mellem 27 lande, og der er meget

stærke kræfter, der ikke ønsker at skære ned på disse områder. Vi vil selvfølgelig

gøre alt, hvad vi kan, for at tingene går i den retning, vi ønsker, men der er andre

lande, som indtager andre positioner.

Europaministeren håbede, der kunne indgås en aftale i november, men hvis det

ikke sker, må man derefter vurdere, hvad der skal være det næste skridt. Når vi

kender resultatet af forhandlingerne den 22.-23. november, har vi et klarere bille-

de af, hvordan situationen er. Det mente han ikke, man skulle begynde at speku-

lere på på nuværende tidspunkt.

Europaministeren sagde til Pia Adelsteen, at han ikke anså det for realistisk, at

det forslag, der er kommet fra Van Rompuy om et forenklet rabatsystem, ville

kunne vinde den fornødne tilslutning. Principielt vil vi gerne have alle rabatter fjer-

net, men da det ikke kan lade sig gøre, kræver vi at få en rabat på 1 mia. kr. om

året til Danmark. Det er fortsat vort udgangspunkt.

Europaministeren tilbageviste Merete Riisagers påstand om, at vi er for uambitiø-

se i budgetforhandlingerne. Fra dansk side arbejder vi hårdt på at opnå konkrete

resultater til gavn for EU-samarbejdet og til gavn for Danmark. Vi har under og

efter vort formandskab lagt vægt på, at så mange penge som muligt går til ud-

dannelse, forskning og infrastruktur med henblik på at sikre, at vi har et konkur-

rencedygtigt Europa og et konkurrencedygtigt Danmark over for Kina, USA, Indi-

en og andre lande. Men mange af EU-landene er uenige med Danmark. Vi vil

gøre, hvad vi kan, for at flytte dem, men det er svært.

Finn Sørensen

spurgte, om europaministeren med sin formulering om, at det

kunne ende med, at de samlede udgifter blev større, end de er i dag, lægger op til

en forventningstilpasning, og at resultatet kan blive, at Danmarks bidrag bliver

større end i dag, når forhandlingerne er afsluttet.

Merete Riisager

spurgte, hvor god idé det er at lave en bankunion, når man ser,

hvor svært det kan være at blive enige om budgettet i EU.

Pia Adelsteen

pegede i anledning af europaministerens udtalelse om, at Dan-

mark går ind for, at pengene bruges så fornuftigt som muligt, på, at EU bruger

penge til en film om afghanske kvinder, der er undertrykt, men så ikke synes, den

skal sendes, og at EU bruger 1,3 mio. kr. til at fremstille 236 postkort, som skole-

290

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

elever har fremstillet. Det kan godt være, at 1 mia. kr. kan synes som lidt i EU's

budget, men mange bække små ...

Lykke Friis

var ikke i tvivl om, at regeringen kæmper hårdt for de danske syns-

punkter, men der er desværre ikke kommet så meget ud af det, hvis det ender

med et budget, der ikke er blevet moderniseret.

Hun forstod, at hvis man ikke bliver enige, er det 2013-budgettet, som er "de-

fault"-budgettet. Derfor spurgte hun, hvornår man senest skal være færdige med

forhandlingerne om budgettet.

Med hensyn til Connecting Europe pegede hun på, at Dansk Industri og Danske

Erhverv har udtrykt bekymring.

Europaministeren

gentog over for Finn Sørensen, at Danmark arbejder sten-

hårdt for at få bragt budgettet ned. Her ligger vi på linje med Tyskland. Hvad det

præcise danske bidrag ender med at blive, kommer an på, hvordan den endelige

aftale kommer til at se ud.

I anledning af Merete Riisagers bemærkninger sagde europaministeren, at bud-

getforhandlinger altid er vanskelige. Når 27 lande skal blive enige om, hvordan

EU's budget skal se ud de næste 6 år, er det klart, at det slår gnister. Det betyder

ikke, at vi ikke kan gå videre i samarbejdet på andre områder.

I anledning af Lykke Friis' spørgsmål sagde finansministeren, at ham bekendt var

der ikke nogen formel deadline for vedtagelsen af budgettet for 2014, men det må

være på plads i løbet af 2013 og helst i første halvdel af 2013. Regeringen håber

som sagt, det bliver aftalt den 22.-23. november 2012.

Med hensyn til Connecting Europe gentog europaministeren, at han delte fi-

nansministerens vurdering af, at der ikke vil være negative konsekvenser i forhold

til Danmark.

Henrik Høegh

fandt det bekymrende, at så mange i Danmark– bl.a. Dansk Indu-

stri og Danske Erhverv – levede i den vildfarelse, at det kunne gå ud over Dan-

mark, hvis man skærer ned på Connecting Europe.

Europaministeren

præciserede, at den danske regering ikke lægger op til at

spare på Connecting Europe. Vi lægger op til en stigning. Men Kommissionen

lægger op til en stigning på 220 pct. Han tilføjede, at han egentlig også mente,

Venstre havde det standpunkt, at Kommissionen er ganske god til at bruge pen-

ge, og at vi derfor skal arbejde hårdt for at nedbringe det budget, Kommissionen

har foreslået.

291

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

Udg.

5. (Evt.) Statutten for EU-Domstolen (udvidelse af antallet af dommere

ved Retten)



Politisk enighed

Rådsmøde 3200 – bilag 1 (samlenotat side 23)

Dette punkt var udgået.

292

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

6. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitik



Delvis generel indstilling

KOM (2011) 0607, KOM (2011) 0610, KOM (2011) 0611, KOM (2011)

0612, KOM (2011) 0614, KOM (2011) 0615, KOM (2012) 0496

Rådsmøde 3200 – bilag 1 (samlenotat side 27)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 48 (side 70, senest behandlet i EUU

12/10-12)

EUU alm. del (11) – bilag 569 (side 1477 FO, behandlet i EUU

22/6-12)

Europaministeren:

Lad mig kort gøre rede for status for forhandlingerne og for-

ventningerne til rådsmødet.

I forlængelse af de gode fremskridt under det danske formandskab opnåede vi

ved rådsmødet i oktober endnu et godt skridt på vejen. Der udestår nu to større

forhandlingsblokke i Rådets forhandlinger om den fremtidige samhørighedspolitik.

Det drejer sig for det første om finansforvaltning og for det andet om den fælles

strategiske ramme. Ved rådsmødet vil formandskabet søge at lukke disse to

blokke foreløbigt i form af delvis generel indstilling.

For så vidt angår den fælles strategiske ramme, så skal den som bekendt gælde

generelt for alle EU-lande. Der er tale om artikel 10-12 i forslaget til den generelle

strukturfondsforordning samt nye bilag, som udover samhørighedspolitikken lige-

ledes omfatter landdistriktsfonden og fiskerifonden, der begge er en del af den

fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik.

Der tegner sig enighed om den fælles strategiske ramme med følgende elemen-

ter: Fondenes bidrag til 2020-strategien til gavn for vækst og beskæftigelse,

sammenhængen med det europæiske semester, territorielle udfordringer, endvi-

dere bestemmelser om horisontale principper for strukturfondene og endelig ko-

ordination mellem fondene indbyrdes og i forhold til øvrige EU-fonde – f.eks. på

forsknings- og miljøområdet.

Hvad angår finansforvaltning drejer det sig om principper for at sikre ansvarlig

brug af midlerne. Forhandlingerne drejer sig navnlig om forslag til nedbringelse af

fejlkvoten i form af tilbageholdelse af 10 pct. af EU’s refusion, indtil udgifterne har

været underkastet en årlig revisionscyklus, som igen er indført i medfør af den

nye finansforordning. Endelig handler det om de nærmere betingelser for at fore-

tage korrektioner og navnlig nettokorrektioner – det vil sige under hvilke betingel-

ser støtten fra fondene til programmerne kan reduceres.

Det er min forventning, at det vil lykkes for formandskabet at opnå foreløbig enig-

hed også om disse forhandlingsblokke. Dette rådsmøde skulle dermed gerne –

altså hvis der bliver enighed – udgøre et foreløbigt punktum i forhandlingerne.

Siden kommer selvfølgelig budgetrammen for samhørighedspolitikken og æn-

dringen af en række kerneelementer som for eksempel støttekategorier, medfi-

nansieringsrater osv. inden for strukturfondene, som afgøres i forbindelse med

293

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle rammer. Det gælder fortsat, at intet

er helt på plads, før alt er aftalt.

Som vi skriver i samlenotatet, støtter regeringen grundlæggende Kommissionens

forslag til reform af samhørighedspolitikken. Som bekendt sigter Kommissionens

forslag på at målrette indsatsen til i højere grad at fremme vækst, beskæftigelse

og grøn omstilling inden for Europa 2020 strategien. Det ligger i god tråd med

regeringens generelle vækst- og beskæftigelsesdagsorden. Vi kan fra dansk side

tilslutte os den enighed, der lægges op til ved rådsmødet i næste uge.

Formandskabet vil på basis af den foreløbige enighed i Rådet – som led i den

almindelige lovgivningsprocedure – indgå i trialogforhandlinger med Europa-

Parlamentet om den endelige udformning. Det endelige resultat skal naturligvis

vedtages i Rådet.

Pia Adelsteen

pegede på, at man vil tilbageholde 10 pct. af udbetalingerne for at

mindske snyd, og spurgte, om det betyder, at hvis et land har fået lovning på 100

mio. kr., tilbageholder man 10 mio. kr., indtil man ved, at man har brugt pengene

rigtigt.

Europaministeren

svarede, at det indgår i den fremtidige europæiske samhørig-

hedspolitik, at man vil tilbageholde 10 pct. af EU-refusionen af afholdte projektud-

gifter, indtil disse har været genstand for en kontrol og revision knyttet til årsregn-

skabet. Hensigten er at få en bedre kontrol med, at pengene bliver brugt fornuf-

tigt, hvilket europaministeren støttede.

294

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3206 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse - globaliseringsfonden) den 6.-7. december 2012



Fremskridtsrapport

KOM (2011) 0336, KOM (2011) 0608

Rådsmøde 3206 – bilag 1 (samlenotat)

KOM (2011) 0608 – bilag 2 (Folketingets begrundede udtalelse)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 557 (side 1428 senest behandlet i EUU

14/6-12)

Europaministeren:

Kommissionen præsenterede den 6. oktober 2011 et nyt

forslag til forordning for den europæiske globaliseringsfond.

Ved EPSCO-rådsmødet vil formandskabet fremlægge en fremskridtsrapport for

arbejdet med det nye forslag til forordning for den europæiske globaliseringsfond.

Derpå vil Kommissionen og medlemslandene have mulighed for at kommentere

på Kommissionens forslag. Regeringen forventer, at Rådet noterer sig frem-

skridtsrapporten uden bemærkninger.

Ingen havde bemærkninger til europaministerens forelæggelse.

295

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

Punkt 4. Forslag til forordning om sikkerhed ved offshore olie og gas

prospekterings-, efterforsknings- og produktionsaktiviteter



Tidlig forelæggelse

KOM (2011) 0688

KOM (2011) 0688 – bilag 2 (samlenotat)

KOM (2010) 0560 – bilag 1 (henvendelse af 18/11-10 fra Danish

Operators)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 556 (side 1377, senest behandlet i

EUU 8/6-12)

Klimaministeren:

Jeg forelægger i dag to sager for Europaudvalget med henblik

på forhandlingsoplæg:



Forslag om offshoresikkerhed.

Forslag til regneregler for CO

-optag i jord og planter.

At jeg forelægger sagerne tidligt, skyldes, at formandskabet har accelereret for-

handlingerne, og at forhandlingerne derfor nu er på vej ind i en afgørende fase.

Forslaget under dette dagsordenspunkt, nemlig forslaget til en forordning om off-

shorevirksomhed, er en opfølgning på Kommissionens meddelelse fra oktober

2010, der blev udsendt på baggrund af ulykken på boreplatformen ”Deepwater

Horizon” i april 2010 i den mexicanske golf, som I sikkert alle sammen husker.

I forslaget til forordning foreslås en række krav til offshoreindustrien med det for-

mål at reducere risikoen for større ulykker, forbedre forureningsberedskabet og

udvide selskabernes miljøansvar.

Endvidere indeholder forslaget krav til en national tilsynsmyndighed, som skal

være uafhængig af den myndighed, som varetager den økonomiske udvikling i

forbindelse med olie- og gasaktiviteterne, herunder udstedelse af koncessioner

og opkrævning af skatter og afgifter på området.

Et klart flertal af medlemslande, herunder hovedparten af Nordsølandene, er

imod en forordning, da den – i lighed med hvad der er tilfældet i Danmark – vil

nødvendiggøre omfattende ændringer af den nationale velfungerende lovgivning.

Det er ikke, fordi man har noget imod intentionerne i forslaget. Men disse lande

peger på, at man kan opnå de samle formål gennem et direktiv.

Regeringen byder Kommissionens initiativ til lovgivning velkomment. Det er

vigtigt, at der opnås et højt sikkerhedsniveau for offshoreaktiviteter i hele EU. Men

regeringen deler den holdning, som flertallet af medlemslandene samt Europa-

Parlamentet har til valg af lovgivningsinstrument, nemlig at et direktiv sandsynlig-

vis vil være et bedre valg end en forordning.

Desuden støtter regeringen forslagets princip om, at operatørerne har ansvaret

for at imødegå større ulykker, og at forureneren betaler. Det er sådan, det er i

dansk lovgivning i dag.

296

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

Regeringen er enig i, at i interessekonflikter mellem myndighedsfunktioner vedrø-

rende sikkerhed og miljø på den ene side og myndighedsfunktioner vedrørende

den økonomiske udvikling skal undgås.

Det er dog regeringens holdning, at den nærmere organiseringen af myndighe-

dernes funktion bør overlades til de enkelte medlemsstater, så der tages hensyn

til de forskellige nationale forhold, og så man undgår unødvendige omkostninger.

Pia Adelsteen

spurgte, hvor store merudgifter forslaget vil medføre for Danmark.

Hun var godt klar over, at regeringen vil søge de delegerede retsakter begrænset

mest muligt, men spurgte, hvor grænsen ligger.

Hun henviste til klimaministerens udtalelse om, at vi har en velfungerende dansk

lovgivning, og spurgte derfor, hvorfor EU overhovedet skal lovgive på området. I

den forbindelse henviste hun til nærhedsprincippet.

Henrik Høegh

håbede, der blev tale om et direktiv, og støttede forhandlings-

oplægget. Det gør Det Konservative Folkeparti også.

Han mente, man kunne læse mellem linjerne, at selv med dette forslag nåede

man ikke op på dansk niveau. Han understregede, at direktivet måtte give lige

konkurrencevilkår, og at sikkerheden måtte ligge på et højt niveau.

Han ville gerne have klimaministerens bemærkninger til den bekymring, der i hø-

ringssvarene var udtrykt for den yderst detaljerede regulering.

Han delte den bekymring, der i høringssvarene var kommet til udtryk i forbindelse

med den foreslåede whistleblower-ordning, idet det ikke var helt utænkeligt, at

nogle kunne have ond vilje.

Finn Sørensen

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget, idet han ikke mente, der

var fremlagt overbevisende begrundelser for, at vi skal have EU-regulering på

dette område. I øvrigt pegede han på de betænkeligheder, der var givet udtryk for

fra dansk erhvervslivs side og fra Metals side. Han var bekymret for, om forslaget

ligefrem kunne true de sikkerhedsstandarder, vi har opbygget her i landet.

Finn Sørensen tilføjede, at hvis man overhovedet skal gå ind på dette område,

må der være tale om en international regulering, og et forslag må være baseret

på en grundig analyse af, hvilken virkning en regulering vil have.

Merete Riisager

delte regeringens synspunkt om, at det er vigtigt, at det ender

som et direktiv, ikke en forordning. Hun spurgte, hvad muligheden er herfor, og

hvad vi kan gøre, hvis det ikke bliver tilfældet.

Hun ville ligesom Pia Adelsteen gerne vide, hvad merudgiften ville blive for Dan-

mark.

Klimaministeren

svarede Pia Adelsteen og Merete Riisager, at meromkostnin-

gerne for Danmark ville være beskedne, formenlig 1-2 mio. kr.

Han svarede på Pia Adelsteens spørgsmål om, hvorfor der overhovedet behøve-

de at være EU-regulering på området. Efter den store ulykke i den mexicanske

golf blev man opmærksom på, at der var forskel på sikkerhedsniveauerne i de

297

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

europæiske lande. Hensigten var at sikre et nogenlunde ensartet sikkerhedsni-

veau på et højt niveau i hele EU.

I svaret til Henrik Høegh vurderede klimaministeren, at sikkerhedsniveauet i

Danmark ikke ville blive påvirket, men at det ville blive forøget i nogle af de andre

EU-lande, sådan at de kom op på det danske niveau. Der ville nok blive tale om

en vis omjustering bl.a. vedrørende myndighedsansvaret, men der ville ikke

komme dramatiske ændringer i Danmark.

Han var enig i, at der ikke skal være så megen detailregulering, at det øger om-

kostningerne unødigt eller truer det danske sikkerhedsniveau.

Miljøministeren erkendte over for Finn Sørensen, at det allerbedste ville være,

hvis man kunne få internationale regler, men det er svært at få alle lande med.

Det er EU's holdning, at så drejer det sig om at få fælles EU-regler, så der bliver

nogenlunde ens konkurrencevilkår i EU.

Han sagde til Merete Riisager, at han var ret overbevist om, at der bliver tale om

et direktiv. Det kunne måske blive til gavn for Danmark og den danske branche.

Merete Riisager

kunne støtte forhandlingsoplægget, såfremt der bliver tale om et

direktiv.

Pia Adelsteen

syntes ikke rigtigt, hun havde fået svar på sit spørgsmål om, hvor-

vidt nærhedsprincippet var overholdt. Betyder det, der står om, at handling alene

fra medlemsstaternes side vil være utilstrækkelig til at opnå den tilstrækkelige

beskyttelse, at den lovgivning, vi har i Danmark, ikke lever op til kravene?

Derudover gentog hun sit spørgsmål om, hvor klimaministerens grænse går, når

det drejer sig om delegerede retsakter.

Finn Sørensen

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget, idet forslaget – uanset

om det bliver et direktiv eller en forordning – vil føre til store indgreb i den danske

lovgivning. Han frygtede, at det ville føre til en svækkelse af de danske standarder

på området.

Klimaministeren

svarede Pia Adelsteen, at han ikke opfattede forslaget som en

yderligere befamling fra EU's side eller et indgreb i nærhedsprincippet.

Han ville arbejde for at begrænse brugen af delegerede retsakter mest muligt. De

skal kun bruges, når det drejer sig om ikke-væsentlige elementer.

I svaret til Finn Sørensen afviste klimaministeren, at forslaget vil sænke de dan-

ske standarder. Han håbede, det ville hæve standarderne i andre EU-lande.

Pia Adelsteen

kunne på baggrund af klimaministerens svar desværre ikke gå

med til mandatet, idet hun mente, der var for stor usikkerhed.

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod rege-

ringens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde

ytret sig imod det.

298

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

Punkt 5. Forslag til afgørelse om regnskabsregler og handlingsplaner

vedrørende LULUCF



Tidlig forelæggelse

KOM (2012) 0093

Forelægges ved klima-, energi-, og bygningsministeren

KOM (2012) 0093 – bilag 2 (samlenotat)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 556 (side 1371, senest behandlet i

EUU 8/6-12)

Klimaministeren:

Denne sag kaldes i folkemunde LULUCF. Den handler om

etablering af fælleseuropæiske regnskabsregler for optag og udledninger af driv-

husgasser fra jorde og skove.

LULUCF skal ikke medregnes i EU’s reduktionsforpligtelser for indeværende. Der

er alene tale om etablering af fælles opgørelsesmetoder, der kan bane vejen for

en fremtidig medregning af LULUCF i EU's reduktionsforpligtelser.

De fleste lande er overordnet positive over for Kommissionens oplæg.

De reelle forhandlingsknaster er der, hvor Kommissionens forslag går lidt længere

end de opgørelseskrav, som blev vedtaget på COP17 i Durban – altså på den

internationale klimakonference. Det gælder navnlig Kommissionens forslag om

obligatoriske frem for frivillige opgørelser for landbrugsaktiviteter og krav om ud-

arbejdelse af LULUCF-handlingsplaner.

Parlamentet har generelt taget godt imod Kommissionens forslag, men ønsker

bl.a. at udvide den obligatoriske opgørelse for landbrugsaktiviteter til også at skul-

le omfatte forvaltning af vådområder.

Regeringen støtter helt grundlæggende ideen om at etablere en ramme for at

opgøre CO

-optag og -udledinger fra landbrugs- og skovdrift. Således gives der

et grundlag for at indtænke klimaeffekten af driften.

Men det er vigtigt, at LULUCF først kommer i spil i forbindelse med en menings-

fuld forøgelse af ambitionen i EU's klimamål, så det ikke risikere at udvande de

klimamål, vi allerede har vedtaget med klima- og energipakken fra 2008.

Samtidig er det vores vurdering, at det kan give os et forhandlingskort i de globale

klimaforhandlinger.

Endelig lægger regeringen vægt på, at der skabes lige og fair konkurrencevilkår,

og at alle sektorer skal bidrage til klimaindsatsen. Derfor ser regeringen positivt

på at gøre opgørelse for landbrugsjorde obligatorisk i EU, som det allerede er

gældende praksis i Danmark.

Pia Adelsteen

sagde, at selv om hun havde læst samlenotatet, var meget af det

volapyk for hende. Hun havde forstået det sådan, at forslaget alene drejer sig om

nogle regnskabsregler for, hvordan man beregner skovenes CO

-optag.

299

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

Henrik Høegh

var optaget af, at man får ensartede og forståelige regnskabsprin-

cipper, således at man ikke skal bruge mange revisorer til registrering og kontrol.

Han var bekymret for, at man overimplementerede.

Med hensyn til det, der står om bæredygtighedskriterier for biobrændsel, gjorde

han opmærksom på, at vi kan få væsentlige problemer herhjemme, hvis man

fastholder, at man ikke må høste energiafgrøder fra lavbundsjorde.

Venstre og Konservative kan støtte forhandlingsoplægget.

Finn Sørensen

var positiv over for forhandlingsoplægget.

Han henviste til høringssvaret fra Verdens Skove, hvori man kommer med nogle

konkrete forslag, og spurgte, om det var noget, der kunne indgå i klimaministe-

rens mandat. Specifikt nævnte han, at Verdens Skove finder, at forslaget bør

styrkes på flere punkter, herunder at historiske data for udledningerne fra aktivite-

ten skovforvaltning gøres tilgængelige, og at det foreliggende forslag har mangler

i forhold til indregning af CO

-udledninger fra brug af biomasse til energiproduk-

tion, idet der ikke et taget tilstrækkelig højde for de indirekte forskydningseffekter

uden for EU's grænser, ligesom man finder, at Danmark bør arbejde for indførel-

se af bæredygtighedskriterier for fast biomasse. Han tilføjede, at han godt var klar

over, at Venstre ikke var så begejstret herfor.

Merete Riisager

spurgte, hvordan regeringen vil sikre, at forslaget ikke forringer

EU's konkurrenceevne.

Klimaministeren

takkede for tilslutningen til forhandlingsoplægget.

Han forklarede i anledning af Pia Adelsteens indlæg, at når man ser på udlednin-

gen af CO

til jordens atmosfære, betyder planternes optag af CO

og metan utro-

ligt meget. Det gælder f.eks., når man pløjer i vådområder. Derfor er det helt na-

turligt, at man har besluttet, at skove og landbrug skal tælle med, når vi skal op-

gøre, hvordan det går med det, vi har forpligtet os til at reducere udledningerne

med. Der ligger et enormt potentiale her. Men man skal anlægge en meget re-

striktiv fortolkning, så det ikke bare bliver varm luft.

Det var klimaministerens indstilling, at der bør være et frit marked for biomasse,

hvis den lever op til bæredygtighedsstanderne, sagde han til Merete Riisager.

Men det er rigtigt svært at bliver enige om fælles biomassekriterier internationalt.

Der er forskellige interesser hos de lande, der producerer biomasse, og de lande,

der som Danmark importerer biomasse. Her har vi en modsætning mellem Dan-

mark på den ene side og Sverige og Finland og Norge, som har store skove, og

som producerer meget biomasse.

Klimaministeren sagde til Finn Sørensen, at han grundlæggende var meget enig i

de betragtninger, Verdens Skove var kommet med, bl.a. i relation til effekter uden

for EU. Danmark støtter, at man ikke bare skal se isoleret på Europa.

Merete Riisager

kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg. Hun spurgte,

hvordan regeringen vil sikre, at de foreslåede handlingsplaner ikke medfører en

forøgelse af Kommissionens beføjelser.

300

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/11-12

8. Europaudvalgsmøde 16/11-12

Pia Adelsteen

takkede for klimaministerens forklaring, som havde gjort, at hun

nu forstod, hvad forslaget drejede sig om. Herefter kunne Dansk Folkeparti gå

med til mandatet.

Finn Sørensen

var glad for klimaministerens svar vedrørende høringsvaret fra

Verdens Skove. Han forstod ikke helt, om disse synspunkter var med i forhand-

lingsoplægget. Han henviste til det, Verdens Skove skriver på side 9 om, at man

ikke er glad for, at skovenes emissioner opgøres i forhold til en fremskrivning og

ikke på basis af historiske emissioner, hvilket støttes af Verdensnaturfonden og

Greenpeace.

Klimaministeren

svarede Finn Sørensen, at det nok var hans indstilling, at man

står sig bedst ved at bruge fremskrivninger, for hvis man baserer sig på historiske

data, risikerer man, at store skovlande som Rusland og Canada, der har haft en

naturlig vækst og dermed har optaget meget CO

, ikke behøver at bidrage aktivt.

Men man skal selvfølgelig have de historiske data med, når man skal vurdere

-udslippet.

Finn Sørensen

kunne ikke vurdere, om det var klimaministeren eller Verdens

Skove, som havde ret med hensyn til fremskrivninger. Han gentog sit spørgsmål

om, hvorvidt de øvrige synspunkter fra Verdens Skove indgik i forhandlingsop-

lægget.

Klimaministeren

sagde, at han selvfølgelig ville tage synspunkterne fra Verdens

Skove med i forhandlingerne. Med hensyn til fast biomasse har vi allerede gjort

vore synspunkter gældende.

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod rege-

ringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

Mødet slut kl. 13.20

Ref.: BE/its

301