Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 146
Offentligt
1200662_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 13. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Onsdag den 12. december 2012
Kl. 9.40
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V) formand, Jens Joel (S), Nikolaj
Villumsen (EL), Lykke Friis (V), Jakob Ellemann-Jensen
(V), Pia Adelsteen (DF), Merete Riisager (LA), Lars
Barfoed (KF)
Statsminister Helle Thorning-Schmidt
Desuden deltog:
Pia Adelsteen ledede mødet fra kl. 11.
Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 13.-14.
december 2012
Statsministeren:
Som bekendt afholdes der møde i Det Europæiske Råd den
13. og 14. december. Det helt centrale tema på mødet vil være diskussionen om
en yderligere styrkelse af ØMU'en og særligt spørgsmålet om et fælles europæisk
banktilsyn.
På det økonomiske område har Kommissionen også fremlagt sin årlige vækstun-
dersøgelse, som markerer begyndelsen på det europæiske semester. Derudover
vil Det Europæiske Råd vedtage et mandat til udenrigsrepræsentant Ashton og
Kommissionen om at komme med forslag til, hvordan den fælles sikkerheds- og
forsvarspolitik kan styrkes. Endelig vil der blive vedtaget en konklusionstekst om
udvidelsen og formentlig også om situationen i Syrien.
Jeg vil gennemgå de enkelte emner hver for sig og selvfølgelig starte med ØMU-
rapporten.
Van Rompuy og de øvrige formænd offentliggjorde den 5. december den endeli-
ge rapport vedrørende ØMU'en. Der lægges op til, at udbygning af ØMU'en sker i
tre faser. Den første fase løber fra 2012 til 2013 og vedrører særligt bankunionen
og implementering af den såkaldte six-pack og two-pack, der vedrører styrket
økonomisk koordinering. Bankunionen består som bekendt af flere elementer.
Det, der sigtes mod her på Det Europæiske Råds møde, er at nå til enighed om
tilsynsdelen af bankunionen. Hvor langt vi kommer med det, vil selvfølgelig af-
hænge af den diskussion, man har i Økofin senere i dag.
I forhandlingerne om tilsynsdelen er der sket betydelige fremskridt, som styrker
ikke-eurolandenes rettigheder. Diskussionen har særligt vedrørt forholdet mellem
det nye tilsynsråd og ECB's øverste organ, styrelsesrådet, hvor kun eurolandene
er repræsenteret. Bekymringen hos ikke-eurolandene, herunder Danmark, har
været, at de beslutninger, som blev truffet i tilsynsrådet, kunne omgøres af styrel-
sesrådet, og at ikke-eurolande dermed reelt kunne blive sat ude for indflydelse.
573
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 146: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-12
13. Europaudvalgsmøde 12/12-12
Kort fortalt tegner der sig nu en løsning, hvor tilsynsrådets beslutninger står ved
magt, hvis ikke ECB's styrelsesråd aktivt modsætter sig dem inden for en vis frist.
Hvis styrelsesrådet underkender beslutninger, som er truffet i tilsynsrådet, kan
ikke-eurolande vælge ikke at lade sig omfatte af beslutningen. Hvis den "sikker-
hedsventil" for ikke-eurolandene misbruges, har ECB mulighed for at afslutte
samarbejdet med det pågældende land.
Med hensyn til Danmarks holdning til selve forslaget så ønsker vi ikke at stå i ve-
jen for, at eurolandene kan indgå i et samarbejde om et fælles banktilsyn. Men
det er ikke det samme som, at Danmark nødvendigvis selv vil deltage i det fælles
tilsyn. Det er for tidligt at træffe beslutning om, hvorvidt vi skal deltage, for vi ken-
der ikke de øvrige elementer i en egentlig bankunion. F.eks. forslaget om en fæl-
les afviklingsordning. Med andre ord: Vi har ikke en færdig "varedeklaration". Når
vi ikke har det, kan vi ikke foretage den endelige vurdering af forslaget. Når hele
forslaget er færdigt, vil vi foretage en samlet vurdering, og på den baggrund skal
vi så beslutte, om Danmark skal deltage eller ej.
Det var den første fase. Nu vender jeg mig mod den anden fase. Den løber fra
2013 til 2014. I anden fase er der lagt op til, at der i løbet af 2013 skal fremsættes
et forslag om den fælles afviklingsmekanisme, der – som jeg lige sagde – er et
væsentligt andet element i bankunionen.
Udover det lægges der op til, at eurolandene skal kunne indgå kontrakter med
EU-institutionerne om vedtagelse af nationale reformer og andre tiltag. Den mu-
lighed er også åben for ikke-eurolande, hvis de måtte ønske at være en del af
den.
Endelig er der tredje fase. Den ligger efter 2014 og indeholder en række ret vidt-
gående forslag. Bl.a. at man skal opbygge en finanspolitisk kapacitet for eurolan-
dene, som kan absorbere de asymmetriske stød, som et land kan blive ramt af.
Der lægges også op til en styrket koordination af nationale budgetter og af den
økonomiske politik, særligt på skatte- og beskæftigelsesområdet. Det kan inde-
bære traktatændringer, men som det ser ud nu, udskydes traktatændringsdiskus-
sionen til efter valget til Europa-Parlamentet og efter en ny Kommission er på
plads. Det vil sige engang i efteråret 2014.
Det foreslås endvidere, at de tre faser understøttes af en fortsat styrkelse af den
demokratiske legitimitet. Der skal særligt sikres en tæt involvering af Europa-
Parlamentet og de nationale parlamenter. Det er jeg meget enig i. Der er tale om
beslutninger af vidtrækkende karakter, og det er helt afgørende, at de er solidt
demokratisk forankret.
Diskussionen om ØMU'en bliver helt sikkert svær. Jeg tror grundlæggende, at
eurolandene er enige om, at samarbejdet skal styrkes yderligere. Men der er ikke
nødvendigvis enighed om, hvordan det skal ske, og i hvilket tempo det skal ske.
Der er som sagt tale om en række meget vidtrækkende forslag, så der er ikke
noget underligt i – synes jeg – at landene har forskellige holdninger. Det vigtige
er, at der er en åben og konstruktiv diskussion, som leder i retning af en fælles
forståelse af det, som tjener alle parter bedst muligt.
574
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 146: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-12
13. Europaudvalgsmøde 12/12-12
Som de fire formænd også skriver i deres rapport, er forslagene primært møntet
på eurolandene. Der vil givetvis være forslag, som vi på grund af vores eurofor-
behold ikke kan deltage i. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal deltage i
diskussionen. Det gør vi også. Danmark har en grundlæggende interesse i et
velfungerende euroområde og et velfungerende økonomisk samarbejde i EU.
Derfor skal vi deltage aktivt og påvirke tingene. Men vi skal selvfølgelig også re-
spektere, at vi selv har valgt at stå uden for euroen, og at vi derfor hverken kan
eller skal forhindre eurolandene i at træffe beslutninger, som snævert vedrører
euroen.
Så vidt ØMU-diskussionen, der, som jeg har nævnt, forventeligt bliver det altover-
skyggende tema på vores møde torsdag og fredag. Men der er som sagt også
andre temaer på dagsordenen.
Jeg vil først vende mig mod den årlige vækstundersøgelse. Kommissionens of-
fentliggørelse af den offentlige vækstundersøgelse markerer begyndelsen på det
såkaldt europæiske semester. Grundlæggende konkluderer vækstundersøgel-
sen, at der på trods af en række fremskridt er behov for reformer med henblik på
at skabe bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU. Der er ikke lagt op til, at vi på
dette møde skal behandle vækstundersøgelsen indgående. Den diskussion vil
finde sted på Det Europæiske Råd i marts næste år. Det vil vi selvfølgelig også
vende tilbage til her i Europaudvalget på det tidspunkt.
Dernæst vi jeg vende mig mod diskussionen om den fælles sikkerheds- og for-
svarspolitik. Jeg forventer, at Ashton og Kommissionen vil få mandat til at se på,
hvordan den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik kan styrkes. Mandatet vil for-
mentlig være relativt detaljeret og indbefatte EU's evne til fremadrettet at gennem-
føre civile og militære operationer i tredjelande, bedre samarbejde om udvikling af
militære kapaciteter og styrkelse af EU's forsvarsindustri, f.eks. gennem effektiv
implementering af udbudsreglerne. Det er hensigten, at Det Europæiske Råd skal
vende tilbage til denne sag i december næste år. Meget af dette er selvfølgelig
noget, som vi på grund af forsvarsforbeholdet er afskåret fra at deltage i. Men vi
arbejder aktivt for, at mandatet skal bygge videre på vores indsats under for-
mandskabet for at styrke samtænkning i EU's eksterne indsatser.
På mødet skal vi også gøre status for EU's udvidelse. Her er det særligt værd at
fremhæve, at der på det generelle råd sent i går var enighed om at anerkende de
fremskridt, der er sket i højniveaudialogen mellem Serbien og Kosovo og i re-
formprocessen i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien. Der var også
enighed om at sætte de tre landes videre skridt i EU-processen på dagsordenen i
første halvdel af næste år, forudsat at de opretholder momentum i reformproces-
sen og viser, at de er villige til at tackle de vanskelige spørgsmål i forhold til deres
naboer. Jeg forventer, at vi på topmødet vil bekræfte det generelle råds beslut-
ninger.
Til sidst vil jeg nævne, at jeg forventer, at vi vil vedtage en konklusionstekst om
Syrien. Situationen i Syrien er uhyrlig, og det er vigtigt, at vi fastholder presset på
regiment i Damaskus.
575
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 146: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-12
13. Europaudvalgsmøde 12/12-12
Pia Adelsteen
sagde, at Dansk Folkeparti har en klar holdning til de tre faser i
beslutningerne om euroens fremtid, som rapporten fra Van Rompuy lægger op til.
Men hun kunne godt tænke sig at høre, hvilken holdning statsministeren har til
dem. I hendes øjne var det nødvendigt for eurolandene at styrke euroen, idet de
har en fælles valuta. Men det er velkendt, at flertallet i Folketinget gerne vil være
med i euroen. Derfor er det interessant for den danske befolkning at vide, hvad
der kommer til at ske. Det er rigtigt, at vi ikke kender alle detaljerne, men tager
man bankunionen, så ligger der i hvert fald i rapporten nogle forslag til en solida-
risk hæftelse osv. Hvad er statsministerens holdning hertil?
Lykke Friis
sagde indledningsvis, at når man ser ud over den europæiske debat,
er der ingen tvivl om, at vi står ved en korsvej, hvor eurolandene efter al sandsyn-
lighed beslutter at gå videre og tage et integrationsskridt fremad. Det udløser så
en diskussion om, hvor Danmark skal placere sig. Skal vi gå med, eller skal vi
acceptere at blive yderligere marginaliseret? Lykke Friis var med på det, statsmi-
nisteren sagde om, at det endelige opgør kommer, når vi skal have en ny traktat
efter 2014, men derfor kan man godt som dansk statsminister have en holdning
til, om den ØMU, vi har i dag, er tilstrækkelig, eller om der skal mere til.
Dernæst nævnede Lykke Friis et mere specifikt spørgsmål, nemlig det danske
realkreditsystem, som adskiller sig fra det, man har i resten af Europa. Det ligger
os på sinde, hvordan det kan passe ind i banktilsynet. Nogle er nervøse for, at der
ikke er tilstrækkeligt "juridisk jern" i den præambeltekst, der er herom. Derfor
spurgte Lykke Friis, om vi skal være bekymrede for det danske realkreditsystem,
eller om den ordning, der ligger nu, ser ud til at være god nok.
Jakob Ellemann-Jensen
var enig i det, statsministeren sagde om, at når vi har
valgt at stå uden for eurosamarbejdet, skal vi ikke stille os i vejen for, at eurolan-
dene ønsker at styrke det. Men den svenske finansminister siger til Dagens
Nyheter, at så længe man ikke kan finde en fornuftig afstemningsordning i EBA,
skal eurolandene ikke have lov at gå videre i regi af ECB. Her mente Jakob Elle-
mann-Jensen, der var en slående forskel på den svenske og den danske tilgang.
På denne baggrund spurgte han, hvad der gør, at vi ikke deler den bekymring,
som svenskerne tilsyneladende har.
Nikolaj Villumsen
henviste til tidligere drøftelser om, at vi står over for en ny situ-
ation, og at EU, som vi kender det, kommer til at forandre sig. Nogle eurolande
har en plan om at gøre noget andet. Spørgsmålet er, hvad Danmark skal gøre.
Da Danmark ikke er med i euroen, er vi ikke tvunget til at gøre noget som helst af
det, de vil. Tværtimod har befolkningen sagt, at vi ikke skal være med. Men hvad
mener regeringen om de ret vidtgående ting, der ligger på bordet fra Van Rompuy
og Barroso. Som eksempel nævnte Nikolaj Villumsen de bilaterale aftaler mellem
landene og EU, hvorved vi kan risikere, at en regering aftaler, hvilken økonomisk
politik der skal føres i Danmark, men vælgerne er trætte af den og vælger en ny
regering, og så bliver vi mødt med, at vi har indgået en aftale, som indebærer, at
vi skal følge den politik, den tidligere regering førte. Så står vælgerne med håret i
postkassen.
576
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 146: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-12
13. Europaudvalgsmøde 12/12-12
EU vil også blande sig i arbejdsmarkedspolitikken og skattepolitikken. Betyder
det, at lønforhandlingerne ikke skal foregå mellem arbejdsmarkedets parter, og at
skattepolitikken ikke skal bestemmes af Folketinget? Det håbede Nikolaj Villum-
sen, statsministeren ville tage afstand fra.
Som Jakob Ellemann-Jensen er inde på, er svenskerne langt fra tilfredse med
banktilsynet, men mener, det er helt uacceptabelt, at den øverste myndighed
kommer til at være Den Europæiske Centralbank, hvor hverken Sverige eller
Danmark er repræsenteret. Hvis vi ender i en situation, hvor det ikke længere er
Folketinget, der er øverste myndighed, men Den Europæiske Centralbank, mener
statsministeren så ikke, at det er fair at spørge den danske befolkning?
Lars Barfoed
ville også gerne vide, hvad der er statsministerens og regeringens
målsætning med hensyn til euroens fremtid. Det, der skal træffes beslutning om
nu, er banktilsynet og bankunionen. I Det Konservative Folkeparti har man klart
den holdning, at hvis ellers forslaget bliver udformet på en sådan måde, at vi kan
tilslutte os, er det i dansk interesse, at vi er med. Partiet ser helst, at Danmark
deltager i bankunionen, fordi det vil styrke de finansielle virksomheder i Danmark
og i sidste ende sikre lavere renter for danske borgere og danske virksomheder,
ligesom det vil sikre stabilitet omkring den finansielle sektor i Danmark. Derfor
mente Lars Barfoed, at statsministeren skulle sige, at det er egentlig det, der er
regeringens mål.
Han mente, det var helt legitimt, at vi prøver at præge indholdet af en sådan
bankunion og f.eks. få udformet tilsynet på en måde, så vi kan se os selv i det.
Derfor spurgte han, om statsministeren ikke er enig i, at det vil være en fordel at
være med, hvis tilsynet ellers bliver fornuftigt udformet.
Vi står uden for eurosamarbejdet, men alligevel mente Lars Barfoed, vi i høj grad
skal have en mening om det. Danmark er jo fuldstændig afhængig af den euro-
pæiske økonomi, som vi er totalt integreret i. Vi har også bundet den danske kro-
ne op til euroen. Det eneste, der mangler, er, at vi kalder den danske krone for
euro. Det er ikke "dem og os".
Merete Riisager
pegede på, at det var Liberal Alliance, der for et år siden lagde
ud med at sige, at vi skulle diskutere Danmarks placering i forhold til eurozonen.
Hendes holdning var, at Danmark ikke skal være et euroland, og hun var sikker
på, at den danske befolkning også havde den holdning. Økonomer havde fortalt
hende, at bankunionen skal fungere som et "dræn", som trækker velstand fra
Nordeuropa til Sydeuropa. Vi taler meget om tilsynet, som kan blive bureaukratisk
og bøvlet og ubehageligt, men den rigtige udfordring ligger i, at der skal laves en
udligningsmekanisme. På denne baggrund spurgte Merete Riisager, om statsmi-
nisteren kan garantere, at Danmark ikke vil gå ind i et samarbejde, som betyder,
at danske borgere, altså danske bankkunder, kommer til at betale for bankkrak i
andre dele af EU.
Statsministeren
svarede på Pia Adelsteens spørgsmål vedrørende hendes
holdning til bankunionen, at hun troede, det bliver rigtigt godt at få en bankunion i
Europa. Det er rigtigt godt for eurolandene, og hun mente seriøst, at Danmark
skal holde alle muligheder åbne for at kunne være en del af den bankunion. Vi
577
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 146: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-12
13. Europaudvalgsmøde 12/12-12
ønsker at sikre, at ikke-eurolande har gode muligheder for at gøre sig gældende.
Hvis vi får pligter, skal vi selvfølgelig også have rettigheder. Det er også afspejlet i
konklusionerne. Om Danmark skal være en del af bankunionen, mente statsmini-
steren det ganske enkelt var for tidligt at træffe beslutning om. Vi har endnu ikke
en afviklingsmekanisme. I de kommende dage vil man koncentrere diskussionen
om tilsynsmekanismen. Vi skal kende det samlede billede, før vi i Danmark tager
stilling til, om vi skal være en del af det eller ej. Når vi kender den endelige pakke
– "varedeklarationen"- må vi beslutte, om vi skal være med.
Statsministeren tilføjede, at det ikke ændrer på den måde, vi forhandler på. Vi
forhandler aktivt for at sikre, at ikke-eurolande har så god en position som over-
hovedet muligt. Og vore synspunkter er blevet imødekommet.
I anledning af Lykke Friis' lidt bredere spørgsmål vedrørende ØMU-diskussionen
sagde statsministeren, at hun mente, Danmark har en grundlæggende interesse
i, at vi har en stærk euro. Det er også derfor, vi skridt for skridt har bakket op om
de mekanismer, der skulle styrke euroen, altså two-packen, six-packen, finans-
pagten, europluspagten og lånemekanismen. Nu kommer der forslag om at styr-
ke euroen yderligere i de kommende år. Der er forskellige elementer i det, som vil
være en god idé. Det kan også være en diskussion om flere solidaritetsmekanis-
mer. Nu må vi se, hvor langt man kommer. Der vil også være nogle ting, som ikke
nødvendigvis vil være i dansk interesse, f.eks. et eurobudget. Vi må spille en rolle
og få vore synspunkter på banen. Vi er lidt begrænset af, at vi er et ikke-euroland,
men vi må respektere, at eurolandene har ret til at gå videre i disse diskussioner.
Med hensyn til den danske realkredit havde statsministeren ikke nogen konkret
formodning om, at den vil være et problem, hvis Danmark skulle vælge at delta-
ge. Hun pegede på, at i det seneste kompromisforslag er der fundet en udmærket
løsning i præamblen, som fastslår, at ECB i sin opgavevaretagelse skal tage
hensyn til, at der er forskel på kreditinstitutternes størrelse og deres forretnings-
modeller.
I anledning af Jakob-Ellemanns optagethed af svenskernes holdning sagde
statsministeren, at svenskerne er meget bekymrede for afstemningsmodellerne i
relation til EDA. Vi er for den model, hvor der er tale om dobbelt, kvalificeret fler-
tal. Ideen er, at vi skal sikre, at eurolandene ikke kan diktere ikke-eurolandene
noget i EDA-sammenhæng. Der må også være mulighed for, at ikke-eurolande
kan gøre deres indflydelse gældende. Statsministeren tilføjede, at det er et af de
spørgsmål, som ikke er løst endnu. Det kan det blive i eftermiddag. Ellers må det
løses torsdag-fredag, når stats- og regeringscheferne mødes. Statsministeren
troede, vi delte holdning med svenskerne i det spørgsmål.
På Nikolaj Villumsens spørgsmål om, hvor Danmark står, svarede statsministe-
ren, at efter det foreliggende kompromisforslag vil tilsynsrådets beslutninger stå
ved magt, medmindre ECB's styrelsesråd aktivt modsætter sig dets beslutninger
inden for en vis frist. Hvis styrelsesrådet underkender en beslutning, der er taget i
tilsynsrådet, så kan det pågældende ikke-euroland vælge, at man ikke vil være
omfattet af den beslutning. Dette betegnede statsministeren som en "sikkerheds-
ventil". Hvis man misbruger denne sikkerhedsventil, har ECB mulighed for at af-
578
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 146: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-12
13. Europaudvalgsmøde 12/12-12
slutte samarbejdet. Statsministeren betegnede dette som en god løsning, fordi et
ikke-euroland dermed ikke kan blive "overruled".
I anledning af Nikolaj Villumsens idé om, at vi skal sige fra over for de beslutnin-
ger, der måtte blive truffet fremadrettet, altså i fase 2 og 3, sagde statsministeren,
at hun troede, Danmark vil stå sig bedst ved at være aktiv i disse diskussioner.
Det er lige præcis det, vi er i øjeblikket.
I anledning af Lars Barfoeds indlæg sagde statsministeren, at hun syntes, det var
helt legitimt at have det synspunkt, at Danmark skal være med i bankunionen,
hvis man får de rette betingelser, men regeringen vil vente med den endelige stil-
lingtagen, til vi har den færdige pakke.
Statsministeren var ligesom Merete Riisager glad for diskussionen. Statsministe-
ren ville ikke sige, at bankunionen er et "dræn". Hun opfattede bankunionen som
en tilsynsmekanisme, hvor man anerkender, at bankernes virksomhed er græn-
seoverskridende, hvorfor der kan være en vis fornuft i også at have et grænse-
overskridende tilsyn. Sagens kerne er, at hvis en bank i et andet land klarer sig
dårligt, kan der gå ud over hele Europa og dermed også Danmark.
Pia Adelsteen
kunne godt forstå, at vi stiller Danmark bedst ved at være aktive i
diskussionen, men hvad er statsministerens holdning til de forskellige elementer i
den diskussion? F.eks. i forhold til en afviklingsordning, hvor bankerne hæfter
solidarisk. Pia Adelsteen var enig med Merete Riisager i, at der er tale om et
"dræn", og at der er bankkunderne, der kommer til at betale.
Merete Riisager
mente, der måtte være en grænse for, hvor meget man kunne
holde befolkningen hen i uvidenhed og slippe af sted med det. Statsministeren
taler kun om tilsynet, men det er ikke dér, tyngden ligger. Hun bad igen om en
garanti fra statsministeren for, at Danmark ikke går med til noget, hvor danske
borgere skal hæfte for udenlandske bankers gæld.
Nikolaj Villumsen
spurgte, hvad resultatet af en "sikkerhedsventil" vil være. Vil
det være, at man undlader at gribe ind over for en bank, som tydeligvis er helt på
vildspor? Og hvad vil Danmark opnå ved, at en eventuel udsmidelse vil tage lidt
længere tid? Finder statsministeren ikke, at vi kommer til at sige ja til det hele,
fordi vi frygter at blive smidt ud?
Hvis danskerne bliver underordnet beslutninger, som Den Europæiske Central-
bank træffer, skal danskerne så ikke høres ved en folkeafstemning?
Statsministeren siger, at vores synspunkter skal på banen, men hvad er det for
synspunkter? Synes vi f.eks., at de tyske ideer om en fælles finanslov er en god
idé? Og skal arbejdsmarkedspolitikken og skattepolitikken styres fra Bruxelles?
Lars Barfoed
var enig i, at vi ikke skal tage stilling til dansk deltagelse i en bank-
union på nuværende tidspunkt, fordi vi ikke kender den endelige udformning.
Hans synspunkt var bare, at det er i dansk interesse, at bankunionen bliver indret-
tet sådan, at vi kan være med.
Statsministeren giver udtryk for interesse for en række af de tanker, Van Rompuy
præsenterer, bl.a. om en styrkelse af Europa-Parlamentet, idet hun mener, der er
behov for en styrkelse af den demokratiske legitimitet. Da den europæiske union
579
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 146: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-12
13. Europaudvalgsmøde 12/12-12
er et samarbejde mellem stater, havde Lars Barfoed lidt svært ved at se, at det
var Europa-Parlamentet, der skulle styrkes; det var de nationale parlamenter.
Lykke Friis
takkede for statsministerens forsikring vedrørende realkreditten, men
var alligevel noget bekymret.
Hun glædede sig over, at debatten nu for alvor går i gang, og mindede op, at
Venstre for et stykke tid siden havde opfordret til, at der blev lavet en ny euro-
papolitisk aftale, når vi har et bedre overblik over de forskellige byggesten. Når vi
kender topmødekonklusionerne, er det vigtigt, at vi kommer i gang med det ar-
bejde og konkret tager stilling til de forskellige elementer, der står i topmødekon-
klusionerne. Statsministeren mener, tankerne om et stor eurobudget går for vidt.
Venstre går ikke ind for, at der skal være eurobonds, og Venstre går heller ikke
ind for, at hvis man har et eurobudget, skal det bruges til at afbøde asymmetriske
chok. I den forbindelse henviste hun til, at den tyske europaminister havde sagt,
at det var Keynes ånd, der havde fået en renæssance. Det er uhyre vigtigt, at vi
ikke bruger salamimetoden, men diskuterer de enkelte elementer. Vi får opgøret,
når der kommer en ny traktat.
Lykke Friis rejste to specifikke spørgsmål. Under det danske formandskab var der
kommet en vækstpakke, som den danske statsminister var meget glad for, men
så kom der et EU-budget for 2013, som blev noget barberet – hvilket vi alle sam-
men var meget glade for – men hvad blev der så af den store vækstpakke?
Med hensyn til Europa-Parlamentet mente Lykke Friis, det er vigtigt, at vi drøfter
alle forslag og ikke på forhånd udelukker, at Europa-Parlamentet kan gå hen og
få mere magt. Van Rompuy har sagt, at hvis man overfører mere magt til Bru-
xelles, så skal der være en demokratisk forankring på det niveau. Det kunne
f.eks. være, at Europa-Parlamentet skulle kontrollere eurozonebudgettet. Van
Rompuy er også inde på, at de nationale parlamenter skal styrkes. Derfor spurgte
hun, om statsministeren havde gjort sig nogle tanker om, hvordan det kunne ske.
Vi har et meget stærkt Europaudvalg. Var det en idé, statsministeren kunne spille
ind med i de drøftelser?
Statsministeren
svarede Pia Adelsteen, at selvfølgelig har vi nogle holdninger til
den fælles afviklingsmekanisme, som der først kommer forslag om i 2013. Vi me-
ner, det er et vigtigt princip, at omkostningerne i forbindelse med krisen, skal dæk-
kes af bankerne selv og ikke af skatteyderne. Vi støtter fuldt ud Kommissionens
forslag om, at det skal være tilfældet i forbindelse med harmonisering af de natio-
nale indskydergarantiordninger og de nationale afviklingsordninger, og ønsker
også, at det skal gælde de fælles ordninger, som der vil komme forslag om, hvil-
ket der også lægges op til i Van Rompuys rapport.
Statsministeren mente, hun havde en anden holdning til bankunionen end Merete
Riisager. Hun var enig i, at det, der foreslås i forbindelse med fase 2 og 3, er me-
get vidtgående. Når vi kender afviklingsmekanismen, må vi tage stilling til, om
Danmark skal være med.
De beslutninger, der kan blive tale om at vi ikke vil rette os efter, sagde statsmini-
steren i svaret til Nikolaj Villumsen, er helt almindelige beslutninger, som et tilsyn
kan træffe, f.eks. om at inddrage et finansielt instituts licens. Hun præciserede, at
580
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 146: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-12
13. Europaudvalgsmøde 12/12-12
"safeguarden" kun handlede om ikke-eurolande, og at den skyldes, at disse ikke
er repræsenterede i styrelsesrådet.
Om grundlovens § 20 kræver en folkeafstemning, mente statsministeren ikke,
man kunne sige noget meningsfyldt om på nuværende tidspunkt. Enhedslisten
mener jo, vi skal have alting til folkeafstemning, mens regeringen mener, at der er
mange beslutninger, som Folketinget får ansvaret for at træffe.
Grundlæggende var statsministeren enig med Lars Barfoed i, at vi først skal tage
stilling, når vi kender den endelige udformning, at vi skal være positivt indstillet og
arbejde for, at vi kan være med i pakken, og at vi skal styrke de nationale parla-
menter.
Statsministeren lytter meget til Venstre i EU-sammenhæng, sagde hun til Lykke
Friis, ligesom hun også lytter meget til, hvad Lars Barfoed siger. Hun havde note-
ret sig, at Venstre og Konservative var optaget af at få en europapolitisk aftale
som den, der blev indgået i 2008. Hun mente også, der kunne være god fornuft i
at lave en ny aftale, men hun mente, det var klogt, at man først vidste mere præ-
cist, hvad der kom ud af den diskussion, der finder sted i Det Europæiske Råd,
ikke mindst hvad angår mulige traktatændringer. Derfor syntes hun, man skulle
se på sagen igen i det nye år efter Folketingets høring den 7. februar.
I relation til vækstpagten har Van Rompuy opsummeret alt, hvad der er sket på
vækstområdet, med ungepakken og vækstpakken fra juni måned, med akten for
det indre marked osv. Vi arbejder med at få de forskellige pakker igennem, men
noget af det tager lang tid. Som sagt vil Det Europæiske Råd tage en diskussion
om det til marts.
Statsministeren havde noteret sig, at Lykke Friis mener, Europa-Parlamentet skal
styrkes. Selv mente hun, man faktisk godt kan forestille sig, at både Europa-
Parlamentet og de nationale parlamenter bliver styrket. Man kunne også forestille
sig et samarbejde mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet, så-
ledes at de folkevalgte arbejdede sammen.
Formanden
gjorde opmærksom på, at høringen ikke bliver den 7. februar, da
flere af oplægsholderne ikke kunne den dag, men den kommer til foråret.
Pia Adelsteen
syntes ikke rigtig, hun havde fået svar på sine spørgsmål om re-
geringens holdning. Hun var klar over, at mange af forslagene ikke var fremsat
endnu, men er statsministeren enig i de tanker, der ligger i Van Rompuys rap-
port? Synes statsministeren f.eks., at eurolandene på længere sigt i højere grad
skal træffe fælles beslutninger om de nationale finanslove og koordinere skatte-
og beskæftigelsespolitikken? Statsministerens parti ønsker, at Danmark komme
med i euroen. Derfor er det interessant for borgerne, hvad statsministeren mener
om disse forslag, som i Pia Adelsteens øjne var vejen til en føderal union.
Lykke Friis
pegede på, at der er andre end Van Rompuy i Europa, og der er
nogle af landene, som ikke går ind for, at der skal være et eurobudget, som skal
tage sig af asymmetriske chok.
Hun takkede for tilsagnet om, at man kunne lave en europapolitisk aftale, når vi
kommer så vidt, og når vi har fået den høring, som Venstre selv har foreslået.
581
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 146: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-12
13. Europaudvalgsmøde 12/12-12
Hun citerede en udtalelse fra en kronik, statsministeren havde skrevet i 2006
sammen med Svend Auken om en revision af det danske memorandum fra 1990,
hvor man sagde til den daværende regering: "Hvad dælen nøler I efter?" Hun var
ret fortrøstningsfuld til, at man ville sætte sig sammen og blive enige om disse
ting.
Lykke Friis pointerede, at hun ikke havde sagt, at man udelukkende skulle styrke
Europa-Parlamentet, for det er mere kompliceret end som så, når man har en
blanding mellem stater og internationale organisationer og parlamentarikere. Man
skal også styrke de nationale parlamenter. I den forbindelse pegede hun på, at
Europaudvalgets formand har sat et arbejde i gang om, hvordan man kan styrke
de nationale parlamenter. Men man skal ikke på forhånd udelukke, at Europa-
Parlamentet også skal have øgede beføjelser, f.eks. med hensyn til at kontrollere
et eurobudget.
I relation til bankerne har statsministeren tidligere været meget præcis med hen-
syn til, at danskerne ikke skal hæfte for gælden i andre landes banker. Hun
spurgte, hvordan det ser ud med denne udtalelse p.t.
Merete Riisager
pegede på, at danskerne både er skatteydere og bankkunder,
og spurgte, om de kommer til at betale som bankkunder.
Statsministeren har sagt, at vi har et EU i flere hastigheder. Derfor spurgte hun,
om det ikke er vigtigt at bevare de lande, som ønsker at være med i det indre
marked og at være med i et samarbejde om at bekæmpe f.eks. grænseoverskri-
dende kriminalitet og forurening, men som ikke ønsker at være med i et samar-
bejde om euroen, som gør, at de føler sig styret fra Bruxelles og bliver tvunget til
at aflevere deres pengepung.
Nikolaj Villumsen
mindede om, at vi har besluttet, at vi ikke vil være med i euro-
en, og hvis det skal ændres, skal befolkningen bakke det op. Han syntes, det lød,
som om statsministeren ville holde en lille dør åben for, at vi kunne hoppe med på
et eller andet tidspunkt. Det troede han, mange danskere ville være godt triste
over, idet han mindede om, at det kun er 16 pct., der går ind for euroen. Statsmi-
nisteren siger, at Enhedslisten altid går ind for folkeafstemninger, mens statsmini-
steren kun vil have en folkeafstemning, når der ifølge Justitsministeriets em-
bedsmænd er tale om afgivelse af suverænitet. Han spurgte i den forbindelse, om
statsministeren ikke mener, vi afgiver suverænitet, hvis bankpakker skal afgøres
uden for Danmarks grænser af Den Europæiske Centralbank.
Formanden
gjorde i forbindelse med drøftelsen om demokratisk legitimitet for en
god ordens skyld opmærksom på, at de fleste nationale parlamentarikere ikke
mener, der er brug for flere møder og konferencer mellem Europa-Parlamentet og
nationale parlamentarikere, men at de nationale parlamenter har brug for flere
værktøjer, så de kan komme tættere på de beslutninger, der bliver truffet, og føl-
ge op på dem. Det er også et spørgsmål om en europæisk platform for de natio-
nale parlamenter. Vi har netop fra dansk side taget initiativ til en diskussion om de
nationale parlamenters rolle og sammen med 10 andre parlamenter sendt en fæl-
les henvendelsen til Van Rompuy med en opfordring til at inddrage de nationale
582
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 146: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-12
13. Europaudvalgsmøde 12/12-12
parlamenter i en drøftelse af, hvordan man kan styre den demokratiske legitimitet.
Her håbede man på den danske regerings opbakning.
Statsministeren
svarede på Pia Adelsteens spørgsmål om, hvad regeringen
synes om Van Rompuys samlede rapport, at når det drejer sig om første fase,
som vedrører bankunionen, kan der være gode grunde til den, og vi er optaget af,
at vi fastholder et stærkt indre marked for finansielle virksomheder. I forhold til
fase 2 og 3 er det rigtigt godt, at man vil styrke euroen. I denne diskussion er der
foreslået nogle solidaritetselementer. Man kan diskutere den konkrete udform-
ning. Vi er ikke begejstrede for at have et egentligt eurobudget; vi vil hellere have
et budget for alle 27 medlemslande. Men statsministeren måtte indrømme, at hun
havde koncentreret sig om første fase og dér lagt vægt på, at det er afgørende,
om ikke-eurolande havde mulighed for at være med på fair vilkår. Det er det, vi
skal bruge tiden på i de kommende dage. Men selvfølgelig kommer Danmark
også til at tage stilling til de andre diskussioner.
Statsministeren var glad for at høre Lykke Friis citere fra den kronik, hun skrev
sammen med Svend Auken i 2006. Det havde taget sin tid at få overbevist den
daværende regering, for der kom først en ny europapolitisk aftale i 2008. Det er
vigtigt, at vi tager disse europapolitiske diskussioner både i Europaudvalget, i Fol-
ketinget og på høringer.
Lykke Friis har en interessant pointe i, at det ikke er enkelt, når det drejer sig om
at styrke den demokratiske legitimitet. Det gælder formentlig begge typer af par-
lamenter.
Med hensyn til, om danskerne skal hæfte for andre landes gæld, henviste stats-
ministeren til, at det drejer sig om at få en fornuftig afviklingsmekanisme i stil med
den, vi har i Danmark, hvor det er bankerne, der selv må betale omkostningerne i
forbindelse med krisen, og ikke skatteyderne.
Over for Merete Riisager gjorde statsministeren opmærksom på, at der er meget
stor forskel på ikke-eurolandene. Nogle lande er på vej ind i euroen, når de opfyl-
der kriterierne; nogle lande som f.eks. Storbritannien har en permanent undtagel-
se; andre lande – som Danmark – er meget tæt knyttet til euroen, og vi har stadig
væk mulighed for på et tidspunkt at komme med i euroen. I modsætning til Sveri-
ge og Storbritannien er vor krone bundet op på euroen. Det gør, at vi reelt for
mange praktiske formål er det 18. euroland. Det er en god ting for Danmark, og
det var en af grundene til, at vi valgte at være med i finanspagten.
I svaret til Nikolaj Villumsen gentog statsministeren sin argumentation og sagde,
at i øjeblikket er vi optaget af, at ikke-eurolandene i forhold til bankunionen har så
gode og retfærdige vilkår som overhovedet muligt. Udover det deltager vi i debat-
ten generelt om styrkelse af ØMU'en – selvfølgelig under respekt af euroforbe-
holdet.
Statsministeren var enig med Europaudvalgets formand i, at det sidste, de natio-
nale parlamentarikere formentlig ønsker, er flere lange diskussioner med euro-
paparlamentarikerne. Vi skal finde på en ny måde at gøre det på, således at vi
sikrer, at de nationale parlamenter har reel indflydelse. Vi gør mange ting rigtigt i
det danske Folketing. Statsministeren troede egentlig, vi var et er de parlamenter,
583
 EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 146: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/12-12
13. Europaudvalgsmøde 12/12-12
som diskuterede europapolitikken bedst, idet ministrene møder op i Europaudval-
get, inden de tager til møder i EU. Men det betyder ikke, at vi ikke kan bliver end-
nu bedre. Regeringen er meget optaget af den demokratiske legitimitet og er me-
get åben over for de ideer, der kommer fra de nationale parlamenter.
Merete Riisager
hæftede sig ved statsministerens udtalelse om, at Danmark er
det 18. euroland, og at hun ønsker at trække Danmark så tæt ind i kernesamar-
bejdet som overhovedet muligt, hvis hun kan se sit snit til det. Hun spurgte, om
der ikke er nogen som helst forskel på, om danske banker hæfter for andre dan-
ske banker, eller om danske banker hæfter for græske banker.
Pia Adelsteen
nævnte de tanker, Barroso og Kommissionen har været ude med
om det fremtidige samarbejde i eurozonen – hvilket vel også må være vigtigt for
Danmark, når man er det 18. euroland – og nævnte specifikt tankerne om en
gældsindfrielsesfond, som går ud på, at hvis landene har mere end 60 pct. af BNI
i gæld, skal man hæfte solidarisk. Hun spurgte, hvad statsministeren mener om
den idé.
Nikolaj Villumsen
kunne høre, at statsministeren bakkede op om Margrethe
Vestagers kommentar i Jyllandsposten i går om, at vi er det 18. euroland, og sag-
de, at det var derfor, vi tilsluttede os finanspagten. Skal vi så også være med til en
fælles arbejdsmarkedspolitik og en fælles skattepolitik og binde os til at føre den
samme økonomiske politik og lave bilaterale aftaler med Kommissionen uden at
spørge befolkningen?
Statsministeren
gentog sin argumentation vedrørende danskernes betaling for
gælden i andre landes banker for tredje gang i relation til Merete Riisagers ind-
læg.
I relation til Pia Adelsteen pointerede statsministeren, at Kommissionens rapport
er et debatoplæg, som vi ikke tager stilling til i dag.
Det, hun sagde om, at Danmark var det 18. euroland, havde hun sagt i lang tid,
for sådan er det. Danmark er det land uden for euroen, som er tættest knyttet til
euroen, fordi kronen er bundet op på euroen. Det er ikke et holdningssynspunkt.
Det er en konstatering. Men det gør os ikke til et euroland.
Mødet slut kl. 11.05.
Ref.: BE/lj
584