Til Europaudvalget: Vedrørende punkt 4. ”Rådsmøde nr. 3191 (udenrigsanliggender – udviklingsdelen).

På Udenrigsrådsmødet (FAC) den 15. oktober vil Europas udviklingsministre drøfte EU’s position i forhold

til FN-processen om den nye globale udviklings- og bæredygtighedsramme efter 2015,

hvor de såkaldte2015-mål (Millinium Development Goals) udløber. Processen hænger sammen med opfølgningen påbæredygtighedstopmødet Rio+20, hvor det blev besluttet, at verdenssamfundet skal udvikle en rækkeglobale bæredygtighedsmål, Sustianable Develepmont Goals (SDG). Processen vedrørende SDG-målene vilblive drøftet af EU’s miljøministre den 25. oktober 2012.Fra efteråret og frem vil processen omkring post-2015 målene og SDG’erne stå helt centralt i deninternationale udviklings- og bæredygtighedsdagsorden. EU er både verdens største udviklingsaktør og harfortsat fremme af global bæredygtighed som et hovedmål for det europæiske samarbejde.

De to FN

processer om verdens nye udviklings- og bæredygtighedsmål, er en unik mulighed for EU til at udvise

globalt lederskab i forhold til at sammentænke og arbejde målrettet for udryddelse af fattigdom, respekt

for menneskerettigheder og en bæredygtig og retfærdig udvikling for alle.

Regeringens nye udviklingsstrategi, der støttes op af samtlige partier i Folketinget, understreger, atDanmark aktivt skal arbejde for at præge EU’s politiker i forhold til udviklingslandene og styrke EU’s rolle idet internationale udviklingssamarbejde.

Den danske regering bør derfor iværksætte en ambitiøs og

koordineret indsats, herunder i EU regi, for at præge udviklingen af verdens nye udviklings- og

bæredygtighedsmål.

Det er helt afgørende, at de nye mål vedtages efter en proces, hvor verdens fattigstelande og mennesker reelt konsulteres og har tungtvejende indflydelse på målenes udformning. Ud fraerfaringerne på miljøområdet og med de hidtidige mål opfordres den danske regering til at arbejde fornogle afgørende elementer, som målene bør indeholde:

De nye mål skal være globale og sammentænke udvikling og bæredygtighed.

Målene skal samle op påde områder, hvor 2015-målene ikke er nået, men de skal samtidig gå videre end det. De nye globalemål skal således ikke ’blot’ gælde for udviklingslandene, men

forpligte alle verdens lande

på at derespolitikker bidrager til at nå tidsbestemte og målbare resultater inden for fattigdomsbekæmpelse ogbæredygtighed - herunder de rige landes ansvar for at gå forrest og yde støtte til fattige lande.

De nye mål skal have en menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling

og dermed ændre 2015-målenes ensidige kvantitative fokus. De skal fremme respekt for menneskerettigheder, bekæmpediskrimination, herunder kønsdiskrimination, og marginalisering samt sikre fattiges ret til deltagelse.

De nye mål skal forpligte verdens rige lande til, at sikre sammenhæng (kohærens) mellem de mange

politikker, der skaber betingelserne for global udvikling og bæredygtighed.

De nye mål skal indeholde konkrete forpligtende kilder til finansieringen af udviklings- og

bæredygtighedsdagsordenen,

herunder en klar fastholdelse af de rige landes forpligtigelse til at giveminimum 0,7 % af BNI i ’ren’ udviklingsbistand. Derudover skal der sikres innovativ finansiering somkunne omfatte beskatning af finansielle transaktioner, afskaffelse af skattely, stop for transnationalefirmaers skatteunddragelse, afskaffelse af ikke bæredygtige subsidier og omlægning til mere grønøkonomi.Med venlig hilsenVagn BerthelsenFormandNGO FORUMNils Brøgger JakobsenFormandConcord DanmarkTroels Dam ChristensenKoordinator92-gruppenOlga EgeKoordinatorFORDI