EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 22: Talepapir fra samrådet den 3/10-12 om frafald af ambition om en national fremmedsprogsstrategi, fra børne- og undervisningsministeren

1. IndledningTak for ordet og tak for, at I har indkaldt os begge to til dette samråd. I rege-ringen er vi meget optaget af ikke kun at sætte fremmedsprog på dagsordenen,men også at gøre noget. Vi var af samme årsag en række partier, som – da vivar i opposition – fremsatte et beslutningsforslag, hvor vi netop efterlyste enrække konkrete initiativer.Efterfølgende kom sprograpporten med de 42 anbefalinger. Nogle af anbefa-lingerne har vi allerede gennemført, og andre anbefalinger har vi på lovpro-grammet. Endelig er der anbefalinger, som vi kommer til at drøfte politisk iforbindelse med en række kommende forhandlinger.Uddannelsesministeren og jeg vil til brug for vores besvarelse af samråds-spørgsmålet tage afsæt i sprograpportens anbefalinger.Jeg starter med folkeskolen og de øvrige områder, som hører til mit ansvarsom-råde. Herefter fortsætter uddannelsesministeren på området for de videregåen-de uddannelser.2. Ingen strategi, men konkrete initiativerI forhold til folkeskolen og de varslede forhandlinger i forlængelse af statsmi-nisterens åbningstale om et fagligt løft af alle, håber jeg, at vi kan få et forlig iden meget brede forligskreds på folkeskoleområdet. Her vil vi også se på mu-lighederne for at styrke, at eleverne allerede i folkeskolen kan vælge et tredjefremmedsprog i folkeskolen. Det var også en af anbefalingerne i sprograppor-ten.Vi vil også se på en udvidelse af valgfagsrækken, og vi vil give mulighed for,at man skal kunne oprette særlige profillinjer i udskolingen. Vi vil desuden sepå, om vi skal fremrykke muligheden for valg af 3. fremmedsprog, så man kanvælge det fra 7. klasse. Samtidig vil vi se på muligheden for at lade flere sprogsom valgfag afslutte med en afgangsprøve.

Disse forslag er forligsstof og dermed noget, vi skal drøfte i folkeskoleforligs-kredsen. Det samme gælder for ændringer vedrørende faget fransk. Det er kor-rekt, at fødekæden til fransk er ved at uddø, fordi der er en række kommuner,som ikke udbyder fransk på en eneste af deres folkeskoler. Det er desværre enudvikling, der er sket over lang tid. Vi har altså overtaget et problem, som er sålangt fremskredet, at vi skal tænke os godt om i forhold til, hvad vi vil gøre veddet. Også det er som sagt noget, vi vil tage op i folkeskoleforligskredsen, hvorjeg håber på nogle konstruktive drøftelser.Desuden er der i sprograpporten en anbefaling om at gøre tidligere start på en-gelsk obligatorisk. Det er allerede sådan, at det er frivilligt for kommunerne,om de vil starte tidligere på engelsk. De kan fx vælge at starte fra 0. eller 1.klasse. Vi synes, det er rigtigt fint, at den mulighed er der. Der findes endnuikke noget håndfast forskningsmæssigt belæg for, at hvis man starter tidligt påengelsk, er man også bedre til engelsk, når man når til folkeskolens afgangs-prøve. Vi mangler også pædagogisk/didaktisk viden om arbejdet med frem-medsprog, når det gælder de helt små elever. Under alle omstændigheder er detvigtigt for dem, der i øjeblikket har forsøg med tidligere start på engelsk, atman leger sproget ind. Muligheden for tidlig sprogstart gælder i øvrigt ikke ba-re engelsk, men også de øvrige fremmedsprog.Yderligere har vi fulgt to af arbejdsgruppens anbefalinger om, at undervisnin-gen i fremmedsprog som udgangspunkt bør foregå på fremmedsproget. Der erafsat 50 mio. kr. i 2012 til digitale læremidler særligt med fokus på bl.a. en-gelsk.Og så vil vi også give bedre muligheder for lokalt at udvikle folkeskolen gen-nem forsøg. Derfor vil jeg nævne, at der både under denne og den forrige rege-ring, som led i udfordringsretten og i medfør af folkeskolelovens almindeligeforsøgsbestemmelse, er givet dispensationer til forsøg med undervisning påengelsk i andre fag, fx i matematik og naturfag. Det, synes vi, er rigtigt posi-tivt.I 2013 vil vi udgive et faghæfte rettet imod den internationale dimension i fol-keskolen. Og endelig skal alle elever have deres afgangsbevis på både dansk ogengelsk, der tydeliggør niveauet efter internationale standarder.Vi vil også inden årets udgang fremsætte lovforslag, der som noget helt nyt vilgive kommunerne mulighed for at oprette internationale grundskoletilbud ikommunalt regi. Med forslaget bliver det nemmere for kommunerne lokalt atstyrke indsatsen for at rekruttere højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, idetde får frihed til selv at tilvejebringe det tilstrækkelige antal internationale sko-lepladser.

Hvis jeg skal sige et par ord om erhvervsuddannelserne, som jo også indgår isprograpporten, så er det sådan, at fremmedsprog er prioriteret som et indsats-område i ministeriets forsøgs- og udviklingsprogram. Som anbefalet af ar-bejdsgruppen prioriteres projekter, der sætter fokus på samarbejde mellem sko-le og virksomheder om elevers udvikling af fremmedsprogskompetencer, ellersom sætter fokus på undervisning på engelsk i andre fag end engelsk. Og ende-lig vil jeg også anbefale, at de faglige udvalg inddrager behovet for fremmed-sprog i deres årlige uddannelsesredegørelser.Der ligger også en anbefaling fra arbejdsgruppen om obligatorisk engelsk påerhvervsuddannelserne på F-niveau. Den anbefaling er vi lidt bekymrede for.Vi skal passe på, at vi ikke i begejstringen for fremmedsprog reelt kommer tilat afskære nogle unge mennesker fra at tage en rigtig god erhvervsuddannelse,der giver dem et godt job, hvor det altså ikke er engelskkompetencen, som erafgørende for, om man bliver en god medarbejder.Hvis vi kigger lidt på de gymnasiale uddannelser, så kan vi konstatere, at dernu er flere, der vælger to fremmedsprog på A-niveau. På STX var der før 17procent, der valgte to fremmedsprog på A-niveau, og nu er der 37 procent. Nårvi kigger på HHX, var det tidligere 15 procent, hvorimod det i dag er 43 pro-cent.Det, der springer i øjnene, når man ser på tallene, er dem, der vælger tre frem-medsprog. Det var 40 procent tidligere, og det er kun to procent i dag. Det ernoget, vi diskuterer, hvad vi kan gøre ved. Vi har blandt andet lavet justeringeraf gymnasiereformen, som gør det nemmere at vælge den store sprogpakke. Vikan selvfølgelig ikke så godt piske de unge til hverken at vælge store sprog-pakker eller naturfagspakker, men muligheden er der i hvert fald nu, hvilketden ikke var før.Her i efteråret starter anden runde af et stort udviklingsprogram på det gymna-siale område, hvor vi også kigger på fremmedsprog. Vi har fx inviteret alleskoler til at tage del i udviklingsprojekter om fremmedsprog. Her ønsker vi atudvikle og afprøve nye didaktiske og pædagogiske idéer med fokus på anven-delsesorienterede tilgange til sprogundervisningen. Rigtig mange gymnasierhar taget godt imod udfordringen.Udover disse tiltag som svar på anbefalinger fra arbejdsgruppen øger den nyeoptagelsesbekendtgørelse til de gymnasiale uddannelser muligheden for opret-telse af studieretninger med to fremmedsprog, hvad der ikke har været muligtfør. Desuden har vi opfordret til at intensivere det lokale samarbejde med hen-blik på at fremme, at nærliggende gymnasier skal samarbejde om udbud og op-rettelse af visse fremmedsprog.

Det skal også nævnes, at jeg har besluttet at åbne for forsøg med portugisisksom nyt fremmedsprog. Det er også en af anbefalingerne fra arbejdsgruppen.Endelig foregår der et udviklingsarbejde af nye prøveformer på eksamensom-rådet, som bl.a. indebærer nye digitale delprøver i fremmedsprogene.3. InternationaliseringDet sidste, jeg vil sige, er, hvad der foregår på EU niveau. Det er sådan, at manførst bliver rigtig god til fremmesprog, når man har prøvet det i praksis. Derforvil jeg også nævne, at jeg under det danske EU formandskab i foråret 2012 ind-ledte forhandlingerne om et nyt stort EU program ’Erasmus for alle’, som harfremmedsprog som et af sine seks specifikke indsatsområder. Det vil sige, atder fra 2014 bliver endnu bedre muligheder, end der allerede er i dag, for at sø-ge om penge til projekter på tværs af landegrænserne, udveksling af elever oglærere, samt efteruddannelse af sproglærere.Uddannelsesministeren og jeg vil desuden søge om dansk medlemskab af det’Europæiske center for moderne sprog’ (ECML), hvor jeg tror, at vi kan henteyderligere inspiration til vores arbejde med at styrke fremmedsprog i de danskeuddannelser på et evidensbaseret grundlag. Vi vil også tage en dialog med sek-toren om, hvordan det nationale arbejde i relation til ECML skal organiseres.Medlemskab af ECML er også en af anbefalingerne fra Arbejdsgruppen omfremmedsprog.Det er ikke fordi, vi har gjort alt, hvad arbejdsgruppen anbefalede. Men vi hargjort os stor umage med at tage fat i en række af anbefalingerne, fordi vi synes,det er et vigtigt område.