EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 239
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 20. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 8. februar 2013

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Jens Joel (S), Camilla Hersom (RV), Lisbeth Bech

Poulsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Finn Sørensen

(EL), Per Clausen (EL), Erling Bonnesen (V), Lykke Friis

(V), Henrik Høegh (V), Pia Adelsteen (DF) fungerende

formand, Merete Riisager (LA), Lene Espersen (KF)

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (RV),

erhvervs- og vækstminister Anette Vilhelmsen (SF), mini-

steren for forskning, innovation og videregående uddan-

nelser Morten Østergaard (RV), udenrigsminister Villy

Søvndal (SF), børne- og undervisningsminister Christine

Antorini (S) og klima-, energi-, og bygningsminister Martin

Lidegaard (RV) (bistået af kontorchef Martin Lindgren)

Desuden deltog:

Pia Adelsteen fungerede som formand.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3220 (økonomi og finans) den 12. februar 2013

Dagsordenspunkt 1, 4, 5 og 6 hører under Økonomi- og Indenrigsministeriets

ressort.

Dagsordenspunkt 2, 3 og 7 hører under Finansministeriets og Økonomi- og In-

denrigsministeriets ressort.

Alle dagsordenspunkter blev forelagt af økonomi- og indenrigsministeren.

Økonomiministeren:

Jeg vil forelægge et forhandlingsoplæg for så vidt angår

punkt 2, der drejer sig om Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførel-

sen i 2011 – mellem venner kaldt decharge. Punkt 3 vil jeg ikke komme ind på.

De øvrige punkter, som er til orientering, har jeg også nogle bemærkninger til.

739

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

Udg.

1. Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde (”two-pack”)



Politisk enighed

KOM (2011) 0819, KOM (2011) 0821

Rådsmøde 3220 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 133 (senest behandlet i EUU 30/11-12,

punktet blev ikke omtalt)

EUU alm. del (12) – bilag 98 (side 241, behandlet i EUU 9/11-12)

EUU alm. del (11) – bilag 599 (side 1533, behandlet i EUU 6/7-

12)

Punktet var udgået.

740

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

2. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2011



Rådsanbefaling

Rådsmøde 3220 – bilag 1 (samlenotat side 7)

EUU alm. del (12) – bilag 201 (Finansudvalgets udtalelse vedr.

decharge)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 133 (side 434, senest behandlet i EUU

30/11-12)

Økonomiministeren:

På tirsdag forventer vi på Økofin at kunne vedtage en hen-

stilling til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissionen for

gennemførelsen af budgettet for 2011.

Som I ved, er det Parlamentet, der træffer afgørelsen om decharge, hvilket for-

ventes at ske i første halvdel af maj 2013. Rådets henstilling indgår som en del af

Parlamentets beslutningsgrundlag. Det er altså en del af en længere procedure,

der drejer sig om at få afsluttet regnskabet for 2011.

Rådets henstilling er udarbejdet med udgangspunkt i Revisionsrettens årsberet-

ning om den måde, budgettet blev gennemført på i 2011. I udkastet anbefaler

Rådet, at der meddeles Kommissionen decharge for gennemførelse af budgettet.

Henstillingen indeholder derudover en lang række anbefalinger. Nogle af dem er

generelle, og nogle af dem retter sig mod de enkelte sektorer.

Herefter skal Kommissionen træffe foranstaltninger til at efterkomme de bemærk-

ninger, der har været både i Parlamentets afgørelse og i Rådets henstilling.

I den del af revisionserklæringen, der omhandler regnskabernes rigtighed, anfører

Revisionsretten, at regnskabet i alt væsentligt giver et retvisende billede af EU’s

indtægter og udgifter samt finansielle stilling. Der er – for femte år i træk – tale om

en positiv erklæring uden forbehold.

Hvad angår revisionserklæringen om de transaktioner, der ligger til grund for

regnskabet, har Retten heller ikke i år set sig i stand til at afgive en positiv erklæ-

ring for alle de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed – og

dermed for betalingerne som helhed.

Retten afgiver en positiv erklæring for EU’s egne indtægter, indgåede forpligtelser

samt betalingerne inden for de to udgiftsområder ”Eksterne forbindelser, bistand

og udvidelse” samt ”Administrationsudgifter og andre udgifter”. Disse budgetom-

råder vurderes at være uden væsentlig fejlforekomst, dvs. med fejl i under 2 pct.

af betalingerne.

Retten afgiver en negativ erklæring om de underliggende betalinger på de reste-

rende fem udgiftsområder, der omfatter ”Landbrug: markedsstøtte og direkte støt-

te”; ”Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed”; ”Regionalpolitik, energi

og transport”; ”Beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og

ligestilling” samt ”Forskning og andre interne politikker”.

741

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

Når den gør det, er det fordi den skønner, at der er fejl i over 2 pct. af betalinger-

ne, hvorved fejlforekomsten ligger over det niveau, som Retten har besluttet sig

for.

På denne baggrund skønner Retten, at den mest sandsynlige fejlfrekvens i beta-

lingerne som helhed er steget en smule fra 3,7 pct. i 2010 til 3,9 pct. i 2011. Vi

taler altså om, at Retten mener, at det acceptable niveau er 2 pct. eller derunder,

og at den skønner, niveauet ligger på 3,9 pct.

Halvdelen af stigningen fra 3,7 til 3,9 pct. skyldes, at Retten har foretaget en udvi-

delse af revisionens omfang på landbrugsområdet.

Sammenfattende konkluderer Revisionsretten, at skønnet for 2011 over fejlfore-

komsten i betalingerne som helhed stort set er uændret.

Bare som en note. Jeg tror, det er vigtigt at understrege, at det, at der forekom-

mer fejl, ikke kan fortolkes som tegn på svig. Det er to helt forskellige ting. Retten

er igennem årene, så vidt jeg har fået at vide, kun stødt på ganske få tilfælde af

egentlig svig – altså hvor folk får penge på uretmæssig måde.

Hvis vi ser på os selv, indeholder Revisionsrettens årsberetning flere kritiske be-

mærkninger om Danmark. Det drejer sig om en række svagheder ved overvåg-

nings- og kontrolsystemerne på landbrugsområdet, som Retten konstaterede, da

den var på revisionsbesøg i 2011.

I Danmark er det Fødevareministeriet, der står for gennemførelsen af EU’s land-

brugsstøtteordninger. Fødevareministeriet har oplyst, at man siden Rettens sy-

stemundersøgelse har gennemført en lang række foranstaltninger, som skal for-

bedre forvaltningen og kontrollen af landbrugsstøtten, og at yderligere initiativer vil

blive iværksat for, at det bliver bedre.

Som nævnt har Retten for femte år i træk afgivet en positiv erklæring uden forbe-

hold om Kommissionens regnskabsaflæggelse. Det finder regeringen er tilfreds-

stillende.

Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Revisionsretten afgiver en po-

sitiv erklæring om de underliggende transaktioner eller betalinger vedrørende

EU’s egne indtægter og udgiftsområderne ”Eksterne forbindelser, bistand og ud-

videlse” samt ”Administrationsudgifter og andre udgifter”. Disse budgetområder er

uden væsentlig fejlforekomst. Fejlene skønnes som sagt at ligge under det ac-

ceptable niveau på 2 pct. af betalingerne.

Det er imidlertid utilfredsstillende, at Retten igen har måttet afgive en negativ er-

klæring om betalingerne på de store udgiftsområder, hvor forvaltningen er delt

mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

Der er dog grund til at glæde sig over – hvis man har temperament til at finde ting,

man kan glæde sig over – at den mest sandsynlige fejlprocent i betalingerne som

helhed har udvist et fald fra omkring 7 pct. i 2006 til 4 pct. siden 2009. Denne ud-

vikling afspejler – det er altså Revisionsrettens vurdering – at der er sket væsent-

lige forbedringer i kvaliteten af den måde, budgettet bliver gennemført på.

742

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

Det betyder, at der fortsat er basis for i hvert fald en vis optimisme, når det gælder

muligheden for at få en revisionserklæring, hvor der er stadigt færre forbehold fra

år til år.

På den baggrund er det min opfattelse, at vi fra dansk side – også i år – bør

tilslutte os Rådets henstilling til Parlamentet om, at der gives Kommissionen de-

charge for gennemførelsen af budgettet for 2011.

Når det er indstillingen, skyldes det først og fremmest, at der kan konstateres en

række mærkbare fremskridt i den måde, budgettet bliver gennemført på. Dertil

kommer det vigtige forhold – synes jeg i hvert fald – at de danske synspunkter og

anbefalinger faktisk har fundet øre og i meget vid udstrækning afspejles i Rådets

henstilling til Parlamentet.

Under min præsentation af Revisionsrettens årsberetning for 2011 for Europaud-

valget den 30. november 2012 lovede jeg at vende tilbage til diskussionen om,

hvad der tilfører EU merværdi. Jeg vil derfor nævne, at Danmark under behand-

lingen af Revisionsrettens årsberetning har sat fokus på lige præcis det emne.

EU-merværdi drejer sig om, hvorvidt det giver synergi, at det er EU, der bruger

pengene, i stedet for at vi selv bruger pengene. For nu at sige det på en ligefrem

måde. Der er sket det, at der bl.a. på dansk foranledning er indsat en tekst i råds-

henstillingen, som klargør, at de vejledende principper i fastlæggelsen af EU-

programmernes mål skal være følgende: Optimal anvendelse af midler, effektivi-

tet, subsidiaritet og synergieffekter. Altså at man overvejer: Giver det bedre me-

ning, at vi bruger pengene i EU-sammenhæng, end at man bruger dem nationalt?

Teksten understreger endvidere vigtigheden af, at alle aktører udvikler en bedre

og klarere forståelse af EU-merværdibegrebet. Diskussionen drejer sig bl.a. om,

om det er en hård økonomisk værdi alene, eller om der også kan være en politisk

gevinst ved den måde, man bruger pengenepå.

Det, at der har været denne lydhørhed, og at teksten er blevet meget klar, synes

jeg er positivt. Jeg har tænkt mig at tage samme emne op, når vi holder mødet på

tirsdag, altså den 12. februar 2013.

Jeg kan afslutningsvis under dette punkt oplyse, at regeringen giver meget høj

prioritet til sagen vedrørende Rådets henstilling til decharge, og Finansministeriet

vil efter mødet i Økofin søge at bidrage til, at de elementer, der er i Rådets henstil-

ling om decharge for regnskabsåret 2011, udmøntes bedst muligt. Vi tager det

simpelt hen med hjem og fokuserer på: Hvordan får vi det så fulgt op og gjort til

virkelighed?

Den fungerende formand, Pia Adelsteen,

gjorde opmærksom på, at Finansud-

valget havde sendt en udtalelse, hvor et flertal tiltrådte økonomiministerens hold-

ning.

Lykke Friis

kunne glæde sig over, at det på længere sigt gik den rigtige vej, men

konstaterede samtidig, at vi ikke er i mål. Hun pointerede, at det ikke er et områ-

de, hvor der er mulighed for nulfejl. Danmark presser på, og der er perspektiv i, at

vi har fokus på merværdi. Hun syntes, det var godt, at Danmark hørte til i den

gruppe, som mente, at medlemsstaterne skulle gøre en ekstra aktiv indsats.

743

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

Hun forstod, at Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse med det sidste lang-

tidsbudget havde indgået en "deal" om, at medlemsstaterne skulle tage større

ansvar, og spurgte, om man eventuelt kunne bruge det i den fremadrettede pro-

ces.

Merete Riisager

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget, idet hun mente, der var

alt for mange betalingsfejl. Hun pegede på, at der er sket en stigning i fejlprocen-

ten, som ligger et godt stykke over det acceptable niveau. Hun mente, det går ud

over tilliden, når fejlprocenten er så høj, og spurgte, om det havde nogen indfly-

delse på økonomiministerens holdning til overdragelse af suverænitet til EU på

det økonomiske og det finanspolitiske område.

Merete Riisager roste økonomiministeren for, at hun på Liberal Alliances opfor-

dring havde sat fokus på begrebet merværdi, idet det er rigtigt vigtigt at se på,

hvad der sker, når pengene kommer ud i landene. Hun spurgte, om regeringen

har tænkt sig at følge dette initiativ op ved at få skabt en mekanisme, som bety-

der, at vi kan følge pengene og den effekt, de skaber, sådan at vi kan få lavet en

egentlig beregning af "return on investment".

Nikolaj Villumsen

pegede på, at mens der tidligere havde været en udvikling i

retning af færre fejl, sker der nu faktisk en øgning af det "budgetrod", der er. Det

kan Enhedslisten ikke støtte, så partiet siger nej til forhandlingsoplægget

Pia Adelsteen

kunne ikke tilslutte sig forhandlingsoplægget.

Hun roste, at man begynder at stille krav til, hvordan pengene bliver anvendt, alt-

så ser på merværdien.

Hun fandt det problematisk, at fejlprocenten er steget på nogle områder, mens

udviklingen hidtil har gået i en positiv retning.

Hun var enig med Lykke Friis i, at vi aldrig når ned på nulfejl, men hvis der havde

været tale om en privat virksomhed med den fejlprocent, ville der have lydt et ra-

maskrig.

Økonomiministeren

takkede de partier, som havde givet tilslutning til forhand-

lingsoplægget, og takkede for anerkendelsen af, at regeringen har sat fokus på

merværdien. I øvrigt ville man tage initiativ til at følge sagen om merværdi op.

Hun var enig med Lykke Friis og Pia Adelsteen i, at man ikke kan have nulfejl.

Hvor mennesker bogfører, sker der fejl. Ellers ville der ikke være arbejde til revi-

sorerne. Der bliver faktisk arbejdet på at få fejlprocenten ned. Revisionsretten har

også peget på steder, hvor Danmark ikke har haft hel styr på det, og vi er gået i

gang med at se på, hvordan vi kan gøre det bedre. De fleste fejl optræder dér,

hvor det både er landene selv og Kommissionen, der har kompetencen.

Økonomiministeren havde ikke præsent, om der var en egentlig aftale mellem

Europa-Parlamentet og Kommissionen, sagde hun til Lykke Friis, men da hun

som rådsformand mødtes med Parlamentets udvalg, havde der været en helt

central diskussion om, hvordan landene kunne tage et større ansvar. Økonomi-

ministeren tilføjede, at som bekendt er der en konflikt mellem Parlamentet og Rå-

det om, hvem der skal godkende Rådets budget.

744

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

Hun kunne ikke rigtigt følge det, Merete Riisager sagde om tillid, og pointerede, at

det, at der er fejl i transaktionerne, ikke er det samme som, at der er tale om snyd

og bedrag. Derfor giver fejlene ikke anledning til, at der bliver mistillid.

Merete Riisager

forstod godt, at fejl ikke er ensbetydende med bedrag, men alli-

gevel mente hun godt, den store fejlprocent kunne berøre tilliden.

Hun spurgte, om Danmark vil være en drivende kraft, når man skal følge spørgs-

målet om merværdi op, og arbejde for at få skabt en mekanisme, som kan følge

pengene, når de kommer ud til landene. Så får man et bedre grundlag for at dis-

kutere, hvad EU skal gøre mere af, og hvad EU ikke skal gøre mindre af.

Lykke Friis

syntes, det var ved at brede sig en stemning af, at der er sket et til-

bageskridt. Sådan havde hun ikke læst papirerne, og sådan havde hun heller ikke

hørt økonomiministeren.

Pia Adelsteen

replicerede, at revisorer aldrig bliver arbejdsløse, for de skal tjek-

ke, om der er fejl, uanset om der er nogen.

Økonomiministeren

kunne ikke på stående fod redegøre for, hvordan man ville

arbejde videre med merværdien, sagde hun til Merete Riisager, men det kan ud-

valget eventuelt stille et skriftligt spørgsmål om.

Økonomiministeren delte fuldstændig Lykke Friis' synspunkt og pegede på, at der

ikke er tale om et stort tilbageskridt. Hun betegnede det som et lavt tal, når fejlene

ligger under 4 pct.

Pia Adelsteen

replicerede, at når det acceptable niveau er 2 pct., er 4 pct. im-

mervæk "dobbelt op".

Økonomiministeren

pointerede, at vi gør, hvad vi kan, for at få landene til at ta-

ge fejlene alvorligt. Når fejlprocenten er steget fra 3,7 til 3,9 pct., er det bl.a., fordi

man er gået længere ned i detaljen. Set ovenfra går det den rigtige vej.

Den fungerende formand, Pia Adelsteen,

konkluderede, at der ikke var konsta-

teret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti,

Enhedslisten og Liberal Alliance havde ytret sig imod det.

745

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

3. Retningslinjer for EU-budgettet for 2014



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3220 – bilag 1 (samlenotat side 17)

Økonomiministeren

nævnte ikke dette punkt.

746

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

4. Forberedelse af G20-finansministrenes og centralbankchefernes

møde den 14.-16. februar 2013



Generel indstilling

Rådsmøde 3220 – bilag 1 (samlenotat side 19)

Økonomiministeren:

Pointen med at tage en drøftelse af det G20-finansmini-

steremøde, som holdes den 14.-16. februar, er, at EU gerne skal stille med en

fælles holdning. Det kan lyde banalt, men det er det ikke nødvendigvis. Bl.a. fordi

flere EU-lande sidder i G20 i egen ret. Derfor er det ikke helt så ukontroversielt,

som det kunne lyde. EU vil være repræsenteret ved det irske EU-formandskab og

af Kommissionen.

Ikke overraskende – det tror jeg i hvert fald det vil være for de færreste – ventes

G20-mødet at fokusere på den aktuelle økonomiske situation, implementeringen

af G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst, styrket finansiel regu-

lering og tilsyn, finansiering af investeringer, emner der relaterer sig til IMF samt

bæredygtighed på energiområdet, råvarer og klimafinansiering.

Det ventes, at vi kan opnå enighed om en EU-holdning, der lægger vægt på:

1. At EU har gjort yderligere fremskridt i krisehåndteringen. Fremskridtene in-

kluderer enighed i Rådet i december 2012 om den fælles tilsynsmekanisme,

godkendelse af 2. udbetaling under låneprogram nr. to til Grækenland og vir-

keliggørelse af programmet, som skal tilføre kapital til – altså rekapitalisere –

de spanske banker.

2. At det er afgørende at fortsætte reformer, som retter sig mod nogle af de uba-

lancer, der er i de forskellige G20-lande, herunder også at arbejde med, hvad

der kan give os en stærkere viden om, hvad der virker – altså indikatorer som

siger: Jamen går det egentlig fremad med hensyn til at få bedre strukturer

bl.a. på arbejdsmarkedet?

3. At G20 skal fastholde en ambitiøs dagsorden for at styrke finansiel regulering

og tilsyn.

4. At de drøftelser, der er om at revidere IMF’s formel til beregning af IMF-

landenes kvoter, skal forblive forankret i IMF, samt at BNP og åbenhed fort-

sat skal være de vigtigste variable i kvoteformlen. Når det er interessant, er

det fordi der er en tendens til, at G20-landene mener, de godt kan ordne det

for sig selv. Når de så er blevet enige, kan IMF få lov til at følge bagefter. Men

det er faktisk et IMF-anliggende, og det er klart, at vi har en stærk interesse i,

at diskussionen fastholdes i IMF. Spørgsmålet om, hvorvidt åbenhed om

økonomien og BNP skal indgå i kvoteformlen, betyder faktisk en hel del også

set med nationale danske briller.

Hvis vi kan lande det dér, vil vi støtte den fælles EU-holdning. Det regner vi med

kommer til at ske.

747

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

5. Europæisk semester: Kommissionens årlige vækstundersøgelse

2013



Rådskonklusioner

KOM (2012) 0750, KOM (2012) 0752

Rådsmøde 3220 – bilag 1 (samlenotat side 23)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 195 (side 642, senest behandlet i EUU

18/1-13)

EUU alm. del (12) – bilag 133 (side 428, senest behandlet i EUU

30/11-12)

Økonomiministeren:

Vi skal vedtage rådskonklusioner på grundlag af Kommis-

sionens vækstundersøgelse for 2013. Vi drøftede på det sidste møde i Euro-

paudvalget, hvor jeg forelagde undersøgelsen.

Pointen er, at konklusionerne er et input til de økonomisk-politiske anbefalinger,

som skal vedtages på Det Europæiske Råds møde i marts den 14.-15. marts. Når

man så har vedtaget dem, forventes landene at lægge øret til og tage de overve-

jelser ind i deres nationale stabilitets- og konvergensprogrammer.

Det udkast til konklusion, som ligger, understreger, at der stadig væk er endog

særdeles væsentlige udfordringer, når det drejer sig om vækst og gæld. Styrkelse

af tillid og fornyet vækst, sikring af sunde og holdbare offentlige finanser, forbedret

konkurrenceevne samt udvikling af optimale betingelser for holdbar vækst og job-

skabelse på længere sigt er hovedprioriteterne.

Konklusionerne peger også på, at landene bør prioritere vækstskabende områder

såsom uddannelse, forskning, innovation og arbejdsmarkedsreformer, sådan at

der bliver skabt flere jobs, især for unge. Indsatsen på europæisk niveau skal og-

så bidrage til vækst og jobskabelse, bl.a. ved at udnytte det potentiale og de mu-

ligheder, der ligger i næste generation af det indre marked. Vi har talt om det her

flere gange.

Som vi ser det, udgør konklusionerne et meget godt input til forårstopmødet. Der-

for støtter vi dem.

Lykke Friis

syntes, det i relation til langtidsbudgettet var interessent, at det bliver

fremhævet, at man skal se på initiativerne i job- og vækstpagten fra juni 2012,

herunder indførelse af projektobligationer og kapitaludvidelsen i Den Europæiske

Investeringsbank.

Nikolaj Villumsen

pegede på, at vi hovedsageligt eksporterer til andre EU-lande,

og eftersom de fører en stram nedskæringspolitik, taber vi arbejdspladser i Dan-

mark. Det syntes han var en rigtig trist udvikling. I den forbindelse nævnte han, at

Europaudvalget havde været i Irland, som lever op til alt, hvad man kan ønske,

som har en eksportorienteret økonomi, og som er konkurrencedygtig med lave

lønninger og lave selskabsskatter. Landet er bare ikke i stand til at sælge deres

produkter, fordi der ikke er nogen, der har råd til at købe dem. På den baggrund

748

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

rejste han spørgsmålet, om man skal fortsætte denne onde cirkel med nedskæ-

ringer.

Lisbeth Bech Poulsen

ville gerne høre, hvordan det går med den vækstpagt,

som blev vedtaget under dansk formandskab, især med hensyn til håndteringen

af arbejdsløsheden og konsekvenserne af krisen. I den forbindelse pegede hun

på, at både statsministeren og Barroso var inde på, at det ikke gik så hurtigt, som

man kunne ønske sig.

Økonomiministeren

nævnte i svaret til Lykke Friis, at Danmark har underskrevet

lånedokumentet vedrørende Den Europæiske Investeringsbank, så pengene kan

komme ud at arbejde.

Økonomiministeren sagde i anledning af Nikolaj Villumsens betragtninger om

nedskæringspolitikken, at i Danmark ligger vi lige under målet på de 3 pct. Der er

ikke en stor sikkerhedsafstand, og følsomheden er ret stor. De 3 pct. af BNP be-

tyder et underskud på ca. 50 mia. kr., hvilket økonomiministeren ikke ville beteg-

ne som småpenge. Vi bruger altså flere penge, end vi har. Økonomiministeren

mente, underskuddet lå på et niveau, hvor det er håndterbart.

Vi satser selvfølgelig på at gøre den vækst- og jobpagt til virkelighed, som blev

vedtaget under det danske formandskab, sagde økonomiministeren til Lisbeth

Bech Poulsen.

749

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

6. Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske ubalancer,

scoreboardrapport 2013



Rådskonklusioner

KOM (2012) 0751

Rådsmøde 3220 – bilag 1 (samlenotat side 27)

KOM (2010) 0527 – bilag 2 (Finansministeriets notat af 1/4-11

om indikatorer og scoreboard om overvågningen af

makroøkonomiske ubalancer)

KOM (2011) 0615 – svar på spørgsmål 3

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 133 (side 426, senest behandlet i EUU

30/11-12)

EUU alm. del (11) – bilag 442 (side 898, behandlet i EUU 12/3-

12) (scoreboard-rapport 2012)

Økonomiministeren:

Der er lavet noget, der hedder scoreboardrapporten 2013.

Rapporten lægger op til dybdegående analyser af 14 lande, fordi der har været

indikationer på, at ikke alt er fuldstændigt, som det skal være. Derfor giver det god

mening at gå i dybden og se, om der er noget at komme efter – om jeg så må

sige. Der er også noget vedrørende Danmark. Det er Kommissionens vurdering,

at de 14 lande, herunder Danmark, har mulige ubalancer. Det er altså ikke en

konstatering af, at de er der, men at de kan være det. Det er jo hele ideen med at

få en indikator, som kan begynde at lyse. Hvis den begynder at lyse, så går man i

dybden og ser: Er der så et eller andet, som vi skal gøre noget ved?

Rapporten peger på, at der fortsat er en række udfordringer i EU-landene. Det

gælder især i forhold til høj gældsætning og landenes betalingsbalance- og kon-

kurrenceevnepositioner. Kommissionen vurderer samtidig, at der er en tilpasning i

gang, særligt i lande med meget store udfordringer.

Hvad angår Danmark peger Kommissionen igen i år dels på konkurrenceevnen

og dels på den private bruttogæld som mulige ubalancer. Kommissionen bemær-

ker imidlertid, at der er sket forbedringer på begge områder.

På Økofin skal vi vedtage konklusioner om rapporten som input til analyser af de

14 lande. Analyserne ventes at være færdige i marts. Så vil vi vende tilbage til

sagen i Økofin.

I udkastet til konklusioner er der lagt op til, at vi fra Rådet:

1. Noterer os, at mange landes økonomier fortsat er væsentligt udfordrede af

ubalancer, men at der er en tilpasning i gang.

2. Tilslutter os Kommissionens udpegning af 14 lande til dybdegående analyser.

3. Understreger behovet for en fokuseret og effektiv gennemførelse af hele den

procedure, der handler om makroubalancer, og at man skelner mellem lande

med forskellige udfordringer. Altså at man ikke behandler alting ens, men si-

ger: Det er faktisk forskel på, hvad det er for nogle udfordringer, man har, og

dem forholder vi os så til.

750

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

Fra regeringens side støtter vi det foreliggende udkast til konklusioner, fordi vi

synes, det på en troværdig måde gør det klart, at vi gør de beslutninger til virke-

lighed, som blev truffet, dengang vækst- og stabilitetspagten blev reformeret.

Når det gælder Danmark, er regeringen indforstået med nærmere analyser af

Danmarks udfordringer. Regeringen er som bekendt enig i, at vi har en udfor-

dring, når det drejer sig om konkurrenceevnen, og det er ambitionen at styrke

konkurrenceevnen, herunder gennem højere produktivitet. Det vil i hvert fald på

kort sigt være en fordel for konkurrenceevnen. Vi mener ikke, at den private brut-

togæld udgør en risiko for vores finansielle stabilitet, for den bruttogæld, vi har,

modsvares af aktiver – de meget store formuer der er i form af boliger, finansiel

opsparing og pensionsopsparing. Det er også vurderingen, at Danmark har taget

en del af tilpasningen med hensyn til den private gældsætning, som jo steg væ-

sentligt i årene inden krisen. Vi ser et helt andet opsparingsmønster i dag.

Pia Adelsteen

pegede på, at man på det sidste ordinære møde i Europaudvalget

havde hørt om, at Kommissionen i relation til de makroøkonomiske ubalancer i

Danmark havde fokuseret en del på den private gæld. Nu siger økonomiministe-

ren, at hun ikke er enig i, at den private danske gæld udgør en trussel, fordi der

ligger værdier bag. På den baggrund bad hun økonomiministeren forklare, hvorfor

Kommissionen fokuserer så meget på den private gæld.

Økonomiministeren

svarede, at Kommissionen ser på, om vi ligger over eller

under gennemsnittet, og så "bonner Danmark klart ud". I Danmark er der imidler-

tid også mange aktiver i form af mursten og pensionsopsparing. Det vil vi forklare

Kommissionen, og lade den konstatere det ved selvsyn.

Pia Adelsteen

bad om, at den dybtgående analyse af de makroøkonomiske uba-

lancer bliver sendt til Europaudvalget. Hun tilføjede, at hun var enig med økono-

miministeren i, at der er værdier bag danskernes private gæld.

Økonomiministeren

svarede, at analysen af gælden vil blive offentliggjort og lagt

ud på nettet. I øvrigt er det danske realkreditsystem det mest stresstestede finan-

sieringssystem i verden, hvilket regeringen forklarer Kommissionen, og hvilket

man godt må gøre europaparlamentarikerne opmærksom på, når man møder

dem.

751

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

7. Rapporten om finanspolitisk holdbarhed 2012



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3220 – bilag 1 (samlenotat side 38)

Kommissionens rapport om finanspolitisk holdbarhed 2012

Kommissionens aldringsrapport 2012

Økonomiministeren:

Sidst men naturligvis ikke mindst skal vi behandle rappor-

ten om finanspolitisk holdbarhed 2012.

Her skal vi vedtage rådskonklusioner om den langsigtede holdbarhed af EU-

landenes offentlige finanser. Det sker på baggrund af at Kommissionen har lavet

en holdbarhedsrapport. Rapporten vurderer størrelsen af de tilpasninger i finans-

politikken, som er nødvendige for at forholde sig til de udfordringer, der er, når det

drejer sig om holdbarhed – givet de underskud, de gældsniveauer og de demo-

grafiske ændringer, som vi kender i dag.

Rapportens centrale analyse vurderer den finanspolitiske holdbarhed på lang sigt.

Det kaldes indikator S2. Analysen viser det såkaldte holdbarhedsgab. Man skal

ikke tage det med gab bogstaveligt. Jeg kan allerede høre, at formanden griner.

Det er ikke kedeligt. Det, der er til diskussion, er: Er der en permanent forbedring

af den primære strukturelle saldo? Så ved vi meget mere om, hvad det er for en

regning, vi så at sige skubber videre foran os. Det er egentlig det, som diskussio-

nen drejer sig om, selv om det er viklet ind i økonomiske termer. Med andre ord:

Hvor meget skal finanspolitikken strammes, hvis man herefter skal kunne fasthol-

de niveauer for de skatter og velfærdsydelser, vi har, og samtidig stabilisere gæl-

den? Det er det, som er til debat. Man kan reducere den påkrævede stramning,

hvis man gennemfører reformer, som dæmper de fremtidige udgiftsstigninger,

eller som øger indtægterne.

Forudsætningerne for rapportens beregninger er de fremtidige stigninger i de al-

dersrelaterede udgifter og den nuværende offentlige gæld samt den rentebyrde,

som gælden selvfølgelig trækker med sig – og så den strukturelle saldo i 2014.

I gennemsnit er der et gab – altså en udfordring når det kommer til holdbarhed –

som peger på, at EU-landene skal stramme finanspolitikken med 2,6 pct. af BNP

for at sikre den langsigtede holdbarhed. Landenes reformer i de seneste år har

trukket i den rigtige retning siden den seneste rapport fra 2009.

Rapporten peger på, at Danmark har et holdbarhedsgab på ca. 2,6 pct. af BNP,

hvilket svarer til gennemsnittet. Der er nogle forbehold, som det er vigtigt – synes

jeg – at lægge sig på sinde. Først og fremmest at den måde, EU beregner struk-

tursaldoen på, ikke er retvisende for Danmark. Det er ikke nogen ligegyldig infor-

mation. Vi har diskuteret regneregler og forbehold og nødvendigheden af at have

beregningsmetoder, som – om jeg så må sige – virker på jorden i det konkrete

land. Regeringens egne vurderinger peger på, at de offentlige finanser er holdba-

re på lang sigt. Det samme gør Det Økonomiske Råds vurderinger.

Uanset disse diskussioner er rapporten et vigtigt bidrag til at styrke analysen af:

Hvor er landene egentlig udfordret, når det kommer til holdbarhed? Den under-

støtter selvfølgelig også landene i at gennemføre reformer, så man i tide håndte-

752

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

rer de problemer, vi kommer til at stå med. Altså hele balancen mellem: Hvad skal

der til, for at skatterne ikke lige pludselig tordner deropad, eller at gælden ikke lige

pludselig kommer ud af kontrol? Derfor giver rapporten en meget god retning, når

det gælder om at forebygge nogle af de ting, vi har set i disse år.

I rådskonklusionerne bliver der lagt vægt på det fortsatte behov for reformer på

pensionsområdet, ældrepleje og sundhedsområdet. Mange lande har fortsat brug

for reformer, der forlænger arbejdslivet. F.eks. har vi herhjemme gjort det, at vi

har levetidsreguleret pensionsalderen. Det er et meget godt eksempel på, hvor-

dan man kan arbejde inden for dette felt. Man diskuterer også større fokus på de

voksende sundhedsudgifter, samtidig med at der fortsat sikres universel adgang

– altså adgang for alle – når det drejer sig om sundheds- og plejeydelser. Konklu-

sionerne opfordrer derfor landene til at fremlægge holdbarhedsstrategier i deres

kommende stabilitets- og konvergensprogrammer.

Regeringen støtter konklusionerne og vurderer, at Danmark er blandt de lande,

der både har gjort og gør en indsats for at sikre den finanspolitisk holdbarhed.

Nikolaj Villumsen

pegede på, at det, Enhedslisten advarede imod, da vi tiltrådte

finanspagten, nu viser sig at være en realitet. Når EU's beregningsmetode ikke

passer med virkeligheden i Danmark, hvordan kan man så vide, at den passer

med virkeligheden i andre EU-lande?

Han fandt det bemærkelsesværdigt, at vi taler så meget om ældrebyrden og om,

at vi kommer til at mangle arbejdskraft, når ungdomsarbejdsløsheden er på 18

pct., og vi har 26 millioner arbejdsløse i EU. I den situation kunne han ikke forstå,

at man koncentrerer sig om at løse et problem, som måske kan opstå på et tids-

punkt. Der er jo fri bevægelighed for arbejdskraften i EU, men når man regner på,

om vi kommer til at mangle arbejdskraft, regner man det kun ud nationalt og tager

ikke hensyn til, at folk strømmer fra Irland, de baltiske lande og Sydeuropa til de

mere velstående lande. Der er derfor ingen, der siger, at vi overhovedet kommer

til at mangle arbejdskraft.

Finn Sørensen

hæftede sig ved, at økonomiministeren fortalte, at der var uenig-

hed om, hvordan man skal beregne det strukturelle underskud, og spurgte, hvem

der bestemmer, hvis der er uenighed om dette mellem Danmark og Kommissio-

nen.

Han spurgte, om det er rigtigt, at Kommissionen mener, man godt kan skabe

strukturel balance ved at øge indtægterne.

Pia Adelsteen

ville ligesom Finn Sørensen gerne vide, hvem der bestemmer,

hvis der er uenighed om beregningen af den strukturelle saldo, og hvilke konse-

kvenser det kan have, hvis det er Kommissionen, der i sidste ende bestemmer.

Der står, at man skal sikre et passende udbud af sundhedsydelser af en vis kvali-

tet. Hun spurgte, hvad der ligger i "et passende udbud" og i "af en vis kvalitet".

Økonomiministeren

svarede på spørgsmålene om beregningsmetoder, at det,

vi lægger til grund, er den danske måde at beregne den strukturelle saldo på. Det

er slået fast i budgetloven. Det hænger sammen med, at den danske økonomi er

753

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

præget af stærkt svingende indtægter fra pensionsbeskatningen og fra Nordsøen.

Det samme gør sig ikke gældende i Rumænien. Vi har slået fast, at det er nød-

vendigt for os at have en retvisende beregning. Hvis andre lande har problemer

med standardberegningen, må det være et anliggende for dem. Økonomiministe-

ren tilføjede, at hun syntes, vi havde mødt fin forståelse for vort synspunkt, og

mente, der var en god dialog med Kommissionen. Hun forstod også godt, at EU

mener, man skal forholde sig til den strukturelle saldo på en ensartet måde. I øv-

rigt henviste økonomiministeren til, at hun tidligere havde svaret på, hvad forskel-

len var på de forskellige måder at beregne den strukturelle saldo på, og at man

ville fremsende formlen.

Med hensyn til demografien sagde økonomiministeren til Nikolaj Villumsen, at der

føres længere økonomiske diskussioner om, hvorvidt man skal forholde sig til de

problemer, der er nu, eller skal se på de problemer, der opstår om 5-6 år. Selv

mente hun, man skal forholde sig til begge dele. Vi skal også forberede os på den

tid, der kommer. Vi må erkende, at med den måde, befolkningen er sammensat

på i Europa, kommer der flere ældre, som har behov for omsorg og pleje. Øko-

nomiministeren oplevede det ikke sådan, at der er en gigantisk reserve af men-

nesker, der kommer til Danmark for at søge arbejde.

Økonomiministeren svarede Pia Adelsteen, at når ordene vedrørende sundheds-

ydelser er så "rummelige", hænger det sammen med, at det er et nationalt anlig-

gende. Hun syntes, det var meget væsentligt, at man udvikler sundhedsvæsenet

og ser på, hvilken kvalitet man tilbyder patienterne.

Finn Sørensen

kvitterede for, at man får formlen. Men det, han spurgte om, var,

hvem der bestemmer, hvis der er uenighed mellem Danmark og Kommissionen

med hensyn til den strukturelle saldo. Det var et af de spørgsmål, man ikke fik

svar på, inden regeringen og folketingsflertallet insisterede på at tage stilling til

finanspagten.

Han gentog sit spørgsmål om, hvorvidt Kommissionen er enig i, at rent principielt

er der ikke noget i vejen for, at man skaber strukturel balance ved at øge indtæg-

terne, idet han tilføjede, at han godt var klar over, at Kommissionen ikke synes,

det er en god idé.

Pia Adelsteen

spurgte, hvorfor EU overhovedet beskæftiger sig med sundheds-

ydelser, når det er et nationalt anliggende.

Hun hæftede sig ved økonomiministeren udtalelse om, at hvis andre lande havde

problemer i forhold til beregningsmetoden for den strukturelle saldo, så måtte de

selv håndtere det, og spurgte på den baggrund, hvad man så overhovedet kunne

bruge holdbarhedsrapporten til.

Økonomiministeren

svarede Finn Sørensen, at vi ifølge budgetloven selv be-

stemmer, hvordan vi beregner den strukturelle saldo. Hvis Kommissionen kom-

mer med henstillinger til os, sker det ikke på baggrund af Kommissionens gene-

relle metode.

Det er fuldstændig rigtigt, at man kan få strukturel balance ved at øge skatten.

Hun tilføjede, at man kan tage en politisk diskussion om, hvorvidt det er en god

idé, og her var hun nok ikke enig med Finn Sørensen.

754

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

Økonomiministeren sagde til Pia Adelsteen, at hun syntes, det var fair nok, at

Kommissionen udtalte sig om sundheden, idet hun gjorde opmærksom på, at

Kommissionen ikke siger, vi skal gøre sådan og sådan, når det drejer sig om

sundhedsydelser eller omsorgen for de ældre. I øvrigt mente hun, det var ret im-

ponerende, at vi har sikret fri og lige adgang til sundhedsydelser for det beløb, vi

bruger, mens man ikke har lige adgang i USA, som bruger tre gange så meget på

sundhed.

Over for Pia Adelsteen gentog økonomiministeren, at man ikke kan nøjes med at

diskutere holdbarheden. Den strukturelle saldo er interessant, fordi den viser,

hvordan det er, hvis man renser for konjunkturerne. For en række lande giver

EU's beregninger faktisk rigtig god mening, idet de giver et generelt billede. Men

hvis Kommissionen skal handle, bliver den nødt til at gå ud fra nogle tal, som er

retvisende.

Finn Sørensen

spurgte, om han skulle forstå økonomiministerens svar sådan, at

vi har fået en skriftlig garanti fra Kommissionen for, at en eventuel henstilling til

Danmark vil bygge på den danske beregningsmodel.

Økonomiministeren

svarede, at det egentligt begrænsende i en dansk sam-

menhæng er den lov, vi selv har vedtaget. Ifølge den må det strukturelle under-

skud ikke være mere end �½ pct. af BNP, for så risikerer vi at overskride grænsen

på de minus 3 pct., når det gælder det faktiske underskud. Hun tilføjede, at hun

altid var meget forsigtig med at give garantier, men i forbindelse med budgetloven

forsikrede vi os så langt, som vi syntes vi kunne. Hun ville gerne vende tilbage til

mekanismen, hvis vi nogen sinde skulle komme i en situation, hvor Danmark får

en henstilling igen.

Finn Sørensen

var godt klar over, at regeringen mente, dens forvaltning af bud-

getloven gjorde, vi kommer til at ligge "under radaren", men derfor er det alligevel

vigtigt at få afklaret det principielle. Han måtte konstatere, at vi ikke har fået nogen

garanti fra Kommissionen.

Økonomiministeren

gentog, at en henstilling baserer sig på de faktiske tal, som

er konstaterbare. Hun tilføjede, at Kommissionen har godkendt budgetloven og

ikke har nogen kompetence til at forlange den ændret. Sådan som økonomimini-

steren havde forstået hele forløbet, kan Kommissionen ikke anfægte den måde,

vi gør det på, hvis vi holder os inden for budgetlovens rammer.

Finn Sørensen

hæftede sig ved økonomiministerens udtalelse om, at "sådan

som hun havde forstået forløbet ...", og bad om en skriftlig redegørelse.

NOT

Økonomiministeren

lovede en sådan.

755

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3223 (konkurrenceevne) den 18.-19. februar 2013

Dagsordenspunkt 1 og 3-4 hører under Erhvervs- og Vækstministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 2 hører under Miljøministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 5 og 6 hører under Videnskabsministeriets ressort.

Erhvervs- og vækstministeren forelagde dagsordenspunkterne 1-4, og ministeren

for forskning, innovation og videregående uddannelser forlagde dagsordenens

punkter 5 og 6.

Erhvervsministeren:

Jeg vil i dag forelægge dagsordenen for det kommende

rådsmøde for konkurrenceevne den 19. februar 2013. Dagsordenen består af 3

sager, som jeg vil fremlægge til orientering.

Derudover vil jeg forelægge én sag til tidligt forhandlingsoplæg.

Uddannelsesministeren:

Det er et forholdsvis kort rådsmøde. Der er to sager på

dagsordenen på mit område, nemlig dagsordenens punkt 5 og 6, og begge fore-

lægges til orientering. Jeg vil desuden afslutningsvist give udvalget en status for

sag C-46/12, LN, ved EU-Domstolen.

1. Det europæiske semester 2013



Orienterende debat

KOM (2012) 0750, KOM (2012) 0752, KOM (2012) 0573

Rådsmøde 3223 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 195 (side 642, senest behandlet i EUU

18/1-13)

Erhvervsministeren:

Sagen er sat på dagsordenen til udveksling af synspunk-

ter. Status for initiativerne i henholdsvis akten for det indre marked I og II vil også

blive behandlet i forbindelse med dette punkt.

Regeringen støtter generelt initiativer, som styrker det indre marked, og som har

til hensigt at skabe beskæftigelse, vækst og styrke EU’s konkurrenceevne.

Relanceringen af det indre marked står centralt i den nuværende krisesituation,

da et stærkt og velfungerende indre marked er et af værktøjerne for at få vækst

tilbage i Europa.

Regeringen er derfor enig med Kommissionen i, at der er behov for et fortsat fo-

kus på det indre marked.

Regeringen hilser i den forbindelse statusrapporten for det indre marked velkom-

men.

756

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

Pia Adelsteen

henviste til, at der i forbindelse med vækstundersøgelsen står, at

man vil se på nødvendigheden og rimeligheden af en regulering af liberale er-

hverv, navnlig faste tariffer, og begrænsninger i selskabsstrukturen og aktiebesid-

delser. Hun spurgte, om det betyder, at man vil forbyde de selskabsformer, vi

kender, og om det også betyder, at man vil bestemme, hvor mange aktier folk kan

have.

Der står også noget om, at man på transportmarkedet skal sikre en effektiv kon-

kurrence på jernbanemarkedet med lige adgang til infrastruktur. Det havde hun

stor forståelse for. Hun pegede dog på, at der er nogle steder, hvor der er mange,

der gerne vil bringe post ud, f.eks. i København, mens det er de færreste, der vil

gøre det, når det drejer sig om Læsø. Nogle steder må man sige, at det skal bare

være der, også når det gælder offentlig trafik.

Erhvervsministeren

svarede, at det europæiske semester ikke berører de sel-

skabsretlige regler i Danmark og Europa.

I relation til jernbaner sagde erhvervsministeren, at regeringen er i gang med at

analysere Kommissionens forslag til 4. jernbanepakke, og når den analyse er

færdig, vil den fastlægge sin holdning.

757

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

2. REACH



Udveksling af synspunkter

KOM (2012) 0572, KOM (2013) 0049

Rådsmøde 3223 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Erhvervsministeren:

Denne sag drejer sig om EU’s kemikalielov, kaldet

REACH. Sagen er sat på dagsordenen til udveksling af synspunkter.

Sagen består af tre punkter.

Det drejer sig for det første om Kommissionens gennemgang af, hvordan EU’s

generelle kemikalielovgivning fungerer i praksis efter at have været implementeret

i snart 5 år.

Jeg forventer, at Kommissionen ikke ser behov for gennemgribende ændringer af

reglerne, men vil vurdere, at der kan være behov for ændringer i bilagene til reg-

lerne, ligesom jeg forventer en drøftelse af implementeringen af REACH i de for-

skellige medlemslande.

Den anden del drejer sig om Kommissionens meddelelse om nanomaterialer.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og er enig i, at nano-

teknologi har potentiale til at kunne skabe nye produkter og fremme innovation og

konkurrenceevne i EU.

Nanomaterialer er også et vigtigt element i EU's ressourcestrategi. Teknologien

kan potentielt medvirke til at reducere anvendelsen af ressourcer og forbedre mil-

jøet.

Regeringen er opmærksom på, at nogle forbrugere er utrygge ved de nye materi-

aler og teknologier, hvilket kan udgøre en risiko for de teknologiske, miljømæssi-

ge og økonomiske gevinster ved nanoteknologi.

Regeringen ser derfor gerne en bedre dokumentation af sikkerheden ved produk-

tion og anvendelse af nanomaterialer.

Regeringen kan på den baggrund støtte, at der på kort sigt foretages ændringer,

så nanomaterialer dækkes bedre af EU’s kemikalielovgivning.

Regeringen kan på længere sigt støtte, at nanomaterialer håndteres på tværs af

EU-lovgivningen med registreringskrav og dokumentation for produkter, der inde-

holder nanomaterialer.

Det tredje emne har fokus på køreplanen for at optage særligt problematiske stof-

fer på den såkaldte kandidatliste, der skal sikre, at stofferne fremover kun kan

markedsføres og anvendes, hvis de er godkendt af myndighederne.

Med problematiske stoffer menes for eksempel stoffer, der er kræftfremkaldende,

giftige eller hormonforstyrrende.

Regeringen støtter initiativet.

Pia Adelsteen

pegede på, at der står noget om, at usikkerheden vedrørende

nanopartikler skal tages seriøst, idet det ellers vil indebære en risiko for, at de

teknologiske, miljømæssige og økonomiske gevinster ved nanoteknologi bringes i

758

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

fare. I den anledning pegede Pia Adelsteen på, at man også skal tage højde for,

at forbrugerne ikke bringes i fare. Nanopartikler et meget små. Hun vidste ikke,

hvilken risiko de indebærer, men pegede på, at nogle gange opdager man det

først, når der er gået 20 år.

Erhvervsministeren

svarede, at formålet med forslaget lige præcis er at give

forbrugerne tryghed og dermed bane vejen for en efterspørgsel.

759

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

3. Kommissionens 2020-handlingsplan for iværksætterkultur



Orienterende debat

KOM (2012) 0795

Rådsmøde 3223 – bilag 1 (samlenotat side 16)

Erhvervsministeren:

Sagen er på dagsordenen til en orienterende debat.

Af handlingsplanen fremgår, at Kommissionen gerne vil frigøre Europas iværk-

sætterpotentiale, fjerne eksisterende hindringer og styrke iværksætterkulturen i

Europa.

Iværksættere er afgørende for innovation, vækst og jobskabelse i Europa og i

Danmark. Regeringen har derfor også stort fokus på iværksætteri.

Kommissionen fremhæver i handlingsplanen, at det er vigtigt at sikre iværksætte-

re gode rammebetingelser ved bl.a. at fremme iværksætteres adgang til finansie-

ring, fremme brugen af it-løsninger, styrke iværksætterkompetencerne og fremme

udviklingen af en stærk iværksætterkultur.

Regeringen hilser på den baggrund Kommissionens handlingsplan velkommen.

Lykke Friis

kunne ikke dy sig for at komme med en bemærkning om, at når man

i EU vil lave mentornetværk for kvindelige iværksættere, burde man måske se på,

om nærhedsprincippet var overholdt.

Lene Espersen

syntes, det var alle tiders, at man gjorde noget for at få flere

iværksættere og små virksomheder. Hun var enig med Lykke Friis i, at mentor-

netværk for kvindelige iværksættere nok ikke var det, man skulle starte med.

Hun støttede op om, at man vil reducere de lovgivningsmæssige byrder for

iværksættere – dog selvfølgelig ikke på områder hvor det berører beskyttelsesni-

veauet. Hun spurgte, om erhvervsministeren kunne komme med nogle bud på,

hvor man kunne friholde iværksættere og mikrovirksomheder.

Pia Adelsteen

pegede på, at blandt de seks områder, hvor man vil fremme

iværksættermiljøer, nævnes "nye forretningsmuligheder i den digitale tidsalder".

Hun ville gerne vide, hvad det er for nogle nye forretningsmuligheder, ligesom

hun gerne ville vide, om det er EU, der skal have ideerne, eller om det er dem,

der gerne vil iværksætte noget.

Med hensyn til de administrative omkostninger, der er forbundet med mikrofinan-

sieringsordninger, anbefaler Finansrådet, at man lægger forvaltningen i Vækst-

fonden. I den forbindelse spurgte Pia Adelsteen, om omkostningerne derved bli-

ver mindre.

Erhvervsministeren

sagde i anledning af Lykke Friis' bemærkning om mentor-

ordninger for kvindelige iværksættere, at man kun vil lave fælleseuropæiske initia-

tiver, hvis de komplementerer nationale indsatser, eller hvis der klart er behov for

fælleseuropæiske initiativer, som vil have en væsentlig positiv effekt på iværksæt-

teri i Europa.

760

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

I anledning af Lene Espersens spørgsmål nævnte erhvervsministeren, at det reel-

le digitale indre marked er et vigtigt redskab til at reducere de lovgivningsmæssi-

ge byrder for iværksættere. Det gælder både i relation til kontakt med offentlige

myndigheder og til andre virksomheder og kunder. Regeringen ser gerne de ad-

ministrative byrder lettet.

Erhvervsministeren svarede på Pia Adelsteens spørgsmål vedrørende admini-

strative lettelser, at udviklingen af det reelle digitale indre marked er vitalt for

iværksættere, da digitale løsninger kan være med til at lette kommunikationen

mellem dem og de offentlige myndigheder. Som eksempler nævnte hun bl.a.

elektronisk fakturering og elektroniske offentlige udbud. Det vil desuden kunne

give adgang til et større marked, uden at omkostningerne forøges.

Regeringen har ikke taget stilling til, om det vil blive billigere, hvis administrationen

ligger i Vækstfonden. Der er ikke vedtaget noget budget.

761

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

4. Revision af anerkendelsesdirektivet



Generel indstilling

KOM (2011) 0883

Rådsmøde 3223 – bilag 1 (samlenotat side 25)

EUU alm. del (10) - bilag 355 (regeringens høringssvar af 31/3-

11 vedr. evaluering af direktivet om gensidig anerkendelse af

erhvervsmæssige kvalifikationer)

KOM (2011) 0883 - bilag 3 (henvendelse af 12/10-12 fra Dansk

Psykolog Forening om forslag til ændring af det europæiske

kvalifikationsdirektiv)

EUU alm. del (12) – svar på spørgsmål 18

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 140 (senest behandlet i EUU 7/12-12)

EUU alm. del (11) - bilag 553 (side 1247, behandlet i EUU 25/5-

12)

Erhvervsministeren:

Den sag, jeg vil nævne til tidligt forhandlingsoplæg, er revi-

sionen af anerkendelsesdirektivet.

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet, men forventes vedtaget på et

kommende rådsmøde som A-punkt.

Det overordnede formål med revisionen af anerkendelsesdirektivet er at gøre det

nemmere for fuldt kvalificerede EU-borgere at udøve et lovreguleret erhverv som

selvstændig eller lønmodtager i en anden medlemsstat.

Direktivet fastlægger ikke regler om sikkerhed på arbejdspladser, beskæftiger sig

ikke med arbejdsmiljøforhold og regulerer ikke ansættelsesforhold, herunder løn-

forhold i medlemsstaterne, og heller ikke udstationeringsforhold.

Revisionen af direktivet har til formål at gøre det mindre byrdefuldt for fuldt kvalifi-

cerede EU-borgere at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller løn-

modtager i et andet medlemsland i EU.

Fuldt kvalificerede erhvervsudøvere kan være vigtige for at understøtte vækst og

beskæftigelse i hele EU, men særligt hvis de let kan flytte derhen, hvor der er

brug for kvalificeret arbejdskraft.

Det kræver, at deres kvalifikationer kan anerkendes i EU på en enkel og pålidelig

måde i de enkelte lande.

Interessenterne i Danmark har grundlæggende haft tre bekymringer, som jeg kort

vil adressere her, og som jeg også har drøftet med dem.

Den første vedrører princippet om delvis anerkendelse.

Delvis anerkendelse betyder, at man som EU-borger under visse forudsætninger

kan få adgang til at udføre en del af et erhverv i en anden medlemsstat.

Der kan f.eks. være tale om en fuldt kvalificeret vejingeniør, som kommer til et

EU-land, hvor man har bredt uddannede ingeniører til både vej og jernbane. I

dette tilfælde vil delvis anerkendelse betyde, at ingeniøren kan få lov til at arbejde

med veje, men ikke til at arbejde med jernbane.

762

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

Jeg vil gerne understrege, at anerkendelsesdirektivet ikke berører medlemslan-

denes kompetence til at indrette deres eget uddannelsessystem eller arbejdsgi-

vers ret til at ansætte den bedst kvalificerede ansøger.

I forhandlingerne lægger regeringen vægt på, at integration af princippet ikke går

længere end EU-Domstolens retspraksis, herunder at der sikres mulighed for

undtagelse fra princippet i tilfælde, hvor undtagelsen er begrundet i tvingende

almene hensyn.

Den anden bekymring drejer sig om sprogkrav.

Forslaget præciserer, at selve anerkendelsesprocessen ikke må blandes sam-

men med en kontrol af sprogkompetencer, idet der netop er tale om anerkendel-

se af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Arbejdsgiveren har således – præcis som i dag – ret til at ansætte den ansøger,

der er bedst egnet til det annoncerede stillingsopslag, og kan afvise ansøgere

med henvisning til manglende sprogkundskaber eller uegnet faglig profil.

Den sidste bekymring, som jeg gerne vil adressere, er spørgsmålet om forhånds-

kontrol af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Direktivets regler gør, at der som hovedregel kan foretages kontrol af erhverv,

hvor udøvelsen kan have konsekvenser for den offentlige sundhed og sikkerhed.

Der kan dog ikke foretages kontrol af de erhverv, der er omfattet af automatisk

anerkendelse – herunder visse håndværkserhverv – når betingelserne for auto-

matisk anerkendelse er opfyldte. Dette element præciseres med revisionen.

Jeg vil i den forbindelse gerne igen slå fast, at anerkendelsesdirektivet ikke fast-

sætter regler om sikkerhed på arbejdspladser og ikke beskæftiger sig med ar-

bejdsmiljøforhold.

Regeringen finder det vigtigt – og vil fortsat arbejde for – at få klarlagt, hvilke

erhverv der kan og ikke kan foretages forhåndskontrol af.

Der er i den forbindelse lagt op til, at Kommissionen opdaterer og afklarer række-

vidden af aktiviteter, som i dag knyttes til enkelte erhverv, der er omfattet af auto-

matisk anerkendelse. Dette skulle gerne munde ud i en mere tidssvarende liste

over erhverv, hvor automatisk anerkendelse finder anvendelse.

Grundlæggende er det regeringens opfattelse, at revisionen af anerkendelsesdi-

rektivet kan effektivisere proceduren for anerkendelse af erhvervsmæssige kvali-

fikationer i EU.

Desuden støtter regeringen indførelsen af et frivilligt europæisk erhvervspas.

Samtidig arbejder regeringen for, at der fastsættes realistiske tidsfrister, så sags-

behandlingstiden i forhold til erhvervspasset ikke bliver for lang.

Regeringen støtter også, at man med forslaget moderniserer ordningen om au-

tomatisk anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer på baggrund af fælles

minimumskrav for bl.a. læger, sygeplejersker, farmaceuter og arkitekter.

Den eksisterende anerkendelsesordning fungerer rigtig godt, men på grund af

den videnskabelige og teknologiske udvikling er der behov for at opdatere dele af

ordningen, så den afspejler nutidens krav til kompetencer.

763

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

Regeringen lægger i den sammenhæng vægt på, at danske erhvervsudøveres

muligheder for mobilitet ikke forringes som en konsekvens heraf. Ikke mindst er

regeringen opmærksom på retsstillingen for unge, nyuddannede arkitekter, der i

øjeblikket er ramt af ledighed.

Regeringen kan støtte de forslag, som retter sig mod styrkelse af patientsikkerhe-

den. Det gælder f.eks. skærpet kontrol af sundhedspersoners sproglige kompe-

tencer og indførelse af et advarselssystem for visse sundhedsfaglige erhverv, så

medlemslandenes myndigheder kan udveksle informationer om personer, som er

blevet pålagt ikke at praktisere i et EU-land. Som jeg nævnte før, skal personer

altså stadig besidde de sprogkundskaber, som er nødvendige for at kunne udføre

deres erhverv, selv om deres kvalifikationer i øvrigt anerkendes.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at regeringen lægger vægt på, at aner-

kendelsessystemet fungerer på en måde, der sikrer, at de opgaver, der varetages

af erhvervsudøvere i EU, er af høj kvalitet og har en høj faglig standard og såle-

des ikke kompromitterer forsvarlig erhvervsudøvelse.

Lykke Friis

kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg. Hun havde ved læsning

af papirerne og ved at høre på erhvervsministeren fået en opfattelse af, at "det

rykker noget". Der er ingen tvivl om, at mobiliteten i Europa er meget lav. Hun

spurgte, hvordan man vil kunne mærke konsekvenserne af forslaget.

Lykke Friis pegede på, at der også, bl.a. i artikel 7, stk. 4, er undtagelsesbestem-

melser. Erhvervsministeren er inde på, at der er mulighed for undtagelser af hen-

syn til den offentlige sikkerhed og sundheden. Lykke Friis pegede i den forbindel-

se på, at det er vigtigt, at undtagelserne bliver tolket på en sådan måde, at der

ikke bliver tale om at "sælge elastik i metermål".

Finn Sørensen

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget, idet han ikke mente,

regeringen havde taget tilstrækkelig højde for de relevante bekymringer, der var

fremført om, at direktivet kunne føre til social dumping. Han tilføjede dog, at dette

ikke skulle opfattes som en sønderlemmende kritik, idet han godt kunne se, at

man havde imødekommet nogle af bekymringerne.

IMCO-udvalget har afgivet en betænkning den 23. januar med nogle ændrings-

forslag, som Europa-Parlamentet endnu ikke har stemt om. Finn Sørensen spurg-

te, om erhvervsministeren har haft tid til at kigge på de ændringsforslag, der er

kommet fra IMCO-udvalget, og om hun vil støtte dem, hvis de bliver vedtaget af

Parlamentet, eller om der er nogle af dem, hun ikke vil støtte.

I den kommenterede dagsorden står der: "Regeringen er positiv over for forslaget

om integrering i direktivet af princippet om delvis anerkendelse, men vil under

forhandlingerne lægge vægt på, at man ikke går længere end EU-Domstolens

retspraksis, herunder at princippet kan fraviges, hvis det er begrundet i tvingende

almene hensyn." Han pegede på, at det er lidt andre formuleringer, der ligger i de

skriftlige svar, han havde fået. Han spurgte, om der ligger det i det, at man også

skal tage hensyn til tjenesteydernes sikkerhed og sundhed.

764

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

Tirsdag morgen havde Finn Sørensen uformelt stillet en stribe spørgsmål til mini-

steren. Han takkede for, at han havde fået skriftlige svar på dem lige inden mø-

det. På den baggrund ville han benytte en utraditionel måde at stille spørgsmål

på, idet han punkt for punkt ville redegøre for, hvad han havde forstået, at er-

hvervsministeren ikke ville være med til. Så kunne erhvervsministeren modsige

ham på de punkter, hvor han ikke havde ret. Han tilføjede, at han for så vidt angår

den mere politiske del kun ville stille spørgsmål på de områder, hvor han sporede

en vis uenighed med erhvervsministeren.

Han forstod, at erhvervsministeren:

1. Ikke ville støtte et krav om fjernelse af reglen om delvis adgang til lovregule-

rede erhverv.

2. Ikke ville modarbejde screeningen af de lovregulerede erhverv – idet han

tilføjede, at han opfattede den som et første skridt til en senere yderligere EU-

regulering.

3. Ikke ville sige nej til Kommissionens forslag om via delegerede retsakter at få

adgang til at opdatere bilag 4, som handler om automatisk anerkendelse af

uddannelser.

4. Ikke ville gå imod en lempelse af kravet om to års erhvervserfaring.

5. Ikke kan støtte, at en sprogtest skal indgå, inden man tager stilling til aner-

kendelse.

6. Ikke vil arbejde for, at medlemslandene kan kræve forhåndsgodkendelse af

tjenesteyderne i bestemte erhverv som f.eks. stilladsarbejde.

7. Ikke vil arbejde imod Kommissionens forslag om at lempe bestemmelserne

om forhåndskontrol af selvstændige tjenesteydere.

Merete Riisager

kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg, idet det indre mar-

ked og arbejdskraftens frie bevægelighed i Liberal Alliances optik er EU's hjerte

eller kerne. Hun spurgte, om man havde et estimat for, hvad forslaget ville betyde

for den danske jobskabelse.

Lene Espersen

støttede forhandlingsoplægget, som lød rigtigt fornuftigt. Hun

kunne se, at Den Danske Skiskole er glad for ændringerne, hvilket hun godt for-

stod, idet danskere, som stod på ski i Frankrig, havde haft vanskeligt ved at få

danske skilærere med til børnene. I modsætning til Finn Sørensen syntes hun,

det var alle tiders, at kvalificerede folk fik lov til at arbejde i et andet land. Hun støt-

tede op om regeringens restriktive holdning, når det drejer sig om sundhedsvæ-

senet.

Pia Adelsteen

henviste til, at hun havde stillet spørgsmål nr. 18 om, hvilke "ikke

væsentlige bestemmelser" Kommissionen via delegerede retsakter kunne ændre,

og indrømmede, at hun overhovedet ikke forstod svaret. Erhvervsministeren si-

ger, at uddannelserne for læger, tandlæger og sygeplejersker ikke må forringes,

men samtidig vil man give Kommissionen mulighed for via delegerede retsakter

at præcisere, hvilke kundskaber og færdigheder der kræves.

765

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

Hun mente, der var relevans i nogle af Finn Sørensens spørgsmål, f.eks. vedrø-

rende stilladsarbejdere. Det er et vigtigt område, fordi det kan få fatale følger, hvis

de falder ned.

Erhvervsministeren

svarede på Lykke Friis' spørgsmål om, hvorvidt det "rykke-

de noget" – altså om der overhovedet er nogen merværdi i det – at det var rege-

ringens vurdering, at forslaget kan bidrage til at effektivisere anerkendelsesproce-

duren og gøre det mindre byrdefuldt for fuldt kvalificerede erhvervsudøvere, som

derved får mulighed for at flytte derhen, hvor deres kvalifikationer kan anvendes,

men hun havde ikke nogen tal.

Der er undtagelser for sikkerhed og sundhed og arbejdsmiljø, men de følger af

traktaten. Sundhed og sikkerhed reguleres af arbejdsmiljødirektivet.

Erhvervsministeren var glad for, at det ikke var en sønderlemmende kritik, Finn

Sørensen rejste.

IMCO-udvalget har stillet en række ændringsforslag, som Europa-Parlamentet

skal stemme om, og som derefter skal forhandles mellem Rådet og Parlamentet.

Det grundlæggende er, at retten til fri bevægelighed skal fremmes gennem en

forenkling af proceduren. Samtidig skal der sikres et højt kvalitets- og sikkerheds-

niveau for forbrugere og patienter. Det fremgår bl.a. af udvalgets betænkning, at

erhvervsmæssig mobilitet er en nøglefaktor for konkurrenceevne og beskæftigel-

se i Europa og for 2020-strategien og det indre marked.

Erhvervsministeren svarede følgende på Finn Sørensens konkrete spørgsmål:

1. Regeringen er umiddelbart positiv over for forlaget om integrering af princip-

pet om delvis anerkendelse ud fra det ræsonnement, at det kan styrke mobili-

teten på tværs af EU's grænser. I forhandlingerne vil regeringen lægge vægt

på, at integrationen af princippet ikke går længere end EU-Domstolens rets-

praksis, herunder at der sikres mulighed for undtagelse fra princippet, hvor

undtagelserne er begrundet i tvingende almene hensyn.

2. Med hensyn til screening af lovregulerede erhverv finder regeringen, at det

kan være relevant at undersøge, hvordan man kan finde frem til helt objektive

kriterier, der tager hensyn til beskyttelse af patienter og forbrugere og tager

hensyn til sundhed og sikkerhed eller andre almene hensyn.

3. Kommissionens adgang til at udstede delegerede retsakter sker under kon-

trol af Europa-Parlamentet og Rådet, og i forbindelse med vedtagelse af

gennemførelsesretsakter skal et komitologiudvalg bestående af eksperter fra

medlemslandene godkende forslaget, før det kan blive vedtaget.

4. Erhvervsministeren kunne ikke dele bekymringen vedrørende toårskravet.

Undtagelsen gælder i tilfælde, hvor erhvervet ikke er lovreguleret i hjemlan-

det. Som eksempel nævnte erhvervsministeren en situation, hvor et dansk

håndboldhold rejser til Tyskland og gerne vil have sin egen fysioterapeut

med.

5. Sproglige kvalifikationer indgår hverken efter det gældende direktiv eller efter

forslaget, da direktivet har fokus på erhvervsmæssige kvalifikationer.

766

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

6. Med hensyn til stilladsarbejde skal de udenlandske tjenesteydere forhånds-

godkendes, hvis de ikke kan bevise, at de opfylder de kvalifikationskrav, som

er beskrevet i direktivet. Stilladset skal her i landet opstilles i henhold til de

regler, der er gældende i Danmark.

7. Med hensyn til forhåndskontrol indeholder direktivet en præcisering af allere-

de gældende regler, hvilket betyder, at fuldt kvalificerede tjenesteydere med

det påkrævede antal års erhvervserfaring automatisk får godkendelse. F.eks.

kan en svensk gaffeltruckfører, som er selvstændig i Sverige, midlertidigt tage

til København og arbejde uden forudgående kontrol af de danske myndighe-

der, men han skal selvfølgelig arbejder under de gældende regler.

I anledning af Merete Riisagers spørgsmål oplyste erhvervsministeren, at 5.500 i

de seneste år har søgt om anerkendelse af deres kvalifikationer i andre lande,

heriblandt 300 ingeniører og 250 stilladsarbejdere.

Hun svarede Pia Adelsteen, at såfremt Danmark i sin nationale lovgivning ikke

ønsker at være omfattet af de forhøjede adgangskrav for sygeplejerske- og jord-

moderuddannelsen, kan Danmark fravælge at implementere den regel. Danske

uddannelseskrav inden for sygeplejerske- og jordmoderuddannelsen bliver ikke

påvirket af de foreslåede ændringer, da vi herhjemme allerede i dag har et ud-

dannelsesniveau, som svarer til forslaget. Erhvervsministeren tilføjede, at der er

lagt op til, at forslaget om en praktikperiode efter det afsluttende farmaceutuddan-

nelse udgår.

Med hensyn til delegerede retsakter og stilladsarbejdere gentog erhvervsministe-

ren de svar, hun havde givet Finn Sørensen.

Finn Sørensen

takkede for svarene. Han nævnte, at han også ville stille

spørgsmålene gennem de sædvanlige kanaler, sådan at alle kunne læse svare-

ne. Erhvervsministerens svar bekræftede ham i, at Enhedslisten ikke kan støtte

mandatet.

Han fandt det helt i orden, at erhvervsministeren ikke havde haft tid til at forholde

sig til ændringsforslagene fra IMCO-udvalget. Han gjorde dog opmærksom på, at

der ligger nogle konkrete ændringsforslag, som man vurderer bliver vedtaget af

Parlamentet, og nogle af dem går lidt videre end det, erhvervsministeren lægger

op til i sit mandat.

Han havde forstået, at erhvervsministeren støtter Kommissionens forslag vedrø-

rende delegerede retsakter, hvilket han var lidt betænkelig ved, når det drejer sig

om automatisk godkendelse. Godt nok med en særlig kontrolprocedure, men sa-

gen er ude af politisk kontrol.

Til sidst kom Finn Sørensen med den generelle bemærkning, at ganske vist gri-

ber forslaget ikke direkte ind i vores hjemlige uddannelsessystem, men man kun-

ne frygte, at det ville gøre det indirekte og dermed påvirke niveauet for anerkend-

te uddannelser herhjemme, idet man giver tjenesteydere fra andre europæiske

lande mulighed for at udøve de pågældende erhverv, selv om de har et lavere

uddannelsesniveau. Det gælder især tjenesteydere fra en række østeuropæiske

lande.

767

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

Pia Adelsteen

var godt klar over, hvordan delegerede retsakter virkede. Det, der

generede hende, var, at man ville lade Kommissionen bestemme, hvad der var

"ikke væsentlige" retsakter, bl.a. når det gjaldt kravene til sundhedsuddannelser.

Derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte forhandlingsoplægget.

Merete Riisager

nævnte i anledning af erhvervsministerens bemærkning om

merværdi, at udvalget har en dialog kørende med bl.a. økonomiministeren om

begrebet europæisk merværdi, hvilket er aktuelt i forhold til spørgsmålet om

iværksætternetværk. Derfor spurgte hun, om erhvervsministeren sammen med

økonomiministeren ville tage teten til at få et værktøj, som kunne beskrive, om

man får en merværdi.

Erhvervsministeren

svarede Finn Sørensen, at hun havde indtryk af, at æn-

dringsforslagene fra IMCO-udvalget generelt trak i den retning, Danmark ønske-

de. Europa-Parlamentet stemmer om forslagene den 20. februar, og hun så frem

til at undersøge de af dem, der blev vedtaget, nærmere.

Hun gjorde i anledning af Pia Adelsteens bemærkninger opmærksom på, at ud-

dannelseskravene løbende opdateres.

Erhvervsministeren syntes, det var en fin idé at undersøge, om der er en mer-

værdi, sagde hun til Merete Riisager. Hun mente, der var tale om en hensigts-

erklæring.

Den fungerende formand, Pia Adelsteen,

konkluderede, at der ikke var konsta-

teret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og

Enhedslisten havde ytret sig imod det.

768

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

5. Europa 2020 strategien:

a) Meddelelse om Innovation i EU og Innovations Indikatoren

–

Præsentation ved Kommissionen

b) Årlig vækstundersøgelse

–

Politisk drøftelse

KOM (2012) 0750

Rådsmøde 3223 – bilag 2 (samlenotat side 8)

Uddannelsesministeren:

Det første punkt, som hører under mit ansvarsområde,

er som bekendt arbejdet med opfølgningen på Europa 2020 strategien og den

overordnede økonomiske overvågning, der sker i regi af det europæiske seme-

ster.

I november 2012 blev Kommissionens årlige vækstundersøgelse fremlagt. Hver

rådsformation behandler vækstundersøgelsen, og på forskningsdelen af Konkur-

renceevnerådsmødet vil der være en politisk drøftelse af de uddannelses-, forsk-

nings- og innovationsrettede dele.

Kommissionens vækstundersøgelse lægger bl.a. op til et fokus på vækstfrem-

mende investeringer og rammebetingelser inden for eksempelvis forskning, inno-

vation og uddannelse.

Fra dansk side er vi enige i vigtigheden af dette fokus, herunder at det er centralt

at se på en effektiv udnyttelse af ressourcerne inden for området.

Som en del af den danske innovationsstrategi iværksættes der en lang række

initiativer, hvor fokus er på at få mere ud af pengene.

769

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

6. Videnskabelig information:

a) Meddelelse fra Kommissionen til Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

Bedre adgang til videnskabelig information: Større udbytte af de

offentlige investeringer i forskning

–

Politisk drøftelse

KOM (2012) 0401

b) Kommissionens henstilling om adgang til og bevaring af

videnskabelig information

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3223 – bilag 2 (samlenotat side 14)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 46 (side 40, senest behandlet i EUU

5/10-12)

Uddannelsesministeren:

Dette punkt handler om at skabe bedre adgang til vi-

denskabelige resultater.

Kommissionens meddelelse og henstilling om emnet blev præsenteret på råds-

mødet i oktober 2012. På det kommende rådsmøde vil der være en politisk drøf-

telse af emnet.

Bedre adgang til forskningsresultater er af stor betydning for forskningen og mu-

lighederne for at styrke innovation og økonomisk vækst i Europa.

Formålet med at skabe bedre adgang til forskningsresultater er dels at effektivise-

re det offentliges investeringer i forskning og udvikling, dels at sikre en bedre vi-

dendeling til private virksomheder.

Meddelelsen fremlægger forskellige modeller for, hvordan fri adgang til forsk-

ningsresultater sikres bedst muligt. Den peger eksempelvis på, at der er behov for

en koordineret indsats på tværs af medlemsstaterne for at sikre en ensartet ad-

gang til videnskabelig information.

Henstillingen opfordrer medlemslandene til at udarbejde politikker, der skal sikre

bedre adgang til og bevaring af videnskabelige resultater.

Og hvad gør vi så i Danmark? Status er, at fem ud af otte danske universiteter

har implementeret politikker på området.

Herudover offentliggjorde Danmarks Grundforskningsfond, Det Frie Forsknings-

råd, Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation samt Høj-

teknologifonden deres fælles "Open Access"-politik i juni 2012. Denne stiller krav

til bevillingshavere om at publicere deres forskningsartikler med fri adgang.

Som en opfølgning på henstillingen vil regeringen i løbet af 2013 udarbejde en

analyse med henblik på at undersøge en ensartet implementering af både fri ad-

gang til forskningsartikler og på sigt tilgængeliggørelse af forskningsdata.

770

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

Forskning er grænseoverskridende, og det er vigtigt, at der er fælles regler om

adgangen til forskningsresultater.

Det er derfor afgørende, at EU tager initiativ til at sikre en koordineret og ensartet

tilgang til problemstillingen.

Set i det lys bakker Danmark op om Kommissionens arbejde med at sikre bedre

adgang til forskningsresultater bl.a. via Horizon 2020.

771

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

8. Siden sidst – Sag ved EU-Domstolen

Uddannelsesministeren:

Endelig vil jeg – som nævnt indledningsvist – kort ori-

entere udvalget om status for sag C-46/12, LN, ved EU-Domstolen, som blev be-

handlet den 28. november 2012.

I sagen stiller Ankenævnet for Uddannelsesstøtte et præjudicielt spørgsmål om

fortolkningen af traktatens bestemmelser om fri bevægelighed for økonomisk ak-

tive unionsborgere og deres familiemedlemmer sammenholdt med opholdsdirek-

tivets regler om unionsborgere og deres familiemedlemmers ret til at færdes og

opholde sig frit på medlemsstaternes område.

Spørgsmålet drejer sig om, hvorvidt en person, der formelt set opfylder betingel-

serne for at kunne betragtes som vandrende arbejdstager, kan nægtes ret til stu-

diestøtte, hvis personen er indrejst til værtsmedlemsstaten med henblik på dér

som hovedaktivitet at følge en uddannelse.

Efter ankenævnets praksis har studerende ikke ret til SU, hvis de er indrejst til

Danmark med det hovedformål at gennemgå en uddannelse i Danmark.

På baggrund af kritik fra ombudsmanden, der er uenig i nævnets praksis, har an-

kenævnet fundet, at der er opstået en berettiget usikkerhed om fortolkningen af

EU-retten, og derfor har det været nødvendigt at forlægge spørgsmålet præjudi-

cielt for EU-Domstolen.

Sagen er i virkeligheden juridisk set ret ukompliceret:



Mener EU-Domstolen, at opholdsdirektivet medfører, at personer, der er ind-

rejst med det hovedformål at studere, kan nægtes ret til studiestøtte, selv om

de samtidig har erhvervsarbejde ved siden af studierne i et sådan omfang, at

de ellers ville kunne betragtes som arbejdstagere?

Eller mener EU-Domstolen, at traktatens bestemmelser om forbud mod dis-

krimination af vandrende arbejdstagere altid vejer tungest, så personer, der

er indrejst for at følge en uddannelse på heltid, på baggrund af deres studie-

job – på omkring 10-12 timer om ugen eller derover – automatisk kan få ret til

SU?



Det forventes, at der afsiges dom den 21. februar uden forudgående udtalelse fra

generaladvokaten.

Jeg vil skriftligt orientere udvalget, når dommen er afsagt.

772

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3222 (udenrigsanliggender) den 18. februar 2013

Udenrigsministeren:

Jeg vil i dag forelægge punkterne på rådsmødet vedrøren-

de udenrigsanliggender.

Indledningsvist vil jeg nævne, at der fortsat er en vis usikkerhed om de præcise

forventninger til rådsmødet, idet udvalget denne gang – i lyset af vinterferien – har

bedt om en tidlig forelæggelse. Det kan selvsagt ikke udelukkes, at flere af sager-

ne vil udvikle sig helt frem til afholdelsen af rådsmødet.

Alle sagerne er denne gang til orientering.

1. Sydlige naboer (Syrien)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3222 – bilag 2 (supplerende samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 197 (side 688, senest behandlet i EUU

25/1-13)

Udenrigsministeren:

Under dagsordenspunktet ”sydlige naboer” er det forvent-

ningen, at vi på rådsmødet særligt vil drøfte konflikten i Syrien. Fokus vil her blive

på den forværrede humanitære situation og spørgsmålet om våbenembargoen.

Efter massiv fremgang for oprørerne i slutningen af 2012 er der i øjeblikket stil-

stand i positionerne. Kampene fortsætter dog med uformindsket styrke. Nedslid-

ningen af regimets styrker fortsætter, men regimet udnytter fortsat sin luftoverle-

genhed til at slå igen med stor brutalitet.

Ofte går angrebene hårdest ud over civilbefolkningen. Den humanitære situation

forbliver dybt foruroligende, og den udvikler sig fortsat dramatisk, nu hvor vinteren

for alvor er kommet til Syrien. Over 750.000 personer er flygtet ud af Syrien,

mens mere end 4 millioner har akut behov for humanitær assistance.

Krisens omfang har medført, at FN har annonceret det højeste beredskab – ni-

veau 3 – hvilket indebærer, at den ses som en megakrise, der forpligter FN’s hu-

manitært arbejdende organisationer til at levere maksimal humanitær respons.

På en international donorkonference i sidste uge i Kuwait opnåede man tilsagn

for et samlet beløb på næsten 1,5 milliarder dollars. Danmark tager sin del af an-

svaret for håndteringen af denne massive menneskelige katastrofe. Vi har i 2012

givet 153,5 mio. kroner i bistand til den humanitære indsats i og omkring Syrien.

Alene i år har vi allerede bevilliget yderligere 57 mio. kr., og vi ser løbende på,

hvordan vi kan støtte yderligere.

En snarlig politisk løsning af konflikten synes desværre ikke nærliggende. Den

Arabiske Ligas og FN’s særlige repræsentant Brahimi er meget bevidst om, at

opbakning fra Sikkerhedsrådet er afgørende for fremskridt i det politiske spor. For

indeværende er udsigterne til enighed i Sikkerhedsrådet dog meget begrænsede.

773

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

Det er planen, at Brahimi deltager på rådsmødet næste mandag, og vi vil dér ha-

ve mulighed for at diskutere udviklingen yderligere med ham.

Vi vil inden da i et lukket EU-format drøfte spørgsmålet om EU’s sanktioner over

for Syrien. Sanktionerne udløber den 1. marts, og der skal derfor træffes beslut-

ning om eventuelle tilpasninger.

Vi havde en god drøftelse af spørgsmålet på det seneste rådsmøde i slutningen

af januar. Der var bred enighed om, at den nuværende udvikling er stærkt bekym-

rende. Både regimet og de ekstremistiske elementer i oppositionen bliver løbende

tilført både penge og våbentransporter. Samtidig svækkes de moderate kræfter. I

en situation, hvor den helt nødvendige politiske løsning har lange udsigter, kan

det medføre, at konflikten trækker yderligere ud. Samtidig kan den efterfølgende

transition efter Assadstyrets fald blive stadig mere besværlig.

Derfor er der enighed om at se på, hvordan vi kan støtte de moderate kræfter og

hjælpe til at beskytte civilbefolkningen, samtidig med at vi fortsat presser på for en

politisk løsning. Nogle medlemslande har udtrykt ønske om, at vi justerer våben-

embargoen, så det bliver muligt at levere visse former for militært udstyr og sik-

kerhedsudstyr til oppositionen. Vi afventer i øjeblikket et mere konkret udspil på

området, og efter det seneste møde i Rådet står det også klart, at der er en vis

usikkerhed omkring, hvor langt de eksisterede undtagelser i våbenembargoen

egentlig dækker. Det skal vi have afklaret.

Fra dansk side er vores udgangspunkt fortsat, at der allerede er for mange våben

i Syrien, og at vi ønsker en politisk løsning på konflikten

Vi ønsker derfor at bevare et stramt sanktionsregime over for Syrien. Men vi vil

selvfølgelig som altid lytte til relevante argumenter fra partnere – som jo i denne

sag har præcist de samme mål som vi. Man kan jo kun have sympati for den

grundlæggende tanke bag forslaget, nemlig at søge at styrke og beskytte de mo-

derate kræfter, der er tilbage i Syrien. Det ønsker vi også fra dansk side. Vi har i

den forbindelse et stort fokus på de lokale civilsamfundsgrupper, som Danmark

støtter aktivt i bestræbelserne på at skabe rammerne for et nyt og stabilt Syrien.

Det vil vi også arbejde for i EU-regi.

Samtidig skal vi huske, at en forlængelse af sanktionerne kræver enstemmighed.

Hvis vi ikke når til enighed om våbenembargoen, risikerer vi altså, at hele sank-

tionsregimet falder på gulvet.

Vi vil derfor fortsætte vores bestræbelser på at nå til enighed i EU-kredsen. Som

udgangspunkt ønsker vi at fastholde våbenembargoen, men såfremt der er behov

for at finde et kompromis, vil Danmark arbejde for, at en eventuel lempelse vil

blive så begrænset som mulig, f.eks. ved en målrettet lempelse for ikke-

dødbringende udstyr. Vi vil samtidig arbejde for en løbende overvågning af udvik-

lingen og klarhed over eventuelle leverancer, så vi i videst mulig omfang sikrer, at

udstyret ikke havner i de forkerte hænder.

774

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

2. Mellemøsten



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3222 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Udvalgsmødereferat:

Senest behandlet i EUU 1. feb. 2013 forud for rådsmøde

almindelige anliggender

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

775

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

3. Irak



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3222 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Pia Adelsteen

kunne forstå på samlenotatet, at der skal holdes møde i næste

uge, og spurgte, hvordan man forventer at det vil gå med det berigelsesprogram,

der gennemføres i Irak.

Udenrigsministeren

indrømmede, at der ikke er megen fremdrift i forhandlinger-

ne, men forhåbentlig vil Irak vise større forhandlingsvilje. Sanktionerne virker, og

den irakiske valuta er faldet meget i værdi. Vi har et håb om, at sanktionerne vil

betyde, at Irak er villig til at lade sig undersøge. Udenrigsministeren tilføjede, at

Irak ligesom alle andre lande har lov til at udnytte atomkraften fredeligt, men det

internationale atomagenturs melding er, at man er i gang med at berige uran for

at kunne fremstille atomvåben.

776

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

Udg.

4. (Evt.) Iran



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3222 – bilag 1 (samlenotat side 7)

Udvalgsmødereferat

EUU alm. del (12) – bilag 140 (side 531, Irans atomprogram

behandlet i EUU 7/12-12)

EUU alm. del (11) – bilag 418 (side 601 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 18/1-12)

Punktet var udgået.

777

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

5. Mali



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3222 – bilag 2 (supplerende samlenotat side 5)

Rådsmøde 3217 – bilag 1 – (skriftlig forelæggelse vedr.

rådsmøde udenrigsanliggender 17/1-13 – Mali)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 197 (side 694, senest behandlet i EUU

25/1-13)

Udenrigsministeren:

Som bekendt var udviklingen i Mali genstand for drøftelse

både på det ekstraordinære Udenrigsråd den 17. januar 2013 og igen i sidste

uge, den 31. januar. Der var på det seneste Udenrigsråd fortsat stor opbak-

ning fra alle EU-lande til Frankrigs militære indsats i Mali. Der blev vedtaget råds-

konklusioner, der hilser vedtagelsen af en køreplan for processen frem mod valg i

den maliske nationalforsamling velkommen. Rådskonklusionerne understreger

også behovet for at genetablere dialogen med de grupper i Nordmali, der afsvær-

ger terrorisme som middel og anerkender Malis territoriale grænser. Udenrigsrå-

det udtrykte også tilfredshed med resultatet af donorkonferencen i Addis den 29.

januar vedrørende den afrikansk ledede styrke i Mali kaldet AFISMA, hvor EU

havde tilkendegivet støtte på 50 mio. euro, og hvor Danmark som bekendt gav et

foreløbigt bidrag på 12 mio. kr. Derudover fordømte EU de senest rapporterede

menneskerettighedsovertrædelser.

På rådsmødet den 18. februar 2013 vil Udenrigsrådet igen diskutere situationen i

Mali.

Foruden en drøftelse af status for EU’s træningsmission i Mali – som Danmark

som bekendt ikke deltager i på grund af forsvarsforbeholdet – vil EU drøfte den

gradvise genoptagelse af EU’s bistand til Mali henset til den positive politiske ud-

vikling, der har fundet sted på det seneste. Det gælder ikke mindst vedtagelsen af

en køreplan for processen frem mod afholdelse af valg samt løsladelsen af visse

fanger.

Derudover forventer jeg, at Rådet vil drøfte den snarlige udpegning af en særlig

EU-repræsentant for Sahel samt resultaterne af det seneste møde i den såkaldte

støttegruppe for Mali, der blev afholdt i Bruxelles den 5. februar 2013, og hvor

Danmark deltog.

Fra dansk side støtter vi op om den gradvise genoptagelse af EU’s bistand til Ma-

li, idet vi finder det vigtigt, at den maliske stat hurtigst muligt genopbygges og ikke

mindst viser sin tilstedeværelse i den nordlige del af landet. Samtidig vil vi arbejde

for, at der fastholdes fokus på det politiske spor, herunder ikke mindst at kørepla-

nen bliver implementeret, og at dialogen med relevante grupper i det nordlige Mali

intensiveres.

Lykke Friis

mente, sagen var anskuelsesundervisning med hensyn til konse-

kvenserne af det danske forsvarsforbehold. Hun mente ikke, det var sidste gang,

vi kom ud for det, når vi ser på de konflikter, der er i Afrika.

778

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

Udenrigsministeren

henviste til, at enhver regering skal respektere forsvarsfor-

beholdet. De franske styrker har befriet de tre nordlige byer, og befolkningen er

vendt tilbage til de byer, hvor de ikke kunne være på grund af angrebene fra de

ekstreme grupper. Franskmændene har tilkendegivet, at deres tilstedeværelse er

tidsbegrænset, og de har talt om at begynde tilbagetrækningen i løbet af en må-

ned. Vi har begrænset vores indsats med et transportfly til tre måneder, idet man

herefter vil overdrage opgaven til den afrikansk ledede styrke. Udenrigsministeren

nævnte, at man på det sidste rådsmøde havde diskuteret at fremskynde træ-

ningsmissionen, så vi sikrer, at det er Malis egen hær plus AFISMA, der varetager

sikkerheden.

779

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

6. Østligt Partnerskab



Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

JOIN (2012) 0013

Rådsmøde 3222 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Rådsmøde 3183 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

udenrigsanliggender 23/7-12)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Lykke Friis

havde noteret sig, at Ukraine indirekte er på dagsordenen, og ville

gerne have udenrigsministeren til at bekræfte, at så længe Ukraine ikke lever op

til de tre milepæle, EU har stillet op – herunder at man skal gøre noget ved rets-

systemet og de politikere, der sidder i fængsel – kan vi ikke støtte, at man går i

gang med associeringsaftalen.

Hun spurgte, om der er sket noget i sagen med at omdirigere en del af hjælpen,

således at man kan støtte civilsamfundet, herunder de studerende.

Udenrigsministeren

bekræftede, at regeringen står fuldstændig uændret på det

synspunkt, vi hele tiden har stået på, nemlig at forudsætningen for at lave en poli-

tisk aftale er, at Ukraine leverer på de afgørende områder som retssikkerhed og

fængslingen af politikere samt gør reelle demokratifremskridt.

Vi undersøger, hvordan vi kan hjælpe civile organisationer i det ukrainske sam-

fund, samtidig med at vi fastholder dialogen med de ukrainske myndigheder.

780

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

7. Samarbejds- og verifikationsmekanismen for Rumænien (CVM)



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (udenrigsanliggender)

den 18. februar 2013, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt

rådsmøde mhp vedtagelse

KOM (2013) 0047

Rådsmøde 3222 – bilag 2 (supplerende samlenotat side 8)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 18 (side 1584, senest behandlet i EUU

21/9-12)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

8. Den strategiske arbejdsplan for EU’s eksterne

menneskerettighedsarbejde i FN-regi i 2013



Vedtagelse

Rådsmøde 3222 – bilag 1 (samlenotat side 13)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

781

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

9. Zimbabwe



Vedtagelse

Rådsmøde 3222 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Rådsmøde 3183 – bilag 4 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

udenrigsanliggender 23/7-12)

Udenrigsministeren:

Rådet ventes at vedtage en lempelse af EU’s sanktions-

regime over for Zimbabwe. Det sker i anerkendelse af det momentum, der er i

den igangværende reformproces. De væsentligste fremskridt i Zimbabwe i de

seneste måneder har været en inklusiv proces med udarbejdelsen af en ny for-

fatning og vedtagelse af lovgrundlaget for menneskerettighedskommissionen.

Lempelsen forventes at omfatte en reduktion i listen over personer og virksomhe-

der, som er omfattet af de målrettede restriktioner, der inkluderer indrejseforbud,

indefrysning af aktiver samt forbud mod våbeneksport. Forhandlinger pågår p.t.

blandt medlemslandene om de konkrete navne, der ville kunne fjernes fra listen.

De restriktive foranstaltninger mod en række enkeltpersoner og virksomheder

med tæt tilknytning til præsident Mugabe ventes dog fortsat at blive fastholdt.

Endvidere forventes der truffet beslutning om at fastholde suspensionen af de

ledsagende foranstaltninger vedrørende fællesskabsbistanden under EU's part-

nerskabsaftale med AVS-landene, som blev indført ved rådsmødet i juli 2012 – i

første omgang for en periode på 12 måneder. Fra 2014 vil det således være mu-

ligt at normalisere fællesskabsbistanden til Zimbabwe. Fremtidig fællesskabsstøt-

te til regeringsinstitutioner vil dog afhænge af fastlagte kriterier om gennemsigtig-

hed og ansvarlig forvaltningspraksis.

Fra dansk side støtter vi, at der sendes et klart signal til de reformvenlige kræfter i

Zimbabwe og til SADC om, at EU støtter op om det aktuelle momentum i reform-

processen forud for folkeafstemningen om en ny forfatning og valgene i 2013.

Samtidig er det regeringens politik, at EU bør være rede til at se på yderligere

lempelse af de restriktive foranstaltninger, hvis fremskridtene i reformprocessen

fortsætter. Omvendt vil det også være muligt at genindføre de ledsagende foran-

staltninger, såfremt den politiske udvikling forværres.

782

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

10. Vedtagelse om gennemførsel af Sikkerhedsrådsresolution 2087 vedr.

Nordkorea



Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 3222 – bilag 3 (samlenotat side 1)

Udenrigsministeren:

Nordkorea er ikke på dagsordenen for kommende råds-

møde, men jeg vil alligevel gerne orientere udvalget om den seneste udvikling, da

jeg forventer, at EU på et snarligt rådsmøde vil stramme sanktionerne.

Nordkorea gennemførte den 12. december en raketaffyring af et langtrækkende

missil under dække af at have opsendt en vejrsatellit. Et enigt Sikkerhedsråd ved-

tog den 22. januar en resolution, der fordømmer missilopsendelsen som en over-

trædelse af tidligere sikkerhedsrådsresolutioner. Resolutionen skærper FN’s

sanktionsregime over for Nordkorea med designering af yderligere personer og

selskaber på sanktionslisterne samt yderligere præcisering af de eksisterende

sanktioner. Sikkerhedsrådet gentager også ønsket om en fredelig diplomatisk

løsning på situationen og en genoptagelse af 6-partsforhandlingerne. Samtidig

signalerer Sikkerhedsrådet sin vilje til at tage yderligere skridt, såfremt Nordkorea

foretager nye handlinger i strid med FN’s resolutioner.

Det er forventningen, at man fra EU’s side snarest vil vedtage en gennemførelse

af Sikkerhedsrådets sanktioner i europæisk sammenhæng. Samtidig forventes

der indført enkelte yderligere autonome foranstaltninger, der tager sigte mod at

begrænse styrets muligheder i forhold til atomvåbenprogrammet. Disse kan om-

fatte yderligere tilføjelse af personer og virksomheder til forbudslister samt ek-

sportforbud mod visse materialer, der kan anvendes til ballistiske formål. Derud-

over kan yderligere restriktive tiltag f.eks. på det finansielle område komme på

tale, afhængigt af udviklingen og forhandlingerne.

Fra dansk side støttes fuldt ud, at EU hurtigt gennemfører den seneste sikker-

hedsrådsresolution, og at man samtidig fra EU’s side vedtager yderligere foran-

staltninger.

Som modsvar på sikkerhedsrådsresolutionen har styret i Nordkorea truet med at

indstille de internationale forhandlinger og gennemføre en ny atomprøvespræng-

ning.

Det er stærkt beklageligt, men det understreger samtidig behovet for at reagere

over for Nordkoreas fremfærd og for at understrege vores solidaritet med de lan-

de i regionen, der har de nordkoreanske provokationer tættest inde på livet. Jeg

var selv i Kina, da sprængningen fandt sted i december, og fik klart indtryk af de

stigende spændinger i regionen. Det er derfor kun naturligt, at vi fra EU side støt-

ter aktivt op om linjen fra Sikkerhedsrådet.

Såfremt Nordkorea gør alvor af truslerne om en ny atomprøvesprængning, vil vi

fra dansk side støtte op om enighed om yderligere sanktioner målrettet mod styret

og atomvåbenprogrammet. Det er vigtigt, at Danmark er med til at bakke op om

det internationale samfunds bestræbelser, og at der sendes et klart og kraftigt

signal til Nordkorea.

783

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3221 (uddannelse, ungdom, kultur og sport –

uddannelse) den 15. februar 2013

Undervisningsministeren:

Der er kun to punkter på dagsordenen, som begge

forelægges til orientering.

1. Investering i uddannelse - et svar til Nytænkning af

uddannelsessystemet: Investeringer i færdigheder for bedre socio-

økonomiske resultater og den årlige vækstundersøgelse 2013



Rådskonklusioner

KOM (2012) 0669

Rådsmøde 3221 – bilag 2 (revideret samlenotat side 2)

Undervisningsministeren:

Vi skal vedtage et sæt rådskonklusioner om investe-

ring i uddannelse.

Det er en opfølgning på den meddelelse om nytænkning af uddannelsessyste-

met, som Kommissionen offentliggjorde i november. Det skal ses i sammenhæng

med Kommissionens ungepakke, som også blev offentliggjort i slutningen af sid-

ste år. Begge dele handler om den rolle, som uddannelse spiller, hvis vi skal styr-

ke vækst og beskæftigelse i Europa.

Selv om uddannelse hører under medlemsstaternes kompetence, så er medde-

lelserne fra Kommissionen et eksempel på, at uddannelse spiller en stadig større

rolle på europæisk plan. Økonomi, beskæftigelse og uddannelse hænger tæt

sammen.

Fra regeringens side kan vi støtte, at der er europæisk fokus på uddannelsernes

bidrag til at styrke vækst og beskæftigelse. Men fra dansk side lægger vi også

vægt på, at medlemsstaterne har en effektiv national koordinering på disse områ-

der. Selvfølgelig er det vigtigt, at vi på europæisk plan drøfter vores fælles udfor-

dringer. Men det må ikke blive en undskyldning for, at man ikke sammentænker

den nationale uddannelses- og beskæftigelsesindsats.

I rådskonklusionerne nævnes en række tiltag, som medlemsstaterne og Kommis-

sionen bør sætte i gang for at styrke uddannelserne.

Der skal skabes en bedre kobling mellem uddannelse og arbejdsmarked. Målet

er ikke at give elever og studerende en snæver profil rettet mod et specifikt er-

hverv. Ambitionen er snarere at sikre udviklingen af kompetencer, som matcher

det behov, der findes på et omskifteligt arbejdsmarked. Det er et område, som vi

også allerede nationalt har fokus på i alle vores uddannelsesniveauer.

Erhvervsuddannelserne fremhæves som et særligt område, hvor det er vigtigt, at

arbejdsmarkedsparter og andre interessenter inddrages i udviklingen af uddan-

nelser af høj kvalitet. Sammen med en række andre lande som f.eks. Tyskland og

Østrig er Danmark allerede i front på dette område. Derfor blev vekseluddannel-

sesprincippet også for alvor sat på den europæiske dagsorden under det danske

784

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

EU-formandskab. Så det er meget positivt, at dette fokus bliver fastholdt. Det ser

også ud til, at flere lande efterhånden lader sig inspirere af modellen.

Det er et godt eksempel på, at den åbne koordinationsmetode – som danner ud-

gangspunkt for uddannelsessamarbejdet i EU – bidrager til at udbrede god prak-

sis blandt medlemsstaterne.

Rådskonklusionerne fremhæver også vigtigheden af, at medlemsstaterne fortsat

prioriterer effektiv investering i uddannelserne.

Det er selvfølgelig op til de enkelte medlemsstater, hvordan man ønsker at finan-

siere uddannelsessystemet. Nogle europæiske lande har skåret markant i midler-

ne til uddannelse på grund af den økonomiske krise. Det har ikke været tilfældet i

Danmark. Men derfor er det alligevel vigtigt, at vi har fokus på, at vores investe-

ringer sikrer uddannelser af høj kvalitet.

Derfor har regeringen lanceret et udspil til et fagligt løft af folkeskolen, og vi har

nedsat et ministerudvalg for ungdomsuddannelser og et erhvervsuddannelsesud-

valg, der begge vil komme med anbefalinger.

På den baggrund kan regeringen samlet set støtte vedtagelsen af rådskonklusio-

nerne.

785

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

2. Kommissionens Årlige Vækstundersøgelse – Europa 2020

strategien.



Politisk debat

KOM (2012) 0750

Rådsmøde 3221 – bilag 2 (revideret samlenotat side 8)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 195 (side 642, senest behandlet i EUU

18/1-13)

Undervisningsministeren:

På rådsmødet skal der være en politisk debat med

afsæt i den årlige vækstundersøgelse for 2013, som Kommissionen offentliggjor-

de i slutningen af sidste år.

Vækstundersøgelsen markerer starten på det første halvår af 2013, hvor med-

lemsstaterne skal redegøre for deres indsatser under Europa 2020 strategien.

Det kaldes også det europæiske semester, fordi der er fokus på landenes indsat-

ser for at indfri de fælles europæiske målsætninger frem mod 2020.

Sammen med de øvrige undervisningsministre skal vi på rådsmødet drøfte, hvilke

umiddelbare tiltag medlemsstaterne kan tage for at styrke borgernes kompeten-

cer. Formålet med debatten er at bidrage til stats- og regeringschefernes drøftel-

se om Europa 2020 strategien på deres forårstopmøde i marts måned.

Efter rådsmødet har vi lejlighed til at drøfte samme tema sammen med repræsen-

tanter for arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau.

786

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3224 (transport, telekommunikation og energi –

energidelen) den 22. februar 2013

Dagsordenspunkt 1-2 og 4-5 hører under Klima-, Energi- og Bygningsministeriets

ressort.

Dagsordenspunkt 3 hører under Økonomi- og Indenrigsministeriets ressort.

Alle punkterne blev forelagt af klima-, energi- og bygningsministeren.

Klimaministeren:

Jeg beklager, at jeg blev lidt forsinket. Det er sjældent, at så

mange ministre er så korte i spyttet, som de åbenbart har været i dag. Jeg fik lidt

løbetræning, hvilket var fint.

Jeg vil forelægge de tre sager til forhandlingsoplæg og dernæst har jeg to sager til

orientering. Der er lidt mere på dagsordenen, end der var, sidste gang jeg havde

fornøjelsen af at være her i udvalget.

1. Kommissionens forslag om ændring af Brændstofkvalitetsdirektivet

og Direktivet om fremme af vedvarende energi (VE-direktivet) (ILUC)



Orienterende debat

KOM (2012) 0595

Rådsmøde 3224 – bilag 3 (opdateret samlenotat side 2)

Klimaministeren:

Dette forslag, som jeg vil forelægge til forhandlingsoplæg, er

nok det tungeste. Det handler om biobrændstoffer og ILUC – de indirekte effekter

som biobrændstoffer kan have. Vi har haft lejlighed til at drøfte det her i udvalget

et par gange. Det er det første punkt, som skal drøftes på energirådsmødet næ-

ste gang.

Det drejer sig om Kommissionens forslag til ændring af VE- – altså vedvarende

energi – og brændstofkvalitetsdirektivets regler om biobrændstoffer. Den grund-

læggende intention med Kommissionens forslag er at forbedre biobrændstoffers

bæredygtighed.

Det er også helt klart regeringens holdning, at biobrændstoffer skal være bære-

dygtige, så de rent faktisk medfører drivhusgasreduktioner – og så vi undgår, at

de fører til ødelæggelse af værdifulde skov- og naturområder eller bidrager til at

presse fødevarepriserne i vejret. Vi er grundlæggende positivt stemt over for at

stramme på kravene.

Det er dog regeringens vurdering, at Kommissionens forslag kun i ringe grad vil

gøre biobrændstoffer mere bæredygtige. Regeringen vil derfor arbejde for at styr-

ke Kommissionens forslag på en række områder:

1. At ILUC-faktorer – altså de indirekte effekter – skal indgå som del af bære-

dygtighedsfaktorerne for biobrændstoffer, selvfølgelig under forudsætning af

at vi har det tilstrækkelige grundlag for at vurdere de afledte effekter. Kom-

missionen har vurderet, at det ikke er tilfældet i dag. Kommissionen vurderer,

787

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

at det faglige grundlag p.t. ikke er tilstrækkeligt, og har derfor foreslået en re-

vurdering i 2017 med henblik på eventuelt at indføre en regulering fra 2021.

Det synes jeg ikke, man kan kalde en meget hastig procedure. Det er rege-

ringens opfattelse, at man måske godt kunne skynde sig lidt mere her og

sørge for at få det faglige grundlag så hurtigt som muligt. Hvis de stod til os

gerne allerede næste år. Sådan at vi så hurtigt som muligt kan få en lovgiv-

ning, der inkluderer ILUC.

2. Der skal ikke kun være en maksimumsgrænse for iblanding af 1. generation

biobrændstoffer i det direktiv, som handler om vedvarende energi. En sådan

grænse skal også omfatte brændstofkvalitetsdirektivet og sænkes fra de fo-

reslåede 5 pct. til 4 pct., så der sker en reel begrænsning i den fremtidige ef-

terspørgsel efter de mere problematiske, fødevarebaserede biobrændstoffer.

3. Der skal indføres et krav om, at minimum 2 procentpoint af VE-direktivets 10

pct. mål skal opfyldes ved iblanding af de mest avancerede former for 2. ge-

nerations biobrændstoffer. Det drejer sig om biobrændstoffer, som anvender

råmaterialer, der er særligt bæredygtige og derfor tæller fire gange. Disse

biobrændstoffer kan være baseret på affald og restprodukter, herunder halm.

Et sådant krav vil med stor sandsynlighed tilgodese produktionen af 2. gene-

rations biobrændstoffer – særligt ethanol – også i Danmark.

4. Beregningsmetoderne for indregning af bidraget fra vedvarende energi, som

bliver anvendt i elbiler, revideres, så denne teknologi reelt fremmes på lige

vilkår med 2. genrations biobrændstoffer.

Også her får regeringen ikke nogen let gang på jorden i EU. Der er tale om en

vanskelig forhandlingssituation. Men vi vil forsøge at kæmpe for, at bæredygtig-

heden af biobrændstoffer sikres i så vidt omfang som overhovedet muligt.

Per Clausen

pegede på, at der er masser af eksempler på, at omstillingen til bio-

brændsel fører til et CO

-udslip, som er større, end hvis vi var blevet ved med at

bruge olie. Han fandt det ikke tilfredsstillende, at man først vil indføre regulering i

2021. Vi må stille krav om, at man løser opgaven hurtigere. Det er rigtigt vigtigt, at

vi får fokus på, at ILUC-faktorer bliver en del af beregningsgrundlaget. Så vidt han

forstod, ville anvendelse af palmeolie stadig være bæredygtig. Man har talt om, at

man primært skal undgå at anvende produkter, der kan bruges til fødevarer, men

efter hans opfattelse bør man primært fokusere på arealanvendelsen. Han var

helt med på, at man godt kan diskutere bæredygtigheden af 1. og 2. generations

biobrændstoffer. Han havde forstået, at halm betragtes som noget, der ikke kan

bruges til andet, men mente, det faktisk spillede en rolle for jordens kvalitet. Per

Clausen ville gerne have bekræftet, at man fra regeringens side fortsat vil arbejde

hårdt på at sikre, at der bliver en indfasning af ILUC-faktorerne meget hurtigt. Han

tilføjede, at man måske kunne få den tanke, at alle de tekniske vanskeligheder,

man fremmaler, kunne skyldes, at der var nogle økonomiske interesser i at beva-

re det nuværende system.

Lykke Friis

støttede alle forhandlingsoplæggene.

788

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

Hun ville gerne vide mere om de internationale aspekter, bl.a. i relation til Brasili-

en, som har en betydelig produktion inden for dette felt. Hun ville også gerne vide,

om vi kan frygte en WTO-sag.

Henrik Høegh

håbede på, at det bliver gode og objektive ILUC-kriterier, man når

frem til, for det er bestemt væsentligt, at alle elementer er med. Han var meget

optaget af, at man finder en model i relation til CO

-fortrængning eller en model,

som kan måle den samlede bæredygtighed. Så har man en argumentation i for-

hold til elbilerne og i forhold til superbioethanol. Danmark ligger langt fremme på

forskningsfeltet, og de produkter, der fremmer afsætningen af dansk teknologi og

viden, er samtidig dem, der gavner miljøet mest.

Pia Adelsteen

syntes, forhandlingsoplægget lød meget fornuftigt.

Klimaministeren

erklærede sig enig i det, Per Clausen sagde. Han mente, vi

skal være meget varsomme, og vi skal også sikre, at 2. generationsbrændstof

blive attraktivt.

Når det drejer sig om affaldsprodukter, som ikke umiddelbart kan finde anvendel-

se andre steder, er det i orden.

Klimaministeren sagde i anledning af Lykke Friis' spørgsmål om WTO, at han

havde forstået det sådan, at tredjelande også skal certificeres for bæredygtighed.

I relation til Henrik Høegs indlæg sagde klimaministeren, at det bedste, vi kan

gøre, er at fokusere på den reelle drivhusgaseffekt. Brasilien har godt styr på pro-

duktionen af sukkerrør, men hvis man bruger jorden til dyrkning af sukkerrør, så

bliver der ikke dyrket så mange fødevarer.

Kontorchef Martin Lindgren

tilføjede vedrørende WTO, at biobrændstoffer skal

opfylde nogle kriterier, hvis de kommer fra lande uden for EU, men vi må ikke

stille skrappere krav til biobrændstoffer fra Brasilien, end vi må til biobrændstoffer

fra USA. Hvis vi stiller skrappere krav til os selv, man vi også stille dem til tredje-

lande.

Henrik Høegh

spurgte, om det, man kunne frygte, er, at Brasilien siger: Vi laver

1. generations bioethanol; nu har man i EU givet 2. generations biobrændstoffer

nogle særlige fordele, og det er en teknisk handelshindring.

Kontorchef Martin Lindgren

sagde, at man ikke kunne stille andre krav til pro-

dukter, der kommer fra Brasilien, end vi gør til vore egne produkter. Han vidste

ikke, om Brasilien ville anlægge en WTO-sag, men det havde man i hvert fald

ikke hørt om, at de ville gøre.

Klimaministeren

følte, at vi var på nogenlunde sikker grund.

Per Clausen

pointerede, at når man taler om biobrændstof, er det vigtigt at an-

lægge en helhedsbetragtning, og når man taler om affaldsstoffer, må man se på,

om de overhovedet er affald, og tage i betragtning, hvad de ellers kan bruges til.

Han var bekymret for, at komplikationerne gjorde, at vi ingenting får gjort.

Klimaministeren

var meget enig i det, Per Clausen sagde om bæredygtighed.

Det handler ikke kun om CO

-fortrængning. At problemet er kompliceret, gør det

ikke mindre påtrængende. På et eller andet tidspunkt må vi sige stop og reagere

789

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

på det beslutningsgrundlag, vi har. Fra dansk side vil vi forsøge at bidrage positivt

til de forestående analyser.

Den fungerende formand, Pia Adelsteen,

konkluderede, at der ikke var konsta-

teret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret

sig imod det.

790

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

2. Kommissionens meddelelse ”Et fungerende indre energimarked”



Politisk drøftelse

KOM (2012) 0663

Rådsmøde 3224 – bilag 3 (opdateret samlenotat side 13)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 133 (side 472, senest behandlet i EUU

30/11-12)

Klimaministeren:

Det næste punkt på rådsmødedagsordenen drejer sig om det

indre energimarked. Denne sag fremlægges til orientering.

Det irske formandskab lægger op til en generel politisk debat baseret på den

meddelelse, som Kommissionen har sendt om det indre energimarked. Ifølge Det

Europæiske Råd skulle det være fuldt gennemført i 2014.

I meddelelsen understreger Kommissionen, at der på trods af de fremskridt, der

er gjort, er brug for væsentlige ændringer i energimarkedernes måde at fungere

på. Ellers vil EU opleve et mindre pålideligt og mere kostbart energisystem, og

det vil gå ud over alle de CO

-målsætninger, som EU har.

EU er bagud i forhold til målet om fuld gennemførelse i 2014. Dels fordi en del

medlemslande endnu ikke har gennemført de el- og gasdirektiver, der skulle gen-

nemføres. Dels fordi mange medlemslande efter Kommissionens opfattelse fører

en indadskuende og nationalt orienteret politik, der forhindrer det indre energi-

marked i at fungere efter hensigten.

Af frygt for forsyningssikkerheden er flere medlemslande nu i færd med at etable-

re potentielt markedsforvridende arrangementer, som skal sikre, at den nødven-

dige elproduktionskapacitet er til stede.

Jeg kan sige, at da jeg bad om at få dette afsnit om kapaciteten ind, sagde mine

gode embedsfolk: Er det virkelig nødvendigt at tage det med og belaste udvalget

med den viden? Men faktisk vil jeg sige, at efter min vurdering er der tale om et

yderst teknisk og kompliceret tema, men det er måske det vigtigste tema af alle i

år på rådsmødet, fordi det handler om, hvorvidt man rent faktisk skal tillade alle

mulige undtagelser fra en liberalisering. Hvis alle medlemslande får lov til at lave

deres egne små opbakningssystemer og give national støtte til deres a-kraft eller

vindmøller eller el- og kulkraftværker, fordi de lige præcis har brug for det, så bli-

ver det altså noget rod, og så kan det underminere hele det indre marked. Det er

altså en vigtig ting.

Derfor støtter regeringen også Kommissionens arbejde med at sikre, at hvis der

skal være sådanne kapacitetsmekanismer – hvis de er uundgåelige i en periode

– så skal de udformes på et fælles grundlag med henblik på ensartede spillereg-

ler for alle lande.

Regeringen finder, at der er behov for fokus på alle de fordele, som det indre

energimarked har. Det er en væsentlig forudsætning for, at EU når sine klima- og

energimål – især på en omkostningseffektiv måde. Her er det også væsentligt at

fokusere på det indre energimarkeds rolle i det langsigtede perspektiv for perio-

791

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

den efter 2020. Det er vigtigt for, at der i EU kan fastlægges ambitiøse bindende

mål for drivhusgasudledning, energibesparelser og vedvarende energi også på

den lange bane.

792

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

3. Det europæiske semester/Den årlige vækstundersøgelse 2013



Udveksling af synspunkter

KOM (2012) 0750

Rådsmøde 3224 – bilag 3 (opdateret samlenotat side 23)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) - bilag 164 (side 594, senest behandlet i EUU

14/12-12 under rådsmøde miljø (klima) 17/12-12)

Klimaministeren:

Det sidste punkt på dagsordenen for energirådsmødet er ikke

det tungeste. Det drejer sig om den årlige vækstundersøgelse. Det er Energirå-

dets bidrag til det europæiske semester med afsæt i den årlige vækstundersøgel-

se, Kommissionen laver.

Regeringen fremhæver i den forbindelse behovet for at tiltrække private investe-

ringer i energiinfrastruktur, sikre et velfungerende indre energimarked og en ambi-

tiøs og effektiv implementering af energieffektivitetsdirektivet.

Regeringen påpeger også, at de meget lave kvotepriser på CO

i øjeblikket udgør

en barriere for investeringer i lavemissionsteknologier.

793

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

beslutning om midlertidig undtagelse fra direktiv 2003/87/EF af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en ordning for handel

med kvoter inden for Fællesskabet (kvotedirektivet)



Tidlig forelæggelse

KOM (2012) 0697

Rådsmøde 3224 – bilag 3 (opdateret samlenotat side 26)

Klimaministeren:

Jeg forelægger dette punkt til forhandlingsoplæg.

EU har – som I vil vide – længe presset på for at få en global regulering af CO

udledningen fra luftfart. I fraværet af international vilje til at lave en sådan regule-

ring vedtog EU i 2008 sit eget kvotehandelssystem for al luftfart, hvormed der fra

2012 sættes et loft for emissionerne for luftfartsoperatørerne. Luftfartskvotedirek-

tivet, som det hedder med et typisk EU-navn, omfatter alle flyruter, der lander og

letter i EU, dvs. også mellem EU’s medlemslande og tredjelande.

USA, Kina, Indien og en række andre lande har været stærkt kritiske over for

EU’s inkludering af luftfart i kvotesystemet. Men det er samtidig Kommissionens

vurdering, at EU's regionale regulering har øget presset for at få en global løsning

i den internationale luftfartsorganisation ICAO – hvor forhandlingerne er begyndt

at gå i den rigtige retning.

Med det forslag, som er på bordet, vil Kommissionen give mulighed for at undta-

ge flyvninger til og fra tredjelande for overholdelse af direktivet i det første år, dvs.

i 2012. Forventningen er, at EU’s håndsrækning vil give et gunstigt forhandlings-

klima forud for generalforsamlingen i den internationale luftfartsorganisation i sep-

tember-oktober 2013, så der forhåbentlig kan gøres fremskridt i forhandlingerne

om en global regulering.

Der synes at være generel støtte til Kommissionens forslag blandt medlemslan-

dene og i Europa-Parlamentet. Det irske formandskab ønsker derfor snarest at

indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet i forsøg på en hurtig vedtagelse.

Man vil altså forsøge at købe sig noget tid, så der kan komme en international

løsning.

Regeringen agter at støtte forslaget.

Per Clausen

forstod, at man ville udskyde ikrafttrædelsen af EU's kvoter for at

opnå en international aftale, men ville gøre sin tilslutning til mandatet betinget af,

at der blev opnået et resultat. Hvis der ikke opnås resultater, må man fastholde

EU's kvoter.

Lykke Friis

forstod, at regeringen ønskede mandat til at gå ind for en "time out",

og at vi går tilbage til det direktiv, vi har i forvejen, hvis der ikke opnås et resultat.

Hun ville gerne vide, hvad sandsynligheden var for, at man opnåede en aftale på

globalt plan.

794

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

Pia Adelsteen

forstod også, at man ville lave en "time out" i forhold til tredjelande,

og spurgte, hvordan det ligger med Grønland og Færøerne, som ikke er medlem

af EU.

Klimaministeren

bekræftede, at der er tale om en "time out" over for tredjelande.

Han sagde til Per Clausen, at med de kvotepriser, der gælder i øjeblikket, har

forslaget forholdsvis begrænset effekt, så det er mere det principielle, det drejer

sig om. Når EU har besluttet at inkludere luftfart i det indre marked, er det, fordi vi

mener det alvorligt. Hvis man ikke bliver enige, og hvis EU gennemfører det, man

har besluttet – hvilket han troede, man ville gøre – så får vi måske en række rets-

sager og en rigtig svær situation internationalt. Der vil nok gå et stykke tid, og så

vil man langsomt begynde at indføre tilsvarende foranstaltninger, så man på den

måde nærmer sig et internationalt regime "nedefra". Klimaministeren tilføjede, at

når han tilslutter sig en "time out", er der fordi der nu er mere substans i forhand-

lingerne i ICAO. Det med CO

-fortrængning er interessant, uanset om det drejer

sig om elbiler eller om biobrændstof. Alle kan se, at CO

-udledningerne er et

kæmpe problem. Det vil man også komme til at diskutere på miljørådsmødet.

Med hensyn til mulighederne for at opnå et resultat sagde han til Lykke Friis, at

når han havde bilaterale møder med amerikanerne og kineserne, blev han ikke

stærkt optimistisk, men Kommissionen er stadig stærk i troen.

Grønland og Færøerne er ikke inkluderet i "time out"en, sagde klimaministeren til

Pia Adelsteen.

Per Clausen

medgav, at som kvotesystemet fungerer nu, er det helt illusorisk.

Pia Adelsteen

syntes, det var fint med en "time out" og kunne støtte forhand-

lingsoplægget.

Den fungerende formand, Pia Adelsteen,

konkluderede, at der ikke var konsta-

teret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret

sig imod det.

795

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

5. a) Kommissionens ændringsforslag til forordning 510/2011 for at

fastsættelse betingelserne for opnåelse af 2020 reduktionsmålet

for CO

-emissioner fra nye lette erhvervskøretøjer

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2012) 0394

Rådsmøde 3224 – bilag 3 (opdateret samlenotat side 30)

b) Kommissionens ændringsforslag til forordning 443/2009 for at

fastsætte betingelserne for opnåelse af 2020 reduktionsmålet for

-emissioner fra nye personbiler

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2012) 0393

Rådsmøde 3224 – bilag 3 (opdateret samlenotat side 35)

Klimaministeren:

Denne sag, som jeg forelægger til forhandlingsoplæg, drejer

sig om Kommissionens forslag til ændring af gældende forordninger om reduktion

af CO

-emissioner fra person- og varebiler. Der er tale om to selvstændige for-

slag, som jeg her vil behandle under ét.

I de gældende forordninger – som er lov i de enkelte lande – har man fastsat et

bindende emissionsloft for 2020 for personbiler på 95 g CO

/km og et foreløbigt

emissionsloft for varebiler for 2020 på 147 g CO

/km. Med de nye forslag gøres

2020-målsætningen for varebiler bindende.

For både person- og varebiler indeholder forslagene tiltag, der skal sikre, at fabri-

kanterne kan indfri emissionsmålsætningerne. Der er blandt andet tale om enkel-

te undtagelsesbestemmelser og særlige rabatter for lavemissionsbiler.

Regeringen kan grundlæggende støtte forslagene. Men jeg vil også gerne sige, at

efter vores opfattelse er der plads til forbedringer.

Regeringen ønsker at arbejde for, at 2020-målet for varebiler skærpes, da det

ligger væsentligt under det ambitionsniveau, der er for personbiler.

Yderligere ønsker regeringen i forhandlingerne at lægge vægt på, at der fastsæt-

tes langsigtede emissionsmål, der rækker længere ud end de nuværende 2020-

målsætninger – så den positive udvikling i bilindustrien ikke går i stå.

Endelig ønsker regeringen at arbejde for, at der med ændringerne i de gældende

forordninger skabes særligt gode vilkår for lavemissionskøretøjer, herunder el- og

brintbiler.

Der er ingen grund til at lægge skjul på, at forhandlingerne på dette område er

vanskelige. De store bilproducerende lande ønsker at udvande forslagene. Men

regeringen vil altså arbejde aktivt for at opretholde og styrke ambitionsniveauet.

Per Clausen

fandt det vanskeligt at kritisere EU for, at CO

-emissionerne ikke

fylder så meget i 2020-planen, for i de danske 2020-planer fylder de absolut in-

genting.

796

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/2-13

20. Europaudvalgsmøde 8/2-13

Han betegnede de opstramninger, der sker for lettere varetransporter og for per-

sonbiler, som svage, og sagde, at man i det mindste måtte ligestille de lette er-

hvervskøretøjer med personbilerne, hvis der skulle være en fremdrift på området.

Pia Adelsteen

spurgte, hvorfor man undtager de producenter, som laver under

500 køretøjer.

Hun ville gerne vide lidt mere om de såkaldte superkreditter. Hun pegede på, at

man godt kan udvikle nogle biler, som udleder meget lidt CO

, men det nytter ikke

noget, hvis de ikke også kan sælges.

Klimaministeren

svarede Per Clausen, at vi kæmper for en tæt parallelitet mel-

lem personbiler og varebiler, for så vidt angår at kravene også skal være binden-

de for varebiler, men det kan godt være, det antal gram, de må udlede pr. kilome-

ter, skal være lidt højere end for personbiler, da der er tale om større biler.

Klimaministeren svarede Pia Adelsteen, at når de helt små producenter er undta-

get, er det ud fra, at der må være en "bagatelgrænse". Ellers bliver systemet for

tungt at administrere.

Klimaministeren indrømmede, at superkreditter ikke var hans speciale, men tan-

ken er, at de skal give et stærkt incitament til at udvikle eksempelvis elbiler, fordi

de "bonner positivt ud" på alle områder.

Pia Adelsteen

ville ikke have en elbil, fordi den simpelt hen ikke kan køre langt

nok. Derfor var hun bekymret for, at superkreditterne godt kunne gå hen og blive

en sovepude, for hvis elbilerne ikke kommer ud at køre, nedsættes CO

-udslippet

jo ikke.

Hun havde ikke nogen problemer med forhandlingsoplægget.

Klimaministeren

takkede for det brede mandat, han havde fået på alle punkter.

Med hensyn til superkreditter sagde han, at hvis han fik en elbil, ville han invitere

Pia Adelsteen med på en tur. Bilerne bliver talt med, når de bliver solgt.

Pia Adelsteen

takkede for invitationen. Så må man se, om elbilen kan køre til

Nordjylland og tilbage igen.

Merete Riisager

kunne ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg, idet hun var

bekymret for den betydning, det ville have for bilpriserne.

Miljøministeren

tog dette til efterretning, men mente nu nok, de fleste bilister ville

være glade for, at deres biler kunne køre længere på literen.

Den fungerende formand, Pia Adelsteen,

konkluderede, at der ikke var konsta-

teret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun Liberal Alliance hav-

de ytret sig imod det.

Mødet slut kl. 14.00

Ref.: BE/its

797