Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 256
Offentligt
1222943_0001.png
NOTAT TIL FOLKETINGETS
EUROPAUDVALG
5.marts 2013
Kommissionens anbefaling til Rådets medlemmer om rådsafgørelse
med henblik på bemyndigelse af Kommissionen til at indlede
forhandlinger om indgåelse af en plurilateral aftale om handel med
tjenesteydelser
Nyt notat
1.
Resumé
Kommissionen fremsendte den 15. februar 2013 en anbefaling til Rådets
medlemmer om rådsafgørelse med henblik på bemyndigelse af
Kommissionen til at indlede forhandlinger om indgåelse af en plurilateral
aftale om handel med tjenesteydelser.
Forslaget forventes vedtaget som a-punkt på et kommende rådsmøde.
2.
Baggrund
Kommissionen fremsendte den 15. februar 2013 en anbefaling til Rådet om
rådsafgørelse med henblik på bemyndigelse af Kommissionen til at indlede
forhandlinger om indgåelse af en plurilateral aftale om handel med
tjenesteydelser
Forslaget er oversendt til Rådet d. 15. februar 2013 i dansk sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 207, stk. 1 og artikel 218,
stk. 3 og 4.
Den globale handel med tjenesteydelser er reguleret gennem den såkaldte
GATS-aftale, der var et af de centrale resultater fra Uruguay-
forhandlingsrunden i WTO, der blev afsluttet i 1994. Til GATS-aftalen har
størstedelen af WTO-medlemmerne (129 ud af 157) indmeldt såkaldte
koncessionslister (schedules), der angiver hvilken grad af markedsadgang til
udenlandske udbydere af tjenesteydelser, som det givne land forpligter sig til,
og hvordan disse udenlandske udbydere behandles.
Intentionen med GATS-aftalen er at bidrage til en liberalisering af handlen
med tjenesteydelser med det formål skabe økonomisk vækst og udvikling,
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 256: Aktuelt notat om forhandlinger om en plurilateral aftale om handel med tjenesteydelser forud for Europaudvalgets møde 13/3-13
1222943_0002.png
2/6
især for udviklingslandene. For at opnå en højere grad af liberalisering
indeholdt aftalen en indbygget dagsorden om en ny runde af forhandlinger
inden for en femårig periode. Dette betød, at handel med tjenesteydelser, på
linje med varehandel og landbrug mv., blev en del af Doha-
forhandlingsrunden i 2001. Forhandlingerne brød dog sammen i 2008 og har
reelt ligget stille siden foråret 2011. I et forsøg på at bryde dette dødvande,
opfordrede ministrene på WTOs 8. ministerkonference i december 2011
WTO-medlemmerne til
”at forsætte forhandlingerne indenfor de områder,
hvor der kan gøres fremskridt og bl.a. fokusere på de aspekter af Doha-
erklæringen, som gør det muligt for medlemmer at indgå foreløbige eller
endelige aftaler på grundlag af enighed, inden der kan indgås en samlet
aftale”.
Inden for handel med tjenesteydelser er der et stigende behov for en ny
aftale. Det skyldes dels tjenesteydelsessektorens stigende betydning for den
globale økonomi, og dels den forskel, der eksisterer mellem de forpligtelser
til liberalisering, som WTO-landene har indmeldt til GATS, og det aktuelle
liberaliseringsniveau, som handlen med tjenesteydelser foregår efter.
Det er på denne baggrund, at der blandt 21 WTO-medlemmer
1
nu er skabt
en enighed om at arbejde for en plurilateral aftale (dvs. forhandlinger der
involverer flere WTO-lande men ikke alle). Gruppen, der har fået navnet
”Really
Good Friends”
of services (RGF), er en åben og uformel
forhandlingskreds, der for nuværende tæller Australien, Canada, Chile,
Colombia, Costa Rica, EU, Hong Kong, Island, Israel, Japan, Mexico, New
Zealand, Norge, Panama, Pakistan, Peru, Schweiz, Sydkorea, Taiwan,
Tyrkiet og USA. I 2010 repræsenterede disse lande tilsammen omkring 70
pct. af den grænseoverskridende handel med tjenesteydelser.
En eventuel plurilateral aftale vil fungere som en selvstændig aftale uden for
WTO (baseret på GATS artikel V) og er således udset til at udgøre en
substitut for et element (handel med tjenesteydelser) i de strandede Doha-
forhandlinger.
3.
Formål og indhold
Indholdsmæssigt følger det fra Kommissionens oplæg, at en aftale bør være
i tråd med Rådets konklusioner fra oktober 1999 (i relation til Doha-
forhandlingerne), der bekræfter det fælles mål om at gennemføre en gradvis
liberalisering af handel med tjenesteydelser som et middel til at fremme
økonomisk vækst og øge udviklingslandenes deltagelse i verdenshandlen.
Desuden bør der tages hensyn til de politiske retningslinjer fra den 8. WTO-
1
EU tæller som et medlem.
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 256: Aktuelt notat om forhandlinger om en plurilateral aftale om handel med tjenesteydelser forud for Europaudvalgets møde 13/3-13
1222943_0003.png
3/6
ministerkonference ved at overholde principperne om gennemsigtighed og
inklusion.
Formålet er således at opnå en så høj grad af binding af det nuværende
liberaliseringsniveau som muligt samt gennem forhandlinger skabe
mulighed for ny markedsadgang og øget national behandling. Et centralt
element er desuden udvikling af bedre reguleringsbestemmelser, der
understøtter markedsadgangen.
I forhold til arkitekturen af en plurilateral aftale har EU i drøftelserne i
RGF-gruppen lagt vægt på, at aftalen i videst muligt omfang struktureres
efter GATS-aftalen, så den senere kan blive
multilateraliseret,
dvs.
inkorporeret i WTO. Dette er både af hensyn til vigtigheden i ikke at
underminere det multilaterale handelssystem i WTO, men også fordi de
store økonomiske gevinster ved en liberalisering af handlen med
tjenesteydelser findes på de nye vækstmarkeder og i udviklingslandene.
I RGF-gruppen drøftes endvidere indførslen af mekanismer, der binder
eksisterende liberalisering (standstill
klausul)
og opsamler fremtidige
liberaliseringstiltag (rachet
klausul).
Endelig er der i RGF-gruppen enighed
om, at aftalen bør indeholde en tydeligt specificeret tiltrædelsesklausul.
Kommissionens oplæg til mandat afspejler disse elementer.
Af Kommissionens oplæg til mandat følger endvidere, at en eventuel
kommende aftale vil skulle respektere medlemslandenes ret til at regulere
tjenesteydelsesområdet ud fra offentlige hensyn samt medlemslandenes ret
til at fastlægge national udlændinge- og arbejdsmarkedsregulering. Desuden
er det specificeret, at medlemslande fortsat har mulighed for at definere og
gennemføre tiltag indenfor det kulturelle og audiovisuelle område med det
formål at bevare kulturel mangfoldighed.
Endelig arbejder EU også for, at aftalen indeholder en effektiv
tvistbilæggelsesmekanisme, som skal sikre, at parterne overholder indbyrdes
aftalte regler om tilsyn.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres om mandatet, men skal i henhold til
TEUF artikel 218 godkende aftalen, inden den kan indgås.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 256: Aktuelt notat om forhandlinger om en plurilateral aftale om handel med tjenesteydelser forud for Europaudvalgets møde 13/3-13
1222943_0004.png
4/6
Ikke relevant.
7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Det vurderes, at anbefalingen ikke i sig selv vil have lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser.
8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Anbefalingen vil i sig selv ikke have samfundsøkonomiske konsekvenser.
En eventuel aftale forventes dog at have en positiv effekt på både vækst og
beskæftigelse gennem ny markedsadgang. Således må en aftale forventes at
få positive samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øget handel med
tjenesteydelser.
Dette gælder også for Danmark, hvor tjenesteydelser indtager en stigende
del af økonomien. I 2011 eksporterede Danmark tjenesteydelser for 357,8
mia. kr., mens importen var på 317,0 mia.kr. Dette svarer til 37,5 pct. af den
samlede eksport, og 38,1 pct. af den samlede import. Desuden spiller
tjenesteydelsessektoren en vigtig rolle for beskæftigelsen.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Anbefalingen vil i sig selv ikke have administrative konsekvenser for
erhvervslivet. En eventuel plurilateral aftale vil kunne skabe øget juridisk
forudsigelighed, skabe øget klarhed i forhold til landenes nationale regler samt
give mulighed for en ny og forbedret markedsadgang.
10.
Høring
Sagen er sendt i høring i Handelspolitisk Specialudvalg. Der er modtaget
høringssvar fra Dansk Erhverv, Dansk Industri og LO.
Dansk Erhverv støtter fuldt, at der indledes forhandlinger om en plurilateral
handelsaftale på serviceområdet, idet potentialet for at skabe ny vækst og
beskæftigelse ved fjernelse af handelsbarrierer inden serviceområdet er
stort. Dansk Erhverv lægger vægt på, at aftalen bliver så ambitiøs og
omfattende som muligt, dog under hensyn til at andre lande skal kunne
tiltræde aftalen på et senere tidspunkt, og at den kan blive integreret i WTO-
systemet.
Dansk Industri stiller sig meget positivt overfor indgåelsen af en plurilateral
aftale om handel med tjenesteydelser, da en aftale vil kunne give danske
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 256: Aktuelt notat om forhandlinger om en plurilateral aftale om handel med tjenesteydelser forud for Europaudvalgets møde 13/3-13
1222943_0005.png
5/6
virksomheder en række fordele i den globale handel. Dansk Industri støtter
desuden op om de prioriteter, som EU-Kommissionen har fremlagt, men
anfører, at medlemslandenes ret til at regulere tjenesteydelsesområdet efter
offentlige hensyn ikke må bruges som undskyldning for at gennemføre
protektionistiske tiltag.
LO finder det vigtigt, at der sker en liberalisering af handel med
tjenesteydelser, da det vil skabe bedre mulighed for vækst og beskæftigelse i
Danmark og EU. LO finder det vigtigt, at aftalen respekterer
medlemslandenes ret til at regulere tjenesteydelser, og fastsætte
arbejdsmarkedsregulering, herunder arbejdsmarkedets parters ret til at indgå
kollektive overenskomster om løn- og arbejdsvilkår og regler for
indvandring. Samtidig anser LO det for vigtigt, at aftalen ikke indeholder
elementer om liberalisering af offentlige tjenesteydelser samt, at en aftale
skal respektere ILO’s konvention 94 om offentlige udbud samt muligheden
for at udenlandske serviceudbydere registreres i RUT-registret.
Danmarks Rederiforening kan tilslutte sig den foreløbige positive danske
holdning vedr. de plurilaterale forhandlinger om handel med tjenesteydelser.
Danmarks Rederiforening lægger vægt på, at skibsfart er en global aktivitet
og derfor afhængig af frihandel. Dette gælder ikke kun for så vidt angår fri
og lige adgang til havne, men også i forhold til markedsåbning og
handelslettelse på grund af de forøgede transportvolumener.
Skibsfartsmarkederne er i dag i langt overvejende grad liberaliseret, og det
er derfor afgørende for Danmarks Rederiforening, at man i de plurilaterale
forhandlinger fastholder de ambitiøse forhandlingspositioner på
søtransportområdet, som blev udformet i forbindelse med indledningen af
Doha-runden. Det ligger også heri, at en aftale må være bredt geografisk
dækkende inkl. USA, der hidtil har været tøvende på søfartsområdet.
11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt medlemslandene generelt støtte til Kommissionens
mandatudspil, og de plurilaterale forhandlinger. Der har i drøftelserne blandt
medlemslandene været fokus på at sikre tilstrækkelig hensyntagen til
offentlige tjenesteydelser, ligesom enkelte lande har haft fokus på
audiovisuelle tjenesteydelser. Det forventes, at der kan opnås enighed om
mandatet.
12.
Regeringens generelle holdning
Regeringen er positivt indstillet over for Kommissionens anbefaling.
Handlen med tjenesteydelser spiller en central rolle for skabelsen af
EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 256: Aktuelt notat om forhandlinger om en plurilateral aftale om handel med tjenesteydelser forud for Europaudvalgets møde 13/3-13
1222943_0006.png
6/6
økonomisk vækst og beskæftigelse, og det er derfor en vigtig prioritet for
regeringen,
at
der
opretholdes
et
momentum
indenfor
tjenesteydelsesområdet. Dette vil en plurilateral aftale kunne bidrage til.
Ikke mindst i lyset af mangel på fremskridt i Doha-runden vil en plurilateral
aftale kunne sikre forudsigelige handelsvilkår gennem juridisk binding af
det eksisterende liberaliseringsniveau for en væsentlig del af
verdenshandlen. Der vil endvidere fra regeringens side til gavn for vækst og
beskæftigelse blive arbejdet for yderligere markedsåbninger, herunder ikke
mindst i sektorer, som ikke blev omfattet i Uruguay Runden, som for
eksempel søfart.
Samtidig er det vigtigt, at en eventuel aftale udformes, så det både bliver
muligt for udviklingslandene at tiltræde aftalen på et senere tidspunkt, og så
den senere hen kan multilateraliseres, dvs. forankres i WTO.
På den baggrund støtter man fra regeringens side den foreslåede arkitektur
med kendte elementer fra den nuværende GATS-aftale kombineret med nye
elementer, der sikrer øget markedsadgang og mere national behandling,
herunder binding af det eksisterende liberaliseringsniveau (standstill
mekanisme), automatisk opsamling af nye liberaliseringstiltag (rachet
klausul) samt reguleringsbestemmelser, der understøtter markedsadgangen.
Fra regeringens side støttes ikke, at enkelte sektorer udelukkes fra
forhandlingerne på forhånd, idet det kan have en negativ effekt på danske
offensive interesser, som fx søfart, og fordi det under forhandlingerne vil
være muligt at håndtere defensive interesser via reservationer.
Endelig støttes fra regeringens side, at Kommissionens anbefaling lægger op
til, at en evt. kommende aftale skal respektere medlemslandenes ret til at
regulere tjenesteydelser og medlemslandenes udlændinge– og
arbejdsmarkedsregulering.
13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg. De
danske prioriteter for Doha-forhandlingerne, som dette forslag udspringer
af, blev i forbindelse med Seattle-ministermødet forelagt Folketingets
Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg forud for rådsmødet
(udenrigsministre) den 11.-12. oktober 1999.