Notat til Folketingets Europaudvalg

Om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-315/12, Metro Cash &

Carry ApS mod Skatteministeriet

1. 1. Indledning

Højesteret har ved kendelse af 26. juni 2012 i retssagen Metro Cash & CarryApS mod Skatteministeriet besluttet at forelægge EU-Domstolen følgende trepræjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkning af Rådets direktiv 92/12/EØFaf 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer,om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (direktiv 92/12)med senere ændringer, Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 omden generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv92/12/EØF (direktiv 2008/118) samt Kommissionens forordning 3649/92 af17. december 1992 om et forenklet ledsagedokument med henblik på omsæt-ning inden for Fællesskabet af punktafgiftspligtige varer der er overgået tilforbrug i afgangsmedlemsstaten (forordning 3649/92).

2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling

I den nu for Højesteret foreliggende sag har Metro Cash & Carry ApS (Metro)nedlagt påstand om ophævelse af en del af en afgørelse fra Skattecenter Kø-benhavn, hvorefter Metro var blevet pålagt at sikre sig at få udleveret eksem-plar 1 af det forenklede ledsagedokument ved erhvervsmæssig handel medvirksomheder i andre EU-lande med punktafgiftspligtige varer, før transportenpåbegyndes. I praksis angår sagen Metros salg af spiritus til svenske kunder.Østre Landsret afsagde den 19. marts 2010 dom i sagen, hvorved Skattemini-steriet blev frifundet for Metros påstand. Metro ankede dommen til Højesteretden 11. maj 2010.Sagen drejer sig om, hvorvidt artikel 7, stk. 4, i direktiv 92/12, og artikel 34,stk. 1, i direktiv 2008/118 samt bestemmelserne i forordning 3649/92 under dei hovedsagen foreliggende omstændigheder indebærer, at Metro har haft oghar pligt til at sikre sig modtagelse af eksemplar 1 af det i artikel 4 i forord-ningen omhandlede forenklede ledsagedokument i forbindelse med salg af spi-ritus til personer, der handler i Metro mod forevisning af et Metrokort udstedt

til virksomheder i andre EU-lande, og hvor ihændehaveren af Metrokortet fården indkøbte spiritus udleveret på stedet.Sagens tema er efter Skatteministeriets opfattelse i første række om Metrossalg af spiritus til momsregistrerede svenske kunder er at betragte som "varer,som privatpersoner anskaffer til eget brug",jf. artikel 8 i direktiv 92/12, og ibenægtende fald, om bestemmelserne i forordning 3649/92 medfører, at Metroer forpligtet til at opbevare eksemplar 1 af det i forordningen nævnte forenkle-de ledsagedokument.Metro har i en årrække drevet virksomhed i Danmark med salg af blandt andetspiritusvarer. For at kunne handle i Metro skal kunden ved kassen fremvise etaf Metro udstedt maskinlæsbart kort (Metrokort). Det er en betingelse for athandle i Metro, at kunderne har et Metrokort.For så vidt angår danske kunder udstedes Metrokort efter anmodning til virk-somheder, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), til in-stitutioner og foreninger og endvidere til medlemmerne af visse foreninger,som Metro har indgået samarbejdsaftale med. For så vidt angår svenske kun-der udstedes alene Metrokort til virksomheder, der er momsregistreret i Sveri-ge.Metro fører ikke kontrol med, om den person, der faktisk gennemfører købet,køber ind i egenskab af erhvervsdrivende eller som repræsentant for den virk-somhed, forening eller institution, til hvilket Metrokortet er udstedt. Metrokontrollerer heller ikke, om der købes varer til erhvervsmæssig anvendelse(hvis pågældende kunde er en erhvervsvirksomhed) eller om der alene ellertillige købes varer til privat forbrug. Den person, der foretager indkøbet, skalikke personligt legitimere sig.De danske punktafgifter på spiritus er væsentligt lavere end de tilsvarendesvenske punktafgifter. Dette bevirker, at der er et økonomisk incitament til atindkøbe spiritus, hvoraf der er betalt dansk punktafgift, og indføre den i Sveri-ge. Det kan ske uden svensk afgiftspligt til eget brug. Sker det til erhvervs-mæssig brug, skal der derimod betales svensk punktafgift.Direktiv 92/12 indeholder bl.a. følgende bestemmelser:"Artikel 7, stk. 1. Såfremt punktafgiftspligtige varer, der allerede er overgå-et til forbrug i en medlemsstat, oplægges til erhvervsmæssige formål i enanden medlemsstat, opkræves punktafgifterne i den medlemsstat, hvori va-rerne oplægges.(...)Stk. 3. Punktafgiften opkræves alt efter tilfældet hos den person, der foreta-ger leveringen, hos den, der er i besiddelse af varer, der er beregnet på atblive leveret, eller hos den, der modtager varerne til anvendelse i en anden

medlemsstat end den, hvor varerne allerede er overgået til forbrug, ellerhos den erhvervsdrivende eller det offentligretlige organ.Stk. 4. De i stk. 1 omhandlede varer ledsages under transporten mellem deforskellige medlemsstater af et ledsagedokument, hvori er nævnt de vigtig-ste oplysninger fra det i artikel 18, stk. 1, omhandlede dokument. Dokumen-tets form og indhold fastlægges efter fremgangsmåden i artikel 24 i dettedirektiv. (…)Artikel 8. For så vidt angår varer, som privatpersoner anskaffer til egetbrug, og som de selv medfører, gælder ifølge princippet for det indre mar-ked, at punktafgifterne opkræves i den medlemsstat, hvor varerne er anskaf-fet."

Højesteret har i sagen stillet følgende fem spørgsmål:

Spørgsmål 1:

Skal direktiv 92/12 og forordning 3649/92 fortolkes således, at en erhvervs-drivende i en medlemsstat, der under omstændigheder som de i hovedsagenforeliggende sælger punktafgiftspligtige varer, som er overgået til forbrug imedlemsstaten, og som overleveres til en køber, der er hjemmehørende i enanden medlemsstat, på sælgers forretningssted, uden at sælger bistår medtransport eller med at arrangere transport, skal foretage (i) en prøvelse af,om købet af de punktafgiftspligtige varer sker med henblik på at indføre va-rerne til denne anden medlemsstat og (ii) en prøvelse af, om en sådan indførel-se sker med henblik på privat eller erhvervsmæssig anvendelse?

Spørgsmål 2:

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende ønskes oplyst, om den erhvervs-drivende ved salg af punktafgiftspligtige varer under omstændigheder som de ihovedsagen foreliggende ved prøvelsen skal anvende formodningsregler omkøbers hensigt med de købte varer.

Spørgsmål 3:

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende ønskes yderligere oplyst, om direk-tiv 92/12 og forordning 3649/92 skal fortolkes således, at en sælger somnævnt i spørgsmål 1 under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggendeskal nægte at imødekomme en købers ønske om køb af punktafgiftspligtigevarer, hvis køberen ikke tilbyder at aflevere eksemplar 1 af det i artikel 4 iforordningen nævnte forenklede ledsagedokument, såfremt formålet med kø-bet er at anvende den punktafgiftspligtige vare erhvervsmæssigt i køberenshjemland? Spørgsmålet ønskes tillige besvaret for det tilfælde, at der skal an-vendes formodningsregler som anført i spørgsmål 2.

Spørgsmål 4.

Medfører ikrafttrædelsen af direktiv 2008/118 og ophævelsen af direktiv92/12 en ændring af retstilstanden i forhold til, hvad der fulgte af direktiv92/12 i relation til besvarelsen af spørgsmål 1-3?

Spørgsmål 5.

Skal udtrykket "varer, som privatpersoner anskaffer til eget brug", jf. hen-holdsvis artikel 8 i direktiv 92/12 og artikel 32, stk. 1, i direktiv 2008/118, for-tolkes således, at det omfatter eller kan omfatte indkøb af punktafgiftspligtigevarer under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende? Såfremtspørgsmålet besvares benægtende, ønskes oplyst, om købene da skal henførestil artikel 7 i direktiv 92/12 henholdsvis artikel 33 i direktiv 2008/118?Fristen for regeringens afgivelse af skriftligt indlæg i sagen er den 17. oktober2012.

3. Regeringens retlige stillingtagen

Efter regeringens opfattelse bør der afgives indlæg i sagen, hvori der - i over-ensstemmelse med det Skatteministeriet har gjort gældende under sagen - ar-gumenteres for:-at da Metros svenske momsregistrerede kunder ikke handler som"privatpersoner", jf. artikel 8 i direktiv 92/12, følger det af Domstolenspraksis, jf. dommene i sag C-296/95, EMU Tabac, præmis 26, og sag C-5/05, Joustra, præmis 29 og 48, at kundernes indkøb nødvendigvis skalhenføres til direktivets artikel 7 med den konsekvens, at Metro, jf. artikel4 i forordning 3649/92, er forpligtet til at opbevare eksemplar 1 af det for-enklede ledsagedokument. Domstolen har således fortolket betingelsen"tilerhvervsmæssige formål"i artikel 7 i direktiv 92/12 særdeles bredt, jf.Joustra-dommen, præmis 29.at de svenske kunder under de i hovedsagen foreliggende omstæn-digheder ikke anskaffer spiritusvarerne til "eget brug", jf. den anden be-tingelse i artikel 8 i direktiv 92/12. Dette støttes af oplysningerne i sagenom de indkøbte mængder spiritus, og af, at de svenske kunder bl.a. ermomsregistrerede kiosker, cafeer, restauranter og hoteller, og således er-hvervsdrivende, der sædvanligvis indkøber og videresælger alkohol somled i virksomheden.at Metro på den baggrund er forpligtet til at sikre sig at få udleveretog opbevare eksemplar 1 af forenklet ledsagedokument i henhold til arti-kel 4 i forordning 3649/92 ved erhvervsmæssig handel med momsregi-strerede erhvervsdrivende virksomheder fra andre EU-lande (i praksissvenske virksomheder) med beskattede punktafgiftspligtige spiritusvarer,før transporten påbegyndes.

For så vidt angår de fem spørgsmål, der er forelagt af Højesteret, gør Skatte-ministeriet gældende, at-Direktiv 92/12 og forordning 3649/92 skal fortolkes således, at når enerhvervsdrivende i en medlemsstat, der under omstændigheder som de ihovedsagen foreliggende sælger punktafgiftspligtige varer, som er over-gået til forbrug i en medlemsstat, og som overleveres til en køber, der erhjemmehørende i en anden medlemsstat, på sælgers forretningssted, udenat sælger bistår med transport eller med at arrangere transport, skal dennesituation anses for omfattet af artikel 7 i direktiv 92/12. Det er derfor ikkenødvendigt eller relevant, at sælgeren foretager en prøvelse af, om købetaf de punktafgiftspligtige varer sker med henblik på at indføre varerne tilen anden medlemsstat, eller af, om en sådan indførelse sker med henblikpå privat eller erhvervsmæssig anvendelse, da anvendelsen af direktivetsartikel 7 netop forudsætter, at de punktafgiftspligtige varer oplægges tilerhvervsmæssige formål i en anden medlemsstat. Af samme årsag er detheller ikke relevant for sælgeren at anvende formodningsregler om købershensigt med de købte varer (spørgsmål 1 og 2), ogDirektiv 92/12 og forordning 3649/92 skal fortolkes således, at ensælger som nævnt i spørgsmål 1, under omstændigheder som de i hoved-sagen foreliggende, er forpligtet til at sikre sig, at køber har udstedt det iforordning 3649/92 omhandlede ledsagedokument med henblik på at op-bevare eksemplar 1 af dette dokument. Ikrafttrædelsen af direktiv2008/118 og ophævelsen af direktiv 92/12 medfører i relation til besvarel-sen af spørgsmål 1-3 ingen ændring af retstilstanden i forhold til, hvad derfulgte af direktiv 92/12. Udtrykket "varer som privatpersoner anskaffer tileget brug", jf. artikel 8, stk. 1, i direktiv 92/12 og artikel 32, stk. 1, i direk-tiv 2008/118, skal fortolkes således, at det ikke omfatter indkøb af punkt-afgiftspligtige varer under omstændigheder som de i hovedsagen forelig-gende. Købene skal derimod henføres til artikel 7 i direktiv 92/12 hen-holdsvis artikel 33 i direktiv 2008/118 (spørgsmål 3-5).

EU-Domstolens besvarelse af de forelagte spørgsmål kan få betydning for, omØstre Landsrets konkrete afgørelse kan opretholdes. Endvidere kan afgørelsenfå mere generel betydning i relation til medlemsstaternes mulighed for at sikresig mod unddragelse af punktafgiftspligt. Ydermere har sagen betydning foropfyldelsen af Danmarks loyalitetspligt overfor Sverige.Regeringen afgiver derfor indlæg i sagen, hvori der i overensstemmelse meddet, som Skatteministeriet har gjort gældende under højesteretssagen, argu-menteres for, at Metros svenske momsregistrerede kunder ikke handler som"privatpersoner" og, at de svenske kunder under de i hovedsagen foreliggende