EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 302: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/4-13

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-85/11Titel og kortsagsresuméEuropa-Kommissionen mod IrlandSagsøgerens påstande: Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser ihenhold til artikel 9 og 11 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 omdet fælles merværdiafgiftssystem ( 1 ), idet denne medlemsstat tillader ikke-afgiftspligtige personer at være medlemmer af en momsgruppe (én enkeltmomspligtig person). Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger.Metro Cash &Carry mod SkatteministerietSpørgsmål 1: Skal direktiv 92/12 og forordning 3649/92 fortolkes således, at enerhvervsdrivende i en medlemsstat, der under omstændigheder som de ihovedsagen foreliggende sælger punktafgiftspligtige varer, som er overgået tilforbrug i medlemsstaten, og som overleveres til en køber, der er hjemmehørende ien anden medlemsstat, på sælgers forretningssted, uden at sælger bistår medtransport eller med at arrangere transport, skal foretage (i) en prøvelse af, om købetaf de punktafgiftspligtige varer sker med henblik på at indføre varerne til denneanden medlemsstat og (ii) en prøvelse af, om en sådan indførelse sker med henblikpå privat eller erhvervsmæssig anvendelse?Spørgsmål 2: Såfremt spørgsmål l besvares bekræftende ønskes oplyst, om denerhvervsdrivende ved salg af punktafgiftspligtige varer under omstændigheder somde i hovedsagen foreliggende ved prøvelsen skal anvende formodningsregler omkøbers hensigt med de købte varer.Spørgsmål 3: Såfremt spørgsmål l besvares bekræftende ønskes yderligere oplyst,om direktiv 92/12 og forordning 3649/92 skal fortolkes således, at en sælger somnævnt i spørgsmål l under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende skalnægte at imødekomme en købers ønske om køb afpunktafgiftspligtige varer, hviskøberen ikke tilbyder at aflevere eksemplar l af det i artikel 4 i forordningen nævnteforenklede ledsagedokument, såfremt formålet med købet er at anvende denpunktafgiftspligtige vare erhvervsmæssigt i køberens hjemland? Spørgsmålet ønskes1ProcesskridtDomDato09.04.13

tillige besvaret for det tilfælde, at der skal anvendes formodningsregler som anført ispørgsmål 2.Spørgsmål 4: Medfører ikrafttrædelsen af direktiv 2008/118 og ophævelsen afdirektiv 92/12 en ændring af retstilstanden i forhold til, hvad der fulgte af direktiv92/12 i relation til besvarelsen af spørgsmål 1-3?Spørgsmål 5: Skal udtrykket "varer, som privatpersoner anskaffer til eget brug", jf.henholdsvis artikel 8 i direktiv 92/12 og artikel 32, stk. l, i direktiv 2008/118,fortolkes således, at det omfatter eller kan omfatte indkøb af punktafgiftspligtigevarer under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende? Såfremtspørgsmålet besvares benægtende, ønskes oplyst, om købene da skal henføres tilartikel 7 i direktiv 92/12 henholdsvis artikel 33 i direktiv 2008/118?C-443/11Jeltese.a.Sagen vedrører: Fortolkning af den afsagte Miethe-dom sammenholdt medforordning nr. 1408/71 samt art. 65 og art. 87, stk. 8 i forordning nr. 883/2004?Fortolkning af art. 45 TEUF og art. 7, stk. 2 i forordning nr. 1612/68 samt art. 17 iEU's charter om grundlæggende rettigheder samt retssikkerhedsprincippet?KoushkakiSagen vedrører 1) Er det en betingelse for, at retten kan pålægge sagsøgte atmeddele sagsøger et Schengenvisum, at retten i henhold til visumkodeksens artikel21, stk. 1, finder det godtgjort, at sagsøger agter at forlade medlemsstaternesområde inden udløbet af det visum, der ansøges om, eller er det tilstrækkeligt, atretten efter en efterprøvelse i henhold til visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra b),ikke på grundlag af særlige omstændigheder nærer begrundet tvivl om sagsøgerenshensigt om at forlade medlemsstaternes område inden udløbet af det visum, deransøges om? 2) Foreligger der i henhold til visumkodeksen et lovbundet krav påmeddelelse af et Schengenvisum, når indrejsebetingelserne i navnligvisumkodeksens artikel 21, stk. 1, er opfyldt, og der ikke er grundlag for at nægtevisum i henhold til visumkodeksens artikel 32, stk. 1? 3) Er visumkodeksen tilhinder for en national lovgivning, i henhold til hvilken en udlænding ioverensstemmelse med forordning (EF) nr. 810/2009 kan meddeles et visum tiltransit gennem eller forventet ophold på Schengenstaternes område i op til tremåneder inden for en seks måneders periode fra sin første indrejse(Schengenvisum)?DemirkanSagen vedrører: hvorvidt også den passive frie udveksling af tjenesteydelser eromfattet af begrebet den frie udveksling af tjenesteydelser som omhandlet i artikel41, stk. 1, i tillægsprotokollen til aftalen om oprettelse af en associering mellem DetEuropæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet af 23. november 1970. Såfremtførste spørgsmål bevares bekræftende, om den associeringsretlige beskyttelse af denpassive frie udveksling af tjenesteydelser også omfatter tyrkiske statsborgere, derikke vil indrejse til Forbundsrepublikken Tysklands område og opholde sig dér i optil tre måneder for at modtage en konkret tjenesteydelse, men derimod for atbesøge slægtninge, og som påberåber sig blot selve muligheden for at modtagetjenesteydelser på forbundsrepublikkens område.Edwards m.fl.Sagen vedrører: Fortolkning af artikel 9, stk. 4, i Aarhuskonventionen, der ergennemført ved artikel 10a, i Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering af visseoffentlige og private projekters indvirkning på miljøet og artikel 15a i RådetsDirektiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening?Ring m.fl.Sagen vedrører: Fortolkningen af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn tilbeskæftigelse og erhverv?Dom11.04.13

BergerSagen vedrører: Er artikel 10 i nævnte forordning til hinder for en nationallovgivning, hvorefter information af offentligheden kan foretages ved angivelse affødevare- eller foderbetegnelsen og den fødevare- eller fodervirksomhed, i hvisnavn eller firmanavn fødevaren eller foderet blev fremstillet, behandlet eller bragt iomsætning, når en særligt afskyvækkende fødevare, som ikke er sundhedsskadelig,men som er uegnet til konsum, i ikke ubetydeligt omfang bringes eller er blevetbragt i omsætning, eller når en sådan fødevare på grund af sin særlige art kun erblevet bragt i omsætning i ringe omfang, men over en længere periode? Skalspørgsmål II.1 besvares anderledes, såfremt sagens faktiske omstændigheder fandtsted før den 1. januar 2007, hvor national ret dog allerede under hensyn tilovennævnte forordning var blevet tilpasset?Laboratoires CTRS mod KommissionenPåstande: Kommissionens beslutning af 25. maj 2012, hvorefter der blev givetafslag på en ansøgning om markedsføringstilladelse for »Orphacol — cholsyre«,annulleres.Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Titel og kortsagsresuméSunicoe.a.Sagen vedrører: Skal artikel 1 i Rådets forordning 44/2001 af22. december 2000om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser pådet civil- og handelsretlige område fortolkes således, at den inden for sitanvendelsesområde omfatter en sag, hvor myndighederne i en medlemsstatfremsætter et erstatningskrav over for virksomheder og fysiske personer, der harhjemsted i en anden medlemsstat, baseret på et anbringende om - i henhold til denførste medlemsstats nationale ret - ansvarspådragende sammensværgelse om atbegå bedrageri ved deltagelse i unddragelse af moms, der skal betales til den førstemedlemsstat?Della RoccaSagen vedrører: 1) Under hensyn til bl.a. henvisningen i præmis 36 i Domstolenskendelse af 15. september 2010 (sag C-386/09, Briot), ønskes oplyst, om direktiv1999/70/EF, navnlig § 2 [i bilaget], også omfatter et tidsbegrænsetansættelsesforhold mellem en vikaransat og et vikarbureau eller mellem envikaransat og en brugervirksomhed, og dermed om direktiv 1999/70/EF regulererdisse forhold.2) Det ønskes oplyst, om en bestemmelse, der giver adgang til atfastsætte en tidsfrist i en ansættelseskontrakt med et vikarbureau og til at fornykontrakten af tekniske, organisations- eller produktionsmæssige hensyn, som ikkevedrører bureauet og det specifikke tidsbegrænsede ansættelsesforhold, men somsker på grundlag af generelle krav til den vikaransatte uden tilknytning til detspecifikke ansættelsesforhold[,] såfremt ingen andre begrænsninger foreligger,opfylder kravene i § 5, stk. 1, litra a), i [bilaget til] direktiv 1999/70/EF, eller kanudgøre en omgåelse af direktivet. Endvidere ønskes oplyst, om de objektive hensynnævnt i § 5, stk. 1, litra a), i [bilaget til] direktiv 1999/70/EF skal præciseres i etdokument og omhandle det specifikke tidsbegrænsede ansættelsesforhold ogfornyelsen heraf, således at en henvisning til de generelle objektive hensyn, sombegrundede indgåelse af vikarformidlingsaftalen, ikke kan anses for tilstrækkeligmed hensyn til opfyldelsen af § 5, litra a). 3) Er § 5 i [bilaget til] direktiv1999/70/EF til hinder for, at misbrugets konsekvenser påhviler tredjemand,hvilket i den foreliggende sag vil sige brugervirksomheden?Sapir m.fl.Sagen vedrører: Fortolkningen af Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.

december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser på det civil- og handelsretlige område: 1. Er tilbagesøgningen af enuretmæssig udbetaling en civilretlig sag i henhold til artikel 1, stk. 1, i forordning(EF) nr. 44/2001, når en delstat af en myndighed er blevet pålagt at udbetale en delaf provenuet fra en aftale om grundsalg som erstatning til en skadelidt, men i stedetved en fejltagelse overfører hele købssummen til denne? 2. Består den snævreforbindelse mellem flere krav, som kræves i henhold til artikel 6, nr. 1), iforordning (EF) nr. 44/2001, når de sagsøgte påberåber sig yderligere krav påskadesløsholdelse, hvorom der kun kan træffes samlet afgørelse? 3. Finder artikel 6,nr. 1), i forordning (EF) nr. 44/2001 også anvendelse på en sagsøgt, som ikke harbopæl på Den Europæiske Unions område? I bekræftende fald: Gælder dette også,såfremt anerkendelse af dommen ville kunne afslås i den stat, hvor sagsøgte harbopæl, på grund af manglende kompetence i henhold til en bilateral aftale meddomsstaten?C-5/12

BetriuMontullSagen vedrører: 1. Er Rådets direktiv 76/207/EØF og Rådets direktiv 96/34 tilhinder for en national lovgivning, nærmere bestemt artikel 48, stk. 4, i Estatuto delos Trabajadores (lov om arbejdstageres rettigheder), der i tilfælde af fødselanerkender retten til barselsorlov efter en periode på seks uger efter fødslen,forudsat der ikke foreligger en fare for moderens sundhed, som en selvstændig ret,der tilhører den mor, der er arbejdstager, men som kan overdrages til en far, der erarbejdstager, og som alene kan udnytte den nævnte orlov, når moderen til detpågældende barn selv er arbejdstager og vælger at lade faderen udnytte en bestemtdel af denne orlov? 2. Er princippet om ligebehandling, der forbyder enhverforskelsbehandling på grundlag af køn, til hinder for en national lovgivning,nærmere bestemt artikel 48, stk. 4, i lov om arbejdstageres rettigheder, der i tilfældeaf fødsel anerkender retten til orlov med ret til at vende tilbage i samme stilling ogbarselsdagpenge, der udbetales af den sociale sikringsordning, som en ret, derhidrører fra moderen og ikke fra faderen endog efter perioden på seks uger efterfødslen og bortset fra tilfælde, hvor der er fare for moderens sundhed, således atden mandlige arbejdstagers orlov afhænger af, om moderen til barnet også erarbejdstager? 3. Er princippet om ligebehandling, der forbyder enhverforskelsbehandling, til hinder for en national lovgivning, nærmere bestemt artikel48, stk. 4, i lov om arbejdstageres rettigheder, når denne i forhold til en far, deradopterer et barn, og som er arbejdstager, anerkender en personlig adkomst tilretten til orlov med ret til at vende tilbage i samme stilling og barselsdagpenge, derudbetales af den sociale sikringsordning, men derimod ikke tilkender denne farretten til en sådan personlig, selvstændig og af moderen uafhængig orlov, menalene en fra moderen afledt ret, når faderen, der er arbejdstager, har et biologiskbarn?Europa-Kommissionen mod IrlandPåstande: Det fastslås, at Irland har tilsidesat sin forpligtelse i henhold til artikel 5,stk. 1, i direktiv 2008/1/EF ved ikke at meddele godkendelser i overensstemmelsemed direktivets artikel 6 og 8 eller efter omstændighederne revurdere og omnødvendigt ajourføre godkendelsesvilkårene med hensyn til 13 bestående svine- ogfjerkræproduktioner i Irland, og således ved at undlade at påse, at de beståendeanlæg senest den 30. oktober 2007 blev drevet i overensstemmelse med direktivetsartikel 3, 7, 9 10 og 13, artikel 14, litra a) og b) og artikel 15, stk. 2.Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger.SweetmanSagen vedrører: Hvilke retlige kriterier skal den kompetente myndighed anvendeved vurderingen af, om en plan eller et projekt, der er omfattet af habitatdirektivetsartikel 6, stk. 3, kan ”skade lokalitetens integritet”? Medførerforsigtighedsprincippet, at en sådan plan eller et projekt ikke kan tillades, hvis detforårsager et varigt og uopretteligt tab af hele den pågældende naturtype eller endel af den? Hvilket forhold er der eventuelt mellem artikel 6, stk. 4, og artikel 6,

Edwards m.fl.Sagen vedrører: Fortolkning af artikel 9, stk. 4, i Aarhuskonventionen, der ergennemført ved artikel 10a, i Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering af visseoffentlige og private projekters indvirkning på miljøet og artikel 15a i RådetsDirektiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening?Novartis PharmaSagen vedrører: Omfatter begrebet »udviklet« i indledningen til punkt 1 i bilaget tilEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning afhuman- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisklægemiddelagentur (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1) ligeledes processer, hvorunderdelmængder af et medikament, der er udviklet og færdigproduceret i henhold tilden nævnte fremgangsmåde, efter recept og bestilling fra en læge, omhældes til enanden beholder, når lægemidlets sammensætning ikke derved ændres, dvs. navnligfremstilling af brugsklare sprøjter, som er blevet påfyldt et medikament, der ergodkendt i henhold til forordningen?Artisjus Magyar SzerzóiJogvédoIrodaEgyesület mod KommissionenPåstand: Med sit søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om delvis annullation afKommissionens beslutning K(2008) 3435 endelig udg. af 16. juli 2008 (sagCOMP/C2/38.698 — CISAC), hvori det fastslås, at EØS-CISAC-medlemmerne(1) anvendte en samordnet praksis i strid med artikel 81 EF og artikel 53 EØS vedat koordinere de territoriale afgrænsninger af de gensidigerepræsentationsbemyndigelser, de hver især var tildelt, på en måde, som begrænseren licens til det nationale område for hvert forvaltningsselskab.Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af den anfægtede beslutningsartikel 3 og artikel 4, stk. 2 og 3, der vedrører tre særlige former for udnyttelse(internet, satellittransmission samt viderespredning pr. kabel), for så vidt som degør sagsøgeren ansvarlig for en tilsidesættelse af artikel 81 EF ved med andreCISAC-medlemmer at have koordineret klausulerne om territorial afgrænsning iaftaler om gensidig repræsentation på en måde, der begrænsede en licens til detnationale område for hvert forvaltningsselskab.Sagsøgeren har bestridt den anfægtede beslutning af fire grunde, nemliginkompetence, tilsidesættelse af en væsentlig formforskrift, tilsidesættelse af EF-traktaten samt Kommissionens magtfordrejning.SOZA mod KommissionenPåstand: Med dette søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand omdelvis annullation af Kommissionens beslutning af 16. juli 2008 om en procedure ihenhold dl artikel 81 EF og artikel 53 EØS (sag COMPC2/38.698 - CISAC),særligt beslutningens artikel 3, hvori det fastslås, at E0S-CISAC-medlemmerneanvendte en samordnet praksis i strid med artikel 81 EF og artikel 53 E0Sved at koordinere de territoriale afgrænsninger af de gensidigerepræsentationsbemyndigelser, de hver især var tildelt, p. en mide, som begramseren licens til det nationale onirtide for hvert forvaltningsselskab. Sagsøgeren gør tilstøtte for sit søgsm1 folgende ge1dende: (i) Medtagelsen af territorialeafgrænsninger i dets aftaler om gensidig repræsentation er ikke en følge af ensamordnetpraksis. ii Subsidiært gores det gældende, at sâfremt der foreligger ensamordnet praksis vedrørende territoriale afgrænsninger, udgor denne ikke enbegramsning af konkurrencen i henhold til artikel 81 EF.Sacem mod KommissionenI denne sag har sagsøgeren nedlagt påstand cm delvis annullation af

KODA mod KommissionenSagsøgeren har i nærværende sag nedlagt påstand om annullation afKommissionens beslutning K(2008) 3435 end. af 16. juli 2008 i sagCOMP/C2/38.698 - CISAC, hvorved Kommissionen lagde lit grund, atsagsøgeren havde overtrådt artikel 81 EF EØS-aftalens artikel 53 ved gensidigerepræsentationsaftaler eller i praksis at have indføjet medlemsbegrænsninger(artikel 1) og ekslusivitetsklausuler (artikel 2) ved at have samordnet de territorialeafgrænsninger på en made, der begrænser en licens til hvert forvaltningsselskabsnationale ornråde ved licenseringen af rettigheder til offentlig fremførsel afmusikværker via internet, satellit og kabel (artikel 3).STEF mod KommissionenPåstand: Artikel 3 i Kommissionens beslutning om en procedure i henhold tilartikel 81 og artikel 53 EØS (sag COMP/C2/ 38.698- CISAC) annulleres.Med sit søgsmål har sagsøgeren i henhold til artikel 230 EFnedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 3435endelig udg. af 16. juli 2008 (sag COMP/C2/ 36.698 - CISAC) am en procedure ihenhold til artikel 81 EF og artikel 53 EØS. Nærmere bestemt bar sagsøgerenbestridt Kommissionens konklusioner i den anfægtede beslutnings artikel 3, hvoridet fasts1s, at de territoriale afgrænsninger af de gensidige reprasentations-bemyndige1ser, som et forvaltningsselskab gav et andet, udgør samordnet praksis istt-id med artikel 81 EF og artikel 53 EØS.AKM mod KommissionenSagsøgeren har i nærværende sag nedlagt påstand om annullation atKommissionens beslutning K(2008) 3435 endelig udg. af 16. juli 2008 i sagCOMP/C2/38.698 - CISAG, hvori Kommissionen fastslog, at en samordnetpraksis I forbindelse med den gensidige tildeling at musikalske ophavsrettighederimellem forvaltningsselskaber, som tilhører International Confederation ofSocieties of Authors and Composers(forvaltningsselskabernes intemationaleparaplyorganisation -"CISAC), er uforenelig med artikel 81 EF og E0S-aftalensartikel 53.TONO mod KommissionenPåstand: Med sit søgsmål bar sagsøgeren nedlagt påstand am delvis annullation afKommissionens beslutning K(2008) 3435 endelig udg. af 16. juli 2008 om enprocedure i henhold dl artikel 81 EF og artikel 53 EØS (sag COMP/C2/38.698 -CISAC), navnlig beslutningens artikel 3, hvori det fastslås, at E0S-CISACmedlemmerne anvendte en samordnet praksis i sti-id med artikel 81 EF ogartikel 53 EØS >>ved at samordnet de territoriale afgrænsninger af de gensidigerepræsentations-bemyndigelser, de bver især vat tildelt, pi en made, som begrænseren licens dl hvert forvaltningsselskabs nationale område. Subsidiært annulleresartikel 3 i den anfægtede beslutning for s. vidt angår kabelretransmission.Stim mod KommissionenPåstand: Artikel 3 og artikel 4, stk. 2, samt artikel 4, stk.3, for si vidt som denhenviser til artikel 3 1 Kommissionens beslutning af 16. juli 2008 om en procedurei henhold dl artikel 81 EF og artikel 53 E0S i sag COMP/C2/38.698 - CISAC,

A. Schlecker, der driver handel under navnet »Firma AntonSchlecker« mod BoedekerSagen vedrører: 1. Skal Romkonventionens artikel 6, stk. 2, fortolkes således, atsåfremt en arbejdstager til opfyldelse af aftalen ikke blot sædvanligvis, men ogsålangvarigt og uden afbrydelse udfører sit arbejde i et og samme land, er det underalle omstændigheder retten i dette land, der skal finde anvendelse, også selv om alleøvrige omstændigheder peger på, at arbejdsaftalen har snæver tilknytning til etandet land? 2. Må det for en bekræftende besvarelse af spørgsmål 1 kræves, atarbejdsgiver og arbejdstager ved arbejdsaftalens indgåelse, eller i det mindste vedarbejdets påbegyndelse, tilsigtede eller var sig bevidst, at arbejdet skulle udføreslangvarigt og udenafbrydelse i et og samme land?Staat der Nederlanden mod Essent m.fl.Sagen vedrører: Skal artikel 345 TEUF (om ejendomsretlige ordninger imedlemsstaterne) fortolkes således, at udtrykket »de ejendomsretlige ordninger imedlemsstaterne« også omfatter det i denne sag omhandlede absolutteprivatiseringsforbud, således som det fremgår af bekendtgørelsen om andele isystemoperatører sammenholdt med artikel 93 i elektricitetsloven af 1998 oggaslovens artikel 85, og hvorefter andele i en systemoperatør udelukkende måoverdrages til offentlige parter? Har en bekræftende besvarelse af spørgsmål I tilfølge, at reglerne om de frie kapitalbevægelser ikke finder anvendelse påkoncernforbuddet og forbuddet mod biaktiviteter, eller i det mindste, atkoncernforbuddet og forbuddet mod biaktiviteter ikke skal efterprøves i forhold tilreglerne om de frie kapitalbevægelser? Udgør de også til grund for Won liggende[org. s. 42] målsætninger om ved forebyggelse af krydssubsidiering i vid forstand(herunder også strategisk udveksling af oplysninger) at skabe gennemsigtighed påenergimarkedet og forhindre konkurrencefordrejning udelukkende økonomiskehensyn, eller kan de også anses for ikke-økonomiske hensyn i den forstand, at desom tvingende almene hensyn efter omstændighederne kan begrunde en restriktionfor de fri kapitalbevægelser?Anton Las mod PSA Antwerp NVSagen vedrører: Strider dekretet af 19. juli 1973 fra Det Flamske Fællesskab modEF-traktatens artikel 39 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU, i detomfang det pålægger en virksomhed, der er beliggende i det flamske sprogområde,en pligt til ved ansættelse af en arbejdstager i en stilling med international karakterat affatte alle dokumenter, der vedrører arbejdsforholdet, på nederlandsk, hvistiltrædelse medfører ugyldighed?Turbo CompressorManufacturer mod RådetPåstande: Rådets afgørelse 2011/299/FUSP af 23. maj 2011 om ændring afafgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres,for så vidt som den vedrører sagsøgeren. Der anordnes en foranstaltning medhenblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til artikel 64 i Rettens procesreglement,hvorved sagsøgte pålægges at fremlægge samtlige dokumenter vedrørende denanfægtede afgørelse, for så vidt som de vedrører sagsøgeren. Rådet for DenEuropæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.Puid

Colloseum Holding AG mod Levi Strauss & Co.Sagen vedrører: Skal artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 40/94 fortolkes således,at 1. et varemærke, der er en del af et sammensat varemærke, og som kun haropnået fornødent særpræg som følge af den brug, der er gjort af det sammensattevaremærke, kan bruges med retsbevarende virkning, når det kun er detsammensatte mærke, der anvendes 2. et varemærke bruges med retsbevarendevirkning, såfremt det kun anvendes sammen med et andet varemærke,offentligheden i de to varemærker ser selvstændige kendetegn, og begge mærkerendvidere er registreret sammen som varemærke?L mod MOverskrider en medlemsstat grænserne for sin skønsmargen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers ogprogrammers indvirkning på miljøet, art. 3, stk. 4 og 5, når den for så vidt angår enkommunes bebyggelsesplaner, der fastlægger anvendelsen af små områder på lokaltplan og rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, men ikke falder indunder direktiv 2001/42/EF’s art. 3, stk. 2, ved at opstille en særlig type afbebyggelsesplaner, der er kendetegnet ved en arealrelateret grænseværdi og enkvalitativ betingelse, under hensyntagen til de relevante kriteriet i direktivets bilagII bestemmer, at der ved udarbejdelsen af en sådan bebyggelsesplan ses bort fra deprocedureregler om miljøvurdering, der ellers gælder for bebyggelsesplaner, og påden anden side fastsætter, at en overtrædelse af disse procedureregler, der beror på,at kommunen ikke har vurderet den kvalitative betingelse korrekt, er udenbetydning for gyldigheden af en bebyggelsesplan af denne særlige type?Mariana Irimie Mod StatulromânprinMinisterulFinanţelorşiEconomiei m.fl.Sagen vedrører: Skal principperne om effektivitet, ækvivalens og proportionalitet –som gælder for de retsmidler, som en privatperson, der har lidt et tab som følge afanvendelsen af en bestemmelse, der er i strid med fællesskabsretten, har adgang tilmed henblik på udbedring af tilsidesættelser af fællesskabsretten – og som følger afretspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol i forening med artikel 6 itraktaten om Den Europæiske Union og artikel 17 i Den Europæiske Unionscharter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at de er til hinder fornationale retsforskrifter, der begrænser størrelsen af det beløb, som kan krævestilbagebetalt af den privatperson, hvis rettigheder er blevet tilsidesat?Martin Y Paz Diffusion Mod David Depuydt og Fabriek vanMaroquinerieGauquie SASagen vedrører: Skal artikel 5, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, i Rådets første direktiv89/104/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning omvaremærker fortolkes således, at den eneret, som det registrerede varemærke giverindehaveren, ikke længere af indehaveren kan påberåbes fuldstændigt over for entredjemand for samtlige de varer, der var omfattet heraf på tidspunktet forregistreringen: - såfremt indehaveren i en længere periode i fællesskab med dennetredjemand har brugt varemærket i en form for sameje vedrørende en del af deomfattede varer? - såfremt indehaveren i forbindelse med aftalen om at brugevaremærket i fællesskab med denne tredjemand uigenkaldeligt har accepteret, attredjemanden kan bruge varemærket for disse varer? Skal de nævnte bestemmelserfortolkes således, at anvendelsen af en national bestemmelse, hvorefterindehaveren af en rettighed ikke må udøve denne rettighed på en måde, der er

ansvarspådragende eller udgør misbrug, kan føre til et fuldstændigt forbud modudøvelsen af denne eneret i forhold til en del af de omfattede varer, eller således atanvendelsen af bestemmelsen alene kan indebære, at den ansvarspådragendeudøvelse af eneretten eller misbruget heraf sanktioneres på anden måde? Skalartikel 5, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, i Rådets første direktiv 89/104/EØF omindbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker fortolkessåledes, at den nationale ret i de situationer, hvor indehaveren af et registreretvaremærke bringer sin forpligtelse over for tredjemand til ikke at gøre brug af dettevaremærke for visse varer til ophør med henblik på selv at genoptage brugen afvaremærket, ikke desto mindre fuldstændigt kan forbyde genoptagelsen af brugenaf dette varemærke med denbegrundelse, at genoptagelsen vil udgøre illoyal konkurrenceadfærd, fordiindehaveren vil drage fordel af den af tredjemand foretagne markedsføringvedrørende varemærket, og der vil bestå en mulig risiko for forveksling ikundekredsens bevidsthed, eller skal bestemmelserne fortolkes således, at dennationale ret skal vedtage en anden sanktion, der ikke fuldstændigt forhindrer, atindehaveren kan genoptage brugen af varemærket? Skal de nævnte bestemmelserfortolkes således, at det er berettiget fuldstændigt at forbyde indehaveren at brugevaremærket, såfremt tredjemand i en længere årrække har foretaget investeringermed henblik på at styrke offentlighedens kendskab til de varer, for hvilke han haropnået indehaverens samtykke til at bruge varemærket?