EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 313: Notat vedr. status for EU-Domstolens sag C-363/11, Berger mod Freistaat Bayern (Bergersagen)

Folketingets Europaudvalg blev den 12. marts 2012 orienteret om afgivelse af danskindlæg i EU-Domstolens sag C-636/11, Berger, seudvalgsbilagnr. 342. Sagen anses forvæsentlig, da den vedrører den høje grad af åbenhed, som er et centralt element i dendanske fødevare- og foderkontrol. Generaladvokaten har ikke afgivet udtalelse/fremlagtforslag til afgørelse i sagen. Der afsiges endelig dom i sagen den 11. april 2013.Ved kendelse af 5. december 2011 har Landgericht München forelagt to præjudiciellespørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af artikel 10 i Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og kravi fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritetog om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (fødevareforordningen).Hovedspørgsmålet i sagen er, om artikel 10 i fødevareforordningen skal fortolkessåledes, at den begrænser myndighedernes adgang til at offentliggøre advarsler til kun atomfatte sundhedsskadelige fødevarer, og ikke giver mulighed for nationalt at fastsætteregler om offentliggørelse i andre situationer, hvor der alene er tale om fødevarer, som –uden at være sundhedsfarlige – af anden grund er uegnet til konsum. Hvishovedspørgsmålet besvares bekræftende, har Landgericht München endvidere anmodetom besvarelse af, om det det har betydning for fortolkningen, at sagen foregik før 1.januar 2007, som i henhold til artikel 4, stk. 3, i fødevareforordningen er fristen fortilpasning af national lovgivning til bl.a. artikel 10 i samme forordning.Slotsholmsgade 121216 København KTlf. 33 92 33 01Fax: 33 14 50 42CVR-nr.: 22 50 69 19EAN 579 8000 876 910www.fvm.dkMail: [email protected]

I januar 2006 foretog de bayerske fødevaremyndigheder kontrol med 3 forretningsstedertilhørende den tyske fødevarevirksomhed Berger Wild GmbH, og udtog i denforbindelse prøver af flere af virksomhedens vildtkødvarer. Ved kontrollen blev derkonstateret uhygiejniske forhold, og undersøgelsen af de udtagne prøver viste, at flere afprodukterne var uegnede til menneskeføde på grund af fordærv. De pågældendeprodukter ugjorde dog ingen sundhedsfare.Den 23. januar 2006, kl. 16.43 informerede Bayerische Staatsministerium für Umwelt,Gesundheit und Verbraucherschutz ved fax virksomheden Berger Wild GmbH omundersøgelsesresultaterne og meddelte, at man ville informere offentligheden om de 8produkter, som undersøgelsen havde vist at være uegnede til menneskeføde. Ministerietville dog undlade dette, hvis virksomheden selv gjorde dette hurtigt og effektivt.Virksomheden fik frist til den 24. januar 2006 kl. 9 til at komme bemærkninger.Virksomheden protesterede mod ministeriets planlagte pressemeddelelse og tilbød istedet selv at udsende en advarsel, hvori virksomheden bad sine kunder om at bytte femangivne varer. Af advarslen ville alene fremgå, at der i varerne kunne væreorganoleptiske afvigelser, men at der ikke bestod sundhedsfare. De bayerskefødevaremyndigheder afviste dette som utilstrækkeligt, og udsendte samme dag enpressemeddelelse, hvori seks produkter fra virksomheden Berger Wild GmbH blivertilbagekaldt på grund af fordærv. Desuden oplyses i pressemeddelelsen, at der vedkontrol i tre af virksomhedens forretningssteder var konstateret uhygiejniske forhold.De følgende dage udsendte de bayerske fødevaremyndigheder yderligerepressemeddelelser i sagen, hvoraf bl.a. fremgik, at der i en gros- og detailhandlen varudtaget prøver af 50 dybfrostvarer fra virksomheden, og at undersøgelser havde vist, at12 af disse varer var uegnede til menneskeføde.Sagsøgeren (Karl Berger) anlagde efterfølgende sag mod Freistaat Bayern med påstandom erstatning på grund af de massive skader, som pressemeddelelserne påførtevirksomheden Berger Wild GmbH. Til støtte for erstatningspåstanden har sagsøgeranført en række anbringender, herunder at pressemeddelelserne fra de bayerskefødevaremyndigheder var i strid med artikel 10 i fødevareforordningen, da dennebestemmelse, i sagsøgers optik, kun tillader myndigheder at informere offentligheden,når der foreligger sundhedsfare.Sagsøgte (Freistaat Bayern) har afvist dette anbringende med henvisning til: ”At artikel10 i forordning nr. 178/2002 også begrunder en offentlig advarsel, når der ikke består enkonkret sundhedsfare.”.Retten (Landgericht München) har i sin foreløbige vurdering afvist sagsøgers øvrigeanbringender og har i den forbindelse vurderet, at der ikke var tale om offentliggørelseaf fortrolige oplysninger, og at myndigheden var berettiget til at afvise den afvirksomheden foreslåede vareadvarsel som utilstrækkelig. Landgericht München harderfor vurderet, at det afgørende spørgsmål er, om pressemeddelelserne var i strid medartikel 10 i fødevareforordningen.

I Danmark er offentliggørelse af kontrolresultater et væsentligt virkemiddel inden forbåde fødevare- og foderområdet. Som eksempler kan nævnes smiley-ordningen(herunder også offentliggørelse ved pressemeddelelse, på Fødevarestyrelsenshjemmeside) og den rutinemæssige offentliggørelse af analyseresultater påfoderområdet. Efter dansk opfattelse, anses offentliggørelse af kontrolresultater for atvære i overensstemmelse med gældende EU-regler. Fødevareforordningens art. 10pålægger således efter dansk tolkning udelukkende medlemsstaterne en pligt til atoffentliggøre alle for forbrugerne relevante oplysninger omsundhedsskadeligefødevarer og foder. Bestemmelsen tolkes i Danmark som minimum for, hvornåroffentliggørelse skal ske, men bestemmelsen lægger ikke begrænsninger i forhold tilvideregående offentliggørelse af resultater af kontrollen, hvor der ikke nødvendigvis ertale om sundhedsskadelige fødevarer og foder.Offentliggørelse af kontrolresultater generelt er reguleret i art. 7, stk. 1, ikontrolforordningen (RFO 882/2004), som pålægger myndighederne ”en høj grad afåbenhed” om de relevante oplysninger, som myndigheden er i besiddelse af.Oplysninger omfattet af art. 10 i fødevareforordningen nævnes som et element, hvoroffentliggørelse er obligatorisk. Det er efter dansk opfattelse af afgørende betydning, atoffentliggørelse af kontrolresultater sker i overensstemmelse med de principper, der erbærende for det samlede EU-kompleks af regulering på området – det vil navnlig sigefødevareforordningen og kontrolforordningen.Hvis EU-domstolen finder, at artikel 10 i fødevareforordningen regulerermedlemsstaternes adgang til at informere om kontrolresultater, vil det indebære, atDanmark i væsentlig grad vil skulle indskrænke de eksisterendeoffentliggørelsesordninger. Dermed vil det generelt høje danske niveau forforbrugerinformation fra myndighederne om mere konkrete (men ikkesundhedsskadelige) problemer på fødevare- og foderområdet blive svækket.Regeringen har derfor afgivet et indlæg i sagen, hvori der argumenteres for:at artikel 10 i fødevareforordningen har karakter af en minimumsbestemmelse,som fastlægger de tilfælde (risiko for menneskers eller dyrs sundhed), hvormedlemsstaterne har pligt til at offentliggøre forbrugerrelevante oplysninger,at artikel 10 ikke regulerer medlemslandenes muligheder for at informereoffentligheden i situationer, hvor der eksempelvis alene er tale om varer, som pågrund af fordærv er uegnet til konsum ogat en høj grad af åbenhed er afgørende for forbrugernes tillid til fødevarer og tilfødevarekontrollen, således som det også følger af art. 7, stk. 1, ikontrolforordningen (RFO 882/2004), som pålægger myndighederne ”en højgrad af åbenhed” om de relevante oplysninger, som myndigheden er i besiddelseaf.

Til

Folketingets Europaudvalg

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Som anført ovenfor afsiges der dom i sagen den 11. april 2013, hvilket der hermed

orienteres om.