PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 355
Offentligt

UDKAST

DANMARKS

NATIONALE REFORMPROGRAM 2013

Det nationale

reformprogram

Danmark

2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Nyt kapitel

Indledning

Danmark har siden 2008 været ramt af den internationale økonomiske krise. Der er gjort me-

get for at holde hånden under økonomien, men dansk økonomi står fortsat med tre centrale

udfordringer; Der er behov for at styrke konkurrenceevnen og produktivitetsvæksten. Der er

behov for at øge uddannelsesniveauet og den samlede arbejdsindsats. Og der er behov for

en fortsat modernisering af den offentlige sektor.

Regeringen har en ambitiøs reform- og moderniseringsdagsorden. I det seneste år er der

gennemført en række reformer, der sigter mod at håndtere disse udfordringer – og som sam-

tidig sikrer balance mellem offentlige indtægter og udgifter.

I forbindelse med det europæiske semester fremsender medlemslandene deres årlige natio-

nale stabilitets- eller konvergensprogrammer med landenes planer for finanspolitikken og de

årlige nationale reformprogrammer med landenes planer for strukturreformer.

Danmarks nationale reformprogram redegør for de tiltag, som Danmark har taget og vil tage

for at efterleve de landespecifikke anbefalinger som opfølgning på det nationale reformpro-

gram og konvergensprogrammet for 2012. Programmet beskriver også den danske udmønt-

ning af EU’s vækststrategi (Europa 2020) og konkurrenceevnepagten. I reformprogrammet

præsenteres desuden den overordnede ramme for dansk økonomi, som er baseret på kon-

vergensprogrammet for 2013.

Strukturen i det nationale reformprogram er bygget op som følger:



Kapitel 2 omhandler den overordnede økonomiske ramme for dansk økonomi, her-

under den samfundsøkonomiske udvikling og finanspolitikken.

Kapitel 3 fokuserer på de tiltag, som Danmark har taget og vil tage for at efterleve

EU’s landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2012.

Kapitel 4 beskriver de tiltag, som Danmark har taget og vil tage for at bidrage til op-

fyldelsen af Europa 2020-strategiens fem overordnede mål.

Kapitel 5 indeholder Danmarks indmeldinger under konkurrenceevnepagten.

Kapitel 6 beskriver inddragelsen af relevante ministerier og interesseorganisationer.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Nyt kapitel

Den økonomiske ramme

Afventer færdiggørelse af Konvergensprogrammet 2013

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Nyt kapitel

De landespecifikke

anbefalinger

Danmark modtog i juli 2012, som led i det europæiske semester, Rådets udtalelse om Dan-

marks økonomiske politik på baggrund af konvergensprogrammet og det nationale reform-

program 2012. Danmark modtog i alt fem anbefalinger,

jf. boks 3.1.

Boks 3.1

De landespecifikke henstillinger for Danmark

Rådet henstiller, at Danmark i perioden 2012-13 træffer foranstaltninger med henblik på at:

Gennemføre budgetstrategien som planlagt for at sikre korrektion af det uforholdsmæssigt store un-

derskud senest i 2013 og nå den gennemsnitlige årlige strukturelle tilpasningsindsats, der er angivet

i Rådets henstilling under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Derefter

sikre en passende strukturel tilpasningsindsats med henblik på at gøre tilstrækkeligt fremskridt i ret-

ning af det mellemfristede budgetmål, herunder nå benchmarket for udgifter.

Tage yderligere skridt til at øge det langsigtede udbud af arbejdskraft ved at gennemføre en reform

af førtidspensionsordningen og ved i højere grad at målrette ordninger for beskæftigelse med offent-

ligt tilskud (fleksjobordningen) mod personer med nedsat arbejdsevne og forbedre beskæftigelses-

egnetheden for personer med indvandrerbaggrund.

Uden forsinkelse at gennemføre de bebudede foranstaltninger for at forbedre omkostningseffektivi-

teten i uddannelsessystemet, nedbringe frafaldsprocenterne, navnlig i den erhvervsfaglige uddan-

nelsessektor, og forøge antallet af praktikpladser.

Fortsætte indsatsen for at fjerne hindringer for konkurrence inden for især lokale tjenesteydelser,

detailsektoren og byggesektoren, herunder ved yderligere at åbne kommunernes og regionernes

indkøb af tjenesteydelser op for konkurrence og sikre, at sanktionerne for overtrædelse af konkur-

rencelovgivningen i tilstrækkelig grad har afskrækkende virkning.

Overveje yderligere forebyggende foranstaltninger med henblik på at styrke stabiliteten på bolig-

markedet og i det finansielle system på mellemlang sigt, herunder ved at tage hensyn til resultaterne

af Erhvervs- og Vækstministeriets igangværende undersøgelse af fordelingen af formue og gæld på

tværs af husholdningerne og ved at tage ejendomsværdibeskatningssystemet og det kommunale

ejendomsskattesystem op til revision.

Anbefalingerne er i stort omfang i overensstemmelse med målene for regeringens politik. Fra

dansk side er der allerede igangsat en del tiltag, og flere vil blive taget på de områder, anbe-

falingerne berører. Der er blandt andet gennemført og planlagt reformer med henblik på at

sikre holdbare offentlige finanser, øge arbejdsudbuddet, forbedre uddannelsessystemet, øge

konkurrencen samt styrke stabiliteten på boligmarkedet og i det finansielle system.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

3.1

Finanspolitisk konsolidering frem mod 2013 og

styrket udgiftsstyring

Afventer færdiggørelse af Konvergensprogrammet 2013

3.2

Øge langsigtet udbud af arbejdskraft

I Rådets udtalelse om Dannmarks nationale reformprogram for 2012 anbefales det, at Dan-

mark træffer foranstaltninger med henblik på at

”tage yderligere skridt til at øge det langsigte-

de udbud af arbejdskraft ved at gennemføre en reform af førtidspensionsordningen og ved i

højere grad at målrette ordninger for beskæftigelse med offentligt tilskud (fleksjobordningen)

mod personer med nedsat arbejdsevne og forbedre beskæftigelsesegnetheden for personer

med indvandrerbaggrund”.

Der er igennem de seneste år gennemført en række reformer, som øger arbejdsudbuddet

frem mod 2020. Det medvirker til at fastholde beskæftigelsen på et højt niveau i de kommen-

de år på trods af, at befolkningsudviklingen isoleret set reducerer arbejdsudbuddet. Befolk-

ningsprognosen indebærer, at antallet af unge og ældre vil stige i forhold til antallet af perso-

ner i de mest erhvervsaktive aldre i de næste årtier,

jf. figur 3.1.

Figur 3.1

Demografiske forsørgerkvoter frem mod 2050

Figur 3.2

Udviklingen i beskæftigelsen i pct. af befolk-

ningen frem mod 2050

Pct. af befolkningen

Pct. af de 18-64 årige

Ældreandel

Unge- og ældreandel (h.akse)

Med reformer

Uden reformer

Anm: Forløb uden reformer er ekskl. reformer siden 2010, men inkl. tidligere reformer herunder velfærds-

aftalen. Forløb med reformer er inkl. tilbagetrækningsaftale, genopretningsaftale, skatteaftale fra

2012, reform af førtidspension og fleksjob samt reformer af kontanthjælp og SU.

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Der er i de senere år gennemført reformer, der mærkbart styrker arbejdsudbuddet og be-

skæftigelsen,

jf. figur 3.2.

Frem mod 2020 skønnes den demografiske udvikling isoleret set at

reducere beskæftigelsen svarende til knap 24.000 personer inkl. bidrag fra arbejdstiden,

jf.

tabel 4.2.

Med tilbagetrækningsaftalen fra 2011 fremrykkes stigningerne i pensions- og efter-

lønsalderen fra velfærdsaftalen, og efterlønnen forkortes fra 5 til 3 år. Med tilbagetræknings-

reformen styrkes arbejdsudbuddet i 2020 med ca. 65.000 personer. Når der også indregnes

reform af førtidspension og fleksjob, skatteaftalen fra 2012 samt reformer af kontanthjælp og

SU, modgås det demografisk betingede fald i arbejdsstyrken, således at andelen af befolk-

ningen, der er i beskæftigelse, stiger en anelse frem mod 2020.

3.2.1. Gennemførte tiltag

Regeringens økonomiske politik og beskæftigelsesindsats sigter efter dels at understøtte be-

skæftigelsen og begrænse ledighed og langtidsledighed, dels at sikre et højt arbejdsudbud

og stærke virksomheder, som er forudsætningen for fortsat vækst og velstand på lang sigt.

Danmark har gennemført en række arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesreformer de seneste

mange år. Elementerne i den danske flexicurity-model har således løbende undergået juste-

ringer, der har bidraget til en i international sammenhæng høj beskæftigelsesfrekvens,

jf. fi-

gur 4.1,

og lav ledighed, og som bidrager til at fremme udviklingen af kvalifikationer og skabe

incitamenter til at arbejde. Boks 3.3 beskriver de reformer og tiltag, der er besluttet siden

NRP2012, og visse større initiativer med betydelig effekt på arbejdsudbuddet.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Boks 3.3

Vedtagne og aftalte initiativer til fremme af beskæftigelse og arbejdsudbud siden NRP2012



Førtidspensions- og fleksjobreform (juni 2012).

Målet med reformen er at fastholde flest muligt på

arbejdsmarkedet – helst i ustøttet beskæftigelse. Reformen skal sikre, at der fremover er større fokus

på den enkeltes ressourcer og på at udvikle dennes arbejdsevne. Der er derfor etableret rehabiliterings-

teams i alle kommuner, hvor der udarbejdes en parallel afklaring af den enkelte borgers beskæftigel-

sesmæssige, sociale og sundhedsmæssige ressourcer og udfordringer med fokus på uddannelse, job

og selvforsørgelse. Reformen medfører endvidere, at:



Fleksjobordningen målrettes og tilskuddet omlægges, så personer med en lille arbejdsevne kan

komme ind i en ordning.



Personer med en høj indkomst ikke får det højeste tilskud.



Adgangen til førtidspension begrænses, således at personer under 40 år som udgangspunkt visi-

teres til et ressourceforløb frem for førtidspension. Forløbet tages løbende op til revision med

henblik på at vurdere muligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.



Aftale om skattereform (juni 2012).

Skattereformen fra juni 2012 sikrer, at det bedre kan betale sig at

arbejde, og på lang sigt skønnes reformen at bidrage til en stigning i beskæftigelsen på ca. 16.000 per-

soner inkl. bidrag fra højere arbejdstid. Følgende reformelementer har særlig betydning for arbejdsud-

buddet:



Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget.



Indførelse af særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere.



Forhøjelse af topskattegrænsen.



Afdæmpet regulering af indkomstoverførsler i perioden 2016-23.



Kontanthjælpsreform (april 2013).

Regeringen er optaget af, at alle unge skal have en uddannelse,

samt at ledigheden blandt unge skal reduceres. Der er indgået aftale om en kontanthjælpsreform, der

har fokus på at få unge kontanthjælpsmodtagere i uddannelse eller job.



Unge uden en uddannelse og med forudsætningerne for at påbegynde og gennemføre en uddan-

nelse skal have et såkaldt uddannelsespålæg (krav om at begynde på en uddannelse).



Unge uden uddannelse skal have tilbud, der kan opkvalificere dem til en ordinær uddannelse.



Unge med uddannelse skal hjælpes i job.



Indsatsen over for læse- og skrivesvage unge bliver intensiveret og systematiseret.



SU-reform (april 2013).

Reformen indebærer en målretning af SU’en og har bl.a. til formål at få de unge

hurtigere igennem uddannelsessystemet og derved øge arbejdsudbuddet. Aftalens hovedelementer er:



Studerende, der påbegynder deres videregående uddannelse mere end 2 år efter deres adgangs-

givende eksamen, kan kun modtage SU svarende til den normerede studietid.



Studerende kan fremover kun være 6 måneder forsinket, før SU-udbetalingen stoppes mod 12

måneder i dag.



Universiteterne forpligtes til at reducere studietiden med 4,3 måneder frem mod 2020. Hvis univer-

siteterne ikke når målet, vil det udløse mindre bevillinger.



Kun SU til gymnasiale suppleringskurser på såkaldte turbokurser, så de unge kommer hurtigere i

gang med deres uddannelser.



Indførelse af loft, så unge højst kan få SU til 5 ungdomsuddannelser.



Grænsen for, hvor meget man må tjene ved siden af SU’en hæves med 1.500 kr. om måneden i

2014 og 2.500 kr. fra 2015 og frem.

Skattereformen fra juni 2012 sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, og på lang sigt

skønnes reformen at bidrage til en stigning i beskæftigelsen på ca. 16.000 personer inkl. bi-

drag fra højere arbejdstid.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Reform af førtidspension og fleksjobordningen bidrager til at øge arbejdsudbuddet med ca.

godt 12.000 fuldtidspersoner omkring 2030, hvor reformen er fuldt indfaset. Målet med refor-

men er at fastholde flest muligt på arbejdsmarkedet – helst i ustøttet beskæftigelse.

Desuden er der i april 2013 indgået aftaler om reform af kontanthjælp- og SU-systemet, som

tilsammen øger beskæftigelsen med ca. 10.000 personer frem mod 2020.

Derudover bidrager allerede gennemførte reformer, herunder især tilbagetrækningsaftalen og

dagpengereformen i genopretningsaftalen til et væsentligt løft af arbejdsudbuddet frem mod

2020.

Etniske minoriteter udgør en stor del af målgruppen for både de vedtagne og fremlagte re-

former. Særligt reformen om fleksjob og førtidspension samt reformen om kontanthjælp skal

styrke indsatsen for at få etniske minoriteter med begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet i

job. Etniske minoriteter udgør 1/5 af målgruppen for reformen om fleksjob og førtidspension

og 1/3 del af målgruppen for kontanthjælpsreformen.

Derudover fremlagde regeringen i november 2012 sin integrationspolitik ”En styrket integrati-

onspolitik”. Heraf fremgår det, at opgaven med at få flere indvandrere i beskæftigelse først og

fremmest skal løses som en integreret del af kommunens ordinære indsats på området. På

nogle områder er der dog brug for en ekstra målrettet indsats, og på disse områder skal må-

let opnås ved hjælp af reformer på tværs af ressortområder.

Regeringen har endvidere i 2012 igangsat en ekstraordinær indsats for langtidsledige, der er

i risiko for at opbruge dagpengeretten. Aftalerne indebærer, at der opslås 12.500 akutjob og

gennemføres en målrettet beskæftigelsesindsats for de langtidsledige (akutpakken). I forbin-

delse med Finanslov 2013 er der desuden indgået aftale om en særlig ungeindsats, som skal

sikre, at flere unge får en uddannelse og kommer i arbejde.

3.2.2. Planlagte tiltag

Regeringen har med

Vækstplan DK

fra februar 2013 fremlagt en fornyet plan, som bygger vi-

dere på den ambitiøse reformdagsorden fra

Danmark i Arbejde.

Der sigtes efter en gennem-

snitlig økonomisk vækst på 2 pct. årligt frem mod 2020, og at der gennem reformer skabes

150.000 nye job i den private sektor i takt med, at konjunkturerne bliver forbedret.

Regeringens ambition er et dynamisk arbejdsmarked, hvor ledige job besættes hurtigt, og de

ledige hurtigt får et nyt job. Regeringen lægger vægt på, at virksomhederne kan få den kvali-

ficerede arbejdskraft, de har brug for, og at de ledige har de rigtige kvalifikationer.

Regeringen har fremsat forslag til en række reformer for at nå målet om et øget arbejdsudbud

i 2020. Reformerne forventes både at styrke tilskyndelsen til at arbejde og at styrke arbejds-

markedstilknytningen for bl.a. unge, seniorer, etniske minoriteter og personer med nedsat ar-

bejdsevne,

jf. afsnit 4.1.

Fremlagte initiativer til fremme af beskæftigelse og arbejdsudbud

fremgår af boks 3.4.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Med

Vækstplan DK

er det målet at øge væksten (og dermed løfte BNP-niveauet) med 40

mia. kr., og heraf 20 mia. kr. gennem højere arbejdsudbud. Reform af førtidspension og fleks-

job samt skatteaftalen fra 2012 skønnes at sikre halvdelen af dette reformbidrag.

Dertil kommer et løft på ca. 1.000 personer, som er afledt af den produktivitetsforøgelse via

større kapitalapparat, som følger af initiativer i

Vækstplan DK,

som forbedrer virksomheder-

nes rammevilkår.

Vækstplan DK

fremgår endvidere, at der sigtes efter at fremlægge yderligere reformer,

som kan øge arbejdsudbuddet med ca. 6.000 personer frem mod 2020 og dermed bidrage til

at indfri ambitionen om at øge væksten (målt ved BNP) med 20 mia. kr. som følge af højere

arbejdsudbud.

Boks 3.4

Fremlagte initiativer til fremme af beskæftigelse og arbejdsudbud



Sygedagpengereform.

Regeringen vil afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, så ingen

sygemeldte risikerer at stå helt uden forsørgelse. Samtidigt skal sygemeldte have et hurtigere og bedre

forløb end i dag. Forslaget indebærer:



At alle sygemeldte fremover skal have revurderet deres sag efter seks måneder. Hvis den syge-

meldte ikke opfylder betingelserne for at få forlænget sygedagpengeretten, overgår den sygemeld-

te til et ressourceforløb.



Indsatsen i ressourceforløbet bliver tilrettelagt individuelt og indeholder en helhedsorienteret ind-

sats med beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud til at få

afklaret sygdomsforløbet og, hvis muligt, få den sygemeldte tilbage i arbejde.



Under hele forløbet modtager man som sygemeldt en ydelse, der svarer til kontanthjælpen. Ydel-

sen er ikke afhængig af formue eller ægtefællens indkomst.



En ny særlig forlængelsesregel for alvorligt syge borgere med livstruende sygdomme, hvor de bli-

ver sikret sygedagpenge under hele sygdomsforløbet.



Sygemeldte, der opfylder betingelserne for at få forlænget sygedagpenge efter de nuværende syv

forlængelsesregler vil fortsat modtage sygedagpenge med uændret sats.

Ny beskæftigelsespolitik.

Regeringen har som mål at samle et bredt flertal af Folketingets partier og

arbejdsmarkedets parter for at gennemføre en grundlæggende reform af beskæftigelsespolitikken. Rege-

ringen har derfor igangsat en udredning af hele indsatsen for ledige. Udredningen skal give svar på tre

spørgsmål:



Hvordan sikres en bedre beskæftigelsesindsats, der hurtigst muligt får ledige i varig beskæftigelse?



Hvordan sikres en mere meningsfuld beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte

lediges behov – uden at svække princippet om, at ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet?



Hvordan kan samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre styrkes, herunder hvordan sikres et

optimalt jobmatch, fx så virksomhederne får den mest kvalificerede arbejdskraft, og ledige kommer

i varig beskæftigelse?



3.3

Uddannelse

Regeringen har fokus på at sikre en højere kvalitet og effektivitet i uddannelsessystemet.

Derfor har regeringen lanceret et ambitiøst udspil til en reform af folkeskolen, og der er

igangsat initiativer, som skal skabe større kvalitet i erhvervsuddannelserne og løse praktik-

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

pladsudfordringen. Samtidig har regeringen fokus på, at flere skal gennemføre en uddannel-

se, og at de unge skal hurtigere i gang med deres uddannelser og gennemføre dem hurtige-

re.

I Rådets udtalelse om Danmarks nationale reformprogram for 2012 og konvergensprogram

for 2012 anbefales det, at Danmark træffer foranstaltninger med henblik på

”uden forsinkelse

at gennemføre de bebudede foranstaltninger for at forbedre omkostningseffektiviteten i ud-

dannelsessystemet, nedbringe frafaldsprocenterne, navnlig i den erhvervsfaglige uddannel-

sessektor, og forøge antallet af praktikpladser”.

3.3.1

Gennemførte tiltag

Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse

Der er i april 2013 indgået aftale om en reform, der målretter SU’en og bringer de unge hurti-

gere og bedre gennem uddannelsessystemet. Reformen styrker de offentlige finanser med

2,2 milliarder kroner i 2020 til anvendelse på initiativer, der skal få gang i væksten og jobska-

belsen,

jf. boks 3.5.

Boks 3.5

Initiativer i reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse



SU i op til 12 måneder ud over normeret tid til studerende, der starter deres videregående uddannelse in-

den for to år efter adgangsgivende eksamen

Øgede krav i SU systemet til de studerende om fremdrift på videregående uddannelser

Målretning af SU til gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Højst fem ungdomsuddannelser med SU

Ændret SU til hjemmeboende

Afdæmpet regulering af SU i perioden 2014 til 2021

Forhøjelse af satsen for fribeløb for SU-modtagere

Udbetaling af bonus til studerende, der bliver færdige på under normeret studietid

Øget støtte til befordringsgodtgørelse

Opfølgning på EU-domstolens dom i sag C-46/12, L.N.

Nye rammer på de videregående uddannelser, der støtter en aktiv studiegennemførelse, herunder obliga-

torisk tilmelding til fag og prøver og afskaffelse af muligheden for at melde eksamener fra, bedre rammer

for merit, øget brug af vinterstart, bedre overgange mellem bachelor og kandidatuddannelser, krav til uni-

versiteter om at nedbringe den gennemsnitlige studietid samt mulighed for indførelse af studiestartsprøve.

Erhvervsuddannelsesudvalg

Regeringen nedsatte i efteråret 2012 et erhvervsuddannelsesudvalg med repræsentanter fra

arbejdsmarkedets parter (DA, LO, KL og Danske Regioner), Finansministeriet og Ministeriet

for Børn og Undervisning (formand). Udvalget skal komme med anbefalinger til en langsigtet

og holdbar løsning på praktikpladsudfordringen, øget kvalitet i erhvervsuddannelserne samt

en styrkelse af tilbuddene til ufaglærte voksne i voksen- og efteruddannelsessystemet, så

voksne ufaglærte med erfaring på arbejdsmarkedet sikres den hurtigste vej til en faglært ud-

dannelse og samtidig ikke optager praktikpladser i EUD-systemet fra de unge.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Første del af udvalgets arbejde om praktik- og uddannelsesgaranti blev afsluttet i oktober

2012 som indspil til forhandlingerne om finansloven for 2013, og anbefalingerne indgår i den

politiske aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti fra november

2012.

Anden del af udvalgets arbejde forløber fra december 2012 til maj 2013. I denne del skal ud-

valget komme med anbefalinger til regeringen om, hvordan erhvervsuddannelserne og i sær-

lig grad praktikpladserne i højere grad kan målrettes de unge, samtidig med at der sikres

bedre tilbud til voksne og øget kvalitet i erhvervsuddannelserne, herunder adgangskrav, ud-

dannelsernes struktur samt bedre muligheder for, at eleverne opnår højere faglige niveauer,

kompetencer inden for innovation og iværksætteri samt studiekompetencer med henblik på

eventuel videreuddannelse.

Regeringen har desuden taget en række initiativer på uddannelsesområdet i forbindelse med

Aftale om finansloven for 2013.

Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti

Som led i

Aftalen om finansloven for 2013

indgik regeringen en aftale om bedre erhvervsud-

dannelse og styrket uddannelsesgaranti. Aftalen skal bl.a. bidrage til at reducere frafaldet i

erhvervsuddannelserne og forøge antallet af elever, der kommer i virksomhedspraktik,

jf.

boks 3.6.

Med aftalen blev der prioriteret 3,1 mia. kr. over perioden 2013-16,

jf. tabel 3.3.

Af-

talen er første led i indsatsen for en bedre og reel uddannelsesgaranti. Næste skridt forhand-

les mellem aftaleparterne i 2013, når Erhvervsuddannelsesudvalget har afsluttet fase II af

udvalgets arbejde.

Tabel 3.3

Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti

Mio. kr. 2013-pl.

1. En styrket uddannelsesgaranti

2. Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne

3. Et-årig videreførelse af Ungepakke II

4. Videreførelse af VEU-centrene

Reserve til øget kvalitet i erhvervsuddannelserne mv.

I alt

2013

131,6

433,4

210,3

47,1

822,4

2014

184,6

47,1

534

765,7

2015

199,6

47,1

504

750,7

2016

204,6

47,1

498

749,7

1) Heraf er i alt 286,0 mio. kr. i 2014, 280,8 mio. kr. i 2015 og 274,8 mio. kr. i 2016 allerede udmøntet som viderefø-

relse af midlertidige takstforhøjelser til erhvervsuddannelserne på FFL13.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Boks 3.6

Initiativer i aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti



En styrket uddannelsesgaranti i erhvervsuddannelserne

omfatter 12 konkrete initiativer, der tilsammen

skal styrke uddannelsesgarantien for eleverne og optimere udnyttelse af praktikpladskapaciteten i virk-

somhederne, så flere gennemfører erhvervsuddannelserne, frafaldet reduceres, og flest muligt kommer i

virksomhedspraktik, bl.a. via etablering af praktikcentre. Initiativerne svarer til anbefalingerne fra det af re-

geringen nedsatte erhvervsuddannelsesudvalg med deltagelse af arbejdsmarkedets parter.



Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne

med fokus på at sikre et kompetenceløft for lærere og ledere og

en videreførelse af mentorordning, kontaktlærerordning, praksisnære grundforløb mv.



Et-årig videreførelse af Ungepakke II.

Ungepakke II blev aftalt i 2009 mellem den daværende VK-

regering og DF, S og R som en del af globaliseringsforliget. Med aftalen fulgte iværksættelse af en række

initiativer, hvis sigte har været at styrke indsatsen for, at flere unge kommer i job og uddannelse og på

længere sigt at bidrage til en bedre uddannet arbejdsstyrke. Ungepakke II’s initiativer sætter ind på tre om-

råder: Grundskolen, ungdomsuddannelserne og overgangen mellem de to niveauer.



Videreførelse af VEU-centrene.

De 13 VEU-centre blev etableret pr. 1. januar 2010 med henblik på en

mere målrettet og effektiv opfyldelse af brugernes behov på det grundlæggende erhvervsrettede og alme-

ne voksen- og efteruddannelsesområde.

3.3.2 Planlagte tiltag

Udspil til løft af folkeskolen

Regeringen fremlagde i december 2012 udspil til en reform af folkeskolen

”Gør en god skole

bedre – et fagligt løft af folkeskolen”.

Regeringen ønsker, at 95 pct. af en ungdomsårgang

gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Samtidig forlader knap hver sjette elev folke-

skolen uden funktionelle læseevner eller uden basale færdigheder i matematik. På den bag-

grund finder regeringen det afgørende, at kvaliteten af folkeskolen løftes. Regeringen ønsker,

at alle elever skal have en sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til

undervisning og aktiviteter. Det er regeringens mål, at folkeskolen skal udfordre alle elever,

så de bliver så dygtige, de kan. På samme tid skal reformen medvirke til, at betydningen af

social baggrund i forhold til faglige resultater mindskes. Regeringen ønsker, at tilliden til og

trivselen i folkeskolen skal styrkes. Det er regeringens ambition, at reformen skal have virk-

ning fra skolestart i 2014.

Boks 3.7

Initiativer i ”Gør en god skole bedre – et fagligt løft af folkeskolen”



sammenhængende skoledag

hvor de yngste elever går i skole i 30 timer om ugen, eleverne på

mellemtrinnet går i skole i 35 timer ugentligt, og de ældste går i skole 37 timer om ugen.



Mere og bedre undervisning i

dansk og matematik



Indførsel

af ’aktivitetstimer’

med fokus på bevægelse, lektiehjælp og leg i kombination med faglighed



Styrkelse af

engelsk, praktiske/musiske fag, natur/teknik

samt valgfag



Øget fokus på

overgangen til ungdomsuddannelse



Styrket efteruddannelse

af lærere, ledere og pædagoger samt fokus på bedre anvendelse af viden om god

undervisning



Klare

nationale mål for folkeskolens udvikling:

alle elever skal udfordres, tilliden til og trivslen i

folkeskolen skal styrkes, og betydningen af social baggrund skal mindskes



Regelforenkling

og større frihed til skoler og kommuner

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

Styrkelse af erhvervsuddannelserne

Regeringen har nedsat et ministerudvalg for ungdomsuddannelser, der skal komme med

sammenhængende, evidensbaserede og omkostningseffektive tiltag, der kan sikre, at flere

gennemfører en relevant ungdomsuddannelse, og at der sikres bedre kvalitet.

Bl.a. på baggrund af arbejdet i ministerudvalget for ungdomsuddannelser vil regeringen

komme med et udspil til en

fleksuddannelse

til unge, der ikke har forudsætninger for at gen-

nemføre en almindelig ungdomsuddannelse.

Regeringen forventer i løbet af sommeren 2013 at komme med et udspil på erhvervsuddan-

nelsesområdet som opfølgning på afslutningen af erhvervsuddannelsesudvalgets arbejde.

Serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelser

Regeringen gennemfører endvidere et serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelsers ind-

hold og rammer. En del af serviceeftersynet udmøntes som en udviklingsplan, som er et for-

søgs- og udviklingsarbejde, hvor skolerne får mulighed for at udvikle og afprøve nye under-

visnings- og arbejdsformer.

Bedre og mere voksen- og efteruddannelse

Regeringen har i udspillet Vækstplan DK afsat en pulje på 1 mia. kr. i perioden 2014-17 til et

markant kompetenceløft af arbejdsstyrken, der bl.a. skal understøtte, at produktionsvirksom-

heder og arbejdspladser kan fastholdes i Danmark.

3.4 Fjerne hindringer for konkurrencen

Effektiv konkurrence på markederne og om de offentlige opgaver øger produktiviteten, inno-

vationen og er til gavn for forbrugerne. Derfor er det regeringens ambition at styrke konkur-

rencen i hele erhvervslivet og om de offentlige opgaver.

Rådet har anbefalet, at Danmark i perioden 2012-13 træffer foranstaltninger med henblik på

”fortsætte indsatsen for at fjerne hindringer for konkurrence inden for især lokale tjeneste-

ydelser, detailsektoren og byggesektoren, herunder ved yderligere at åbne kommunernes og

regionernes indkøb af tjenesteydelser op for konkurrence og sikre, at sanktionerne for over-

trædelse af konkurrencelovgivningen i tilstrækkelig grad har afskrækkende virkning.”

3.4.1 Gennemførte tiltag

Regeringen fremlagde i oktober 2012 det konkurrencepolitiske udspil

Styrket konkurrence til

gavn for Danmark.

Udspillet bestod af konkrete initiativer for at styrke konkurrencelovgivnin-

gen samt for at øge konkurrencen i både hjemmemarkedsorienterede erhverv og i de offent-

lige opgaver.

Konkurrenceloven og straffeloven blev ændret i december 2012, så bl.a. sanktionerne for at

overtræde konkurrenceloven er skærpet. Pr. 1. marts 2013 kan karteldeltagere idømmes

fængselsstraf, og bødeniveauet for personer og virksomheder er markant forhøjet. Derudover

er gennemført en række mindre ændringer, som skal sikre en effektiv håndhævelse og efter-

levelse af loven. Lovændringerne ventes i højere grad at afskrække virksomhederne fra at

bryde konkurrenceloven.

I juni 2012 blev vedtaget en lov om fremme af konkurrencen på elmarkedet mv. Loven indfø-

rer bl.a. en engrosmodel på elmarkedet, hvor elhandelsselskaber bliver de centrale aktører i

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

forhold til forbrugerne, og forsyningspligten omlægges, så kunderne aktivt skal tilvælge forsy-

ningspligtproduktet.

Regeringen fremlagde i august 2012 det forbrugerpolitiske eftersyn

Trygge forbrugere, aktive

valg.

Eftersynet indeholder 23 initiativer, der skal gøre det lettere og mere attraktivt at være

aktiv forbruger. Flere af initiativerne er allerede gennemført og resten er igangsat. Regerin-

gen har blandt andet indført en ordning med risikomærkning af låneprodukter og fået ændret

markedsføringsloven, som styrker Forbrugerombudsmanden og gør håndhævelsen af regler-

ne mere effektiv og smidig. Derudover har regeringen nedsat et udvalg om børn, unge og

markedsføring, der skal komme med forslag til en bedre forbrugerbeskyttelse af børn og un-

ge. Og efter regeringens opfordring til telebranchen om et mere retvisende billede af bred-

båndshastighederne, er Forbrugerombudsmanden blevet enig med Forbrugerrådet og en

række erhvervsorganisationer om nye retningslinjer for markedsføring af bredbåndshastighe-

der.

3.4.2 Planlagte tiltag

På baggrund af det konkurrencepolitiske udspil fra oktober 2012 har regeringen nedsat en

række arbejdsgrupper og udvalg, der bl.a. skal se på mulighederne for en modernisering af

apotekersektoren, modernisere autorisationsordningerne for el, vvs og kloak og foretage et

eftersyn af elforsyningssektoren og taxiområdet.

Derudover udarbejdes en analyse om bygge- og anlægsbranchen samt en analyse af detail-

handlen. Endelig har regeringen nedsat en tværministeriel taskforce, som skal gennemgå

over 100 lovregulerede erhverv med henblik på at vurdere, om der kan laves en smartere re-

gulering.

Regeringen har bl.a. iværksat følgende for at øge konkurrencen og etablere et nemmere

samarbejde om de offentlige opgaver:



Regeringen vil nedsætte en arbejdsgruppe, der som opfølgning på EU’s kommende nye

udbudsdirektiv kommer med forslag til en ny dansk udbudslov, der skal sikre større klar-

hed og fleksibilitet for virksomheder og ordregivere, herunder i forhold til nye udbuds-

former såsom funktionsudbud. Loven ventes fremsat i Folketingsåret 2014-2015.

Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal ændre rammerne for det nuværende

klagesystem med henblik på bl.a. at mindske antallet af åbenlyst ubegrundede klager.

Arbejdsgruppen afrapporterede i december 2012, og en ny lov ventes vedtaget i foråret

2013.



Regeringen følger årligt op på initiativerne i det konkurrencepolitiske udspil fra oktober 2012

– første gang i juni 2013.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

3.5

Realkredit- og ejendomsskattesystemet

Rådet har anbefalet, at Danmark i perioden 2012-13 træffer foranstaltninger med henblik på

at ”overveje

yderligere forebyggende foranstaltninger med henblik på at styrke stabiliteten på

boligmarkedet og i det finansielle system på mellemlang sigt, herunder ved at tage hensyn til

resultaterne af Erhvervs- og Vækstministeriets igangværende undersøgelse af fordelingen af

formue og gæld på tværs af husholdningerne og ved at tage ejendomsværdibeskatningssy-

stemet og det kommunale ejendomsskattesystem op til revision”.

Erhvervs- og Vækstministeriet har analyseret husholdningernes realkreditlåntagning og bo-

liggæld på baggrund af faktiske mikrodata med henblik på at vurdere, om husholdningernes

låntagning udgør en risiko for den finansielle stabilitet.

Analysen viser, at knap 90 pct. af den samlede realkreditgæld i ejerboliger og fritidshuse er

optaget af den halvdel af husholdningerne, der har de højeste indkomster. Sættes hushold-

ningernes gæld i forhold til indkomsten, viser analysen, at 95 pct. af husholdningerne bruger

under halvdelen af deres indkomst efter skat på at servicere deres samlede gæld, herunder

realkreditgæld, bankgæld o.l. Analysen viser desuden, at husholdningerne er robuste over for

rentestigninger.

Nationalbanken har med udgangspunkt i det samme datamateriale analyseret husholdnin-

gernes økonomi og konkluderer ligeledes, at langt hovedparten af husholdningerne har en

robust økonomi, der kan klare rentestigninger og længere perioder med ledighed.

Resultaterne af analyserne giver altså ikke grundlag for at konkludere, at husholdningernes

gæld og sammensætningen af denne udgør en trussel for den finansielle stabilitet.

3.5.1 Gennemførte tiltag

Regeringen har sat ind på en række områder, der sigter mod at øge stabiliteten på boligmar-

kedet. Regeringen har således gennemført en række initiativer med sigte på yderligere at

styrke boligfinansieringens konjunkturmodløbende egenskaber:

Stabil boligfinansiering og god kunderådgivning

Regeringen har med god-skik bekendtgørelsen taget initiativer, der sigter mod at sikre god

kunderådgivning. Pr. 1. maj 2013 indfører regeringen regler om, at penge- og realkreditinsti-

tutter kun kan tilbyde realkreditlån med variabel rente og/eller afdragsfrihed til huskøbere,

som ville kunne finansiere deres bolig med et fastforrentet lån med afdrag. Kreditvurderingen

af kunden sker efter det pågældende instituts sædvanlige kreditpolitik.

Derudover indfører regeringen en trafiklysordning til risikomærkning af lån. Trafiklyset skal

ses som et supplement til kreditinstitutternes almindelige rådgivning af låntagerne. Trafiklys-

ordningen træder i kraft pr. 1. juli 2013.

Spredning af refinansieringsauktioner på rentetilpasningslån

På nuværende tidspunkt er alle institutter ophørt med at udstede rentetilpasningslån med re-

finansieringstidspunkt i december. Nye lån udstedes således med refinansiering spredt ud på

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

de øvrige kvartaler. Givet at institutterne fortsætter med at udstede rentetilpasningslån efter

dette mønster, vil refinansieringsauktionerne være jævnt fordelt over året i 2017.

Initiativer fra realkreditsektoren til at sikre mere stabil boligfinansiering

Realkreditsektoren har taget en række initiativer, der trækker i retning af, at boligfinansierin-

gen på sigt bliver mere stabil. Der er således i dele af sektoren gennemført såkaldt tolags-

belåning, hvor de yderste 20 procentpoint af realkreditbelåningen ikke kan belånes med vari-

abelt forrentede lån med en rentetilpasningsperiode på under fem år. Samtidig kan der ikke

vælges afdragsfrihed på den yderste del af realkreditlånet. Herudover har nogle institutter

blandt andet indført differentierede bidragssatser afhængigt af lånetype, således at fastfor-

rentede lån har de laveste bidragssatser, mens mere risikable lån har højere satser.

Skærpet overvågning af systemiske risici

Det Systemiske Risikoråd blev nedsat i februar 2013 og har holdt sit første møde den 8. april.

Rådet har til opgave at overvåge opbygning af systemiske finansielle risici og henstille om til-

tag, som kan forebygge og håndtere systemiske finansielle risici. Konkret kan Rådet komme

med observationer, advarsler eller henstillinger rettet mod relevante myndigheder eller i visse

tilfælde virksomheder. Modtageren af en henstilling skal give en offentlig forklaring, såfremt

man vælger ikke at følge henstillingen. Rådet består af repræsentanter for de økonomiske

ministerier, Finanstilsynet og Nationalbanken samt uafhængige eksperter. Nationalbanken er

formand for Rådet.

Ro om boligejernes beskatning

Efter gældende lovgivning vil fradraget for store renteudgifter gradvist blive nedsat fra ca.

33,7 pct. til ca. 25,7 pct. i årene fra 2012 til 2019. Fastfrysningen af ejendomsværdiskatten

fortsætter uændret. Med aftalen om skattereformen, juni 2012, er der enighed om, at ejen-

domsværdiskatten og skatteværdien af rentefradraget fastholdes svarende til gældende lov-

givning frem til 2020. Det skaber ro om boligejernes fremtidige beskatning.

3.5.2 Planlagte tiltag

Regulering af SIFIer

Udvalg om systemisk vigtige finansielle institutter (SIFIer) i Danmark afrapporterede den 14.

marts 2013 med anbefalinger om identifikation af, krav til og krisehåndtering af SIFIer. Kon-

kret anbefaler udvalget, at SIFIer identificeres på baggrund af deres størrelse og muligheden

for, at deres aktiviteter kan substitueres. Der anbefales fastsat en række skærpede krav til

SIFIer i form af et højere egenkapitalkrav (1-3,5 pct.), etablering af en krisehåndteringsbuffer

(5 pct.), udarbejdelse af genopretnings- og krisehåndteringsplaner, likviditetskrav, krav til

corporate governance og krav om styrket tilsyn. Endelig anbefales det, at der indføres alter-

native værktøjer til krisehåndtering af SIFIer. De anbefalede værktøjer ligger i vid udstræk-

ning op ad forslaget til EU-direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter. Der for-

ventes indledt politiske forhandlinger i den finansielle forligskreds om sagen i maj 2013 og

fremsat lovforslag i efteråret.

Danske realkreditinstitutters behov for supplerende sikkerhedsstillelse

Der er nedsat en arbejdsgruppe vedrørende danske realkreditinstitutters behov for at stille

supplerende sikkerhed ved ejendomsprisfald. Arbejdsgruppen undersøger konsekvenserne

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

De landespecifikke anbefalinger

af kravene om supplerende sikkerhedsstillelse, der følger af EU’s kapitalkravsdirektiv (CRD).

Direktivet blev implementeret i dansk lovgivning pr. 1. juli 2007, hvor de såkaldte særligt

dækkede obligationer (SDO) og særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) blev indført.

En stor del af de obligationer, som ligger bag finansieringen af den danske boligmasse, har

status af at være særligt dækkede. Arbejdsgruppen om supplerende sikkerhed afdækker de

risici, der er for kreditinstitutterne og obligationsindehavere på kort og på lang sigt, samt evt.

cykliske effekter, og hvordan opfyldelse af kravet om supplerende sikkerhed kan ramme lån-

tagere med forskellige lånetyper.

Introduktionen af tolags-belåning i dele af sektoren skal blandt andet ses i lyset af, at opde-

lingen i to lån på længere sigt vil reducere behovet for at stille supplerende sikkerhed. Det

skyldes, at kun de inderste 60 pct. af lånet finansieres med SDO’er, hvorimod de yderste 20

procentpoint af realkreditlånet finansieres med traditionelle realkreditobligationer (RO’er),

hvortil der ikke er knyttet krav om at stille supplerende sikkerhed ved ejendomsprisfald.

Arbejdsgruppen vedrørende supplerende sikkerhed er sammensat af repræsentanter fra re-

levante brancheorganisationer, Nationalbanken, Finanstilsynet samt Erhvervs- og Vækstmi-

nisteriet. Arbejdsgruppen forventer at kunne afrapportere i efteråret 2013.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Nyt kapitel

De nationale mål i

Europa 2020-strategien

Regeringen har siden sin tiltræden gennemført en række reformer og initiativer på områder,

der bidrager til at opfylde de overordnede mål i EU 2020-strategien. De danske mål er ambi-

tiøse og afspejler sigtelinjerne i regeringsprogrammet ”Et Danmark, der står sammen”.

Målene i det nationale reformprogram for 2013 fremgår af tabel 4.1.

Tabel 4.1

Danske nationale mål

Mål i 2020

Det nationale mål for beskæftigelse

Det nationale mål for forskning og udvikling

Det nationale mål for klima og energi

Strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct.

3 pct. af BNP

Vedvarende energi skal øges til mindst 30 pct. af det endeli-

ge energiforbrug. Vedvarende energi i transportsektoren skal

være på 10 pct. Udledningerne i de ikke-kvoteregulerede

sektorer skal gradvist reduceres op til 20 pct. frem mod 2020

i forhold til 2005.

Reducere skolefrafaldet til mindre end 10 pct. for de 18-24-

årige og øge den andel af de 30-34-årige, der har afsluttet en

videregående eller tilsvarende uddannelse til mindst 40 pct.

Mindske antallet af personer i husstande med lav beskæfti-

gelse med 22.000 frem mod 2020

Det nationale mål for uddannelse

Det nationale mål for social inklusion

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

4.1

Det nationale mål for beskæftigelse

Danmark er som mange andre lande fortsat ramt af den internationale økonomiske krise.

Væksten er lav, og beskæftigelsen er endnu ikke begyndt at stige efter det internationale til-

bageslag, som fulgte efter finanskrisen. Ledigheden er steget, men et velfungerende og flek-

sibelt arbejdsmarked betyder, at bruttoledigheden fortsat ligger på et lavt niveau sammenlig-

net med tidligere tilbageslag. Beskæftigelsesfrekvensen for de 20-64-årige er ligeledes faldet

siden 2008, men er fortsat væsentligt højere end gennemsnittet for EU,

jf. figur 4.1.

Figur 4.1

Beskæftigelsesfrekvens i DK og EU

Pct.

Figur 4.2

Udvikling i beskæftigelsen frem mod 2020

1,000 persons

200

Total 2020 process

incl. new reforms

1,000 persons

200

150

100

Incl. cyclical

recovery

150

100

Structural process

without new reforms

-50

EU-15

Anm: Reformbidraget i figur 4.2 er inkl. ca. 1.000 personer, som er afledt af den produktivitetsforøgelse

via større kapitalapparat som følge af initiativerne i

Vækstplan DK,

og inkl. virkning af højere ar-

bejdstid.

Kilde: Eurostat og egne beregninger.

Det er regeringens ambition at fastholde en høj beskæftigelse og forbedre mulighederne for,

at personer på offentlig forsørgelse kommer tilbage i beskæftigelse eller i uddannelse. I

Vækstplan DK,

som blev fremlagt i marts 2013, er det et centralt element at øge beskæftigel-

sen i Danmark. Det skal ske gennem øget uddannelse og gennem reformer, der øger ar-

bejdsudbuddet. Konkret skal reformerne bidrage til at øge beskæftigelsen med 35.000 fuld-

tidspersoner frem mod 2020.

Aftalen om skattereform og reform af førtidspension og fleksjob skønnes at øge arbejdsud-

buddet med ca. 12.000 personer (16.000 inkl. bidrag fra arbejdstid). Aftalen om reform af

kontanthjælp og SU skønnes at løfte arbejdsudbuddet med omtrent 7.000 personer (10.000

personer inkl. bidrag fra arbejdstid). I Vækstplan DK indgår desuden en ambition om at gen-

nemføre yderligere reformer, som kan øge beskæftigelsen med op til 6.000 personer. Ende-

ligt bidrager tidligere reformer, herunder især tilbagetrækningsaftalen, med et væsentligt løft

af beskæftigelsen frem mod 2020.

Reformerne vil dermed understøtte indfrielsen af det danske mål for beskæftigelsen, som er

en strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct. blandt de 20-64-årige i 2020.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Tabel 4.2

Bidrag til ændringer i beskæftigelse 2013-20

Virkning i

1000. pers.

1.000 personer (inkl. bidrag fra ændret arbejdstid)

Demografisk bidrag (alder, køn, herkomst)

Skønnet bidrag fra tidligere reformer

Fremlagte og gennemførte reformer

Heraf:

- Skatteaftale 2012

- Reform af førtidspension og fleksjob

- Konkrete initiativer i Vækstplan DK

Arbejdstids-

virkninger

I alt

-18

-6

-24

141

-3

153

Samlet ændring i strukturel beskæftigelse

Konjunkturbidrag

Samlet ændring i faktisk beskæftigelse

Yderligere i Vækstplan DK

Samlet ændring i faktisk beskæftigelse i forløb inkl.

yderligere reformambition

Heraf privat beskæftigelse

161

151

Anm.: Arbejdstidsvirkninger er omregnet til personer med gennemsnitlig arbejdstid i 2013. Personer med

gennemsnitlig arbejdstid omtales som fuldtidspersoner i teksten. Pga. afrunding kan summer afvige

fra totalen.

Inkl. initiativer i Genopretningsaftalen, skatteaftaler 2007 og 2009, tilbagetrækningsreformen samt

uddannelsesmålsætningerne.

Inkl. skønnet virkning i 2013.

Inkl. reform af SU og kontanthjælp samt lille stigning i gennemsnitlig arbejdstid som følge af højere

realløn i forbindelse med lempelser af erhvervsbeskatningen.

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.

Frem mod 2020 ventes konjunkturerne at normaliseres, hvilket skønnes at løfte beskæftigel-

sen med op til 80.000 personer inkl. mindre bidrag fra arbejdstiden,

jf. figur 4.2

tabel 4.2.

Udover konjunkturnormaliseringen bidrager en lang række reformer til at øge beskæftigelses-

frekvensen frem mod 2020,

jf. også afsnit 3.2.

Samlet skønnes beskæftigelsen at kunne stige med 160.000 personer frem mod 2020, heraf

henføres ca. 12.000 til højere arbejdstid blandt de beskæftigede, hvilket bidrager til øget

vækst og velstand. Samlet ventes konjunkturnormaliseringen, den underliggende demografi-

ske udvikling, samt tidligere, nye og foreslåede reformer at hæve beskæftigelsesfrekvensen

med omkring 5 pct.-point frem mod 2020.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

4.1.1

Gennemførte tiltag

Siden NRP2012 er der indgået aftale om en skattereform, en reform af førtidspension og

fleksjobordningen samt reform af SU-systemet og kontanthjælp. Derudover bidrager allerede

gennemførte reformer, herunder især tilbagetrækningsaftalen og dagpengereformen i genop-

retningsaftalen, til et væsentligt løft af arbejdsudbuddet frem mod 2020.

Skattereformen fra juni 2012 sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, og på lang sigt

skønnes reformen at bidrage til en stigning i beskæftigelsen på ca. 16.000 personer inkl. bi-

drag fra højere arbejdstid. Frem mod 2020 skønnes reformen at øge beskæftigelsen med ca.

11.000 personer,

jf. tabel 4.2.

Stigningen i arbejdsudbuddet kan især henføres til en forhøjel-

se af beskæftigelsesfradraget, særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, forhøjelse

af indkomstgrænsen for topskat samt afdæmpet regulering af overførselsindkomster i perio-

den 2016-23, som bidrager til, at det bedre kan betale sig at arbejde.

Reform af førtidspension og fleksjobordningen bidrager til at øge arbejdsudbuddet med ca.

5.000 fuldtidspersoner i 2020 (og godt 12.000 fuldtidspersoner omkring 2030),

jf. tabel 4.2.

Reformen trådte i kraft 1. januar 2013. Målet med reformen er at fastholde flest muligt på ar-

bejdsmarkedet. Adgangen til førtidspension begrænses for personer under 40 år, og disse

tilbydes i stedet et nyoprettet ressourceforløb, der sætter fokus på den enkeltes ressourcer

og på at udvikle arbejdsevnen med henblik på at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Refor-

men medfører endvidere, at fleksjobordningen målrettes og tilskuddet omlægges, så perso-

ner med en lille arbejdsevne kan komme i fleksjob, samt at personer med en høj indkomst ik-

ke får det højeste tilskud.

Regeringen har i april 2013 indgået aftale om reformer af kontanthjælp- og SU-systemet, som

til sammen øger beskæftigelsen med ca. 10.000 personer frem mod 2020.

I medfør af tilbagetrækningsaftalen fra 2011 har medlemmer af efterlønsordningen haft mu-

lighed for at melde sig ud af ordningen og få indbetalte bidrag udbetalt skattefrit. Væsentligt

flere har benyttet sig af denne mulighed end lagt til grund i forbindelse med Konvergenspro-

gram 2012. På lang sigt ventes dermed lidt færre efterlønsmodtagere, men mod 2020 har

den større udmeldelse ikke væsentlig betydning for beskæftigelsen, idet det større frafald for-

ventes at modsvares af en højere udnyttelsesgrad blandt de tilbageværende medlemmer af

efterlønsordningen.

4.1.2

Planlagte tiltag

Af Vækstplan DK fremgår, at der sigtes efter at fremlægge yderligere reformer, som kan øge

arbejdsudbuddet med ca. 6.000 personer frem mod 2020 og dermed bidrage til at indfri ambi-

tionen om at øge væksten (målt ved BNP) med 20 mia. kr. som følge af øget uddannelsesni-

veau og højere arbejdsudbud. Dertil kommer et løft på ca. 1.000 personer, som er afledt af

den produktivitetsforøgelse via større kapitalapparat, som følger af initiativerne i Vækstplan

DK,

jf. tabel 4.2

afsnit 3.2.

De resterende initiativer vil regeringen komme med udspil til,

når der atter er klar fremgang i beskæftigelsen, og ledigheden mindskes.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

4.2

Det nationale mål for forskning og udvikling

Forskning og udvikling har høj prioritet som grundlag for udvikling af ny viden, nye produkter

og nye ydelser. Investeringer i forskning på højt niveau og innovation er en afgørende forud-

sætning for, at Danmark kan opretholde et højt velstandsniveau. Det er investeringer, der er

med til at lægge fundamentet for fremtidens arbejdspladser og velstand.

Den danske regering har fastlagt et nationalt mål for investeringer i forskning og udvikling på

3 pct. af BNP. Den offentligt finansierede forskning skal udgøre mindst 1 pct. af BNP

. Endvi-

dere har regeringen med innovationsstrategien ”Danmark - løsningernes land” fra december

2012 sat som mål, at Danmark skal være blandt de 5 OECD-lande, hvor erhvervslivet inve-

sterer mest i forskning og udvikling som pct. af BNP.

Med innovationsstrategien har regeringen desuden fastlagt nationale mål for henholdsvis an-

delen af innovative virksomheder og andelen af højtuddannede i den private sektor, som i

2020 skal være i top 5 blandt de europæiske OECD-lande.

Målsætningerne i innovationsstrategien for Danmarks placering i forhold til sammenlignelige

lande er vigtige sigtelinjer for fremtidig konkurrenceevne og vækstpotentiale.

Danmark har nået 3 pct.-målsætningen,

jf. tabel 4.3.

Den private forskning udgør 2,1 pct. af

BNP i 2010,

jf. figur 4.3.

Det offentlige forskningsbudget har generelt været stigende siden

2005 og ligger på et relativt højt niveau sammenlignet med andre lande. I 2013 er der bud-

getteret med 1,09 pct. af BNP til offentligt finansieret forskning,

jf. figur 4.4.

Tabel 4.3

Udvikling i offentlige og private forskningsinvesteringer i pct. af BNP, 2005-10

2005

Offentlig

Privat

0,78

1,68

2006

0,82

1,66

2007

0,75

1,63

2008

0,84

1,94

2009

0,95

2,20

2010

0,98

2,10

I alt

2,46

2,48

2,38

2,78

3,15

3,08

Kilde: Danmarks Statistik.

EU-Kommissionen opgør landenes forskningsprocenter på grundlag af regnskabstal fra de institutioner og virk-

somheder, der har udført forskningen. For den private sektor svarer det til den danske opgørelse. For den offent-

lige sektor er den nationale opgørelse baseret på budgettal for den samlede offentlige finansiering inden for og

uden for finansloven.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Figur 4.3

Private investeringer i forskning og udvikling i

pct. af BNP, 2000-10

Pct. af BNP

2,5

Pct. af BNP

2,5

Figur 4.4

Offentlige bevillinger til forskning og udvikling i

pct. af BNP, 2001-13

Pct. af BNP

1,2

1,0

0,8

Pct. af BNP

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13

2,0

1,5

0,6

1,0

0,4

0,5

0,2

0,0

Anm.: Data til figur 4.4 er budgettal.

Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet.

4.2.1

Gennemførte tiltag

Nye større regeringsinitiativer inden for forskning, udvikling og innovation fremgår af nedenstå-

ende boks 4.1. Det drejer sig om nye initiativer siden NRP2012 samt initiativer, der fortsat er

under implementering, og som styrker forskning og udvikling.

Boks 4.1

Vedtagne og aftalte initiativer til fremme af forskning, udvikling og innovation

Offentlig forskning og videregående uddannelsesinstitutioner:



Styrkelse af udviklings- og evidensbasering på professionshøjskoler og erhvervsakademier samt forsk-

ning i professionsfagene på 355 mio. kr. årligt i 2013-15



Videreførsel af styrkelse af midler til basisforskning fra 2012 og indførelse af treårig budgetsikkerhed



Fastholdelse af optag på 2.400 ph.d.-studerende årligt



40 mio. kr. til forskning i nye produktionssystemer som led i

Aftale om fordeling af forskningsreserven i

2013



Offentliggørelse af FORSK2020-kataloget, der er viden- og beslutningsgrundlag for den politiske priorite-

ring af midlerne til strategisk forskning

Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation:



Etablering af tre nye innovationscentre i Seoul, Sao Paolo og Bangalore



Styrkelse og udvidelse af videnpilotordningen: 36 mio. kr. i 2012, 53 mio. kr. i 2013 og 45 mio. kr. i 2014

4.2.2

Planlagte tiltag

I EU-Kommissionens ”Innovation Union Scoreboard 2013” er Danmark placeret på en 3.

plads i oversigten over medlemsstaternes præstationer på innovationsområdet. Regeringen

ønsker at fastholde et fortsat højt ambitionsniveau for investeringer i forskning og innovation.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Forskningen skal afbureaukratiseres og forankres bredere i uddannelsesverdenen end hidtil.

Derudover vil regeringen sikre, at universiteterne og øvrige videninstitutioner øger den gen-

sidige videnudveksling med det omgivende samfund. En international evaluering af det dan-

ske forsknings- og innovationssystem foretaget af European Research Area Committee

(ERAC) i 2012 konkluderer, at det danske system fungerer godt, men der er også flere for-

hold, som kan forbedres.

Regeringen har lanceret en national innovationsstrategi i december 2012, som skal sikre, at

flere af Danmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes til ny vækst og

jobskabelse, og de offentlige investeringer skal i højere grad bidrage til innovative løsninger

på globale samfundsmæssige udfordringer. Innovationsstrategien indeholder 27 konkrete ini-

tiativer,

jf. også boks 4.2.

Boks 4.2

Planlagte tiltag



Det er regeringens mål, at flere af Danmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes til

ny vækst og jobskabelse, og de offentlige investeringer skal i højere grad bidrage til innovative løsninger

på globale samfundsmæssige udfordringer. Regeringen har derfor lanceret en national

innovationsstra-

tegi,

med 27 konkrete initiativer, som bl.a. stiller skarpt på en styrket videnudveksling mellem videninstitu-

tioner og virksomheder. Et af initiativerne er udarbejdelse af et innovationskatalog (INNO+), der skal ska-

be et solidt, fagligt grundlag for at prioritere markante og mere fokuserede innovationssatsninger end hid-

til. Andre initiativer er bl.a.

revision af rådsstrukturen,

etablering af

markedsmodningsfonden,

styrket

vidensamarbejde og innovation gennem

anerkendelse

og attraktive

karriereveje

for forskere og undervi-

sere, udbredelse af

praksiselementer

på alle uddannelsesniveauer for at understøtte innovation og

igangsættelse af

samfundspartnerskaber

om innovation.

Forskning, udvikling og innovation indgår som et tværgående element i regeringens arbejde med en of-

fensiv erhvervs- og vækstpolitik. Som led i arbejdet har regeringen nedsat otte

vækstteams

inden for er-

hvervsområder, hvor danske virksomheder har særlige styrker og potentialer. Vækstteamene har til op-

gave at pege på konkrete forhold, som kan styrke vækstvilkårene på de udvalgte erhvervsområder fx in-

den for forskning, udvikling og innovation. På baggrund af anbefalinger fra de enkelte vækstte-

ams udarbejder regeringen vækstplaner med henblik på at styrke blandt andet forsknings-, udviklings- og

innovationsindsatsen for hvert erhvervsområde.



4.3

Det nationale mål for klima og energi

Danmark er omfattet af følgende EU-mål på klima- og energiområdet:



20 pct. reduktion i de ikke-kvoteomfattede udledninger af drivhusgasser i 2020 i forhold

til niveauet i 2005.



Øge andelen af vedvarende energikilder i det endelige energiforbrug til 30 pct. i 2020.



Anvendelsen af vedvarende energi i transportsektoren skal være på 10 pct. i 2020.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Klimapolitiske mål

EU’s stats- og regeringschefer bekræftede i oktober 2009, at de industrialiserede lande skal

reducere deres drivhusgasudledninger med 80-95 pct. i 2050 i forhold til niveauet i 1990. Må-

let er endnu ikke præciseret, juridisk bindende eller fordelt mellem medlemslandene.

Som led i EU’s mål i Klima- og Energipakken om en samlet drivhusgasreduktion på 20 pct. i

2020 i forhold til 1990 har Danmark påtaget sig at reducere de ikke-kvoteomfattede udled-

ninger med 20 pct. i forhold til niveauet i 2005. Der er årlige reduktionsforpligtelser i perioden

2013-20, og der er mulighed for at overføre overopfyldelse til efterfølgende år. Den seneste

fremskrivning tyder på, at målet opnås med initiativerne i den energipolitiske aftale af 22.

marts 2012.

Energipolitiske mål

Danmark har i forbindelse med EU's Klima- og Energipakke fra 2008 påtaget sig at øge den

andel af det endelige energiforbrug, der stammer fra vedvarende energikilder (VE) til 30 pct. i

2020. I 2005 var niveauet 17 pct. Med implementeringen af de aftalte initiativer i

energiafta-

len af 22. marts 2012 (Energiaftale 2012-2020)

forventes målet opfyldt med en andel af VE i

det endelige energiforbrug på godt 35 pct. i 2020.

Samtidig vil initiativerne i energiaftalen med de anvendte forudsætninger om økonomisk

vækst, energiprisudvikling mv. medføre en absolut reduktion i bruttoenergiforbruget i 2020 på

12 pct. i forhold til 2006. I energiaftalen fra 2008 var målet en 4 pct. reduktion i 2020 i forhold

til 2006.

Som en del af Klima- og Energipakken skal Danmark leve op til et krav om, at mindst 10 pct.

af energiforbruget i transportsektoren skal dækkes af VE. Med implementeringen af de aftalte

transportinitiativer i energiaftalen opfyldes dette mål.

4.3.1

Gennemførte tiltag

Med

Energiaftale 2012-2020

er en lang række initiativer besluttet for at understøtte og ud-

bygge den danske position på klima- og energiområdet. Samtidigt tages vigtige skridt på ve-

jen mod 100 pct. vedvarende energi i den danske energi- og transportsektor i 2050. De væ-

sentligste initiativer fremgår af

boks 4.3.

Energiaftalen er fuldt finansieret med bidrag fra forsyningssikkerhedsafgift, PSO (Public Ser-

vice Obligation) og øgede nettariffer, der pålægges energiforbrugerne.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Boks 4.3

De væsentligste besluttede initiativer i

Energiaftale 2012-2020

Et energieffektivt samfund med mindre energispild



Energiselskabernes energispareindsats øges med 75 pct. i perioden 2013-14 og derefter med

100 pct. i perioden 2015-20 i forhold til indsatsen i 2010-12.

Der udarbejdes en samlet strategi for energirenovering af den eksisterende bygningsmasse.

En grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energi



Yderligere 1000 MW havmøller frem mod 2020.



Yderligere 500 MW kystnære havmøller frem mod 2020.



Frem mod 2020 forventes opført nye landmøller med en samlet kapacitet på 1800 MW. I samme

periode forventes nedtaget kapacitet på 1300 MW.



Den eksisterende PSO-finansierede pulje til nye VE teknologier til elproduktion forlænges.



Der afsættes 25 mio. kr. i 2014-15 til større anlæg og demonstration af bølgekraftprojekter.



Skift fra kul til biomasse på de centrale kraftværker gøres mere attraktivt med en ændring af

varmeforsyningsloven.



Der er afsat 35 mio. kr. til at fremme nye VE-teknologier i fjernvarme. Det gælder f.eks. geotermi

og store varmepumper.



Den eksisterende støtte til biogas til kraftvarme øges.



Andre muligheder for anvendelse af biogas – i naturgasnettet, i virksomheders proces eller i

transportsektoren – gøres økonomisk attraktive med en række nye tilskud.



Der udarbejdes en samlet strategi for etablering af smarte elnet i Danmark.

Mere vedvarende energi i bygninger



Der indføres fra 2013 et stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger.



Fra 2016 er det ikke længere muligt at installere oliefyr i eksisterende bygninger i områder med

fjernvarme eller naturgas som alternativ.



For perioden 2012-15 er afsat en pulje på i alt 42 mio. kr. årligt til at understøtte omlægningen fra

olie- og naturgasfyr i eksisterende bygninger til vedvarende energi.

Mere vedvarende energi i erhvervslivet



Der gives anlægstilskud til at fremme energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virksom-

hedernes produktionsprocesser. Den samlede pulje til og med 2020 udgør 3,45 mia. kr.



Der indføres et tilskud på 30 mio. kr. årligt 2013 -20 til at fastholde og fremme industriel kraftvar-

me i industri og gartnerier.

El og biomasse i transportsektoren



Strategi for fremme af energieffektive køretøjer som hybrid plug-in, elbiler m.m., der udmønter en

pulje på i alt 70 mio. kr. i årene 2013-15 til ladestandere til elbiler, brint samt infrastruktur til gas i

tung transport.



Der sikres iblanding af 10 pct. biobrændstoffer i 2020.



Der afsættes 15 mio. kr. i 2013-15 til videreførelse af el-bilsforsøgsordningen.

Ifølge fremskrivninger vil initiativerne i energiaftalen reducere bruttoenergiforbruget (eksklusi-

ve ikke-energirelaterede anvendelser) med 12,6 pct. i 2020 i forhold til 2006. Forbruget skøn-

nes til 744,4 PJ i 2020.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

4.3.2

Planlagte tiltag

I regeringsgrundlaget og i regeringens energiudspil

Vores energi

fra november 2011 præsen-

terede regeringen bl.a. sit nationale klimapolitiske mål om 40 pct. reduktion i de samlede ud-

ledninger af drivhusgasser i 2020 i forhold til 1990.

Med initiativerne i energiaftalen når Danmark en reduktion i udledningen af drivhusgasser på

omkring 35 pct. i 2020 i forhold til 1990

Regeringen vil i foråret 2013 fremlægge en klimaplan, der peger frem mod målet på 40 pct.

reduktion i 2020 i forhold til 1990.

4.4

Det nationale mål for uddannelse

Regeringen har tiltrådt de overordnede EU-mål på uddannelsesområdet i Europa 2020-

strategien om at reducere uddannelsesfrafaldet til 10 pct. for de 18-24-årige samt øge den

andel af de 30-34-årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse, til

mindst 40 pct.

Danmark bidrager til opfyldelse af EU-målene gennem de nationale mål, som imidlertid opgø-

res efter andre metoder end EU-målene. De danske nationale mål er, at 95 pct. af en ung-

domsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015, og at 60 pct. af en

ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2020, og mindst 25 pct.

skal gennemføre en lang videregående uddannelse.

Det er et centralt mål for regeringen at højne kvaliteten i folkeskolen, på ungdomsuddannel-

serne og på de videregående uddannelser. Samtidig er det regeringens mål, at flere får en

uddannelse, og at de danske unge kommer hurtigere igennem deres uddannelser. Dette vil

bidrage til at øge udbuddet af veluddannet arbejdskraft samtidig med, at de gennemsnitlige

uddannelsesomkostninger kan mindskes.

4.4.1

Gennemførte tiltag

Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse

Der er i april indgået aftale om en reform, der målretter SU’en og bringer de unge hurtigere

og bedre gennem uddannelsessystemet. Reformen styrker de offentlige finanser med 2,2 mil-

liarder kroner i 2020 til anvendelse på initiativer, der skal få gang i væksten og jobskabelsen.

Heri er der ikke indregnet kulstofbalancer i jorde og skove. Desuden udestår endelig afklaring af en række for-

hold om basisåret og emissionsopgørelserne, hvor det bl.a. internationalt er besluttet at implementere en viden-

skabelig opdatering af retningslinjer for særlige dele af beregningsmetoderne, ligesom der kan være forhold om

midlertidigt forekommende variationer i visse emissioner.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Inklusion i folkeskolen

Regeringen ønsker, at flest mulige børn skal have mulighed for at være en del af børnefæl-

lesskabet og klassefællesskabet ved at blive inkluderet i den almindelige folkeskole. Folke-

tinget har derfor i april 2012 vedtaget nye regler, der skal sikre en bedre inklusion i folkesko-

len. De nye regler betyder en ny afgrænsning af specialundervisningen, således at special-

undervisning er forbeholdt elever med behov for mere omfattende støtte, det vil sige støtte i

mere end ni ugentlige timer eller behov for specialklasse- eller skole.

Aftale for finansloven for 2013

Regeringen har taget en række initiativer på uddannelsesområdet i forbindelse med

Aftale

om finansloven for 2013,

der bidrager til at indfri målene for det danske uddannelsessystem,

jf. boks 4.4.

Boks 4.4

Vedtagne og aftalte initiativer til fremme af uddannelse siden NRP2012



Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse

jf. også afsnit 3.3.

Inklusion i folkeskolen.

Folketinget har vedtaget regler, som sikrer en bedre inklusion i folkeskolen. Det

indebærer bl.a. en anden afgrænsning af specialundervisningen. Målet er, at flest mulige børn skal være

en del af børnefællesskabet og klassefællesskabet.

Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti.

Med

Aftale om finansloven

for 2013

indgik regeringen en aftale om bedre erhvervsuddannelse og styrket uddannelsesgaranti. Afta-

len indebærer en prioritering af statslige midler svarende til godt 3 mia. kr. i perioden 2013-16. Midlerne

skal bl.a. anvendes til en styrket uddannelsesgaranti, herunder med virksomhedspraktik, og reduceret

frafald og øget kvalitet i erhvervsuddannelserne. Aftalen omfatter iværksættelse af en række konkrete

initiativer,

jf. afsnit 3.3.

Fuld finansiering af udgifter til meroptag.

Der er i

Aftale om finansloven for 2013

afsat 2,9 mia. kr. til

øget aktivitet og SU på de videregående uddannelser for at finansiere det rekordstore optag i 2012.

Taxameterforhøjelse af humaniora og samfundsvidenskab videreføres.

Med

Aftale om finansloven

for 2013

videreføres taxameterforhøjelsen af humaniora og samfundsvidenskab med 250 mio. kr. årligt i

2013-15.

Løft af faciliteter og byggeri.

Som led i

Aftale om finansloven for 2013

afsættes 6,5 mia. kr. i 2012 og

2013 til et løft at faciliteterne og byggeri, som anvendes til forskning og undervisning på universiteterne.

Der er vedtaget en reform af

læreruddannelsen,

som skal være med til at løfte folkeskolen.

Indgåelse af treårige

udviklingskontrakter

med alle de videregående uddannelsesinstitutioner. De nye

udviklingskontrakter indeholder konkrete og ambitiøse mål for antallet af undervisningstimer, mindre fra-

fald, bedre sammenhæng i det videregående uddannelsessystem, mere innovation i uddannelserne, me-

re samarbejde med erhvervslivet, mindre forsinkelse for de studerende og højere beskæftigelsesfre-

kvens for de færdiguddannede.

Nyt samlet

kvalitetssikringssystem

for de videregående uddannelser, som skal bidrage til at sikre eksi-

sterende og nye uddannelsers kvalitet og relevans i samfundet. Samtidig skal systemet føre til markant

mindre bureaukrati for uddannelsesinstitutionerne. Det nye akkrediteringssystem indebærer bl.a.:

- Overgang fra akkreditering af hver enkelt uddannelse til samlet institutionsakkreditering

- Prækvalifikation af nye uddannelser med fokus på relevans for samfundet

- Mulighed for at udtage uddannelser med særlige kvalitetsmæssige udfordringer til en særlig gennem-

gang.



4.4.2

Planlagte tiltag

Regeringen har med regeringsgrundlaget sat et klart og målrettet fokus på at højne kvaliteten

af ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Det forventes, at regeringen i løbet af sommeren 2013 vil komme med et udspil på erhvervs-

uddannelsesområdet som opfølgning på det regeringsnedsatte erhvervsuddannelsesudvalg

jf. afsnit 3.3.

Regeringen har desuden lanceret sit udspil til en reform af folkeskolen, der skal

styrke kvaliteten i folkeskolen.

Der er på nuværende tidspunkt igangsat arbejder med henblik på at videreudvikle og forbed-

re uddannelsessystemet på flere niveauer,

jf. boks 4.5.

Boks 4.5

Planlagte initiativer til fremme af uddannelse

Grundskole og dagtilbud



Regeringen fremlagde i december 2012 sit udspil til

en reform af folkeskolen ”Gør en god skole bedre

– et fagligt løft af folkeskolen”.

Regeringen ønsker, at alle elever skal have en sammenhængende og

aktiv skoledag. Målet er at sikre et fagligt løft af folkeskolen, så alle elever bliver dygtigere, og betydningen

af social baggrund i forhold til faglige resultater mindskes. Det er målet, at reformen skal have virkning fra

skoleåret 2014,

jf. afsnit 3.3.



Udviklingsprogram - Fremtidens Dagtilbud:

Regeringen har igangsat et udviklingsprogram på dagtil-

budsområdet, hvor målet er at

styrke alle 0-5-årige børns trivsel og læring,

og hvor betydningen af so-

cial arv skal mindskes i forhold til børns læring og trivsel. Udviklingsprogrammets fokus skal give viden om

effekten på børns læring og trivsel og kan derved også medvirke til at styrke fagligheden i folkeskolen.

Ungdoms- og erhvervsuddannelser



Serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelser.

Der gennemføres et serviceeftersyn af de gymnasiale

uddannelsers indhold og rammer. En del af serviceeftersynet udmøntes som en udviklingsplan, som er et

forsøgs- og udviklingsarbejde, hvor skolerne får mulighed for at udvikle og afprøve nye undervisnings- og

arbejdsformer.



Fleksuddannelse.

Til unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddan-

nelse, ønsker regeringen at oprette en fleksuddannelse. Uddannelsens hovedformål er at forberede ele-

verne bedst muligt til at kunne varetage lønnet beskæftigelse.



Bedre erhvervsuddannelser.

I forlængelse af Erhvervsuddannelsesudvalgets anbefalinger vil regeringen

i 2013 fremlægge et

udspil til en reform af erhvervsuddannelserne,

der skal bidrage til, at flere vælger

en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, og at flere gennemfører en påbegyndt erhvervsuddan-

nelse.



Bedre og mere voksen- og efteruddannelse.

Regeringen afsætter i sit udspil Vækstplan DK en pulje på

1 mia. kr. i perioden 2014-17 til et

markant kompetenceløft af arbejdsstyrken,

som bl.a. skal understøt-

te, at produktionsvirksomheder og arbejdspladser kan fastholdes i Danmark.

Videregående uddannelser mv.



Innovationsstrategi,

jf. afsnit 4.2.

Strategiens tre fokusområder er, at uddannelsesindsatsen skal styrke

innovationskapaciteten. Andelen af højtuddannede i den private sektor skal øges, så Danmarks placering

bliver blandt de fem højeste i 2020 for europæiske OECD-lande. Det indebærer bl.a. en kulturændring, så

evnen til at være innovativ bliver et grundelement i alle danske uddannelser fra folkeskole til ph.d. Det skal

bl.a. understøttes af bedre karriereveje for forskere og undervisere, udbredelse af praksiselementer på al-

le uddannelser og en række øvrige initiativer rettet mod hele uddannelsessystemet.



Reform af pædagoguddannelsen.

Kvaliteten på pædagoguddannelsen skal styrkes, så uddannelsen

står mål med de krav og udfordringer, som pædagogerne møder i børnehaver, skoler, fritidsordninger og

de mange andre arbejdspladser, hvor de er tilknyttet som en vigtig del af personalet. Regeringen kommer

med udspil i foråret 2013.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

4.5

Det nationale mål for social inklusion

Målet for den danske regering i Europa 2020-strategien er at reducere antallet af personer i

husstande med lav beskæftigelse med 22.000 personer frem mod 2020. Dette mål viderefø-

res. Antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse er steget fra 347.000 til 480.000

fra 2008 til 2011, herunder som følge af den økonomiske krise. Når borgere mister beskæfti-

gelsen eller aldrig opnår fodfæste på arbejdsmarkedet, har det store konsekvenser, både for

den enkelte og for hele samfundet.

Den danske regering lægger vægt på, at Danmark skal være et samfund med begrænset

ulighed, og hvor alle reelt har lige muligheder. Regeringen vil reducere fattigdom og give ud-

satte børn og unge en særlig prioritet. Sociale, økonomiske og sundhedsmæssige begræns-

ninger overføres fra generation til generation. Derfor prioriterer regeringen indsatser, hvis

formål det er at skabe lige muligheder for alle. Tiltag med henblik på forebyggelse af sociale

problemer er i denne forbindelse et vigtigt redskab, især over for udsatte børn og unge.

Regeringen har nedsat et ekspertudvalg, som skal belyse metoder til at opgøre fattigdom og

udarbejde forslag til en mulig dansk fattigdomsgrænse. Udvalget vil i april 2013 fremlægge

sin rapport, og regeringen vil herefter tage stilling til anbefalingerne.

4.5.1 Gennemførte tiltag

Regeringen har i 2012 iværksat flere foranstaltninger for at understøtte social inklusion,

jf.

boks 4.6.

Regeringen har blandt andet gennemført reformer, der skal skabe mulighed for at

flere kan have et aktivt liv som selvforsørgende og deltagende i samfundet. Endvidere er der

gennem finansloven og satspuljen for 2013 etableret en række initiativer, som har til formål at

sikre bedre inklusion og støtte for nogle af de mest udsatte grupper i samfundet, både blandt

børn og blandt voksne. Initiativerne supplerer regeringens indsats i 2011, hvor blandt andet

en række lave overførselsydelser blev afskaffet

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

De nationale mål i Europa 2020-strategien

Boks 4.6

Vedtagne initiativer for at understøtte social inklusion siden NRP2012



Førtidspension- og fleksjobreform (2012).

Reformen, der trådte i kraft 1. januar 2013, skal sikre, at

der fremover er større fokus på den enkeltes ressourcer og på udvikling af dennes arbejdsevne. Med

reformen etableres ressourceforløb og rehabiliteringsteams i alle kommuner som led i en ny forebyg-

gende indsats over for personer, der risikerer at ende på førtidspension. Målet er, at mange flere får

hjælp til at få et aktivt liv i stedet for at leve på passiv forsørgelse.

Kontanthjælpsreform (2013).

Regeringen har i april 2013 indgået en aftale om reform af kontant-

hjælpssystemet. Aftalen indebærer blandt andet krav om påbegyndelse af uddannelse, opkvalificeren-

de uddannelsestilbud, jobhjælp samt intensiveret indsats over for læse- og skrivesvage unge med

henblik på at reducere ledigheden blandt unge.

Aftale om udmøntning af satspuljen for 2013 (2012).

Aftalen indebærer, at der i perioden 2013-16

afsættes ca. 360 mio. kr. til udsatte børn og unge, heraf 268 mio. kr. til en samlet indsats med det for-

mål at sikre en massiv, tidlig og forebyggende indsats over for børn for at beskytte dem mod overgreb

og misrøgt. Der afsættes også 60 mio. kr. til rådgivningsteams for inklusion i dagtilbud og skoler. Der

afsættes 51 mio. kr. til udsatte voksne, som blandt andet omfatter en strategi for udsatte grønlændere

og deres børn samt en styrkelse af værestedernes rolle i den sociale indsats. Endelig afsættes der 50

mio. kr. til en helhedsorienteret boligsocial indsats.

Styrket integrationsindsats (2012).

Heri indgår en forbedret modtagelse af nyankommne udlændin-

ge, der tager hensyn til den samlede families situation. Samtidigt lanceres et nationalt integrationsba-

rometer med klare mål for integrationen med det formål at fremme flygtninge og indvandreres sociale

inklusion, herunder vedrørende emner som beskæftigelse, uddannelse, forsørgelse og medborger-

skab.

Initiativer i Finanslov 2013 rettet mod social inklusion.

Med aftalen er der vedtaget en række initia-

tiver, som retter sig mod samfundets svageste grupper. Der er indført ret til dækning af udgifter til

tandbehandling for personer, som modtager de laveste ydelser. Der er endvidere blevet bedre hand-

lemuligheder for kommunerne i forhold til udsættelsestruede lejere.

Stofmisbrugsbehandlingen forbedres (2012).

Med denne plan forbedres kvaliteten af den sociale

stofmisbrugsbehandling ved blandt andet at sikre anvendelsen af viden og metoder med dokumente-

ret effekt i behandlingsindsatsen. Udmøntningen af stofmisbrugspakken er sat i gang i 2013.



4.5.2 Planlagte tiltag

Det er fortsat en udfordring, at for mange borgere er på passiv forsørgelse. Regeringen vil

derfor iværksætte flere tiltag, herunder særligt tiltag rettet mod unge, som skal i uddannelse

eller beskæftigelse.

I den forbindelse vil regeringen fortsætte sit arbejde med at reformere de sociale ydelser med

henblik på social inklusion. Regeringen vil afskaffe varighedsbegrænsningen på sygedag-

penge med henblik på, at ingen sygemeldte skal risikere at stå helt uden forsørgelse, kombi-

neret med, at kvaliteten og tempoet for indsatsen for de sygemeldte forbedres.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Nyt kapitel

Danske indmeldinger

under

konkurrenceevnepagten

Danmark deltager i konkurrenceevnepagten sammen med alle euro-lande og en række lan-

de, der står uden for euro-samarbejdet. De deltagende lande har forpligtet sig til at arbejde

for følgende fire mål: at fremme konkurrenceevnen, at fremme beskæftigelsen, at sikre fi-

nanspolitisk holdbarhed og at sikre finansiel stabilitet. De enkelte lande vælger selv hvilke

konkrete initiativer, der skal tages for at opnå målsætningerne.

I Danmark er der i det seneste år gennemført en række reformer, der styrker arbejdsudbud-

det og beskæftigelsen. Den offentlige udgiftsstyring er blevet styrket, og der er gennemført

initiativer, der er med til at fremme konkurrence og finansiel stabilitet. Der er således taget

væsentlige initiativer på de fire områder under konkurrenceevnepagten.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Danske indmeldinger under konkurrenceevnepagten

Tabel 5.1

Danske indmeldinger under konkurrenceevnepagten

Mål under konkurrenceevnepagten



Skattereform

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af SU og kontanthjælp

Vækstplan DK

initiativer rettet mod privat jobska-

belse frem mod 2020 (150.000 private job, herun-

der via konjunkturgenopretning)

Budgetlov og fastlæggelse af udgiftslofter for

2014-17

Vækstplan DK, herunder

initiativer rettet mod vi-

dereudvikling og modernisering af den offentlige

sektor, svarende til at frigøre 12 mia. kr. frem mod

2020

Udspillet

Styrket konkurrence til gavn for Danmark

Produktivitetskommission og vækstteams

Vækstplan DK

initiativer rettet mod fremme af

produktiviteten svarende til 20 mia. kr. i 2020,

herunder nedsættelse af selskabsskat til 22 pct.

Initiativer vedrørende velfungerende realkredit,

herunder brancheinitiativer

SIFI-udvalgets anbefalinger om udpegning og

krav til systemisk vigtige kreditinstitutter.

At styrke arbejdsudbuddet

beskæftigelsen og de offentlige finanser



At styrke den offentlige udgiftsstyring



At styrke konkurrence og produktivitet



At styrke den finansielle stabilitet



Danske indmeldinger under konkurrenceevnepagten

I henhold til konkurrenceevnepagten fra foråret 2011 forpligter de deltagende lande sig til at

træffe foranstaltninger for at arbejde hen mod følgende overordnede mål; frem-

me konkurrenceevnen, fremme beskæftigelsen, bidrage yderligere til holdbare offentlige fi-

nanser og styrke den finansielle stabilitet.

Styrkelse af arbejdsudbud, beskæftigelse og de offentlige finanser

Med

skattereformen fra juni 2012

blev skatten på arbejdsindkomst lempet, så det bedre kan

betale sig at arbejde. Reformen skønnes på lang sigt at kunne øge beskæftigelsen med ca.

16.000 personer.

Reformen af førtidspension og fleksjobordningen fra maj 2012

sigter mod at

fastholde flest muligt på arbejdsmarkedet - helst i ustøttet beskæftigelse. Med reformen vil

der være større fokus på den enkeltes ressourcer og at udvikle dennes arbejdsevne. Den

fuldt indfasede reform vurderes at kunne øge beskæftigelsen med ca. 12.000 personer. Der-

udover bidrager allerede gennemførte reformer - især tilbagetrækningsaftalen og dagpenge-

reformen i genopretningsaftalen - til et væsentligt løft af arbejdsudbuddet frem mod 2020.

I april 2013 er der indgået aftale om reform af

kontanthjælps- og SU-systemet.

Centralt i re-

formen er, at kontanthjælpen bliver afskaffet for alle unge under 30 år uden uddannelse og

erstattet af uddannelseshjælp, der ligger på niveau med SU’en. Unge, der ikke umiddelbart

kan gå i gang med en uddannelse, vil kunne få et aktivitetstillæg, så de får samme ydelse

som hidtil. Samtidig er SU-systemet blevet mere målrettet og vil bringe de unge hurtigere og

bedre gennem uddannelsessystemet.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Danske indmeldinger under konkurrenceevnepagten

Med reformerne er der taget væsentlige initiativer til at øge arbejdsudbuddet og beskæftigel-

sen. Regeringens sigtepunkt er, at der gennem reformer skabes 150.000 nye job i den priva-

te sektor frem mod 2020 i takt med, at konjunkturerne bliver forbedret. Det skal bidrage til en

gennemsnitlig økonomisk vækst på ca. 2 pct. årligt frem mod 2020.

Styrkelse af den offentlige udgiftsstyring

Regeringen fører en ansvarlig økonomisk politik, der overholder de sigtepunkter og mål for

den offentlige økonomi, som følger af EU-henstillingen og Budgetloven. Det er med til at fast-

holde tilliden til dansk økonomi, bidrager til et fortsat lavt renteniveau og er med til at under-

støtte en stabil økonomisk udvikling.

Budgetloven

fastlægger rammerne for et udgiftsstyringssystem for den offentlige sektor, og

regeringen vil fremsætte lovforslag om bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

for perioden 2014 til 2017 i foråret 2013. Loven skal bidrage til, at de offentlige udgifter udvik-

ler sig i overensstemmelse med målsætningerne og prioriteringerne i den mellemfristede

2020-fremskrivning, og det strukturelle offentlige underskud må som udgangspunkt ikke

overstige �½ pct. af BNP, hvilket flugter med kravene i finanspagten.

Regeringen vil sikre en fortsat, balanceret vækst i det offentlige forbrug og holdbare offentlige

finanser. Med

Vækstplan DK

planlægger regeringen samlet set at lade det offentlige forbrug

vokse med i alt ca. 26�½ mia. kr. i perioden 2013-20. Samtidig vil regeringen intensivere ar-

bejdet med at modernisere den offentlige sektor. En velfungerende offentlig sektor er ikke

kun fundamentet for et samfund med gode muligheder for alle, men også for vækst og be-

skæftigelse i den private sektor. Gennem modernisering af den offentlige sektor vil regerin-

gen frigøre 12 mia. kr. frem mod 2020 til målrettede forbedringer af den offentlige service.

Styrket konkurrence og produktivitet

Danmark er gennem en del år rykket ned ad listen over verdens rigeste lande. Det skyldes

først og fremmest en svag udvikling i produktiviteten. Regeringen har nedsat en

produktivi-

tetskommission,

som skal kortlægge årsagerne til den relativt lave danske produktivitets-

vækst siden midten af 1990’erne. Kommissionens anbefalinger vil være en del af grundlaget

for regeringens kommende tiltag for at hæve produktivitetsvæksten fremadrettet.

Regeringen har endvidere nedsat otte

vækstteams,

som i tæt dialog med erhvervslivet fore-

tager et eftersyn af vækstvilkårene på større, internationalt orienterede erhvervsområder,

hvor danske virksomheder har styrker og potentialer. Formålet er at pege på konkrete tiltag,

som kan forbedre virksomhedernes produktivitet og udviklingsmuligheder.

Regeringen har fremlagt et

konkurrencepolitisk udspil

i oktober 2012, der skal styrke konkur-

rencen – særligt i de hjemmemarkedsorienterede erhverv. Regeringen har stor fokus på at

styrke det langsigtede vækstpotentiale gennem øget konkurrence.

Regeringen har med

Vækstplan DK

opstillet et vækstmål på 40 mia. kr. Med det ny vækstmål

sigter regeringen på at gennemføre reformer og initiativer, som løfter væksten i dansk øko-

nomi med ekstra 40 mia. kr. (målt ved BNP) frem mod 2020. Det svarer til, at BNP-væksten

skal forøges med i gennemsnit

⅓

pct. årligt i perioden 2014-20, så den samlede vækst bliver

mindst 2 pct. om året i gennemsnit. Halvdelen af dette vækstmål skal indfris gennem tiltag,

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Danske indmeldinger under konkurrenceevnepagten

som forbedrer erhvervslivets rammevilkår og styrker produktiviteten – herunder blandt andet

en reduktion af selskabsbeskatningen. Den anden halvdel af vækstmålet skal indfries ved at

videreføre og udbygge initiativer til at øge befolkningens uddannelsesniveau og beskæftigel-

se.

Finansiel stabilitet

Regeringen nedsatte i 2012 et udvalg om systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark,

som fik til opgave at se nærmere på, hvilke kriterier der skal gælde for at blive udpeget som

systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI)

i Danmark, hvilke ekstra krav, de skal pålægges

(herunder hvordan internationale krav til SIFIer skal gennemføres i Danmark), samt hvordan

SIFIer, der måtte komme i vanskeligheder, skal håndteres. Udvalgets rapport blev offentlig-

gjort i marts 2013. Der forventes indledt politiske forhandlinger om SIFI-regulering i løbet af

foråret 2013.

Husholdningernes gæld og sammensætningen heraf vurderes ikke at udgøre en trussel for

den finansielle stabilitet,

jf. afsnit 3.5.

For at øge stabiliteten på boligmarkedet har regeringen

med virkning fra maj 2013 med

god-skik bekendtgørelsen

indført regler om, at penge- og re-

alkreditinstitutter kun kan tilbyde realkreditlån med variabel rente og/eller afdragsfrihed til

huskøbere, som ville kunne finansiere deres bolig med et fastforrentet lån med afdrag.

Samtidig har regeringen nedsat en arbejdsgruppe vedrørende danske realkreditinstitutioners

behov for at stille supplerende sikkerhed

ved ejendomsprisfald. Udvalget ventes at kunne af-

rapportere i efteråret 2013.

Den finansielle sektor har desuden selv gennemført initiativer, der understøtter den finansiel-

le stabilitet. Der er gennemført en spredning af

refinansieringsauktioner

på rentetilpasnings-

lån, der tidligere var koncentreret i december. For det andet er der i dele af den finansielle

sektor gennemført såkaldt

tolags-belåning,

hvor de yderste 20 procentpoint af realkreditbelå-

ningen ikke kan belånes med variabelt forrentede lån med en rentetilpasningsperiode på un-

der fem år. Samtidig kan der ikke vælges afdragsfrihed på den yderste del af realkreditlånet.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Nyt kapitel

Institutionelle spørgsmål

og interessentinddragelse

Gennem

Kontaktudvalget for Europa 2020-strategien

holdes regionale og lokale myndighe-

der samt en bred vifte af interesseorganisationer tæt og løbende orienteret om den europæi-

ske vækst- og beskæftigelsesdagsorden,

jf. boks 6.1,

og forløbet af det europæiske semester

samt inddrages i udarbejdelsen af det nationale reformprogram.

Kontaktudvalget for Europa 2020-strategien blev nedsat allerede i 2001 i forbindelse med

vedtagelsen af Lissabon-strategien med sigte på at skabe en tæt dialog mellem relevante

ministerier, regionale og lokale myndigheder samt interesseorganisationer vedrørende EU’s

samlede vækst- og beskæftigelsesdagsorden. Kontaktudvalget består af omkring 30 organi-

sationer, som repræsenterer mange forskellige interesser. Kontaktudvalget blev i 2010 udvi-

det med flere organisationer inden for det sociale område som følge af Europa 2020-

strategiens øgede fokus på den sociale dimension.

Kontaktudvalget sikrer en national forankring af Europa 2020-strategien og giver medlem-

merne mulighed for at give udtryk for deres synspunkter over for repræsentanter for ministe-

rier/regeringen, ligesom det styrker regeringens beslutningsgrundlag for det nationale arbejde

med Europa 2020-strategien og den europæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden. Kon-

taktudvalget træder ikke i stedet for de forskellige EU-specialudvalg inden for rammerne af

den danske EU-beslutningsprocedure, men fungerer som et parallelt hørings- og konsultati-

onsled på vækst- og beskæftigelsesområdet.

I løbet af det europæiske semester holdes kontaktudvalget, blandt andet gennem regelmæs-

sige møder, tæt informeret om forløbet af det europæiske semester, den aktuelle europæiske

vækst- og beskæftigelsesdagsorden samt udarbejdelsen af det nationale reformprogram. I

andet halvår afholdes tema-møder med fokus på elementer af vækst- og beskæftigelses-

dagsordenen, f.eks. blev der i oktober 2012 afholdt et møde med fokus på job- og vækstska-

belse i EU. Europaministeren leder flere af møderne i kontaktudvalget.

I forbindelse med det europæiske semester 2013 mødtes kontaktudvalget forud for Det Eu-

ropæiske Råds møde i marts. Udkastet til Danmarks Nationale Reformprogram 2013 blev

sendt i høring i kontaktudvalget medio marts og efterfølgende drøftet på et møde i udvalget,

ligesom udvalgsmedlemmerne efterfølgende havde mulighed for at komme med skriftlige

bemærkninger. Udvalgets bemærkninger er så vidt muligt søgt afspejlet og indarbejdet i det

nationale reformprogram. Der vil endvidere blive afholdt møde i kontaktudvalget primo juni

med henblik på at drøfte Kommissionens anbefalinger til Danmark.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Institutionelle spørgsmål og interessentinddragelse

Som led i den danske EU-beslutningsprocedure inddrages

Folketinget

løbende i drøftelserne

af den europæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden, når Europa 2020-strategien og det

europæiske semester er på dagsordenen i de enkelte EU-rådsformationer samt i Det Euro-

pæiske Råd.

I den forbindelse har Folketinget haft mulighed for at drøfte de anbefalinger, der blev afgivet

til Danmark i forbindelse med det europæiske semester i 2012. Danmarks Nationale Reform-

program 2013 er ligeledes fremsendt til en række udvalg i Folketinget forud for afleveringen

til Kommissionen.

Boks 6.1

Udmøntning af vækst- og beskæftigelsesdagsorden

Lokale og regionale myndigheder samt interesseorganisationer, herunder arbejdsmarkedets parter er vigti-

ge partnere for udmøntningen af vækst- og beskæftigelsesdagsordenen i Danmark, fx har regionale vækst-

fora ansvaret for den regionale indsats for vækst- og erhvervsudvikling. Hvert år indgår regeringen og de

regionale vækstfora aftaler om vækstpartnerskaber, som medvirker til at sikre en stærk og koordineret

sammenhæng mellem den nationale og regionale indsats for vækst- og erhvervsudvikling. Danmark har en

lang tradition for en tæt inddragelse af lokale og regionale myndigheder samt organisationer i den europæi-

ske vækst- og beskæftigelsesdagsorden.

Danmarks nationale reformprogram 2013

April 2013