EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 375: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 13/5-13

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-184/12Titel og kortsagsresuméUNAMAR NVSagen vedrører: Skal Romkonventionens artikel 3 og artikel 7, stk. 2, henset tilbelgisk rets kvalificering af de omtvistede artikler 18, 20 og 21 i loven af 13. april1995 om aftaler om handelsagentur som særligt ufravigelige bestemmelser somomhandlet i Romkonventionens artikel 7, stk. 2, enten alene eller læst isammenhæng med Rådets direktiv 86/653/EØF om samordning afmedlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter, fortolkes således, atde tillader, at særligt ufravigelige regler i domstolslandets lov, som tilbyder en mereomfattende beskyttelse end det i henhold til direktiv 86/653/EØF krævedeminimum, anvendes på en aftale om handelsagentur, selvom det fremgår, at denanvendelige lov i henhold til denne aftale er loven i en anden EU-medlemsstat, ihvilken også minimumsbeskyttelsen i henhold til direktiv 86/653/EØF erimplementeret?Access Info Europe mod Rådet for Den Europæiske Union (Appel)Påstand: Den appellerede dom, hvorved Retten annullerede Rådets beslutning omafslag på aktindsigt i visse dokumenter, ophæves. Der træffes en endelig afgørelsevedrørende de forhold, som er genstand for nærværende appel. Sagsøgeren i sag T-233/09 tilpligtes at betale Rådets omkostninger i forbindelse med den sag og denforeliggende appelsag.ProcesskridtGADato15.05.13

BradySagen vedrører: I mangel af en endelig fortolkning af begrebet »affald« i EU’slovgivning ønskes det oplyst, om en medlemsstat ifølge national lovgivning måpålægge en producent af svinegylle at godtgøre, at gylle ikke er affald, eller omaffald skal klassificeres efter objektive kriterier som dem, der er opstillet i DenEuropæiske Unions Domstols praksis: 1. Hvis affald skal klassificeres efterobjektive kriterier som dem, der er opstillet i EU-Domstolens praksis, hvor sikkertskal det så være, at der sker genanvendelse af den svinegylle, som indehaveren afen tilladelse opsamler og opbevarer eller kan opbevare i op til 12 måneder, før denoverdrages til brugerne? 2. Hvis svinegylle er affald eller klassificeres som affaldunder anvendelse af de relevante kriterier, har en medlemsstat så ret til at holde ennational producent – der ikke anvender gyllen på sin egen jord, men afhænder dentil andre jordejere, for at de kan anvende den som gødning på deres jord –personligt ansvarlig for, at disse brugere overholder EU’s regler om kontrol medaffald og/eller gødningsstoffer, for at sikre, at der ikke opstår alvorligmiljøforurening, når de andre jordejere anvender denne svinegylle ved at sprededen ud på jorden? 3. Falder den nævnte svinegylle uden for definitionen af »affald«i henhold til artikel 2, stk. 1, litra b), nr. iii), i direktiv 75/442/EØF, som ændretved Rådets direktiv 91/156, fordi den »allerede er undergivet andre bestemmelser«,og navnlig ved Rådets direktiv 91/676/EØF, for så vidt som Irland på dettidspunkt, hvor tilladelsen blev udstedt, ikke havde gennemført Rådets direktiv91/676/EØF, der ikke fandtes andre indenlandske regler om anvendelse afsvinegylle som gødning på markerne, og Rådets direktiv (EF) nr. 1774/2002 endnuikke var blevet vedtaget?SalzgitterMannesmann Handel GmbH, Düsseldorf mod SC Laminorul SA,Braila (Rumænien)Sagen vedrører bl.a.: Omfatter artikel 34, nr. 4, i Rådets forordning (EF) nr.44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse ogfuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT 2001, L12, s. 1)(herefter »forordningen«) også det tilfælde, at der er tale om indbyrdesuforenelige afgørelser fra én og samme medlemsstat (domsstaten)?BillerudKarlsborgAktiebolag m.fl. mod NaturvårdsverketSagen vedrører: Indebærer artikel 16, stk. 3 og 4, i direktivet (Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handelmed kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådetsdirektiv 96/61/EF), at en driftsleder, som ikke har returneret tilstrækkelige kvoterden 30. april, skal betale en bøde uanset årsagen til undladelsen, f.eks. hvordriftslederen ganske vist havde et tilstrækkeligt antal kvoter den 30. april, men pågrund af uagtsomhed, en administrativ fejl eller tekniske problemer ikkereturnerede dem? Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, indebærer artikel 16,stk. 3 og 4, at bøden skal eller kan eftergives eller nedsættes f.eks. under sådanneomstændigheder som angivet i spørgsmål 1?Sky Italia s.r.l. mod Autorità per le GaranzienelleComunicazioni m.fl.Sagen vedrører: 1) Skal artikel 4 i direktiv 2010/13/EU, det almindeligelighedsprincip og reglerne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmådeom fri udveksling af tjenesteydelser, etableringsret og frie kapitalbevægelserfortolkes således, at de er til hinder for de bestemmelser, som er indeholdt i artikel38, stk. 5, i lovdekret nr. 177/2005, der fastsætter grænser for reklamesendetidenfor selskaber, der udbyder betalings-tv, som er lavere end dem, der er fastsat forselskaber, der udbyder frit tilgængeligt tv? 2) Er artikel 11 i Den EuropæiskeUnions charter om grundlæggende rettigheder, fortolket i lyset af artikel 10 i deneuropæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggendefrihedsrettigheder og den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis,navnlig princippet om informationspluralisme, til hinder for de bestemmelser, somer indeholdt i artikel 38, stk. 5, i lovdekret nr. 177/2005, der fastsætter grænser forreklamesendetiden for selskaber, der udbyder betalings-tv, som er lavere end dem,

der er fastsat for selskaber, der udbyder frit tilgængeligt tv, hvilket medfører enkonkurrenceforvridning og fremmer skabelsenC-228/11Melzer, Berlin mod MF Global UK Ltd, LondonSagen vedrører: Indenfor rammerne af deliktværnetinget i artikel 5, nr. 3), iforordning nr. 44/2001 og ved flere personers grænseoverskridende deltagelse i enulovlig handling, er en gensidig tilregnelse af det sted, hvor handlingen foretages,da tilladt ved fastlæggelsen af det sted, hvor skadestilføjelsen er foregået?ConfédérationpaysanneSagen vedrører: Giver artikel 40, stk. 1 og 5, i Rådets forordning nr. 1782/2003 af29. september 2003 i lyset af bestemmelsens ordlyd og formål medlemsstaternemulighed for at gøre retten til at få reguleret referencebeløbet for landbrugere, hvisproduktion har været ugunstigt ramt som følge af forpligtelser til miljøvenligtlandbrug, som de har været omfattet af i hele eller en del af referenceperioden,afhængig af, at der foretages en sammenligning af de direkte betalinger, der ermodtaget i de år, hvor landbrugeren har været omfattet af sådanne forpligtelser, ogde betalinger, der er modtaget i de år, hvor landbrugeren ikke har været omfattetheraf? Giver artikel 40, stk. 2 og 5, i Rådets forordning nr. 1782/2003 af 29.september 2003 medlemsstaterne mulighed for at gøre retten til at få reguleretreferencebeløbet for landbrugere, hvis produktion har været ugunstigt ramt somfølge af forpligtelser til miljøvenligt landbrug, som de har været omfattet af i heleeller en del af referenceperioden, afhængig af, at der foretages en sammenligning afde direkte betalinger, der er modtaget i det sidste år, hvor landbrugeren ikke harværet omfattet af forpligtelser til miljøvenligt landbrug, herunder såfremt dette år låmere end otte år før referenceperioden, og de årlige direkte betalinger, somlandbrugeren har modtaget i referenceperioden?Iran Transfo mod RådetPåstande: Rådets afgørelse 2011/299/FUSP af 23. maj 2011 om ændring afafgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres,for så vidt som den vedrører sagsøgeren. Der anordnes en foranstaltning medhenblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til artikel 64 i Rettens procesreglement,hvorved sagsøgte pålægges at fremlægge samtlige dokumenter vedrørende denanfægtede afgørelse, for så vidt som de vedrører sagsøgeren. Rådet for DenEuropæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.Den Hellenske Republik mod KommissionenPåstand: Sagsøgeren gives medhold i sagen. Kommissionensgennemførelsesafgørelse af 15. april 2011 om udelukkelse fra EU-finansiering afvisse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings-og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den EuropæiskeGarantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond forUdvikling af Landdistrikterne (ELFUL), for så vidt angår den del, der vedrører definansielle korrektioner, som er pålagt Den Hellenske Republik, annulleres eller,subsidiært, ændres. Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagensomkostninger.Bulgarien mod KommissionenPåstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 15. april 2011 omudelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdtfor Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL),Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og DenEuropæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddeltunder K(2011) 2517 ( 1 )) annulleres for så vidt som den vedrører Bulgarien,ellerDA C 331/22 Den Europæiske Unions Tidende 12.11.2011Berigtigelsen på 10 % i forhold til udgifter afholdt i henhold til den generellearealbetalingsordning for landbrugsudgifter for Den Europæiske Garantifond forLandbruget og berigtigelsen på 10 % inden for rammerne af Den EuropæiskeLandbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, punkt 2 (»forbedring af miljøetDom16.05.13

Peter Brey mod Pensionsversicherungsanstalt, WienSagen vedrører bl.a.: Skal udligningstillægget anses for »en byrde forværtsmedlemsstatens sociale system« som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b), iEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 omunionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit påmedlemsstaternes område?Herbert Schaible mod Land Baden-WürttembergSagen vedrører: Den Europæiske Unions Domstol forelægges spørgsmålene, om a)sagsøgerens pligt til at identificere hvert enkelt dyr i henhold til artikel 3, stk. 1, ogartikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 21/2004 om indførelse af en ordning foridentifikation og registrering af får og geder; b) sagsøgerens pligt til at identificerehvert enkelt dyr elektronisk i henhold til artikel 9, stk. 3, første afsnit, i forordning(EF) nr. 21/2004 som affattet ved forordning (EF) nr. 1560/2007 (om ændring afRådets forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår datoen for indførelse afelektronisk identifikation af får og geder); c) sagsøgerens pligt til at førebedriftsregister C i henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 21/2004sammenholdt med bilag B, punkt 2, til denne forordning kan forenes medranghøjere EU-ret og derfor er gyldig?

Landsbanki Islands HF mod Kepler Capital Markets SA og Frédéric GirauxSagen vedrører: Skal artikel 3 og 9 i direktiv 2001/24/EF om sanering oglikvidation af kreditinstitutter fortolkes således, at sanerings- ellerlikvidationsforanstaltninger over for en finansiel virksomhed som dem, der følgeraf den islandske lov nr. 44/2009 af 15. april 2009, skal anses for foranstaltningertruffet af en administrativ eller retslig myndighed i disse artiklers forstand? Skalartikel 32 i direktiv 2001/24/EF fortolkes således, at den er til hinder for, at ennational bestemmelse som artikel 98 i den islandske lov af 20. december 2002, derforbød eller udsatte ethvert retsskridt mod en finansiel virksomhed fra dettidspunkt, hvor et moratorium trådte i kraft, får retsvirkning over forretsbevarende foranstaltninger, der er truffet i en anden medlemsstat førvedtagelsen af moratoriet?

Sagen vedrører: Fortolkningen af Rådets direktiv 93/42/EØF om medicinskudstyr (herefter direktiv 93/42/EØF) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinskelægemidler som ændret ved direktiv 2004/27/EF (herefter lægemiddeldirektiv2001/83/EF). 1. Er en definition, der i en medlemsstat er foretaget i henhold tildirektiv 93/42/EØF, ifølge hvilken et præparat betragtes som CE-mærketmedicinsk udstyr, til hinder for, at en anden medlemsstats nationale kompetentemyndighed definerer det pågældende præparat, på baggrund af detsfarmakologiske, immunologiske eller metaboliske virkningsmekanismer, som etlægemiddel i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, litra b), i lægemiddeldirektiv2001/83/EF? 2. Hvis det forudgående spørgsmål besvares benægtende, skal denkompetente myndighed da kun følge procedurerne i lægemiddeldirektiv2001/83/EF, eller skal man inden påbegyndelsen af proceduren vedrørendeklassificering af lægemiddel i henhold til lægemiddeldirektivet følgebeskyttelsesklausulproceduren i artikel 8 i direktiv 93/42/EØF om medicinskudstyr eller bestemmelserne i artikel 18 vedrørende ubegrundet CE-mærkning? 3.Er lægemiddeldirektiv 2001/83/EF, direktiv 93/42/EØF om medicinsk udstyreller EU-retten i øvrigt (herunder beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed ogforbrugerbeskyttelse) til hinder for, at der på den samme medlemsstats område kanmarkedsføres præparater med samme ingredienser og samme virkning, dels somlægemiddel i henhold til lægemiddeldirektiv 2001/83/EF, dels sommedicinskudstyr i henhold til direktiv 93/42/EØF om medicinsk udstyr?C-151/12Europa-Kommissionen mod Kongeriget SpanienPåstande: Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser ihenhold til artikel 4, stk. 8, artikel 7, stk. 2, artikel 10, stk. 1 og 2, og afsnit 1.3 og1.4 i bilag V til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF ( 1 ) af 23.oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiskeforanstaltninger, for så vidt angår det vandløbsopland på Fællesskabets område,der befinder sig i Spanien,Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.C.D. mod S.T.Sagen vedrører bl.a.: 1 Giver artikel 1, stk. 1 og/eller artikel 2, litra c), og/ellerartikel 8, stk. 1, og/eller artikel 11, nr. 2), litra b), i direktiv 92/85/EØF omarbejdstagere, der er gravide, en vordende mor, der har fået sit barn via ensurrogataftale, ret til barselsorlov? 2 Giver direktiv 92/85/EØF om arbejdstagere,der er gravide ret til barselsorlov til en vordende mor, der får sit barn via ensurrogataftale, under omstændigheder hvor hun: (a) kan amme efter fødslenog/eller (b) ammer efter fødslen? 3 Udgør en arbejdsgivers afvisning på at givebarselsorlov til en vordende mor, der har fået sit barn via en surrogataftale, entilsidesættelse af artikel 14, sammenholdt med artikel 2, stk. 1, litra a), og/eller litrab), og/eller artikel 2, stk. 2, litra c), i direktiv 2006/54/EF om lige muligheder(omarbejdning)? 4 Udgør en afvisning af at give barselsorlov til en vordende mor,der får sit barn via en surrogataftale, på grund af arbejdstagerens forhold tilrugemoderen, en potentiel tilsidesættelse af artikel 14, sammenholdt med artikel 2,stk. 1, litra a), og/eller litra b), og/eller artikel 2, stk. 2, litra c), i direktiv2006/54/EF om lige muligheder (omarbejdning)? 5 Udgør det, som følge af denvordende mors forhold til rugemoderen, en potentiel tilsidesættelse af artikel 14,sammenholdt med artikel 2, stk. 1, litra a), og/eller litra b), og/eller artikel 2, stk. 2,litra c), i direktiv 2006/54/EF om lige muligheder (omarbejdning) at underkaste envordende mor, der får sit barn via en surrogataftale, en mindre gunstig behandling?6 Såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende, er den vordende mors status somvordende mor tilstrækkelig til at give hende ret til barselsorlov på grundlag afhendes forhold til rugemoderen? 7 Såfremt spørgsmål 1, 2, 30 og 44 besvaresbekræftende: 7.1 Har direktiv 92/85/EØF om arbejdstagere, der er gravide, direktevirkning i de relevante henseender? 7.2 Har direktiv 2006/54/EF om ligemuligheder (omarbejdning) direkte virkning i de relevante henseender?GA30.05.13

Erika Jorös mod Aegon MagyarországHitelZrt.Sagen vedrører: Fortolkning af artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.AsbeekBrusse og de Man Garabito mod Jahani BVSagen vedrører: Fortolkning af bl.a. artikel 6 i Rådets direktiv 93/13/EØF omurimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler i relation til erhvervsmæssig udlejning afboliger, herunder hvorvidt en udlejer, der udlejer en bolig privat skal betragtes somen sælger eller en leverandør i direktivets forstand? Desuden spørges der bl.a. til,hvorvidt en lejekontrakt mellem en erhvervsmæssig udlejer og en ikkeerhvervsmæssig lejer omfattes af direktivet?Europa-Kommissionen mod Republikken PolenSagsøgerens påstande— Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold tilartikel 6, stk. 3, i og bilag II til Rådets direktiv 91/440/EØF af 29. juli 1991 omudvikling af Fællesskabets jernbaner, med senere ændringer ( 1 ), artikel 4, stk. 2, ogartikel 14, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26.februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning afafgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering ( 2 ), artikel 6,stk. 2, og 3, i direktiv 2001/14, artikel 6, stk. 1, i direktiv 2001/14, sammenholdtmed artikel 7, stk. 3 og 4, i direktiv 91/440, med senere ændringer, og artikel 7, stk.3, og artikel 8, stk. 1, i direktiv 2001/14.— Republikken Polen tilpligtes at betale sagens omkostninger.ZuheyrFreyehHalaf mod Darzhavnaagentsiazabezhantsitepri MinisterskisavetSagen vedrører: 1. Skal artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilkenmedlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivetaf en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne, fortolkes således, at dentillader, at en medlemsstat overtager ansvaret for behandlingen af en asylansøgning,når der vedrørende asylansøgeren ikke foreligger sådanne personligeomstændigheder, som kan begrundeanvendelsen af den humanitære klausul i forordningens artikel 15, og når den ihenhold til forordningens artikel 3, stk. 1, ansvarlige medlemsstat ikke har besvareten anmodning om tilbagetagelse i medfør af forordningens artikel 20, stk. 1, idetbemærkes, at forordningen ikke indeholder bestemmelser om overholdelse af det iartikel 80 TEUF omhandlede princip om solidaritet? 2. Hvilket indhold harasylretten i henhold til artikel 18 i Den Europæiske Unions charter omgrundlæggende rettigheder, sammenholdt med såvel charterets artikel 53 somdefinitionen i artikel 2, litra c), i og 12. betragtning til forordning nr. 343/2003? 3.Skal artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 343/2003, sammenholdt medforpligtelsen i henhold til artikel 78, stk. 1, TEUF til at overholde folkeretligeinstrumenter på asylområdet, fortolkes således, at medlemsstaterne underproceduren til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig i henhold tilforordning nr. 343/2003, er forpligtet til at anmode De Forenede NationersFlygtningehøjkommissariat (UNHCR) om en udtalelse, når der i sidstnævntes akterer anført omstændigheder og konklusioner, hvorefter den i henhold til artikel 3,stk. 1, i forordning nr. 343/2003 ansvarlige medlemsstat tilsidesætter EU-retsforskrifter på asylområdet?