Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2 – 1448 København K
Tlf.: 33 92 19 32 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 400.A.5-3-0
10. juni 2013
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger
i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse
af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den
danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af
dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-20/12
Titel og kort sagsresumé
Giersch e.a. mod État du Grand-duché de Luxembourg
Sagen vedrører: Skal de af den luxembourgske stat anførte uddannelses- og
budgetpolitiske hensyn, der består i et ønske om at øge antallet personer, der
afslutter en videregående uddannelse, og som i øjeblikket for så vidt angår den
i Luxembourg bosiddende befolkning er lavere end det internationale niveau –
hvilke hensyn vil blive alvorligt truet, hvis den luxembourgske stat skulle yde
økonomisk uddannelsesstøtte til enhver studerende, der ikke har nogen
forbindelse til Storhertugdømmet, med henblik på at gennemføre en
videregående uddannelse i et hvilket som helst land i verden, hvilket vil
indebære en uforholdsmæssig belastning af det luxembourgske statsbudget – i
lyset af det fællesskabsretlige princip om ligebehandling i artikel 7 i forordning
nr. 1612/68 anses for at udgøre hensyn, der i overensstemmelse med den
ovennævnte fællesskabsretlige retspraksis, kan begrunde den forskellig
behandling, der følger af, at både luxembourgske statsborgere og statsborgere
fra andre medlemsstater skal opfylde en bopælsbetingelse for at opnå støtte til
videregående uddannelser?
C-568/11
Agroferm A/S mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Sagen vedrører: fortolkning af Kommissionens forordning (EF) nr.
1719/2005 af 27. oktober 2005 om ændring af bilag I til Rådets forordning
(EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif
og af Kommissionens forordning (EF) nr. 1265/2001 af 27. juni 2001 om
gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 for så
vidt angår produktionsrestitutioner for visse produkter fra sukkersektoren, der
1
Dom
20.06.13
Processkridt
Dom
Dato
20.06.13