EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 430: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-13

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 430
Offentligt

Europaudvalget

OFFENTLIGT REFERAT

AF 31. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Tirsdag den 21. maj 2013

5 min. efter afsl. af mødet i UPN, dog tidligst kl. 14.45

Vær. 2-133

Jens Joel (S), fungerende formand, Camilla Hersom

(RV), Nikolaj Villumsen (EL), Erling Bonnesen (V), Lykke

Friis (V), Pia Adelsteen (DF), Merete Riisager (LA).

Statsminister Helle Thorning-Schmidt

Desuden deltog:

Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 22. maj 2013

EUU alm. del (12) – bilag 337 (udkast til kommenteret

dagsorden) (fortroligt) (papiromdelt på Det Europæiske Råd

22/5-13 – bilag 1)

EUU alm. del (12) – bilag 370 (udkast til retningslinjer for

konklusioner) (fortroligt) (papiromdelt på Det Europæiske Råd

22/5-13 – bilag 2)

Det Europæiske Råd 22/5-13 – bilag 3 (brev fra Barroso vedlagt

to publikationer om energi og skat)

Det Europæiske Råd 22/5-13 – bilag 5 (hyrdebrev forud for Det

Europæiske Råd 22/5-13)

EUU alm. del (12) – bilag 388 (udkast til konklusioner) (fortroligt)

(papiromdelt på Det Europæiske Råd 22/5-13 – bilag 6)

Rådsmøde 3240 – bilag 3 (status for implementering af Det

Europæiske Råds konklusioner)

Statsministeren:

I morgen er der møde i Det Europæiske Råd, og der er tale om et kort

endagsmøde. På DER-mødet i marts blev vi enige om, at vi i løbet af de kommende må-

neder skal have en række tematiske diskussioner med fokus på områder, der er centrale

for europæisk vækst og konkurrenceevne. Det første emne, vi tager fat på i den forbin-

delse, er energi, og det er den diskussion, vi skal have i morgen. Jeg regner dog med, at

det dominerende emne på mødet bliver bekæmpelse af skatteunddragelse, som er sat på

dagsordenen, efter at der er kommet et nyt globalt momentum på området.

Inden jeg uddyber de to emner, vil jeg nævne, at det tidligere var tanken, at vi skulle have

en kort statusdrøftelse om arbejdet med styrkelse af ØMU’en, men på grund af tidsmæs-

sige begrænsninger for vores møde, har DER-formanden taget punktet af dagsordenen.

Vi vender tilbage til spørgsmålet på DER-mødet i juni, hvor vi også skal behandle de lan-

despecifikke anbefalinger som led i det europæiske semester. Alt det får vi lejlighed til at

diskutere forud for mødet i juni.

Så vidt de forskellige emner, som vi skal behandle på vores møde i morgen. Samlet set

er der tale om et interessant møde med to temaer, som vi fra dansk side byder varmt vel-

kommen. Jeg mener, vi skal sende stærke signaler på skatteområdet og på energiområ-

1206

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 430: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-13

31. Europaudvalgsmøde 21/5-13

det, sådan at EU også fortsat kan gå forrest og skubbe på udviklingen globalt på disse to

områder.

Skattepolitik

Statsministeren:

Jeg vil starte min gennemgang med skattespørgsmålene. Vi står lige

nu i en særlig situation med et stærkt momentum for at gøre op med skatteunddragelse

og sikre en fair og korrekt beskatning. Det momentum er bl.a. opstået på grund af USA’s

såkaldte FATCA-aftaler, som er aftaler om informationsudveksling med en række lande,

herunder Danmark. Det skal vi benytte os af på vores møde i DER, for det er et vigtigt

skridt i kampen mod skatteunddragelse og skattely. Det er åbenlyst, at alle bør bidrage

med deres fair andel og betale de skatter, vi nu engang har vedtaget. Særlig i en krisesi-

tuation, hvor alle lande vender og drejer hver krone – eller hver euro – i budgettet, er det

uacceptabelt, at skattespekulanter unddrager sig deres ansvar over for samfundet og ikke

betaler deres skat. Det er uacceptabelt, at skattely hjælper med det.

Vi har fra dansk side længe været optaget af at lukke smuthuller og mindske skatteund-

dragelse. Under det danske formandskab pressede vi hårdt på for at få fremdrift på om-

rådet, særlig i forhold til ændringerne af rentebeskatningsdirektivet. Men vi måtte den-

gang konkludere, at det simpelt hen ikke var muligt at rokke ved holdningen hos de to

lande, der blokerede. Tiden var ikke moden, men det er den formentlig ved at være nu.

Det er et kæmpe skridt fremad, at vi nu er ved at have et samlet EU på dette spørgsmål.

Vi skal udnytte situationen til at få banket de konkrete sager i mål hurtigst muligt. På

DER-mødet skal vi blive enige om en samlet pakke af forslag. Det drejer sig bl.a. om til-

tag til bekæmpelse af momssvig, styrket arbejde med automatisk informationsudveksling

og bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning og spekulation i beskatning af overskud.

Derudover er der spørgsmålet om rentebeskatningsdirektivet. Der har længe været en

principiel enighed blandt hovedparten af EU-landene om ændringerne af rentebeskat-

ningsdirektivet, som skal sikre en mere effektiv beskatning. Men Luxembourg og Østrig

har blokeret sagen. I sidste uge var der møde blandt økonomi- og finansministrene, og på

det møde var det fortsat ikke muligt at nå til enighed om selve det forbedrede direktiv.

Man opnåede dog enighed om, at EU nu kan indlede forhandlinger med centrale europæ-

iske tredjelande om forbedringer af EU’s rentebeskatningsaftaler, som svarer til de fore-

slåede ændringer af direktivet. På DER-mødet bør vi give maksimal politisk støtte til yder-

ligere fremdrift på skatteområdet og lægge pres på vedtagelsen af initiativer rettet mod

skattesvig. Helt konkret håber jeg at DER vil bede økonomi- og finansministrene om hur-

tigst muligt at nå til enighed om ændringerne af rentebeskatningsdirektivet, og at vi kan

presse Luxembourg og Østrig i retning af at acceptere at gå over til automatisk udveks-

ling af skatteoplysninger på et bredere område. Hvor langt vi kommer, afhænger selvføl-

gelig i høj grad af netop de to lande, som indtil videre ikke har ladet til at ville bevæge sig.

Men der er ikke nogen tvivl om, at der nu ligger et intenst pres på dem.

1207

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 430: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-13

31. Europaudvalgsmøde 21/5-13

Jeg regner også med, at vi vil byde det velkommen, at de fem største EU-lande har taget

initiativ til etableringen af en ny international standard for automatisk udveksling af skat-

teoplysninger netop baseret på FATCA-aftalerne. Det bør ske på det bredest mulige

grundlag, hvilket vil sige, at også indkomsttyper ud over renter fra opsparing bør omfat-

tes. Fra dansk side har vi tilsluttet os initiativet. Samtidig mener vi, at det vil være det

mest effektive, hvis den automatiske informationsudveksling bliver koordineret og foregår

i en EU-ramme, når det gælder bredere udveksling af oplysninger mellem EU-landene.

Derfor er det også positivt, at Kommissionen har annonceret, at den snart vil fremsætte et

forslag om netop det. En stærk fælles EU-position er nødvendig for at EU kan påtage sig

en ledende rolle i forhold til automatisk informationsudveksling og bekæmpelse af skatte-

unddragelse, blandt andet i regi af G8, G20 og OECD.

Nikolaj Villumsen

nævnte, at der i Europa-Parlamentet et par dage forinden var blevet

vedtaget en opfordring til at arbejde for at afskaffe bankhemmeligheden. Han spurgte, om

statsministeren ville følge den opfordring. Det mente han ville gøre bekæmpelsen af skat-

teunddragelse mere effektiv.

Pia Adelsteen

spurgte om, hvorfor det er vigtigt at lave automatiske informationsudveks-

linger i EU-rammer.

Statsministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at hun ikke kendte ordlyden af Europa-

Parlamentets opfordring til at afskaffe bankhemmeligheden, men at diskussionerne i DER

handler om at udbrede den automatiske informationsudveksling, så den kommer til at

gælde for alle lande. Rentebeskatningsdirektivet skal i sin forbedrede form også komme

til at gælde for alle lande. Derudover er der Kommissionens initiativer, som handler om

lidt for spekulativ eller kreativ skatteplanlægning, momssvig og lign. Hun troede, man ville

komme langt med de emner, der var sat på dagsordenen. Der er stadig lang vej, men der

er sket noget nyt og spændende på området.

Statsministeren svarede Pia Adelsteen, at der, bortset fra to lande, allerede er automatisk

informationsudveksling mellem medlemslandene i regi af femlandeinitiativet. At alle laver

bilaterale aftaler med amerikanerne, skaber et nyt momentum for at samle femlandeinitia-

tivet til et egentligt EU-initiativ, hvad statsministeren ville foretrække.

Nikolaj Villumsen

håbede, at regeringen ville gå foran og lave en sortliste over skattely

inden for EU. Det mente han ville lægge et massivt pres, men det ville nok ikke kunne

aftales i enstemmighed, da de medlemslande, der kunne komme på listen, sidder med

ved bordet.

Pia Adelsteen

spurgte, om det ville indebære nogen forskel i måden, den automatiske

informationsudveksling fungerer på, om det sker som et samlet EU-initiativ eller i kraft af

bilaterale aftaler. Hun spurgte derudover, om man forventede, at mange af dem, der for-

søger sig med skatteunddragelse, vil flytte deres penge andre steder hen, f.eks. til Cay-

man Islands.

1208

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 430: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-13

31. Europaudvalgsmøde 21/5-13

Statsministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at Danmark er imod skattely, fordi statskas-

sen går glip af penge, og fordi det er uretfærdigt over for de virksomheder, der overholder

lovgivningen. Kommissionens handlingsplan for skattesvig og skatteunddragelse har et

punkt om sortlistning af lande, der ikke opfylder betingelserne for god forvaltningspraksis

på området, og Danmark støtter en fælles sortlistning af de lande, som ikke har en inter-

national standard for udveksling af oplysninger mellem skattemyndigheder, eller som del-

tager i unfair skattekonkurrence. Det er et rigtig godt eksempel på, hvad EU kan: Det nyt-

ter ikke noget, at landene laver sortlister enkeltvis, det er langt mere effektivt, at landene

gør det i fællesskab.

Statsministeren meddelte Pia Adelsteen, at Danmark allerede har en aftale om udveks-

ling af informationer imellem de danske og amerikanske skattemyndigheder. De fem lan-

de bag den nuværende ordning vil gerne gøre aftalen global, og det støtter regeringen,

men foretrækker en egentlig EU-holdning på området.

Nikolaj Villumsen

fandt det positivt, at EU-landene er blevet enige om en sortliste, men

spurgte, om ikke den kun omfatter lande uden for EU, så skattely inden for EU går fri. Her

kunne Danmark gå foran og påpege, at lande som Irland, Cypern og Luxembourg under-

byder det danske velfærdssamfund med voldsomt lave skatter.

Statsministeren

fortalte Nikolaj Villumsen, at Østrig og Luxembourg ikke i øjeblikket øn-

sker at være fuldt med i rentebeskatningsdirektivet. Der vil blive lagt maksimalt pres på

de to lande for at komme med, og mange af de udfordringer, Nikolaj Villumsen nævner,

vil blive løst, hvis det lykkes. Der er oven i købet foreslået nogle forbedringer i forhold til

det nuværende rentebeskatningsdirektiv.

Merete Riisager

ønskede at få præciseret den danske regerings fokus på skatteområdet.

Var det bedre informationer til at bekæmpe ulovligheder med, man ønskede, eller var det

også – som dialogen mellem statsministeren og Nikolaj Villumsen gav indtryk af – udlig-

ning af konkurrencevilkår? Det ville hun gerne sikre sig at der ikke var tale om.

Statsministeren

svarede, at det drejer sig om rentebeskatningsdirektivet, som dybest set

handler om automatisk udveksling af informationer. Der er to lande, der har været skepti-

ske, som man håber at få med i direktivet. Det vil gøre enorm forskel for bekæmpelsen af

skatteunddragelse i EU.

Energipolitik

Statsministeren:

Så er der spørgsmålet om energi og europæisk konkurrenceevne. Vi

står i en situation med høje olie- og gaspriser i EU over for lave globale kulpriser, som

følge af USA’s skifergasrevolution. Den hurtige udbredelse af ny teknologi til gasudvin-

ding fra nye lag i undergrunden har gjort naturgas fire-fem gange så billig for den ameri-

kanske industri som for den europæiske, og det har skabt usikkerhed blandt investorer og

1209

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 430: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-13

31. Europaudvalgsmøde 21/5-13

energiproducenter og ført til nedgang i investeringerne i ny energiproduktionskapacitet i

EU.

DER-formanden har lagt op til en strategisk diskussion om energipolitik og koblingen til

vores konkurrenceevne i Europa. Van Rompuy har foreslået, at vi fokuserer på energief-

fektivitet, egne energiressourcer og investeringer i infrastruktur. Jeg vil i den forbindelse

især lægge vægt på nødvendigheden af en fortsat ambitiøs indsats for øget energieffekti-

vitet. Bedre energieffektivitet kan reducere vores omkostninger, mindske vores af-

hængighed af usikre energiforsyninger og begrænse vores udledninger af drivhusgas.

Det vil styrke vores konkurrenceevne og kan bidrage til at skabe grønne arbejdspladser.

Selv om temaet er energi, er der egentlig ikke lagt op til, at vi forholder os til klimaemner.

Men der har vi fra dansk side presset på for, at vi på DER-mødet lægger sporet for arbej-

det med EU’s klima- og energipolitik efter 2020. Da DER-formanden besøgte København

den 6. maj 2013, lagde jeg også vægt på vigtigheden af, at det fremgår af vores konklu-

sioner for i morgen, at vi skal fastlægge en langsigtet ramme. Klare og langsigtede politi-

ske mål er væsentlige forudsætninger for at fremme investeringer i grønne løsninger.

Som vi har set det i dansk presse for nylig, er det en konkret problemstilling for danske

grønne virksomheder, som mener, de kan mærke et fald i eksporten af grøn teknologi,

fordi investorerne tøver med at poste de nødvendige milliardbeløb i energiprojekter, når

de mangler en langsigtet klima- og energiramme. Og det er vigtigt, for at vi kan leve op til

de mål for CO

₂

reduktion, vi har sat i EU for 2050.

Der er ikke nogen tvivl om, at det lige nu er op ad bakke for de lande, heriblandt Dan-

mark, som skubber på for en ambitiøs klimapolitik i EU. Det er, synes jeg, Europa-

Parlamentets nylige afvisning af Kommissionens backloadingforslag om midlertidig sank-

tionering af CO

₂

-kvoter vel egentlig også et udtryk for. I mine øjne bliver det kun endnu

vigtigere, at vi fra dansk side forsøger at fastholde fokus i EU på fortsat at have en ambi-

tiøs klimapolitik. Kommissionen fremlagde i marts en grønbog vedrørende klima- og

energiindsatsen frem mod 2030. Det er derfor for tidligt at have en substansdiskussion

om emnet på DER, men vi mener fra regeringens side, at det er vigtigt, at vi snart får

igangsat en proces, så spørgsmålet ikke bliver sparket til hjørne.

Nikolaj Villumsen

delte ønsket om en ambitiøs CO

₂

-målsætning, men påpegede, at man

kan få gode CO

₂

-tal ved at foretage nogle, for ham at se, problematiske investeringer, f.eks. i

atomkraft og skifergas, hvis skadelige virkninger amerikanske rapporter dokumenterer. Han

spurgte statsministeren, om regeringen har en holdning til, hvordan CO

₂

-målene skal opnås.

Med andre ord: Vil man holde fast i en grøn dagsorden, der udelukker atomkraft og skifergas?

Nikolaj Villumsen var kritisk over for planerne om, at EU skal få gas fra Turkmenistan og

dermed blive afhængig af råstoffer fra en slyngelstat. Turkmenistan er ifølge Journalister

Uden Grænser verdens tredjeværste land, hvad angår ytringsfrihedskrænkelser. Man har

lukket biblioteker uden for hovedstaden, forbudt skæg, makeup, bilradioer, videospil osv.

Det mindede Nikolaj Villumsen om Taleban, og han spurgte, om statsministeren deler

1210

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 430: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-13

31. Europaudvalgsmøde 21/5-13

hans bekymringer over menneskerettighedskrænkelserne i landet, og om hun vil modar-

bejde, at der bliver indgået en gasaftale, før der bliver ændret på forholdene i Turkmeni-

stan.

Pia Adelsteen

hæftede sig ved, at statsministeren mente, det var vigtigt med langsigtede

klima- og energirammer for at få investeringer i grøn energi. Hun syntes selv, det var vig-

tigt at koble emnet til konkurrenceevnen, som det kan blive en udfordring at opretholde,

hvis energipriserne stiger meget. Pia Adelsteen spurgte derfor, om der en kobling til kon-

kurrenceevnen i den langsigtede plan. Det er fint at have en meget ambitiøs målsætning

om grøn energi, men den er også dyrere, sagde Pia Adelsteen.

Lykke Friis

sagde med henvisning til debatten om backloading i Europa-Parlamentet, at

der ikke ligefrem var fart på den grønne bølge. Det var også et minus, at der er blevet

skåret i Kommissionens oprindelige forslag om den såkaldte

Connecting Europe-facilitet,

da en ordentlig infrastruktur er forudsætningen for et indre marked, hvor grøn – og anden

– energi kan købes og sælges. Lykke Friis spurgte statsministeren om, hvordan hun så

forhandlingssituationen. Er der ved at ske et skift over mod andre energiformer end de

grønne? Statsministeren havde selv nævnt, at det var en kamp at få den grønne energi

på dagsordenen, og Lykke Friis spurgte, om hvordan statsministeren troede, at den kamp

ville forløbe. Et af de centrale spørgsmål er på sigt, om man også i 2030-planen skal ha-

ve en treenighed af mål som i dag, altså mål for henholdsvis CO

₂

-reduktion, vedvarende

energi og energieffektivitet. Mener regeringen, at EU fremadrettet skal have tre mål på

området?

Merete Riisager

glædede sig over koblingen mellem energipolitik og vækst. Hun be-

mærkede, at der var fokus på energieffektivitet, men at man ikke kan effektivisere sig ud

af energibehovet. Derfor spurgte hun statsministeren, om man kan se en tendens til en

mere fordomsfri tilgang til energiformer, og om hun mener, at skifergas kan rummes in-

den for den grønne energidagsorden i EU.

Statsministeren

svarede Merete Riisager, at regeringen vil sikre, at efterforskningen af

skifergas og alle indvindingsaktiviteter gennemføres fuldt forsvarligt miljø- og sikker-

hedsmæssigt. Under den forudsætning ønsker regeringen at få undersøgt, om der er po-

tentiale for produktion af skifergas i Danmark. Regeringen har en ambitiøs plan for at om-

stille det danske energisystem og gøre det uafhængigt af fossile brændstoffer, men fossi-

le brændstoffer vil alligevel være en stor del af energisystemet i Danmark i mange år

frem. Derfor vil der være god mening i at anvende naturgas, hvis den kan erstatte kul,

som er mere forurenende. Men man ved endnu ikke, om der er skifergas i Danmark, og

der er også særlige miljømæssige aspekter, som man må tage højde for.

Hun svarede derudover Merete Riisager, at regeringen hele tiden har arbejdet for mere

bæredygtig energi, også så man bliver uafhængig af ændringer i energipriserne. Der er

derudover fokus på at få et fælles marked for energi og på energieffektivisering, der gan-

ske rigtigt ikke kan løse det hele, men dog noget, idet omkostningsniveauet udgøres af

mængden gange prisen. Derfor bør energieffektivisering stadig være et mål.

1211

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 430: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-13

31. Europaudvalgsmøde 21/5-13

Statsministeren gav Nikolaj Villumsen ret i, at der er nogle særlige problemer i Turkmeni-

stan. Derfor støtter regeringen Kommissionens positive indstilling til at få nye gasleveran-

cer gennem den sydlige korridor. Det vil reducere Ruslands dominans, og det er vigtigt

for gasforsyningssikkerheden. Regeringen støtter EU’s menneskerettighedsdialog med

Turkmenistan.

Statsministeren svarede Lykke Friis, at regeringen ikke havde taget stilling til størrelses-

ordenen af de eventuelt bindende delmål i 2030-planen, men at det stadig er de tre felter,

Lykke Friis nævnte, som regeringen er optaget af: vedvarende energi, energieffektivitet

og drivhusgasreduktion. Regeringen afventer den høring, der kommer på baggrund af

grønbogen, og Kommissionens forslag til konkrete mål og tilhørende konsekvensanalyse.

Hun bekræftede, at der sker ting på energiområdet, som gør, at diskussionen er lidt op ad

bakke. F.eks. blev den fornuftige idé om backloading afvist af Europa-Parlamentet, og der

er den store forskel på energipriserne i USA og Europa, som kan gøre det mere attraktivt

at bruge kul, efterhånden som det bliver billigere. De skævheder på energimarkedet er

man nødt til at forholde sig til.

Nikolaj Villumsen

påpegede, at rapporter viser, at skifergasudvinding er skadelig for

beboerne i nærområdet. Man ved ikke, om skifergas findes i Danmark, og dermed heller

ikke, om man kan tjene penge på det. Men man ved, at Danmark kan tjene penge på en

ambitiøs grøn strategi med vindenergi, som mange arbejdspladser er afhængige af. Der-

for undrede det ham, at regeringen satser på skifergas. Gasaftalen kan selvfølgelig give

anledning til en dialog om menneskerettighedskrænkelser, men Nikolaj Villumsen troede,

at Turkmenistans diktator ville lægge mere mærke til milliarderne fra gasaftalen end til

kritikken. Erfaringen fra Rusland viser, at en gasaftale ikke nødvendigvis løser menneske-

rettighedsproblemerne. Derfor mente han, at regeringen svigter både hvad angår det

grønne, herunder muligheden for at skabe grønne arbejdspladser, og hvad angår men-

neskerettigheder.

Pia Adelsteen

sagde, at når man køber gas fra et sted med menneskerettighedsproble-

mer, er det netop en god anledning til at presse det pågældende land. I forbindelse med

ulandsbistand stiller man som regel nogle betingelser op, og det kunne man også gøre i

forbindelse med gasleverancen.

Lykke Friis

mindede statsministeren om, at der er vedtaget et moratorium fra regerin-

gens side om nye boringer af skifergas, så mere entusiastisk er regeringen vel ikke, hvad

skifergas angår.

Hun forstod ikke helt, om regeringen på det grønne område vil arbejde for ét bindende

mål eller tre – altså et for vedvarende energi, et for CO

₂

og et for energieffektivitet. Hun

var med på, at man ikke kan lægge sig fast på målenes omfang, men da hun i et nørdet

øjeblik havde læst i regeringsgrundlaget, stod der på s. 28 følgende: ”I EU vil regeringen

arbejde for, at der fastlægges bindende mål for energibesparelser og vedvarende energi

– også efter 2020 – og at EU’s målsætning for reduktion af CO

₂

-udledningen i 2020 sæt-

1212

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 430: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-13

31. Europaudvalgsmøde 21/5-13

tes op fra 20 pct. til 30 pct.” Lykke Friis ville ikke, som den tidligere opposition, insistere

på, at der skal kæmpes blodigt for de 30 pct., hvis man er alene om det, men hun ville

gerne vide, om regeringen, som der står i regeringsgrundlaget, vil arbejde for tre mål. I

modsat fald ville hun gerne vide, hvorfor regeringen har ændret holdning.

Statsministeren

troede, at hun og Nikolaj Villumsen var enige, hvad angår gasaftalen

med Turkmenistan. Regeringen støtter Kommissionens menneskerettighedsdialog med

Turkmenistan, men man skal også have respekt for, at nogle gerne vil have forsynings-

sikkerhed.

Nikolaj Villumsens fremstilling af, at regeringen satser på skifergas, kunne statsministeren

slet ikke genkende. Regeringen vil bare ikke udelukke at undersøge – under behørig

hensyntagen til miljøet – om der findes skifergas i Danmark. Det kan aflaste kullet i en

periode, men det skal ikke svække de øvrige mål for bæredygtig energi.

Statsministeren glædede sig over, at Lykke Friis havde læst i regeringsgrundlaget, og svare-

de, at regeringen går efter de samme tre mål, som regeringsgrundlaget nævner. Der er for

tiden ikke opbakning til at øge CO₂-reduktionsmålene blandt medlemslandene, men det æn-

drer ikke ved, at regeringen arbejder for at øge dem fra 20 pct. til 30 pct. i 2020. Topmødet

handler bare ikke om, hvilke og hvor ambitiøse mål man skal have, men om energipolitik. Her

insisterer regeringen på, at der også skal være fokus på klimavisionerne.

Nikolaj Villumsen

troede ikke, at han var enig med statsministeren angående Turkmeni-

stan. Hvis menneskerettighedsdialogen ikke bevæger sig og man alligevel belønner re-

gimet med en millardaftale om gas, bliver dialogen ikke taget særlig seriøst. Han håbede

derfor, at statsministeren ville modarbejde gasaftalen, der gør EU afhængig af turkmensk

gas, indtil der er kommet styr på menneskerettighedssituationen.

Nikolaj Villumsen mente ikke, at energidiskussionen kan afkobles fra klimadiskussionen;

hvis man vil noget med klimamålsætningerne, skal de integreres i energipolitikken. Det

bekymrede ham, at regeringen underminerer den grønne dagsorden ved f.eks. at diskute-

re atomkraft og skifergas. I stedet burde den holde fast i den grønne dagsorden, der kan

skabe arbejdspladser i tusindvis, mente han.

Lykke Friis

mente, at netop når mødet handlede om energipolitik, var statsministerens

holdning til mål for vedvarende energi relevant. Det syntes hun om noget er et energipoli-

tisk spørgsmål. Lykke Friis havde indtryk af, at regeringsgrundlaget var sløret lidt til, og

ville gerne have præciseret, om det fortsat var regeringens holdning, at der skal være tre

mål. Hvis ikke mente hun som Nikolaj Villumsen, at den grønne profil mangler. Man skal

tage til Bruxelles med en klar dagsorden og melde ud, hvad man ønsker, frem for at af-

vente, hvad Kommissionen kommer med. Folk, der arbejder med energi og klima, er me-

get optagede af, hvor mange mål der skal være, oplyste hun.

1213

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 430: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-13

31. Europaudvalgsmøde 21/5-13

Statsministeren

opfordrede Nikolaj Villumsen til at diskutere gasaftalen med Turkmeni-

stan med udenrigsministeren og understregede, at emnet ikke som sådan var på dagsor-

denen, men ville blive diskuteret på sidelinjen.

Statsministeren svarede Lykke Friis, at der er lagt op til en strategisk diskussion af ener-

gipolitikken og dens kobling til konkurrenceevnen. Van Rompuy har foreslået, at man fo-

kuserer på energieffektivitet, egne energiressourcer og investeringer i infrastruktur, og

selv om der ikke er lagt op til at forholde sig til klimaemner, har Danmark presset på for at

lægge sporet for EU’s arbejde med en klima- og energipolitik efter 2020. Det har statsmi-

nisteren nævnt for DER-formanden, og det skulle også gerne fremgå af konklusionerne.

Hun forventede, at DER vil hilse Kommissionens grønbog om en ramme for klima- og

energipolitikken for 2030 velkommen, og at det vil blive noteret, at Kommissionen vil

fremlægge rammen inden udgangen af 2013, hvorefter DER vil vende tilbage til sagen.

Hvis det kommer til at stå i rådsmødekonklusionerne, er det på grund af det pres, Dan-

mark har lagt. Statsministeren opfordrede til at passe på ikke at dø af grin, når Venstre

klandrer regeringen for ikke at have tilstrækkeligt grønne mål. Hun gentog, at regeringen

stadig har de tre pejlemærker, der fremgår af regeringsgrundlaget, selv om hun havde

erkendt, at det er op ad bakke. Og hvis hun kunne regne med Venstres støtte i dette

spørgsmål, ville hun gå fra udvalgsmødet som en glad statsminister.

Kommissionens fremtidige sammensætning

Statsministeren:

På DER-mødet skal vi også træffe beslutning om den fremtidige sam-

mensætning af Kommissionen. Beslutningen er en formalisering af enigheden på DER-

møderne i december 2008 og juni 2009 om at fastholde ordningen om en kommissær pr.

medlemsland. Dermed indfrier vi de løfter, som vi har givet til det irske folk forud for deres

aftale om Lissabontraktaten i 2009. Jeg vil derudover i forlængelse af europaministerens

forhandlingsoplæg for Europaudvalget i fredags om fordeling af pladser i Europa-

Parlamentet for den kommende valgperiode nævne, at det er forventningen, at der vil

blive truffet formel beslutning i sagen på Det Europæiske Råd den 27.-28. juni. Der er

ikke lagt op til, at sagen behandles på det her møde. Parlamentets forslag indebærer som

bekendt, at Danmark beholder 13 pladser.

Lykke Friis

spurgte om, hvordan Kommissionen fremover skal organiseres med en

kommissær pr. land. Det diskuteres, om der skal være klynger af kommissærer, a- og b-

kommissærer eller junior- og seniorkommissærer, og selv om det ikke var til diskussion i

DER netop nu, ville hun gerne høre – og diskutere – regeringens holdning til det punkt.

Udenrigspolitik

Statsministeren:

Der er faktisk ikke lagt op til, at vi skal diskutere udenrigspolitiske em-

ner på mødet i morgen. Men det kan ikke udelukkes, at spørgsmålet om våbenembargo-

en i forhold til Syrien kan komme op. Vi fastholder fra dansk side, at det er et vanskeligt

1214

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 430: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-13

31. Europaudvalgsmøde 21/5-13

dilemma. Vi anerkender behovet for at hjælpe oppositionen i Syrien, men er samtidig be-

kymrede for spredning af våben til ekstremistiske grupper. Vores udgangspunkt i forhand-

lingerne er fortsat, at vi ikke ønsker en yderligere revision af våbenembargoen, men vi vil

engagere os i diskussionen frem mod det kommende udenrigsrådsmøde den 27. maj. Vi

ønsker ikke, at det samlede sanktionsregime skal falde, men jeg vil blot minde om, at det

kræver en enstemmig beslutning at forlænge det eksisterende regime. Hvis der ikke kan

opnås enighed, udløber sanktionsregimet i sin helhed den 1. juni. Samtidig vil jeg gerne

sige, at jeg håber, at udmeldingen fra de amerikanske og russiske udenrigsministre om

en international konference nu kan sætte en ny dynamik i det politiske spor. Udenrigsmi-

nisteren vil vende tilbage til sagen i Udenrigspolitisk Nævn og også her i Europaudvalget.

Pia Adelsteen

spurgte, om man forventer enstemmighed for at forlænge sanktionsregi-

met, og hvad der i modsat fald vil ske.

Nikolaj Villumsen

mente, at det var rigtigt af regeringen at holde fast i, at våbenembar-

goen skal fortsætte. Grundlæggende så han to modsatrettede strategier i forhold til Syri-

en. Den ene er at pumpe våben ind i landet, som Qatar, Saudiarabien og Tyrkiet gør det,

den anden er at presse på for en politisk forhandlingsløsning, som USA og Rusland gør

det. Nikolaj Villumsen mente, det var helt afgørende, at Danmark satser på det sidste.

Statsministeren

svarede, at hvad angår våbenembargoen, vil regeringen gerne støtte

den syriske opposition, men er samtidig nervøs for, at en ophævelse af våbenembargoen

vil føre til en yderligere militarisering af en i forvejen forfærdelig konflikt. Derfor er regerin-

gen stadig fortaler for at fortsætte våbenembargoen, men den anerkender, at det er et

dilemma.

Mødet sluttede kl. 15.40

1215