EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 432
Offentligt

Europaudvalget

OFFENTLIGT REFERAT

AF 32. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 24. maj 2013

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Benny Engelbrecht (S), næstformand, Jens Joel (S), Jeppe Kofod

(S), Rasmus Helveg Petersen (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF),

Nikolaj Villumsen (EL), Per Clausen (EL), Lykke Friis (V), Sophie

Løhde (V), Pia Adelsteen (DF), Merete Riisager (LA).

I sin egenskab af sundhedsordfører deltog desuden Stine Brix (EL).

Desuden deltog:

Statsminister Helle Thorning, erhvervs- og vækstminister Annette

Vilhelmsen, udenrigsminister Villy Søvndal, minister for forskning,

innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard og mi-

nister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag.

Næstformand Benny Engelbrecht ledede den første halvdel af mødet, hvorefter Jeppe

Kofod tog over som fungerende formand.

Punkt 1.

Rådsmøde nr. 3242 (konkurrenceevne) den 29.-30. maj 2013

Erhvervs- og vækstministeren oplyste, at hun ville forelægge punkt 1 til 7 på dagsordenen for

det kommende rådsmøde. Der var tre forhandlingsoplæg, hvoraf det ene var et tidligt forhand-

lingsoplæg, og to sager til orientering. De resterende to punkter, punkt 5 og 6, ville hun ikke

nævne i sin forelæggelse, men hun modtog gerne spørgsmål.

Revisionsforslagene

Fremskridtsrapport/Orienterende debat

KOM (2011) 0778, KOM (2011) 0779

Rådsmøde 3242 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den første sag, jeg vil nævne til forhandlingsoplæg, er

Kommissionens forslag vedrørende revision. Der er tale om to forslag, nemlig forslag til

revision af det ottende selskabsdirektiv og forslag til en ny forordning om særlige krav til

revision af virksomheder af offentlig interesse. Forslagene er på dagsordenen for råds-

mødet til fremskridtsrapport og orienterende debat. Jeg vil gennemgå de to forslag sam-

let.

Formålet med Kommissionens forslag til revision af det ottende selskabsdirektiv er at

styrke det indre marked for revisionsydelser ved at gøre det lettere for revisorer og revisi-

onsvirksomheder, der er godkendt i én medlemsstat, at udføre revisionsydelser i andre

medlemslande.

1227

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Forslaget lægger blandt andet op til at give revisorer, der er godkendt i et EU-land, mulig-

hed for midlertidigt og lejlighedsvis at kunne udføre revision i et andet EU-land. Derudover

gives revisionsfirmaer mulighed for at levere lovpligtig revision i andre EU-lande, hvis den

centrale revisionspartner, der leder revisionen, er godkendt i det pågældende EU-land.

Det foreslås endvidere, at revisioner fremover skal udføres efter de internationale revisions-

standarder. I praksis anvender danske revisorer i forvejen disse internationale standarder,

men i flere øvrige EU-lande er disse fortsat ikke fuldt ud implementeret. Vi støtter fra re-

geringens side, at reglerne tager udgangspunkt i disse globale standarder.

Det foreslås også at modernisere reglerne om ejerskab af revisionsvirksomheder, så de får

mulighed for at tiltrække fremmed kapital, vokse sig større og dermed bidrage til at mindske

koncentrationen på revisionsmarkedet i EU.

Regeringen støtter indførelsen af internationale revisionsstandarder og forslaget om mo-

dernisering af grænseoverskridende revisorydelser i EU. Regeringen arbejder for, at til-

synet med grænseoverskridende revisionsydelser skal udføres af den kompetente myn-

dighed i det EU-land, hvor den reviderede virksomhed har hjemsted.

Formålet med Kommissionens forslag til forordning er at styrke revisionen af virksomhe-

der af offentlig interesse. Det vil sige børsnoterede og finansielle virksomheder. Forslaget

skal ses som en reaktion på den finansielle krise, der har vist svagheder ved den lovpligtige

revision. Det gælder særlig inden for den finansielle sektor, hvor der også i Danmark har

været sager, hvor den lovpligtige revision har ladet noget tilbage at ønske. I Danmark er

vi i gang med at håndtere udfordringerne, idet vi nu strammer kravene til de revisorer, der

reviderer finansielle virksomheder, via nye og mere omfattende krav til efteruddannelse

og en certificeringsordning. Kravene rækker ud over den EU-regulering, som vi diskuterer

i dag, og omfatter altså kun den danske revisorbranche.

I Kommissionens forslag lægges der blandt andet op til at stramme reglerne for revisors

uafhængighed ved for eksempel at begrænse de ydelser, som revisor må levere ved si-

den af revisionen. Hvis en revisor også tjener penge på at levere andre rådgivningsydel-

ser til virksomheden, kan der stilles spørgsmålstegn ved, om revisor er uafhængig af virk-

somheden, mener Kommissionen. Det adresserer forslaget via en såkaldt sortliste over

tjenesteydelser, som revisor ikke må levere ved siden af revisionsydelser, samt en gråliste

over ydelser, som revisor må levere under visse betingelser, for eksempel godkendelse af

virksomhedens revisionsudvalg. Forslaget indeholder derudover en 10-procents øvre græn-

se for, hvor stor en andel af revisors honorar fra den reviderede virksomhed, der må komme

fra andre ydelser end revision.

Kommissionens forslag indeholder desuden et absolut forbud for store revisionsvirksomhe-

der mod at levere rådgivning. Forbuddet gælder, hvis revisionsvirksomheden har mere end

en tredjedel af sin omsætning fra meget store børsnoterede og finansielle virksomheder, og

1228

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

revisionsvirksomheden samtidig tilhører et netværk, hvis samlede omsætning inden for EU

overstiger 1,5 mia. euro.

For at sikre revisors uafhængighed og mindske risikoen for, at revisionsvirksomheden og

kunden bliver for tæt forbundne, vil Kommissionen også begrænse den periode, som en

virksomhed af offentlig interesse må have den samme revisionsvirksomhed, til seks år.

Det kaldes ekstern rotation. Herefter skal revisionsydelsen sendes i udbud. Såfremt en

virksomhed af offentlig interesse har valgt to revisorer, kan perioden forlænges til ni år.

Kommissionens forslag indeholder samtidig tiltag til at forbedre revisors kommunikation

med virksomheden, virksomhedens interessenter og tilsynsmyndighederne. Det skal

blandt andet ske ved at stille større krav til informationen i revisors erklæring.

Endelig foreslås det at styrke revisionsudvalgenes uafhængighed og rolle, ved at der bl.a.

fremover skal være to revisions- og regnskabskyndige medlemmer af revisionsudvalge-

ne. Der er allerede i dag krav om, at mindst et medlem skal være regnskabs- eller revisi-

onskyndig. Regeringen ser ikke et behov for kravet om to regnskabs- eller revisionskyn-

dige medlemmer i udvalget. Regeringen vil derfor arbejde for, at der fortsat kun skal være

krav om et revisions- eller regnskabskyndigt medlem i revisionsudvalgene.

Derudover indeholder forslaget en række tekniske elementer om organisering af samar-

bejdet mellem de europæiske tilsynsmyndigheder og administrative sanktioner og foran-

staltninger i forbindelse med overtrædelse af forordningen.

Jeg kan oplyse, at særligt Kommissionens forslag om at begrænse adgangen til at levere

andre tjenesteydelser end revision og forslaget om, hvor længe en virksomhed af offentlig

interesse må have den samme revisionsvirksomhed har været genstand for forhandling i

både Rådet og i Europa-Parlamentet.

En lang række lande har været meget skeptiske over for disse dele. Desuden har også

de danske interessenter været skeptiske over for disse samt andre dele af forslaget. Der-

for vil jeg gerne sige, at der i det seneste kompromisforslag fra det irske EU-formandskab,

som vi netop har modtaget, er sket en række ændringer. Irerne foreslår på baggrund af drøf-

telserne blandt andet at hæve grænsen for, hvor stor en andel af revisionshonoraret der må

stamme fra andre ydelser end revision.

Derudover lægger irerne op til, at den såkaldte gråliste over tjenesteydelser, der må leveres

af revisorer under visse betingelser, slettes, således at der alene er en sortliste over forbudte

ydelser og en hvidliste over tilladte ydelser. Hvidlisten er udvidet til at omfatte alle rådgiv-

ningsydelser, der kræves ifølge EU-lovgivningen. Sortlisten svarer i det store hele til Kom-

missionens oprindelige forslag.

Det irske EU-formandskab foreslår endvidere at slette Kommissionens forslag om et absolut

forbud for store revisionsvirksomheder mod at levere anden rådgivning. Bestemmelsen er

ligeledes slettet i rapporten om forslaget fra det ansvarlige udvalg i Europa-Parlamentet.

1229

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Både det irske EU-formandskab og Europa-Parlamentet foreslår samtidig at forlænge perio-

den for, hvor længe en virksomhed af offentlig interesse må have den samme revisionsvirk-

somhed. Alt det vil begrænse de administrative konsekvenser ved forslaget for virksomhe-

derne.

Alt i alt har irerne forsøgt at komme med en tekst, der tager hensyn til en lang række af lan-

denes og Europa-Parlamentets bekymringer.

Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag til forordning, idet det er regeringens

opfattelse, at der er et behov for at forbedre revisionskvaliteten og sikre tilliden til revisors ar-

bejde i lyset af den finansielle krise. Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant. Det er der-

for afgørende for virksomheders vækst og konkurrenceevne, at brugere af regnskaber kan

have tillid til kvaliteten af revisors arbejde. Samtidig er regeringen optaget af at sikre, at virk-

somheder ikke påføres unødvendige administrative konsekvenser eller omkostninger.

Regeringen arbejder derfor for, at forslaget ikke påfører virksomhederne unødvendige

administrative konsekvenser eller omkostninger. Regeringen lægger således i forhandlin-

gerne vægt på, at perioden for, hvor længe en virksomhed af offentlig interesse må have

den samme revisor, forlænges væsentligt i forhold til Kommissionens forslag. Regeringen

vil arbejde for, at de detaljerede udbudskrav ved rotationsperiodens udløb begrænses til

at gælde for store virksomheder af offentlig interesse eller finansielle virksomheder.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at begrænsninger eller forbud mod at levere andre

ydelser end revision gøres mere fleksible, så visse ydelser kan være tilladte, hvis der ikke

er tvivl om revisors uafhængighed. I den forbindelse vil regeringen arbejde for, at lovplig-

tige ydelser efter national lovgivning ikke berøres af begrænsningen.

Det er umiddelbart vurderingen på baggrund af forhandlingssituationen, herunder særlig

det irske formandskabskompromis og det ansvarlige udvalg i Europa-Parlamentets æn-

dringsforslag, at forslagenes endelige udformning vil have færre administrative konse-

kvenser og omkostninger for virksomhederne end Kommissionens oprindelige forslag.

Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig de to forslag.

1230

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Pia Adelsteen

ønskede at få ministerens kommentar til, at Sverige har afgivet en nær-

hedsudtalelse om forordningen, fordi svenskerne mener, at den ikke har sin berettigelse

som en forordning.

Pia Adelsteen ville dernæst gerne vide, hvorfor regeringen går ind for rotationsprincippet,

og hvor mange år den ønsker revisionsskiftet udvidet med? Fra sin tid som revisor mente

hun, at det indgående kendskab, som et revisionsselskab får til en virksomhed igennem

et langvarigt samarbejde, kan være af stor værdi.

Hvad angår sanktioner over for revisionsvirksomheder, var Pia Adelsteen godt klar over,

at der var lagt op til, at der ikke skal være mulighed for dobbeltstraf, dvs. både administra-

tivt og strafferetligt, men ville høre, om reglerne vil blive ændret i forhold til de eksisteren-

de danske straffemuligheder over for revisionsvirksomheder.

Idet hun citerede regeringens samlenotat om de lovgivningsmæssige konsekvenser af

forslagene, undrede hun sig over formuleringen ”hjemmel til at revisionsudvalg, en eller

flere aktionærer eller en tilsynsmyndighed kan anmode domstolene om at afsætte en re-

visor”. Betyder det, at en enkelt aktieholder kan få en revisor afsat ved en domstol, eller

skal det være et flertal af aktionærer?

Nikolaj Villumsen

var positivt indstillet over for stramningen af reglerne på området, men

ville gerne have præciseret, om forslagene vil være til hinder for en bedre dansk lovgiv-

ning.

Lykke Friis

gav udtryk for Venstres klare støtte til et indre marked for revision, men også

for en modstand mod, at man påfører det europæiske erhvervsliv nye sandsække i form

af strammere regler. Derfor fandt hun det ønskværdigt at minimere byrderne i forslaget og

nærme sig de globale regler i stedet. Hun havde i den forbindelse noteret sig med glæde,

at ministeren går ind for en væsentligt længere rotationsperiode, men hvad menes der

med væsentlig?

Dernæst bad hun ministeren om at bekræfte, at den danske regering arbejder for, at det

er tilstrækkeligt med én revisor i et revisionsudvalg, da det vil gøre sammensætningen af

en bestyrelse mindre kompliceret, end hvis der er krav om to revisorer. Sluttelig konklude-

rede Lykke Friis, at Venstre støttede mandatet på de ovenstående præmisser.

Merete Riisager

sagde, at Liberal Alliance bakker op om initiativer, der styrker det indre

marked, men mener ikke, at der skal opstilles begrænsninger for, hvilke rådgivende funk-

tioner revisionsvirksomheder kan tilbyde. Partiet er også af den holdning, at erhvervsvirk-

somheder skal have mulighed for frit at vælge revisionsvirksomhed, og at der fra centralt

hold ikke skal fastsættes en rotationsperiode – dog skal det i begge tilfælde være muligt

at gribe ind ved begrundet mistanke. Det er centralt, at medlemsstater selv skal beslutte,

om der skal være sanktioner på området.

1231

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Merete Riisager spurgte ministeren, hvad grundlaget er for, at regeringen går ind for en

tidsbegrænsning for samarbejdet mellem en virksomhed og en revisionsvirksomhed, frem

for at der udelukkede gribes ind, når der sker overtrædelser.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede Pia Adelsteen, at forordningens berettigelse

bunder i et ønske om at ensarte reglerne på tværs af EU-landegrænser, og at der ikke er

grobund for den svenske skepsis.

Over for Pia Adelsteen og Lykke Friis bekræftede hun, at regeringen lægger vægt på, at

rotationsperioden bliver væsentlig længere. Ministeren var opmærksom på de danske

interesser, men ville ikke sætte et bestemt tal på, for spørgsmålet skal ses i sammen-

hæng med de øvrige forslag, og meget afhænger af forhandlingerne. Ministeren tilføjede,

at medlemslandene har foreslået alt mellem 6 og 25 år, og at gældende danske regler

foreskriver, at den ansvarlige partner på en revisionsopgave udskiftes efter syv år. Hvad

angår sanktioner og Pia Adelsteens spørgsmål, uddybede ministeren, at det er regerin-

gens opfattelse, at det sanktionsniveau, der lægges op til i forslaget, ikke er proportionalt

med overtrædelsens karakter, og at der derfor kan være behov for en nedjustering. Hun

tilføjede, at regeringen i forhandlingerne vil lægge vægt på valgfrihed mellem administra-

tive og strafferetlige sanktioner.

Over for Nikolaj Villumsen fastslog ministeren, at baggrunden for forslaget bygger på et

ønske om at gøre det lettere for revisionsvirksomheder at agere på tværs af landegræn-

ser. Forslaget indebærer, at der indføres skærpede krav for revision af børsnoterede,

finansielle virksomheder, og det betyder navnlig, at krav til revisors uafhængighed styr-

kes, at der indføres en mere informativ revisionspåtegning, og at der skal udarbejdes en

revisionsprotokol. Der er også lagt op til, at et samarbejde mellem tilsynsmyndighederne i

EU organiseres inden for rammerne af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-

myndighed, ESMA.

Henvendt til Lykke Friis pointerede ministeren, at der i dag ikke findes globale revisions-

standarder på området, og at EU dermed tager teten i forhold til at ville styrke den inter-

nationale revisionsregulering. The International Auditing and Assurance Standards Board

(IAASB), hvorunder det internationale standardsæt på revisionsområdet hører hjemme,

har på baggrund af EU-forslagene sat gang i en modernisering af revisionspåtegninger.

Regeringen kan dermed sige, at den støtter, at EU tager udgangspunkt i de globale stan-

darder.

Til Lykke Friis’ andet spørgsmål om krav til antal medlemmer i revisionsudvalg sagde mi-

nisteren, at regeringen ikke ser behov for to revisions- og regnskabskyndige medlemmer

af et revisionsudvalg og vil arbejde for, at der fortsat kun skal være krav om en.

Pia Adelsteen

pointerede, at det for Dansk Folkeparti er væsentligt, at hele rotationsprin-

cippet fjernes, da virksomheder skal have ret til frit at vælge revisor. Hun var uforstående

over for forslagets berettigelse, for det handler om at arbejde for, at sandsækkene bliver

lettere, og høringssvaret gav desuden udtryk for, at rotationsprincippet medfører, at der

1232

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

går central viden tabt. Ministeren havde givet udtryk for, at regeringen vil arbejde på en

udvidelse af rotationsperioden, men havde givet en meget bred tidsramme på op til 25 år,

hvilket gjorde det svært at sige ja til mandatet.

Pia Adelsteen mente ikke at have fået svar på sit spørgsmål om den svenske nærheds-

udtalelse, da hun var interesseret i at kende ministerens egen holdning. Hun tilføjede, at

problemet med netop forordninger er, at man på nationalt plan bliver spillet af banen. Hun

konkluderede, at Dansk Folkeparti ikke kunne støtte mandatet.

Merete Riisager

sagde, at det efter ministerens gennemgang stod klart, at Liberal Allian-

ce ikke kunne tilslutte sig mandatet.

Nikolaj Villumsen

gav udtryk for, at Enhedslisten støttede strammere kontrol og dermed

godt kunne støtte mandatet.

Erhvervs- og vækstministeren

meddelte Pia Adelsteen, at der var delte holdninger i

Rådet til tvungen rotation. De lande, der støtter tvungen rotation, finder, at perioden skal

være længere, og det seneste kompromisforslag fra det irske formandskab foreslår at

forlænge perioden til 7 år med mulighed for yderligere 7 år og en efterfølgende forlængel-

se på 2 år.

Om forslagets berettigelse sagde ministeren til Pia Adelsteen, at rotationen skal forhindre,

at der opstår for stor en fortrolighed mellem revisionsvirksomheder og de reviderede virk-

somheder, da det kan medføre, at den nødvendige objektivitet og integritet mindskes, og

at forhold, der kunne give anledning til bemærkninger, ikke opdages under revisionen.

Ministeren understregede ligeledes, at der var flyttet en række bestemmelser fra forord-

ning til direktiv for at imødegå den svenske bekymring.

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod ministerens forhandlingsop-

læg, idet kun Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ytrede sig imod det.

1233

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

2. Statsstøttereform

Politisk enighed

KOM (2012) 0725, KOM (2012) 0730

Rådsmøde 3242 – bilag 2 (samlenotat side 24)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den næste sag, som jeg vil nævne til forhandlingsop-

læg, er moderniseringen af statsstøttereglerne. Der er tale om to forslag: forslag til proce-

dureforordning og forslag til bemyndigelsesforordning. Jeg vil gennemgå de to forslag

samlet. Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet til generel indstilling.

Forslaget til procedureforordning har til formål at effektivisere behandlingen af klager og

formalisere samarbejdet mellem Kommissionen og nationale domstole. Desuden bemyn-

diges Kommissionen til at kunne igangsætte undersøgelser af en sektor eller et specifikt

støtteinstrument og dertil bede om enhver relevant information fra en virksomhed, en

gruppe af virksomheder eller et medlemsland. Forslaget indfører en obligatorisk klage-

formular, der vil forenkle og effektivisere klagebehandlingen på statsstøtteområdet.

Desuden vil Kommissionen få adgang til at afgive indlæg under nationale domstoles

retssager om statsstøtte og kunne kræve materiale udleveret.

Regeringen lægger i forhandlingen vægt på, at dette alene sker som en undtagelse til de

almindelige regler om indtræden i retssager, og at dette ikke bliver en hindring for den

fornødne fremdrift i retssager. Regeringen støtter, at Kommissionen får direkte adgang til

at indhente markedsinformation fra virksomheder, da mere viden vil hjælpe med at løse

mulige statsstøttesager hurtigere.

Regeringen har i forhandlingen opnået, at virksomheder kun skal udlevere informationer,

som er allerede tilgængelige for dem, og at disse informationer også udleveres til det

pågældende EU-land. Virksomhederne kan således ikke blive pålagt at producere nyt

materiale.

Forslaget giver også Kommissionen beføjelser til at sanktionere virksomheder med

bøder, hvis de ikke udleverer de efterspurgte informationer. Regeringen har i

forhandlingerne lagt vægt på, at muligheden for at sanktionere med bøder begrænses i

videst muligt omfang og kun anvendes i de tilfælde, hvor virksomheden ifalder ansvar på

groft uagtsomt eller forsætligt grundlag, ligesom bødernes størrelse skal være

proportionale med forseelsen. Dette svarer til, hvad der allerede gælder på andre

konkurrenceretlige områder som eksempelvis fusionsområdet. Dette er afspejlet i det

foreliggende irske kompromisforslag.

Den anden halvdel af statsstøttereformen er en ændring af bemyndigelsesforordningen.

Den giver mulighed for, at medlemsstaterne kan give statsstøtte til flere formål, som for

eksempel breddeidræt, uden forudgående godkendelse fra Kommissionen. Jeg vil gerne

understrege, at medlemslandene fortsat kun kan støtte disse, når de til punkt og prikke

overholder den såkaldte gruppefritagelsesforordning. Kommissionen laver derefter en

efterfølgende kontrol.

1234

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Forslaget vil gøre det lovligt at yde støtte til en lang række formål indenfor reglerne, der

alle kan bidrage til at styrke vækst, beskæftigelse og grøn omstilling og fremme

udviklingen af generelle infrastrukturforanstaltninger.

Samlet set er regeringen tilfreds med de foreliggende kompromisforslag og kan støtte

dem begge. Forslagene bidrager til at skabe lettere administrative procedurer, færre

byrder for virksomheder og nationale myndigheder, uden at statsstøttekontrollen slækkes.

I og med at man udvider områderne, hvor der lovligt kan ydes støtte, frigøres ressourcer i

Kommissionen til håndtering af større sager, der forvrider konkurrencen på det indre mar-

ked. På den baggrund kan regeringen støtte forslagene.

Pia Adelsteen

påpegede, at ministeren havde givet udtryk for, at regeringen vil arbejde

for, at Kommissionens ret til at sanktionere virksomheder med bøder begrænses mest

muligt, men hvad betyder det helt præcist? I den forbindelse ønskede Pia Adelsteen mi-

nisterens bekræftelse af, at kompromisforslaget tager højde for bekymringerne om direkte

adgang til virksomheders informationer. Hun ønskede ligeledes ministerens kommentar til

utilfredsheden med, at artikel 9 i PSO-forordningen udgår. Dernæst ønskede hun en for-

klaring på følgende udsagn fra regeringens samlenotat om, at den støtter, at ”infrastruktur

skal gruppefritages på nuværende tidspunkt på grundlag af den aktuelle udvikling i rets-

praksis”.

Nikolaj Villumsen

var umiddelbart positivt indstillet over for en slækkelse af reglerne for

statsstøtte, men gav regeringen ret i bekymringen for, at Kommissionen efterfølgende

kan gøre det mere kompliceret at give statsstøtte til PSO-trafik, altså togtrafik. Kunne det

ende med at blive en boomerang for Danmark, hvis rammerne fremover kan strammes

uden mulighed for indsigelser fra medlemslandene?

Lykke Friis

tilkendegav, at Venstre støttede forhandlingsoplægget, men foreslog ministe-

ren at sætte flere ord på, hvorfor det er godt med statsstøtte på et øget antal områder.

Afviger det ikke fra den danske tankegang? Ministeren havde også været inde på bøder

– er der et nyt element i dem, eller havde hun hørt ministeren sige, at de svarer til dem,

man kender fra fusionsområdet?

Merete Riisager

gav udtryk for, at Liberal Alliance er meget optaget af, hvorvidt initiativet

vil betyde en øget konkurrenceforvridning, hvis nationalstaterne bruger anledningen til at

give mere statsstøtte. Hvad var ministerens holdning til det?

Erhvervs- og vækstministerens

svarede Pia Adelsteen og Lykke Friis, at regeringen

som udgangspunkt er forbeholden over for at give Kommissionen ret til bødesanktioner,

men mener, at Kommissionen skal kunne sanktionere virksomheder, hvis disse udleverer

vildledende eller mangelfuld information.

1235

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Virksomheder kan blive forpligtet til at udlevere fortrolige oplysninger til Kommissionen,

herunder oplysninger, der er tavshedsbelagte som følge af f.eks. en kontraktaftale, og

oplysningerne skal være relateret til den konkrete sag. Kommissionen skal tage hensyn til

virksomhedernes berettigede interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder, og

de kan ikke videregive oplysningerne – svarende til gældende regler på andre konkurren-

ceretlige områder, som f.eks. fusionsområdet, som fremhævet af Lykke Friis.

I sin respons til Pia Adelsteen og Nikolaj Villumsen på spørgsmålet om, hvorfor regerin-

gen ikke støtter, at infrastruktur medtages, oplyste ministeren, at infrastruktur ikke var en

del af Kommissionens forslag, men blev medtaget efter ønske fra en lang række med-

lemsstater. Det er regeringens holdning, at det på nuværende tidspunkt er for uklart, un-

der hvilke forudsætninger støtten kan ydes. Kompromisforslaget indeholder en udbygget

beskrivelse af forudsætningerne for støtte til infrastruktur, herunder at der ikke kan ydes

støtte i henhold til forordningen, før der er opbygget en tilstrækkelig erfaring med det. Mi-

nisteren rundede sit svar af med at sige, at regeringen på den baggrund accepterer for-

slaget i dets aktuelle form.

Henvendt til Lykke Friis og Merete Riisager sagde ministeren, at moderniseringen af

statsstøttereglerne skal fremme vækst i et konkurrencedygtigt indre marked, koncentrere

støtten om de sager, der har størst indvirkning på det indre marked, højne produktiviteten

og styrke samarbejdet om håndhævelse af statsstøtteregler landene imellem.

Dertil kommer, at en række centrale statsstøtteinstrumenter udløber inden udgangen af

2013, ligesom forberedelsen af EU’s flerårige finansielle ramme og EU’s strukturfonds-

regler for 2014-2020 taler for, at moderniseringen igangsættes. Det vil betyde, at stats-

støtte fremover kun godkendes som forenelig med det indre marked, når den er rettet

mod identificerede markedsfejl og har reel tilskyndelsesvirkning. Medlemsstaterne skal

udøve budgetdisciplin og mere selvkontrol i samarbejde med Kommissionen, og forslaget

forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Hvad angår bødespørgsmålene fra Pia Adelsteen og Lykke Friis, gav ministeren udtryk

for, at Kommissionens beføjelse til at pålægge bøder er nødvendig for at håndhæve be-

stemmelserne om informationssamling fra virksomheder. Hun understregede, at denne

beføjelse kun vil blive aktuel i yderste konsekvens, hvor virksomheder udviser grov uagt-

somhed. Loftet for bøder er på 1 pct. af den totale omsætning, og 5 pct. i dagbøder hvis

virksomheden slet ingen information giver. Kommissionen skal i sin bødeudmåling også

tage hensyn til virksomhedens størrelse og til proportionalitetsprincippet. Hun tilføjede, at

Kommissionen fra 2003 og frem til nu kun har gjort brug af muligheden for at pålægge

virksomheder bøder én gang.

Pia Adelsteen

ville vide, om det i det hele taget er acceptabelt i henhold til grundloven, at

Kommissionen giver danske virksomheder bøder.

Merete Riisager

ville gerne have bekræftet, om det var korrekt opfattet, at ministeren

mener, at øget statsstøtte på EU-niveau vil være en vækstfremmer.

1236

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Nikolaj Villumsen

ønskede en afklaring af, om de regler, som Enhedslisten og regerin-

gen finder bekymrende, kan ændres, uden at Europaudvalget bliver spurgt igen. Hvis ja,

så han sig nemlig nødsaget til at stemme imod mandatet.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede Merete Riisager, at Kommissionens statsstøtte-

politik generelt er, at støtten skal reduceres og fokuseres mod fælles mål i EU, såsom at

skabe vækst og beskæftigelse. Kommission ønsker at gøre det administrativt nemmere

for medlemsstaterne at yde støtte på grundlag af den såkaldte gruppefritagelsesforord-

ning, men det betyder ikke, at der kan udbetales mere statsstøtte, ligesom Kommissionen

fortsat vil kontrollere statsstøtteforanstaltninger.

Til Pia Adelsteen lød svaret, at statsstøtteområdet falder inden for EU’s enekompetencer,

og Kommissionen kan derfor bruge bøder til effektivt at gennemføre EU beslutninger.

Ministeren gjorde det klart over for Nikolaj Villumsen, at de to forordninger skal vedtages i

Rådet, og i tilfælde af ændringer skal de tilbage til udvalget.

Nikolaj Villumsen

gav udtryk for, at Enhedslisten i så fald støttede mandatet.

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod ministerens forhandlingsop-

læg, idet kun Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ytrede sig imod det.

1237

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

3. Modernisering af EU’s copyright lovgivning

Information fra Kommissionen /Præsentation /Udveksling af synspunkter

KOM (2012) 0789

Rådsmøde 3242 – bilag 2 (samlenotat side 35)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den næste sag, jeg vil nævne til orientering, er moder-

niseringen af EU’s copyrightlovgivning. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet til orien-

tering fra Kommissionen. Desuden vil Antonio Vitorino, som er tidligere kommissær for

retslige og indre anliggender, præsentere sin rapport om emnet, som det vil være muligt

at udveksle synspunkter om.

Rapporten har til formål at tage stilling til de afgifter, der i mange medlemsstater pålægges

lyd- og billedmedier, som for eksempel cd’er eller usb-drev. Afgifterne er en måde at kom-

pensere på for den kopiering, der sker i privatsfæren, hvor det ikke er muligt for ophavsman-

den til materialet at få kompensation. Rapporten kommer med en række forbedringsforslag

på dette område.

Generelt støtter regeringen initiativer, der styrker det digitale indre marked i EU. Regeringen

tager indtil videre rapporten til efterretning.

4. Industripolitik

Information fra Kommissionen

KOM (2010) 0614, KOM (2012) 0582

Rådsmøde 3242 – bilag 2 (samlenotat side 41)

EUU alm. del (12) – bilag 339 (regeringens høringssvar af 18/4-13 til

Kommissionens offentlige høring vedr. revision af indre markedslovgivningen

for industrielle produkter)

Ministeren nævnte ikke dette punkt.

1238

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

5. Status for Akten for Det Indre Marked I + II

State of play

KOM (2011) 0206, KOM (2012) 0573

Rådsmøde 3242 – bilag 2 (samlenotat side 44)

Tolv nøgleinitiativer om akten for det indre marked:

KOM (2010) 0608 - bilag 7 (regeringens høringssvar til Kommissionen)

KOM (2011) 0206 – bilag 1 (henvendelse af 24/5-11 fra DA)

KOM (2010) 0608 – bilag 9 (udtalelse fra Europaudvalget til Kommissionen)

KOM (2010) 0608 – bilag 10 (Kommissionens svar på Folketingets

udtalelse)

EU-note (12) – E 21 (note af 18/3-13 note om

produktsikkerhedsforordningen)

EU-note (12) – E 3 (note af 10/10-12 om akten for det indre marked II - tolv

nye initiativer til at skabe vækst)

EU-note (11) – E 22 (note af 7/2-12 om tolv forslag til fremme af vækst og

beskæftigelse i EU)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 239 (side 756, Det Europæiske Semester, senest

behandlet i EUU 8/2-13)

EUU alm. del (12) – bilag 46 (side 31, Akten for det Indre marked, senest

behandlet i EUU 5/10-12)

Erhvervs- og vækstministeren

nævnte ikke dette punkt.

6. Rådskonklusioner om smart regulering

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2012) 0746, KOM (2013) 0122

Rådsmøde 3242 – bilag 2 (samlenotat side 48)

Erhvervs- og vækstministeren:

Med rådskonklusionerne bakkes der op om en fortsat am-

bitiøs tilgang til smart regulering. Det skal ske gennem fortsat reduktion af unødvendige re-

guleringsmæssige byrder med fokus på evaluering af eksisterende regulering og ved ud-

formningen af ny regulering. Rådskonklusionerne bakker især op om en styrket indsats for

små og mellemstore virksomheder, herunder at der sikres direkte involvering af slutbruger-

ne.

Regeringen har som ambition, at det skal være enklere at drive virksomhed i Danmark. Ved

at gøre det mere enkelt at drive virksomhed, skabes der bedre rammer for vækst. Vi finder

det derfor vigtigt, at der også på EU-niveau fortsat arbejdes med modernisering og forenkling

af EU-reguleringen. Regeringen støtter desuden Kommissionens øgede fokus på slutbruge-

1239

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

ren, herunder arbejdet med at identificere de unødvendige byrder, som det bedst kan betale

sig at arbejde for at mindske.

Rådskonklusionerne supplerer det danske arbejde for at skabe enklere regler. Regeringen

lægger i det hele taget vægt på, at det er de oplevede byrder, der kommer i fokus.

Samtidig skal det understreges, at regeringen lægger afgørende vægt på, at indsatsen for at

reducere de reguleringsmæssige byrder i EU-reguleringen ikke må medføre forringelser af

de grundlæggende beskyttelsesniveauer i lovgivningen, herunder på arbejdsmiljøområdet.

Derfor har regeringen også sikret, at dette hensyn afspejles i udkastet til rådskonklusioner.

Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner

1240

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

7. Forvaltningsdirektivet

Tidlig forelæggelse

KOM (2012) 0372

Rådsmøde 3242 – bilag 2 (samlenotat side 55)

Erhvervs- og vækstministeren:

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 29.

maj, men forventes at være på dagsordenen på et kommende rådsmøde som a-punkt.

Forslaget har to hovedformål. For det første at sikre en smidig administration og styring af

de kollektive forvaltningsselskaber, der forvalter ophavsrettigheder i EU. Hensigten med

dette er blandt andet at give rettighedshaverne en bedre kontrol med forvaltningen af de-

res rettigheder. De kollektive forvaltningsselskaber inden for EU vil således skulle opfylde

en række krav til deres struktur og organisation, som ligner de almindelige selskabsretlige

krav til andre selskaber i det indre marked.

Det andet formål er at give musiktjenester som for eksempel TDC Play eller Spotify bedre

mulighed for at indgå såkaldt multiterritoriale licenser. Disse licenser giver musiktjenesten

adgang til at udbyde musik i flere medlemslande uden først at skulle indgå aftaler med

forvaltningsselskaberne i hvert enkelt land.

Forslaget kan efter regeringens mening bidrage til at øge den grænseoverskridende akti-

vitet og dermed forbedre det digitale indre marked i EU. Det er fornuftigt, at der fastsæt-

tes ensartede regler om standarderne for god administration og ledelse i de selskaber,

der forvalter rettighederne.

I forbindelse med forhandlingerne har en række medlemslande lagt vægt på, at forslaget

ikke står i vejen for nationale løsninger til håndtering af ophavsretsligt beskyttet materiale.

I Danmark har vi tilsvarende nationale aftale- og tvangslicensordninger. Ordningerne mu-

liggør, at brugerne som for eksempel Danmarks Radio kan benytte en lang række værker

uden at skulle indgå aftale med hver enkelt rettighedshaver. Forvaltningsselskaberne

sørger tilsvarende for, at rettighedshaverne honoreres for brugen af deres rettigheder.

Der er bred enighed mellem de danske brugere, rettighedshavere og forvaltningsselska-

ber om, at ordningerne i Danmark er velfungerende, da det er en let og effektiv måde at

klare rettigheder på.

På den ene side har brugerne en sikkerhed for, at de ikke efterfølgende bliver mødt med

krav fra rettighedshaverne. Samtidig har rettighedshaverne på deres side en sikkerhed

for, at de får betaling for brugen af deres værker.

Regeringen lægger derfor afgørende vægt på, at forslaget skal tillade nationale ordninger,

som de danske aftale- og tvangslicensordninger, og at en løsning ikke hindrer nationale god-

kendelsesordninger af forvaltningsselskaber. Regeringen vil desuden arbejde for, at de admi-

nistrative byrder ved forslaget, herunder detaljeringsgraden, begrænses mest muligt, således

at forvaltningsselskaberne ikke pålægges unødige administrative eller økonomiske byrder.

1241

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Regeringen vil også arbejde for, at forslaget tager hensyn til de forskellige måder, hvorpå

danske forvaltningsselskaber er organiseret, samt at forslaget ikke bør omfatte organisa-

tioner, der arbejder som faglige organisationer.

Endelig vil regeringen arbejde for, at direktivforslaget bør omfatte de organisationer og

virksomheder, der på kommerciel basis forvalter rettigheder på samme måde som ikke-

kommercielle forvaltningsselskaber. På denne måde vil der være lige konkurrencevilkår

for alle parter, der forvalter rettigheder på vegne af rettighedshaverne.

På den baggrund kan regeringen tilslutte sig forslaget.

Pia Adelsteen

forstod ikke formålet med forslaget, der efter hendes mening var fyldt med

floskler. Kan det handle om, at europaparlamentarikere i Bruxelles gerne vil have en

dansk tv-kanal?

Hun understregede, at det for Dansk Folkeparti er vigtigt, at mulighederne på det danske

marked bibeholdes. Der er stor forskel på, hvordan rettigheder håndteres, og det er derfor

i udarbejdelsen af regler nødvendigt at tage hensyn til, at kunstnere organiserer sig for-

skelligt. Hun var overbevist om, at der ligger nogle problematikker, idet der er nogle ret-

tighedshavende organisationer, der handler på medlemmernes vegne. Dernæst mente

hun, det var vigtigt at lægge afgørende vægt på aftalelicensen og tvangslicensen, hvilket

der efter hendes opfattelse også var lagt op til fra regeringens side.

Nikolaj Villumsen

delte Pia Adelsteens bekymring for konsekvenserne for den danske

måde at organisere sig på - f.eks. i forhold til aftalelicens - og han var derfor interesseret i

at høre ministerens syn på sagen.

Lykke Friis

havde lagt mærke til, at ministeren to gange havde sagt, at regeringen læg-

ger afgørende vægt på, at den særlige danske model, bl.a. inden for musik, bevares, og

at det bliver et dansk nej til forslaget, hvis det ikke er muligt. Så vidt Lykke Friis havde

forstået, er den danske model en fremmed fugl ligesom realkreditten, og hun var tilfreds

med, at ministeren vil gøre alt for, at den forsat skal have lov til at baske med vingerne på

den europæiske himmel. Venstre kunne på den baggrund støtte mandatet.

Merete Riisager

kunne tilslutte sig Lykke Friis’ synspunkt om bevarelsen af den danske

aftalelicensmodel. Hvordan vurderede ministeren udsigten til at bevare det system, hvor

der let kan skaffes adgang til stort rettighedsbeskyttet materiale, som giver indtægter til

kunstnerne?

Lisbeth Bech Poulsen

kvitterede for ministerens holdning om at lægge afgørende vægt

på, at forslaget ikke forhindrer de gode nationale godkendelsesordninger.

1242

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Erhvervs- og vækstministeren

bekræftede over for udvalget, at regeringen lægger af-

gørende vægt på, at direktivet ikke må fjerne det velfungerende danske system.

Om forslagets formål sagde ministeren til Pia Adelsteen, at regeringens holdning er, at

forslaget er fornuftigt og opstiller regler om god og ansvarlig ledelse, som vil kunne bedre

forvaltningsselskabernes troværdighed i alle EU-lande. Derudover vil det virke som en

katalysator for såkaldte multiterritoriale licenser til brug af musik på internettet. Som det

forholder sig i dag, skal en tjeneste som Spotify rundt til alle medlemsstater for at indgå

aftaler, men direktivet vil gøre det lettere at indgå aftaler, som dækker flere lande på en

gang. Endvidere informerede hun Pia Adelsteen om, at regeringen for at sikre lige kon-

kurrencevilkår vil arbejde for, at direktivet kommer til at omfatte organisationer og virk-

somheder, der på kommerciel basis forvalter rettigheder på vegne af ikkekommercielle

rettighedshavere.

Pia Adelsteen

var glad for, at ministeren havde sagt, at der vil blive lagt afgørende vægt

på, at den danske model for ophavsrettigheder bevares.

Hun ønskede dog en afklaring af det foreslåede krav om detaljerede oplysninger. Skal

virksomheder, der f.eks. ikke har repertoirelister, oprette dem? Og i forhold til løsning af

tvister havde hun fået forståelse af, at der også bliver mulighed for at løse tvister mellem

forvaltningsselskaber og brugere, men vil brugernes rettigheder og forpligtelser fortsat

falde ind under den nationale kompetence?

Merete Riisager

glædede sig ligeledes over, at ministeren mente, der skulle lægges af-

gørende vægt på at sikre den danske model, og gav dermed sin støtte til ministerens

mandat.

Nikolaj Villumsen

gav på Enhedslistens vegne også sit ja til mandatet på grundlag af

ministeren udsagn om, at regeringen vil kæmpe for den danske model til det sidste.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede Pia Adelsteen, at hun mente, at de foreslåede

krav til forvaltningsselskaberne om at give meget detaljerede oplysninger om deres reper-

toire ikke var realistiske. Dem, der forvalter musikrettigheder, kender ofte deres repertoire

helt ned til den enkelte sang, men det gælder ikke f.eks. Copydan Verdens TV. Her ska-

bes værkerne ofte, ganske kort før de bruges, og der findes ikke en værkdatabase. Mini-

steren forventede, at der ville blive fundet en løsning i det endelige direktiv. På spørgsmå-

let om tvister, svarede ministeren, at de vil blive løst i dansk regi.

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlings-

oplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

1243

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3243 (transport, telekommunikation og energi - telekommunika-

tion og søtransport) den 6. juni 2013 og den 10. juni 2013

Erhvervs- og vækstministeren

informerede om, at hun ville forelægge dagsordenen for det

kommende rådsmøde om telekommunikation og søtransport den 6. og den 10. juni 2013. Der

var en sag til forhandlingsoplæg og seks sager til orientering.

1. Direktiv om skibsudstyr

Generel indstilling

KOM (2012) 0772

Rådsmøde 3243 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Erhvervs- og vækstministeren:

Sagen nævner jeg til forhandlingsoplæg. Sagen er på

rådsmødet til generel indstilling som den eneste søfartssag. Kommissionen har fremsat et

direktivforslag, som skal sikre en høj og ensartet kvalitet af udstyr til skibe i det indre marked.

Der er tale om en opdatering af det nuværende direktiv om skibsudstyr.

Direktivet skal sikre, at udstyr i skibe, som f.eks. redningsveste og redningsbåde, bliver

kontrolleret og godkendt på en ensartet måde i hele EU. Samtidig skal direktivet sikre, at

EU’s udstyrsproducenter reelt har fri adgang til hele det indre marked. Udstyr godkendt i

ét EU land skal accepteres af de øvrige EU-lande, ligesom det er helt almindelig praksis i

det indre marked.

Forslaget er baseret på Kommissionens og medlemslandenes erfaringer med anvendelsen

af det nuværende direktiv. Der er blandt andet peget på, at medlemslandene anvender di-

rektivet forskelligt, hvilket i sidste ende går ud over både sikkerheden og konkurrenceevnen.

Forslaget præciserer, hvilke tekniske standarder skibsudstyr skal godkendes efter. Kravene

skærpes til de organer, der skal godkende skibsudstyr, for at sikre en mere ensartet vurde-

ring af skibsudstyr blandt medlemslandene. Derudover styrkes kontrollen af udstyr på euro-

pæiske skibe, når de anløber en havn.

Forslaget indebærer også en styrket indsats mod kopiprodukter. Det er nødvendigt, da der i

en række tilfælde er konstateret udstyr ombord på skibe, som tilsyneladende er godkendt og

mærket, men som i virkeligheden er kopiprodukter uden gyldig godkendelse. Det kan i vær-

ste konsekvens forringe sikkerheden på skibene.

Derudover delegeres nogle beføjelser til Kommissionen for at sikre hurtigere og mere effek-

tive processer og en mere ensartet gennemførelse af regler om skibsudstyr i EU. Det drejer

sig blandt andet om Kommissionens mulighed for at afvise eller godkende nationale afgørel-

ser om bestemte produkters lovlighed, eller når der opstilles kriterier for elektronisk mærk-

ning af udstyr.

1244

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Vi forventer, at forslaget vil have en gavnlig effekt på sikkerheden til søs i EU, fordi det vil

bidrage til en højere kvalitet af skibsudstyr. Samtidig kan forslaget gavne både danske og

europæiske udstyrsproducenter, fordi det sikrer lige konkurrencevilkår for salg af skibsudstyr i

det indre marked. Regeringen arbejder for, at medlemslandene i tilstrækkelig grad får indfly-

delse, når der fastsættes EU-standarder og mærkningskrav, justeres lister og foretages andre

tekniske opdateringer. Det gør vi, fordi skibsfarten er et globalt erhverv. Det er derfor vigtigt for

både den europæiske og den danske skibsfarts internationale konkurrenceevne og for sik-

kerheden til søs, at krav til skibsudstyr i videst muligt omfang er globale.

På den baggrund kan regeringen støtte forslaget.

Næstformanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlings-

oplæg, idet ingen partier ytrede sig imod det.

1245

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

2. Net- og informationssikkerhedsdirektivet

Fremskridtsrapport/ orienterende debat

KOM (2013) 0048

Rådsmøde 3243 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Erhvervs- og vækstministeren:

Sagen er på rådsmødet til orienterende debat og en frem-

skridtsrapport. Forslaget

har til formål at højne sikkerheden i de digitale tjenester og elektroniske netværk, som vi

er afhængige af.

Derudover ønsker man at sikre et ensartet og højt niveau af net- og informationssikker-

hed på tværs af medlemslandene i EU. Dette skyldes internettets grænseoverskridende

karakter.

De centrale elementer i forslaget er etablering af et nyt samarbejdsnetværk i EU på om-

rådet, etablering af en national kompetent myndighed i hvert EU land og krav til offentlige

myndigheder og en række private aktører vedrørende sikkerhedsforanstaltninger og an-

meldelsespligt ved sikkerhedshændelser.

Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag og går ind for, at der fastlægges et

minimumniveau for netsikkerheden på tværs af EU. Det er vigtigt for regeringen, at der

sikres en fornuftig grænsedragning i forhold til spørgsmål af national sikkerhedsmæssig

karakter, herunder at de enkelte medlemslande sikres maksimal inddragelse i fastsættel-

sen af krav i forslaget.

Regeringen vil i forhandlingerne lægge vægt på, at sikkerhedskrav til offentlige myndig-

heder og markedsaktører sker i overensstemmelse med de sikkerhedskrav til teleud-

byderne, som allerede stilles i dag på EU-niveau.

Vi er i den helt indledende fase af forhandlingerne. Jeg vil derfor komme tilbage med sa-

gen her i udvalget på et senere tidspunkt.

1246

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

3. E-signatur og elektronisk identifikation

Fremskridtsrapport/udveksling af synspunkter

KOM (2012) 0238

Rådsmøde 3243 – bilag 1 (samlenotat side 14)

EU-note (11) – E 35 (opdateret note om tolv forslag til fremme af vækst og

beskæftigelse i EU)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 140 (side 521, senest behandlet i EUU 7/12-12)

Erhvervs- og vækstministeren:

Sagen har tidligere været forelagt udvalget til orientering

den 7. december 2012. Forslaget er på rådsmødet til en fremskridtsrapport og udveksling af

synspunkter.

Siden vedtagelsen af det eksisterende e-signaturdirektiv i 1999 er der sket en markant

teknologisk udvikling og en øget globalisering, og erfaringerne har vist, at direktivet ikke har

haft den fornødne effekt til at fremme elektroniske transaktioner i EU.

Forslaget har derfor til formål at skabe de nødvendige juridiske, tekniske og organisatoriske

rammer for problemfrie elektroniske transaktioner på tværs af grænserne i EU. Dette skal

medvirke til at øge effektiviteten af offentlige og private onlinetjenester, e-handel og andre

elektroniske transaktioner.

Forslaget fastlægger bestemmelser for gensidig anerkendelse og accept af elektroniske

identiteter, ligesom det fastlægger en juridisk ramme for elektroniske signaturer og relate-

rede elektroniske tillidstjenester. I Danmark fungerer NemID som e-signatur og elektro-

nisk identifikation.

Regeringen støtter overordnet forslagets ønske om at fremme elektroniske identitetsan-

ordninger og elektroniske signaturer i EU. Større tillid til elektroniske identiteter og elek-

troniske signaturer vil efter regeringens opfattelse kunne bidrage til mere e-handel og

digital kommunikation mellem myndigheder og borgere i EU. Herved skulle det gerne

blive nemmere for virksomheder og borgere at udnytte mulighederne i det indre mar-

ked.

Der er tale om et meget teknisk forslag, som fortsat behandles i EU på ekspertniveau,

så vi vil få lejlighed til at drøfte sagen igen her i udvalget på et senere tidspunkt .

1247

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

4a. Retningslinjer for transeuropæiske telenet

Fremskridtsrapport

KOM (2011) 0657

Rådsmøde 3243 – bilag 1 (samlenotat side 32)

EU-note (11) – E 35 (opdateret note om tolv forslag til fremme af vækst og

beskæftigelse i EU)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 140 (side 520, senest behandlet i EUU 7/12-12)

EUU alm. del (11) – bilag 553 (side 1225 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 25/5-12)

Erhvervs- og vækstministeren:

Sagen har tidligere været forelagt udvalget til orientering

den 7. december 2012 og til forhandlingsoplæg den 25. maj 2012. Jeg vil derfor gøre det

kort.

Sagen er på rådsmødet til en fremskridtsrapport. Regeringen er fortsat positiv over for for-

slaget. Siden forslaget blev forelagt udvalget til forhandlingsoplæg, er der indgået en bud-

getaftale i Rådet for perioden 2014-2020. Det betyder for dette forslag, at man forventer. At

der afsættes omkring 7,6 mia. kr. til initiativer på informations- og kommunikationsområdet.

Den endelige beløbsstørrelse vil afhænge af EU’s endelige budget for perioden, der som

bekendt ikke er endeligt vedtaget endnu, da forhandlingerne med Europa-Parlamentet

pågår.

Det forventede budget er lavere end Kommissionens oprindelige forslag, hvorfor det

forventes, at Kommissionen vil præsentere et revideret forslag inden længe.

Regeringen vil fortsat forfølge den linje i forhandlingerne, som udvalget gav mandat til i maj

2012, men hvis Kommissionen fremsætter et helt nyt forslag, vil vi vende tilbage til udvalget

efter de almindelige procedurer.

4b. Infrastrukturforordningen

Fremskridtsrapport

KOM (2013) 0147

Rådsmøde 3243 – bilag 1 (samlenotat side 41)

EU-note (12) – E 35 (note af 3/5-13 om udrulning af højhastighedsbredbånd)

Erhvervs- og vækstministeren:

Sagen er på rådsmødet til en fremskridtsrapport. Formålet

med forslaget er at skabe de nødvendige organisatoriske rammer og instrumenter til at re-

ducere omkostninger forbundet med udrulning af højhastighedsbredbånd i hele EU.

Forslaget vil åbne op for yderligere deling af eksisterende fysisk infrastruktur på tværs af for-

skellige sektorer og øge koordineringen af gravearbejde.

1248

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Der lægges op til, at det skal være muligt for netoperatører at få adgang til infrastruktur, der

kan anvendes til at udbrede højhastighedsbredbånd. Der er tale om alt lige fra kabelkasser

til kloakrør.

Forslaget lægger op til, at adgang og anvendelse aftales mellem parterne på fair og rimelige

vilkår og betingelser. Disse vilkår og betingelser inkluderer bl.a. pris, vurdering af disponibel

plads, sikkerhed og en række andre objektive kriterier. Der lægges op til, at eventuelle tvister

håndteres af den nationale tilsynsmyndighed på teleområdet. Dertil foreslår Kommissionen,

at alle nybyggerier og bygninger, der gennemgår større renoveringer, gøres klar til højha-

stighedsbredbånd.

Regeringen er overordnet positiv over for forslaget, som på flere måder er i tråd med de initi-

ativer, der indgår i regeringens udspil om bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark.

Regeringen vil i forhandlingerne arbejde for, at initiativer til udrulning af højhastighedsbred-

bånd ikke utilsigtet begrænser eller ødelægger eksisterende konkurrencemarkeder.

Forslaget er endnu meget tidligt i forhandlingsforløbet, hvorfor vi vil få lejlighed til at drøfte

sagen igen på et senere tidspunkt her i udvalget.

1249

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

5. Tilgængeligheden af offentlige organers websteder

Fremskridtsrapport

KOM (2012) 0721

Rådsmøde 3243 – bilag 1 (samlenotat side 50)

Erhvervs- og vækstministeren:

Sagen er på rådsmødet til en fremskridtsrapport.

Forslagets formål er at indføre en fælleseuropæisk standard for webtilgængelighed baseret

på anerkendte internationale retningslinjer og i højere grad end tidligere at forpligte

hjemmesider på bestemte områder til at overholde disse krav.

Regeringen støtter forslagets ønske om at fremme tilgængeligheden af offentlige myn-

digheders hjemmesider. Dette er i overensstemmelse med målsætningen i regeringens

fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 om, at offentlige selvbetjeningsløsninger

skal være let tilgængelige for personer med funktionsnedsættelse. Regeringen støtter på

den baggrund fælles regler på området på tværs af EU.

Regeringen mener, at forslaget kan modvirke fragmentering, øge konkurrencen og forhå-

bentlig derigennem skabe bedre markedsforhold, billigere webtilgængelighed og flere

tilgængelige websteder for personer med funktionsnedsættelse.

Det er også en sag, jeg vil vende tilbage med her i udvalget på et senere tidspunkt.

1250

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

6. Europas Digitale Dagsorden

Politisk drøftelse

KOM (2012) 0784

Rådsmøde 3243 – bilag 1 (samlenotat side 57)

Erhvervs- og vækstministeren:

Sagen er på rådsmødet til politisk drøftelse. Drøftelsen

skal ses som opvarmning til den forventede temadrøftelse af den digitale dagsorden på Det

Europæiske Råd i oktober.

Det er fra formandskabets side endnu ikke endeligt fastlagt, hvad drøftelsen vil fokusere på,

men fra regeringens side er vi generelt optaget af: At vi sammen forfølger de mål, der er sat i

den digitale dagsorden for Europa, og at man fra dansk side arbejder for at sikre udviklingen

af et velfungerende digitalt indre marked og tilskynder lige adgang og tilgængelighed for alle

personer, herunder også personer med funktionsnedsættelser.

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1251

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3241 (udenrigsanliggender) den 28. maj 2013

1. Syrien

Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3241 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1063, senest behandlet i EUU 19/4-13)

Udenrigsministeren:

I Syrien er den humanitære situation yderst tilspidset. I sidste uge

passerede antallet af flygtninge 1,5 millioner. Dødstallet stiger desværre også dramatisk

dag for dag, og der har de seneste uger været rapporter om flere nye massakrer. Efter en

længere periode med fremgang for oppositionen er billedet i løbet af de sidste par måne-

der vendt, og det er nu Assadstyret, der vinder frem. På oprørssiden vinder ekstremisti-

ske grupper frem på bekostning af de moderate i kraft af bedre bevæbning og organise-

ring. Oppositionskoalitionen mødes i disse dage i Istanbul. Det er min forventning, at man

her blandt andet vil se på spørgsmålet om ledelse af koalitionen, efter at al-Khatib har

annonceret sin afgang.

På rådsmødet er det min forventning, at drøftelsen vil koncentrere sig om særligt tre om-

råder: udviklingen i det politiske spor, mulighederne for yderligere støtte, herunder huma-

nitær støtte til Syriens nabolande, og en forlængelse af sanktionsregimet. I det politiske

spor er der som bekendt skabt nyt momentum, efter USA og Rusland er blevet enige om

at arrangere en international konference med deltagelse af parterne som opfølgning på

Genèvemødet i juni sidste år. Det er forventningen, at mødet vil finde sted i løbet af juni.

Fra dansk side bakker vi op om initiativet, og det er min forventning, at der på rådsmødet

vil være enighed om, at EU gør det samme.

I forhold til spørgsmålet om mulighederne for yderligere støtte til civilbefolkningen forven-

ter jeg, at vi blandt andet vil diskutere den humanitære situation. Jeg forventer også en

drøftelse af, hvordan vi kan støtte nabolandene i at håndtere de humanitære udfordrin-

ger, og ikke mindst hvordan vi kan optimere den humanitære adgang inde i Syrien. Fra

dansk side ser vi løbende på, hvordan vi kan støtte koalitionens bestræbelser på at leve-

re over for befolkningen.

Endelig forventer jeg, at vi på rådsmødet vil have en grundig drøftelse om forlængelsen af

sanktionerne over for Syrien. Det samlede sanktionsregime udløber som bekendt med

udgangen af maj, og det er ingen hemmelighed, at nogle lande i forbindelse med forlæn-

gelsen ønsker en lempelse af våbenembargoen. De ønsker en mulighed for at levere vå-

ben til den moderate opposition, dels for ikke at risikere, at de ekstreme grupper vinder

endnu mere frem, dels for at presse styret til forhandlingsbordet. Fra dansk side fasthol-

der vi, at der er tale om et vanskeligt dilemma. Vi anerkender behovet for at hjælpe den

moderate opposition, som er under pres fra begge sider, men vi er samtidig dybt bekym-

rede for risikoen for spredning af våben til ekstremistiske grupper.

1252

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Vi frygter også, at en lempelse af våbenembargoen lige før Genèvemødet kan risikere at

afspore det amerikansk-russiske initiativ. Det værste, der kan ske, er, at det samlede

sanktionsregime falder bort, såfremt der ikke kan opnås enighed, og vi vil derfor engage-

re os i diskussionen med henblik på at finde det kompromis, som kan sikre, at EU står

sammen, samtidig med at der tages højde for vore bekymringer.

Ud over diskussionen om våbenembargoen forventer jeg, at vi på mødet vil diskutere

lempelser for oppositionen af de økonomiske sanktioner, således at det vil blive gjort mu-

ligt at åbne EU-bankfilialer i oppositionskontrollerede områder i Syrien. Med dette tiltag

ønsker EU at medvirke til at give den syriske befolkning så gunstige økonomiske præ-

misser som muligt, for at den allerede nu kan påbegynde genopbygningen af landet. Det

støttes fuldt ud fra dansk side.

Nikolaj Villumsen

opfordrede regeringen til fortsat at støtte USA’s og Ruslands bestræ-

belser på at få fredsforhandlinger i gang og at holde fast på våbenembargoen. Som han

ser det, er der en konflikt mellem USA og Ruslands linje og Qatar og Saudi-Arabien, der

lige nu pumper våben ind i landet. Nikolaj Villumsen mente, at de sidste to års konflikt

viser, at problemet ikke kan løses militært. Han spurgte, om Danmark har forhørt sig hos

FN, om der er særlige områder af den humanitære bistand, man kan bidrage med. I Eu-

roparådet havde de diskuteret, at selv de mere stabile af Syriens nabolande, risikerede at

bukke under for de enorme flygtningestrømme.

Lykke Friis

bemærkede, at et dilemma i sagens natur kan ses på flere forskellige måder,

hvad der også gjaldt våbenembargoen, som den britiske premierminister David Cameron

i modsætning til udenrigsministeren ønskede at lempe, så man kan levere våben til den

syriske oprørskoalition. John Kerry arbejdede ifølge pressen for det samme. Statsmini-

steren havde inden DER-mødet sagt, at man efter hendes mening ikke skulle militarisere

konflikten yderligere, men at våbenembargoen stopper, hvis ikke man finder et kompro-

mis, og at man derfor ville gå konstruktivt ind i drøftelserne. Lykke Friis ville gerne vide,

hvordan det skulle tolkes. Vil regeringen støtte briterne, hvis flere lande erklærer sig eni-

ge med dem?

Udenrigsministeren

oplyste, at regeringen længe har efterlyst politisk handling. Derfor

var initiativet til konferencen i juni opløftende, selv om det ikke bliver let at få både det

syriske regime og oppositionen til at møde op endsige tale sammen. I det militære spor

sker der det, at regimet får våben fra Rusland, Iran og Hizbollah, som formentlig også

leverer et betydeligt antal soldater, mens de mest militante dele får støtte fra golfstaterne.

Dilemmaet består i, at de moderate oprørere har færrest våben. De skaffer dem ved at

indtage kaserner og flyvestationer og ved at købe dem i området. Ministeren svarede

Lykke Friis, at et dilemma ikke bare indeholder forskellige opfattelser, men også svære

valg.

1253

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Han tilsluttede sig statsministerens ord om, at regeringen er bekymret for en yderligere

militarisering og for at komme til at levere våben til de forkerte. Storbritannien, Frankrig og

Italien ønsker at lempe embargoen; andre lande er absolut imod; andre igen mener, at

det afhænger af betingelserne. På mødet i februar åbnede man op for leverance af ik-

kedødbringende våben og teknisk assistance, der kan beskytte oprørere og civile. Det

værst tænkelige er, hvis det ikke lykkes at lave en aftale og at embargosystemet dermed

brister, for med et splittet EU er der frit slag. Derfor vil regeringen prioritere at nå et kom-

promis, som ikke vanskeliggør konferencen i juni.

Ministeren svarede Nikolaj Villumsen, at der udover de 1,5 millioner mennesker, der er

flygtet ud af Syrien, er 3,2 millioner internt fordrevne og endnu flere, der er afhængige af

fødevarehjælp. Sundhedssystemet er stort set brudt sammen, og folk bliver ikke længere

behandlet for ganske almindelige sygdomme. Danmark bidrager derfor til sundhedssy-

stemet og genopbygningen i de oppositionskontrollerede områder. Siden marts 2011 har

man givet 227 mio. kr. i bistand, og af dem er de 15 mio. kr. allokeret til såkaldte cross-

border humanitære operationer. Behovene vurderes at stige i løbet af 2013, og derfor

varslede ministeren, at der vil blive allokeret flere midler til at sikre situationen. En del af

de 227 mio. kr. går til FN-systemet, og de er ikke alle sammen øremærkede, da man vil

give de humanitære organisationer de bedste betingelser. Allerede da udenrigsministeren

besøgte Jakardalen i Libanon 2012 var situationen desperat; Jordan og Libanon har med

flygtningestrømmen øget deres befolkningstal med 20-25 pct.

1254

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

2. EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP)

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3241 – bilag 2 (samlenotat side 4)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1045, senest behandlet i EUU 19/4-13)

Udenrigsministeren:

Drøftelsen sker som led i forberedelsen af den planlagte drøftelse

af forsvarsanliggender på Det Europæiske Råd i december. EU’s forsvarsministre har i

forbindelse med rådsmødet i april drøftet forberedelsen, og udenrigstjenesten har nu lagt

op til en drøftelse blandt udenrigsministrene, hvor fokus især ventes at være på de civile

CSDP-missioner.

De civile CSDP-missioner udgør en ganske betragtelig del af indsatsen inden for EU’s

sikkerheds- og forsvarspolitik. I løbet af det forgangne år har EU udrullet ikke mindre end

tre nye civile CSDP-missioner henholdsvis i Niger, i Sydsudan og på Afrikas Horn, og

senere på sommeren ventes EU at lancere en civil mission i Libyen. De civile missioner

udgør en central del af arbejdet med at stabilisere skrøbelige stater, og man har fra EU’s

side et stigende fokus på at skabe endnu bedre rammer for missionernes arbejde. Det

gælder især med hensyn til at sikre en hurtig igangsættelse af missionerne og et effektivt

aftryk.

Det er et arbejde, som Danmark støtter helhjertet. Fra dansk side har vi også løbende

støttet samtænkningen af CSDP-indsatsen med EU’s øvrige udenrigspolitiske instrumen-

ter. Jeg forventer, at vi på rådsmødet vil gøre kort status over dette arbejde og diskutere,

hvordan vi gør CSDP’en hurtigere og mere effektiv.

1255

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

3. Mellemøsten

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3241 – bilag 2 (samlenotat side 7)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 197 (side 686, behandlet i EUU 25/1-13)

Udenrigsministeren:

Jeg forventer en kort drøftelse af situationen med fokus på de nu-

værende amerikanske bestræbelser på at få genoptaget fredsforhandlingerne. Det for-

ventes, at der vil være stor opbakning blandt de øvrige EU-lande til, at EU engagerer sig

konstruktivt i forhold hertil. Men i første omgang må vi afvente resultatet af de amerikan-

ske bestræbelser. Jeg forventer, at Rådet vil vende tilbage til spørgsmålet om den mel-

lemøstlige fredsproces i juni.

1256

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

4. Mali/Sahel

Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 3241 – bilag 2 (samlenotat side 9)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1066, senest behandlet i EUU 19/4-13)

Udenrigsministeren:

Sikkerhedsrådet vedtog som bekendt den 25. april resolution 2100,

som autoriserer indsættelsen af en bredspektret, integreret FN-stabiliseringsmission i Ma-

li under FN-pagtens kapitel 7. Få uger herefter i forbindelse med højniveaukonferencen i

Bruxelles den 15. maj, afgav internationale donorer løfte om samlet næsten 25 mia. kr. til

støtte for Malis transitionsplan. Dermed er der skabt en god international ramme til at

håndtere de fortsat store udfordringer i Mali. Sammen med Frankrig og Mali var EU ho-

vedarrangør af højniveaukonferencen i sidste uge, hvor mere end 100 lande deltog. Kon-

ferencen signalerede det internationale samfunds solidaritet med Mali, samtidig med at

der blev sendt klare budskaber om, at det primært er Malis eget ansvar at sikre hånd-

teringen af konfliktens grundlæggende årsager.

Jeg forventer, at der på rådsmødet vil være enighed om at fastholde presset på den mali-

ske regering, så den implementerer sin egen køreplan, hvilket som bekendt både involve-

rer afholdelse af præsident- og parlamentsvalg samt en dialog- og forsoningsproces. Jeg

forventer også, at rådsmødet vil give sin fulde støtte til sikkerhedsrådsresolution 2100,

herunder ikke mindst indsættelsen af FN’s stabiliseringsmission kaldet MINUSMA.

Fra dansk side støttes fortsat en stærk og aktiv EU-indsats i Mali og Sahel-regionen.

Danmark lægger desuden vægt på behovet for en accelereret politisk proces i Mali, og vi

har forud for højniveaukonferencen i Bruxelles sat særligt fokus på behovet for en inklusiv

national dialog- og forsoningsproces. Endelig bakker Danmark op om indsættelsen af

MINUSMA, og et dansk bidrag hertil er under overvejelse.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om MINUSMA udelukkende er en fredsbevarende operation,

eller om den også vil være såkaldt fredsskabende.

Udenrigsministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at den afrikansksammensatte styrke

AFISMA på 6.200 mand stabiliserer området sammen med den maliske hær, efter at den

franskledede styrke har sikret det mod terrorgrupperingerne. Den stabiliserende indsats

skal flyttes over i den nye FN-styrke MINUSMA på 10-12.000 mand og optræde i henhold

til kapitel 7 i FN-pagten – det vil sige med ret til magtanvendelse. Derudover vil fransk-

mændene bevare en mindre styrke i området, som kan indsættes på foranledning af FN’s

generalsekretær. Tanken bag denne konstruktion er at fastholde fremskridtene der, hvor

terrorgrupperne er drevet tilbage.

1257

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Ministeren understregede, at ud over det militære spor, som er gået overraskende godt,

er den økonomiske stabilisering og udbygning afgørende. Højniveaukonferencen bidrog

mere hertil, end nogen havde forestillet sig. Derudover er den politiske proces vigtig.

Danmark har presset på for, at præsidentvalget bliver afholdt i juli. Det bekræfter Malis

regering at have til hensigt. Parlamentsvalget er mere teknisk besværligt at gennemføre,

fordi de mennesker, der er flygtet, skal kunne deltage i parlamentsvalget, ligesom sikker-

heden skal være god nok til, at folk tør møde op og stemme. Regeringen lægger vægt på,

at det sikkerhedsmæssige, det økonomiske og det politiske understøtter hinanden.

5. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1258

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3241(konkurrenceevne – rum og forskningsdelen) den 29.-

30. maj 2013

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser

informerede

om, at der på dagsordenen for konkurrenceevnerådsmødet var syv punkter til orien-

tering, og at ministeren ville fremhæve tre. Afslutningsvis ønskede han at orientere ud-

valget om to verserende sager ved EU-Domstolen inden for studiestøtteområdet. Hvad

de øvrige punkter angik, henviste han til samlenotatet.

8. Meddelelse fra Kommissionen om ”EU’s politik for rumindustrien – udnyttelse

af potentialet for økonomisk vækst i rumsektoren”

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2013) 0108

Rådsmøde 3242 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Forskningsministeren:

Det forventes, at der vedtages rådskonklusioner om EU’s rum-

industripolitik. Råds-konklusionerne fastslår, at der for at sikre den europæiske konkur-

renceevne på rumområdet er behov for en fælleseuropæisk rumindustripolitik, som ta-

ger udgangspunkt i EU’s generelle principper om konkurrenceudsættelse. Det støtter vi

fra dansk side.

1259

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af et støtte-

program for overvågning og sporing i rummet

Fremskridtsrapport

KOM (2013) 0107

Rådsmøde 3242 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Forskningsministeren:

Formandskabet har fremlagt en fremskridtsrapport om opret-

telse af et støtteprogram for overvågning og sporing af rumskrot. Den netop omtalte

stigning i antallet af rumbaserede systemer har også den konsekvens, at mængden af

rumskrot stiger betydeligt.

Det vurderes, at der findes 500.000 objekter i kredsløb om jorden, som er større end en

marmorkugle. 22.000 af disse er større end en tennisbold. Selv ganske små objekter

kan have en altødelæggende virkning i forhold til de rumbaserede systemer, og der er

derfor behov for at etablere en tjeneste for overvågning og sporing i rummet. Her vil

man kunne identificere, katalogisere og overvåge satellitter og rumskrot.

Det bemærkes i fremskridtsrapporten, at der er udeståender i forhold til den finansie-

ringspakke, som Kommissionen har foreslået, og i forhold til styringen af programmet.

Desuden er det bl.a. fremført, at der er sikkerhedsaspekter knyttet til de data, som skal

anvendes.

Fra dansk side er vi generelt positivt indstillet over for oprettelsen af denne tjeneste,

som dog alene bør tjene civile formål.

Lykke Friis

takkede ministeren for at have tilført hendes ordforråd et ord som rumskrot.

Hun mente dog nok, at hun var mere interesseret i andre af ministerens punkter.

Forskningsministeren

svarede Lykke Friis, at man skam ikke skulle undervurdere be-

tydningen af rumskrot, idet bare et lille stykke rumskrot, der kolliderer med en satellit, kan

forårsage gps-sammenbrud.

1260

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Forskningsdelen

10. Horisont 2020

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Horisont 2020 –

rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)

–

Status

KOM (2011) 0809

Rådsmøde 3242 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 553 (side 1216 FO, forhandlingsoplæg forelagt i

EUU 25/5-12)

EUU alm. del (11) – bilag 320 (side 366, behandlet i EUU 30/11-11)

Forskningsministeren:

Det vigtigste forskningspunkt vil være det kommende forsk-

ningsrammeprogram Horisont 2020. Vi har ved flere lejligheder drøftet Horisont 2020

her i udvalget, og jeg vil blot give en status for forhandlingerne.

Med udgangspunkt i forhandlingsresultatet fra Det Europæiske Råds møde den 8. fe-

bruar 2013 er Kommissionens oprindelige budgetforslag til Horisont 2020 på ca. 80

mia. euro blevet reduceret til ca. 70 mia. euro. Der er fortsat tale om en forøgelse på

ca. 15 mia. euro i forhold til det syvende forskningsrammeprogram. Dette svarer til en

procentuel stigning på ca. 27 pct., hvilket jeg synes er tilfredsstillende.

Derudover forventes det, at den politiske drøftelse om Horisont 2020 på konkurrence-

evnerådsmødet især vil kredse om aspektet vedrørende forenkling. Samlet set tegner

Horisont 2020 til at blive et stærkt instrument i realiseringen af Europa 2020-strategien,

som ventes at bidrage væsentligt til den europæiske vækst og beskæftigelse.

Fra dansk side vil vi fortsat arbejde for, at finansieringsmodellen forenkles i forhold til

det nuværende forskningsrammeprogram. Det vil gøre Horisont 2020 mere attraktiv for

små- og mellemstore virksomheder. Især vil det blive meget nemmere for nye aktører,

som ikke har den store erfaring med EU’s rammeprogram, at deltage i Horisont 2020.

Lykke Friis

kunne kun udtrykke begejstring over, at der gøres mere ved at neddrosle red

tape, så forskere kan forske i stedet for at udfylde diverse skemaer. Hun var også positivt

indstillet over for, at der bliver tænkt mere over, hvordan erhvervslivet og små og mellem-

store virksomheder kan indgå i Horisont 2020.

Hendes spørgsmål til ministeren gik på, om der var noget nyt om budgettet for EIT (Euro-

pean Institute of Innovation and Technology), da Danmark gør sig forhåbning om at få to

KIC’er (knowledge and innovation communities). Ministeren havde tidligere sagt, at

Kommissionens nye udspil ville give 5000 arbejdspladser i Danmark, men kendte ministe-

ren til et justeret tal nu, hvor der var skåret i udspillet?

1261

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Forskningsministeren

svarede, at Europa-Parlamentet og Rådet drøftede budgettet for

EIT, og at deres målsætning var, at det ville falde på plads i løbet af juni. Han tilføjede, at

regeringen støtter et budget, der indebærer, at der kan etableres seks KIC’er ad to om-

gange i programmets løbetid.

Hvad angår antallet af nye arbejdspladser, svarede ministeren, at der ikke var lavet nye

beregninger, men at regeringen på grundlag af en innovationsstrategi arbejdede på at

øge Danmarks andel af budgettet via en styrkelse af rådgivning til både forskere og virk-

somheder om, hvordan de kan blive en del af rammeprogrammet.

Udg.

Forslag til Rådets afgørelse om særprogrammet til gennemførelse af

Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)

–

Status

KOM (2011) 0811

Rådsmøde 3242 – bilag 1 (samlenotat side 9)

KOM (2011) 0811 - bilag 1 (henvendelse af 7/12-11 fra Teknologirådet vedr.

8. rammeprogram, Horizon 2020)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 553 (side 1216 FO, forhandlingsoplæg forelagt

EUU i EUU 25/5-12)

EUU alm. del (11) – bilag 437 (side 720, behandlet i EUU 10/2-12)

EUU alm. del (11) – bilag 320 (side 366, behandlet i EUU 30/11-11)

Punktet var udgået.

c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om reglerne for

formidling og deltagelse i ”Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og

innovation (2014-2020)”

–

Status

KOM (2011) 0810

Rådsmøde 3242 – bilag 1 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (10) - bilag 238 (udkast til dansk positionspapir vedr. EU's

rammeprogram)

EUU alm. del (09) - bilag 175 (inspirationskatalog om videreudvikling af EU's

rammeprogram og notat med forslag til danske prioriteter)

EUU alm. del (10) - svar på spørgsmål 137 (om udformningen af 8.

rammeprogram)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 46 (side 38, senest behandlet i EUU 5/12-12)

EUU alm. del (11) – bilag 553 (side 1216 FO, forhandlingsoplæg forelagt

EUU 25/5-12)

Ministeren nævnte ikke dette punkt.

1262

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

11. Fælles programlægning

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3242 – bilag 1 (samlenotat side 26)

Ministeren nævnte ikke dette punkt.

12. Meddelelse fra Kommissionen om ”Højtydende databehandling – Europas

position i det globale kapløb”

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2012) 0045

Rådsmøde 3242 – bilag 1 (samlenotat side 28)

Ministeren nævnte ikke dette punkt.

13. Meddelelse fra Kommissionen om ”Styrket og mere målrettet samarbejde

mellem EU og internationale parter inden for forskning og innovation”

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2012) 0497

Rådsmøde 3242 – bilag 1 (samlenotat side 30)

På dagsordenen for EUU-mødet 7/12-12, men punktet blev ikke omtalt

Ministeren nævnte ikke dette punkt.

14. Rådgivende arbejde for det europæiske forskningsrum (ERA)

Vedtagelse af rådsresolution

Rådsmøde 3242 – bilag 1 (samlenotat side 33)

Ministeren nævnte ikke dette punkt.

15. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1263

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

16.

Siden sidst

a) Orientering om to verserende sager ved EU-Domstolen inden for studiestøt-

teområdet

Forskningsministeren:

Som nævnt indledningsvist vil jeg orientere om to verserende

sager ved EU-Domstolen inden for studiestøtteområdet. Begge sager vedrører præjudici-

elle spørgsmål, og Danmark har afgivet både skriftlige og mundtlige indlæg.

Det første, jeg vil orientere om, er de forenede sager, Prinz og Seeberger. Begge sager

er fra Tyskland, og udvalget blev ved europaministerens breve af henholdsvis 26. januar

og 30. marts 2012 orienteret om, at vi agtede at afgive indlæg i sagerne.

Sagerne drejer sig om de tyske krav for at modtage studiestøtte til en hel uddannelse i

udlandet. I henhold til de tyske regler for studiestøtte kan der kun ydes studiestøtte i mere

end 1 år, hvis ansøgeren inden udlandsopholdet har haft fast bopæl i Tyskland i mindst 3

år.

I begge sager har de tyske myndigheder givet afslag på studiestøtte til en hel uddannelse

i udlandet til tyske statsborgere, der ikke opfyldte dette krav. Tyske domstole har herefter

anmodet EU-Domstolen om at vurdere, om det tyske krav om fast bopæl i Tyskland i

mindst tre år forud for påbegyndelsen af udlandsopholdet er i overensstemmelse med

unionsborgeres ret til fri bevægelighed, jf. artikel 20 og 21 i traktaten om den europæiske

unions funktionsmåde. I sit forslag til afgørelse har generaladvokaten anført, at treårsreg-

len udgør en begrænsning af unionsborgeres ret til fri bevægelighed. Generaladvokaten

foreslår derfor, at EU-Domstolen fortolker artikel 20 og 21 således, at en medlemsstat

ikke kan kræve 3 års uafbrudt ophold på dens område umiddelbart før påbegyndelsen af

studier i udlandet som betingelse for studiestøtte til hele uddannelser i udlandet.

Der er endnu ikke fastsat en dato for afsigelsen af dommen, men i forhold til de danske

regler kan sagen have betydning, fordi det efter SU-reglerne er en betingelse for adgang

til SU til en hel uddannelse i udlandet, at den uddannelsessøgende har haft to års sam-

menhængende ophold i Danmark inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunk-

tet. Reglen gælder, uanset om der er tale om en dansk statsborger eller en udenlandsk

statsborger, der har ret til SU.

De tyske regler om 3 års sammenhængende ophold er umiddelbart inden udlandsophol-

det, og de danske regler om 2 års sammenhængende ophold inden for de sidste ti år er

derfor ikke direkte sammenlignelige.

Hvis EU-Domstolen følger generaladvokatens forslag til afgørelse, vil den danske rege-

ring vurdere, om dommen også har betydning for de danske regler om 2 års ophold som

eneste kriterium for tilknytning til Danmark ved tildeling af SU til uddannelse i udlandet.

Og vi vil i så fald vurdere, om der inden for EU-retten, herunder Domstolens praksis, er

mulighed for at udvide reglerne om tilknytningskrav.

1264

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

I givet fald vil det være nødvendigt at ændre i SU-loven. Om det vil medføre økonomiske

konsekvenser afhænger af, hvordan de konkrete ændringer i givet fald udformes.

Den anden sag, jeg vil orientere om, er Giersch. Det er en sag fra Luxembourg, og udval-

get blev ved europaministerens brev af den 24. april 2012 orienteret om, at Danmark ag-

tede at afgive indlæg i sagen. I den sag har de luxembourgske myndigheder afvist at yde

uddannelsesstøtte til tre belgiske statsborgere, der er bosiddende i Belgien, og som øn-

sker at tage en videregående uddannelse i Belgien, samt en tysk statsborger, der ønsker

at tage en videregående uddannelse i England.

Grunden til, at de pågældende personer har søgt om uddannelsesstøtte fra Luxembourg,

er, at mindst en af deres forældre er grænsearbejder i Luxembourg.

De luxembourgske myndigheder begrunder afslaget med, at det ifølge luxembourgsk ret

er en betingelse for at få støtte til uddannelse, at den uddannelsessøgende enten har

ophold i Luxembourg som arbejdstager, er selvstændig erhvervsdrivende, en person, der

har bevaret denne status, eller er familiemedlem til en af disse personkategorier eller har

opnået ret til permanent ophold i Luxembourg.

Det er endvidere anført, at hvis bopælsbetingelsen ophæves eller erklæres ugyldig, vil

det indebære, at enhver studerende, der ikke har nogen tilknytning til Luxembourg, vil

kunne opnå støtte fra den luxembourgske stat til at gennemføre en videregående uddan-

nelse i hvilket som helst land i verden. Dette vil føre til studiestøtteturisme og indebære

en uholdbar økonomisk belastning af det luxembourgske statsbudget.

Den luxembourgske domstol har derfor anmodet EU-Domstolen om at vurdere, om de

anførte uddannelses- og budgetpolitiske hensyn kan begrunde den forskellige behand-

ling, der følger af, at både luxembourgske statsborgere og statsborgere fra andre med-

lemslande skal opfylde en bopælsbetingelse for at opnå støtte til videregående uddan-

nelser.

I sit forslag til afgørelse har generaladvokaten anført, at støtten til videregående uddan-

nelse udgør en social fordel som fremført i artikel 7, stk. 2, i forordning 1612/68 om ar-

bejdskraftens frie bevægelighed inden for fællesskabet. De pågældende børn, der forsør-

ges af grænsearbejdere, kan derfor påberåbe sig det fastsatte princip om ikkediskrimina-

tion.

Endvidere anfører generaladvokaten, at den ulige behandling, der følger af, at der for

studerende børn af grænsearbejdere stilles et bopælskrav, udgør en indirekte forskelsbe-

handling, der i princippet er forbudt.

Indirekte forskelsbehandling kan dog være tilladt, hvis den er objektivt begrundet, er eg-

net til at sikre gennemførelsen af det pågældende mål og ikke går ud over, hvad der er

nødvendigt for at nå dette mål.

1265

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

I forhold til de danske regler kan denne sag – ligesom de forenede sager Printz og See-

berger – have betydning for kravet om 2 års sammenhængende ophold i Danmark inden

for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet. Dommen kan have betydning for

rækkevidden af den EU-retlige forpligtelse til at undgå indirekte diskrimination af EU-

borgere i forhold studiestøtte til uddannelse i udlandet.

Dommen kan således have betydning i forbindelse med vurderingen af, om der er mulig-

hed for at udvide reglerne om tilknytningskrav som supplement til toårsreglen.

Der afsiges dom i denne sag fra Luxembourg torsdag den 20. juni 2013 kl. 9.30. Rege-

ringen vil herefter gennemgå dommens præmisser med henblik på at give vurdering af,

om dommen giver anledning til ændringer af den danske lovgivning.

Lykke Friis

takkede for den nyttige redegørelse. Hun mente, at udtrykket

studiestøtteturisme overlapper med et andet nyt EU-ord, nemlig velfærds-turisme.

Hensigten med den fri bevægelighed er ikke, at folk rejser rundt for at trække på

skattefinansierede sociale kasser. Derfor bekræftede ministerens fremlæggelse, at

fænomenet skal studeres nærmere i europapolitisk sammenhæng.

Pia Adelsteen

tilsluttede sig Lykke Friis udtalelse om velfærdsturisme og ville gerne have

bekræftet, at Danmark havde afgivet indlæg i de to sager. Vil regeringen - afhængigt af

dommene - forsøge at få ændret reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed, eller vil

den blot indpasse sig, så det danske system risikerer at komme i fare?

Forsvarsministeren

replicerede, at der i begge sager var afgivet både skriftlige og

mundtlige danske indlæg, og ham bekendt havde europaministeren orienteret udvalget i

2012 om begge sager. Et bredt flertal i Folketinget havde aftalt at følge sagerne nøje,

men også gøre opmærksom på, at Danmark ikke nødvendigvis er i samme båd som

Tyskland på studiestøtteområdet, fordi tyskerne stiller en anden type krav, end man gør

fra dansk side. Derfor skal dommene først granskes. Den almindelige forståelse er hel-

digvis den, at man ønsker gode ordninger, men ikke tiltag, der gør op med den frie be-

vægelighed.

Forskningsministeren tilføjede, at han havde forstået det således, at Europaudvalget lag-

de op til en bredere drøftelse af emnet med justitsministeren, der har det samlede ansvar

for området.

1266

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Punkt 5. Afrapportering af møde i Det Europæiske Råd den 22. maj 2013

Det Europæiske Råd 22/5-13 - bilag 8 (konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd

22/5-13)

Det Europæiske Råd 22/5-13 - bilag 3 (brev fra Barroso vedlagt to publikationer om energi og

skat)

Statsministeren:

Mødet i Det Europæiske Råd var kort, men rigtig godt set med danske

øjne. Som bekendt var de to emner, vi diskuterede, mest energi og bekæmpelse af skat-

teunddragelse.

Jeg vil starte med at tale om skatteunddragelse. På mødet fik vi givet maksimal politisk

støtte til fremskridt på skatteområdet, og vi fik lagt pres på de lande, der stod i vejen for

initiativer mod skattesvig. Vi har sat klare frister for, hvornår en række af de skatteaftaler,

der er på bordet, skal gøres færdige. Jeg vil især fremhæve, at vi nu er enige om, at det

reviderede rentebeskatningsdirektiv skal vedtages inden årets udgang. Det er et vigtigt

skridt, at vi på DER-mødet fik Østrigs og Luxembourgs ord for, at vi har en klar frist for

direktivets vedtagelse. Med udgangspunkt i initiativet fra de fem største EU-lande har vi

prioriteret bestræbelserne på at etablere en ny international standard for automatisk ud-

veksling af skatteoplysninger. Det bør ske på det bredest mulige grundlag, det vil sige

også for indkomsttyper udover renter fra opsparing. Danmark har som bekendt allerede

tilsluttet sig femlandeinitiativet.

På mødet havde vi også fokus på multinationale selskabers skatteforhold. Der var enig-

hed om, at det, vi kalder aggressiv skatteplanlægning, altså situationer, hvor virksomhe-

der bruger lovlige – men måske også lovlig kreative – tricks til at minimere deres skatte-

betaling, er et reelt problem. Vi skal have ordentlig transparens på området, så der bliver

lagt pres på virksomheder, der spekulerer i at undgå beskatning af overskud. Medlems-

landene vil på den baggrund arbejde videre med Kommissionens henstillinger om ag-

gressiv skatteplanlægning og overførsel af overskud, ligesom vi skal fortsætte indsatsen

på globalt plan. Kommissionen vil komme med yderligere relevante forslag inde årets

udgang.

Samlet set er det et meget stærkt signal, at stats- og regeringscheferne har sagt højt og

tydeligt, at bekæmpelsen af skatteunddragelse er en topprioritet. På baggrund af det

momentum, der er opstået globalt, har vi lagt en klar plan for de fremskridt EU skal gøre

her i 2013, og jeg er overbevist om, at vi om nogle år vil se tilbage på 2013 som et ven-

depunkt i opgøret mod skattesvig og skatteunddragelse.

På vores møde havde vi også en god diskussion om EU’s energipolitik. Som jeg gjorde

det klart i min forelæggelse før mødet, har vi fra dansk side været særlig optaget af, at vi

fik en plan for arbejdet med rammen for EU’s klima- og energipolitik efter 2020. Det er

ikke nogen hemmelighed, at der blandt EU-landene er mange forskellige holdninger til

klima- og energipolitik. Det er mildest talt op ad bakke for de lande, der, som Danmark,

forsøger at fastholde en ambitiøs EU-politik på området.

1267

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Derfor er jeg også yderst tilfreds med, at vi på topmødet har lagt en fast plan for arbejdet

med en klima- og energipolitisk ramme for 2030. Vi har nu slået fast, at DER skal have en

diskussion om 2030-rammen i marts 2014 på baggrund af konkrete forslag fra Kommissi-

onen. Vi har budt Kommissionens grønbog velkommen som et godt grundlag for diskus-

sionen. Det er også et rigtig godt signal for de grønne virksomheder i Danmark, som op-

lever et fald i eksport af grøn teknologi, fordi investorer på grund af usikkerhed tøver med

at poste de nødvendige milliardbeløb i energiprojekter. Samtidigt er det vigtigt for, at vi

kan opnå en stærk fælles EU-position forud for COP21-mødet i 2015. Jeg er også tilfreds

med, at vi i DER slår fast, at energieffektiviseringstiltag kan være et væsentligt bidrag til

at imødegå stigende energiomkostninger i Europa. Det ligger godt i tråd med de danske

synspunkter.

Diskussionen på mødet bar i øvrigt præg af et fokus på at få færdiggjort det indre energi-

marked og gøre op med isolation af medlemslande i det europæiske el- og gasnet. Hvad

angår skifergas, afspejler konklusionerne, at der er nogle medlemslande, der er optaget

af deres egen ret til at bestemme deres sammensætning af energikilder, mens andre øn-

sker et fælles fokus på de miljø- og sikkerhedsmæssige konsekvenser. Som bekendt

mener vi fra regeringens side, at indvindingen af gas i Danmark kan bidrage til at finan-

siere vores velfærdssamfund og ikke mindst den grønne omstilling - særlig hvis naturgas-

sen kan erstatte det mere forurenende kul. Det skal selvfølgelig ske på en forsvarlig må-

de, både hvad angår sikkerhed og miljø.

Derudover havde vi på britisk foranledning en meget kort debat om Syrien, hvor enkelte

lande argumenterede for at øge presset på Assadregimet gennem en lempelse eller en

ophævelse af våbenembargoen. Der var enighed om, at sagen skulle diskuteres blandt

EU’s udenrigsministre på mandag med henblik på at finde en fælles løsning.

Endelig kan jeg nævne, at DER traf beslutning om den fremtidige sammensætning af

Kommissionen. Der var, som vi havde regnet med, ingen debat om spørgsmålet.

Så vidt min gennemgang af et samlet set rigtig godt møde set fra dansk side.

Per Clausen

var enig i, at det nye fokus på kreativ skattetænkning i USA er et godt afsæt

for at tage sagen op i EU, og han var spændt på, hvad der ville ske. Per Clausen mente,

der var grund til at være mere bekymret på klimaområdet, end statsministeren gav udtryk

for at være, fordi rådskonklusionerne sidestiller den vedvarende energi med fossile

brændstoffer. Det er heller ikke i Danmarks erhvervsmæssige interesse. Derudover poin-

terede han, at hvis man udelukkende fokuserer på CO

reduktion, kan skifergas, atom-

kraft og andre ikkevedvarende energiformer blive dominerende. Det er dog bedre at få

det på dagsordenen i 2014 end i 2015, medgav Per Clausen. Han forventede, at regerin-

gen ville være meget offensiv i arbejdet for vedvarende energi.

1268

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

For

Merete Riisager

var aggressiv skatteplanlægning et nyt begreb. Hun forstod på

statsministeren, at det dækker over lovlige handlinger, som de europæiske toppolitikere

ikke ser positivt på. Hun spurgte, om man bare var optaget af at vride et nyt provenu ud

af de i forvejen pressede virksomheder. Fokus bør efter Merete Riisagers mening være

på, om loven bliver overholdt.

Hun kvitterede for regeringens positive tilgang til skifergas. Hun spurgte, om den ifølge

regeringen bør overføres til europæisk niveau, så man også her ser friere på, hvilke tek-

nologier der skal bringes i spil for at dække energibehovet.

Lykke Friis

undrede sig over, at statsministeren – efter at Danmark i årevis uden held

havde kæmpet for, at EU skulle øge reduktionsmålet til 30 pct. i 2020 – er yderst tilfreds

med, at man er blevet enig om at diskutere, om der overhovedet skal laves 2030-mål. At

man ligefrem skal være ”yderst tilfreds” med det resultat, kan gøre en noget pessimistisk

med hensyn til 2030-målene – og det danske ambitionsniveau, mente Lykke Friis. Dan-

mark må melde klart ud, om man ønsker tre mål, og må presse på for at de bliver ambiti-

øse. Ellers er der ikke noget signal til de grønne danske virksomheder.

Lykke Friis gentog sine spørgsmål fra sidste forelæggelse om regeringens holdning til,

hvorvidt der var arbejdsopgaver nok til 28 ligeværdige kommissærer.

Statsministeren

sagde, at regeringen ikke havde slækket spor på ambitionerne for kli-

mamålene. Men det er op ad bakke, især når mødet ikke handlede om klima, men om

energi. Konklusionerne havde ikke bragt diskussionen de skridt videre, hvis ikke det var

for regeringen. Nogle lande syntes slet ikke, at spørgsmålet skulle diskuteres. På den

baggrund nåede man længere på mødet, end hun havde troet man kunne nå, og det var

hun tilfreds med.

Statsministeren afviste, at regeringen skulle have ændret ambitionsniveauet for ved-

varende energi. Det håbede hun heller ikke at Venstre ville gøre. Hun understregede over

for Lykke Friis, at klimadiskussionen ikke er nem, og derfor syntes hun, man kunne være

temmelig tilfreds med konklusionernes ordlyd.

Statsministeren svarede Merete Riisager, at man må være sikker på at kunne håndtere

de miljømæssige udfordringer ved skifergasudvinding. Regeringen har som målsætning

at være uafhængig af fossile brændstoffer, fordi man vil øge energiforsyningssikkerheden

og klimaindsatsen og mindske sårbarheden over for priserne på fossile brændstoffer. Re-

geringen mener, at skifergas kan være et fornuftigt overgangsbrændstof, der spiller

sammen med den vedvarende energi, især hvis det kan erstatte kul. Der er forskellige

vurderinger af, hvilke miljømæssige konsekvenser skifergasudvinding kan have. Men hvis

der findes skifergas i Danmark, vil regeringen undersøge potentialet under hensyntagen

til miljøet.

1269

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Aggressiv skatteplanlægning har man diskuteret i noget tid, og Kommissionen har i sin

handleplan fremsat to henstillinger til hurtigt at vedtage tiltag mod misbrug af skattelov-

givningen og for god forvaltningspraksis. Inden årets udgang vil den komme med yderli-

gere forslag. Samtidig støtter EU tiltag i OECD mod udvanding af skattebaser og flytning

af selskabsoverskud i skatteplanlægningsøjemed. I DER-konklusionerne i marts foreslog

regeringen et tæt samarbejde med OECD og G20 på området, så diskussionen er ikke

ny, oplyste statsministeren.

Statsministeren svarede Lykke Friis, at Kommissionens fremtidige sammensætning var

blevet vedtaget uden diskussion, så hun foreslog at vente med den diskussion til et sene-

re tidspunkt.

Per Clausen

bad statsministeren bekræfte, at regeringens målsætning stadig var at blive

uafhængig af fossile brændstoffer i 2050. Det mente han kunne signalere til de andre EU-

lande, at det var fornuftigt at investere i grøn teknologi fra Danmark ud over selvfølgelig at

give en klimagevinst. Per Clausen spurgte derudover, om ikke det er normalt at ændre et

eksisterende regelsæt, hvis det giver virksomheder og personer med store indtægter mu-

lighed for at unddrage sig skattebetaling. Bare fordi noget er lovligt, behøver det jo ikke at

være det i al fremtid, pointerede han.

Merete Riisager

spurgte, om regeringens nye positive tilgang til skifergas betyder, at den

pause i skifergasefterforskningen, som Martin Lidegaard bad om i 2012, ikke gælder

længere. Liberal Alliance var med på, at man skal være forsigtig med grundvandet, men

stolede på de teknikere og eksperter, der udfører skifergasundersøgelserne.

Lykke Friis

accepterede at tage diskussionen om Kommissionens sammensætning se-

nere. Derudover kvitterede hun for, at statsministeren havde justeret sin bemærkning om

at være yderst tilfreds med udviklingen på energiområdet til at være ”temmelig tilfreds” –

det syntes Lykke Friis var mere passende.

Statsministeren

svarede, at selv om det var regeringens mål at reducere udledningen af

drivhusgasser med 40 pct. frem mod 2020 i forhold til 1990-niveauet og at være uaf-

hængig af fossile brændstoffer i 2050, var hun stadig tilfreds med, at det lykkedes at få

energidiskussionen til også at handle om klima, og at det var kommet med i konklusio-

nerne.

Statsministeren henviste til den diskussion om skifergas, der havde været i udvalget forud

for mødet. Regeringen mener som nævnt, at indvinding af gas kan være med til at finan-

siere velfærdssamfundet og den grønne omstilling og muligvis erstatte kul, men det skal

ske på en sikker og miljømæssigt forsvarlig måde. De bekymringer, der bliver rejst, skal

tages alvorligt, og derfor blev der sidste sommer indført nye regler for skifergasboringer.

Det er nu obligatorisk at lave en redegørelse for virkningerne på miljøet, når man indvin-

der skifergas på land i Danmark.

1270

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Den beslutning mente statsministeren var god, ligesom den pause i efterforskning og ind-

vinding af olie og skifergas på land, der er blevet indført for at undersøge muligheden for

produktion af skifergas på en sikker, miljømæssigt forsvarlig måde, er det.

Merete Riisager

bemærkede, at det var omkostningsfrit at have en positiv indstilling til

skifergas, så længe man holder fast i indvindingspausen. Hun ville gerne vide, hvornår

regeringen havde tænkt sig at ophæve den.

Statsministeren

holdt fast i, at dette ikke var en diskussion om skifergas, og hun anbefa-

lede, at man tog diskussionen med klima- og energiministeren

1271

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Punkt 6. Samråd med statsministeren vedr. samrådsspørgsmål K om visionen for

EUU alm. del (12) – samrådsspørgsmål K

Samrådsspørgsmål K

Stillet af Merete Riisager (LA)

”Er statsministeren mest enig i den vision for EU, der repræsenteres af den tyske for-

bundskansler, Angela Merkel, og som går ud på en stadig tættere finanspolitisk integra-

tion, eller den, der er blevet fremlagt af den britiske premierminister, David Cameron, og

som sætter fokus på det indre marked, demokrati og fleksibilitet?”

Merete Riisager

uddybede sit spørgsmål ved at sige, at hun ønskede at dykke ned i

Danmarks position i forhold til EU's udvikling og høre statsministerens svar på, om den

danske regering deler den tyske eller den britiske vision for EU - og hvorfor. Ser regerin-

gen euroen og det indre marked som kernen i EU i tråd med Merkels udtalelser? Eller

læner den sig mere op ad Camerons udlægning, der har det fælles marked som centralt

holdepunkt?

Statsministeren:

Jeg vil gerne starte med at sige, at for regeringen er det afgørende ik-

ke, hvem vi er mest enige med i den politiske debat i Europa om, hvor EU skal bevæge

sig hen. Det afgørende for os er at fastlægge den europapolitik, som tjener danskerne og

danske interesser bedst muligt. EU befinder sig i en brydningstid med store udfordringer.

Håndteringen af den økonomiske krise har sat gang i en forandringsproces, der ikke er

afsluttet, og der er – som samrådsspørgsmålet også antyder – to tendenser, der præger

debatten.

Den første tendens er, at eurolandene rykker tættere sammen, og den anden er en løse-

re tilknytning til EU-samarbejdet, som fremført af David Cameron. Hvad den første ten-

dens angår, har eurolandene - og ikke mindst Tyskland - båret et stort ansvar for at holde

sammen på euroen i de seneste år, og det har været helt nødvendigt for at bringe de eu-

ropæiske økonomier igennem krisen. Det har i øvrigt også været tilskyndet af Storbritan-

nien. I forlængelse af krisehåndteringen er det naturligt, at vi nu har en diskussion om,

hvordan vi kan styrke banksamarbejdet og den økonomiske og monetære union. Der er

allerede enighed om, at vi skal have et fælles banktilsyn i EU, og der skal nu arbejdes

videre med et forslag om fælles håndtering af nødlidende banker, som Kommissionen

agter at fremlægge i juni 2013. Det er vigtigt for stabiliteten i hele EU. Når det handler om

styrkelsen af ØMU’en, arbejdes der også frem til topmødet i juni med, hvordan vi kan

styrke gennemførsel af reformer i medlemslandene, konkret diskuteres forhåndskoordine-

ring af reformer, reformkontrakter, solidaritetsmekanismer, der kan understøtte reformer,

og endelig ØMU’ens sociale dimension.

1272

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Jeg regner med, at vi på DER i juni alene kommer til at fastlægge en proces for det videre

arbejde med disse emner. Det betyder selvfølgelig også, at vi ikke har lagt os fast på det,

der ligger længere ude i fremtiden, herunder om eurolandene skal styrke deres finanspoli-

tiske integration yderligere.

Med hensyn til den anden tendens fremsatte David Cameron som partiformand, som det

blev sagt, i sin store tale den 23. januar i år, et ønske om en genforhandling af det britiske

EU-medlemskab og et løfte om at afholde en folkeafstemning inden midten af næste

valgperiode, hvis han genvinder regeringsmagten. I talen skitserer Cameron en løsere

tilknytning for Storbritannien til EU end den, man har i dag, dog uden at fastlægge kon-

kret hvilke ønsker, man har. Og nu er det op til Storbritannien at finde ud af det, og når

den klarhed foreligger, må vi diskutere sagen i fællesskab blandt de 27 medlemslande.

Men jeg vil gerne sige, at der er mange synspunkter i talen, som understreger det tætte

interessefællesskab, som Danmark har med Storbritannien i EU. Det gælder f.eks. ønsket

om et velfungerende indre marked, frihandel og et EU, der er stærkt i verden som sådan.

Og det fører mig tilbage til det, jeg startede med, nemlig at det er afgørende for regerin-

gen at fastlægge den europapolitik, som tjener danske interesser bedst. Og her styrer vi

blandt andet efter følgende pejlemærker: at et stærkt EU og en stærk euro er af central

betydning for vækst og beskæftigelse i Europa og i Danmark; at vi deltager i EU-

samarbejdet, fordi vi er overbeviste om, at det er i Danmarks interesse; at vi arbejder ak-

tivt for at sikre Danmark størst mulig indflydelse på EU’s videre udvikling; at vi påvirker de

konkrete resultater i overensstemmelse med danske interesser; at vi arbejder for at fast-

holde EU som et fælles forpligtende ramme for samarbejdet mellem alle 27 lande; og at vi

vurderer nye initiativer fra sag til sag ud fra et grundlæggende ønske om, at Danmark

skal være så tæt på kernen i Europa som muligt. Og man kan sige, at her adskiller vi os

fra Storbritannien, der ønsker en løsere tilknytning til EU-samarbejdet og vil bevæge sig

længere væk fra kernen.

Jeg vil gerne understrege, at det ikke er den vej, som regeringen ønsker at gå, men vi vil

samtidig fortsætte det tætte samarbejde, vi har med briterne på en række områder. Det

gælder f.eks. arbejdet med at sikre en ambitiøs frihandelsaftale mellem EU og USA, det

gælder arbejdet med at få videreudviklet det indre marked, og det gælder arbejdet med at

sikre EU en stærk stemme i verden. Det er med andre ord både spændende og afgøren-

de tider for EU-samarbejdet, og derfor er det også nyttigt, at vi i Folketinget har en dis-

kussion i øjeblikket om en ny europapolitisk aftale, som skal bygge videre på og supplere

aftalen fra 2008. Det er vores forhåbning, at den aftale vil lægge et solidt fundament un-

der dansk europapolitik i årene fremover.

Per Clausen

mente, at regeringen bør være mere præcis i sin målsætning. Han havde

opfattet statsministerens udtalelser på den måde, at det er Danmarks holdning, at euroen

styrkes ved en stadig tættere integration i eurolandene, og at det dermed er et dansk mål

og en strategi at være så tæt som overhovedet muligt på denne stadig tættere integration

– det vil betyde, at flere og flere beføjelser og beslutninger træffes i EU-regi og dermed

fjernes fra det danske Folketing. Det, tilføjede han, er også den strategi, man beder et

flertal i Folketinget om at tilslutte sig i den nye europaaftale.

1273

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Merete Riisager

mente ikke, at de danske interesser var klart formulerede, og at kernen i

en europapolitisk aftale var defineret. Kunne statsministeren stå inde for, at det er en for-

svarlig demokratisk debat at tale om at bevæge sig hen imod en kerne, hvis man ikke

definerer kernen? Hun påpegede, at England og Tyskland hver især har besværet sig

med at definere den: Tyskerne siger, at det er euroen, og englændere mener, det er det

indre marked, men hvad mener den danske regering? Hun havde det indtryk, at re- ge-

ringen deler den tyske opfattelse – også i forlængelse af at statsministeren tidligere hav-

de kaldt Danmark det 18. euroland, at Danmark som ikkeeuroland har tilsluttet sig finans-

pagten og muligvis tilslutter sig bankunionen.

Merete Riisager mente, at statsministeren igen slap af sted med en meget overordnet

terminologi, da hun i sit svar på samrådsspørgsmålet sagde, at EU skal være en fælles

forpligtende ramme. Hun var uforstående over for, at regeringen ikke melder sin holdning

klart ud. Angela Merkel har offentligt understreget, at der er behov for yderligere integrati-

on, og at man er nødt til at vænne sig til, at Kommissionen bliver mere og mere som en

regering. Var statsministeren enig i den fremstilling, der betyder, at det danske Folketing i

højere grad vil blive underordnet en EU-regering? Briterne giver også et klart svar på,

hvad formålet med unionen er, nemlig at fremme velstand. Hvad mener statsministeren

er unionens formål?

Statsministeren

sagde til Per Clausen, at der bør være forståelse for, at eurolandene

har behov for at rykke tættere sammen, efter det står klart, at der er mangler i ØMU-

samarbejdet. Hun mente at have formuleret meget klart, at der er tale om et Europa i flere

hastigheder, som det også er i Danmarks interesse at respektere for at undgå en opsplit-

ning mellem dem, der går forrest, og dem, der ikke er helt så langt. På trods af vanskelige

tider har EU været i stand til at bevare de fælles institutioner som Kommissionen og Eu-

ropa-Parlamentet. Jo mere der fortsat holdes sammen på institutionerne og sikres, at be-

slutninger, der vedrører alle lande, træffes blandt alle 27 medlemslande, jo bedre.

Statsministeren kunne ikke genkende Per Clausens billede, idet hun mente, der var en

grundlæggende opbakning i medlemslandene til den eksisterende model for samarbej-

det, hvor det er medlemslandene, der har kompetencen og det endelige ansvar for den

økonomiske politik. Der er dermed ikke planer i DER om at afgive den nationale beslut-

ningskompetence i forhold til den økonomiske politik - hverken til Kommissionen eller til

andre.

Til Merete Riisager sagde statsministeren, at hun var uenig i, at der er et modsætnings-

forhold mellem euroen og det indre marked, som indikeret af Merete Riisager. En stærk

euro giver bedre muligheder for at have et stærkt indre marked. Dertil tilføjede hun, at

den britiske premierminister også har ytret et ønske om, at euroen styrkes, hvilket Dan-

mark også har en klar interesse i.

1274

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Der var muligt, at Merete Riisager var uenig i regeringens europapolitik, men det gjorde

ikke regeringens beslutninger i den retning mindre klare. Regeringen siger klart og tyde-

ligt, at et stærkt EU og en stærk euro er af væsentlig betydning for væksten i Danmark.

Et godt eksempel på den merværdi, der skabes ved at arbejde i fællesskab, er den dis-

kussion om skatteunddragelse, der opstod under afrapporteringen fra DER-mødet.

Regeringen arbejder aktivt på at sikre, at Danmark får størst mulig indflydelse på EU’s

udvikling i overensstemmelse med danske interesser, og regeringen siger klart og tyde-

ligt, at det fortsat er 27-rammen, der skal være en fælles forpligtende ramme for samar-

bejdet. Statsministeren tilføjede, at Merete Riisager muligvis var uenig i den betragtning,

men at den udgør en klar europolitisk melding, der adskiller den danske holdning fra den

britiske, idet man fra dansk side ønsker at være så tæt på kernen som muligt.

Per Clausen

var enig med statsministeren i, at det meste af EU-lovgivningen bliver til for

at sikre, at det indre marked fungerer, og at det derfor er besynderligt, at de glødende

fortalere for det indre marked er imod den regulering. Kunne den engelske dagsorden

være gjort af andet end et ønske om at få det indre marked til at fungere?

Han delte også statsministerens betragtning om, at EU bevæger sig i forskellige ha-

stigheder, men vil det ikke være fornuftigt, at man fra dansk side klart formulerer den

danske placering i stedet for hele tiden at placere sig i forhold til EU’s kerne, som man

ikke ved hvor bevæger sig hen? Tør man fra regeringens side ikke formulere en langsig-

tet EU-politik, fordi det vil forudsætte, at man opgiver ønsket om at få Danmark med i eu-

roen? En dansk EU-politik uden om euroen kan tage udgangspunkt i selvstændige dan-

ske interesser, og man kan forestille sig alliancer med forskellige lande alt efter sammen-

hængen, som f.eks. på energi- og klimaområdet.

Merete Riisager

var grundlæggende uenig i, at euroen er en forudsætning for et indre

marked, idet det indre marked eksisterede, før euroen blev introduceret.

Hun understregede, at hun fandt det fjollet, at regeringen taler om at skulle ind til en ker-

ne, men ikke vil definere den. Hvad angår et EU i flere tempi, læste Merete Riisager et

citat af David Cameron: ”Lad os hilse forskelligheden velkommen i stedet for at forsøge at

fjerne den. Lad os stoppe al den snak om et Europa i to hastigheder, om overhalingsba-

nen og den langsomme bane, om lande, der kommer for sent til tog og busser, og lad os

henvise hele denne kedsommelige karavane af metaforer til et permanent sidespor. Lad

os i stedet tage udgangspunkt i følgende forslag: Vi er en familie af demokratiske natio-

ner, alle medlemmer af Den Europæiske Union, hvis vigtigste fundament er det indre

marked snarere end den fælles valuta”. Var statsministeren uenig i disse betragtninger?

Og hvad mente hun om Camerons udsagn om, at der er manglende demokratisk legitimi-

tet i EU?

1275

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Hvad den tyske holdning angår, refererede Merete Riisager til bogen ”Das deutsche Eu-

ropa” af Ulrich Beck, ifølge hvilken den tyske kansler har formået at definere den politiske

undtagelsestilstand, som krisen har skabt, og er trådt frem som den suveræne leder, der

kan bestemme, at situationen nu er så kritisk, at de økonomiske spilleregler må ændres.

Hvad mente statsministeren om den udlægning?

Merkel har understreget, at vi er nødt til at være klar til at acceptere, at Europa har det

sidste ord i bestemte sager, ellers kan vi ikke blive ved med at bygge Europa. I den for-

bindelse var Merete Riisager interesseret i at vide, hvor statsministerens smertegrænse

går i forhold til et endnu tættere finansielt samarbejde.

Statsministeren

understregede, at regeringen ikke mente, der var behov for at afgrænse

sig negativt, og at Danmark får meget ud af at være tæt på det øvrige Europa. Danmark

vil gerne være en del af det retlige samarbejde, og flere mener, at der er ræson i også at

være tættere på euroen. Hun mente dermed, at skepsissen fra Per Clausen og Merete

Riisagers side bunder i en uenighed og ikke i, at regeringens selvstændige EU-politik

med de danske interesser som ledetråde ikke står klart.

Statsministeren mente, at Merete Riisager havde en tendens til at fejlcitere hende – hun

havde ikke sagt, at euroen er en forudsætning for at vi kan have et velfungerende indre

marked, men at der ikke er nogen modsætning mellem et velfungerende indre marked og

euroen. Statsministeren understregede, at EU’s kerne indeholder flere elementer: det

indre marked, den økonomiske koordinering internt i EU, samarbejdet om skatteunddra-

gelse, den fælles udenrigspolitik og retslige og indre anliggender. Det er alt i alt en positiv

og klar holdning.

Merete Riisager

havde ikke som overordnet formål med samrådet at diskutere hold-

ningsforskelle regeringen og Liberal Alliance imellem, men ønskede at få et konkret svar

på følgende spørgsmål: ”Ønsker regeringen at indtræde i en bankunion, også selv om

tyskerne nu har sagt, at en bankunion vil kræve en traktatændring, og ønsker regeringen,

at man skal have egentlige kontrakter i forbindelse med reformer i de enkelte lande?”

Lykke Friis

pointerede, at regeringsgrundlaget er kendetegnet ved, at der ikke står noget

om euroen, hvorimod statsministeren klart havde redegjort for, at euroen spiller en central

rolle. Udsagnet om at være så tæt på kernen som muligt, mente Lykke Friis oprindelig

kom fra hende, og hun kunne derfor kun tilslutte sig det. Hun mente dog, at statsministe-

rens definition af denne kerne var for bred og udvandet. Hvis man ser på, hvor dynamik-

ken i samarbejdet befinder sig, er det omkring eurodelen og den gentagne diskussion om

Danmarks indtræden i en bankunion osv.

Sluttelig var Lykke Friis interesseret i at vide, om der var noget nyt om Storbritanniens

placering i EU efter Camerons tale. Er man blevet klogere på, hvad briterne vil, når de

taler om new settlement?

1276

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Pia Adelsteen

ville gerne have afklaret, om der fandtes bevis for statsministerens udta-

lelse om, at det tjener Danmark og danske interesser bedst at være tæt på kernen, eller

om det er en politisk udtalelse.

Statsministeren

fastslog, at Merete Riisager bevægede sig uden for samrådsspørgsmå-

let i sit spørgsmål om det styrkede banksamarbejde og bankunion, og at regeringen ikke

havde taget stilling endnu. Regeringen deltager i debatten om, hvordan en bankunion og

banktilsyn kan se ud i forsøg på at påvirke i den rigtige retning og fremføre de danske

holdninger. Hun mente ikke, at man på forhånd skal gå ind og afgrænse sig negativt, i

forhold til hvad der skal ske fremadrettet – ikke som Merete Riisager, der på forhånd har

gjort sin holdning op uden at kende indholdet af en bankaftale.

Hvad angår kontrakterne, gjorde statsministeren gældende, at der ikke foreligger noget

resultat af arbejdet med de fire skitserede punkter. Emnet skal diskuteres i juni og frem-

adrettet. Hun tilføjede, at kernen her er euroen, og at alle har en stærk interesse i, at det

går godt for euroen - også fordi den danske krone er bundet op på euroen.

Henvendt til Lykke Friis sagde statsministeren, at den britiske udmelding ikke var blevet

diskuteret i Det Europæiske Råd, og at hun ikke kendte til andre tolkninger end dem, man

kunne læse sig til i pressen.

Til Pia Adelsteen sagde statsministeren, at det selvfølgelig var en politisk vurdering, hvad

der tjener danske interesser bedst. Socialdemokraterne har igennem mange år været af

den holdning, at Danmark er bedst tjent med at være en del af det europæiske samarbej-

de og at indtage en position tæt på kernen.

Merete Riisager

gav udtryk for at være optaget af at gøre det rigtige snarere end at vur-

dere, om der var tale om en negativ afgræsning, som fremført af statsministeren. Hun

havde fået forståelsen af, at brevet fra briterne, hvori de lagde op til et mere fleksibelt

samarbejde EU-landene imellem, var blevet lodret arkiveret af den danske regering. Hun

tilføjede, at statsministeren formentlig var af den holdning, at svenskerne er rimelig oply-

ste, men at de havde givet deres mening til kende om bankunionen, længe før det egent-

lige indhold var kendt.

Merete Riisager konkluderede, at statsministeren ikke ønskede at tage stilling og sige,

om hun var mest enig med briterne eller tyskerne. Det er ærgerligt for den demokratiske

debat, at statsministeren ikke er klar i mælet, tilføjede hun.

Statsministeren

sagde til Merete Riisager, at hun var mest enig med danskerne og ikke

forstod, hvorfor der skal vælges mellem en tysk og en britisk position – en engelsk hold-

ning, som man i øvrigt ikke er sikker på hvad går ud.

1277

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Regeringens grundholdning er, at det bedste er at forsøge at gøre sine synspunkter gæl-

dende, før den tager stilling til, om det er en god idé for Danmark at deltage, også fordi

det gang på gang viser sig, at det er muligt for Danmark at få bragt sine holdninger i spil.

Det er en måde at arbejde på, tilføjede hun, som Merete Riisager ikke har den samme

tilgang til.

Statsministeren informerede om, at europaministeren havde besvaret de britiske spørgs-

mål, og at der efter hendes opfattelse er tale om en henvendelse, hvori der redegøres for

lanceringen af et britisk review af EU’s kompetencer. Regeringen har mundtligt og skrift-

ligt sagt, at den ikke har den samme tilgang. Man er ikke sikker på, hvad briterne ønsker,

og derfor undrede det også statsministeren, at Merete Riisager mener, at regeringen skal

vælge side, når hun end ikke selv ved, hvad den ene side går ud på.

Sluttelig sagde statsministeren, at regeringen går konstruktivt ind i sagerne, diskuterer

dem med de andre lande og tager stilling til, om det er i Danmarks interesse at være

med, og grundholdningen er, at det er godt for Danmark at være så tæt på kernen som

overhovedet muligt.

Merete Riisager

ønskede at få oversendt brevet fra briterne og regeringens svar.

Den fungerende formand

konkluderede, at brevene ville blive fremsendt, ifald udvalget

ikke allerede havde modtaget dem.

1278

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Punkt 7. Forslag til direktiv om fremstilling, præsentation og salg af tobak og

tobaksrelaterede produkter

KOM (2012) 0788

KOM (2012) 0788 – bilag 8 (samlenotat)

KOM (2012) 0788 – bilag 5 (Folketingets udtalelse)

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 1

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 2

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 3

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 4

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 5

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 7

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 9

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 10

EU-note (12) – E 14 (notat af 14/1-13)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 395 (side 1150, senest behandlet i EUU 8/5-13)

EUU alm. del (12) – bilag 350 (side 1008, samråd med sundhedsministeren

vedr. samrådsspørgsmål P 4/4-13)

EUU alm. del (12) – bilag 300 (side 927, behandlet i EUU 1/3-13) (fortroligt

(dtfo.ft.dk))

Sundhedsministeren:

Som aftalt vender jeg tilbage til udvalget for at fortsætte vores

drøftelse om direktivforslaget om et nyt tobaksvaredirektiv. Jeg forelægger sagen til for-

handlingsoplæg. Allerførst vil jeg gerne understrege, at der er tale om et komplekst for-

slag, der omfatter mange vigtige elementer i forhold til at forbedre det indre marked for

tobaksvarer og samtidig sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Det er også et forslag,

der berører årelange danske prioriteter.

Fra regeringens side har vi lagt vægt på at lægge en linje, som afspejler, at vi har foreta-

get en grundig afvejning af forslagets enkelte elementer og de forskellige hensyn, der er

at tage. Ved vores sidste drøftelse blev der fremført ønske om, at vi fra dansk side skal

lægge afgørende vægt på de danske synspunkter i forhold til snus og mentol. Jeg vil ger-

ne understrege, at regeringen er enig med udvalget i de resultater, vi fra dansk side skal

gå efter i forhold til snus og mentol. Det vil for det første sige, at der skal findes en løsning

på forslaget om et forbud mod kendetegnende aromaer, der ikke indebærer et forbud

mod mentolcigaretter, og for det andet, at det skal være muligt at sælge snus i Danmark.

Det gælder både den traditionelle løse snus og den portionspakkede snus.

Jeg forstår, at det er et udbredt ønske i udvalget, at vi fra dansk side skal lægge afgørende

vægt på, at vi kommer igennem med vores synspunkter på spørgsmålet om snus.

1279

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Regeringen vil derfor lægge afgørende vægt på, at de enkelte medlemslande får mulighed for

at tillade salg af snus, herunder løs snus, på deres egne markeder. Derimod vil regeringen

fastholde, at vi ikke lægger afgørende vægt på, at vi kommer igennem med de danske løs-

ningsforslag på spørgsmålet om mentol.

For en god ordens skyld vil jeg gerne gøre opmærksom på, at regeringen fortsat mener,

at vi fra dansk side bør undlade at lægge afgørende vægt på specifikke dele af direktiv-

forslaget, og vi havde hellere set en anden forhandlingsstrategi. Det gælder også i forhold

til snus. Vi mener, at det er nødvendigt at se på helheden og på de løsningsmuligheder,

den konkrete forhandlingssituation rummer, for ikke at risikere at havne der, hvor Dan-

mark lukker alle døre. Viser det sig, at der ikke er opbakning til vores synspunkter, kan vi i

sidste ende stå i en situation, hvor vi bliver isoleret i forhandlingerne og derfor mister ind-

flydelse, ikke bare i forhold til snus, men på forhandlingsresultatet som helhed, og hvor vi

skal stemme nej.

Der er, som jeg også nævnte sidst, mange vigtige aspekter, som vi fra dansk side skal

løfte i forhandlingerne. Det gælder f.eks. hensynet til de andre røgfri tobaksvarer end

snus. Forslaget pålægger producenterne af tyggetobak ganske væsentlige byrder, som

regeringen mener vi skal gå efter at få fastlagt på et mere rimeligt niveau. Det er et ek-

sempel på en problemstilling, der ikke er særlig presserende for de andre lande, og det

kræver, at Danmark opfattes som en aktiv medspiller i forhandlingerne, hvis vi skal finde

en løsning.

Når det er sagt, er det vigtigt for mig at understrege, at regeringen naturligvis vil arbejde

loyalt for de klare danske forhandlingsprioriteter, det gælder selvfølgelig også i spørgsmå-

let om snus. Jeg forstår også, at der er en særlig bekymring over den udprægede brug af

delegerede retsakter i direktivforslaget og den uforudsigelighed, som visse af delegati-

onsbeføjelserne kan medføre. Det er en bekymring, som regeringen deler. Som jeg også

understregede på vores sidste møde, er det regeringens opfattelse, at der er behov for at

luge ud i brugen af delegerede retsakter. Regeringen har særligt fokus på, at bemyndi-

gelser til Kommissionen, som kan føre til et forbud mod bestemte tobaksvarer og vil på-

lægge virksomhederne væsentlige byrder eller som vil indebære en risiko for tab af ar-

bejdspladser i Danmark, bør udgå af direktivforslaget. Derfor er det regeringens opfattel-

se, at der er god ræson i at sætte sagen på spidsen i spørgsmålet om brugen af delege-

rede retsakter i tobaksvaredirektivet. I regeringens øjne er det således afgørende, at

hvert enkelt medlemsland på sikker grund kan foretage en tilbundsgående vurdering af

direktivets konsekvenser.

Regeringen lægger derfor op til en stramning af forhandlingsoplægget, også i spørgsmå-

let om delegerede retsakter, hvor vi vil lægge afgørende vægt på, at antallet af delegere-

de retsakter minimeres, herunder at det sikres, at delegerede retsakter anvendes til at

udbygge eller ændre visse ikkevæsentlige elementer og dermed respekterer anvendel-

sesområdet for delegerede retsakter.

1280

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Jeg lægger altså op til, at vi fra dansk side lægger afgørende vægt på snus og på

spørgsmålet om delegerede retsakter. I forhold til de øvrige danske prioriteter er mit for-

handlingsoplæg uændret. Det vil sige, at Danmark under forhandlingerne vil lægge vægt

på, at der indføres europæisk regulering af brugen af tilsætningsstoffer i tobaksvarer,

herunder et forbud mod cigaretter og rulletobak med en kendetegnende aroma. Danmark

vil arbejde aktivt for, at der findes en løsning, som ikke indebærer et forbud mod mentol-

cigaretter, ligesom Danmark vil arbejde for, at den fremtidige regulering vedrørende til-

sætningsstoffer i videst muligt omfang forankres på EU-niveau.

I forhold til mærkning vil vi som sagt lægge vægt på, at bestemmelserne udformes på en

måde, så advarslernes størrelse og indhold ikke væsentligt afviger fra Kommissionens

forslag. Vi vil også lægge vægt på, at forbuddet mod produktbeskrivelser og andre ele-

menter, der giver indtryk af, at en bestemt tobaksvare har positive eller mindre skadelige

virkninger m.v., fastholdes i forslaget, herunder forbuddet mod tynde cigaretter, samt at

der indføres krav til tobaksvarepakningernes udseende og indhold. Herudover vil vi ar-

bejde aktivt for, at de konkrete bestemmelser i direktivet udformes på en måde, der sik-

rer, at virksomhederne, herunder særligt de små og mellemstore virksomheder, ikke på-

lægges unødige byrder.

Vi vil også arbejde aktivt for, at kravene til et kommende fælles følge- og sporingssystem

fastlægges på et niveau, der svarer til WHO-protokollens krav om bekæmpelse af ulovlig

handel, som vi også var inde på sidst. Endelig vil vi arbejde for, at direktivet alene skal

finde anvendelse på varer, som indeholder tobak.

På den baggrund agter regeringen at tilslutte sig forslaget, forudsat at vi kommer i gen-

nem med vores afgørende prioriteter. Vi ved ikke endnu, om forslaget bliver klar til politisk

enighed på rådsmødet i juni, men formandskabet skubber på for at skabe fremdrift i for-

handlingerne, og det er derfor vigtigt, at vi får fastlagt den danske holdning nu, så vi kan

sætte et godt dansk præg på forhandlingerne frem mod rådsmødet. Jeg håber derfor, at

der vil være bred opbakning til regeringens linje. Og, som jeg også nævnte sidst, kommer

jeg og orienterer om sagen igen allerede om en måneds tid den 7. juni 2013, hvor jeg

forelægger rådsmødet den 21. juni.

Nikolaj Villumsen

glædede sig over, at regeringen vil lægge afgørende vægt på at

mindske antallet af delegerede retsakter og på lovliggørelsen af løs snus, da det stemmer

bedre overens med udvalgets begrundede udtalelse. Det forhandlingsoplæg kunne En-

hedslisten støtte.

Merete Riisager

mente ikke, det ville overraske nogen, at Liberal Alliance er imod for-

handlingsoplægget. Tobaksdirektivets regulering af borgernes frie valg er i partiets optik

indbegrebet af det problematiske ved EU. Liberal Alliance mener, at unge mennesker

som en del af det at blive voksen skal have lov at træffe valg, herunder at kunne vælge

forskellige tobaksprodukter. Direktivets ulovliggørelse af tobaksprodukter, der er mindre

farlige end cigaretter, er ud fra partiets perspektiv tosset.

1281

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Liberal Alliance glædede sig over, at regeringen vil lægge afgørende vægt på at få ulov-

liggørelsen af snus ud af direktivet. Merete Riisager spurgte efter en status på e-

cigaretterne og om, hvorfra den opfattelse kommer, at unge anser tynde cigaretter for

særligt slankende. Hun spurgte derudover, om regeringen fremover vil bruge EU til at

ulovliggøre produkter, der ikke passer ind i den sundhedsprofil, som regeringen mener, at

borgerne bør have.

Pia Adelsteen

var glad for regeringens holdningsændring og spurgte, om bekymringen

for delegerede retsakter deles af andre lande. Hun var klar over, at man ikke skal isolere

sig i forhandlingerne med alt for mange ultimative krav, men mente ikke, det kunne være

så svært at finde meningsfæller, hvad delegerede retsakter angår, eller i det hele taget at

alliere sig med andre lande og fordele de punkter, udvalget vil have lagt afgørende vægt

på, imellem sig. Ud fra sit kendskab til sydeuropæeres rygevaner mente hun ikke, at det

skulle være svært at finde allierede. Hun forstod ikke baggrunden for, at mentolcigaret-

terne havde fået lavere prioritet end de andre punkter.

Lykke Friis

kvitterede for, at ministeren havde vendt skråen. At hun loyalt vil forfægte

flertallets synspunkter, var klart – det ligger jo i parlamentarismen. Skulle det vise sig

umuligt at komme igennem med mandatet, kunne ministeren komme tilbage til udvalget

og prøve at få det justeret.

Sophie Løhde

spurgte om ministerens udsagn, om at positionen vedrørende øvrige ele-

menter var uændret, betød, at regeringen vil arbejde for fortsat brug af de såkaldte kli-

stermærker og dåser, som ministeren nævnte, da hun sidst forelagde for udvalget. Hun

ville også gerne vide, hvilken sammenhæng regeringen ser mellem spørgsmålet om et

revideret tobaksvaredirektiv og L 189, som handler om et dansk forbud mod salg af løs

snus.

Sundhedsministeren

svarede Merete Riisager, at de tynde cigaretter ønskes forbudt

som et element i forbuddet mod produktbeskrivelser og andre elementer, der anses for

vildledende. Det fremhæves af Kommissionen, at markedet for tynde cigaretter er i

vækst, og at der løbende udvikles nye produkter med stærk appel til de unge. Som ek-

sempel nævnte hun pink cigaretter i læbestiftformede pakker og cigaretter, der i duft og

farve minder om slik. Kommissionen henviser til, at tynde cigaretter opfattes som mindre

skadelige end andre cigaretter, og at de forbindes med vægttab. Derfor anser Kommissi-

onen cigaretter under en vis diameter for vildledende. Det bakker regeringen op om.

Ministeren svarede Pia Adelsteen, at der er en række andre medlemslande, der nærer de

samme bekymringer over delegerede retsakter. Regeringen vil selvfølgelig danne de alli-

ancer, den kan, men vurderer stadig, at den forhandlingsstrategi, ministeren havde lagt

op til sidst, er bedre. Nu ville man få det bedste ud af det nuværende mandat.

1282

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Ministeren svarede Sophie Løhde, at regeringens holdning til de øvrige elementer var

uændret, præcis som hun havde sagt, og at L 189, der skal bringe Danmark i overens-

stemmelse med EU-lovgivningen, udspringer af den traktatkrænkelsessag, som ministe-

ren betragtede som adskilt fra dagens spørgsmål om de fremadrettede regler for salg af

tobaksvarer.

Merete Riisager

spurgte, om regeringen var enig i den betragtning, at unge vælger tynde

cigaretter, fordi de tror, de slanker mere. Hun gentog sit spørgsmål om e-cigaretter.

Sophie Løhde

syntes, det var interessant, at ministeren så tobaksvaredirektivet og rege-

ringens forslag om et forbud mod salg af løs snus som to helt adskilte sager. Europamini-

steren havde sendt et notat til Europaudvalgets formand dateret den 20. december 2012,

hvoraf det fremgår, at fremsættelsen af L 189 var blevet udskudt, fordi man ønskede at

kende Kommissionens forslag til det reviderede tobaksvaredirektiv, der blev fremsat den

19. december 2012, inden man udarbejdede lovforslaget. Hvordan harmonerer det med

sundhedsministerens påstand om, at sagerne er helt adskilte?

Pia Adelsteen

spurgte, om det var muligt, at Polen vil gå imod forbuddet mod mentolci-

garetter, som halvdelen af landets rygere ryger, og om regeringen i så fald ville støtte

landet. Hun afventede også svar på Merete Riisagers spørgsmål om e-cigaretter. Ministe-

ren havde tidligere sagt, at hun gerne ville have dem ud af direktivet, fordi de ikke var

tobaksprodukter.

Sundhedsministeren

svarede Pia Adelsteen, at regeringen arbejder for en skelnen mel-

lem tobaksholdige og ikketobaksholdige produkter og derfor ikke ønsker, at e-cigaretter,

nikotinholdige eller ej, skal omfattes af tobaksvaredirektivet. Den regulering, der lægges

op til i direktivet, svarer til den måde, de reguleres i Danmark, nemlig under lægemiddel-

lovgivningen. Desuagtet vil regeringen arbejde for at få e-cigaretterne ud af direktivet.

Diskussionen om mulige alliancer og forhandlingsmuligheder er meget hypotetisk, så mi-

nisteren ville nøjes med at fastholde, at hun selvfølgelig ville søge alle alliancer og få

mest muligt ud af sin forhandlingskapital.

Ministeren svarede Sophie Løhde, at hun ikke mente, der var nogen modstrid mellem det

brev, Sophie Løhde refererede til, og hendes eget synspunkt: at de to sager bør diskute-

res hver for sig. Regeringen ville se indholdet af direktivforslaget, inden de satte lovarbej-

det i gang. Hvis det havde lagt op til at lovliggøre snus, ville regeringen have taget det til

efterretning, men den situation er jo hypotetisk. Derfor mente hun ikke, at forhandlingsop-

lægget havde noget at gøre med traktatkrænkelsessagen.

Til Merete Riisager sagde ministeren, at selv om Merete Riisager måske fandt konklusio-

nerne latterlige, havde hun ingen grund til at betvivle Kommissionens undersøgelser af

unges syn på tobaksprodukter.

1283

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Pia Adelsteen

sagde, at de unge måske i højere grad havde brug for en oplysningskam-

pagne, hvis de virkelig tror, at tynde cigaretter er mindre skadelige. Angående e-cigaretter

spurgte hun, om det var rigtig forstået, at regeringen ville have e-cigaretter reguleret af

lægemiddellovgivningen, og bemærkede, at hun ville ønske, at nikotinholdige e-cigaretter

var tilladt i Danmark.

Sophie Løhde

bemærkede, at der selvfølgelig ikke er modstrid mellem sundhedsministe-

rens og europaministerens udlægning, når sundhedsministeren ændrer forklaring og si-

ger, at de ikke er helt adskilte alligevel. Hvis man har gjort sig overvejelser om, hvorvidt

direktivforslaget ville indeholde en lovliggørelse af løs snus, forstod Sophie Løhde ikke, at

ministeren ikke fra begyndelsen ville lægge afgørende vægt på det punkt. Hun bad mini-

steren bekræfte, at der dermed var en sammenhæng mellem de to sager.

Lykke Friis

lagde sig i slipstrømmen på Sophie Løhdes spørgsmål og understregede, at

Europaudvalget skal forholde sig til, hvordan det, man giver mandat til, påvirker borgerne

og erhvervslivet. Med L 189 vil al snus skulle tages ned af hylderne, mens ministeren

kæmper i Bruxelles for, at den kan komme op igen. Det kan blive vanskeligt at forklare

udadtil.

Sundhedsministeren

pointerede, at regeringen ikke er i tvivl om, at det gældende direk-

tiv indeholder et forbud mod snus. Traktatkrænkelsessagen handler i modsætning til da-

gens diskussion om at få Danmark til at leve op til sine EU-retlige forpligtelser. Regerin-

gen afventede direktivforslaget, fordi det kunne have haft en betydning for Kommissio-

nens vurdering af sagen, hvis den havde besluttet at foreslå en ophævelse af forbuddet.

Ministeren afviste Sophie Løhdes påstand om, at regeringen ikke vil arbejde for spørgs-

målet om snus. Det har hele tiden ligget i forhandlingsoplægget, forskellen er bare, at den

nu vil lægge afgørende vægt på spørgsmålet, hvor den før ville lægge vægt på det.

Hun svarede Pia Adelsteen, at regeringen vil have e-cigaretterne ud af tobaksvaredirekti-

vet, fordi det efter regeringens mening kun skal regulere tobaksholdige produkter. Når

regeringen ikke vil modsætte sig, at disse produkter reguleres af tobaksvaredirektivet,

hvis et flertal ønsker det, er det, fordi Kommissionens forslag lægger sig tæt op ad den

tilgang, man har i Danmark, altså en regulering efter reglerne i lægemiddellovgivningen. I

forslaget ligger også en bestemmelse af, hvor meget nikotin der må være i produkterne.

Det vil altså ikke ændre meget, hvis det ikke lykkes for Danmark at få de ikketobaksholdi-

ge produkter ud af direktivforslaget. Men i de lande, hvor e-cigaretter ikke reguleres efter

lægemiddellovgivningen, vil det betyde noget for e-cigaretternes nikotinindhold.

Sophie Løhde

kvitterede for ministerens indrømmelse af, at de to sager hænger sam-

men, idet regeringen afventede, hvorvidt Kommissionen ville lovliggøre løs snus. Det var

nye toner, mente hun. Hun bad ministeren oplyse, om regeringen havde regnet det for

sandsynligt, at Kommissionen ville gøre det.

1284

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Pia Adelsteen

spurgte, om direktivforslaget i dets nuværende form vil forhindre andre

lande i at sælge nikotinholdige e-cigaretter. Det vil være problematisk, fordi mange ned-

sætter eller udfaser deres cigaretforbrug ved hjælp af dem. Men derudover mente hun, at

forhandlingsoplægget var faldet på plads, og Dansk Folkeparti kunne godt støtte det.

Sundhedsministeren

afskrev Sophie Løhdes spørgsmål om, hvad regeringen ville have

gjort, hvis Kommissionens forslag havde været anderledes, som hypotetisk. Der blev ikke

lagt op til at ændre ved det gældende forbud, og hun hørte heller ikke Venstre påvise,

hvordan det i så fald skulle have ændret ved Danmarks pligt til at følge EU-lovgivningen.

Sundhedsministeren opfordrede til at holde tungen lige i munden, idet hun besvarede Pia

Adelsteens spørgsmål: I direktivforslaget er der fastsat minimumsgrænser for, hvornår et

produkt omfattes af direktivet. Er nikotinmængden i et produkt under den grænse, kan det

sælges frit med en sundhedsadvarsel på, og er det over minimumsgrænsen, falder det

ind under lægemiddellovgivningen.

Sophie Løhde

undrede sig over, at ministeren ikke mente, Kommissionens direktivfor-

slag havde betydning for L 189, når man ville afvente det for at se, om det indeholdt en

liberalisering af salg af løs snus. Havde regeringen virkelig troet, at forslaget ville indehol-

de en lovliggørelse på området? Og kunne ministeren forstå, at nogen fandt det mærke-

ligt at bede om opbakning til et forbud mod løs snus og på den anden side at arbejde for

at lovliggøre det?

Sundhedsministeren

kunne ikke se det chokerende i, at hun svarede på, hvorfor rege-

ringen afventede Kommissionens forslag, når Sophie Løhde nu spurgte hende om det.

Det har ikke haft nogen betydning for regeringens opfattelse af gældende ret, hvad

Kommissionen foreslog, gentog hun. Jurister med ekspertise på området fandt det klok-

keklart, at dansk lovgivning ikke for øjeblikket er i overensstemmelse med EU-

lovgivningen. Regeringen afventede direktivet, fordi en eventuel liberalisering af salg af

løs snus kunne have betydning for Kommissionens håndtering af sagen. Traktatkrænkel-

sessagen skulle ifølge ministeren ses uafhængigt af dagens forhandlingsoplæg om de

fremadrettede regler på området. Det mente hun at Venstre godt var klar over, hvorfor

der nok var tale om politisk drilleri, hvad hun selvfølgelig bød velkommen på denne fre-

dag eftermiddag. Det undrede hende dog, at der kunne være tvivl om, hvorvidt Danmark

skal overholde sine EU-retlige forpligtelser.

Lykke Friis

rettede ministeren: Ingen var chokerede, og ingen havde nogen interesse i at

forlænge mødet unødigt – hun syntes dog ikke, at ministeren svarede på, hvorvidt rege-

ringen på noget tidspunkt troede, der var mulighed for, at Kommissionen via det nye to-

baksdirektiv ville legalisere salg af løs snus.

Til den mere formelle del sagde hun, at når regeringen nu ville lægge afgørende vægt på

at tillade løs snus og mindske antallet af retsakter, kunne Venstre støtte forhandlingsop-

lægget.

1285

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 432: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/5-13

32. Europaudvalgsmøde 24/5-13

Sundhedsministeren

mente ikke, hun kunne komme det nærmere, end at regeringen

afventede Kommissionens direktivforslag og derefter gik i gang med at udarbejde sit eget

lovforslag.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var et flertal mod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Liberal Alliance ytrede sig imod det.

Mødet sluttede kl. 14.15

1286