EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 508: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 8. juli 2013

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-584/10P,C-593/10P ogC-595/10 PC-315/12Titel og kortsagsresuméYassin Abdullah Kadi mod Rådet (Appel)Påstand: Rettens afgørelse i sag T-85/09 ophæves. Indstævntespåstand om annullation af Kommissionens forordning 1190/2008 ( 1), for så vidt som han berøres heraf, forkastes som ugrundet.Indstævnte tilpligtes at betale omkostningerneMetro Cash &Carry mod SkatteministerietSpørgsmål 1:Skal direktiv 92/12 og forordning 3649/92 fortolkes således, at enerhvervsdrivende i en medlemsstat, der under omstændigheder som dei hovedsagen foreliggende sælger punktafgiftspligtige varer, som erovergået til forbrug i medlemsstaten, og som overleveres til en køber,der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, på sælgersforretningssted, uden at sælger bistår med transport eller med atarrangere transport, skal foretage (i) en prøvelse af, om købet af depunktafgiftspligtige varer sker med henblik på at indføre varerne tildenne anden medlemsstat og (ii) en prøvelse af, om en sådanindførelse sker med henblik på privat eller erhvervsmæssig anvendelse?Spørgsmål 2:Såfremt spørgsmål l besvares bekræftende ønskes oplyst, om denerhvervsdrivende ved salg af punktafgiftspligtige varer underomstændigheder som de i hovedsagen foreliggende ved prøvelsen skal1Dom18.07.13ProcesskridtDomDato18.07.13

anvende formodningsregler om købers hensigt med de købte varer.Spørgsmål 3:Såfremt spørgsmål l besvares bekræftende ønskes yderligere oplyst, omdirektiv 92/12 og forordning 3649/92 skal fortolkes således, at ensælger som nævnt i spørgsmål l under omstændigheder som de ihovedsagen foreliggende skal nægte at imødekomme en købers ønskeom køb afpunktafgiftspligtige varer, hvis køberen ikke tilbyder ataflevere eksemplar l af det i artikel 4 i forordningen nævnte forenkledeledsagedokument, såfremt formålet med købet er at anvende denpunktafgiftspligtige vare erhvervsmæssigt i køberens hjemland?Spørgsmålet ønskes tillige besvaret for det tilfælde, at der skalanvendes formodningsregler som anført i spørgsmål 2.Spørgsmål 4.Medfører ikrafttrædelsen af direktiv 2008/118 og ophævelsen afdirektiv 92/12 en ændring af retstilstanden i forhold til, hvad der fulgteaf direktiv 92/12 i relation til besvarelsen af spørgsmål 1-3?Spørgsmål 5.Skal udtrykket "varer, som privatpersoner anskaffer til eget brug", jf.henholdsvis artikel 8 i direktiv 92/12 og artikel 32, stk. l, i direktiv2008/118, fortolkes således, at det omfatter eller kan omfatte indkøbaf punktafgiftspligtige varer under omstændigheder som de ihovedsagen foreliggende? Såfremt spørgsmålet besvares benægtende,ønskes oplyst, om købene da skal henføres til artikel 7 i direktiv 92/12henholdsvis artikel 33 i direktiv 2008/118?C-523/11ogC-585/11Prinz m.fl.Sagen vedrører: Udgør det en fællesskabsretligt ubegrundetbegrænsning af retten til fri bevægelighed og ophold for unionsborgerei henhold til art. 20 og 21 TEUF, såfremt en tysk statsborger, som harfast bopæl i Tyskland, og som studerer ved en uddannelsesinstitution ien af Den Europæiske Unions medlemsstater, kun ydesuddannelsesstøtte i henhold til Bundesausbildungsförderungsgesetz(lov om uddannelsesstøtte, herefter ”BAföG”) til studier ved denudenlandske uddannelsesinstitution i ét år, fordi den pågældende ikkeforud for påbegyndelsen af sit udlandsophold havde haft fast bopæl iTyskland i mindst tre år?Kommissionen mod DanmarkPåstand: at indføre og opretholde lovgivning om umiddelbarexitbeskatninng af selskabers overførsel af aktiver til en andenmedlemsstat uden at beskatte tilsvarende overførsler inden forDanmarks grænser har Danmark tilsidesat sine forpligtelser i henholdartikel 49 i TEUF og artikel 31 i EØS-aftalen. Kongeriget Danmarkpålægges at betale sagens omkostningerDom18.07.13Dom18.07.13

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-225/12Titel og kortsagsresuméDemirSagen vedrører: I. Skal artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 fortolkessåledes, at den finder anvendelse på en materiel og/eller formelbetingelse for den første indrejsetilladelse, også selv om en sådanbetingelse – som i denne sag en foreløbig opholdstilladelse –bl.a. har til formål at forhindre ulovlig indrejse og ulovligtophold forud for indgivelse af ansøgning om enopholdstilladelse og for så vidt kan anses for en foranstaltningsom omhandlet i præmis 85 i dommen af 21. oktober 2003 i deforenede sager C-317/01 og C-369/01, Abatay m.fl., der kanskærpes? II.a. Hvilken betydning skal der i denne sammenhængtillægges kravet om lovligt ophold i artikel 13 i afgørelse nr.1/80? II.b Har det herved betydning, at indgivelse af enansøgning efter national ret i sig selv skaber lovligt ophold, sålænge ansøgningen ikke er afslået, eller har det kun betydning, atopholdet, inden en ansøgning indgives, efter national ret ansesfor ulovligt?HaasováSagen vedrører: 1) Skal artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv90/232/EØF af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring formotorkøretøjer, sammenholdt med artikel 3, stk. 1, i direktiv72/166/EØF, fortolkes således, at den er til hinder for ennational bestemmelse (såsom artikel 4 i lov nr. 381/2001 omaftaler om lovpligtig forsikring for skade forvoldt ved brug afmotorkøretøjer og artikel 6 i [Den Tjekkiske Republiks] lov nr.168/1999 Sb. om ansvarsforsikring for skade forvoldt ved brugaf køretøj), hvorefter det civilretlige ansvar for brug afmotorkøretøjer ikke omfatter det ikke-økonomiske tab opgjort iet pengebeløb, som de efterladte har lidt som følge af ettrafikuheld forvoldt ved brug af motorkøretøjer? 2) Såfremt detførste spørgsmål besvares med, at den ovennævnte nationalebestemmelse ikke er i strid med EU-forskrifterne, skalbestemmelserne i artikel 4, stk. 1, 2 og 4, i lov nr. 381/2001 omaftaler om lovpligtig forsikring for skade forvoldt ved brug afmotorkøretøjer og artikel 6 i [Den Tjekkiske Republiks] lov nr.168/1999 Sb. om ansvarsforsikring for skade forvoldt ved brugaf køretøj da fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at dennationale ret i medfør af artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv90/232/EØF [udelades] sammenholdt med artikel 3, stk. 1, idirektiv 72/166/EØF, tilkender de efterladte efter et trafikuheldforvoldt ved brug af motorkøretøjer, i deres egenskab afskadelidte, retten til erstatning for ikkeøkonomisk tab, herunderøkonomisk kompensation?Fédération des maisons de repos privées de Belgique(Femarbel) ASBL modCommissioncommunautairecommuneSagen vedrører: Skal sundhedsydelser i artikel 2, stk. 2, litra f), ogsociale ydelser i artikel 2, stk. 2, litra j), i Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 omtjenesteydelser i det indre marked fortolkes således, at dagcentrei den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i lov af 24. april2008 udstedt af Commissioncommunautairecommune omProcesskridtGADato10.07.13

etablering af modtageinstitutioner og plejehjem for ældre, for såvidt som der derved ydes støtte og behandling, der er tilpassetden ældre persons tab af selvstændighed, og aftencentre i sammelovs forstand, for så vidt som der derved ydes støtte ogsundhedspleje, som deres pårørende ikke kan give dem på varigbasis, er udelukket fra direktivets anvendelsesområde?C-199/12-C-201/12X m.fl. mod Minister voorImmigratie en AsielSagen vedrører bl.a.: 1) Udgør udlændinge med en homoseksuelorientering en bestemt social gruppe som omhandlet i artikel 10,stk. 1, litra d), i Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 omfastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse aftredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller sompersoner, der af anden grund behøver international beskyttelse,og indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 304, herefter»direktivet«)?Walter Endress mod Allianz Lebensversicherungs-AGSagen vedrører: Skal artikel 15, stk. 1, første punktum, i Rådetsandet direktiv 90/619/EØF af 8. november 1990 omsamordning af love og administrative bestemmelser vedrørendedirekte livsforsikringsvirksomhed, om fastsættelse afbestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af denfri udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv79/267/EØF (andet livsforsikringsdirektiv) under hensyntagentil artikel 31, stk. 1, i Rådets direktiv 92/96/EØF af 10.november 1992 om samordning af love og administrativebestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed ogom ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF (tredjelivsforsikringsdirektiv) fortolkes således, at den er til hinder foren bestemmelse – som VVG’s § 5a, stk. 2, fjerde punktum, somaffattet ved tredje lov til gennemførelse af forsikringsretligedirektiver fra Rådet for De Europæiske Fællesskaber af 21. juli1994 (tredje gennemførelseslov/EØF til VAG) – hvorefter enopsigelsesret eller en indsigelsesret udløber senest et år efterbetaling af den første forsikringspræmie, selv nårforsikringstageren ikke er underrettet om retten til opsigelse ellertil at gøre indsigelse?Vent De Colèree.a.Sagen vedrører: I betragtning af den ændrede finansieringsmådeaf kompensationen for de meromkostninger, som er blevetpålagt Électricité de France og de i artikel 23 i lov nr. 46-628 af8. april 1946 om nationalisering af elektricitets- og gasindustrienomhandlede ikke-nationaliserede distributører, på grund afforpligtelsen til at købe elektricitet udvundet i anlæg, deranvender vindenergi, til en højere pris end markedsprisen forden pågældende energi i medfør af lov nr. 2003-8 af 3. januar2003, skal denne ordning da fremover anses for at være enstatsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler, i denforstand, hvori udtrykket er anvendt i bestemmelserne i artikel87 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab?DrozdovsSagen vedrører: 1) Er erstatning for ikke-økonomisk skadeindregnet i det beløb, der skal dække personskade i medfør afartikel 3 i Rådets første direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning omansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen medforsikringspligtens overholdelse og artikel 1 og 2 1 i andetGA11.07.13

direktiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning omansvarsforsikring for motorkøretøjer? (1 – Bemærkning fra denspanske oversætter: Læs: artikel 1, stk. 2.) 2) Såfremt førstespørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 3 i Rådets førstedirektiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning omansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen medforsikringspligtens overholdelse og artikel 1 og 2 i andetdirektiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning omansvarsforsikring for motorkøretøjer da fortolkes således, atdisse bestemmelser er til hinder for en regel i en medlemsstat,hvorefter det eksisterende erstatningsansvar i den pågældendemedlemsstat begrænses – dvs. maksimumsbeløbet for erstatningfor ikkeøkonomisk skade – ved at fastsætte en beløbsgrænse,som er væsentligt lavere end den i direktiverne og den nationalelovgivning fastsatte beløbsgrænse for så vidt angårforsikringsselskabers ansvar?C-394/12AbdullahiSagen vedrører: 1. Skal artikel 19 i forordning nr. 343/2003,sammenholdt med artikel 18 i forordning nr. 343/2003,fortolkes således, at en medlemsstat, der meddeler sit samtykke ihenhold til disse bestemmelser, er den medlemsstat, der eransvarlig for behandlingen af en asylansøgning i henhold tilartikel 16, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 343/2003,eller er den nationale prøvelsesinstans, hvis den under enklagesag efter artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 343/2003 –uafhængigt af dette samtykke – når til den opfattelse, at en andenstat er ansvarlig i henhold til kapitel III i forordning nr.343/2003 (også når der ikke er rettet en anmodning omovertagelse til denne stat, eller denne ikke meddeler sitsamtykke), i henhold til EU-retten forpligtet til at fastslå denneanden medlemsstats ansvar som bindende for sagen omafgørelse vedrørende klagen? Findes der for så vidt en subjektivret for enhver asylansøger til at få sin asylansøgning behandlet afen bestemt medlemsstat, der er ansvarlig efter disseansvarskriterier? 2. Skal artikel 10, stk. 1, i forordning nr.343/2003 fortolkes således, at denmedlemsstat, hvori den første ulovlige indrejse fandt sted(»første medlemsstat«), skal anerkende sit ansvar forbehandlingen af en asylansøgning fra en tredjelandsstatsborger,når der foreligger følgende faktiske omstændigheder: Entredjelandsstatsborger indrejser ulovligt fra et tredjeland i denpågældende første medlemsstat. Den pågældendetredjelandsstatsborger indgiver ikke en asylansøgning i dennemedlemsstat. Tredjelandsstatsborgeren udrejser derefter til ettredjeland. Mindre end tre måneder senere indrejser denpågældende tredjelandsstatsborger ulovligt fra et tredjeland i enanden EU-medlemsstat (»den anden medlemsstat«). Fra denneanden medlemsstat rejser den pågældende tredjelandsstatsborgerstraks direkte videre til en tredje medlemsstat og indgiver dér sinførste asylansøgning. På dette tidspunkt er der forløbet mindreend 12 måneder fra den ulovlige indrejse i den førstemedlemsstat. 3. Skal der, uafhængigt af besvarelsen af spørgsmål2, anlægges en anden bedømmelse af den medlemsstat, der erprimært ansvarlig i henhold til forordningGA11.07.13

nr. 343/2003, når der ved den i spørgsmål 2 nævnte »førstemedlemsstat« er tale om en medlemsstat, hvor det er konstateret,at dets asylsystem udviser systemmæssige mangler, som svarer tilde mangler, der er beskrevet i Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstols dom af 21.1.2011, sag 30 696/09,M.S.S., uagtet Domstolens dom af 21.12.2012 i de forenedesager C-411/10 og C-493/10? Kan det f.eks. navnlig på forhåndlægges til grund, at et ophold i en sådan medlemsstat ikke eregnet til at udgøre sådanne faktiske omstændigheder, der kanbegrunde ansvar i henhold til artikel 10 i forordning nr.343/2003?C-409/11Csonka m.fl. Mod Magyar Állam (den ungarske stat)Sagen vedrører: Fortolkningen af Rådets direktiv af 24. april1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivningom ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen medforsikringspligtens overholdelse (72/166/EØF)?BackaldrinÖsterreich The Kornspitz CompanySagen vedrører: 1. Er et varemærke blevet til »en almindeligbetegnelse for en vare eller tjenesteydelse« i den forstand, hvoriudtrykket er anvendt i artikel 12, stk. 2, litra a), i direktiv2008/95/EF, hvis a. de erhvervsdrivende, selv om de er videndeom, at der er tale om en oprindelsesangivelse, dog som regel ikkegør dette klart for de endelige forbrugere, og b. de endeligeforbrugere (også) af denne grund ikke længere opfattervaremærket som en oprindelsesangivelse, men som almindeligbetegnelse for de varer eller tjenesteydelser, for hvilkevaremærket er registreret? 2. Foreligger der allerede »passivitet« iden forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 12, stk. 2, litraa), i direktiv 2008/95/EF, hvis varemærkeindehaveren forholdersig passiv, selv om de erhvervsdrivende ikke gør kunderneopmærksom på, at der er tale om et registreret varemærke? 3.Skal rettighederne til et varemærke, der som følge afindehaverens virksomhed eller passivitet er blevet til enalmindelig betegnelse for de endelige forbrugere, men ikke indenfor handelen, anses for at være fortabt, hvis – og kun hvis – deendelige forbrugere er afhængige af denne betegnelse, fordi derikke findes ligeværdige alternativer?Amazon.com International Sales e.a.Fortolkningen af art. 2 og art. 5, stk. 2 og 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF om harmoniseringaf visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder iinformationssamfundet?BELGIAN ELECTRONIC SORTING TECHNOLOGYmod Bert PEELAERS m.fl.Sagen vedrører: Skal begrebet »reklame« i artikel 2 i Rådetsdirektiv 84/450/EØF af 10. september 1984 om indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes love og administrativebestemmelser om vildledende reklame og i artikel 2 i direktiv2006/114/EF af 12. december 2006 om vildledende ogsammenlignende reklame fortolkes således, at det omfatter delsregistrering og brug af et domænenavn, dels brug af metatags ien websides metadata?Union of European Football Associations (UEFA) modEuropa-KommissionenPåstande: Appellanten har gjort gældende, at den appelleredeDom11.07.13

dom bør ophæves af følgende grunde:a) Retten har begået en retlig fejl ved anvendelsen af direktiv89/552 ( 1 ) med hensyn såvel til kravene om klarhed oggennemsigtighed som til betegnelsen af europamesterskaberne ifodbold som en begivenhed af væsentlig samfundsmæssiginteresse.b) Retten har begået en retlig fejl ved anvendelsen af traktatenskonkurrencebestemmelser.DA C 204/16 Den EuropæiskeUnions Tidende 9.7.2011c) Retten har begået en retlig fejl ved anvendelsen af traktatensbestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser ogproportionalitet.d) Retten har begået en retlig fejl ved gennemførelsen af UEFA’sejendomsret.e) Retten har begået en retlig fejl ved at fastslå, at den anfægtedebeslutning indeholdt en tilstrækkelig begrundelse vedrørende i)betegnelsen af europamesterskaberne i fodbold som enbegivenhed af væsentlig samfundsmæssig interesse, ii)konkurrence, iii) fri udveksling af tjenesteydelser og iv)ejendomsret.C-204/11PFédération internationale de football association (FIFA-sagerne) mod Europa-KommissionenPåstand:— Rettens dom af 17. februar 2011 i sag T-385/07 stadfæstesmed hensyn til formaliteten— Rettens dom af 17. februar 2011 i sag T-385/07 ophævesmed hensyn til realiteten for så vidt som det i domskonklusionentiltrædes, at »non-prime«-kampe ved FIFA World Cup™ blevoptaget på Belgiens liste over begivenheder af væsentligsamfundsmæssig interesse som omhandlet i direktivet— Domstolen afsiger selv endelig dom i medfør af artikel 61 istatutten for Domstolen— Kommissionen tilpligtes at betale FIFA’s omkostninger iforbindelse med sagen i første instans og den foreliggende appelFédération internationale de football association (FIFA)mod Europa-KommissionenPåstande:— Rettens dom af 17. februar 2011 i sag T-68/08 stadfæstesmed hensyn til formaliteten— Rettens dom af 17. februar 2011 i sag T-68/08 ophæves medhensyn til realiteten for så vidt som det i domskonklusionentiltrædes, at »non-prime«-kampe ved FIFA World Cup™ blevoptaget på Det Forenede Kongeriges liste over begivenheder afvæsentlig samfundsmæssig interesse som omhandlet i direktivet— Domstolen afsiger selv endelig dom i medfør af artikel 61 istatutten for Domstolen— Kommissionen tilpligtes at betale FIFA’s omkostninger iforbindelse med sagen i første instans og den foreliggende appel.Irland m.fl. mod Kommissionen (Appel)Påstand: Dom afsagt den 21. marts 2012 af Den EuropæiskeUnions Ret (Fjerde Udvidede Afdeling) i de forenede sager T-50/06 RENV, T-56/06 RENV, T-60/06 RENV, T-62/06RENV og T-69/06 RENV, Irland m.fl. mod Kommissionen,Dom18.07.13

ophæves. Sagerne hjemvises til Retten til fornyet behandling.Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.C-176/12Association de médiation sociale mod Union locale dessyndicats CGTHichemLaboubi Union départementale CGT des Bouche-du-Rhône Confédérationgénérale du travail (CGT)Sagen vedrører: 1. Kan den grundlæggende ret til information oghøring af arbejdstagerne i en virksomhed, der anerkendes iartikel 27 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggenderettigheder, som præciseret ved bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002om indførelse af en generel ramme for information og høring afarbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab, påberåbes i en tvistmellem private med henblik på, at det efterprøves, om ennational foranstaltning til gennemførelse af direktivet er ioverensstemmelse [hermed]? 2. Såfremt det første spørgsmålbesvares bekræftende, skal disse bestemmelser da fortolkessåledes, at de er til hinder for en national lovbestemmelse,hvorefter arbejdstagere, der er ansat i henhold til enlærlingekontrakt, en »contratinitiativeemploi «(beskæftigelsesinitiativaftale), en »contratd'accompagnementdans l'emploi« (aftale om støttet beskæftigelse) eller en »contratde professionnalisation« (aftale om erhvervelse aferhvervsmæssige kvalifikationer), ikke indgår i beregningen afantallet af virksomhedens ansatte, bl.a. med henblik påfastsættelse af de lovmæssige tærskler for, hvornår der skaletableres organer til repræsentation af arbejdstagerne?Martini SpA (appellant) mod Ministero delleAttivitàProduttive (Ministeriet for Industri,kontraappellant)Sagen vedrører: 1) Skal artikel 35 i Kommissionens forordning(EF) nr. 1291/2000 af 9. juni 2000 (EFT L 152 af 24.6.2000, s. l)fortolkes således, at den i forordningen fastlagte sanktion i formaf fuldstændig fortabelse af den sikkerhedsstillelse, som pålæggesEF-erhvervsdrivende efter opnåelse af en import- ellereksportlicens vedrørende et [org. s. 5] produkt, der er omfattet afden fælles markedsordning for korn, forfølger detgrundlæggende formål om at forebygge manglende overholdelseaf en hovedforpligtelse (eksempelvis den faktiske ind- ellerudførsel af de i den pågældende licens anførte korntyper), somde ovennævnte erhvervsdrivende er forpligtede til at overholdemed henvisning til den transaktion, for hvilken de har fåetudstedt licensen og erlagt den respektive sikkerhedsstillelse? 2)Skal bestemmelserne i artikel 35, stk. 4, i forordning (EF) nr.1291/2000 for så vidt angår den del, som fastsætter fristerne ogprocedurerne for frigivelse af den sikkerhedsstillelse, dererlægges i forbindelse med udstedelse af en importlicens,fortolkes således, at i tilfælde af manglende overholdelse af ensekundær forpligtelse, specielt i form af den forsinkedeforelæggelse af beviset for en korrekt udført indførsel (og denheraf følgende forsinkede fremsættelse af anmodningen omfrigivelse af sikkerhedsstillelsen), skal størrelsen på den anvendtesanktion fastlægges uafhængigt af størrelsen på den specifikkesikkerhedsstillelse, som fuldstændigt fortabes i tilfælde afmanglende overholdelse af hovedforpligtelsen vedrørende denpågældende indførsel, idet sanktionen i særlig grad fastlæggesunder hensyn til det sædvanlige beløb for en sikkerhedsstillelse,GA18.07.13

som anvendes med hensyn til hovedparten af indførslerne afprodukter af samme type, der har fundet sted i løbet afreferenceperioden? 3) Skal artikel 35, stk. 4, litra c), iKommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000 for så vidtangår den del, hvori det fastsættes, at »[h]ar der for et bestemtprodukt været licenser med forskellige satser forsikkerhedsstillelsen, anvendes den laveste sats for indførslen [...]ved beregning af det beløb, der fortabes«, fortolkes således, atsåfremt en indførsel af korn er blevet udført korrekt af en EF-erhvervsdrivende, skal den manglende overholdelse af denfastlagte frist for [org. s. 6] forelæggelse af beviset for dengennemførte indførsel i Fællesskabet sanktioneres med et beløb,der beregnes på grundlag af den laveste sats forsikkerhedsstillelsen, som var gældende på tidspunktet forindførsel af produktet, uafhængigt af, om de særligetoldbetingelser har været anvendt (som anført af Martini) ellerudelukkende i tilfælde af at de pågældende særlige toldbetingelser(som anført af den italienske stat) har været anvendt?C-234/12Sky Italia s.r.l. mod Autorità per leGaranzienelleComunicazioni m.fl.Sagen vedrører: 1) Skal artikel 4 i direktiv 2010/13/EU, detalmindelige lighedsprincip og reglerne i traktaten om DenEuropæiske Unions funktionsmåde om fri udveksling aftjenesteydelser, etableringsret og frie kapitalbevægelser fortolkessåledes, at de er til hinder for de bestemmelser, som er indeholdti artikel 38, stk. 5, i lovdekret nr. 177/2005, der fastsættergrænser for reklamesendetiden for selskaber, der udbyderbetalings-tv, som er lavere end dem, der er fastsat for selskaber,der udbyder frit tilgængeligt tv? 2) Er artikel 11 i DenEuropæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,fortolket i lyset af artikel 10 i den europæiske konvention tilbeskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggendefrihedsrettigheder og den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstols retspraksis, navnlig princippet ominformationspluralisme, til hinder for de bestemmelser, som erindeholdt i artikel 38, stk. 5, i lovdekret nr. 177/2005, derfastsætter grænser for reklamesendetiden for selskaber, derudbyder betalings-tv, som er lavere end dem, der er fastsat forselskaber, der udbyder frit tilgængeligt tv, hvilket medfører enkonkurrenceforvridning og fremmer skabelsen – eller styrkelsen– af dominerende stillinger på markedet for tv-reklamer?Specsavers International Healthcare e.a.Sagen vedrører: Fortolkning af EF-varemærkeforordningensartikel 9, stk. 1, litra b) og c), samt artikel 15 og 51: A. Når enerhvervsdrivende har særskilte EF-varemærkeregistreringer for(i) et figurmærke (ii) et ordmærkeog bruger de to sammen, kan en sådan brug da udgøre brug affigurmærket hvad angår artikel 15 og 51 i forordning nr.207/2009? I bekræftende fald, hvordan skal spørgsmålet ombrug af figurmærket da vurderes? B. Gør det en forskel, hvis: (i)ordmærket lægges hen over figurmærket? (ii) denerhvervsdrivende også har det sammensatte varemærke, derbestår af figurmærket og ordmærket, registreret som EF-varemærke? C. Afhænger besvarelsen af A eller B af, omfigurmærket og ordene af gennemsnitsforbrugeren opfattes som(i) særskilte tegn eller (ii) som tegn med uafhængige særprægederoller? I bekræftende fald, hvordan? D. Når et EF-varemærkeDom18.07.13

ikke er registreret i farver, men indehaveren har gjort omfattendebrug heraf i en bestemt farve eller farvesammensætning, såledesat en betydelig del af offentligheden (i en del af, men ikke i heleFællesskabet) forbinder det med denne farve ellerfarvesammensætning, er den farve eller de farver, som sagsøgtebruger for det tegn, der er klaget over, relevant for den samledevurdering af (i) risikoen for forveksling i henhold til artikel 9, stk.1, litra b), eller (ii) den utilbørlige udnyttelse i henhold til artikel9, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009? I bekræftende fald,hvordan? E. I bekræftende fald, er det da relevant som en del afden samlede vurdering, at en betydelig del af offentlighedenforbinder sagsøgte selv med farven eller en bestemtfarvesammensætning, som sagsøgte bruger for det tegn, der erklaget over?C-285/12AboubacarDiakite mod Commissairegénéralauxréfugiés etauxapatridesSagen vedrører: Skal artikel 15, litra c), i Rådet for DenEuropæiske Unions direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 omfastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse aftredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller sompersoner, der af anden grund behøver international beskyttelse,og indholdet af en sådan beskyttelse, fortolkes således, at dennebestemmelse udelukkende giver beskyttelse, såfremt derforeligger en »intern væbnet konflikt« som fortolket i denhumanitære folkeret, og navnlig under henvisning til artikel 3,som i samme ordlyd findes i de fire Genevekonventioner af 12.august 1949 (om henholdsvis forbedring af såredes og sygesvilkår i de væbnede styrker i felten, om forbedring af såredes,syges og skibbrudnes vilkår i de væbnede styrker på søen, ombehandling af krigsfanger og om beskyttelse af civile personer ikrigstid)? Såfremt begrebet »intern væbnet konflikt« i direktivetsartikel 15, litra c), skal fortolkes selvstændigt i forhold til artikel3, som i samme ordlyd findes i de fire Genevekonventioner af12. august 1949, hvilke kriterier skal da anvendes vedvurdering af, om der foreligger en sådan »intern væbnetkonflikt«?Ibero ToursSagen vedrører: 1. Følger det af principperne i Den EuropæiskeUnions Domstol dom af 24. oktober 1996, sag C-317/94, ElidaGibbs, Sml. I, s. 5339, at der også sker en nedsættelse afafgiftsgrundlaget inden for rammerne af en distributionskæde,såfremt en formidler (her et rejsebureau) godtgør modtageren(her rejsekunden) af den transaktion, som han har formidlet (herrejsearrangørens ydelse tilrejsekunden), en del af prisen på den formidlede transaktion. 2.Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, spørges:Finder principperne i Elida Gibbs-dommen også anvendelse,såfremt kun den transaktion, der er formidlet forrejsearrangøren, men ikke rejsebureauets formidling, er omfattetaf særordningen i henhold til artikel 26 i Rådets sjette direktiv77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering afmedlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter? 3. Såfremtogså det andet spørgsmål besvares bekræftende, spørges: Er enmedlemsstat, der korrekt har gennemført artikel 11, punkt C,stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 omharmonisering af medlemsstaternes lovgivning omomsætningsafgifter, kun berettiget til at afslå en nedsættelse afGA18.07.13

afgiftsgrundlaget, hvor den formidlede ydelse er afgiftsfri,såfremt medlemsstaten ved sin udnyttelse af bemyndigelsen ihenhold til denne bestemmelse har indført supplerendebetingelser med henblik på af afslå nedsættelse?C-299/12GREEN - SWAN PHARMACEUTICALS CRSagen vedrører: 1) Er følgende sundhedsanprisning: »Præparatetindeholder også calcium og vitamin D3, som hjælper med atnedsætte risikoen for at udvikle osteoporose og brud«, enanprisning af en reduceret risikofaktor for sygdom i den i artikel2, stk. 2, nr. 6), i forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, somændret vedKommissionens forordning (EU) nr. 116/2010 af 9. februar2010, omhandlede forstand, selv om det ikke er udtrykkeligtantydet i denne anprisning, at indtagelsen af dette præparat ibetydelig grad reducerer en risikofaktor for udvikling af nævntesygdom? 2) Omfatter begrebet varemærker oghandelsbetegnelser i den i artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr.1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- ogsundhedsanprisninger af fødevarer, som ændret vedKommissionens forordning (EU) nr. 116/2010 af 9. februar2010, omhandlede forstand, også en kommerciel meddelelse påproduktets emballage? 3) Skal overgangsbestemmelsen i artikel28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, somændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 116/2010 af 9.februar 2010, fortolkes som en henvisning til (alle) fødevarer,der fandtes inden den 1. januar 2005, eller til fødevarer, som erforsynet med et varemærke eller handelsbetegnelser, og somfandtes i den form før den nævnte dato?DaiichiSankyo et Sanofi- Aventis Deutschland ModDEMOAnonymosViomichanikikaiEmporikiEtariaFarmakonSagen vedrører: Fortolkningen af TRIPs-aftalens artikel 27 omrammerne for patentering? Samt fortolkningen af Rådetsforordning (EØF) nr. 1768/92 af 18. juni 1992 om indførelse afet supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler?Alemo-Herron m.fl. mod Parkwood Leisure LimitedSagen vedrører: Fortolkningen af Rådets direktiv 2001/23/EF af12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivningom varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse medoverførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele afvirksomheder eller bedrifter?GlatzelSagen vedrører: Er punkt 6.4. i bilag III til Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 omkørekort (EUT L 403 af 30.12.2006, s. 18) i den affattelse, derfølger af Kommissionens direktiv 2009/113/EF af 25. august2009 (EUT L 223 af 26.8. 2009, s. 31) foreneligt med artikel 20,artikel 21, stk. 1, og artikel 26 i Den Europæiske Unions charterom grundlæggende rettigheder i det omfang, denne bestemmelse– uden mulighed for undtagelse – af ansøgere om et kørekort ikategorierne C1 og C1E kræver en synsstyrke på mindst 0,1 pådet dårligste øje, selv om disse personer ser med begge øjne oghar et normalt synsfelt på begge øjne?Dom18.07.13