EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 510: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 25. juni 2013

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 510
Offentligt

Europaudvalget

OFFENTLIG REFERAT

AF 38. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Tirsdag den 25. juni 2013

Kl. 15.00

Vær. 2-133

Benny Engelbrecht (S), næstformand, Jens Joel (S),

Jakob Ellemann-Jensen (V), Karsten Lauritzen (V), Pia

Adelsteen (DF) og Merete Riisager (LA).

Justitsminister Morten Bødskov.

Desuden deltog:

Benny Engelbrecht fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Samråd med justitsministeren vedr. samrådsspørgsmål Q om gensidig

anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe

EUU alm. del (12) – samrådsspørgsmål Q

REU alm. del (11) – svar på spørgsmål 421

Samrådsspørgsmål Q

Stillet af Karsten Lauritzen og Jakob Ellemann-Jensen (V)

”Ministeren bedes gøre status for EU-medlemsstaternes implementering af Rådets ram-

meafgørelse 2008/909/RIA af den 27. november 2008 om anvendelse af princippet om

gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller fri-

hedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union,

samt hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre, at rammeafgørelsens formål opfyl-

des på tværs af EU.”

Karsten Lauritzen

begrundede sit spørgsmål med en konstatering af, at reglerne for af-

soning i hjemlande har været gældende fra den 5. december 2011. Danmark implemen-

terede rammeafgørelsen, som man skulle, men der er stadig EU-borgere, som afsoner i

danske fængsler, fordi mange medlemslande i modsætning til Danmark har undladt at

implementere reglerne.

Justitsministeren:

Udvalget har bedt mig om at gøre rede for status over EU-

medlemsstaternes implementering af rammeafgørelsen om overførsel af domfældte. Det

er en rammeafgørelse, som Justitsministeriet har sat særlig fokus på med den såkaldte

Task Force Hjemsendelse, som jeg vil vende tilbage til. Rammeafgørelsen har ved flere

tidligere lejligheder været oppe i andre fora, bl.a. i Retsudvalget, og jeg kan derfor helt

generelt henvise til Justitsministeriets tidligere redegørelser i den forbindelse. På den

baggrund vil jeg nøjes med kort at skitsere hovedtrækkene i rammeafgørelsen, inden jeg

går til besvarelsen af samrådsspørgsmålet.

1507

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 510: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 25. juni 2013

38. Europaudvalgsmøde

Rammeafgørelsen bygger på et princip om gensidig anerkendelse af frihedsstraffe idømt i

andre EU-medlemsstater. Man kan altså ved at gå frem efter rammeafgørelsen opnå, at

en frihedsstraf idømt i et EU-land kan afsones i et andet EU-land. Det kræver, at den

medlemsstat, hvor dommen er afsagt, fremsender dommen og en særlig standardattest til

den medlemsstat, der anmodes om at overtage fuldbyrdelsen. Den anden medlemsstat

vil normalt være forpligtet til at overtage fuldbyrdelsen, hvis der er tale om en af dens eg-

ne statsborgere, som bor i medlemsstaten eller skal udvises dertil. Det er ikke en betin-

gelse, at den domfældte selv ønsker at blive overført. Afslag vil kun kunne komme på

tale, hvis der foreligger bestemte afslagsgrunde, som er udtømmende opregnet i ramme-

afgørelsen. Herudover indeholder rammeafgørelsen også ambitiøse tidsfrister for be-

handlingen af overførselssager. Der er altså tale om en retsakt, som på centrale punkter

må forventes at medføre en enklere og mere effektiv behandling af sager om overførsel

af domfældte mellem EU-lande.

Med de ord vil jeg vende mig mod samrådsspørgsmålets første del: status for EU-

medlemsstaternes implementering af rammeafgørelsen. Medlemsstaternes frist for at

implementere var den 5. december 2011. Den frist overholdt Danmark. Desværre var det

ikke alle EU’s medlemsstater, der fulgte Danmarks gode eksempel og implementerede

rettidigt. Og det er desværre heller ikke i dag alle medlemsstater, der har implementerin-

gen helt på plads. Desværre, siger jeg udtrykkeligt. Justitsministeriet har ikke fuldt opda-

terede oplysninger for implementeringen i hvert enkelt EU-land. Det er Kommissionen,

der er ansvarlig for at følge gennemførelsen, og derfor i sagens natur også Kommissio-

nen, der har det løbende overblik. Der er dog, så vidt Justitsministeriet er orienteret, tale

om, at rammeafgørelsen nu er implementeret i omkring halvdelen af medlemsstaterne.

Og de lande, der ikke allerede har implementeret dem, har iværksat de nødvendige lov-

givningsprocesser for at få rammeafgørelsen gennemført. Så langt, så godt. Som justits-

minister så jeg naturligvis gerne, at rammeafgørelsen på nuværende tidspunkt var fuldt

ud gennemført i hele EU. Det er den ikke, men der er – trods alt – fremdrift at spore.

Samrådsspørgsmålets anden del går på, om man mon kunne puffe lidt til de medlemssta-

ter, hvor det stadig halter en smule med implementeringen. For det første er det som alle-

rede nævnt Kommissionen, der er ansvarlig for at følge gennemførelsen af rammeafgø-

relsen. Det fremgår udtrykkeligt af rammeafgørelsen, at Kommissionen senest i decem-

ber i år skal udarbejde en rapport om medlemsstaternes implementering – eller eventuel-

le mangel på samme. Og Kommissionen gør faktisk en hel del for at holde medlemssta-

terne til ilden. F.eks. afholdes der jævnligt såkaldte ekspertmøder med repræsentanter for

medlemsstaterne, som skal støtte op om implementeringen. Og så er det også værd at

nævne, at det i 2014 vil blive muligt at anlægge traktatbrudssøgsmål for manglende im-

plementering. Kommissionen er altså optaget af at følge implementeringen til dørs.

Hertil kommer for det andet, at der også er andre gode kræfter, der arbejder for at komme

i mål med implementeringen i hele EU. Det gælder bl.a. Danmark, som allerede på det

uformelle rådsmøde under dansk formandskab i januar 2012 satte fokus på rammeafgø-

relsen. Den indsats har jeg flere gange efterfølgende fulgt op på over for mine minister-

kolleger i de relevante lande, når lejligheden har budt sig. Tilsvarende har Justitsministe-

1508

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 510: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 25. juni 2013

38. Europaudvalgsmøde

riet i forskellige internationale sammenhænge bidraget med erfaringer dels fra implemen-

teringsprocessen, dels det praktiske arbejde med at anvende rammeafgørelsen i konkre-

te overførselssager. Og så er der den indsats, som nu er forankret i Task Force Hjem-

sendelse, og som jeg indledningsvis lovede at komme tilbage til.

Task Force Hjemsendelse har baggrund i den aftale om kriminalforsorgens økonomi for

perioden 2013-2016, der blev indgået sidste efterår. Aftalen blev indgået mellem et bredt

flertal af Folketingets partier, og der er således tale om en aftale, der nyder bred politisk

opbakning. Faktisk var det kun Venstre og Dansk Folkeparti, der valgte at stå uden for

aftalen. Task Force Hjemsendelse udgør en koncentration af indsatsen med at overføre

domfældte udlændinge til afsoning i hjemlandet. Der er tale om en særlig enhed forankret

i Justitsministeriet, som arbejder målrettet på at sikre en smidig og effektiv sagsbehand-

ling i overførselssager.

Task Force Hjemsendelse har – som forudsat i flerårsaftalen – bl.a. etableret bilaterale

kontakter med en række udvalgte lande for at styrke behandlingen af overførselssager i

disse lande. Det gælder bl.a. Litauen og Rumænien, som endnu har til gode at gennem-

føre rammeafgørelsen i deres nationale lovgivninger. Og det er et naturligt led i den bila-

terale kontakt også at følge op på de pågældende landes implementering af rammeafgø-

relsen. Det er alt sammen godt undervejs, og de tiltag, der med flerårsaftalen er iværksat

på området, bidrager således også til at sætte fokus på implementeringen i de øvrige EU-

lande.

Sammenfattende er der altså tale om, at indsatsen med at overføre kriminelle udlændin-

ge til afsoning i hjemlandet er et område, som prioriteres højt i Justitsministeriet. Justits-

ministeriet bidrager derfor aktivt til Kommissionens opgave med at sikre, at rammeafgø-

relsen bliver fuldt implementeret i alle EU’s medlemsstater. De tiltag, der er iværksat med

flerårsaftalen for kriminalforsorgen og forankret i Task Force Hjemsendelse, udgør en

yderligere styrkelse af overførselsindsatsen i forhold til kriminelle udlændinge. Det er alt-

så ikke et spørgsmål om, hvilke initiativer regeringen vil tage, men et spørgsmål om de

initiativer, regeringen allerede har taget.

Karsten Lauritzen

udtrykte en begrænset tillid til, at de sidste lande vil få reglerne im-

plementeret – og til, at ministeren vil skubbe på, for at det sker. Ministeren havde i august

2012 udtalt, at han regnede med, at alle lande ville få implementeret rammeafgørelsen

inden årets udgang, i januar 2013 havde han sagt det samme, og Karsten Lauritzen

spurgte derfor ministeren, om han ikke vil tage det op i Kommissionen eller i Rådet. Den

manglende implementering koster de danske skatteborgere penge, og implementeringen

kan have en præventiv effekt. Det kunne, mente han, få mange borgere til at se noget

positivt ved EU i en EU-skeptisk tid.

Pia Adelsteen

spurgte om, hvornår i 2014 Kommissionen kan anlægge traktatkrænkel-

sessager, og om regeringen vil tilskynde til det. Hun bad ministeren give en status over

arbejdet med de bilaterale aftaler, der indgås på trods af, at rammeafgørelsen findes.

1509

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 510: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 25. juni 2013

38. Europaudvalgsmøde

Derudover ville hun gerne vide, om kriminelle EU-borgere bliver sendt hjem nu, hvor cirka

halvdelen af medlemslandene har implementeret rammeafgørelsen.

Justitsministeren

svarede Karsten Lauritzen, at der allerede gøres et stort arbejde fra

dansk side, men at man ikke kan styre gennemførelsen af retsakter uden om Kommissio-

nen. Man udnytter de muligheder, der er for at sætte fokus på området. Under formand-

skabet blev der f.eks. som svar på spørgsmål 421 oversendt et diskussionspapir til EU’s

justitsministre forud for drøftelserne om sagen den 26.-27. januar 2012. Karsten Lauritzen

antydede, at det er negativt og dukseagtigt at implementere reglerne, men faktisk giver

det gode erfaringer og mulighed at gå forrest. Ministeren betragtede argumentet som et

påskud for ikke at være med i kriminalforsorgsaftalen. Regeringen er ganske tryg ved det

arbejde, der bliver gjort. Under den tidligere regering blev der stort set ikke overført nogen

fanger, men nu går det fremad. Danmark kan ikke garantere, at de andre lande imple-

menterer reglerne, men de er forpligtede til det. Danmark har etableret bilaterale aftaler

med de lande, hvor der er problemer med implementeringen.

Ministeren svarede på Pia Adelsteens spørgsmål om traktatkrænkelsessager, at hamme-

ren får mulighed for at falde den 1. december 2014. De bilaterale aftaler er en central del

af den danske Task Force Hjemsendelse, der er også fokus på sagsbehandlingstiderne,

og man kan allerede se resultaterne. Efter ministerens mening er det en positiv historie,

han ærgrede sig bare over, at Dansk Folkeparti og Venstre ikke er med i kriminalfor-

sorgsaftalen.

Karsten Lauritzen

spurgte om, hvor mange hundrede indsatte der er blevet sendt hjem

til afsoning i andre EU-lande som følge af den åbenbart fantastiske indsats med kriminal-

forsorgsaftalen. Han fremførte, at der er 60 mio. kr. at spare årligt ved at tømme danske

fængsler for andre EU-borgere. Ministeren siger, at der gøres en masse, men det er

halvandet år siden, det blev taget op. Venstre mener, at aftalen skal gennemføres, men

også at den skal forbedres, og det havde Karsten Lauritzen tidligere forstået, at ministe-

ren ikke ville.

Pia Adelsteen

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt man har sendt afsonere hjem til de lan-

de, der har implementeret reglerne, og spurgte derudover, om nogen er blevet hjemsendt

på baggrund af de bilaterale aftaler. Hun ville også gerne høre, hvilke lande der har im-

plementeret reglerne. Afslutningsvis spurgte hun om, hvilke erfaringer ministeren mener

Danmark får ud af at have implementeret.

Justitsministeren

forklarede, at af de ca. 4.000 indsatte i danske fængsler er ca. 1.000

udlændinge. Heraf er knap 600 anholdte eller varetægtsfængslede og altså endnu ikke

dømte. Af de 400-450 afsonende udlændinge er ca. 150 EU-borgere, hvoraf ca. 50 ikke

er udvisningsdømte. Af de resterende har 30-40 en straf på under 1 år. Det giver en rest-

gruppe på omkring 60 afsonende EU-borgere, der kan overføres. Ifølge rammeafgørelsen

skal der være 6 måneder tilbage af straffen, for at det kan ske. Og da det tager nogle

måneder at få overførslen på plads, skal der være 1 år tilbage af straffen, før det kan be-

tale sig at bruge ressourcer på det. Der er altså ikke tale om hundredevis af udlændinge,

1510

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 510: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 25. juni 2013

38. Europaudvalgsmøde

der kan sendes hjem, understregede ministeren. I 2011 blev to EU-borgere overført til

afsoning i hjemlandet, i 2012 var tallet på 16, og i 2013 er der indtil videre blevet hjem-

sendt 12. Hertil kommer 3-4 aftaler, der er undervejs. Ministeren forstod ikke, hvorfor

Venstre var så negativt indstillet, men var tilfreds med, at både Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti havde været med til at sætte det i gang. De bilaterale forhandlin-

ger foregår både til uformelle møder og i kanten af rådsmøder, fortalte han. Mange af de

andre dømte får en udvisningsdom med indrejseforbud.

Ministeren svarede Pia Adelsteen, at følgende lande ifølge en ikke helt opdateret liste

havde implementeret reglerne: Belgien, Danmark, Finland, Irland, Italien, Kroatien pr. 1.

juli 2013, Letland, Malta, Holland, Polen, Slovakiet, Storbritannien og Østrig. Litauen og

Rumænien har Danmark indgået bilaterale aftaler med. Polen har en undtagelse, så afta-

len finder først fuldt ud anvendelse ved domme, der afsiges efter den 5. december 2016.

De erfaringer, Danmark gør sig, handler om at få kontakt og lave smidige overførsler.

Han bekræftede, at rammeafgørelsen bliver brugt over for de lande, der har gennemført

den.

Karsten Lauritzen

mente, at det var talmanipulation, når ministeren sagde, det drejede

sig om 50-70 indsatte, fordi ministeren kun medregner indsatte med minimum 12 måne-

ders domme, selv om indsatte kan hjemsendes efter 6 måneder. Men selv hvis man reg-

ner med 70 indsatte, er kun 20 pct. af de indsatte, der burde kunne hjemsendes gennem

rammeafgørelsen, blevet hjemsendt. Det anså Karsten Lauritzen ikke for at være en suc-

ces. Han forstod ikke, hvorfor det tager et halvt år at få svar på en anmodning om over-

førsel, og mente, det var uambitiøst at lade indsatte med under 1 års reststraf blive sid-

dende og useriøst at klandre den tidligere regering, da reglerne er trådt i kraft i den nuvæ-

rende ministers periode.

Venstre går ind for at implementere EU-reglerne, men mener, at rammeafgørelsen må

forbedres. Arbejder ministeren også for det?

Pia Adelsteen

mente apropos ministerens bemærkning, at et indrejseforbud er ligegyl-

digt uden grænsekontrol. Hun spurgte igen om, hvor mange af de hjemsendte der sendes

hjem på grund af rammeafgørelsen, og hvor mange der hjemsendes pga. de bilaterale

aftaler. Hun syntes, man burde skynde sig at få aftalen med Rumænien i hus, for så kun-

ne man få hjemsendt en hel del. At man sætter et halvt år af til at ekspedere sagerne for-

stod hun ikke. Hvis det ikke er praktisk muligt at overføre indsatte, mente hun, at syste-

met er for usmidigt.

Justitsministeren

bekræftede, at reglerne først var trådt i kraft i 2011, men påpegede, at

den tidligere regering havde mulighed for at udvise indsatte efter Europarådets konventi-

on. Han mente ikke, at regeringen har noget at være flov over. Han undrede sig over, at

Venstre ikke vil være med i kriminalforsorgsaftalen, når partiet er så ivrigt efter at få over-

førslerne iværksat.

1511

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 510: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 25. juni 2013

38. Europaudvalgsmøde

At begynde at forhandle en ny rammeafgørelse mente ministeren ikke var hensigtsmæs-

sigt. Med de kræfter, den nuværende og den tidligere regering har brugt på at få aftalen

på plads, er det klogest at arbejde inden for rammerne af den nuværende rammeafgørel-

se og bruge de erfaringer, man får ved at have implementeret den tidligt, til at få samar-

bejdet til at fungere effektivt. Med 16 overførsler sidste år og 12 overførsler allerede nu

mente ministeren at det går i den rigtige retning.

Karsten Lauritzen måtte – da han sad med ret længe ved kriminalforsorgsforhandlingerne

– vide, at der er klare mål for sagsbehandlingstiden. Det har Det Konservative Folkeparti

og Liberal Alliance været med til at skrive under på. Som følge af de nuværende sags-

behandlingstider rejser man de facto alle sager, hvor der er mindst 5 måneder til prøve-

løsladelsen. Som samarbejdet udvikler sig, vil det komme til at gå hurtigere. Derfor er der

grund til at holde fast i rammeafgørelsen og gøre den så smidig som muligt.

Ministeren svarede Pia Adelsteen, at af de 12 overførsler var nogle sket pga. rammeafgø-

relsen og andre på baggrund af Europarådets konvention. Der regnes med et halvt års

sagsbehandlingstid pr. hjemsendelse, fortalte han Pia Adelsteen, og med tiden vil det gå

hurtigere.

Pia Adelsteen

spurgte, om det kræver bilaterale aftaler at hjemsende indsatte på bag-

grund af Europarådets konvention. Bliver de 35 indsatte fra tredjelande, der ikke kan

sendes hjem på baggrund af Europarådets konvention, sendt hjem? Og hvorfor overhol-

der man ikke bare rammeafgørelsen, og sender alle med en dom på over 6 måneder

hjem? Rammeafgørelsen siger ikke, at man skal regne prøveløsladelsen med.

Karsten Lauritzen

forstod ikke, hvorfor regeringen ikke bare erkender, at rammeafgørel-

sen kan forbedres. De borgerlige partier havde tidligere på samlingen stillet et beslut-

ningsforslag, hvori dette også indgik. Han opfordrede ministeren til at se på tidligere prø-

veløsladelse af udvisningsdømte, som nu viser sig at være i konflikt med forsøget på at få

folk til at afsone i hjemlandet. Derfor må der findes en anden model, hvor den tidlige prø-

veløsladelse ikke forhindrer hjemsendelse. Det mente han at et bredt flertal i Folketinget

kunne blive enige om.

Justitsministeren

svarede, at det er Europarådet, der forpligter landene på at tage imod

deres egne statsborgere til afsoning, men for at overførslerne kan finde sted, må der væ-

re en dialog, og aftalerne laves en ad gangen af Task Force Hjemsendelse på baggrund

af Europarådets konvention og af rammeafgørelsen. Det tager 3-4 måneder at forberede

en hjemsendelse.

Så vidt ministeren forstod på Karsten Lauritzens spørgsmål om at justere mulighederne

for prøveløsladelse, ville han bare have, at kriminelle skulle afsone domme i deres hjem-

land. Ministeren syntes ikke, det var en god idé, for han troede, at ofrene for forbrydelser-

ne gerne ville se forbryderne afsone her i landet, inden de sendes hjem.

1512

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 510: Offentligt referat af Europaudvalgets møde den 25. juni 2013

38. Europaudvalgsmøde

Karsten Lauritzen

mente, at ministeren havde misforstået ham. Venstre har stemt for et

forslag om prøveløsladelse, efter at det halve af dommen er afsonet, og det står man ved.

Men man var ikke dengang klar over forslagets konsekvenser for overførsel til afsoning i

hjemlandet. Det kræver en reststraf på 6 måneder, som ikke er der, hvis man automatisk

bliver prøveløsladt efter halv tid. Han foreslog derfor, at man laver reglerne for prøveløs-

ladelse om, så indsatte EU-borgere kan hjemsendes.

Pia Adelsteen

bad ministeren forklare, om betingelsen for overførsel er en reststraf på 6

måneder eller en dom på mindst 6 måneder Betyder prøveløsladelsen halvvejs, at man

kun ser på domme på over et halvt år? Hun ville gerne vide, hvad man gør for at få sags-

behandlingstiden nedbragt.

Justitsministeren

sagde, at en ændring af prøveløsladelsesreglerne for at få flere hjem-

sendt meget vel kunne give bagslag. Jo flere der underskriver og implementerer ramme-

afgørelsen, jo smidigere bliver den, understregede han.

Sagsbehandlingstiden, som Pia Adelsteen havde spurgt til, er væsentligt nedbragt på

grund af kriminalforsorgsaftalen, og fordi andre lande benytter sig af rammeafgørelsens

tidsfrister. Her er samarbejdet blevet mere effektivt.

Hvis Venstre vil arbejde for en ny rammeafgørelse, ville han bare bemærke, at retsforbe-

holdet strammer på dette område. En ny rammeafgørelse kan blive løftet over i Lissabon-

traktaten og kræve et nyt retsgrundlag, så Danmark risikerer at ryge ud af samarbejdet.

Man skulle hellere se at få den nuværende rammeafgørelse til at virke.

Karsten Lauritzen

sagde, at selv om regeringen ønsker retsforbeholdet afskaffet, kan

den stadig arbejde for at forbedre den gældende lovgivning. Og det bør man, fordi Dan-

mark engang, når retsforbeholdet er afskaffet, bliver omfattet af diverse regler.

Pia Adelsteen

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt det er dommen eller reststraffen, der

skal være på mindst 6 måneder for at muliggøre en hjemsendelse.

Justitsministeren

svarede, at der skal være mindst 6 måneder tilbage af reststraffen.

Han afsluttede med at kalde det en fantastisk forbrødring, at Venstre er blevet så ivrig

efter at afskaffe retsforbeholdet.

Mødet sluttede kl. 15.53

1513