EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 537: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/7-13

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 537
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 40. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Tirsdag den 2. juli 2013

Kl. 13.30

Vær. 2-133

Jens Joel (S), fungerende formand, Camilla Hersom

(RV), Finn Sørensen (EL), Erling Bonnesen (V) og Jakob

Ellemann-Jensen (V).

Statsminister Helle Thorning-Schmidt

Desuden deltog:

Jens Joel fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 27.-28. juni 2013

Det Europæiske Råd 27-28/6-13 – bilag 14 (konklusioner fra mødet i DER)

Statsministeren:

Som I ved, var der torsdag og fredag i sidste uge møde i Det Euro-

pæiske Råd. Der var mange emner på dagsordenen, men hovedtemaet var, hvordan vi

håndterer den alt for høje ungdomsarbejdsløshed i Europa.

Vi har haft et godt møde, og vi har afsluttet sæsonen med en række vigtige beslutninger.

Vi har lagt retningslinjerne for det arbejde, vi skal fortsætte med på den anden side af

sommeren. Og jeg synes, vi skal glæde os over, at vi afrunder sæsonen med at byde

Kroatien velkommen som det 28. medlem af EU.

1. Ungdomsarbejdsløshed

Statsministeren:

Alle lande er optaget af at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs. Vi

kan gøre noget fra Bruxelles, men det er også vigtigt at få sagt, at beskæftigelsespolitik-

ken er medlemslandenes eget ansvar. På mødet blev vi derfor enige om forskellige tiltag,

der bringer os tættere på at gøre ungegarantien til virkelighed i de medlemslande, hvor

ledigheden er allerstørst. Lande, der kan få midler fra det nye ungeinitiativ på EU’s kom-

mende flerårige budget, skal inden årets udgang have vedtaget en plan for, hvordan de

vil gennemføre ungegarantien. De øvrige lande bliver opfordret til at vedtage en sådan

plan i 2014, og Kommissionen vil følge op på implementeringen af ungegarantien i 2016.

Det er et stort skridt for mange lande at få gennemført en ungegaranti. Derfor skal vi bru-

ge de fælles værktøjer til at støtte, at landene går i gang. Vi blev på mødet enige om at

fremrykke de 45 mia. kr., vi har afsat i perioden fra 2014-2020 til de regioner, der er hår-

dest ramt af ungeledighed, så alle pengene kan komme ud at virke allerede i 2014 og

2015.

1552

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 537: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/7-13

40. Europaudvalgsmøde 02/07-2013

Medlemslandene vil også have særligt fokus på at bekæmpe ungeledighed, når de bru-

ger strukturfondsmidler, og vi er enige om, at uforbrugte midler i budgettet kan målrettes

unge. Endelig er vi enige om at fremme praktikbaserede uddannelser, praktikpladser og

unges mobilitet.

Når det er sagt, er det allervigtigste, vi kan gøre for de unge, at skabe mere vækst og

herigennem flere jobs. Til det har vi et godt udgangspunkt med væks- og beskæftigelses-

pagten, der blev vedtaget under det danske formandskab. Men arbejdet med at gennem-

føre den skal op i tempo, så vi kan udnytte det fulde potentiale. Og der er et stort uudnyt-

tet potentiale, f.eks. estimeres det, at gennemførelsen af det digitale indre marked kan

øge EU’s BNP med 5 pct., og øget frihandel vil også kunne give et markant skub til væk-

sten.

Den Europæiske Investeringsbank har øget sine udlån betydeligt på baggrund af den

kapitaludvidelse på 10 mia. euro, der indgik i vækst- og beskæftigelsespagten. Det bety-

der eksempelvis flere udlån til små og mellemstore virksomheder. Det arbejde skal vi

fortsætte og styrke for at sætte gang i væksten, bl.a. gennem et tættere samarbejde mel-

lem banken, Kommissionen og medlemslandene.

Finn Sørensen

syntes ikke, det fremgik særlig tydeligt af DER’s konklusioner, hvorhenne

den økonomiske støtte skal gå til, og hvad betingelserne for den er. Der stod på s. 2, at

der ved gennemførelsen af strukturfondene skal fokuseres særligt på ungdomsbeskæfti-

gelse, bl.a. ved at uudnyttede midler omprogrammeres. Det virkede ikke i hans øjne som

en klar plan. På samme side står der, at de disponible margener under budgetlofterne for

årene 2014-2017 skal anvendes til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden, og at de

medlemsstater, der er omfattet af initiativet, skal vedtage en plan for håndtering af ung-

domsarbejdsløsheden. Hvor konkret skal et land beskrive sine initiativer for at modtage

den økonomiske støtte?

Statsministeren

svarede, at de regioner, hvor ungdomsarbejdsløsheden er over 25 pct.,

kan få del i de fremrykkede 45 mia. kr., de uforbrugte midler og strukturfondsmidlerne. De

nærmere mekanismer er dog ikke fastlagt endnu. Danmark, der ikke har en ungdomsar-

bejdsløshed på 25 pct., kan altså ikke få del i midlerne.

Finn Sørensen

bad om at få konkretiseret, hvad pengene kan blive brugt til. Han fandt

det mest fornuftigt at bruge dem på nye arbejdspladser.

Jakob Ellemann-Jensen

antog, at midlerne skal bruges på at få indført ungegarantien i

nogle af de lande, der ikke har haft råd til den.

Statsministeren

svarede, at de fremrykkede 45 mia. kr. bl.a. kan bruges på ungegaran-

tien. Derudover har Kommissionen udsendt en ungemeddelelse den 19. juni, hvori de

tilbyder teknisk assistance til brug af EU-midler, f.eks. strukturfondsmidler. Man skal dog

huske på, at EU-midlerne bare er et hjørne af den samlede indsats.

1553

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 537: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/7-13

40. Europaudvalgsmøde 02/07-2013

Beskæftigelsespolitikken er landenes egen kompetence, og det er indsatsen i de enkelte

lande, der skal gøre den store forskel. Der er grænser for, hvad der kan gøres på euro-

pæisk plan. Det fastlægges i sektorretsakter, og derfor henviste hun til ressortministrene

for en præcisering af, hvad pengene bliver brugt til.

Finn Sørensen

ville henvende sig til ressortministrene. Han opfordrede statsministeren til

at følge sagen nøje. Han gik ud fra, at det bliver et rådsanliggende at fastlægge betingel-

serne for at få del i midlerne.

Statsministeren

var enig i, at pengene skal følges, så man kan sikre sig, at man får mest

muligt ud af dem. Beløbet skal dog ikke gøres større, end det er; medlemslandene har

stadig hovedansvaret for at bekæmpe arbejdsløsheden. Hun mente, at de fremrykkede

midler vil gøre det muligt at indføre ungegarantien hurtigere.

Finn Sørensen

henviste til sidste møde, hvor statsministeren ikke havde kunnet svare

på, om vækst- og beskæftigelsespagten havde skabt arbejdspladser. Han frygtede, at det

samme gjaldt ungegarantien, og gentog sin opfordring til at følge pengene og diskussio-

nen om, hvilke betingelser der stilles for at få del i dem.

1554

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 537: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/7-13

40. Europaudvalgsmøde 02/07-2013

2. Det europæiske semester

Statsministeren:

En anden helt central forudsætning for vækst er sunde økonomier, og

her er det europæiske semester et vigtigt redskab. På vores møde godkendte vi de lan-

despecifikke anbefalinger, der stiller skarpt på de udfordringer og reformer, der skaber

mere vækst og beskæftigelse i de enkelte lande. Vi skal både have styr på de offentlige

budgetter og skabe vækst og flere arbejdspladser. Samtidig er vi enige om, at indsatsen

skal afspejle de udfordringer, landene hver især står over for. Anbefalingerne blev god-

kendt uden ændringer og skal vedtages formelt af økonomi- og finansministrene. Nu er

det vigtigt, at landene følger op på dem.

3. Banksamarbejde

Statsministeren:

På mødet diskuterede vi også det styrkede banksamarbejde og det

arbejde, vi har foran os. Vi bød økonomi- og finansministrenes aftale om direktivet vedrø-

rende genopretning og afvikling af nødlidende banker velkommen. Næste skridt i styrkel-

sen af banksamarbejdet er, at Kommissionen inden for kort tid fremlægger et forslag til en

fælles mekanisme for håndtering af kriseramte banker. Her skal man gå fra national til

fælles håndtering af kriseramte banker. Vi fastslog på DER, at vi skal have en aftale i

Rådet inden udgangen af året.

Finn Sørensen

nævnte, at man som et led i den fælles tilsynsmekanisme vil indføre en

bagstopperordning. Han ville gerne vide, om det er skatteborgerne, der skal være bag-

stoppere.

Statsministeren

svarede, at bagstopperfunktionen er beskrevet i rådskonklusionerne.

Den er national.

Finn Sørensen

konkluderede, at det ikke kan udelukkes, at skatteborgerne får regningen

for bankredninger.

Statsministeren

gentog, at Kommissionen vil fremlægge sit forslag til fælles håndtering

af nødlidende banker i juli. Indholdet kendes ikke endnu, men regeringen arbejder for at

sikre bailinprincippet. Det skal diskuteres, når Kommissionens forslag er klar.

Finn Sørensen

spurgte igen, om statsministeren ville tilkendegive, at det ikke bliver skat-

teborgerne, der skal dække bankernes tab i tilsynsmekanismens nationale bagstopper-

ordning.

Statsministeren

henviste til konklusionerne og til de prioriteter, hun havde gjort rede for.

Man må afvente Kommissionens forslag, før man tager stilling til, hvad Danmark skal del-

tage i.

1555

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 537: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/7-13

40. Europaudvalgsmøde 02/07-2013

4. Styrkelse af ØMU’en

Statsministeren:

I forhold til det øvrige arbejde med at styrke den økonomiske og mone-

tære union fastlagde vi på Det Europæiske Råd en tidsplan, der indebærer en ordentlig

diskussion af, hvilke tiltag der er nødvendige, herunder også en grundig inddragelse af

medlemslandene. Det er vigtigt at sikre, at nye tiltag ikke kopierer eller overlapper de go-

de redskaber, vi allerede har, eller tilføjer nye tunge procedurer. Det handler om at skabe

en konkret effekt og ikke om at gennemføre regler for reglernes skyld. Kommissionen vil

komme med konkrete forslag, som vi kan basere vores arbejde på. Vi vender tilbage til

emnet i oktober og træffer endelige beslutninger i december.

Finn Sørensen

spurgte om, hvilke større økonomiske reformer der skal samordnes ifølge

det forslag, som Kommissionen vil forelægge til oktober.

Statsministeren

svarede, at der allerede i finanspagten er en vis samordning af økono-

miske reformer. Hvordan det helt konkret vil fungere i virkeligheden, er man endnu ikke

klar over. Det er den samme ex ante-diskussion, man har om samordning af reformer om

ØMU’en. Det vil blive diskuteret i løbet af efteråret, når Kommissionens meddelelser

kommer, og der vil blive konkluderet i december.

Finn Sørensen

var bekendt med, at samordning af økonomiske reformer indgår i de tidli-

gere aftaler, og at det også ligger i det europæiske semester. Enhedslisten mener ikke

som statsministeren, at Kommissionen skal vende og dreje Danmarks økonomiske politik.

Han spurgte, om der i formuleringerne ligger yderligere opstramninger.

Statsministeren

understregede, at forhåndskoordinering af reformer allerede er indbefat-

tet i finanspagten, og at der kan være noget fornuft i at orientere hinanden om større re-

former. De nærmere mekanismer er ikke fastlagt. Regeringen er optaget af at undgå

dobbeltarbejde.

Finn Sørensen

mente, at der er forskel på at orientere hinanden og på at samordne poli-

tikkerne. I en samordning er man politisk forpligtet til at afstemme reformer med hinan-

den.

1556

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 537: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/7-13

40. Europaudvalgsmøde 02/07-2013

5. Udvidelse af EU

Statsministeren:

På mødet blev vi enige om, at vi senest i starten af 2014 indleder opta-

gelsesforhandlinger med Serbien, parallelt med at der skal forhandles med Kosovo om en

stabiliserings- og associeringsaftale. Inden forhandlingerne med Serbien kan gå i gang,

skal Kommissionen dog fremlægge et forslag til en forhandlingsramme, der skal vedtages

i Rådet og bekræftes af DER. Derfor kommer vi til at vende tilbage til sagen, formentlig på

topmødet i december, inden vi kan gå endelig i gang med optagelsesforhandlingerne

med Serbien. Fra dansk side var vi gerne gået endnu hurtigere frem. Det er vigtigt, at

Serbien og Kosovo bliver belønnet for deres politiske mod, og vi har nu sendt et klart sig-

nal om, at Serbien hører til i EU.

6. Det flerårige budget

Statsministeren:

Endelig blev der den 27. juli indgået en aftale om EU’s flerårige budget

for perioden 2014-2020(MFF) mellem Kommissionsformanden, formanden for Europa-

Parlamentet og det irske formandskab. Den aftale blev efterfølgende godkendt af Det

Europæiske Råd. De vigtigste ekstra imødekommelser i Europa-Parlamentet er en lidt

større fleksibilitet i forhold til overførsel af uforbrugte midler til kommende budgetår og en

fremrykning af forskningsmidler. Kompromisset giver også mulighed for frivillig tilførsel af

midler fra medlemsstater til fødevarefonden for socialt udsatte på op til 1 mia. euro. I afta-

len fra DER fra februar er der allerede afsat 2,5 mia. euro fra selve EU-budgettet.

Den samlede aftale om MFF opfylder Danmarks tre hovedprioriteter: Danmark beholder

sin rabat på 1 mia. kr. årligt, budgettet bliver reduceret og det bliver gjort mere moderne

og vækstskabende. Europa-Parlamentet skal være med til at godkende denne aftale på

sin plenarforsamling i juli.

Finn Sørensen

spurgte, om man på nuværende tidspunkt kan opgøre, om Danmark får

en nettobesparelse på mindst 1 mia. euro.

Statsministeren

svarede, at Danmark uden tvivl har fået sin rabat, og at regnestykket er

meget kompliceret.

Finn Sørensen

forstod, at man må vente på det endelige regnestykke om, hvis man vil

vide, om der er en nettobesparelse på 1 mia. kr.

Statsministeren

bekræftede, at Danmark netto sparer 1 mia. kr. årligt ifølge den aftale,

som Europa-Parlamentet skulle godkende. Hun henviste til finansministeren for en uddy-

belse.

Finn Sørensen

var godt tilfreds, hvis det forholdt sig sådan.

1557

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 537: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/7-13

40. Europaudvalgsmøde 02/07-2013

Den fungerende formand

foreslog, at finansministeren fremsender et skriftligt notat om,

hvordan rabatten udregnes.

Statsministeren

gentog, at flerårsbudgettet bevarer rabatten. Med hensyn til nettoeffek-

ten af den, henviste hun til finansministeren.

1558

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 537: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/7-13

40. Europaudvalgsmøde 02/07-2013

7. Eventuelt

Finn Sørensen

spurgte, om regeringen stadig har tillid til USA, efter at landets overvåg-

ning af bl.a. EU-institutioner og ambassader er blevet afsløret.

Statsministeren

kaldte de anklager, der er bragt frem i den tyske presse, for meget al-

vorlige. Hvis de holder stik, er det ikke en måde at samarbejde på for to så tætte allierede

som EU og USA. EU’s udenrigsrepræsentant, Catherine Ashton, har forlangt en forklaring

fra de amerikanske myndigheder. Indtil man har fået den, ville statsministeren ikke kom-

mentere sagen yderligere.

Finn Sørensen

forstod ikke, at statsministeren tøvede med at kritisere USA. Frankrigs

præsident Hollande har truet med, at det kan få konsekvenser for den frihandelsaftale,

der for øjeblikket forhandles mellem USA og EU, hvis ikke USA undskylder og standser

overvågningen. Han spurgte, om statsministeren var enig med Mogens Lykketoft i, at det

er et tillidsbrud. Han opfordrede statsministeren til at foreslå, at man sætter forhandlin-

gerne i bero, indtil USA ændrer og undskylder sin praksis.

Statsministeren

gentog, at de anklager, der er blevet fremlagt i tyske medier, er meget

alvorlige, og at EU har bedt USA om en forklaring, som hun ville vente på, før hun kom-

menterede sagen yderligere. Statsministeren kunne ikke se sammenhængen mellem fri-

handel og aflytning. Hvis man, som Finn Sørensen, ønsker flere i arbejde, skal man ikke

afblæse forhandlingerne om en entydigt positiv aftale.

Finn Sørensen

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt statsministeren var enig med Mogens

Lykketoft i, at det er et alvorligt tillidsbrud, hvis aflytningen har fundet sted, som han hav-

de udtalt til Berlingske Tidende. Han forstod ikke, hvorfor statsministeren ikke mente, det

betød noget for frihandelsforhandlingerne. Han foretrak at standse forhandlingerne, indtil

sagen var afklaret.

Statsministeren

mente, at det ville være synd for de arbejdsløse at standse frihandels-

forhandlingerne med USA pga. den eventuelle aflytning. Hun havde ikke yderligere at

sige og mente, at det lå meget langt fra afrapporteringen fra DER.

Den fungerende formand

bemærkede, at aflytningssagen lå langt uden for dagsorde-

nen.

Finn Sørensen

forstod på statsministeren, at hun anså præsident Hollande for at være

ude i hampen, når han siger, det kan få konsekvenser for frihandelsaftalen. Han undrede

sig over, at statsministeren ikke kunne se sammenhængen mellem overvågningen og

forhandlingerne.

Den fungerende formand

pointerede, at statsministeren ikke havde sagt, at den franske

præsident er ude i hampen, og at USA’s aflytning lå uden for dagsordenen.

1559