Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 544
Offentligt
UdenrigsministerietJuridisk Tjeneste, EU-retskontoretAsiatisk Plads 2 – 1448 København KTlf.: 33 92 19 32 Fax: 33 92 03 03
JTEU j.nr. 400.A.5-3-02.september 2013
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-514/11P og C-605/11 PTitel og kortsagsresuméLiga para a Protec§ão da Natureza m.fl. (LPN) mod Europa-Kommissionen m.fl. (appel)Påstande: Delvis annullation af Rettens dom af 9. september 2011 i sagT-29/08 for så vidt som:1) Retten frifandt Kommissionen for de påstande, der var nedlagt afLPN, der er appellant i den foreliggende sag, (uden at annullereKommissionens afgørelse af 22. november 2007).2) Retten pålagde LPN at bære sine egne omkostninger og betaleKommissionens omkostninger.eftersom Retten i begge tilfælde anlagde flere urigtige skøn, somdommen er behæftet med.Appellanten gives medhold i sagen og Kommissionens afgørelse af 22.november 2007 annulleres, for så vidt som den vedrører de dokumenterog dele af dokumenter, som appellanten fortsat fik afslag på aktindsigt ived afgørelse af 24. oktober 2008.Europa-Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger ogbetale appellantens omkostninger i begge instanser.Fish Legal et ShirleySagen vedrører: Artikel 2, nr. 2), litra b), i direktiv 2003/4/EF: 1. Vedbedømmelsen af, om en fysisk eller juridisk person »udøver offentligeadministrative funktioner i henhold til national ret«, er den gældende lovog analysen da en rent national en? 2. Hvis den ikke er, hvilke EU-retligekriterier kan da eller kan da ikke anvendes til at afgøre, om: (i) depågældende funktioner i det væsentlige er »offentlige administrative«funktioner (ii) national ret i det væsentlige overlader sådanne funktionertil den person? Artikel 2, nr. 2), litra c), i direktiv 2003/4/EF: 3. Hvadmenes der med en person, »som er underlagt kontrol af et organ eller enProcesskridtGADato05.09.13
C-279/12
GA
05.09.13
1
person, der falder ind under litra a) eller b)«? Hvad er navnlig arten,udformningen og graden af den krævede kontrol, og hvilke kriterier kaneller kan ikke anvendes til at identificere en sådan kontrol? 4. Er en»statslig enhed« (i henhold til præmis 20 i dommen i sagen Foster modBritish Gas plc (sag C-188/89)) nødvendigvis en person, der er omfattetaf artikel 2, nr. 2), litra c)? Artikel 2, nr. 2), litra b) og c): 5. Når en personer omfattet af en af disse bestemmelser for så vidt angår nogle af hansfunktioner, ansvar eller tjenesteydelser, er oplysningspligten påmiljøområdet da begrænset til oplysninger, som er relevante for dissefunktioner, ansvar eller tjenesteydelser, eller er den udstrakt til allemiljøoplysninger, der indehaves med henblik på et hvilket som helstformål?C-63/12Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske UnionPåstande: Rådets afgørelse 2011/866/EU af 19. december 2011 omKommissionens forslag til Rådets forordning om tilpasning medvirkning fra den 1. juli 2011 af vederlag og pensioner til tjenestemænd ogøvrige ansatte ved Den Europæiske Union samt afjusteringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner, annulleres.Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagensomkostninger.Rådet for Den Europæiske Union mod Europa-KommissionenPåstande: Principalt: Kommissionens meddelelse KOM(2011) 829endelig af 24. november 2011 annulleres i medfør af artikel 263 TEUF,for så vidt som Kommissionen derved endeligt afviser at forelæggepassende forslag for Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel10 i bilag XI til vedtægten, og ligeledes annulleres i henhold til artikel 263TEUF Kommissionens forslag til Rådets forordning om tilpasning medvirkning fra den 1. juli 2011 af vederlag og pensioner til tjenestemænd ogøvrige ansatte ved Den Europæiske Union samt afjusteringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner. Subsidiært: Detfastslås i medfør af artikel 265 TEUF, at der foreligger en tilsidesættelseaf traktaterne som følge af den omstændighed, at Kommissionen harundladt at forelægge passende forslag for Europa-Parlamentet og Rådetpå grundlag af artikel 10 i bilag XI til vedtægten. Europa-Kommissionentilpligtes at betale sagens omkostninger.Europa-Kommissionen mod Det Forenede KongerigeStorbritannien og NordirlandPåstande: Det fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien ogNordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF om mulighed for offentligdeltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmerpå miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage ogdomstolsprøvelse idet det ikke har gennemført direktivets artikel 3, stk.7, og artikel 4, stk. 4, fuldstændigt og korrekt.Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at betalesagens omkostninger.GA12.09.13
C-66/12
GA
12.09.13
C-530/11
GA
12.09.13
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-514/11P og C-605/11 PTitel og kortsagsresuméLiga para a Protec§ão da Natureza m.fl. (LPN) mod Europa-Kommissionen m.fl. (appel)Påstande: Delvis annullation af Rettens dom af 9. september 2011 i sagProcesskridtGADato05.09.13
2
T-29/08 for så vidt som:1) Retten frifandt Kommissionen for de påstande, der var nedlagt afLPN, der er appellant i den foreliggende sag, (uden at annullereKommissionens afgørelse af 22. november 2007).2) Retten pålagde LPN at bære sine egne omkostninger og betaleKommissionens omkostninger.eftersom Retten i begge tilfælde anlagde flere urigtige skøn, somdommen er behæftet med.Appellanten gives medhold i sagen og Kommissionens afgørelse af 22.november 2007 annulleres, for så vidt som den vedrører de dokumenterog dele af dokumenter, som appellanten fortsat fik afslag på aktindsigt ived afgørelse af 24. oktober 2008.Europa-Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger ogbetale appellantens omkostninger i begge instanser.C-159/12,C-160/12og C-161/12Venturinim.fl. mod A.S.L. PAVIA (Agenzia sanitaria locale)REGIONE LOMBARDIA – DIPARTIMENTO CUREPRIMARIEU.O. FARMACEUTICA (département des soinsprimaires – unitéhospitalièrepharmaceutique)COMUNE DI BEREGUARDO (ville de Bereguardo)AGENZIA ITALIANA DEL FARMACO (agenceitalienne dumédicament)Sagen vedrører: Er principperne om etableringsfrihed, forbud modforskelsbehandling og om konkurrence i medfør af artikel 49 ff. TEUFtil hinder for nationale bestemmelser, som dels hindrer en autoriseretfarmaceut, der er medlem af den respektive sammenslutning, men somikke er indehaver af en af fordelingsplanen omfattet forretning, i atforetage detailsalg på sit håndkøbsudsalg også af receptpligtigelægemidler på »hvid recept«, dvs. lægemidler uden tilskud fra dennationale sundhedsmyndighed, som derfor udelukkende betales afforbrugeren, dels hermed også på dette område fastsætter et forbudmod salg af bestemte kategorier af lægemidler og indfører kvotereglervedrørende antallet af forretninger i landet?Fish Legal et ShirleySagen vedrører: Artikel 2, nr. 2), litra b), i direktiv 2003/4/EF: 1. Vedbedømmelsen af, om en fysisk eller juridisk person »udøver offentligeadministrative funktioner i henhold til national ret«, er den gældende lovog analysen da en rent national en? 2. Hvis den ikke er, hvilke EU-retlige kriterier kan da eller kan da ikke anvendes til at afgøre, om: (i) depågældende funktioner i det væsentlige er »offentlige administrative«funktioner (ii) national ret i det væsentlige overlader sådanne funktionertil den person? Artikel 2, nr. 2), litra c), i direktiv 2003/4/EF: 3. Hvadmenes der med en person, »som er underlagt kontrol af et organ eller enperson, der falder ind under litra a) eller b)«? Hvad er navnlig arten,udformningen og graden af den krævede kontrol, og hvilke kriterier kaneller kan ikke anvendes til at identificere en sådan kontrol? 4. Er en»statslig enhed« (i henhold til præmis 20 i dommen i sagen Foster modBritish Gas plc (sag C-188/89)) nødvendigvis en person, der er omfattetaf artikel 2, nr. 2), litra c)? Artikel 2, nr. 2), litra b) og c): 5. Når enperson er omfattet af en af disse bestemmelser for så vidt angår nogle afhans funktioner, ansvar eller tjenesteydelser, er oplysningspligten påmiljøområdet da begrænset til oplysninger, som er relevante for dissefunktioner, ansvar eller tjenesteydelser, eller er den udstrakt til allemiljøoplysninger, der indehaves med henblik på et hvilket som helstGA05.09.13
C-279/12
GA
05.09.13
3
formål?C-327/11Soa Nazionale CostruttoriSagen vedrører: Er de fællesskabsretlige principper påkonkurrenceområdet og artikel 101, 102 og 106 i traktaten om DenEuropæiske Unions funktionsmåde til hinder for anvendelsen aftarifferne fastsat i præsidentdekret nr. 34 af 25. januar 2000, ogpræsidentdekret nr. 207 af 5. oktober 2010 for attesteringsvirksomhedudført af attesteringsselskaber (SOA)?Test Claimants in the Franked Investment Income GroupLitigationSagen vedrører: Når en skattepligtig person efter lovgivningen i enmedlemsstat kan vælge mellem to alternative søgsmålsgrunde medhenblik på at kræve tilbagebetaling af skatter, der er opkrævet i stridmed artikel 49 TEUF og 63 TEUF, og en af disse søgsmålsgrunde eromfattet af en længere forældelsesfrist, er det så foreneligt medeffektivitets- og retssikkerhedsprincippet og princippet om denberettigede forventning, at denne medlemsstat uden varsel vedtager enlovgivning, som forkorter den længere forældelsesfrist medtilbagevirkende kraft til den dato, hvor den foreslåede nye lovgivningblev bekendtgjort offentligt? 2. Har det betydning for svaret på detførste spørgsmål, at muligheden for efter national ret at påberåbe sigden søgsmålsgrund, der er omfattet af den længere forældelsesfrist, pådet tidspunkt, hvor den skattepligtige indgav sit krav med støtte i dennesøgsmålsgrund, kun var blevet anerkendt i) for nylig og ii) af en lavereretsinstans og først senere blev endeligt bekræftet af den højestedomstolsmyndighed?GautzschGroßhandelSagen vedrører: Fortolkningen af artikel 7, stk. 1, første punktum,artikel 11, stk. 2, artikel 19, stk. 2, og artikel 89, stk. 1, litra a) og d), iRådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design(EFT L 3 af 5.1.2002, s. 1)Godrej Industries og V V F mod RådetPåstande: Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1138/2011 af 8.november 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endeligopkrævning af den midlertidige told på importen af visse fedtalkoholerog blandinger heraf med oprindelse i Indien, Indonesien og Malaysia(EUT L 293, s. 1) annulleres i det omfang, den vedrører sagsøgerne.Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.Bank Melli Iran mod RådetPåstande: Punkt 5 i tabel B i bilaget til Rådets afgørelse2010/644/FUSP af 25. oktober 2010 om ændring af afgørelse2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran og omophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP ( 1 ) og punkt 5 i tabel Bi bilag VIII til Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse afforordning (EF) nr. 423/2007 ( 2 ) annulleres og Rådets afgørelseindeholdt i skrivelse af 28. oktober 2010 annulleres. Det fastslås, atartikel 20, stk. 1, litra b), i Rådets afgørelse af 26. juli 2010 ( 3 ) og artikel16, stk. 2, litra a), i Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 er ulovlig ogikke finder anvendelse på sagsøgeren.Rådet for den Europæiske Union tilpligtes at betale sagensomkostninger.Iran Insurance mod RådetPåstande: Stk. 21, afdeling B i bilaget til Rådets afgørelseGA05.09.13
C-362/12
GA
05.09.13
C-479/12
GA
05.09.13
T-6/12
Dom
06.09.13
T-7/11
Dom
06.09.13
T-12/11
Dom
06.09.134
2010/644/FUSP 1 af 25. oktober 2010 og stk. 21 i afdeling B i bilagVIII til i Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 2 af 25. oktober 2010om restriktive foranstaltninger over for Iran, og afgørelsen i Rådetsskrivelse, der blev modtaget den 23. november 2010, annulleres. Detfastslås, at artikel 20, stk. 1, litra b), i af Rådets afgørelse2010/413/FUSP 3 af 26. juli 2010 og artikel 16 stk. 2 i Rådetsforordning nr. 961/2010 ikke finder anvendelse på sagsøgeren.Rådet tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.T-13/11Post Bank mod RådetPåstande: Stk. 34, afdeling B i Rådets afgørelse 2010/644/FUSP 1 af 25.oktober 2010 og stk. 40 i afdeling B i bilag VIII til Rådets forordning(EU) nr. 961/2010 2 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltningerover for Iran, annulleres. Det fastslås, at artikel 20, stk. 1, litra b), iRådets afgørelse 2010/413/FUSP 3 af 26. juli 2010 og artikel 16 stk. 2, iRådets forordning nr. 961/2010 ikke finder anvendelse på sagsøgeren.Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.Bank Melli Iran mod RådetPåstand: I den foreliggende sag har sagsøgeren nedlagt påstand omdelvis annullation af Rådets forordning (EF) nr. 1100/2009 af 17.november 2009 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF)nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran og omophævelse af afgørelse 2008/475/EF , for så vidt som sagsøgerens navner opført på listen over fysiske og juridiske personer, enheder ogorganer, hvis midler og andre økonomiske ressourcer er blevetindefrosset i henhold til denne forordning.Bateni mod RådetPåstande: Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 omændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltningerover for Iran og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr.961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran. Rådet for DenEuropæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger, navnligsagsøgerens.Good Luck Shipping mod RådetPåstande: Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 omændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltningerover for Iran (EUT L 319 af 2.12.2011, s. 71) og Rådetsgennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 omgennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktiveforanstaltninger over for Iran (EUT L 319 af 2.12.2011, s. 11)annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.Iranian Offshore Engineering & Construction Co. mod RådetPåstande: Artikel 1 i Rådets afgørelse 2011/783/FUSP annulleres, forså vidt som den angår sagsøgeren, og sagsøgerens navn fjernes frabilaget til afgørelsen. Artikel 1 i Rådets gennemførelsesforordning (EU)nr. 1245/2011 annulleres, for så vidt som den angår sagsøgeren, ogsagsøgerens navn fjernes fra bilaget til forordningen. Rådet tilpligtes atbetale sagens omkostninger.Bateni mod RådetPåstande: Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 omrestriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning(EU) nr. 961/2010 annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.Dom06.09.13
T-35/10
Dom
06.09.13
T-42/11
Dom
06.09.13
T-57/12
Dom
06.09.13
T-110/12
Dom
06.09.13
T-181/12
Dom
06.09.13
5
Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger, navnlig dem, der erafholdt af sagsøgeren.T-289/1,T-290/11og T-521/11Deutsche Bahn m.fl. mod KommissionenPåstande: Kommissionens afgørelse om kontrolundersøgelsen af 14.marts 2011, meddelt den 29. marts 2011, annulleres. Enhverforanstaltning, der træffes på grundlag af kontrolundersøgelsen, derfandt sted i henhold til den ulovlige afgørelse, annulleres. Europa-Kommissionen tilpligtes navnlig at tilbagelevere samtlige kopier af dedokumenter, der blev fremstillet i forbindelse medkontrolundersøgelsen, af Retten der består en risiko for, at Rettenannullerer Kommissionens fremtidige afgørelse.Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.Sepro Europe mod KommissionenPåstand: Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøgerenmedhold.Kommissionens afgørelse 2001/328/EU annulleres.Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.Der træffes sådanne andre eller yderligere foranstaltninger, som findespåkrævet.Globula mod KommissionenPåstande: Kommissionens afgørelse af 27. juni 2011, hvorved DenTjekkiske Republik blev påbudt at tilbagekalde det tjekkiske industri- oghandelsministeriums meddelte afgørelse af 26. oktober 2010, der tildelersagsøgeren en midlertidig dispensation fra forpligtelsen til at indføre etsystem med forhandlet tredjepartsadgang til fremtidige anlæg til etplanlagt underjordisk gasoplagring i Damborice (K(2011) 4509)annulleres, ogEuropa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.Sunicoe.a.Sagen vedrører: Skal artikel 1 i Rådets forordning 44/2001 af22.december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse ogfuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige områdefortolkes således, at den inden for sit anvendelsesområde omfatter ensag, hvor myndighederne i en medlemsstat fremsætter et erstatningskravover for virksomheder og fysiske personer, der har hjemsted i en andenmedlemsstat, baseret på et anbringende om - i henhold til den førstemedlemsstats nationale ret - ansvarspådragende sammensværgelse om atbegå bedrageri ved deltagelse i unddragelse af moms, der skal betales tilden første medlemsstat?A. Schlecker, der driver handel under navnet »Firma AntonSchlecker« mod BoedekerSagen vedrører: 1. Skal Romkonventionens artikel 6, stk. 2, fortolkessåledes, at såfremt en arbejdstager til opfyldelse af aftalen ikke blotsædvanligvis, men også langvarigt og uden afbrydelse udfører sit arbejdei et og samme land, er det under alle omstændigheder retten i dette land,der skal finde anvendelse, også selv om alle øvrige omstændighederpeger på, at arbejdsaftalen har snæver tilknytning til et andet land? 2. Mådet for en bekræftende besvarelse af spørgsmål 1 kræves, at arbejdsgiverog arbejdstager ved arbejdsaftalens indgåelse, eller i det mindste vedarbejdets påbegyndelse, tilsigtede eller var sig bevidst, at arbejdet skulleudføres langvarigt og uden afbrydelse i et og samme land?Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland modDom06.09.13
T-483/11
Dom
06.09.13
T-465/11
Dom
6.09.13
C-49/12
Dom
12.09.13
C-64/12
Dom
12.09.13
C-270/12
GA
12.09.136
Rådet for Den Europæiske Union og Europa-ParlamentetPåstande: Artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter afcredit default swaps ( 1 ) (herefter »short selling- forordningen«)ophæves.Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet tilpligtes atbetale sagens omkostninger.Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland mod Rådet forDen Europæiske Union og Europa-ParlamentetPåstande: Artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EU) nr.236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter af creditdefault swaps ( 1 ) (herefter »short selling- forordningen«) ophæves.Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet tilpligtes atbetale sagens omkostninger.C-409/12BackaldrinÖsterreich The Kornspitz CompanySagen vedrører: 1. Er et varemærke blevet til »en almindelig betegnelsefor en vare eller tjenesteydelse« i den forstand, hvori udtrykket eranvendt i artikel 12, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/95/EF, hvis a. deerhvervsdrivende, selv om de er vidende om, at der er tale om enoprindelsesangivelse, dog som regel ikke gør dette klart for de endeligeforbrugere, og b. de endelige forbrugere (også) af denne grund ikkelængere opfatter varemærket som en oprindelsesangivelse, men somalmindelig betegnelse for de varer eller tjenesteydelser, for hvilkevaremærket er registreret? 2. Foreligger der allerede »passivitet« i denforstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 12, stk. 2, litra a), i direktiv2008/95/EF, hvis varemærkeindehaveren forholder sig passiv, selv omde erhvervsdrivende ikke gør kunderne opmærksom på, at der er taleom et registreret varemærke? 3. Skal rettighederne til et varemærke, dersom følge af indehaverens virksomhed eller passivitet er blevet til enalmindelig betegnelse for de endelige forbrugere, men ikke inden forhandelen, anses for at være fortabt, hvis – og kun hvis – de endeligeforbrugere er afhængige af denne betegnelse, fordi der ikke findesligeværdige alternativer?SlanchevasilaSagen vedrører: 1) Hvorledes skal begrebet »kunstigt skabte betingelser«fortolkes i lyset af bestemmelsen i artikel 4, nr. 8), i forordning nr.65/2011? 2) Skal artikel 4, nr. 8), i forordning nr. 65/2011 fortolkessåledes, at den er til hinder for artikel 7, stk. 2, i den bulgarskebekendtgørelse nr. 29 af 11. august 2008, hvorefter [org. s. 9] der ikkeudbetales støtte til ansøgere/begunstigede, såfremt det står fast, at dekunstigt har skabt betingelserne for at modtage støtten for at få enfordel i strid med foranstaltningens mål? 3) Skal artikel 4, nr. 8), iforordning nr. 65/2011 fortolkes således, at bestemmelsen er til hinderfor den retspraksis i Republikken Bulgarien, hvorefter betingelserne forat modtage støtte for at få en fordel i strid med foranstaltningens mål erblevet kunstigt skabt, når der er en retlig forbindelse mellem ansøgerne?4) Foreligger der »kunstigt skabte betingelser«, når forskellige ansøgere,der er selvstændige retssubjekter, har anvendt selvstændige naboarealer,der før indleveringen af ansøgningen var dele af et enkelt areal, samt nårder konstateres en faktiske forbundethed, som eksempelvis de sammebefuldmægtigede, udbydere, udførende selskaber, selskabernes hjemstedog adresser på ansøgerne? 5) Er det nødvendigt at fastslå, at derforeligger en forsætlig koordinering mellem ansøgerne og/ellertredjemand med det formål at skabe en fordel for en konkret ansøger?6) Hvori består den fordel, der er omhandlet i artikel 4, nr. 8), iforordning nr. 65/2011 og omfatter den nærmere bestemtGA12.09.13
C-434/12
Dom
12.09.13
7
udarbejdelsen af flere mindre investeringstilbud, som søger at opnå, aten konkret ansøger for hvert enkelt af disse tilbud, også selv om de erindleveret for forskellige ansøgere, modtager en finansiering påmaksimalt 200 000 EUR? 7) Skal artikel 4, nr. 8), i forordning nr.65/2011 fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for denretspraksis i Republikken Bulgarien, hvorefter forudsætningen for, atbestemmelsen finder anvendelse, er at tre kumulative betingelser eropfyldt: 1. der foreligger mangel på funktionel selvstændighed og/ellerkunstigt skabte betingelser for at modtage støtte, 2. disse faktiskeomstændigheder har til formål at opnå en fordel og 3. dette er i stridmed foranstaltningens formål?C-475/11KonstantinidesSagen vedrører: Fortolkning af bestemmelsen i § 12, stk. 1, (og § 27, stk.1-3 m.v.,) i adfærdskodeksen for læger i Hessen i forhold til art. 5, stk. 3,og art. 6, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer? Erbestemmelsen i § 12, stk. 1 i ovennævnte adfærdskodeks en af de fagligeadfærdsregler, som i tilfælde af, at en tjenesteyder i værtsmedlemsstatenikke overholder dem, medfører, at der kan gennemføres en sag for enfaglig domstol, nemlig en disciplinærsag, angående en grov fagligforsømmelse, som er direkte og specifikt knyttet til forbrugerbeskyttelseog -sikkerhed? En række uddybende spørgsmål til nærværendeproblematik.IVD GmbH & Co. KG mod Ärztekammer Westfalen-LippeSagen vedrører: Fortolkningen af art. 1, stk. 9, andet afsnit, litra c), iEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF omsamordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentligevareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter ogoffentlige bygge- og anlægskontrakter?Europa-Kommissionen mod Det Forenede KongerigeStorbritannien og NordirlandPåstande: Det fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien ogNordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF om mulighed for offentligdeltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmerpå miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage ogdomstolsprøvelse idet det ikke har gennemført direktivets artikel 3, stk.7, og artikel 4, stk. 4, fuldstændigt og korrekt.Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes atbetale sagens omkostninger.Niederösterreichische Landes-Landwirtschaftskammer modAnneliese KusoSagen vedrører: Er artikel 3, stk. 1, litra a) og c), i direktiv 76/207/EØF,som affattet ved direktiv 2002/73/EF, til hinder for en nationalordning, hvorefter spørgsmålet, om der foreligger forskelsbehandling pågrundlag af køn i forbindelse med ophør af et ansættelsesforhold –hvilket i henhold til en personlig tidsbegrænset ansættelsesaftale, som erindgået, før det nævnte direktiv trådte i kraft (her: før Østrigs tiltrædelseaf Den Europæiske Union), udelukkende sker ved ansættelsesperiodensudløb – ikke skal bedømmes på grundlag af det før tiltrædelsenindgåede vilkår om tidsbegrænset ansættelse som »afskedigelsesvilkår«,men kun i sammenhæng med afslaget på ansøgningen omaftaleforlængelse som »ansættelsesvilkår?Besselink mod RådetDom12.09.13
C-526/11
Dom
12.09.13
C-530/11
GA
12.09.13
C-614/11
Dom
12.09.13
T-331/11
Dom
12.09.138
Påstand: Rådets afgørelse af 1. april 2011, om afslag på fuldstændigaktindsigt i dokument 9689/10 i henhold til Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt iEuropa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L145, s. 43), som meddelt i skrivelse af 7. april 2011 til sagsøger medreference 04/c/01/11 annulleres. Rådet for den Europæiske Uniontilpligtes at betale sagens omkostninger i henhold til artikel 87 i Rettensprocesreglement, herunder de omkostninger, der afholdes af eventuelleintervenienter.T-111/11ClientEarth mod KommissionenSagsøgerens påstande— Det fastslås, at Kommissionen har tilsidesat Århuskonventionen omadgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samtadgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.— Det fastslås, at Kommissionen har tilsidesat forordning (EF) nr.1367/2006 ( 1 ).— Det fastslås, at Kommissionen har tilsidesat forordning (EF) nr.1049/2001 ( 2 ).— Den stiltiende afgørelse i henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning(EF) nr. 1049/2001 annulleres, idet Kommissionen ikke inden for denfastsatte frist har afgivet svar på sagsøgerens genfremsatte begæring,hvorved Kommissionen afslog aktindsigt i de begærede dokumenter.— Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerensomkostninger, herunder eventuelle intervenerende partersomkostninger.C
lientEarth
Dom
13.09.13
T-214/11
og PAN Europe mod EFSAPåstand: Det fastslås, at EFSA har tilsidesat Århuskonventionen omadgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samtadgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. Det fastslås, atEFSA har tilsidesat forordning (EF) nr. 1367/2006 ( 1 ). Det fastslås, atEFSA har tilsidesat forordning (EF) nr. 1049/2001 ( 2 ). Det negativesvar, hvorved EFSA tilbageholdt de begærede dokumenter, annulleres.EFSA tilpligtes at betale sagsøgernes omkostninger, herunder eventuelleintervenerende parters omkostninger.Makhlouf mod RådetPåstande: Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/302/FUSP af 23. maj2011 om gennemførelse af afgørelse 2011/273/FUSP om restriktiveforanstaltninger over for Syrien annulleres, for så vidt som den vedrørersagsøgeren, fordi hans grundlæggende rettigheder tilsidesættes. Rådetfor Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger ihenhold til artikel 87 og 91 i Rettens procesreglement.CixiJiangnan Chemical Fiber m.fl. mod RådetSagen vedrører: Annullation af Rådets forordning (EF) nr. 893/2008 af10. september 2008 om opretholdelse af antidumpingtolden påimporten af korte syntetiske fibre af polyester med oprindelse i Belarus,Folkerepublikken Kina, Saudi-Arabien og Korea efter en delvisinterimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr.384/96 (1) med tilbagevirkende kraft til den 29. december 2006, dvs.den dato, hvor importen af korte syntetiske fibre af polyester medoprindelse i Taiwan og Malaysia blev genstand for midlertidigantidumpingtold, hvilken told Kommissionen besluttede ikke atopkræve i dens afgørelse nr. 2007/430/EF af 19. juni 2007.Anbouba mod RådetPåstande: Sagen antages til realitetsbehandling i sin helhed. Samtlige
Dom
13.09.13
T-383/11
Dom
13.09.13
T-537/08
Dom
13.09.13
T-563/11
Dom
13.09.139
anbringender tiltrædes.— Det fastslås, at de anfægtede retsakter kan annulleres delvist, da dendel af retsakterne, der skal annulleres, kan udskilles fra helheden.— Som følge heraf:— Rådets afgørelse 2011/522/FUSP af 2. september 2011, Rådetsafgørelse 2011/628/FUSP af 23. september 2011 om ændring afafgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over forSyrien, samt Rådets forordning (EU) nr. 878/2011 af 2. september 2011om ændring af forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktiveforanstaltninger på baggrund af situationen i Syrien annulleres delvist,således at udpegelsen af Issam Anbouba og henvisningen til, at hanstøtter det nuværende styre i Syrien, fjernes.— Subsidiært: Rådets afgørelse 2011/522/FUSP af 2. september 2011,Rådets afgørelse 2011/628/FUSP af 23. september 2011 om ændring afafgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over forSyrien samt Rådets forordning (EU) nr. 878/2011 af 2. september 2011om ændring af forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktiveforanstaltninger på baggrund af situationen i Syrien annulleres.— Subsidiært fastslås, at disse afgørelser og forordningen ikke finderanvendelse på Issam Anbouba, og der træffes bestemmelse om, at hansnavn og henvisningen fjernes fra listen over personer, der er omfattet afDen Europæiske Unions sanktioner.— Rådet tilpligtes foreløbigt at betale en euro i erstatning for den lidteøkonomiske og ikke-økonomiske skade som følge af udpegelsen afIssam Anbouba som en person, der støtter det nuværende styre i Syrien.- Rådet tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.T-592/11Anbouba mod RådetPåstande: Sagen antages til realitetsbehandling i sin helhed.— Samtlige anbringender tiltrædes.— Det tillades, at den foreliggende sag forenes med sag T-563/11.— Det fastslås, at de anfægtede retsakter kan annulleres delvist, idet dendel af retsakterne, der skal annulleres, kan udskilles fra helheden.— Som følge heraf:— Rådets afgørelse 2011/685/FUSP af 13. oktober 2011 og Rådetsforordning (EU) nr. 1011/2011 af 13. oktober 2011 annulleres delvist,således at udpegelsen af Issam Anbouba og henvisningen til, at hanstøtter det nuværende styre i Syrien, fjernes.— Subsidiært: Rådets afgørelse 2011/685/FUSP af 13. oktober 2011 ogRådets forordning (EU) nr. 1011/2011 af 13. oktober 2011 omrestriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrienannulleres.— Subsidiært fastslås, at disse afgørelser og forordningen ikke finderanvendelse på Issam Anbouba, og der træffes bestemmelse om, at hansnavn og henvisningen fjernes fra listen over personer, der er omfattet afDen Europæiske Unions sanktioner.— Rådet tilpligtes foreløbigt at betale en euro i erstatning for den lidteøkonomiske og ikke-økonomiske skade som følge af udpegelsen afIssam Anbouba som en person, der støtter det nuværende styre i Syrien.— Rådet tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.Fri-El Acerra mod Europa-KommissionenPåstand: Kommissionens beslutning af 15. september 2010 vedrørendestatsstøtte C 8/2009, hvorved Kommissionen fastslog, at Den ItalienskeRepubliks planlagte støtteforanstaltning til fordel for Fri-ElDom13.09.13
T-551/10
Dom
13.09.13
10
Acerras.r.lvar uforenelig med det indre marked, annulleres i sin helhed.Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.T-79/10COLT Télécommunications France mod KommissionenPåstand: Kommissionen tilpligtes i medfør af foranstaltninger medhenblik på sagens tilrettelæggelse, jf. artikel 49, 64 og 65 i Rettensprocesreglement, at fremlægge visse dokumenter omtalt iKommissionens beslutning K(2009) 7426 endelig udg. (statsstøtte N331/2008 — Frankrig).Beslutningen annulleres, for så vidt det er fastslået, at »den meddelteforanstaltning ikke udgør statsstøtte i henhold til traktatens artikel 87,stk. 1«.France Télécom mod KommissionenPåstand: Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation afKommissionens beslutning K(2009) 7426 endelig af 30. september2009, hvorefter der ikke foreligger statsstøtte i forbindelse medkompensationen for udgifter til offentlige tjenester på 59 mio. EUR,som de franske myndigheder har tildelt en virksomhedssammenslutningmed henblik på at oprette og drive et elektronisktelekommunikationsnet med meget høj hastighed (projekt THD 92) idepartementet Hauts-de-Seine.Iliad m.fl. mod KommissionenPåstand: Stævningen fremmes til realitetsbehandling. Europa-Kommissionens beslutning af 30. september 2009 om godkendelse afoffentlig finansiering på 59 mio. EUR til projekt vedrørende etkommunikationsnet med meget høj hastighed i departementet Hauts-de-Seine annulleres i henhold til artikel 263 TEUF. Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.Polen mod KommissionenPåstand: Kommissionens beslutning 2009/721/EF af 24. september2009 (meddelt under nummer K(2009) 7044) om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt forDen Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL),Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget(EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling afLanddistrikterne (ELFUL) annulleres, for så vidt den udelukker et beløbpå 47 152 775 PLN fra EF-finansiering udbetalt af denbetalingsmyndighed, der er anerkendt af Republikken Polen.DashiqiaoSanqiang Refractory Materials mod Rådet (appel)Påstande: Appellen antages til realitetsbehandling, og appellanten givesmedhold. Rettens Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 16.december 2011 i sag T-423/09, DashiqiaoSanqiangRefractory Materialsmod Rådet, ophæves, og Domstolen træffer afgørelse vedrørenderealiteten. Appellanten gives medhold i de for førsteinstansen nedlagtepåstande og Rådets forordning (EF) nr. 826/2009 af 7. september 2009om ændring af forordning (EF) nr. 1659/2005 om indførelse af enendelig antidumpingtold på importen af visse former for magnesiastenmed oprindelse i Folkerepublikken Kina ( 1 ) annulleres, for så vidt somden herved fastsatte antidumpingtold overstiger, hvad det der villegælde, såfremt den var fastsat på grundlag af den metode, der blevanvendt ved den oprindelige undersøgelse for at tage hensyn til, at denkinesiske moms ikke blev tilbagebetalt ved udførslen i henhold tilgrundforordningens artikel 2, stk. 10 ( 2 ).Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger i de to instanser.Marc BetriuMontull mod Instituto Nacional de laDom16.09.13
T-258/10
Dom
16.09.13
T-325/10
Dom
16.09.13
T-486/09
Dom
16.09.13
C-15/12 P
Dom
19.09.13
C-5/12
Dom
19.09.1311
SeguridadSocial (INSS)Sagen vedrører: 1. Er Rådets direktiv 76/207/EØF og Rådets direktiv96/34 til hinder for en national lovgivning, nærmere bestemt artikel 48,stk. 4, i Estatuto de los Trabajadores (lov om arbejdstageresrettigheder), der i tilfælde af fødsel anerkender retten til barselsorlovefter en periode på seks uger efter fødslen, forudsat der ikke foreliggeren fare for moderens sundhed, som en selvstændig ret, der tilhører denmor, der er arbejdstager, men som kan overdrages til en far, der erarbejdstager, og som alene kan udnytte den nævnte orlov, når moderentil det pågældende barn selv er arbejdstager og vælger at lade faderenudnytte en bestemt del af denne orlov? 2. Er princippet omligebehandling, der forbyder enhver forskelsbehandling på grundlag afkøn, til hinder for en national lovgivning, nærmere bestemt artikel 48,stk. 4, i lov om arbejdstageres rettigheder, der i tilfælde af fødselanerkender retten til orlov med ret til at vende tilbage i samme stillingog barselsdagpenge, der udbetales af den sociale sikringsordning, somen ret, der hidrører fra moderen og ikke fra faderen endog efterperioden på seks uger efter fødslen og bortset fra tilfælde, hvor der erfare for moderens sundhed, således at den mandlige arbejdstagers orlovafhænger af, om moderen til barnet også er arbejdstager? 3. Erprincippet om ligebehandling, der forbyder enhver forskelsbehandling,til hinder for en national lovgivning, nærmere bestemt artikel 48, stk. 4, ilov om arbejdstageres rettigheder, når denne i forhold til en far, deradopterer et barn, og som er arbejdstager, anerkender en personligadkomst til retten til orlov med ret til at vende tilbage i samme stillingog barselsdagpenge, der udbetales af den sociale sikringsordning, menderimod ikke tilkender denne far retten til en sådan personlig,selvstændig og af moderen uafhængig orlov, men alene en fra moderenafledt ret, når faderen, der er arbejdstager, har et biologisk barn?C-140/12Peter Brey mod Pensionsversicherungsanstalt, WienSagen vedrører bl.a.: Skal udligningstillægget anses for »en byrde forværtsmedlemsstatens sociale system« som omhandlet i artikel 7, stk. 1,litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til atfærdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område?Caisse nationale des prestations familiales mod Fjola HLIDDALm.fl.Sagen vedrører: Udgør en ydelse, såsom den forældreorlovsydelse, derer fastsat ved artikel 306-308 i Code de la sécurité sociale, enfamilieydelse i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 1, litrau), nr. i), og artikel 4, stk. 1, litra h), i Rådets forordning (EØF) nr.1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordningerpå arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden forFællesskabet, som ændret og ajourført, der finder anvendelse ioverensstemmelse med bilag II, afsnit A, nr. 1), i aftalen mellem DetEuropæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og DetSchweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed forpersoner og af slutakten, undertegnet i Luxembourg den 21. juni 1999?Filev et OsmaniSagen vedrører: Anmodningen om præjudiciel afgørelse fra DenEuropæiske Unions Domstol vedrørerene fortolkningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af16. december 2008 om fælles standarder og procedurer imedlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere medulovligt ophold. A) GjokoFilev 1. Skal direktivets artikel 11, stk. 2,fortolkes således, at medlemsstaterne ikke har mulighed for at belæggeDom19.09.13
C-216/12og C-217/12
Dom
19.09.13
C-297/12
Dom
19.09.13
12
forvaltningsretlige udvisninger eller udsendelser med straf, hvisudvisningen eller udsendelsen er mere end fem år gammel påtidspunktet for genindrejsen? 2. Skal direktivets artikel 11, stk. 2, forståssåledes, at Tyskland ikke må belægge forvaltningsretlige udvisningereller udsendelser med straf, når disse var mere end fem år gamle indenikrafttrædelsen af den tyske gennemførelseslov af 22. november 2011?3. Er en national ordning i overensstemmelse med den EU-retligebestemmelse i direktivets artikel 11, stk. 2, hvis den bestemmer, atudvisninger eller udsendelser principielt gælder tidsubegrænset,medmindre den berørte anmoder om en tidsbegrænsning. Opfylder ensådan forskrift kravene i fjerde betragtning til direktivet, hvorefter derskal gælde en velforvaltet migrationspolitik ved hjælp af klare,gennemsigtige og retfærdige regler? B) Adnan Osmani 1.Indledningsvis stilles de samme præjudicielle spørgsmål som vedrørendepunkt A. 2. Skal direktivet fortolkes således, at medlemsstaterne på etsenere tidspunkt ikke må anvende udvisninger eller udsendelser, der varfem år gamle eller ældre i den periode, hvor direktivet ikke vargennemført, som grundlag for en strafferetlig sanktionering, såfremtudvisningen eller udsendelsen beroede på en strafferetlig domfældelse?C-355/12Nintendo e.a.Sagen vedrører: 1) Skal artikel 6 i direktiv 2001/29/EF, herunder også ilyset af 48. betragtning til samme direktiv, fortolkes således, at tekniskeforanstaltninger til beskyttelse af ophavsretligt beskyttede værker ellerandre frembringelser kan udvides til ligeledes at omfatte et system, derer produceret og markedsført af den samme virksomhed, hvori der ihardwaren installeres en anordning, som på et separat medie, derindeholder de beskyttede værker (videospil produceret af sammevirksomhed samt af tredjemand, der ejer de beskyttede værker), kangenkende en identificeringskode, uden hvilken de pågældende værkerikke kan vises og bruges i dette system, hvorved det pågældende udstyrsåledes omfatter et system, der ikke er interoperabelt medkomplementerende udstyr eller produkter, som ikke stammer fra denvirksomhed, der producerer selve systemet? 2) Såfremt det ernødvendigt at tage stilling til, om brugen af et produkt eller enkomponent, hvis formål er at omgå en tekniskbeskyttelsesforanstaltning, vejer tungere end andre kommercieltrelevante formål og brug, kan artikel 6 i direktiv 2001/29/EF, herunderogså i lyset af 48. betragtning til samme direktiv, da fortolkes således, atden nationale retsinstans ved vurderingen af dette spørgsmål, skalanvende kriterier, hvorved det særlige formål somrettighedsindehaverne har tiltænkt det produkt, hvori det beskyttedeindhold indsættes, tillægges særlig vægt, eller alternativt – eller i tillæghertil – kvantitative kriterier vedrørende omfanget af de sammenlignedeformer for brug, eller kvalitative kriterier, dvs. kriterier vedrørende artenog vigtigheden af de pågældende former for brug?«PanelliniosSyndesmosViomichanionMetapoiisisKapnou modYpourgosOikonomiaskaiOikonomikon m.fl.Sagen vedrører: Fortolkningen af Rådets forordning (EF) nr.1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler forden fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og omfastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring afforordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr.1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999,(EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF)nr. 2529/2001?Conseil national de l'ordre des médecinsSagen vedrører: 1) Er kravet i artikel 36 i direktiv 2005/36/EF om, atGA19.09.13
C-373/11
Dom
19.09.13
C-492/12
Dom
19.09.1313
tandlægeerhvervet skal udgøre et særligt erhverv, til hinder forindførelsen af en postgraduate-uddannelse på universitetsniveau, der erfælles for både læge- og tandlægestuderende? 2) Skal direktivetsbestemmelser om medicinske specialer forstås således, at de er til hinderfor, at discipliner som dem, der er nævnt i denne doms præmis 3, indgåri tandlægeuddannelsen?C-661/11Martin Y Paz Diffusion Mod David Depuydt og Fabriek vanMaroquinerieGauquie SASagen vedrører: Skal artikel 5, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, i Rådets førstedirektiv 89/104/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaterneslovgivning om varemærker fortolkes således, at den eneret, som detregistrerede varemærke giver indehaveren, ikke længere af indehaverenkan påberåbes fuldstændigt over for en tredjemand for samtlige devarer, der var omfattet heraf på tidspunktet for registreringen: - såfremtindehaveren i en længere periode i fællesskab med denne tredjemandhar brugt varemærket i en form for sameje vedrørende en del af deomfattede varer? - såfremt indehaveren i forbindelse med aftalen om atbruge varemærket i fællesskab med denne tredjemand uigenkaldeligt haraccepteret, at tredjemanden kan bruge varemærket for disse varer? Skalde nævnte bestemmelser fortolkes således, at anvendelsen af en nationalbestemmelse, hvorefter indehaveren af en rettighed ikke må udøvedenne rettighed på en måde, der er ansvarspådragende eller udgørmisbrug, kan føre til et fuldstændigt forbud mod udøvelsen af denneeneret i forhold til en del af de omfattede varer, eller således atanvendelsen af bestemmelsen alene kan indebære, at denansvarspådragende udøvelse af eneretten eller misbruget herafsanktioneres på anden måde? Skal artikel 5, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, iRådets første direktiv 89/104/EØF om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om varemærker fortolkes således, at dennationale ret i de situationer, hvor indehaveren af et registreretvaremærke bringer sin forpligtelse over for tredjemand til ikke at gørebrug af dette varemærke for visse varer til ophør med henblik på selv atgenoptage brugen af varemærket, ikke desto mindre fuldstændigt kanforbyde genoptagelsen af brugen af dette varemærke med denbegrundelse, at genoptagelsen vil udgøre illoyal konkurrenceadfærd,fordi indehaveren vil drage fordel af den af tredjemand foretagnemarkedsføring vedrørende varemærket, og der vil bestå en mulig risikofor forveksling i kundekredsens bevidsthed, eller skal bestemmelsernefortolkes således, at den nationale ret skal vedtage en anden sanktion,der ikke fuldstændigt forhindrer, at indehaveren kan genoptage brugenaf varemærket? Skal de nævnte bestemmelser fortolkes således, at det erberettiget fuldstændigt at forbyde indehaveren at bruge varemærket,såfremt tredjemand i en længere årrække har foretaget investeringermed henblik på at styrke offentlighedens kendskab til de varer, forhvilke han har opnået indehaverens samtykke til at bruge varemærket?Dom19.09.13
14