EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 550: Grundnotat om komitésag om BAT-konklusioner

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og MiljøudvalgKommissionens forslag til beslutning om konklusioner vedrørende bedst tilgænge-lige teknik (BAT- konklusioner) for produktion af klor-alkali i henhold til direktiv2010/75/EU af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om industrielle emission-er.Komitésag1. ResuméFormålet med forslaget er at-at begrænse forureningen mest muligt fra større, forurenende virksom-heder omfattet af Industrielle emissioner direktivet (IED), ved at anvendeden bedste tilgængelige teknik, ogajourføre referencedokumentet for den bedste tilgængelige teknik forklor-alkaliindustrien (BAT-referencedokumentet) til brug formedlemsstaternes tildeling af miljøgodkendelser til klor-alkaliindustrien

Der skal stemmesskriftligt om forslaget den 11. september 2013 blandt deltagernei Kommissionens Artikel 75 komite i henhold til forskriftsproceduren.Forslaget vil hæve beskyttelsesniveauet i Danmark, idet der nu tilføjes endnu etsæt ajourførte BAT-konklusioner til samlingen under IE-direktivet ogfjernetransporten af kviksølv derved begrænses.Forslaget vil ikke have statsfinansielle eller erhvervsmæssige – økonomiske elleradministrative – konsekvenser, idet der ikke findes nogen klor-alkali industri iDanmark.Der vil være lovgivningsmæssige konsekvenser, idet beslutningen skaltilføjes til bilag 7 i Godkendelsesbekendtgørelsen.Regeringen er positiv indstillet over for forslaget, idet det vil medføre en højnetog ensartet miljøbeskyttelse i Europa fra produktion af klor-alkali.Regeringen agter derfor at støtte forslaget og stemme for det.

2. BaggrundKommissionen sendte den 9. august 2013 ovennævnte forslag til medlemsstaterne.Forslaget skal til skriftlig afstemning den 11. september 2013 hos deltagerne iKommissionens Artikel 75 komitei henhold til proceduren i IE-direktivets artikel75 (2), hvilket vil sige efter forskriftsproceduren, jf. artikel 5 og 7 i beslutning1999/468/EF.Forslaget til BAT konklusioner har hjemmel i Artikel 13 i Europaparlamentets ogRådets direktiv nr. 75/2010 af 24. november 2010 om industrielle emissioner (IE-direktivet).BAT-konklusionerne indeholder en vigtig bestemmelse om, at anlæg baseret påkviksølvcelle-teknikken ikke under nogen omstændigheder kan anses for at værebedst tilgængelig teknik, og at anvendelse af asbestdiaphragmer ikke er bedsttilgængelig teknik. BAT-konklusionerne indeholder i denne sammenhængforanstaltninger til reduktion af udledning af kviksølv med spildevand og niveauerfor kviksølvudledningen samt foranstaltninger til nedbringelse af kviksølvholdigtaffald ved nedlæggelse af anlæg baseret på kviksølvcelle-teknikken og vedkonvertering af sådanne anlæg til kviksølv-fri teknikker.For de anlægstyper, der anses for at være state-of-the-art, indeholder BAT-konklusionerneangivelse af teknikker til reduktion af spildevandsmængden ogøgning af energieffektivitet i produktionsprocessensamt opnåelige værdier forudsendelseaf klor til luften og klorid med spildevand.Endvidere omfatter BAT-konklusionerne bestemmelser om anvendelse afkølemidler med lav drivhuseffekt i forbindelse med nedkøling af klordampe og etøvre niveaufor deponering af affald i form af svovlsyre.Det skal bemærkes, at langt de fleste klor-alkali anlæg i EU er omfattet af Seveso-direktivet om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer som følge aftilstedeværelsen af klor, der er giftigt for mennesker (der skal være mere end 10tons klor til stede i anlægget, for at reglerne i Seveso-direktivet finder anvendelse).På opfordring fra Danmark angiver BREF-dokumentet dels en række teknikker tilreduktion af sandsynlighed for, at et større udslip af klor forekommer som følge afuheld, dels en række foranstaltninger til nedbringelse af konsekvenserne af etuheld. Hvilke foranstaltninger, der skal iværksættes på et konkret anlæg, afgørespå grundlag af en risikoanalyse for dette anlæg efter principperne og kriterierne iSeveso-direktivet. BREF-dokumentet indeholder derfor ingen BAT-konklusionerom reduktion af risikoen for større uheld på klor-alkali anlæg med udslip af klor tilfølge.3. Formål og indholdI medfør af IE-direktivet stiller EU krav om, at større, forurenende virksomhederomfattet af direktivet, skal begrænse forureningen mest muligt ved at anvende denbedste tilgængelige teknik. Med IE-direktivet er BREF-dokumenterne, især detilhørende BAT-konklusioner, blevet gjort mere bindende end tidligere. Et af devæsentligste nye tiltag i IE-direktivet er således, at medlemsstaterne fremover iforbindelse med meddelelse af miljøgodkendelser, eller revurderinger afgodkendelser, skal anvende EU’s BAT-konklusioner, som fastlægger rammer for,hvor meget de forskellige virksomhedstyper må forurene. Der udarbejdes særskilteBREF-dokumenter for de forskellige anlægstyper, der er omfattet af IE-direktivet,dvs. branchespecifikke BAT-konklusioner.

BREF-dokumentet med tilhørende BAT-konklusioner for klor-alkali industrien,der er omfattet af bilag 1 til IE-direktivet under punkt 4.2, er udarbejdet i densåkaldte ”Sevilla proces”. For hver virksomhedstype omfattet af et BREF-dokument nedsætter Det Europæiske IPPC Bureau i Sevilla en TekniskArbejdsgruppe (TWG) for at udveksle oplysninger om BAT i en konsensussøgendeproces. En TWG består normalt af mellem 40 og 100 europæiske eksperter fraindustrien, medlemsstaterne og grønne organisationer.3.1 Kort præsentation klor-alkali industrienBREF-dokumentet for klor-alkali industrien omhandler produktion af klor ognatriumhydroxid (kaustisk soda), samt i mindre omfang kaliumhydroxid(potaske). Som biprodukt produceres brint.Produktionen af de uorganiske kemikalier klor, brint, natrium- og kaliumhydroxidforegår ved elektrolyse i en saltopløsning (brine). Klor anvendes især tilfremstilling af klorede organiske forbindelser ved kemisk syntese (fx PVC ogisocyanater, pigmenter, organiske opløsningsmidler). Natriumhydroxid har mangeanvendelsesområder, fx til neutralisation af spildevand, vandbehandling,fremstilling af pap og papir, samt hærdning af stål og blegning af tekstiler.Kaliumhydroxid benyttes bl.a. som råmateriale i den kemiske og farmaceutiskeindustri. Brint anvendes sædvanligvis på produktionsstedet, hvor det anvendessom brændstof til fremstilling af damp og elektricitet eller som kemisk reagent tilfremstilling af bl.a. ammoniak.De anvendte teknikker til fremstilling af klor-alkali er membrancelle-teknik,kviksølvcelle-teknik og diaphragmcelle-teknik.Der er i EU-27 og EFTA-landene 74 anlæg i drift, hvoraf hovedparten ligger iTyskland. Andre lande med større klor-alkali produktion er Frankrig, Belgien,Holland, Spanien og U.K.I 2011 fordelte (klor)produktionskapaciteten i ovennævnte lande sig med ca. 50 %baseret på membrancelle-teknik (en stigning fra ca. 10% i slutningen af1990’erne), ca. 30 % på kviksølvcelle-teknik (et fald på ca. 50% fra slutningen af1990’erne) og ca. 15 % på diaphragmcelle-teknik (heraf 30 % ved hjælp af asbestfridiaphragmcelle-teknik) og ca. 5 % på andre teknikker.Der er i dag ingen anlæg i Danmark, hvor der produceres klor-alkali.3.2 BAT-konklusionernes relevans for DanmarkSom nævnt under baggrund indeholderBAT-konklusionerne en vigtigbestemmelse om, at anlæg baseret på kviksølvcelle-teknikken ikke under nogenomstændigheder kan anses for at værebedst tilgængelig teknik. Disse anlæg skalderfor enten udfases eller konverteres til andre anlægstyper, specielt anlæg somanvender membrancelle-teknikken.Danmark har i mange år i diverse internationale fora prioriteret nedbringelse afden globale udledning af kviksølv højt, med det enlige mål at få sat stop forudledningen af dette giftige metal, hvor det er muligt. Det kan her nævnes, at denmellemstatslige forhandlingskomite organiseret af FN’s miljøprogram UNEP ijanuar 2013 er blevet enig om en ny globalt bindende konvention om kviksølv(med navnet ”Minamata”- konventionen efter den japanske forureningsulykke islutningen af 1950’erne, hvor mange især fiskefamilier blev ramt af en kraftigkviksølvforurening fra en nærliggende karbidfabrik).Efter konventionen skal klor-alkali produktion baseret på kviksølv udfases verdenover senest i 2025.

4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsvurdering er ikke relevant, da der er tale om tilpasning afallerede eksisterende EU-lovgivning.6. Gældende ret og lovgivningsmæssige konsekvenserIE-direktivet er overordnet set gennemført ved en ændring af Miljøbeskyttelses-loven i 2012, mens de detaljerede ændringer af godkendelsesordningen, som di-rektivet har nødvendiggjort, er sket ved en ændring af Godkendelsesbekendtgør-elsen, der trådte i kraft med virkning fra 7. januar 2013. BAT-beslutningen skaltilføjes til bilag 7 i Godkendelsesbekendtgørelsen (BEK nr. 1454 af 20/12/2012),hvorefter myndighederne skal tage højde for den ved miljøgodkendelse af klor-alkali-virksomheder.7. Konsekvenser for Danmark7.1 Forslagets konsekvenser for virksomhederForslaget har ingen betydning for danske virksomheder, da der ikke foregår klor-alkali produktion noget sted i Danmark.7.2 Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenserIngen, jf. afsnit 7.1.7.3 Statsfinansielle konsekvenserIngen, jf. afsnit 7.1.7.4 Erhvervsadministrative konsekvenserIngen, jf. afsnit 7.1.7.5 Samfundsøkonomiske konsekvenserIngen, jf. afsnit 7.1.7.6 BeskyttelsesniveauForslaget vil hæve beskyttelsesniveauet i Danmark, idet der nu tilføjes endnu etsæt BAT-konklusioner til samlingen under IE-direktivet. Vi har som nævnt ingenklor-alkali industri her i landet, alligevel vil BAT-konklusionerne få en positivvirkning for miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark - især som følge af udfasning afklor-alkali anlæg baseret på kviksølvcelle-teknikken. Det må anses for et stortfremskridt, idet kviksølv kan i atmosfæren transporteres langt væk fra kilden ogsåledes også påvirke luftkvaliteten her i Danmark. Det må forventes, at disse anlægudfases hurtigere i EU end efter tidsplanen i den nye globale konvention omkviksølv (2025), idet EU-Kommissionen tidligere har indgået en aftale med deneuropæiske brancheorganisation Euro-Chlor om udfasning af klor-alkali anlægbaseret på kviksølvcelle-teknik senest i 2020.8. HøringForslaget har ikke været i høring.Der har været sendt et rammenotat om sagen i høring i Miljøspcialudvalget fra 23.– 28. august 2013.Der er ikke kommet bemærkninger til sagen.4

9. Generelle forventninger til andre landes holdningerNår udarbejdelsen af et BREF-dokument med tilhørende BAT-konklusionern erafsluttet i den tekniske arbejdsgruppe, forelægges et endeligt udkast forArtikel 13forummettil kommentering. Artikel 13 forummet er sammensat af repræsentanterfra medlemsstaterne, industrien og de grønne organisationer.Endeligt udkast til BREF-dokument og BAT-konklusioner for klor-alkaliindustrien, dateret 8. april 2013, blev præsenteret for Artikel 13 Forum på mødeafholdt den 6. juni 2013. Der var bred enighed om dokumentet, og alle partertilsluttede sig det. Visse ændringsforslag fra medlemsstaterne, i alt væsentligt afmere teknisk karakter, blev ikke tilgodeset, idet der ikke kunne opnås enighedherom i forummet.Efter at Artikel 13 Forum har udtalt sig, er Forummets udtalelser offentliggjort i etreferat fra mødet. Udtalelsen består, udover referat af mødet, af to bilag. Den enebilag - A - indeholder de kommentarer, forummet var enige om, og et andet bilag -B - de kommentarer og ændringsforslag, som visse medlemmer af forummet havderejst. Der vil ikke blive foretaget ændringer i det endelige BREF-dokument underhensyntagen til konsensusbemærkningerne i bilag A.10. Regeringensgenerelle holdningRegeringen er tilfreds med Kommissionens forslag, som vil medføre en højnet ogensartet miljøbeskyttelse i Europa fra produktion af klor-alkali og indirekte ogsåforbedre miljøet i Danmark, jf. ovenfor.Udarbejdelsen af BAT-konklusioner for klor-alkali industrien indgår i en samletpakke, hvor de mest forurenende brancher med tiden stilles overfor skærpedemiljøkrav i Europa, efterhånden som der udarbejdes og offentliggøres BREF-dokumenter med tilhørende BAT-konklusioner for de respektive brancher.Danmark deltager aktivt i processen med udarbejdelsen af BREF dokumenter ogBAT-konklusioner, hvor fremme af ny miljøteknologi er et særligt fokusområde.Regeringen agter derfor at stemme for forslaget.