NOTAT
J.nr. 2013-6204
Ref. VIBEJ
Den 02.09.13
Miljøministerens redegørelse for arbejdet i EU på miljøministeriets
område under Litauens formandskab i andet halvår af 2013
A. Prioriterede miljøtemaer
Litauens formandskab har opstillet sine generelle prioriter for Rådets arbejde i 2.
halvår 2013 under tre slogans: 1) Credible Europe, 2) Growing Europe and 3) Open
Europe.
På miljøområdet prioriterer Litauen om muligt at afslutte forhandlingerne om
følgende fremlagte forslag: F-gas forordningen (flourholdige drivhusgasser), ABS-
forordningen (adgang til genetiske ressourcer og deling af udbyttet) samt VVM-
direktivet (miljøvurdering af offentlige og private projekter).
Samtidigt vil Litauen fokusere på Kommissionens kommende ”luftpakke” der bl.a.
forventes at indeholde forslag til revision af lufttemastrategien og NEC direktivet.
Kommissionens forslag forventes at blive forelagt i løbet af efteråret, og Litauen
planlægger en politisk debat om luftkvalitet på miljørådsmødet i december.
Det Litauiske formandskab har d. 16. juli afholdt et uformelt miljøministermøde i
Vilnius, hvor det centrale emne til drøftelse blandt ministrene var finansiering af
biodiversitet, herunder anvendelse af MFF midler (Multiannual Financial
Framework 2014-2020), og opfølgning på Biodiversitetskonventionen COP 11
Hyderabad aftalen om ressourcemobilisering.
B. Miljøforslag der forventes politisk behandlet under det litauiske
formandskab
1. Forslag til forordning om flourholdige drivhusgasser (F-gasser)
Forslagets vigtigste element er indførelse af en kvoteordning der over en årrække
nedtrapper mængden af HFC-gasser der lovligt kan markedsføres i EU.
Producenter og importører vil fremover kunne søge om at få tildelt kvoter af denne
faldende mængde. Litauen har overtaget sagen fra Irland, hvor der har været god
fremdrift i forhandlingerne. Litauen planlægger at starte trialog forhandlinger med
EP i løbet af efteråret, og håber derfor på at kunne lukke sagen i en 1.
behandlingsenighed i deres formandskabsperiode.
2. Forslag til forordning om adgang til genetiske ressourcer og deling af
udbyttet (ABS)
Formålet med forslag til forordningen er at gennemføre FN’s Nagoya Protokol om
Adgang til Genetiske Ressourcer og den Retfærdige og Ligelige Deling af Udbyttet
ved deres Anvendelse således, at EU kan tilslutte sig Protokollen. Forordningen