PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 552
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2 – 1448 København K

Tlf.: 33 92 19 32 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 400.A.5-3-0

9. september 2013

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-63/12

Titel og kort sagsresumé

Europa-Kommissionen mod Rådet for Den Europæiske Union

Påstande: Rådets afgørelse 2011/866/EU af 19. december 2011 om

Kommissionens forslag til Rådets forordning om tilpasning med virkning

fra den 1. juli 2011 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige

ansatte ved Den Europæiske Union samt af justeringskoefficienterne for

disse vederlag og pensioner, annulleres.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Rådet for Den Europæiske Union mod Europa-Kommissionen

Påstande: Principalt: Kommissionens meddelelse KOM(2011) 829 endelig

af 24. november 2011 annulleres i medfør af artikel 263 TEUF, for så vidt

som Kommissionen derved endeligt afviser at forelægge passende forslag

for Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 10 i bilag XI til

vedtægten, og ligeledes annulleres i henhold til artikel 263 TEUF

Kommissionens forslag til Rådets forordning om tilpasning med virkning

fra den 1. juli 2011 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige

ansatte ved Den Europæiske Union samt af justeringskoefficienterne for

disse vederlag og pensioner. Subsidiært: Det fastslås i medfør af artikel 265

TEUF, at der foreligger en tilsidesættelse af traktaterne som følge af den

omstændighed, at Kommissionen har undladt at forelægge passende

forslag for Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 10 i bilag

XI til vedtægten. Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirland

Påstande: Det fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF om mulighed for offentlig

Processkridt

Dato

12.09.13

C-66/12

12.09.13

C-530/11

12.09.13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer

på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og

96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og

domstolsprøvelse idet det ikke har gennemført direktivets artikel 3, stk. 7,

og artikel 4, stk. 4, fuldstændigt og korrekt.

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

C-221/11

Demirkan

Sagen vedrører: hvorvidt også den passive frie udveksling af

tjenesteydelser er omfattet af begrebet den frie udveksling af

tjenesteydelser som omhandlet i artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen til

aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske

Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet af 23. november 1970. Såfremt første

spørgsmål bevares bekræftende, om den associeringsretlige beskyttelse af

den passive frie udveksling af tjenesteydelser også omfatter tyrkiske

statsborgere, der ikke vil indrejse til Forbundsrepublikken Tysklands

område og opholde sig dér i op til tre måneder for at modtage en konkret

tjenesteydelse, men derimod for at besøge slægtninge, og som påberåber

sig blot selve muligheden for at modtage tjenesteydelser på

forbundsrepublikkens område.

Kristensen mod Experian A/S

Sagen vedrører: Fortolkningen af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.

november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med

hensyn til beskæftigelse og erhverv?

Toftgaard

Sagen vedrører: (i) Skal beskæftigelsesdirektivets artikel 6, stk. 2, forstås

således, at medlemsstaterne kun kan bestemme, at fastsættelse af

aldersgrænser for adgang eller ret til erhvervstilknyttede sociale

sikringsordninger ikke udgør forskelsbehandling, såfremt disse

sikringsordninger angår alderdoms-eller invaliditetsydelse? (ii) Skal artikel

6, stk. 2, forstås således, at muligheden for fastsættelse af aldersgrænser

kun vedrører indtræden i ordningen, eller skal bestemmelsen forstås

således, at muligheden for fastsættelse af aldersgrænser tillige vedrører

retten til udbetaling af ydelser fra ordningen? (iii) Hvis spørgsmål (i)

besvares benægtende: Kan udtrykket "erhvervstilknyttede sociale

sikringsordninger" i artikel 6, stk. 2, omfatte en ordning som rådighedsløn,

jf. tjenestemandslovens § 32, stk. l, hvorefter en tjenestemand som en

særlig beskyttelse ved afskedigelse begrundet i stillingsnedlæggelse bevarer

sin hidtidige løn i 3 år og herunder fortsat optjener pensionsanciennitet

mod at stå til rådighed for en anden passende stilling? (iv) Skal artikel 6,

stk. l i beskæftigelsesdirektivet fortolkes således, at den ikke er til hinder

for en national bestemmelse som tjenestemandslovens § 32, stk. 4 nr. 2,

hvorefter der ikke ydes rådighedsløn til en tjenestemand, der har nået den

alder, hvor folkepension kan udbetales, hvis hans stilling nedlægges?

Dom

24.09.13

C-476/11

Dom

26.09.13

C-546/11

Dom

26.09.13

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-49/12

Titel og kortsagsresumé

Sunico e.a.

Sagen vedrører: Skal artikel 1 i Rådets forordning 44/2001 af22.

december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

fortolkes således, at den inden for sit anvendelsesområde omfatter en sag,

Processkridt

Dom

Dato

12.09.13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvor myndighederne i en medlemsstat fremsætter et erstatningskrav over

for virksomheder og fysiske personer, der har hjemsted i en anden

medlemsstat, baseret på et anbringende om - i henhold til den første

medlemsstats nationale ret - ansvarspådragende sammensværgelse om at

begå bedrageri ved deltagelse i unddragelse af moms, der skal betales til

den første medlemsstat?

C-64/12

A. Schlecker, der driver handel under navnet »Firma Anton

Schlecker« mod Boedeker

Sagen vedrører: 1. Skal Romkonventionens artikel 6, stk. 2, fortolkes

således, at såfremt en arbejdstager til opfyldelse af aftalen ikke blot

sædvanligvis, men også langvarigt og uden afbrydelse udfører sit arbejde i

et og samme land, er det under alle omstændigheder retten i dette land,

der skal finde anvendelse, også selv om alle øvrige omstændigheder peger

på, at arbejdsaftalen har snæver tilknytning til et andet land? 2. Må det for

en bekræftende besvarelse af spørgsmål 1 kræves, at arbejdsgiver og

arbejdstager ved arbejdsaftalens indgåelse, eller i det mindste ved

arbejdets påbegyndelse, tilsigtede eller var sig bevidst, at arbejdet skulle

udføres langvarigt og uden afbrydelse i et og samme land?

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland mod Rådet

for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet

Påstande: Artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter af credit

default swaps ( 1 ) (herefter »short selling- forordningen«) ophæves.

Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland mod Rådet for

Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet

Påstande: Artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 236/2012

af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter af credit default

swaps ( 1 ) (herefter »short selling- forordningen«) ophæves.

Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet tilpligtes at

betale sagens omkostninger.

Backaldrin Österreich The Kornspitz Company

Sagen vedrører: 1. Er et varemærke blevet til »en almindelig betegnelse for

en vare eller tjenesteydelse« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i

artikel 12, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/95/EF, hvis a. de

erhvervsdrivende, selv om de er vidende om, at der er tale om en

oprindelsesangivelse, dog som regel ikke gør dette klart for de endelige

forbrugere, og b. de endelige forbrugere (også) af denne grund ikke

længere opfatter varemærket som en oprindelsesangivelse, men som

almindelig betegnelse for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke

varemærket er registreret? 2. Foreligger der allerede »passivitet« i den

forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 12, stk. 2, litra a), i direktiv

2008/95/EF, hvis varemærkeindehaveren forholder sig passiv, selv om

de erhvervsdrivende ikke gør kunderne opmærksom på, at der er tale om

et registreret varemærke? 3. Skal rettighederne til et varemærke, der som

følge af indehaverens virksomhed eller passivitet er blevet til en

almindelig betegnelse for de endelige forbrugere, men ikke inden for

handelen, anses for at være fortabt, hvis – og kun hvis – de endelige

forbrugere er afhængige af denne betegnelse, fordi der ikke findes

ligeværdige alternativer?

Slancheva sila

Sagen vedrører: 1) Hvorledes skal begrebet »kunstigt skabte betingelser«

fortolkes i lyset af bestemmelsen i artikel 4, nr. 8), i forordning nr.

Dom

12.09.13

C-270/12

12.09.13

C-409/12

12.09.13

C-434/12

Dom

12.09.13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

65/2011? 2) Skal artikel 4, nr. 8), i forordning nr. 65/2011 fortolkes

således, at den er til hinder for artikel 7, stk. 2, i den bulgarske

bekendtgørelse nr. 29 af 11. august 2008, hvorefter [org. s. 9] der ikke

udbetales støtte til ansøgere/begunstigede, såfremt det står fast, at de

kunstigt har skabt betingelserne for at modtage støtten for at få en fordel i

strid med foranstaltningens mål? 3) Skal artikel 4, nr. 8), i forordning nr.

65/2011 fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for den

retspraksis i Republikken Bulgarien, hvorefter betingelserne for at

modtage støtte for at få en fordel i strid med foranstaltningens mål er

blevet kunstigt skabt, når der er en retlig forbindelse mellem ansøgerne?

4) Foreligger der »kunstigt skabte betingelser«, når forskellige ansøgere,

der er selvstændige retssubjekter, har anvendt selvstændige naboarealer,

der før indleveringen af ansøgningen var dele af et enkelt areal, samt når

der konstateres en faktiske forbundethed, som eksempelvis de samme

befuldmægtigede, udbydere, udførende selskaber, selskabernes hjemsted

og adresser på ansøgerne? 5) Er det nødvendigt at fastslå, at der foreligger

en forsætlig koordinering mellem ansøgerne og/eller tredjemand med det

formål at skabe en fordel for en konkret ansøger? 6) Hvori består den

fordel, der er omhandlet i artikel 4, nr. 8), i forordning nr. 65/2011 og

omfatter den nærmere bestemt udarbejdelsen af flere mindre

investeringstilbud, som søger at opnå, at en konkret ansøger for hvert

enkelt af disse tilbud, også selv om de er indleveret for forskellige

ansøgere, modtager en finansiering på maksimalt 200 000 EUR? 7) Skal

artikel 4, nr. 8), i forordning nr. 65/2011 fortolkes således, at

bestemmelsen er til hinder for den retspraksis i Republikken Bulgarien,

hvorefter forudsætningen for, at bestemmelsen finder anvendelse, er at

tre kumulative betingelser er opfyldt: 1. der foreligger mangel på

funktionel selvstændighed og/eller kunstigt skabte betingelser for at

modtage støtte, 2. disse faktiske omstændigheder har til formål at opnå en

fordel og 3. dette er i strid med foranstaltningens formål?

C-475/11

Konstantinides

Sagen vedrører: Fortolkning af bestemmelsen i § 12, stk. 1, (og § 27, stk.

1-3 m.v.,) i adfærdskodeksen for læger i Hessen i forhold til art. 5, stk. 3,

og art. 6, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer? Er

bestemmelsen i § 12, stk. 1 i ovennævnte adfærdskodeks en af de faglige

adfærdsregler, som i tilfælde af, at en tjenesteyder i værtsmedlemsstaten

ikke overholder dem, medfører, at der kan gennemføres en sag for en

faglig domstol, nemlig en disciplinærsag, angående en grov faglig

forsømmelse, som er direkte og specifikt knyttet til forbrugerbeskyttelse

og -sikkerhed? En række uddybende spørgsmål til nærværende

problematik.

IVD GmbH & Co. KG mod Ärztekammer Westfalen-Lippe

Sagen vedrører: Fortolkningen af art. 1, stk. 9, andet afsnit, litra c), i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF om

samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige

vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige

bygge- og anlægskontrakter?

Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirland

Påstande: Det fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og

Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF om mulighed for offentlig

deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer

på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og

96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og

domstolsprøvelse idet det ikke har gennemført direktivets artikel 3, stk. 7,

Dom

12.09.13

C-526/11

Dom

12.09.13

C-530/11

12.09.13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og artikel 4, stk. 4, fuldstændigt og korrekt.

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

C-614/11

Niederösterreichische Landes-Landwirtschaftskammer mod

Anneliese Kuso

Sagen vedrører: Er artikel 3, stk. 1, litra a) og c), i direktiv 76/207/EØF,

som affattet ved direktiv 2002/73/EF, til hinder for en national ordning,

hvorefter spørgsmålet, om der foreligger forskelsbehandling på grundlag

af køn i forbindelse med ophør af et ansættelsesforhold – hvilket i

henhold til en personlig tidsbegrænset ansættelsesaftale, som er indgået,

før det nævnte direktiv trådte i kraft (her: før Østrigs tiltrædelse af Den

Europæiske Union), udelukkende sker ved ansættelsesperiodens udløb –

ikke skal bedømmes på grundlag af det før tiltrædelsen indgåede vilkår om

tidsbegrænset ansættelse som »afskedigelsesvilkår«, men kun i

sammenhæng med afslaget på ansøgningen om aftaleforlængelse som

»ansættelsesvilkår?

Besselink mod Rådet

Påstand: Rådets afgørelse af 1. april 2011, om afslag på fuldstændig

aktindsigt i dokument 9689/10 i henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i

Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L

145, s. 43), som meddelt i skrivelse af 7. april 2011 til sagsøger med

reference 04/c/01/11 annulleres. Rådet for den Europæiske Union

tilpligtes at betale sagens omkostninger i henhold til artikel 87 i Rettens

procesreglement, herunder de omkostninger, der afholdes af eventuelle

intervenienter.

ClientEarth mod Kommissionen

Sagsøgerens påstande

— Det fastslås, at Kommissionen har tilsidesat Århuskonventionen om

adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt

adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.

— Det fastslås, at Kommissionen har tilsidesat forordning (EF) nr.

1367/2006 ( 1 ).

— Det fastslås, at Kommissionen har tilsidesat forordning (EF) nr.

1049/2001 ( 2 ).

— Den stiltiende afgørelse i henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning (EF)

nr. 1049/2001 annulleres, idet Kommissionen ikke inden for den fastsatte

frist har afgivet svar på sagsøgerens genfremsatte begæring, hvorved

Kommissionen afslog aktindsigt i de begærede dokumenter.

— Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger,

herunder eventuelle intervenerende parters omkostninger.

og PAN Europe mod EFSA

Påstand: Det fastslås, at EFSA har tilsidesat Århuskonventionen om

adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt

adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. Det fastslås, at

EFSA har tilsidesat forordning (EF) nr. 1367/2006 ( 1 ). Det fastslås, at

EFSA har tilsidesat forordning (EF) nr. 1049/2001 ( 2 ). Det negative

svar, hvorved EFSA tilbageholdt de begærede dokumenter, annulleres.

EFSA tilpligtes at betale sagsøgernes omkostninger, herunder eventuelle

intervenerende parters omkostninger.

Makhlouf mod Rådet

Påstande: Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/302/FUSP af 23. maj

2011 om gennemførelse af afgørelse 2011/273/FUSP om restriktive

lientEarth

Dom

12.09.13

T-331/11

Dom

12.09.13

T-111/11

Dom

13.09.13

T-214/11

Dom

13.09.13

T-383/11

Dom

13.09.13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foranstaltninger over for Syrien annulleres, for så vidt som den vedrører

sagsøgeren, fordi hans grundlæggende rettigheder tilsidesættes. Rådet for

Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger i henhold

til artikel 87 og 91 i Rettens procesreglement.

T-537/08

Cixi Jiangnan Chemical Fiber m.fl. mod Rådet

Sagen vedrører: Annullation af Rådets forordning (EF) nr. 893/2008 af

10. september 2008 om opretholdelse af antidumpingtolden på importen

af korte syntetiske fibre af polyester med oprindelse i Belarus,

Folkerepublikken Kina, Saudi-Arabien og Korea efter en delvis

interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr.

384/96 (1) med tilbagevirkende kraft til den 29. december 2006, dvs. den

dato, hvor importen af korte syntetiske fibre af polyester med oprindelse i

Taiwan og Malaysia blev genstand for midlertidig antidumpingtold,

hvilken told Kommissionen besluttede ikke at opkræve i dens afgørelse

nr. 2007/430/EF af 19. juni 2007.

Anbouba mod Rådet

Påstande: Sagen antages til realitetsbehandling i sin helhed. Samtlige

anbringender tiltrædes.

— Det fastslås, at de anfægtede retsakter kan annulleres delvist, da den

del af retsakterne, der skal annulleres, kan udskilles fra helheden.

— Som følge heraf:

— Rådets afgørelse 2011/522/FUSP af 2. september 2011, Rådets

afgørelse 2011/628/FUSP af 23. september 2011 om ændring af afgørelse

2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien, samt

Rådets forordning (EU) nr. 878/2011 af 2. september 2011 om ændring

af forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktive foranstaltninger på

baggrund af situationen i Syrien annulleres delvist, således at udpegelsen

af Issam Anbouba og henvisningen til, at han støtter det nuværende styre

i Syrien, fjernes.

— Subsidiært: Rådets afgørelse 2011/522/FUSP af 2. september 2011,

Rådets afgørelse 2011/628/FUSP af 23. september 2011 om ændring af

afgørelse 2011/273/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Syrien

samt Rådets forordning (EU) nr. 878/2011 af 2. september 2011 om

ændring af forordning (EU) nr. 442/2011 om restriktive foranstaltninger

på baggrund af situationen i Syrien annulleres.

— Subsidiært fastslås, at disse afgørelser og forordningen ikke finder

anvendelse på Issam Anbouba, og der træffes bestemmelse om, at hans

navn og henvisningen fjernes fra listen over personer, der er omfattet af

Den Europæiske Unions sanktioner.

— Rådet tilpligtes foreløbigt at betale en euro i erstatning for den lidte

økonomiske og ikke-økonomiske skade som følge af udpegelsen af Issam

Anbouba som en person, der støtter det nuværende styre i Syrien.

- Rådet tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.

Anbouba mod Rådet

Påstande: Sagen antages til realitetsbehandling i sin helhed.

— Samtlige anbringender tiltrædes.

— Det tillades, at den foreliggende sag forenes med sag T-563/11.

— Det fastslås, at de anfægtede retsakter kan annulleres delvist, idet den

del af retsakterne, der skal annulleres, kan udskilles fra helheden.

— Som følge heraf:

— Rådets afgørelse 2011/685/FUSP af 13. oktober 2011 og Rådets

forordning (EU) nr. 1011/2011 af 13. oktober 2011 annulleres delvist,

således at udpegelsen af Issam Anbouba og henvisningen til, at han

Dom

13.09.13

T-563/11

Dom

13.09.13

T-592/11

Dom

13.09.13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

støtter det nuværende styre i Syrien, fjernes.

— Subsidiært: Rådets afgørelse 2011/685/FUSP af 13. oktober 2011 og

Rådets forordning (EU) nr. 1011/2011 af 13. oktober 2011 om restriktive

foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien annulleres.

— Subsidiært fastslås, at disse afgørelser og forordningen ikke finder

anvendelse på Issam Anbouba, og der træffes bestemmelse om, at hans

navn og henvisningen fjernes fra listen over personer, der er omfattet af

Den Europæiske Unions sanktioner.

— Rådet tilpligtes foreløbigt at betale en euro i erstatning for den lidte

økonomiske og ikke-økonomiske skade som følge af udpegelsen af Issam

Anbouba som en person, der støtter det nuværende styre i Syrien.

— Rådet tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.

T-551/10

Fri-El Acerra mod Europa-Kommissionen

Påstand: Kommissionens beslutning af 15. september 2010 vedrørende

statsstøtte C 8/2009, hvorved Kommissionen fastslog, at Den Italienske

Republiks planlagte støtteforanstaltning til fordel for Fri-El Acerra s.r.l

var uforenelig med det indre marked, annulleres i sin helhed. Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

COLT Télécommunications France mod Kommissionen

Påstand: Kommissionen tilpligtes i medfør af foranstaltninger med

henblik på sagens tilrettelæggelse, jf. artikel 49, 64 og 65 i Rettens

procesreglement, at fremlægge visse dokumenter omtalt i Kommissionens

beslutning K(2009) 7426 endelig udg. (statsstøtte N 331/2008 —

Frankrig).

Beslutningen annulleres, for så vidt det er fastslået, at »den meddelte

foranstaltning ikke udgør statsstøtte i henhold til traktatens artikel 87, stk.

1«.

France Télécom mod Kommissionen

Påstand: Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af

Kommissionens beslutning K(2009) 7426 endelig af 30. september 2009,

hvorefter der ikke foreligger statsstøtte i forbindelse med

kompensationen for udgifter til offentlige tjenester på 59 mio. EUR, som

de franske myndigheder har tildelt en virksomhedssammenslutning med

henblik på at oprette og drive et elektronisk telekommunikationsnet med

meget høj hastighed (projekt THD 92) i departementet Hauts-de-Seine.

Iliad m.fl. mod Kommissionen

Påstand: Stævningen fremmes til realitetsbehandling. Europa-

Kommissionens beslutning af 30. september 2009 om godkendelse af

offentlig finansiering på 59 mio. EUR til projekt vedrørende et

kommunikationsnet med meget høj hastighed i departementet Hauts-de-

Seine annulleres i henhold til artikel 263 TEUF. Europa-Kommissionen

tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Polen mod Kommissionen

Påstand: Kommissionens beslutning 2009/721/EF af 24. september 2009

(meddelt under nummer K(2009) 7044) om udelukkelse fra EF-

finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den

Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL),

Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)

og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) annulleres, for så vidt den udelukker et beløb på 47 152 775

PLN fra EF-finansiering udbetalt af den betalingsmyndighed, der er

anerkendt af Republikken Polen.

Dashiqiao Sanqiang Refractory Materials mod Rådet (appel)

Dom

13.09.13

T-79/10

Dom

16.09.13

T-258/10

Dom

16.09.13

T-325/10

Dom

16.09.13

T-486/09

Dom

16.09.13

C-15/12 P

Dom

19.09.13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Påstande: Appellen antages til realitetsbehandling, og appellanten gives

medhold. Rettens Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 16.

december 2011 i sag T-423/09, Dashiqiao Sanqiang Refractory Materials

mod Rådet, ophæves, og Domstolen træffer afgørelse vedrørende

realiteten. Appellanten gives medhold i de for førsteinstansen nedlagte

påstande og Rådets forordning (EF) nr. 826/2009 af 7. september 2009

om ændring af forordning (EF) nr. 1659/2005 om indførelse af en

endelig antidumpingtold på importen af visse former for magnesiasten

med oprindelse i Folkerepublikken Kina ( 1 ) annulleres, for så vidt som

den herved fastsatte antidumpingtold overstiger, hvad det der ville gælde,

såfremt den var fastsat på grundlag af den metode, der blev anvendt ved

den oprindelige undersøgelse for at tage hensyn til, at den kinesiske moms

ikke blev tilbagebetalt ved udførslen i henhold til grundforordningens

artikel 2, stk. 10 ( 2 ).

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger i de to instanser.

C-5/12

Marc Betriu Montull mod Instituto Nacional de la Seguridad Social

(INSS)

Sagen vedrører: 1. Er Rådets direktiv 76/207/EØF og Rådets direktiv

96/34 til hinder for en national lovgivning, nærmere bestemt artikel 48,

stk. 4, i Estatuto de los Trabajadores (lov om arbejdstageres rettigheder),

der i tilfælde af fødsel anerkender retten til barselsorlov efter en periode

på seks uger efter fødslen, forudsat der ikke foreligger en fare for

moderens sundhed, som en selvstændig ret, der tilhører den mor, der er

arbejdstager, men som kan overdrages til en far, der er arbejdstager, og

som alene kan udnytte den nævnte orlov, når moderen til det pågældende

barn selv er arbejdstager og vælger at lade faderen udnytte en bestemt del

af denne orlov? 2. Er princippet om ligebehandling, der forbyder enhver

forskelsbehandling på grundlag af køn, til hinder for en national

lovgivning, nærmere bestemt artikel 48, stk. 4, i lov om arbejdstageres

rettigheder, der i tilfælde af fødsel anerkender retten til orlov med ret til at

vende tilbage i samme stilling og barselsdagpenge, der udbetales af den

sociale sikringsordning, som en ret, der hidrører fra moderen og ikke fra

faderen endog efter perioden på seks uger efter fødslen og bortset fra

tilfælde, hvor der er fare for moderens sundhed, således at den mandlige

arbejdstagers orlov afhænger af, om moderen til barnet også er

arbejdstager? 3. Er princippet om ligebehandling, der forbyder enhver

forskelsbehandling, til hinder for en national lovgivning, nærmere bestemt

artikel 48, stk. 4, i lov om arbejdstageres rettigheder, når denne i forhold

til en far, der adopterer et barn, og som er arbejdstager, anerkender en

personlig adkomst til retten til orlov med ret til at vende tilbage i samme

stilling og barselsdagpenge, der udbetales af den sociale sikringsordning,

men derimod ikke tilkender denne far retten til en sådan personlig,

selvstændig og af moderen uafhængig orlov, men alene en fra moderen

afledt ret, når faderen, der er arbejdstager, har et biologisk barn?

Peter Brey mod Pensionsversicherungsanstalt, Wien

Sagen vedrører bl.a.: Skal udligningstillægget anses for »en byrde for

værtsmedlemsstatens sociale system« som omhandlet i artikel 7, stk. 1,

litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april

2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og

opholde sig frit på medlemsstaternes område?

Caisse nationale des prestations familiales mod Fjola HLIDDAL

m.fl.

Sagen vedrører: Udgør en ydelse, såsom den forældreorlovsydelse, der er

fastsat ved artikel 306-308 i Code de la sécurité sociale, en familieydelse i

den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 1, litra u), nr. i), og

artikel 4, stk. 1, litra h), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni

Dom

19.09.13

C-140/12

Dom

19.09.13

C-216/12

og C-

217/12

Dom

19.09.13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og

deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret

og ajourført, der finder anvendelse i overensstemmelse med bilag II,

afsnit A, nr. 1), i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets

medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden

side om fri bevægelighed for personer og af slutakten, undertegnet i

Luxembourg den 21. juni 1999?

C-297/12

Filev et Osmani

Sagen vedrører: Anmodningen om præjudiciel afgørelse fra Den

Europæiske Unions Domstol vedrørerene fortolkningen af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af

16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne

for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. A)

Gjoko Filev 1. Skal direktivets artikel 11, stk. 2, fortolkes således, at

medlemsstaterne ikke har mulighed for at belægge forvaltningsretlige

udvisninger eller udsendelser med straf, hvis udvisningen eller

udsendelsen er mere end fem år gammel på tidspunktet for genindrejsen?

2. Skal direktivets artikel 11, stk. 2, forstås således, at Tyskland ikke må

belægge forvaltningsretlige udvisninger eller udsendelser med straf, når

disse var mere end fem år gamle inden ikrafttrædelsen af den tyske

gennemførelseslov af 22. november 2011? 3. Er en national ordning i

overensstemmelse med den EU-retlige bestemmelse i direktivets artikel

11, stk. 2, hvis den bestemmer, at udvisninger eller udsendelser principielt

gælder tidsubegrænset, medmindre den berørte anmoder om en

tidsbegrænsning. Opfylder en sådan forskrift kravene i fjerde betragtning

til direktivet, hvorefter der skal gælde en velforvaltet migrationspolitik ved

hjælp af klare, gennemsigtige og retfærdige regler? B) Adnan Osmani 1.

Indledningsvis stilles de samme præjudicielle spørgsmål som vedrørende

punkt A. 2. Skal direktivet fortolkes således, at medlemsstaterne på et

senere tidspunkt ikke må anvende udvisninger eller udsendelser, der var

fem år gamle eller ældre i den periode, hvor direktivet ikke var

gennemført, som grundlag for en strafferetlig sanktionering, såfremt

udvisningen eller udsendelsen beroede på en strafferetlig domfældelse?

Nintendo e.a.

Sagen vedrører: 1) Skal artikel 6 i direktiv 2001/29/EF, herunder også i

lyset af 48. betragtning til samme direktiv, fortolkes således, at tekniske

foranstaltninger til beskyttelse af ophavsretligt beskyttede værker eller

andre frembringelser kan udvides til ligeledes at omfatte et system, der er

produceret og markedsført af den samme virksomhed, hvori der i

hardwaren installeres en anordning, som på et separat medie, der

indeholder de beskyttede værker (videospil produceret af samme

virksomhed samt af tredjemand, der ejer de beskyttede værker), kan

genkende en identificeringskode, uden hvilken de pågældende værker ikke

kan vises og bruges i dette system, hvorved det pågældende udstyr således

omfatter et system, der ikke er interoperabelt med komplementerende

udstyr eller produkter, som ikke stammer fra den virksomhed, der

producerer selve systemet? 2) Såfremt det er nødvendigt at tage stilling til,

om brugen af et produkt eller en komponent, hvis formål er at omgå en

teknisk beskyttelsesforanstaltning, vejer tungere end andre kommercielt

relevante formål og brug, kan artikel 6 i direktiv 2001/29/EF, herunder

også i lyset af 48. betragtning til samme direktiv, da fortolkes således, at

den nationale retsinstans ved vurderingen af dette spørgsmål, skal

anvende kriterier, hvorved det særlige formål som rettighedsindehaverne

har tiltænkt det produkt, hvori det beskyttede indhold indsættes, tillægges

særlig vægt, eller alternativt – eller i tillæg hertil – kvantitative kriterier

vedrørende omfanget af de sammenlignede former for brug, eller

kvalitative kriterier, dvs. kriterier vedrørende arten og vigtigheden af de

Dom

19.09.13

C-355/12

19.09.13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pågældende former for brug?«

C-373/11

Panellinios Syndesmos Viomichanion Metapoiisis Kapnou mod

Ypourgos Oikonomias kai Oikonomikon m.fl.

Sagen vedrører: Fortolkningen af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003

af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles

landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse

støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr.

2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001,

(EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr.

1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001?

Conseil national de l'ordre des médecins

Sagen vedrører: 1) Er kravet i artikel 36 i direktiv 2005/36/EF om, at

tandlægeerhvervet skal udgøre et særligt erhverv, til hinder for indførelsen

af en postgraduate-uddannelse på universitetsniveau, der er fælles for

både læge- og tandlægestuderende? 2) Skal direktivets bestemmelser om

medicinske specialer forstås således, at de er til hinder for, at discipliner

som dem, der er nævnt i denne doms præmis 3, indgår i

tandlægeuddannelsen?

Martin Y Paz Diffusion Mod David Depuydt og Fabriek van

Maroquinerie Gauquie SA

Sagen vedrører: Skal artikel 5, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, i Rådets første

direktiv 89/104/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning om varemærker fortolkes således, at den eneret, som det

registrerede varemærke giver indehaveren, ikke længere af indehaveren

kan påberåbes fuldstændigt over for en tredjemand for samtlige de varer,

der var omfattet heraf på tidspunktet for registreringen: - såfremt

indehaveren i en længere periode i fællesskab med denne tredjemand har

brugt varemærket i en form for sameje vedrørende en del af de omfattede

varer? - såfremt indehaveren i forbindelse med aftalen om at bruge

varemærket i fællesskab med denne tredjemand uigenkaldeligt har

accepteret, at tredjemanden kan bruge varemærket for disse varer? Skal de

nævnte bestemmelser fortolkes således, at anvendelsen af en national

bestemmelse, hvorefter indehaveren af en rettighed ikke må udøve denne

rettighed på en måde, der er ansvarspådragende eller udgør misbrug, kan

føre til et fuldstændigt forbud mod udøvelsen af denne eneret i forhold til

en del af de omfattede varer, eller således at anvendelsen af bestemmelsen

alene kan indebære, at den ansvarspådragende udøvelse af eneretten eller

misbruget heraf sanktioneres på anden måde? Skal artikel 5, stk. 1, og

artikel 8, stk. 1, i Rådets første direktiv 89/104/EØF om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker fortolkes

således, at den nationale ret i de situationer, hvor indehaveren af et

registreret varemærke bringer sin forpligtelse over for tredjemand til ikke

at gøre brug af dette varemærke for visse varer til ophør med henblik på

selv at genoptage brugen af varemærket, ikke desto mindre fuldstændigt

kan forbyde genoptagelsen af brugen af dette varemærke med den

begrundelse, at genoptagelsen vil udgøre illoyal konkurrenceadfærd, fordi

indehaveren vil drage fordel af den af tredjemand foretagne

markedsføring vedrørende varemærket, og der vil bestå en mulig risiko

for forveksling i kundekredsens bevidsthed, eller skal bestemmelserne

fortolkes således, at den nationale ret skal vedtage en anden sanktion, der

ikke fuldstændigt forhindrer, at indehaveren kan genoptage brugen af

varemærket? Skal de nævnte bestemmelser fortolkes således, at det er

berettiget fuldstændigt at forbyde indehaveren at bruge varemærket,

såfremt tredjemand i en længere årrække har foretaget investeringer med

henblik på at styrke offentlighedens kendskab til de varer, for hvilke han

har opnået indehaverens samtykke til at bruge varemærket?

Dom

19.09.13

C-492/12

Dom

19.09.13

C-661/11

Dom

19.09.13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

C-43/12

Europa-Kommissionen

mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den

Europæiske Union

Påstande: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/82/EU af 25.

oktober 2011 om fremme af grænseoverskridende udveksling af

oplysninger om trafiksikkerhedsrelate-rede færdselslovsovertrædelser ( 1 )

annulleres. Det fastslås, at virkningerne af direktiv 2011/82/EU skal

anses for endelige. Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske

Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Polyelectrolyte Producers Group og SNF mod ECHA

Appel af kendelse afsagt af Retten (Syvende Udvidede Afdeling) den 21.

september 2011 i sag T-1/10, Polyelectrolyte Producers Group og SNF

mod ECHA, hvorved et annullationssøgsmål mod afgørelse, der er truffet

den 7. december 2009 af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i

henhold til artikel 59 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og

godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om

oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv

1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og

Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv

76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF,

93/105/EF og 2000/21/EF, og hvorved acrylamid (EF-nummer 201-

173-7) identificeres som et stof, der opfylder kriterierne i forordningens

artikel 57, ikke blev antaget til realitetsbehandling – retsakt, der kan gøres

til genstand for søgsmål

Polyelectrolyte Producers Group og SNF SAS mod Det Europæiske

Kemikalieagentur (ECHA)

Påstande: Rettens kendelse i sag T-268/10 ophæves. Den afgørelse, der er

truffet af Det Europæiske Kemikalie-agentur (ECHA), og hvorefter

acrylamid identificeres som et stof, der opfylder kriterierne i artikel 57 i

forordning (EF) nr. 1907/2006 ( 1 ) om registrering, vurdering og

godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier, i henhold til artikel 59

i forordning nr. 1907/2006, og den efterfølgende optagelse af acrylamid

den 30. marts 2010 på kandidatlisten over stoffer i henhold til artikel 59 i

forordning nr. 1907/2006 annulleres. Subsidiært hjemvises sagen til

Retten med henblik på realitetsbehandling af appellantens

annullationssøgsmål. Det Europæiske Kemikalieagentur tilpligtes at betale

sagens omkostninger (herunder sagsomkostningerne ved Retten).

C.D. mod S.T.

Sagen vedrører bl.a.: 1 Giver artikel 1, stk. 1 og/eller artikel 2, litra c),

og/eller artikel 8, stk. 1, og/eller artikel 11, nr. 2), litra b), i direktiv

92/85/EØF om arbejdstagere, der er gravide, en vordende mor, der har

fået sit barn via en surrogataftale, ret til barselsorlov? 2 Giver direktiv

92/85/EØF om arbejdstagere, der er gravide ret til barselsorlov til en

vordende mor, der får sit barn via en surrogataftale, under

omstændigheder hvor hun: (a) kan amme efter fødslen og/eller (b) ammer

efter fødslen? 3 Udgør en arbejdsgivers afvisning på at give barselsorlov

til en vordende mor, der har fået sit barn via en surrogataftale, en

tilsidesættelse af artikel 14, sammenholdt med artikel 2, stk. 1, litra a),

og/eller litra b), og/eller artikel 2, stk. 2, litra c), i direktiv 2006/54/EF

om lige muligheder (omarbejdning)? 4 Udgør en afvisning af at give

barselsorlov til en vordende mor, der får sit barn via en surrogataftale, på

grund af arbejdstagerens forhold til rugemoderen, en potentiel

tilsidesættelse af artikel 14, sammenholdt med artikel 2, stk. 1, litra a),

og/eller litra b), og/eller artikel 2, stk. 2, litra c), i direktiv 2006/54/EF

om lige muligheder (omarbejdning)? 5 Udgør det, som følge af den

vordende mors forhold til rugemoderen, en potentiel tilsidesættelse af

24.09.13

C-626/11

Dom

26.09.13

C-625/11

Dom

26.09.13

C-167/12

26.09.13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

artikel 14, sammenholdt med artikel 2, stk. 1, litra a), og/eller litra b),

og/eller artikel 2, stk. 2, litra c), i direktiv 2006/54/EF om lige

muligheder (omarbejdning) at underkaste en vordende mor, der får sit

barn via en surrogataftale, en mindre gunstig behandling? 6 Såfremt

spørgsmål 4 besvares bekræftende, er den vordende mors status som

vordende mor tilstrækkelig til at give hende ret til barselsorlov på

grundlag af hendes forhold til rugemoderen? 7 Såfremt spørgsmål 1, 2, 30

og 44 besvares bekræftende: 7.1 Har direktiv 92/85/EØF om

arbejdstagere, der er gravide, direkte virkning i de relevante henseender?

7.2 Har direktiv 2006/54/EF om lige muligheder (omarbejdning) direkte

virkning i de relevante henseender?

C-195/12

I.B.V & Cie SA

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/8/EF af 11. februar 2004 om fremme af kraftvarmepro-duktion på

grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked

og om ændring af direktiv 92/42/EØF, sammenholdt med i givet fald

artikel 2 og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af

27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende

energikilder inden for det indre marked for elektricitet og artikel 22 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009

om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om

ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF,

fortolkes i lyset af det almindelige lighedsprincip, artikel 6 i traktaten om

Den Europæiske Union og artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder således: a) at bestemmelsen ikke

finder anvendelse på anlæg til højeffektiv kraftvarmeproduktion i den

forstand, hvori udtrykket er anvendt i bilag III til direktivet, b) at

bestemmelsen indebærer, at det kan tillades eller forbydes, at en

støtteforanstaltning, som den, der er fastsat i artikel 38, stk. 3, i regionen

Valloniens dekret af 12. april 2001 om den regionale markedsordning for

elektricitet, omfatter alle de kraftvarmeanlæg, der i det væsentligste

udnytter biomasse, og som opfylder de i artiklen fastsatte betingelser, med

undtagelse af de kraftvarmeanlæg, der i det væsentligste udnytter træ eller

træaffald? 2. Har det betydning for besvarelsen, at kraftvarmeanlægget i

det væsentligste kun udnytter træ eller om det alene udnytter træaffald?

Carratù

Sagen vedrører: 1) Er det i strid med ligebehandlingsprincippet, at en

bestemmelse i national ret, som ved gennemførelsen af direktiv

1999/70/EF foreskriver økonomiske følger, såfremt en

ansættelseskontrakt opsiges ulovligt under dens udøvelse, når

bestemmelsen om ophør er ugyldig, anderledes eller væsentligt lavere end

i de ulovlige opsigelsestilfælde for udøvelse af aftalen i henhold til

civilretlige bestemmelser, hvor en bestemmelse om ophør er ugyldig? 2)

Er det i overensstemmelse med EU-retten, at en sanktions effektivitet

inden for dens anvendelsesområde begunstiger den ulovligt handlende

arbejdsgiver frem for den ulovligt behandlede arbejdstager, hvorved også

sagsbehandlingens fysiologiske varighed direkte skader arbejdstageren til

fordel for arbejdsgiveren, og at genoptagelsens virkning nedsættes

proportionelt, ved at processens varighed øges, indtil den næsten

annulleres? 3) Er det inden for EU-rettens anvendelsesområde i henhold

til Nice-traktatens artikel 51, foreneligt med chartrets artikel 47 og artikel

6 EMRK, at processens varighed, også fysiologisk, er direkte til skade for

arbejdstager til fordel for arbejdsgiver, og at genoptagelsens virkning

nedsættes proportionelt, ved at processens varighed øges, indtil den

næsten annulleres? 4) Omfatter begrebet ansættelsesvilkår i henhold til § 4

i direktiv 1999/70/EF også følgerne af den ulovlige afbrydelse af

arbejdsforholdet, når der tages hensyn til artikel 3, stk. 3, litra c), i direktiv

Dom

26.09.13

C-361/12

26.09.13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2000/78/EF og artikel 14, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/54/EF? 5)

Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræftende, er forskellen i de

oprindeligt fastsatte følger i den nationale lovgivning for ulovlig

afbrydelse af et tidsubestemt arbejdsforhold og et tidsbegrænset

arbejdsforhold da berettigede i henhold til § 4? 6) Skal de almindelige

principper i fællesskabsretten om retssikkerhed, beskyttelse af den

berettigede forventning, ligestilling af sagens parter, effektiv

retsbeskyttelse og retten til en uafhængig domstolsprøvelse og mere

generelt til en retfærdig rettergang, som garanteres ved EU-traktatens

artikel 6, stk. 2, (som ændret ved Lissabontraktatens artikel 1, stk. 8, og

som henviser til EU-traktatens artikel 46) – sammenholdt med artikel 6 i

den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettighederne og

de grundlæggende frihedsrettigheder, underskrevet i Rom den 4.

november 1950, og med artikel 46, 47 og artikel 52, stk. 3, i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, proklameret i

Nice den 7. december 2000, som gennemført ved Lissabontraktaten –

fortolkes således, at principperne er til hinder for, at den italienske stat

efter et betragteligt tidsrum (9 år) indfører en lovbestemmelse, som artikel

32, stk. 7, i lov nr. 183/10, der ændrer følgerne af de igangværende

retssager, hvorved arbejdstager skades til fordel for arbejdsgiver, og hvis

genoptagelsesvirkning nedsættes proportionelt, når processens varighed

øges, indtil den næsten

annulleres? 7) Såfremt EU-Domstolen ikke tillægger de nævnte principper

en værdi som grundlæggende principper for Den Europæiske Unions

retsorden, for at de finder horisontal og generaliseret anvendelse, og

dermed finder, at kun en bestemmelse, nemlig artikel 32, stk. 5-7, i lov nr.

183/10 er i strid med forpligtelserne i henhold til direktiv 199/70/EF og

Nicecharteret, skal et selskab, som sagsøgte, der har de kendetegn, der er

anført i præmis 55-61 [i denne forelæggelseskendelse], da anses for et

statsligt organ, hvorved EU-retten, og navnlig § 4 i direktiv 199/70/EF

og Nicecharteret, finder direkte, opadgående vertikal anvendelse?

C-418/11

TEXDATA Software mod Oberlandesgericht Innsbruck (Østrig)

Sagen vedrører: Fortolkningen af etableringsfriheden i henhold til artikel

49 og 54 TEUF? Fortolkningen af det almindelige retsprincip (artikel 6,

stk. 3, TEU) om effektiv retsbeskyttelse (effektivitetsprincippet)?

Fortolkningen af kontradiktionsprincippet i henhold til artikel 47, stk. 2, i

charteret om grundlæggende rettigheder (artikel 6, stk. 1, TEU) og artikel

6, stk. 2, i den europæiske menneskerettighedskon-vention (artikel 6, stk.

1, TEU)? Fortolkningen af forbuddet mod dobbeltstraf i artikel 50 i

charteret om grundlæggende rettigheder? Samt fortolkningen af Rådets

første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de

garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk.

2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som

tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige

byrdefulde? Fortolkningen af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25.

juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om

årsregnskaberne for visse selskabsformer? Fortolkningen af Rådets

syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens

artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber?

ÖBB-Personenverkehr

Sagen vedrører: Skal art. 30, stk. 1, første afsnit, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om

jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser, fortolkes således, at det

nationale organ, der er udpeget til at håndhæve forordningen, er beføjet til

bindende at foreskrive en jernbanevirksomhed, hvis betingelser for

erstatning af billetpriser ikke opfylder kriterierne i denne forordnings art.

17, det konkrete indhold af de erstatningsbetingelser, som denne

Dom

26.09.13

C-509/11

Dom

26.09.13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

jernbanevirksomhed skal anvende, selv om organet efter national ret kun

har mulighed for at erklære sådanne erstatningsbetingelser for ugyldige?

Skal art. 17 i ovennævnte forordning, fortolkes således, at en

jernbanevirksomhed i tilfælde af force majeure kan se bort fra pligten til

erstatning af billetprisen, enten ved analog anvendelse af udelukkelses-

grundene i forordning (EF) nr. 261/2004, forordning (EU) nr. 1177/2010

eller forordning (EU) nr. 181/2011 eller ved inddragelse af de

ansvarsfrihedsgrunde, der omhandles i art. 32, stk. 2, i de fælles regler for

kontrakten om international befordring af passagerer og bagage med

jernbane (”CIV”) (forordningens bilag I), også i tilfælde af erstatning af

billetprisen?

C-546/11

Toftgaard

Sagen vedrører: (i) Skal beskæftigelsesdirektivets artikel 6, stk. 2, forstås

således, at medlemsstaterne kun kan bestemme, at fastsættelse af

aldersgrænser for adgang eller ret til erhvervstilknyttede sociale sikrings-

ordninger ikke udgør forskelsbehand-ling, såfremt disse sikringsordninger

angår alderdoms-eller invaliditets-ydelse? (ii) Skal artikel 6, stk. 2, forstås

således, at muligheden for fastsættelse af aldersgrænser kun vedrører

indtræden i ordningen, eller skal bestemmelsen forstås således, at

muligheden for fastsættelse af aldersgrænser tillige vedrører retten til

udbetaling af ydelser fra ordningen? (iii) Hvis spørgsmål (i) besvares

benægtende: Kan udtrykket "erhvervs-tilknyttede sociale

sikringsordninger" i artikel 6, stk. 2, omfatte en ordning som

rådighedsløn, jf. tjenestemands-lovens § 32, stk. l, hvorefter en

tjenestemand som en særlig beskyttelse ved afskedigelse begrundet i

stillings-nedlæggelse bevarer sin hidtidige løn i 3 år og herunder fortsat

optjener pensionsanciennitet mod at stå til rådighed for en anden

passende stilling? (iv) Skal artikel 6, stk. l i beskæftigelsesdirektivet

fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national bestemmelse

som tjeneste-mandslovens § 32, stk. 4 nr. 2, hvorefter der ikke ydes

rådighedsløn til en tjenestemand, der har nået den alder, hvor

folkepension kan udbetales, hvis hans stilling nedlægges?

Dom

26.09.13