1. Resumé

Kommissionen har fremlagt et forslag til forordning om energi- og miljøkrav tilfastbrændselskedler (komitésag). Forslaget er et led i udmøntningen af ecodesigndirektivet,som er et rammedirektiv, der har til formål at reducere energirelaterede produktersmiljøpåvirkning og nedbringe deres energiforbrug. Forslaget forventes sat til afstemning i enkomité efter forskriftprocedure med kontrol den 23. september 2013. Forslaget stiller krav tilfastbrændselskedlers energieffektivitet og maksimale udledninger af henholdsvis partikler,organiske gasser, kulilte og kvælstofilter (NOx-forbindelser). Fastbrændselskedler omfatterkedler beregnet til fyring med faste fossile brændsler (f.eks. kul og koks) og træbaseretbiomasse. Forslaget vurderes at have neutrale energi- og klimamæssige konsekvenser, ogpositive miljømæssige konsekvenser. Forslaget medfører begrænsede merudgifter for staten,vurderes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser og forventes ikke at udgøre envæsentlig ekstrabyrde for erhvervslivet. Regeringener generelt positiv overfor Kommissionensforslag og agter derfor at stemme for forslaget.2. BaggrundEU-Kommissionen har den 9. juli 2013 fremsendt et forslag til kommissionsforordning omkrav til fastbrændselskedler, som markedsføres for første gang på det indre marked.Forordningen stiller krav til kedlernes maksimale energiforbrug, og til deres maksimaleudledning af partikler, af kulilte (CO), af kvælstof-ilter (NOx-forbindelser) og af organiskegasser (OGC), når de anvendes under standardbetingelser i et laboratorium. Forslagetomfatter krav til kedler, der anvender træbaseret biomasse, koks eller kul som brændsel ogdækker kedler op til maksimalt 1000 kW. Kedler beregnet til fyring med halm er således ikkeomfattede. Kedler som er beregnede til procesanlæg i erhvervslivet eller tilkraftvarmeproduktion er ikke omfattet, idet dog kedler til samproduktion af el og varme eromfattede, hvis el-delen er maksimalt 50 kW. Denne grænse indebærer, at kun små kedler tilsamproduktion af varme og el er omfattede af forordningsforslaget.Forslaget forventes at blive sat til afstemning i den regulerende komité for energieffektivitetden 23. september 2013.

HjemmelsgrundlagForordningen har hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EC af 21.oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelateredeprodukter (ecodesigndirektivet) specielt artikel 15. Ecodesigndirektivet er baseret påTraktatens artikel 114 (indre marked). Forordningen er et led i rækken afgennemførelsesforanstaltninger under dette direktiv.Forslaget behandles i en komité efter forskriftproceduren med kontrol jf. bestemmelserne iartikel 5a stk. 1-4 og art. 7 i afgørelse 1999/468/EF.Vedtagelse af forslaget i den regulerendekomite for energieffektivitet kræver kvalificeret flertal.3. Formål og indholdForslaget har til formål at begrænse EU's energiforbrug til rumopvarmning og at nedbringefastbrændselskedlers udledninger af partikler, organiske gasser, kulilte og kvælstof-ilter (NOx-forbindelser). Kommissionen anfører, at forordningsforslaget sammen med forslaget omenergimærkning af de samme produkter vil reducere energiforbruget til opvarmning medfastbrændselskedler i hele EU i 2030 med 4 %. Forordningsforslaget og det tilsvarendeenergimærkningsforslag vil desuden reducere partikeludledningen med 56 %, udledningen aforganiske gasser med 56 %, CO-udledningen med 50 % i forhold til hvad udledningen fradisse kedeltyper er i dag.Da bygningsreglementet allerede indeholder energieffektivitetskrav til fastbrændselskedler,som svarer til forslagets krav, vil forordningsforslagets effekt på energiforbruget i Danmarkvære neutral.Brændeovnsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1432 af 11. december 2007 om regulering afluftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg tilenergiproduktion, indeholder allerede krav til emissioner fra fastbrændselskedler, i detbekendtgørelsen dog kun dækker kedler med en effekt indtil 300 kW. Bekendtgørelsen erunder revision, og en skærpelse af grænseværdierne for fastbrændselskedler er et afelementerne i revisionen. I forordningsforslaget skærpes grænseværdierne for kedlernesudledning af partikler yderligere i forhold til den planlagte danske skærpelse. Forslagets vil,hvis det vedtages, forårsage en mindsket udledning af luftforurening.Forslaget omfatter fastbrændselskedler og kombinationer eller pakker af kedler,temperaturstyringer, solvarme og supplerede varmekedler med en effekt på op til 1000 kWberegnet til at indgå i anlæg, som leverer varme til centralvarmeanlæg og varmt brugsvand.Forslaget omfatter kedler beregnet til fyring med træbaseret biomasse eller faste fossile(mineralske) brændsler. Løse træpillebrændere, beregnet til montering på nye ellereksisterende kedler er også omfattede af forslaget. Kedler beregnet til samproduktion af el ogvarme er undtaget, hvis el-delen har en effekt større end 50 kW. Det betyder, at kedler, der ipraksis anvendes i kraftvarmeanlæg herhjemme, ikke er omfattede af forslaget.Biomassekedler, som anvender andre former for biomasse end træbaseret biomasse er ikkeomfattede. Halmkedlers energieffektivitet og miljøforhold er således ikke omfattet, men detindgår i forslaget, at det ved en kommende vurdering af, om forordningen bør revideres, skalSide 2

indgå om det vil være relevant at inkludere krav til andre former for biomassekedler, herunderhalmfyr, i en senere version af forordningen.Forslagets kravForordningen stiller krav om minimum energieffektivitet på 75 % for fastbrændselskedlermed en ydelse på op til 20 kW. For fastbrændselskedler over 20 kW er kravet 77 %.For emissionernes vedkommende stiller forslaget krav om maksimalgrænser på 10 mg/Nm3for uforbrændte organiske gasser (OGC), 300 mg/Nm3for kulilter (CO) og 200 mg/Nm3forkvælstofilter (NOx). Grænseværdien for udledning af partikelmasse er opdelt efter type afkedel, idet der for biomassekedler kræves maksimalt 20 mg/Nm3, medens kedler beregnet tilfyring med kul og koks tillades 40 mg/Nm3.Til pillebrændere beregnet til sammenbygning med fastbrændselskedler hos forbrugere ellerinstallatører, stilles endvidere krav om vejledning for montage, og gerne en fortegnelse overanbefalede kedler.For at give fabrikanterne mulighed for at tilpasse deres produkter til kravene indgår det iforslaget, at kravene først før virkning fra 1. januar 2018, hvilket er 4 år efter den forventedeikrafttræden.Beregning af virkningsgradKommissionens forslag bygger på måling og beregninger af kedlernes virkningsgrader forvarmeproduktion, og for den kombinerede produktion af varme og varmt brugsvand.Virkningsgraden er forholdet mellem den energi, som produktet leverer (varmen) ogenergiindholdet i det tilførte brændsel. Der tages hensyn til forskellige kompensationsfaktorer,som kan forhøje eller formindske den beregnede virkningsgrad, eksempelvis skal den el, somforbruges til automatisk styring af kedlen fratrækkes. Til gengæld kan den energibesparelsen,som anvendelse af styringen forårsager medregnes på den positive side. Den enkelte kedelsvirkningsgrad måles både ved fuldlast og dellast. Ved beregningen af kedlens virkningsgradindgår den målte værdi ved dellast med vægten 0,85, mens den målte værdi ved fuldlastindgår med vægten 0,15. For kedler, der ikke kan justeres ned til 50 % dellast, måles blot vedfuldlast.Beregning af emissionerEmissionerne af partikler, organiske gasser, kulilte og NOxberegnes ligesom ved beregningenaf energieffektiviteten som en vægtet beregning med 85 % af den målte værdi ved lavlast og15 % af den målte værdi ned nominel ydelse. Indtil 2012 har standarden for måling afemissionerne kun foreskrevet måling ved kedlens nominelle ydelse (dvs. fuldlast), hvorkedlerne normalt har den reneste forbrænding. De danske grænseværdier gælder således vednominel ydelse (fuldlast). Der er foretaget meget få målinger ved lavlast, og de viser, at detgenerelt er svært at opfylde kravet til partikelemission for de almindelige kedler beregnet tilenfamilieshuse. Der er i EU generelt begrænsede måledata for kedlernes præstationer vedlavlast.Forslaget indebærer således miljøforbedringer i form af nedsat luftforurening, som erambitiøse for kedler beregnet til træformig biomasse. Forslaget tillader kedler, som benytterfaste fossile brændsler som kul og koks, dobbelt så høj støvemission som biomassekedlerne.Dette forekommer ikke sagligt begrundet, da kedler til faste fossile brændsler normaltSide 3

brænder renere end biomassekedler og kan i øvrigt modvirke udnyttelse af vedvarende energii stedet for fossile brændsler. For de øvrige miljørelaterede udledninger gælder de sammekrav til kedler beregnet til faste fossile brændsler som til biomassekedler.RevisionForslaget indeholder en revisionsbestemmelse.Det foreslås, at Kommissionen inden forsamme frist, som gælder for evaluering af ecodesignforordningerne for kedler ogvandvarmere baseret på naturgas, olie eller el ( 26. september 2018), skal vurdere detteforordningsforslag. Evalueringen skal inkludere en vurdering af:----Om kedler beregnet til ikke-træformig biomasse bør inkluderes i anvendelsesområdetOm der bør fastsættes strengere energi- og/eller emissionskrav,Om grænserne for den tilladte måleusikkerhed ved myndighedernes kontrolmålinger kanreduceres, ogOm man bør indføre et krav om 3. parts certificering af fastbrændselskedler

OvergangsbestemmelserForslaget giver medlemslandene mulighed for, at opretholde nationale krav tilfastbrændselskedlers energieffektivitet og deres udledninger af partikler, organiske gasser,kulilte og NOx-forbindelser frem til 1. januar 2018, som er det tidspunkt, hvor forordningenskrav får virkning. Det indebærer, at Danmark vil kunne opretholde krav til energieffektivitet ihenhold til de gældende bestemmelser i bygningsreglementet og krav til emissioner efterbrændeovnsbekendtgørelsen, BEK 1432 af 11. december 207. Danmark vil desuden havemulighed for at sætte nye (skærpede) nationale krav, forudsat at de nye krav træder i kraft førforordningsforslaget bliver endeligt vedtaget af Kommissionen, hvilket forventes at ske i 4.kvartal 2013 eller 1. kvartal 2014, hvis forslaget vedtages.4. Europa-Parlamentets udtalelserParlamentet vil i overensstemmelse med den valgte komité-procedure have mulighed for atudtale sig, efter at komitéen har stemt om forslaget.5. NærhedsprincippetForslaget til forordning er et led i udfyldelsen af ecodesigndirektivet og stiller krav til dentype af produkter, der er omfattet af forslagets definitioner.Kommissionen anfører i sin motivering af forslaget, at hvis de enkelte medlemslandefastsætter nationale krav til de pågældende produkter, vil der være risiko for forskelligartedenationale bestemmelser og procedurer, som ikke stemmer overens på tværs af landegrænsernei EU. Dette vil resultere i barrierer for varernes fri bevægelighed inden for EU og unødigeomkostninger for erhvervslivet. Sådanne regler må derfor have det samme indhold i EU. Ioverensstemmelse med nærhedsprincippet bør tiltag inden for området derfor gennemføres påfællesskabsniveau.

6. Gældende dansk retBygningsreglementet stiller krav til energieffektiviteten for kedler til fyring med kul, koks ogbiomasse. Reglementet er udstedt i medfør af Byggeloven, LBK nr. 1185 af 14/10/2010.Forslagets energikrav forventes at have neutrale konsekvenser for Danmark, fordi kravene erpå niveau med de gældende nationale energikrav, idet Kommissionens forslag dog dækkerkedler op til 1000 k W, mens de danske krav er begrænset til kedelstørrelser op til 500 kW.Salget af kedler i størrelsesorden 501 kW til 1000 KW vurderes at være meget begrænset(mellem 0 og 20 enheder årligt), hvorfor forordningens energimæssige konsekvenser vil væreubetydelige.Brændeovnsbekendtgørelsen, BEK 1432 af 11. december 2007 stiller krav til begrænsningenaf emissionen af partikler, kulilte (CO) og organiske gasser (OGC), men de danske krav erlempeligere end de krav, som Kommissionen forslår. En vedtagelse af forslaget vil medførebehov for at revidere bekendtgørelsen.Forslaget til forordning vil, hvis den vedtages i ovennævnte komité, samt af Rådet ogEuropaparlamentet, være direkte gældende i Danmark og skal ikke implementeres i dansklovgivning.7. KonsekvenserØkonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForslaget vil på statsligt niveau medføre øgede omkostninger til markedsovervågning og -kontrol mv.Merudgifter som følge af forslaget vil blive holdt inden for Klima-, Energi- ogBygningsministeriets ramme.Forslagets vil have en neutral påvirkning af energiforbruget,hvorfor det ikke påvirker det danske afgiftsprovenu.Forslaget medfører ikke administrative eller økonomiske omkostninger for regioner ogkommuner.Erhvervsøkonomiske konsekvenserDe danske virksomheder, der berøres af forslaget, vil ligesom mange øvrige producenter afbiomassekedler i Europa skulle igangsætte et produktudviklingsarbejde for at kunne nå deopstillede mål, specielt når det gælder grænseværdien for partikelemission. Der er tale ommellem 10 og 30 fremstillingsvirksomheder, afhængigt af hvordan man afgrænser de berørtevirksomhedstyper. Alle med produktion i Danmark og nogen eksport til andre EU-lande.Virksomhederne er gennemgående små.Administrative konsekvenser for erhvervslivetProducenter af produkter, der er omfattet af dette forslag, skal dokumentere, at deresprodukter overholder forslagets bestemmelser. Dette vurderes imidlertid ikke at udgøre envæsentlig ekstra byrde i forhold til de dokumentations- og informationskrav,kedelproducenter allerede er omfattede af, som følge af anden lovgivning, herunderovenfornævnte brændeovnsbekendtgørelse og de dokumentationskrav, som de med denuværende nationale regler møder i andre EU-lande.Konsekvenser for miljø og beskyttelsesniveauSide 5

På grund af de gældende danske energikrav i henhold til Bygningsreglementet tilfastbrændselskedler, forventes forslaget at have en neutral påvirkning af Danmarksenergiforbrug.Forordningsforslaget strammer emissionsgrænseværdierne ikke kun i forhold til de gældendedanske krav, men også i forhold til den planlagte danske skærpelse. Forordningsforslaget vilderfor give en reduktion af den danske udledning af partikler (PM), organiske gasser (OGC)og kulilte (CO).Derudover forventes forordningsforslaget at have en positiv effekt på niveauet afluftforurening i Danmark, da ca. 75 % af partiklerne i luften herhjemme kommer med vindenfra udlandet. Kommissionen har tidligere estimeret, at omkring en tredjedel af EU’s samledepartikelemission kommer fra brændeovne og brændekedler.Samfundsøkonomiske konsekvenserDa forslaget forventes at øge miljøbeskyttelsen, skønnes de samlede samfundsøkonomiskekonsekvenser af forslaget at være positive.8. HøringForslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Klima-, Energi- ogBygningspolitik med frist den 30. august 2013. Der er indkommet høringssvar fraorganisationen Vedvarende Energi og DEBRA-Dansk Energi Brancheforening.Vedvarende Energi støtter fælles europæiske krav til fastbrændselskedlers energieffektivitetog krav til kedlernes emissioner. Organisationen finder, at der bestemt bør være samme kravtil kedler beregnet til fyring med fossilt brændsel, som der stilles til kedler beregnet tiltræformig biomasse. Vedvarende Energi anbefaler, at den kommende forordning ogsåkommer til at indeholde et krav om 3. partskontrol af kedlernes virkningsgrader ogemissioner. Endelig anbefaler foreningen et krav om, at kedler, som ikke kan drives i lavlast,skal installeres med varmelagertank, for at sikre en energieffektiv drift.DEBRA nævner i sit svar, at kedler beregnet til fossile brændsler ikke bør stilles bedre endkedler beregnet til biomasse, når det gælder den tilladte partikelemission. Foreningenanbefaler, at der generelt bør være lempeligere grænseværdier for kedler i dellast og nævner,at det kan være vanskeligt at nå ned under den angivne grænse for partikeludledningen for dedanske fabrikanter, især for de mindre kedler. Desuden peger DEBRA på, at nedbringelse afstøvemissionen kan have negative effekter for andre emissioner, f.eks. CO (kulilte).Foreningen anbefaler, at der samles erfaringer i perioden frem til 2018, og at man hereftereventuelt strammer emissionskravene. DEBRA peger på, at det kan gøres i forbindelse medden generelle evaluering af forordningen i 2019. Endelig anbefaler DanskEnergibrancheforening, at der indføres 3. parts kontrol af værdierne for energieffektivitet ogemissioner.Vedvarende Energis og DEBRAs forslag indgår i indstillingen til dansk holdning. Det gælderdog ikke forslaget om krav om varmelagertank for de kedler (små), som ikke kan drives idellast. Sådanne installationskrav ligger uden for ecodesigndirektivets anvendelsesområde.

Energistyrelsen og Miljøstyrelsen har afholdt møde med repræsentanter fra de danskevirksomheder, der fremstiller biobaserede kedler, og de brancheforeninger, som varetagerdisse virksomheders interesser. Derudover er der afholdt to offentlige informationsmøder omKommissionens forslag. De danske fabrikanter tilkendegav et stærkt ønske om, at kravet omobligatorisk 3. partskontrol af kedlernes energieffektivitet og miljøforhold, som i dag gælderherhjemme, kommer til at indgå i forordningen. Fabrikanterne fremførte bl.a., at de tilsigtedereduktioner i luftforurening ikke vil blive realiseret, hvis de nuværende høje danskekvalitetskrav til afprøvningerne ikke kan opretholdes.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerEnkelte lande har tilkendegivet, at de anser miljøkravene, specielt grænseværdien foremission af partikler for meget urealistisk. Det vurderes, at flere lande vil tilkendegivelignende holdninger forud for eller ved mødet den 23. september 2013, og at det derfor kanblive nødvendigt for Kommissionen at sænke en række af kravene, hvis forslaget skal kunneopnå den nødvendige opbakning blandt medlemslandene.10. Regeringens generelle holdningRegeringen er generelt positiv overfor Kommissionens forslag, fordi det i Europa som helhedmedfører energi- og CO2-besparelser, og fordi de miljø- og helbredsskadelige emissioner frafastbrændselskedler reduceres.For at fremme øget anvendelse af VE i EU og nedbringe anvendelse af fossile brændsler vilregeringen dog arbejde for, at der fastsættes samme krav til kedler til fyring med træformigbiobrændsel som til kedler til fyring med faste fossile brændsler Regeringen vil desudenarbejde for et kravniveau, der er ambitiøst, men muligt at opnå inden for de 4 år, der går førkravene i forordningen får virkning..Regeringen vil endvidere arbejde for, at der i overensstemmelse med nugældende danskeregler indføres krav om verifikation af fabrikanternes dokumentation af måling af kedlernesenergi- og miljøpræstationer af uvildig 3.part forud for markedsføring.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.