PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 572
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

11. september 2013

Udkast til Kommissionens Forordning om anvendelse af artikel 107 og

108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de mi-

nimis-støtte.

Resumé

Kommissionen

har fremsat en meddelelse om en reform, der skal modernisere

statsstøttereglerne og statsstøttepolitikken.

Målet med statsstøttereformen er en modernisering af statsstøttereglerne,

så der sættes effektivt ind overfor konkurrenceforvridende statsstøtte, der

påvirker samhandlen på det indre marked. Målet er, at fokus flyttes mod at

fremme reel økonomisk vækst, arbejdspladser og konkurrenceevne på et ef-

fektivt, åbent og velfungerende indre marked. Målet er endvidere, at stats-

støttepolitikken fremover i højere grad skal understøtte budgetdisciplin og

effektiv anvendelse af de offentlige ressourcer.

Reformtankerne indebærer, at Kommissionen vil fokusere ressource-

anvendelsen på store konkurrenceforvridende sager, og at medlemsstater-

nes myndigheder i de øvrige sager skal udøve selvkontrol i samarbejde med

Kommissionen. Tilsvarende lægges der op til, at statsstøtten i medlemssta-

terne målrettes mod; investeringer i forskning, udvikling og innovation,

fremme af klimamål og den grønne økonomi, at skabe lettere adgang til fi-

nansiering for små og mellemstore virksomheder, og at skabe øget økono-

misk og social samhørighed i EU.

Planen er med start i 2013 at forenkle og samordne de 37 eksisterende sæt

af statsstøtteregler, at etablere lettere og hurtigere statsstøtte-procedurer og

at intensivere samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaternes

myndigheder.

I den forbindelse har Kommissionen fremlagt et første udkast til en ny for-

ordning om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæi-

ske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (de minimis-forordningen).

Forslaget blev drøftet på et møde mellem Kommissionen og medlemsstater-

ne på en workshop den 1. juni 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/7

Baggrund

Kommissionen fremlagde d. 8. maj 2012 en meddelelse med en plan for

modernisering af EU’s statsstøttepolitik og statsstøtteregler (statsstøttere-

formen), og har foreløbigt revideret to forordninger og to sæt retningslinjer.

De mimimis forordningen (forordning (EF) nr. 1998/2006) indebærer, at

støtte der ydes for en periode af tre år og ikke overstiger et loft på

200 000 EUR (100 000 EUR for vejtransportsektoren) ikke betragtes som

statsstøtte. Forordningen finder udelukkende anvendelse på støtte, hvis det

nøjagtige støttebeløb kan forudberegnes præcist. Forordningen finder blandt

andet ikke anvendelse på fiskeri, primærproduktion af landbrugsprodukter,

eksportstøtte og støtte til kriseramte virksomheder.

Revisionen af de minimis-forordningen er direkte forbundet med reformen,

og Kommissionen ser den som et vigtigt element i initiativet til at moderni-

sere EU's statsstøttepolitik.

De minimis-forordningen er en delegeret Kommissionsretsakt, der vedtages

af Kommissionen efter konsultation af medlemsstaterne med hjemmel i

TEUF art. 108. D. 23. maj 2013 blev afholdt møde i Det Rådgivende udvalg

på baggrund af Kommissionens første udkast, hvor samtlige medlemsstater

deltog.

Formål og indhold

Den 8. maj 2012 fremlagde Kommissionen en meddelelse om modernise-

ring af EU's statsstøttepolitik, der fastsætter målene for en ambitiøs reform.

Den skal bidrage til en mere overordnet EU-dagsorden, som har til formål at

skabe vækst, samtidig med at den støtter medlemsstaternes bestræbelser på

at konsolidere deres budgetter. I denne forbindelse ønsker Kommissionen, at

statsstøttepolitikken fokuseres på at lette behandlingen af støtte, der er vel-

udformet og målrettet påviste markedssvigt og mål af fælles europæisk inte-

resse. Det er også Kommissionens hensigt at håndhæve politikken i de sa-

ger, der har størst indflydelse på det indre marked, at strømline reglerne og

gøre beslutningsprocessen hurtigere.

Udkastet til en ny de minimis-forordning indeholder en væsentlig ændring i

forhold til den eksisterende forordning. I den nuværende forordning kan

medlemsstaterne frit vælge mellem enten at føre et centralt register over alle

de minimis-foranstaltninger eller have et system, hvor den pågældende

myndighed, som yder de minimis støtte modtager en udfyldt virksomheds-

erklæring om modtaget støtte fra støttemodtagere, som baserer sig på de op-

lysninger, som virksomheden afgiver. I Danmark anvendes virksomhedser-

klærings-modellen.

Udkastet indeholder forslag om at afskaffe valgfriheden mellem de to mu-

ligheder. I stedet stilles der krav om indførelsen af et obligatorisk nationalt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/7

velse af blandt andet støttebeløb og virksomhedens stamoplysninger.

Udkastet indeholder derudover forslag om at tydeliggøre og forenkle regler-

ne som for eksempel indførelsen af en række legalitetsformodningsbestem-

melser (såkaldte "safe harbour" bestemmelser i form af eksempelvis omreg-

ning af støtteloftet til garantier og lån) og en forenkling af definitionen af

"kriseramte virksomheder", som er udelukket fra at modtage støtte under de

minimis-forordningen.

Kommissionen foreslår, at det nuværende støtteloft på 200 000 EUR pr.

virksomhed i løbet af tre regnskabsår ikke hæves. Dette skyldes, at Kom-

missionens data ikke viser tegn på, at et højere loft vil være berettiget, da

størstedelen af støttemodtagerne modtager mindre støttebeløb, og da langt

størstedelen af støttemodtagerne sandsynligvis aldrig når loftet. Derudover

mener Kommissionen, at en betydelig forhøjelse kan påvirke samhandlen

eller konkurrencevilkårene, hvilket kan medføre en retlig risiko. Endvidere

vil eventuel omfattende brug af de minimis-støtte og de samlede virkninger

heraf kunne give problemer, navnlig set i lyset af den økonomiske afmat-

ning og medlemsstaternes ulige budgetmuligheder.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

Nærhedsprincippet

Forslaget til en ny de minimis-forordning berører ikke nærhedsprincippet.

Statsstøttereglerne er i henhold til Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde art. 108 underlagt Kommissionens enekompetence under kon-

trol af EU-domstolen.

Gældende dansk ret

Forslaget til en ny de minimis-forordning vil ikke direkte berøre dansk lovgiv-

ning, idet området er reguleret af EU-traktatens bestemmelser og derfor ikke

implementeret i dansk ret. Dansk ret og lovinitiativer skal følge retspraksis på

statsstøtteområdet, hvilket håndhæves af Kommissionen og EU-Domstolen.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. De danske myndigheder er forpligtet til at overholde statsstøttereg-

lerne i Den Europæiske Union. I det omfang der vil blive stillet krav om

indførelsen af et obligatorisk register, vil dette medføre omkostninger til

etablering og drift i et på nuværende tidspunkt ukendt omfang. Det må dog

forventes, at etablering i sig selv vil kunne koste op imod et millionbeløb,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/7

mens den årlige drift formentlig vil ligge herunder. Men da de nærmere krav

til et sådan register endnu ikke er kendt, er disse vurderinger behæftet med

en meget høj grad af usikkerhed.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Statsstøttereformen forventes at have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser i Danmark og EU. De samlede konsekvenser af statsstøttereformen

vurderes at kunne være et mere velfungerende indre marked med øget konkur-

rence, vækst, beskæftigelse og bedre konkurrenceevne, lettere procedurer og

færre administrative byrder, ligesom den konkurrenceforvridende statsstøtte

vil kunne begrænses.

Herudover forventes det, at Kommissionen gennem effektiviseringen af klage-

systemet får frigjort ressourcer, som kan anvendes til behandlingen af mere

komplekse sager med større betydning for det indre marked.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

I det omfang forslaget gennemføres i sin nuværende form, og der stilles krav

til etableringen af et centralt register, vil forslaget kunne medføre, at virksom-

heder i mindre omfang vil kunne forpligtes til at afgive visse nye oplysninger

om virksomheden og den støtte, som virksomheden har modtaget. Herudover

er det forventningen, at de forenklinger, som forslaget lægger op til, vil påvir-

ke administrationen af de minimis-ordninger positivt, hvilket igen vil have en

positiv effekt for erhvervslivet.

10.

Høring

Forslagene har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Konkurrence-

evne, Vækst og Forbrugerspørgsmål.

Der er modtaget høringssvar fra



Danske Regioner

Danske Maritime

Vækstfonden

Dansk Industri

FSR - Danske Revisorer

Dansk Aktionærforening

Forbrugerrådet

FSR – Danske Revisorer, Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet, har

ingen bemærkninger til høringen.

Danske Regioner opfatter de minimis-ordningen som langt den mest fleksib-

le af statsstøtteordningerne, idet den stort set ikke er aktivitetsbestemt. Der-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/7

udover er de minimis-ordningen den ordning, der er mindst administrativ

tung for både tilsagnsmodtagere, virksomheder og programadministratorer.

Danske Regioner finder, at en forhøjelse af de minimis-loftet vil være en stor

forenkling af vækstforaenes strukturfondsadministration, og anfører i den

forbindelse, at en forhøjet tærskelværdi på det generelle de minimis-loft på

200.000 EUR vurderes at ville forenkle statsstøtteproblematikken betydeligt

samtidig med, at det kun vil have marginal betydning for konkurrencefor-

vridningen.

Danske Maritime deler Kommissionens opfattelse af, at der ikke er grundlag

for at hæve det aktuelle de-minimis støtte loft på 200.000 EUR pr. virksom-

hed i løbet af tre regnskabsår.

Danske Maritime støtter endvidere, at hver enkelt medlemsstat skal oprette

et centralt register over de minimis-støtte med åben adgang for alle.

Vækstfonden har overordnet den opfattelse, at det udkast til nye regler, ikke

i væsentlig grad forringer Vækstfondens aktuelle eller fremtidige mulighe-

der for at etablere udlåns- eller garantiordninger med et vist element af

statsstøtte i forhold til de gældende regler.

Vækstfonden har desuden den opfattelse, at de standardiserede beregninger

for garantier ikke i enhver henseende er hensigtsmæssig, fordi de tilsynela-

dende ikke lægger vægt på risikodeling, men derimod lægger vægt på va-

righed. Indførelsen af legalitetsformodningsbestemmelser; Såkaldte "safe

harbour" bestemmelser mindsker forordningens anvendelsesmulighed i for-

hold til almindelig erhvervsmæssig finansiering, men dog ikke radikalt.

Dansk Industri støtter Kommissionens synspunkt om, at det nuværende støt-

teloft på 200.000 EUR skal bevares

Dansk Industri finder det overordnet vigtigt, at der er en effektiv kontrol

med de minimis støtte. Danske Industri finder imidlertid, at der en række

valide argumenter, der taler for at bevare den nuværende fleksibilitet i den

gældende de minimis forordning, dvs. valgmulighed mellem at oprette et

centralt register eller bruge tro-og-love erklæringer fra støttemodtagerne.

For det første vil et sådant register være relativt omfattende, komplekst og

dyrt at oprette for de nationale myndigheder. For det andet vil de nationale

myndigheder skulle afsætte et (formentlig) større beløb til den løbende drift

og administration af registret. For det tredje bør Kommissionen i lyset af

den økonomiske og finansielle situation i EU være tilbageholdende med at

pålægge medlemsstaterne yderligere omkostninger.

Dansk Industri foreslår som alternativ til et centralt register, at der etableres

en årlig rapportering til Kommissionen for brugen af de minimis-støtte og at

tilbagebetalingsproceduren for ulovlig statsstøtte samtidig styrkes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/7

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På mødet mellem Kommissionen og medlemsstaterne d. 1. juni 2013 var der

generelt opbakning til Kommissionens forslag til en ny de minimis-forordning.

Dog var der stor modstand mod kravet til indførelsen af et obligatorisk natio-

nalt register i medlemsstaterne ligesom nogle medlemsstater ønskede at hæve

loftet op til 500.000 EUR per virksomhed over 3 år.

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Generelt er den danske statsstøttepolitik på linje med Kommissionens til-

gang til statsstøtte. Regeringen støtter en markedsbaseret tilgang med målet

at fremme velfungerende effektive markeder, hvor statsstøtten i EU reduce-

res og fokuseres mod horisontale formål i EU’s fælles interesse, f.eks.

fremme af vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, forskning, udvikling

og innovation, klima-, energi- og miljø formål og fremme af adgangen til ri-

sikovillig kapital for små og mellemstore virksomheder og alene anvendes

som instrument for identificerede markedsfejl. Regeringen støtter ligeledes

de eksisterende restriktive regler for statsstøtte til stabilisering af de finan-

sielle markeder under den finansielle og økonomiske krise.

Fra regeringens side bakkes op om Kommissionens forslag til statsstøttere-

form. Fra regeringens side er det målet, at statsstøttereformen skal styrke et

velfungerende indre marked med mindre omfang af konkurrenceforvridende

statsstøtte og bidrage til, at den offentlige støtte i EU og Danmark målrettes

mod at skabe gode attraktive vækstvilkår. Fra regeringens side støttes lige-

ledes målsætningen om, at statsstøttereformen skal bidrage til øget budget-

disciplin, ligesom der lægges vægt på, at statsstøtteregler og procedurer for-

enkles og gøres mere brugervenlige.

Regeringen ønsker at bibeholde den eksisterende valgfrihed mellem et nati-

onalt centralt register over alle de minimis-foranstaltninger eller have et sy-

stem med virksomhedserklæringer, baseret på oplysninger afgivet af de re-

levante virksomheder. Regeringen er i den forbindelse af den opfattelse, at

de støttegivende myndigheder med den eksisterende mulighed for virksom-

hedserklæringer har tilstrækkelige midler til at kontrollere, at loftet ikke

overskrides.

Det er væsentligt, at de positive effekter af at indføre et nationalt centralt re-

gister i givet fald opvejer de omfattende administrative og økonomiske byr-

der, som medlemsstaterne vil blive påført ved etablering og drift af registe-

ret. Dette er ikke dokumenteret.

Regeringen støtter Kommissionen i at forenkle og tydeliggøre reglerne og

dermed lette de administrative byrder ved anvendelsen af regelsættet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/7

Regeringen støtter Kommissionen i at bibeholde det nuværende støtteloft på

200.000 EUR per virksomhed over en periode på 3 år. Regeringen er i den

forbindelse enig med Kommissionen i, at et højere loft med stor sandsynlighed

vil medføre, at samhandelen mellem medlemsstaterne på det indre marked

og/eller konkurrencevilkårene vil blive påvirket negativt. Derudover bemærker

regeringen, at Kommissionen ikke finder, at der er et praktisk behov for at hæ-

ve loftet for de-minimis-støtte.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslagene har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.