EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/11-12

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 75
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 6. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 2. november 2012

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V) formand, Jens Joel (S), Jeppe Kofod

(S), Sofie Carsten Nielsen (RV), Lisbeth Bech Poulsen

(SF), Finn Sørensen (EL), Lykke Friis (V), Henrik Høegh

(V), Pia Adelsteen (DF), Merete Dea Larsen (DF), Merete

Riisager (LA), Lene Espersen (KF)

Finansminister Bjarne Corydon (S)

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3197 (økonomi og finans

–

budget) den 9.

november 2012

Finansministeren:

Det er en forholdsvis omfattende forelæggelse. Det er I selv-

følgelig vant til her i Europaudvalget. Men for mig, der ikke kommer her så tit, er

den forholdsvis omfattende. Jeg skal prøve at gøre det grundigt og efter mit tale-

punkt, så der også er en præcision

–

og så bliver der selvfølgelig en debat om det

efterfølgende.

Jeg vil i dag forelægge fire punkter for Europaudvalget. Punkt 1 på dagsordenen

vedrører den flerårige finansielle ramme, punkt 2 vedrører

revisionen af EU’s per-

sonalevedtægt, punkt 3 vedrører Kommissionens forslag til ændringsbudget 6 til

EU’s budget for 2012,

og punkt 4 vedrører

EU’s budget for 2013. De tre første

punkter forelægges til forhandlingsoplæg, mens punkt 4 er til orientering.

De fire sager har det til fælles, at de er forbundet med meget væsentlige statsfi-

nansielle konsekvenser. Hertil kommer, at forhandlingerne om disse sager rent

sagligt

skal ses i tæt sammenhæng, og at de alle vil stå højt på EU’s dagsorden i

de kommende uger. Det vil man også kunne se i pressen.

212

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/11-12

6. Europaudvalgsmøde 2/11-12

EU’s flerårige finansielle ramme 2014-2020



Sagen er ikke på dagsordnen for rådsmødet den 9. november 2012,

men er på dagsordenen for Det Europæiske Råd den 22.-23. november

med henblik på politisk enighed

KOM (2011) 0500, KOM (2011) 0403, KOM (2011) 0398,

KOM (2011) 0510, KOM (2011) 0511, KOM (2011) 0512,

KOM (2011) 0737, KOM (2011) 0738, KOM (2011) 0739,

KOM (2011) 0740, KOM (2011) 0742, KOM (2012) 0388

Rådsmøde 3197

–

bilag 1 (samlenotat)

KOM (2011) 0500

–

bilag 1 (den franske regerings erklæring)

KOM (2011) 0500

–

bilag 2 (henvendelse fra Europa-

Kommissionens repr. i Kbh.)

KOM (2011) 0500

–

bilag 5 (henvendelse fra Concord Danmark

af 22/3-12)

KOM (2011) 0398

–

bilag 2 (Regeringens udtalelse af 30/11-11

vedr. den flerårige finansielle ramme for EU for perioden 2014-

2020)

KOM (2011) 0398

– bilag 1 (FIU’s udtalelse af 23/11-11

vedr.

den flerårige finansielle ramme for EU 2014–2020)

EUU alm. del (12)

–

bilag 43 (forhandlingsboks

–

forhandlingerne

EU’s flerårige finansielle ramme) (fortroligt) (papiromdelt på

KOM (2011) 0500

–

bilag 6)

KOM (2011) 0500

–

bilag 7 (pressemeddelelse fra Europa-

Parlamentet vedr. budget 2014-2020)

KOM (2011) 0500

–

bilag 8 (henvendelse af 31/10-12 fra

Landbrug og Fødevarer)

EU-note (10)

–

E 53 (note af 10/8-11 om EU's flerårige finansielle

ramme)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12)

–

bilag 44 (foreløbigt referat af møde i EUU

25/10-12)

EUU alm. del (12)

–

bilag 18 (side 1576, behandlet i EUU 21/9-

12)

Finansministeren:

Den faste formand for Det Europæiske Råd, Van Rompuy,

har indkaldt til et ekstraordinært topmøde for stats- og regeringscheferne den 22.-

23. november 2012 med det formål at afslutte forhandlingerne om den flerårige

finansielle ramme. Den politiske vurdering er p.t., at det er usikkert, om det vil

kunne lykkes, men forsøget vil blive gjort. Alle forventer i øvrigt, at det bliver et

møde med den dramatik, der hører til den slags forhandlinger, altså et dramatisk,

natligt møde, hvor alle holder fast på det, de står på, til det allersidste, indtil man

muligvis finder en løsning.

Jeg ved, at Europaministeren løbende har orienteret Folketinget om denne vigtige

sag, og jeg var selv vært for en teknisk høring om detaljerne i Kommissionens

213

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/11-12

6. Europaudvalgsmøde 2/11-12

forslag i januar i Finansministeriet. Jeg vil derfor ikke spilde udvalgets tid på end-

nu engang slavisk at gennemgå Kommissionens forslag, men i stedet gå direkte

til sagens politiske kerne, som regeringen ser den.

Det kan siges relativt enkelt: Regeringen har én helt afgørende prioritet i forhand-

lingerne om den flerårige finansielle ramme, nemlig at bringe den negative sær-

behandling, der har været

af Danmark på indtægtssiden af EU’s budget,

til ophør.

Regeringen lægger derfor afgørende vægt på, at det danske EU-bidrag reduce-

res med 1 mia. kr. årligt fra 2014, og at det sker via tiltag på indtægtssiden. Dette

vil formentlig skulle ske gennem en egentlig rabat, som man kender det fra andre

lande, men regeringen er principielt set åben over for, at korrektionen sker gen-

nem andre ændringer på indtægtssiden, som reducerer det danske finansierings-

bidrag. Det afgørende i forhandlingernes slutfase er ikke formen, men at der bli-

ver tale om, at den danske finansiering i kroner og ører nedbringes med 1 mia. kr.

via tiltag, der befinder sig på budgettets indtægtsside.

Baggrunden for vores krav er meget enkel: Hver gang en dansk skatteyder beta-

ler 4 kroner til EU-budgettet, betaler en skatteyder fra lande med samme vel-

standsniveau 3 kroner til EU-budgettet.

Som det er nu, bidrager Danmark til at finansiere andre velstående landes rabat-

ter, uden at vi selv har en rabat. Det er udtryk for en negativ særbehandling af

Danmark, og det er uacceptabelt.

Den linje, vi har lagt, og som vi lægger an her i slutfasen, er udtryk for, at vi har

lært af erfaringerne

fra tidligere forhandlinger om EU’s flerårsbudget.

Danmark

har i mange år

–

med skiftende regeringer

–

kæmpet for at få rabatterne afskaffet,

men vi har måttet erkende, at dette ikke har været muligt.

Som konsekvens af denne erfaring har regeringen fra starten af disse forhandlin-

ger gjort det klart, at Danmarks uforholdsmæssigt høje budgetbidrag også må

korrigeres

–

præcis som også den tidligere regering i øvrigt gjorde.

Der står således fuldstændig klarhed omkring det danske korrektionskrav, og det

er min klare oplevelse, at den faglige og politiske baggrund for det danske krav, vi

er kommet med, er forstået i Bruxelles og blandt de væsentligste aktører. Når det

er sagt, skal der ikke herske nogen som helst tvivl om, at det kræver en fortsat og

meget stærk og markant dansk forhandlingsindsats helt frem til målstregen

–

det

er som regel om natten

–

hvis vi skal komme igennem med vores krav til sidst.

Dette er også baggrunden for, at regeringen har meldt ud, at vi vil stå fast hele

vejen, og at der ikke bliver nogen aftale, medmindre det danske krav bliver imø-

dekommet.

Når det gælder udgiftssiden af EU's budget, har regeringen selvfølgelig også en

række vigtige prioriteter, som jeg gerne vil gøre gældende.

Danmark arbejder således tæt sammen med en række andre lande med henblik

på at sikre et budget, der afspejler de økonomiske realiteter og udfordringer, Eu-

ropa står over for.

For det første lægger regeringen meget betydelig vægt på, at EU’s udgifter skal

holde sig inden for en samlet ramme på 1,00

pct. af EU’s BNI. Kommissionens

214

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/11-12

6. Europaudvalgsmøde 2/11-12

reviderede forslag bør således reduceres med ca. 135 mia. euro. Det er i øvrigt

også positionen hos en gruppe af lande, som vi samarbejder tæt sammen med i

denne sammenhæng. Synspunktet er ganske enkelt, at der ikke er plads til, at

EU’s budget stiger betragteligt i en tid, hvor medlemsstaterne skal spare.

For det andet er det vort synspunkt

–

og noget, vi slås får

–

at der inden for en

sådan stram ramme bør

ske en så væsentlig modernisering af EU’s budget som

muligt med fokus på de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker med

reel EU-merværdi. For at kunne sikre finansiering af disse prioriteter lægger rege-

ringen betydelig vægt på, at vi reducerer udgifterne til de store, traditionelle ud-

giftsområder, dvs. EU’s fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken. Også

når det gælder

EU’s administration,

er det vort synspunkt, at den bør slankes for

at frigøre midler til vækstpolitikkerne. Også på dette punkt lægger regeringens

linje i klar forlængelse af den tidligere regerings linje.

Ser man mere specifikt på, hvad det konkret betyder, så er indstillingen den, at

regeringen under budgetkategori 1a støtter den markante stigning i udgifterne til

forskning, innovation, konkurrenceevne og uddannelse

–

på samlet set ca. 47 pct.

–

som Kommissionen foreslår. I den forbindelse bør der ske en markant oppriori-

tering af energirelateret forskning og udvikling.

Udgifterne til grænseoverskridende infrastruktur

–

ligeledes under budgetkategori

–

særligt på transport- og energiområdet bør efter vor opfattelse forøges i for-

hold til i dag. Men i lyset af det behov for at sikre budgetdisciplin, jeg lige har om-

talt, er det vor opfattelse, at stigningen bør være væsentligt lavere end den godt

og vel tredobling, som Kommissionen foreslår.

EU’s interne miljø-

og klimaprogram

–

som hedder Life+

–

som er placeret under

budgetkategori 2, bør opprioriteres markant efter vor opfattelse.

Udvalgte programmer inden for områderne ”sikkerhed og borgerskab”,

budgetka-

tegori 3, samt

”det globale Europa”,

budgetkategori 4, er efter vor opfattelse for-

bundet med en europæisk merværdi, og midlerne til disse budgetkategorier bør

derfor øges i forhold til i dag. Under budgetkategori 4 ønsker vi også, at der af-

sættes væsentlige og over den kommende rammeperiode stigende ressourcer til

international klimafinansiering. I lyset af behovet for at sikre budgetdisciplin bør

stigningen i udgiftsniveauet til budgetkategori 3 og 4 dog være lavere end det af

Kommissionen foreslåede.

For at sikre finansiering af de konkrete prioriteringer, jeg lige har gennemgået,

inden for en samlet ramme på 1,00 pct. af EU’s BNI,

lægger regeringen endvide-

re vægt på, at udgifterne til den fælles landbrugspolitik

–

budgetkategori 2

–

bør

reduceres væsentligt i forhold til Kommissionens forslag. Kommissionens forslag,

som indeholder begrænsede reduktioner i forhold til en situation, hvor det gæl-

dende retsgrundlag videreførtes uændret, er således utilstrækkeligt efter vor op-

fattelse.

Det skal bemærkes, når man orienterer Europaudvalget om situationen, at vidt-

gående reduktioner på landbrugsstøtten ikke vurderes at være synderligt realisti-

ske set i lyset af den aktuelle forhandlingssituation

215

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/11-12

6. Europaudvalgsmøde 2/11-12

Det er regeringens opfattelse, at landbrugsstøtten i langt højere grad bør bidrage

til en omkostningseffektiv opfyldelse af EU’s mål på natur, miljø og klimaområdet,

primært gennem et klart skift i fokus fra direkte støtte og markedsordninger i søjle

I til landdistriktsstøtte i søjle II samt gennem en

reel ”greening” af søjle

Midlerne til samhørigheds- og strukturfondene

–

det er budgetkategori 1b

–

bør

efter vor opfattelse reduceres væsentligt. Kommissionens forslag er i den forbin-

delse klart utilstrækkeligt. Midlerne bør i langt højere grad fokuseres på de fattig-

ste regioner, og loftet over, hvor meget støtte et land kan modtage som andel af

sit BNP, bør reduceres. Den tilbageværende struktur- og samhørighedsfondsstøt-

te bør i højere grad end i dag målrettes vækst- og beskæftigelse samt tiltag med

europæisk merværdi, f.eks. på energiområdet.

Det er simpelt hen fordi, vi har den holdning, at det er centralt, at vi får øget kvali-

teten og effekten af de hundredvis af milliarder, som bruges på strukturfonde. Det

var med disse synspunktet

–

som jeg ved, udvalgsformanden har lagt vægt på

–

ryggen, at regeringen har bidraget

meget aktivt til den såkaldte ”better spending”

dagsorden, der netop fokuserer på at øge kvaliteten og væksteffekten af de bety-

delige midler, der anvendes inden for struktur- og samhørighedsfondene. Dan-

mark har i den forbindelse været medunderskriver af og arbejdet for et non-paper

om, hvordan man helt konkret kan sikre øget kvalitet og vækst for pengene. Det

er sket sammen med Tyskland, UK og Nederlandene.

For så vidt angår de afsatte midler til de enkelte udgiftsområder finder regeringen

–

som det sidste punkt

–

at udgifterne til administration bør reduceres væsentligt.

Det er vigtigt at få sagt i forhold til alle disse spørgsmål, at når det gælder forde-

lingen af udgifterne på medlemsstaterne, arbejder regeringen på alle udgiftsom-

råder målrettet for at sikre, at Danmark modtager sin rimelige andel af de midler,

der nu engang bliver afsat i det endelige kompromis.

Herefter nogle ord om den aktuelle forhandlingssituation.

Det cypriotiske formandskab har den 29. oktober fremlagt et revideret udkast til

aftaletekst vedrørende EU’s flerårsbudget –

den såkaldte forhandlingsboks. Det

fremgår også det reviderede samlenotat, der er oversendt til udvalget.

Forhandlingsboksen indeholder ingen ændringer, når det gælder korrektioner på

indtægtssiden af EU’s budget. Det er

fuldstændig som forventet fra regeringens

side, for det er

–

som jeg prøvede at beskrive det

–

sådan, at spørgsmålet om

rabatter først vil blive afgjort af stats- og regeringscheferne på selve topmødet

den 22.-23. november

–

og formentlig endda først sidst på mødet.

Formandskabet lægger op til, at det overordnede udgiftsniveau skal reduceres

med minimum 50 mia. euro i forhold til Kommissionens forslag. Der er kommet en

indikation fra formandskabet om, at yderligere reduktioner vil være nødvendige

for at sikre en aftale.

Den danske holdning er, at det er positivt, at formandskabet nu tager hul på dis-

kussionen om konkrete budgetreduktioner. Men det står samtidig klart, at niveau-

et på de 50 mia. euro er helt utilstrækkeligt, hvis der skal kunne indgås en aftale.

216

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/11-12

6. Europaudvalgsmøde 2/11-12

Vi vil fra dansk side

–

sammen med den store gruppe af lande, der ligesom os

lægger vægt på budgetdisciplin

–

give klart udtryk for, at yderligere reduktioner er

helt nødvendige.

Når det drejer sig om indholdet af budgettet, så er den realistiske vurdering, at

mange lande har samhørigheds- og/eller landbrugsbudgettet som deres vigtigste

prioritet, og at kun få lande har forskning som vigtigste prioritet. Derfor skal vi

kæmpe hårdt for den del af sagen og formentlig også være indstillet på, at vi ikke

kommer så langt med moderniseringen af budgettet, som vi fra dansk side gerne

så.

Som jeg prøvede at sige indledningsvis, er den flerårige finansielle ramme en

sag, der er forbundet med meget betydelige statsfinansielle og europapolitiske

konsekvenser. Der står meget på spil, både for Danmark og for Europa. Jeg hå-

ber derfor, at partierne vil bakke op om regeringens klare forhandlingsoplæg.

Pia Adelsteen

var godt klar over, at der er lande, som bestemt ikke vil gå med til

et lavere budget, fordi de er nettobidragmodtagere, så forhandlingssituationen er

vanskelig. Dansk Folkeparti kan ikke støtte forhandlingsoplægget. Hun ville gerne

have bekræftet, at finansministeren vil sige nej til budgettet, hvis Danmark ikke får

en rabat på 1 mia. kr.

Lykke Friis

forudså, at det kommende topmøde kan gå hen og blive temmelig

dramatisk, og henviste til, at Van Rompuy havde sagt, at det godt kunne blive

hans første treskjortetopmøde. For statsministerens vedkommende ville det må-

ske blive et treblusetopmøde. Hun pegede også på, at premierminister Cameron

havde haft meget store problemer med at komme igennem med de synspunkter,

han havde, over for det britiske parlament. Hun betegnede det som forstemmen-

de, at man tilsyneladende ikke kommer igennem med den modernisering, som vi

ønsker, og henviste til, at den svenske udenrigsminister, Karl Bildt, havde sagt, at

det er et bagudskuende budget, det cypriotiske formandskab har lagt op til, og

spurgt: "Er de klar over, at verden har forandret sig?"

Hun troede, de fleste havde forstået, at Danmark går efter at få en rabat, men for

Venstre er det lidt uklart, hvad Danmark derudover går efter. Hun troede, at nu,

når formandskabet er overstået, ville vi skrue bissen på og komme med nogle

klare prioriteter. Hun mente, vi risikerede at vinde slaget om rabatten, men at det

kunne gå hen og blive en Pyrrhussejr, idet det kan betyde, at det ikke lykkes at få

afsat flere penge til forskning og Connecting Europe faciliteten. Når mange lande

vil bevare landbrugsbudgettet, og mange lande vil bevare strukturfondsbudgettet,

bliver man nødt til at skære andre steder. Det cypriotiske formandskab vil spare

18 mia. euro på udgiftskategori 1a. På den baggrund spurgte hun, om regeringen

finder de nedskæringer på udgiftskategori 1a, der er foreslået fra det cypriotiske

formandskab, acceptable.

Lykke Friis spurgte, hvor det grønne er blevet af, og henviste til beslutningen om,

at 20 pct. af udgifterne skulle gå til klimarelaterede formål. Her henviste hun til, at

kommissær Connie Hedegaard gik ind for det, at grønt er nævnt 29 gange i det

217

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/11-12

6. Europaudvalgsmøde 2/11-12

danske formandskabsprogram og er nævnt 51 gange i regeringsgrundlaget. Hun

spurgte, om det er noget, regeringen vil bruge krudt på i slutspurten.

Hun forstod, at Danmark vil kæmpe for rabatten, men betyder det, at vi skal beta-

le mindre? Når man læser papirerne, ser det ud, som om vi skal betale 2 mia. kr.

mere, men får 1 mia. kr. igen, således at merudgiften bliver på 1 mia. kr. Hun

spurgte, hvor meget budgettet skal nedskæres med, hvis det danske merbidrag

skal blive nul. Hvis vi skal betale mere til EU, får det indflydelse på de finanslovs-

forhandlinger, der foregår.

Finn Sørensen

pegede på, at Kommissionen opererer med en omlægning af

told- og afgiftsreglerne, sådan at landene kommer til at beholde en mindre del,

nemlig 10 pct. imod nu 25 pct. Han spurgte, hvad vi forventer, at den omlægning

kommer til at koste Danmark, og ville gerne vide, om man har taget højde for den

i finansloven.

Der tales også om en omlægning af momsreglerne, og det ser ud til, at Kommis-

sionen vil medregne det på indtægtssiden. Han ville gerne vide, hvad det kommer

til at betyde for Danmark.

Han forstod, at statsministeren for ikke så længe siden havde sagt, at vi ville ned-

lægge veto fra dansk side, hvis vi ikke får en rabat på 1 mia. kr. Han spurgte, om

den trussel stadig står ved magt. Desuden spurgte han, hvad der ligger i truslen.

Betyder den, at der netto skal ske en reduktion af Danmarks bidrag til EU på 1

mia. kr.? I så fald skal der jo ske væsentlige budgetreduktioner. I den forbindelse

henviste han til det, der står i den kommenterede dagsorden om, at regeringen

vurderer, at den isolerede effekt af Kommissionens forslag til udgiftsniveau vil

være et dansk merbidrag på ca. 2 mia. kr. årligt i perioden 2014 til 2020. Derfor

spurgte han, om der ligger det i kravet om en rabat på 1 mia. kr., at hvis vi får

den, vil vi acceptere øgede udgifter. Altså at rabatten bliver spist op af øgede ud-

gifter i et eller andet omfang, som vi ikke kender endnu.

Finansministeren påpegede selv, at vi skal finde pengene ved en fornuftigere

sammensætning af EU's økonomi. Efter Enhedslistens opfattelse skal der ske en

langt mere ambitiøs nedsættelse af Danmarks bidrag gennem en nedsættelse af

udgifterne til landbrugsstøtte og til strukturfondsstøtte. Han spurgte, om regerin-

gen har overvejet at bruge vetovåbenet i den sammenhæng.

Så vidt han kunne se, opererer Kommissionen stadig med et provenu fra finans-

skatten. På den baggrund spurgte han, hvorfor regeringen ikke går ind i forhand-

lingerne om en finansskat og sikrer, at det ikke bliver en ny EU-skat.

Med hensyn til det grønne spurgte han, hvorfor Danmark som formandskabsland

undlod at få indsat en helt konkret målsætning om, at mindst 20 pct. af budgettet

skal bruges til at fremme grøn omstilling. Han ville gerne vide, hvordan regeringen

vil sikre, at denne målsætning kommer ind i de flerårige rammer.

Merete Riisager

mente ikke, Europaudvalget i dag kunne sige ja eller nej til EU's

flerårige finansielle ramme eller til EU's budget, idet det, der var lagt op til, var, at

man skulle sige ja til, at man havde tillid til, at regeringen ville stå solidt nok på sin

forhandlingsposition, at dens krav var skarpt nok formuleret i forhold til en nedju-

218

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/11-12

6. Europaudvalgsmøde 2/11-12

stering af den samlede ramme, og at den ville stå på mål for Danmarks interes-

ser.

Hun fandt, at der var nogle rigtigt fornuftige ting med i regeringens forhandlings-

oplæg. Danmark betaler allerede i dag et uforholdsmæssigt stort bidrag, regerin-

gen lægger betydelig vægt på, at EU's budget ikke stiger i reale termer, vi går ind

for væsentlige reduktioner i udgifterne til landbrugspolitikken og samhørighedspo-

litikken, og regeringen fastholder landenes eneret til skatteopkrævning. Alt det er

godt, men hvordan er det så med tilliden til regeringen? Regeringen har sagt, at

hvis vi ikke får rabat, så vil vi nedlægge et veto, men hvordan vil regeringen rea-

gere, hvis nogle af de andre krav ikke bliver imødekommet?

Når regeringen siger, at den danske stat skal have eneret til skatteopkrævning,

gælder det så også momsen? Hvor langt vil regeringen gå for at få sine krav gen-

nemført? Vil en nedsættelse af det danske bidrag indebære, at der er opstået en

forståelse for, at EU skal have større egne indtægter? Handler det om en euro-

pæisk kickstart? Når det grønne spiller en mindre rolle, når man læser papirerne,

ligger der så heri en erkendelse af, at klima- og naturtiltag er noget, man foretager

af hensyn til klimaet og naturen, og ikke noget, man gør for at forøge væksten?

Henrik Høegh

spurgte i anledning af talen om en Pyrrhussejr, om en beskæring

af infrastrukturfonden vil få konsekvenser for Fehmernprojektet.

Finansministeren

forstod, at Pia Adelsteen gav udtryk for en almindelig EU-

skepsis, hvilket han også havde ventet.

Lykke Friis spurgte til forhandlingssituationen. Det er selvfølgelige enormt svært

at skønne over, hvor forhandlingerne ender, men finansministeren mente, at den

gruppe af lande, som står sammen om at være budgetrestriktive, står relativt

stærkt. Storbritannien har et meget markant synspunkt, som nok kan give anled-

ning til at stille spørgsmål om samarbejdets videre udvikling. Men de andre bud-

getrestriktive lande står efter finansministerens opfattelse så stærkt, at hvis man

når et kompromis, vil det være langt mere restriktivt end det, Kommissionen fore-

slår. Han gik så vidt som at sige: "Kommissionens forslag har ikke en kinamands

chance for at blive vedtaget."

I anledning af Lykke Friis' bemærkning om et tresblusemøde ville finansministe-

ren give rådet videre til statsministeren. Han var helt enig i, at den danske stats-

minister bør være godt rustet til forhandlingerne den pågældende nat.

Med hensyn til udtalelsen om veto nævnte finansministeren, at vi har foretaget

nogle empiriske studier af, hvordan det er lykkedes andre lande at få en rabat.

Det har de fået ved at skrue bissen på. Der er det særlige ved en rabat, at ingen

andre lande er interesseret i, at Danmark får en rabat. Det vil sige, at vi spiller

mod 26. Derfor anvender vi vetotruslen i forbindelse med rabatten.

Finansministeren var ked af, hvis man sad med det indtryk, at vore andre priorite-

ter ikke har samme vægt eller værdi. Her presser vi lige så hårdt på, som vi har

gjort hele tiden, også under den tidligere regering. Men her er forholdet det, at vi

er på hold med en række andre lande, som mener det samme.

219

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/11-12

6. Europaudvalgsmøde 2/11-12

Finansministeren mente, han som minister havde pligt til at møde op i Europaud-

valget og give udtryk for en realistisk vurdering af forhandlingssituationen. Det var

hans vurdering, at vi kommer i kraftig modvind, når det gælder modernisering af

budgettet, men det betyder ikke, at vi ikke vil gøre noget for at få det modernise-

ret. Der er imidlertid en række lande, som siger, at det ikke må gå ud over land-

brugsstøtten og samhørighedsmidlerne. Landbrugsstøtte har mange venner;

forskning har få venner, samhørighedsstøtte har mange venner.

Finansministeren bekræftede over for Finn Sørensen, at ændringen vedrørende

told og afgifter giver anledning til et begrænset dansk merbidrag i størrelsesorde-

nen 25 mio. kr. Det er indbudgetteret.

Det samme gælder momsindtægterne.

Finansministeren mente ikke, Finn Sørensen behøvede være så rædselsslagen,

for Kommissionens forslag vil ikke blive vedtaget, og derfor er de 2 mia. kr., det vil

indebære i merbidrag fra Danmark, helt teoretiske.

Som nævnt tænker vi ikke på at nedlægge veto, når det gælder de andre danske

prioriteter, idet vi her samarbejder med en række andre lande.

Det, statsministeren sagde om veto, gælder naturligvis hele vejen igennem.

Hvis det går sådan, som en meget bred kreds af lande kæmper for, at man når

ned på, at EU's budget bliver på 1 pct. af BNI, og vi får vores rabat, så svarer det

til, at vi netto har udgifter til EU på 1 mia. kr. mindre, end vi ellers ville have haft.

Ganske vist skal formandskabet formidle samarbejdet og kan ikke forfægte snæv-

re egne interesser, men da vi havde formandskabsopgaven, lykkedes det for os

at få målsætningen om de 20 pct. vedrørende klima ind i forhandlingsboksen. Der

skal kæmpes videre for denne sag, men igen mente finansministeren, Europaud-

valget er bedre tjent med at få en realistisk vurdering.

I anledning af Merete Riisagers indlæg pointerede finansministeren, at man ikke

kan tale om en kickstart i Europa. Tværtimod skal budgettet reduceres. Men det

skal moderniseres, sådan at de penge, der bruges, bruges klogere, idet vi priori-

terer forskning og energi.

Han måtte afvise, at udgifterne til grøn omstilling, forskning og energi ikke har et

vækstfremmede formål.

I anledning af Henrik Høegs spørgsmål om infrastrukturfonden pegede finansmi-

nisteren på, at Kommissionen har foreslået en stigning på 227 pct. Det synes vi er

lidt rigeligt, da vi i øvrigt har det synspunkt, at budgettet skal være restriktivt. Men

finansministeren mente ikke, der var nogen grund til at se en risiko for pengene til

Fehmernprojektet.

Eva Kjer Hansen

anerkendte, at finansministeren forsøgte at være så realistisk i

sine vurderinger som overhovedet muligt. Men hun syntes, de realistiske vurde-

ringer mest gik på, hvad der ikke bliver til noget, og savnede nogle vurderinger af,

hvad der er realistisk. Derfor spurgte hun, hvor regeringens smertegrænse ligger.

Hvad skal regeringen have hjem, for at det er et OK resultat?

Hun spurgte, om finansministeren kan give sikkerhed for eller give garanti for, at

det danske bidrag kommer ned i de kommende år.

220

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/11-12

6. Europaudvalgsmøde 2/11-12

Finn Sørensen

måtte forstå på finansministerens lidt utydelige svar, at hvis bare

vi fik rabatten, spillede det en mindre rolle, at større eller mindre dele af rabatten

blev spist op af udgiftsstigninger.

I relation til finansministeren svar om, at omlægningen af told- og afgiftsreglerne

ville koste Danark 25 mio. kr., sagde Finn Sørensen, at Enhedslisten havde be-

regnet, at det ville koste Danmark 488,7 mio. kr. Derfor bad han om et skriftligt

svar.

Han mente ikke, han fik svar på sit spørgsmål om, hvad ændringen med hensyn

til momsindtægter ville komme til at koste Danmark.

Hvis vi kun vil bruge vetoet i forbindelse med rabatten, risikerer vi så ikke at male

os selv op i et hjørne og komme ud for et voldsomt pres, hvor vi ikke kan fasthol-

de kravet? Var det ikke bedre at bruge muskelkraften sammen med de andre

lande på de punkter, som virkelig batter noget, nemlig landbrugsstøtten og struk-

turfondene? Er det ikke en mere farbar vej til at få nedbragt Danmarks nettobi-

drag?

Nu, hvor vi ikke er bundet af at være formandskabsland, bør vi sørge for at få 20

pct. målsætningen vedrørende klima ind som en klar og bindende målsætning.

Pia Adelsteen

spurgte, om Danmark vil arbejde for at få fjernet nogle af de helt

åbenlyst åndssvage ting, som man bruger penge på i EU, og nævnte som ek-

sempler bygningen af et hus for europæisk historie i Bruxelles til 1 mia. kr., at

man bruger 1,5 mio. kr. til en britisk dansetrup, der hedder "De flyvende gorillaer",

og at man bruger 1,3 mio. kr. til 736 postkort, som er fremstillet af folkeskoleele-

ver og studerende.

Hun pegede på, at EU har 52 agenturer, som hvert år bruger 20 mia. kr., hvilket

hun fandt decideret latterligt og overflødigt.

Merete Riisager

mente, både denne regerings og den tidligere regerings tilgang

til budgettet havde været så tilpas ulden, at det har svækket vor forhandlingsposi-

tion. Hun mente, vi skulle have givet udtryk for, at vi ønskede et smallere EU. I

stedet for har vi været et land, som bare flød med udviklingen.

Hun gentog sit spørgsmål om, hvorvidt det, regeringen siger om, at landene skal

bevare deres eneret til skatteopkrævning, også gælder de nye momsindtægter,

som er foreslået.

Lykke Friis

satte pris på finansministerens realistiske vurderinger, men ville sta-

dig gerne have at vide, hvad det egentlig er, regeringen går efter. For Venstre vil

det ikke være godt nok til at sige "Game, set og match", hvis vi får rabatten, men

det viser sig, at "rabatten er blød", og at budgettet stiger meget og ikke bliver mo-

derniseret, samt at udgifterne under budgetkategori 1a bliver nedskåret.

Hun forstod, at det er svært at få det grønne ind, man hvad har regeringen tænkt

sig at gøre? Er det et tema, som statsminister Helle Thorning-Schmidt har tænkt

sig at tage op? Eller er det noget, man erkender, at man ikke kan komme igen-

nem med?

221

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/11-12

6. Europaudvalgsmøde 2/11-12

Med hensyn til udgiftskategori 1a er smertegrænsen så nået med det, det cyprio-

tiske formandskab har foreslået, eller er regeringen villig til at gå yderligere på

kompromis?

Hun betegnede finansministerens svar til Henrik Høegh vedrørende infrastruktur-

fonden som interessant, idet det nærmest gik ud på, at Henrik Høegh så syner

ved højlys dag. Personligt var hun meget bekymret for Fehmernforbindelsen og

Kriegers Flak, hvis man skærer yderligere på denne fond.

Bliver slutresultatet, at vi får en rabat, men alligevel kommer til at betale mere til

EU, end vi gør i dag?

Lene Espersen

havde behov for, at finansministeren lidt klarere skitserede, hvad

den danske regering går efter. Nu har statsministeren sat sig op på den høje hest

og truet med at nedlægge veto, men europaminister Nicolai Wammen har mange

gange givet udtryk for, at det med rabatten sådan set er på plads. Det er ikke nok

at komme hjem med en rabat, hvis budgettet bliver kæmpehøjt. Det handler om

det samlede billede. Hun pegede på, at den tidligere regering havde som hoved-

prioritet, at budgettet kom betragteligt ned. Hun mente, vi havde spillet vort takti-

ske kort af hænde alt for tidligt.

Lene Espersen mente, det ville være et kæmpemæssigt problem, hvis Danmark

ikke stiller sig i front for at sikre, at udgiftskategori 1a kommer til at fylde mere i det

samlede budget. Hun havde behov for, at budgettet kommer ned, at det bliver

moderne og fremadrettet mod vækst, og at det bliver grønnere.

Lene Espersen ville gerne have finansministerens lidt klarere melding på, om det

er en succes for regeringen, hvis det ender med, at vi får en rabat, men at vi skal

bidrage endnu mere.

Finansministeren

havde fuld forståelse for, at partierne ønskede at markere de-

res synspunkter. Han prøvede blot på at sige, at vi spiller vore kort i koalition med

andre lande. Han mente, det var en misforståelse, at vi spiller vore kort på den

måde, at vi ønsker rabatten og så skidt med resten. Det forholder sig sådan, at

der i den aktuelle forhandlingssituation er en bred kreds af lande

–

ikke mindst

Tyskland

–

som hører på vores argumenter med hensyn til rabatten, men man

ser også gerne, at Danmark er med til at trække læsset på den brede dagsorden,

som går ud på at få budgettet ned. Situationen er derfor nærmest den omvendte

af den, flere af ordførerne beskriver.

Med hensyn til hvor smertegrænsen er, når det gælder den bredere dagsorden,

sagde finansministeren til Eva Kjer Hansen, at vi handler i koalition med en række

andre lande. Vi forsøger at holde os tæt på tyskerne, og finansministeren mente,

vi kan komme ganske langt.

NOT

I anledning af Finn Sørensens konkrete spørgsmål om told og afgifter og moms

sagde finansministeren, at det var hans vurdering, at der ikke ville ske nogen æn-

dringer af væsentlig økonomisk rækkevidde, idet der simpelt hen ikke er flertal for

det. Han ville sende et skriftligt svar vedrørende tallene.

222

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/11-12

6. Europaudvalgsmøde 2/11-12

Finansministeren svarede Pia Adelsteen, at regeringen kæmper mod åbenlyst

åndssvage udgifter, men disse tager man ikke stilling til i forbindelse med det

kommende topmøde.

Det var ikke finansministerens opfattelse, at Danmark skal sige, vi ønsker et

smallere EU, sådan som Merete Riisager gerne ser det. Det er ikke en position,

som vil gavne vore synspunkter. Det er den måde, Storbritannien spiller kortene

på, og det kan meget vel risikere at hæmme landets mulighed for at varetage sine

interesser.

Finansministeren sagde til Lykke Friis, at det var forkert at forstå hans indlæg så-

dan, at bare vi får en rabat på 1 mia. kr., er det forholdsvis ligegyldigt, hvad det

samlede budget bliver. Vi lægger væsentlig vægt på at få reduceret budgettet.

Det var finansministerens realistiske vurdering, at vi kommer ganske langt. Nu må

man se, om EU overhovedet kan nå til enighed, men den gruppe af lande, som

simpelt hen ikke vil finde sig et væsentligt større budget, har en meget stærk posi-

tion.

Finansministeren sagde til Lykke Friis og Lene Espersen, at Danmark har mange

prioriteter. Rabatten kæmper vi for selv, og de øvrige ting kæmper vi for sammen

med andre lande. Det gælder også det grønne.

Finansministeren sagde til Lene Espersen, at han ikke troede, Europaministeren

havde givet udtryk for, at den danske rabat er på plads. Europaministeren er lø-

bende blevet bedt om at bedømme sagens stilling og har tilkendegivet, hvordan

han så på udviklingen, og Europaministeren har ligesom finansministeren sagt, at

han følte, der var en vis forståelse i en relativt bred kreds vor vore argumenter,

men Europaministeren har også sagt, at spørgsmålet om rabatten er noget, der

afklares i den yderste time.

Finansministeren sagde til Lene Espersen, at han næppe havde medbragt et 12

siders langt oplæg, hvis indholdet kunne rummes i ordene: "Veto for rabatten".

Som nævnt har vi alle de andre, stærke, markante prioriteter, der fremføres med

al den styrke, vi har. Han mente i øvrigt ikke, disse prioriteter adskilte sig fra dem,

den tidligere regering havde, så der er en kontinuitet og samling i dansk Euro-

papolitik.

Eva Kjer Hansen

troede ikke, man kom det med smertegrænsen nærmere end,

at budgettet gerne skal reduceres og gerne skal være grønnere.

Hun gentog sit spørgsmål om, hvor stort det danske bidrag vil blive fremover, alt-

så om finansministeren er fuldstændig overbevist om, at det vil blive lavere, end

det er i dag. Hun havde spurgt, om finansministeren ville give en garanti, fordi han

havde været så klar i mælet.

Finn Sørensen

kunne godt forstå, at Eva Kjer Hansen blev ved med at stille det

spørgsmål, for han syntes ikke, det var blevet besvaret.

Han havde ikke beskyldt finansministeren for at være fløjtende ligeglad, og han

tvivlede ikke på, at finansministeren ville arbejde for de nævnte danske priorite-

ringer, men han havde spurgt til der danske veto og fået afklaret, at det kun gæl-

223

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/11-12

6. Europaudvalgsmøde 2/11-12

der rabatten. Det gælder ikke det samlede resultat, som kan blive, at Danmarks

bidrag stiger.

Han mente, at de partier, der stemmer ja til forhandlingsoplægget, fraskriver sig

brokkeretten bagefter.

Med hensyn til det grønne spurgte han igen, hvorfor vi ikke kræver, at målsætnin-

gen om de 20 pct. kommer ind nu.

Lene Espersen

nævnte, at i nogle supermarkeder kan man få en rabat, som ikke

er en rigtig rabat. Hun ville have en rigtig rabat og spurgte derfor, om regeringen

lægger lige så stor vægt på, at budgettet reduceres, som vi gør på at få en rabat.

Er regeringens succeskriterium, at hvis vi får rabatten, kan vi sådan set leve med

alt andet? Regeringen skal have et mandat, og det betyder, at der er nogle parti-

er, der skal tilkendegive, om de er tilhængere eller modstandere af det, regerin-

gen rejser ned med. Det Konservative Folkeparti har indgået en skatteaftale med

regeringen, hvor man bruger rabatten til at finansiere ganske udmærkede initiati-

ver. Hvis det ender med, at vi skal betale mere til EU, så skal pengene findes på

vores egen finanslov. Derfor var hun lidt bekymret, når finansministeren brugte

embedsmandsudtrykket "vi lægger væsentlig vægt på". Hun havde brug for mere

klar tale.

Lene Espersen mindede om, at da man havde mødet med statsministeren, sag-

de statsministeren først i de allersidste minutter af mødet, at vi ville nedlægge

veto, hvis vi ikke fik rabatten. Når rabatten blev diskuteret så meget, var det fordi

statsministeren på sit pressemøde havde sagt, at enten skulle vi have en rabat,

eller også skulle vi have noget tilsvarende, ved at budgettet blev reduceret.

Pia Adelsteen

mente ikke, der var noget nyt i, at Kommissionen vil have et større

budget, Europa-Parlamentet vil gøre det endnu større, og regeringen vil have et

mindre budget.

Merete Riisager

gentog sit spørgsmål om det forhold, at regeringen fastholder

landenes eneret til skatteopkrævning, også gælder den nye moms, der lægges

op til.

Lykke Friis

efterlyste svar på sit spørgsmål om Fehmernforbindelsen og Kriegers

Flak.

Finansministeren

kunne ikke give Eva Kjer Hansen eller udvalget nogen garan-

tier, men det er fuldstændig klart, at vetomeldingen gælder den særskilte danske

rabat, mens arbejdet for at få et restriktivt budget foregår i samarbejde med andre

lande, primært Tyskland. Hans umiddelbare vurdering var, at der er gode chancer

for at få begge dele. Finansministeren tilføjede, at det ikke nødvendigvis behøver

være en rabat i klassisk forstand; den kan godt få en anden form, men det dan-

ske synspunkt er ikke, at vi godt kan lade være med at få en særskilt rabat, bare

budgettet blive så lavt, at vi ikke kommer til at betale mere. Vi ønsker noget, der

særskilt nedsætter Danmarks bidrag.

Finansministeren forudså en relativt hård konfrontation, når det gælder budgettets

samlede størrelse, men heller ikke her var det muligt for ham at give garantier.

224

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/11-12

6. Europaudvalgsmøde 2/11-12

Det ville bl.a. forudsætte, at han kunne overskue, hvordan EU vil udvikle sig frem

til år 2020, hvilke udvidelser der kan blive tale om osv.

Finansministeren bedyrede over for Finn Sørensen, at Danmark arbejder så hårdt

som overhovedet muligt i den klub af lande, der ønsker så stærke grønne priorite-

ter som muligt. Det var ikke hans synspunkt, at man som formandskabsland helt

skulle opgive at påvirke tingene, og der var formentlig ikke blevet indsat et punkt

om grøn "mainstreaming" sidste år, hvis det var polakkerne eller cyprioterne, der

havde siddet for bordenden.

Lene Espersens tale om en rigtig rabat ligger i god forlængelse af den skatteafta-

le, der refereres til.

Finansministeren forventede ikke, at man kunne tale om succes i den forstand, at

vi kunne sige: "Nu er det, vi gik efter, opnået", men han forventede, at det ville gå i

den rigtige retning.

Finansministeren sagde til Merete Riisager, at Danmarks principielle holdning til

momsindtægter er, at vi går imod forslaget, og tilføjede, at det var hans politiske

vurdering, at det ikke bliver til noget.

Finansministeren svarede Lykke Friis med hensyn til infrastrukturfonden, at han

nok ikke kunne være mere præcis end, at det danske synspunkt er, at en stigning

på 227 pct. er for voldsomt. Han mente ikke, det ville give problemer i forhold til

de projekter, Lykke Friis talte om.

Finn Sørensen

syntes, der var en ændring i finansministerens udmelding, og

ville derfor stille et meget præcist spørgsmål: "Hvis Danmark ikke opnår en netto-

reduktion i vort bidrag til EU på mindst 1 mia. kr., vil Danmark så nedlægge veto?"

Han tilføjede, at et ja til dette spørgsmål ikke ville få Enhedslisten til at støtte

mandatet, men det ville da være et skridt i den rigtige retning.

Eva Kjer Hansen

forstod, at finansministerens realistiske vurdering var, at efter

budgetforhandlingerne forventede han, at Danmarks bidrag bliver mindre. Hun

spurgte, om det kunne blive en del af mandatet.

Lene Espersen

var meget tilfreds med finansministerens svar, som hun opfatte-

de sådan, at vi ikke nødvendigvis skal have en kreditnota vedrørende indtægtssi-

den på 1 mia. kr., men at vi skal have noget særskilt for Danmark, og at tingene

skal ses i en sammenhæng.

Hun hørte finansministeren sige, at Danmark ikke behøver opnå alt på alle for-

handlingspunkter, for at man kan tale om en succes, men det var hans realistiske

vurdering, at tingene ville gå i den rigtige retning. Hun tilføjede, at hun godt var

klar over, at der er en kæmpe diskussion blandt de store lande om, hvem der skal

holde for, hvis budgettet skal reduceres, idet franskmændene f.eks. ikke vil redu-

cere landbrugsstøtten.

Pia Adelsteen

var ligeglad med, om vi får en kreditnota på 1 mia. kr. eller får

pengene på en anden måde

–

bare vi får dem.

Lykke Friis

sagde, at Venstre og Konservative støtter mandatet, men de giver

ikke regeringen carte blanche forstået på den måde, at de opgiver brokkeretten,

225

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/11-12

6. Europaudvalgsmøde 2/11-12

idet det ikke er nok, at statsministeren kommer ud og siger, at hun har sikret ra-

batten. Budgettet skal ned, og der skal ikke skæres yderligere i udgiftskategori 1a.

Finn Sørensen

fastholdt, at hvis man stemmer ja, mister man brokkeretten.

Finansministeren

svarede Eva Kjer Hansen, at hvis udgifterne bliver på 1 pct. af

BNI, og vi får en særskilt dansk rabat, så bliver nettoresultatet, at vort bidrag til EU

går 1 mia. kr. ned. Det må være den til enhver tid siddende regering, der håndte-

rer det, hvis det viser sig, at vi kommer til at skulle betale mere i årene frem til

2020.

Han mente, det var for meget forlangt, hvis han i ét hug skulle imødekomme både

Enhedslisten og Venstre. I anledning af Finn Sørensens spørgsmål henviste fi-

nansministeren til Lene Espersens indlæg og bekræftede, at det ikke er korrekt,

at vi nedlægger veto i relation til hele budgettet, idet det forudsætter en viden om

EU's udvikling frem til 2020, som ingen kan have.

Finansministeren sagde, at han havde fremlagt et forhandlingsmandat, som han

mente lå i forlængelse af den Europapolitik, den tidligere regering havde fulgt. Om

man så vil mene, at resultatet er en succes, så man kan sige "Game, set and

match", må hver enkelt vurdere politisk, men han troede bestemt, vi kunne nå et

resultat på alle tre prioriteter.

Lykke Friis

mente også, vi må finde pengene ved at gennemføre flere reformer i

Danmark, hvis udgiften til EU stiger.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance

havde ytret sig imod det.

226

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/11-12

6. Europaudvalgsmøde 2/11-12

Revision af EU’s personalevedtægt



Sagen er ikke på dagsordnen for rådsmødet den 9. november 2012,

men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med hen-

blik på politisk enighed

KOM (2011) 0890

Rådsmøde 3197

–

bilag 2 (samlenotat)

Finansministeren:

Punkt 2 på dagsordenen vedrører forslag om revision af

EU’s

personalevedtægt, der regulerer de EU-ansattes ansættelsesvilkår, herunder

særligt deres karriere-, løn- og pensionsvilkår. Punktet forelægges til forhand-

lingsoplæg.

Forhandlingerne om en revision

af EU’s personalevedtægt

er forbundet med for-

handlingerne om den flerårige finansielle ramme, simpelt hen fordi persona-

levedægten udgør retsgrundlaget for ca. 2/3 af udgifterne til administration i EU-

institutionerne. Jeg har derfor fundet det rigtigst at fremlægge forhandlingsoplæg

vedrørende personalevedtægten på samme tidspunkt som forhandlingsoplægget

vedrørende den flerårige finansielle ramme.

Forslaget om revision af personalevedtægten skal vedtages efter den almindelige

lovgivningsprocedure, hvilket indebærer, at Parlamentet er medlovgiver.

Udgangspunktet er det forslag, som Kommissionen offentliggjorde ultimo 2011.

Hovedelementerne i forslaget er følgende:

Der skal ske en reduktion på 5 pct. i antal ansatte i perioden 2013-2017 via natur-

lig afgang.

Der skal ske en forhøjelse af den ugentlige arbejdstid

–

uden lønmæssig kom-

pensation

–

fra 37,5 timer til 40 timer pr. uge.

Der skal ske en forhøjelse af pensionsalderen fra 63 til 65 år, mens førtidspen-

sionsalderen skal forhøjes fra 55 til 58 år.

Der skal indføres en ny karrierestruktur for assistenter og kontorpersonale, der vil

medføre lavere lønninger.

Der skal indføres en ny metode for de årlige reguleringer af de EU-ansattes løn

og pensioner, der fremadrettet foreslås beregnet på baggrund af lønudviklingen

for nationale embedsmænd i Unionens 27 medlemsstater, hvor metoden i dag er

baseret på en referencegruppe af 8 lande. Der indføres samtidig en undtagelses-

bestemmelse, der tillader, at man ændrer procentsatsen for reguleringen af de

EU-ansattes løn og pension i tilfælde af en økonomisk krise.

Kommissionen lægger op til at videreføre løn- og tillægsniveauet samt grundprin-

cipper bag den nuværende overvejende anciennitetsbaserede karrierestruktur.

Konsekvenserne af Kommissionens forslag er ifølge Kommissionen, at det isole-

ret set vil reducere stigningen i udgifterne til administration på EU’s budget med i

alt 1,3 mia. euro i perioden 2013-2020 samt med 1 mia. euro årligt efter 2020 ved

fuld indfasning

–

i forhold til at man kører uændret videre med de regler, der i dag

er i personalevedtægten.

227

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/11-12

6. Europaudvalgsmøde 2/11-12

For Danmark vil forslaget isoleret set indebære en reduktion i stigningen af det

danske bidrag til administration på EU’s budget på i alt 200 mio. kr. i perioden

2013-2020 samt herefter med 150 mio. kr. årligt ved fuld indfasning af forslaget.

Kommissionens forslag, som jeg nu har gennemgået, er efter vor opfattelse ikke

tilstrækkelig til samlet set at reducere udgifterne til administration i EU-institu-

tionerne. Kommissionens forslag til udgifterne til administration i perioden 2014-

2020 indebærer således en samlet stigning på i alt 6,3 mia. euro i forhold til lof-

terne for 2007-13, hvilket svarer til en procentvis stigning på 11 pct.

Hvis Kommissionens forslag til EU’s budget for 2013 samt Kommissionens

for-

slag til den flerårige finansielle ramme 2014-2020 vedtages uændret, skønnes

Danmarks bidrag til finansieringen af EU’s administrative udgifter

i perioden 2013-

2020 at beløbe sig til i gennemsnit ca. 1,4 mia. kr. pr. år.

Regeringen lægger vægt på, at revisionen

af EU’s personalevedtægt

medvirker til

at reducere EU’s udgifter til administration i forbindelse med den flerårige finan-

sielle ramme samt fører til en betydelig modernisering af løn- og ansættelsesvil-

kårene for EU’s ansatte, som kan bidrage

til mere effektiv opgavevaretagelse i

EU’s institutioner.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at revisionen bidrager til at reducere stig-

ningen i udgifterne til EU’s pensionssystem.

Regeringen finder

–

på linje med et stort flertal af medlemsstaterne

–

at Kommis-

sionens forslag på en række punkter ikke er ambitiøst nok. Det skal ikke mindst

ses i lyset af konsolideringsbestræbelserne i EU's medlemslande, der mange

steder har medført reformer af de ansattes vilkår og rammer for arbejdet, hvor

man er gået langt videre, end når det gælder det, Kommissionen foreslår for de

EU-ansatte.

Hvis man ønsker en uddybning af, hvordan regeringen vil indfri disse målsætnin-

ger, vil jeg henvise til det oversendte samlenotat, hvor vi går mere i dybden med

det spørgsmål.

Pia Adelsteen

spurgte, hvor tit man ændrer personalevedtægten. Hun betegne-

de det foreliggende forslag som en klar forbedring og forstod, at man stadig væk

arbejder for, at førtidspensionsalderen skal lidt højere op, og at man vil tilpasse

personalevedtægten til virkeligheden i medlemslandene.

Finn Sørensen

kunne ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg. Han mente, at

det forhold, at vi herhjemme har forringet tilbagetrækningsalderen og pensionsal-

deren, er en rigtig dårlig undskyldning for også at gennemtvinge det over for de

ansatte i EU. Der er sikkert en del overflødig fedt i administrationen, men det kan

ikke få Enhedslisten til at støtte en forringelse af pensionsalderen og førtidspen-

sionsalderen samt en forøgelse af arbejdstiden uden lønkompensation. Han

spurgte, hvordan man vil gennemføre de planlagte forringelser. Er der tale om et

diktat, eller forhandler man med de ansatte og deres organisationer?

228

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/11-12

6. Europaudvalgsmøde 2/11-12

Henrik Høegh

syntes, forslaget på mange måder lød godt og rigtigt Han spurgte,

hvad definitionen er af at være underrepræsenteret, idet der er noget, der tyder

på, at Danmark i løbet af nogle år vil være underrepræsenteret.

Finansministeren

svarede Pia Adelsteen, at han havde fået oplyst, at man revi-

derede personalevedtægten hvert tiende år. Han var ked af, at Dansk Folkeparti

ikke ville støtte forslaget

–

men måske var der her noget, han havde misforstået,

tilføjede finansministeren.

I relation til Finn Sørensens indlæg sagde finansministeren, at i hans øjne var de

gældende løn- og pensionsvilkår komplet urimelige, når man sammenligner med

den danske centraladministration. Han nævnte to eksempler: En akademiker på

højeste anciennitetstrin, som ikke er chef, tjener 1,6 mio. kr. årlig, og en sekretær

tjener 1,1 mio. kr. årligt. I øvrigt gjorde finansministeren opmærksom på, at før-

tidspension ikke er førtidspension i gængs forstand, men når man når en alder af

55 år og ikke længere har lyst til at gå på arbejde, kan man mod en vis nedsæt-

telse af pensionen blive finansieret af de europæiske skatteydere, til man dør.

Derfor forstod finansministeren ikke Finn Sørensens synspunkt, når Finn Søren-

sen i øvrigt mener, at Danmarks bidrag til EU er for højt. Regeringen vil gerne gå

længere end foreslået. Nu må vi se, hvor langt vi kan komme.

I modsætning til Henrik Høegh syntes finansministeren ikke, forslaget var godt

nok.

NOT

Om Danmark vil blive underrepræsenteret i EU-institutionerne ville finansministe-

ren svare på skriftligt, da det ikke var en del af hans paratviden, sagde han til

Henrik Høegh.

Finn Sørensen

gjorde opmærksom på, at han ikke forholdt sig til niveauet for løn

og pension, og at han ville ønske finansministeren alt muligt held i arbejdet med

at få nedbragt lønninger og pensioner. Hans indvending gik på spørgsmålet om

tilbagetrækningsalder, som Enhedslisten havde et fundamentalt anderledes syn

på end regeringen. I øvrigt havde han også sagt, at Enhedslisten gerne så, at

man skar en del af fedtet væk. Det kan ske gennem en nedskæring af antallet af

ansatte.

Pia Adelsteen

gjorde opmærksom på, at hun kunne støtte regeringens forhand-

lingsoplæg. Hun havde blot spurgt, hvor tit man ændrede personalevedtægten.

Hun mente godt, det kunne ske hyppigere end hvert tiende år, og pegede på, at

man har kortere overenskomstperioder i Danmark.

Også hun fandt det fuldstændig vanvittigt, at man havde en førtidspensionsalder

på 55 år, men pegede på, at man dog vil sætte både den og pensionsalderen op.

Merete Riisager

syntes, regeringens forhandlingsoplæg lød fornuftigt, hvorfor

Liberal Alliance kan støtte det.

Henrik Høegh

præciserede, at han støttede regeringens forhandlingsoplæg. Han

havde blot spurgt til, hvad kriterierne er for at være underrepræsenteret. Han var

tilfreds med at få et skriftligt svar.

Formanden

pegede på, at der skulle være et samråd om det emne den 23. no-

vember.

229

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/11-12

6. Europaudvalgsmøde 2/11-12

Finansministeren

glædede sig over tilslutningen fra Dansk Folkeparti og Liberal

Alliance.

Pia Adelsteen

spurgte, om regeringen vil arbejde for, at personalevedtægten

revideres hyppigere end hvert tiende år.

Finansministeren

svarede, at der er stillet forslag om et review af personaleved-

tægten, som giver mulighed for en genforhandling i 2018. Så der var nogen, der

tænkte i de baner.

Formanden

konkluderede, at de ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

230

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/11-12

6. Europaudvalgsmøde 2/11-12

Ændringsbudget 6 til EU’s budget for 2012



Vedtagelse

KOM (2012) 0632

Rådsmøde 3197

–

bilag 4 (samlenotat)

Finansministeren:

Punkt 3 vedrører Kommissionens forslag til ændringsbudget

6 til EU’s budget for 2012.

Regeringen forelægger almindeligvis ikke ændringsbudgetter for Europaudvalget,

medmindre de rejser uforudsete eller principielle spørgsmål. Ændringsbudget 6

har imidlertid så væsentlige statsfinansielle konsekvenser, at en dansk holdning

hertil efter vor opfattelse bør forelægges til forhandlingsoplæg.

Kommissionen foretager i slutningen af året en opdatering af skønnene for ud-

giftssiden og indtægtssiden af budgettet.

Kommissionen har på baggrund heraf opjusteret betalingsbehovet på udgiftssi-

den med ca. 9 mia. euro, hvoraf 7 mia. euro vedrører strukturfondene, samt opju-

steret indtægterne med ca. 3 mia. euro.

Kommissionen begrunder ønsket om en bevillingstilførsel på 9 mia. euro med, at

de afsatte betalinger

EU’s budget for 2012 –

som et flertal i Rådet og Europa-

Parlamentet er blevet enige om

–

efter Kommissionens opfattelse er utilstrækkeli-

ge til at finansiere betalingerne af tidligere års tilsagn.

Det forventes, at ændringsbudget

6 til EU’s budget for 2012 vil blive drøftet som

led i forligsproceduren med Europa-Parlamentet

vedrørende EU’s budget for

2013, som jeg vil redegøre for under dagsordenspunkt 4.

Ser man på konsekvenserne for Danmark, er det sådan, at Kommissions æn-

dringsforslag nr. 6 indebærer, at det danske bidrag til EU’s budget for 2012 netto

opjusteres med ca. 867 mio. kr. Opjusteringen er resultatet af en nedjustering af

det danske bidrag med 452 mio. kr. som følge af revisionen af skønnene for ind-

tægtssiden samt en opjustering af det danske bidrag med 1.319 mio. kr. som føl-

ge af opjustering af skønnene for udgiftssiden.

Regeringen har lagt den holdning til grund for forhandlingerne, at vi kan støtte

revisionen af skønnene for indtægtssiden, idet der er tale om en fast årlig teknisk

ændring.

Regeringen lægger vægt på, at bevillingsniveauet i aftalen mellem Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet

om EU’s budget for 2012

i øvrigt fastholdes. Regeringen er på

baggrund heraf særdeles kritisk over for en bevillingstilførsel på 9 mia. euro, der i

meget betydeligt omfang ændrer og forhøjer bevillingsniveauet i forhold til den

indgåede aftale.

Fra dansk side lægger man derfor

–

sammen med andre lande, der arbejder for

budgetdisciplin

–

vægt på, at størrelsen af bevillingstilførslen nedbringes betyde-

ligt. Fra dansk side lægger man også vægt på, at der som minimum anvises fi-

nansiering til hovedparten af udgifterne via omprioriteringer eller mindreforbrug

inden for andre områder af EU-budgettet.

231

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/11-12

6. Europaudvalgsmøde 2/11-12

Pia Adelsteen

syntes, det var under al kritik, at man overhovedet ikke overholder

budgettet. Nogle gange kan der komme noget uforudset, men det er ikke tilfældet

her. Hun kritiserede, at man blander ændringer af teknisk karakter med decidere-

de udgiftsforøgelser. Hun ville gerne have en kommentar til dem, der siger, at det

er Ministerrådets egen skyld, fordi man har sagt ja til disse udgifter.

Pia Adelsteen pegede i anden omgang på, at man vil man justere udgifterne for

2012, således at Danmarks udgifter stiger med 1,3 mia. kr. De penge skal vel

også finansieres.

Lykke Friis

syntes, det virkede, som om der er to verdener. I den ene skal vi spa-

re, og i den anden må budgetterne godt stige. Hun var enig i den linje, regeringen

anlagde, idet den er særdeles kritisk.

Finn Sørensen

spurgte, om regeringen vil holde fast i, at der ikke kommer øgede

bevillinger overhovedet, og at det danske bidrag på ingen måde opjusteres i

2012-budgettet.

Finansministeren

sagde til Pia Adelsteen, at vi ville kæmpe for at få beløbet sat

ned.

Pia Adelsteen

gentog sit spørgsmål om, hvor man vil finde pengene.

Finn Sørensen

mindede om, at han også havde været imod stigningen i 2012-

budgettet.

Finansministeren

sagde, at man ville arbejde for at få sat budgettet ned.

Formanden

konkluderede, at de ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance

havde ytret sig imod det.

232

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/11-12

6. Europaudvalgsmøde 2/11-12

EU’s budget for 2013



Vedtagelse

SEK (2012) 0270, KOM (2012) 0300

Rådsmøde 3197

–

bilag 3 (samlenotat)

SEK (2012) 0270

–

bilag 2 (indstilling fra FIU af 21/6-11 vedr.

EU's budget for 2013)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11)

–

bilag 569 (side 1457 FO, forelagt til

forhandlingsoplæg i EUU 22/6-12)

Finansministeren:

Punkt 4 vedrører resultatet af mødet i Forligsudvalget mellem

Rådet og Europa-Parlamentet

om EU’s budget for 2013 og forberedelse af

Øko-

fin-Budget herom samt efterfølgende ændringsbudgetter til 2013-budgettet. Punk-

tet forelægges til orientering.

Kommissionens budgetforslag for 2013 indebærer et niveau for forpligtelsesbevil-

lingerne på 150,9 mia. euro. Det er en stigning på 2,1 pct. i løbende priser i for-

hold til det vedtagne budget for 2011.

For så vidt angår betalingsbevillingerne lægger Kommissionen op til at afsætte

137,9 mia. euro. Der er tale om en stigning på 6,9 pct. i løbende priser i forhold til

2012. Stigningen kan især henføres til strukturfondene, der stiger med 11,7 pct.

Rådet reducerede ved sin behandling af budgettet i juli måned forpligtelserne

med 1,2 mia. euro, mens betalingerne blev reduceret med 5,2 mia. euro.

Disse reduktioner er udtryk for, at en række lande lægger meget stor vægt på, at

EU’s budget afspejler

de konsolideringsbestræbelser, der foregår i medlemslan-

dene.

Herved reduceres stigningen i betalingsbevillingerne i forhold til Kommissionens

forslag fra 6,9 pct. til 2,8 pct., mens stigningen i forpligtelsesbevillingerne reduce-

res fra 2,1 pct. til 1,3 pct.

Europa-Parlamentet ønsker i lighed med tidligere år markant højere betalingsbe-

villinger end Rådet. Dette må man nok politisk se som et forhandlingstaktisk træk,

der skal styrke Europa-Parlamentets udgangspunkt.

Niveauet i betalingsbevillingerne i Europa-Parlamentets ændringsforslag er 25

mio. euro lavere end Kommissionens forslag og 5,2 mia. euro højere end Rådets

ændringsforslag. Europa-Parlamentets ændringsforslag indebærer en stigning i

betalingsbevillingerne på 6,8 pct. i forhold til budgettet for 2012

–

mod 6,9 pct. i

Kommissionens forslag og 2,8 pct. i Rådets forslag.

Niveauet i forpligtelsesbevillingerne i Europa-Parlamentets ændringsforslag er

220 mio. euro højere end Kommissionens forslag og 1,4 mia. euro højere end

Rådets ændringsforslag. Europa-Parlamentets ændringsforslag indebærer en

stigning i forpligtelsesbevillingerne på 2,2 pct. i forhold til budgettet for 2012

–

mod 2,1 pct. i Kommissionens forslag og 1,3 pct. i Rådets forslag.

Når det gælder konsekvenserne for Danmark, kan jeg afslutningsvis oplyse, at

Kommissionens og Europa-Parlamentets budgetforslag, hvis det bliver vedtaget,

233

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 75: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 2/11-12

6. Europaudvalgsmøde 2/11-12

vil medføre et dansk EU-bidrag på ca. 21,3 mia. kr. i 2013, mens Rådets forslag

vil betyde et dansk EU-bidrag på ca. 20,5 mia. kr.

–

altså en forskel på 800 mio.

kr. i dansk EU-bidrag.

Når det gælder regeringens holdning til 2013-budgettet, finder regeringen

–

nok

ikke så overraskende for udvalget

–

Kommissionens forslag til EU’s budget for

2012 og Europa-Parlamentets ændringsforslag hertil ikke i tilstrækkelig grad af-

spejler konsolideringsbestræbelserne i medlemsstaterne, og at særligt stigningen

i betalingsbevillingerne på henholdsvis 6,9 pct. og 6,8 pct. er klart for høj i en tid,

hvor de nationale budgetter er under pres.

Danmark vil derfor sammen med andre lande, der lægger vægt på budgetdisci-

plin, lægge meget betydelig vægt på at fastholde Rådets position, som indebæ-

rer, at stigningstakten i betalingsbevillingerne reduceres fra 6,9 til 2,8 pct.

I den sammenhæng er der et vigtigt pejlemærke rent forhandlingsmæssigt, som

det må være muligt at holde sig under. Det er 2,91 pct. Det var stigningstakten i

2011 og den højeste stigningstakt, vi har set de sidste to år.

Samtidig er det klart, at Danmark så vidt muligt vil søge at friholde danske priorite-

ter, som alle befinder sig inden for de i forslaget mindst udgiftskrævende budget-

kategorier, fra reduktioner. Det gælder særligt forskning og innovation.

Pia Adelsteen

spurgte sig selv, om Europa-Parlamentet havde mistet jordforbin-

delsen. Hun mente, dets forslag var meget, meget urealistiske i forhold til, hvad

medlemslandene var udsat for.

Finn Sørensen

spurgte, om regeringen vil holde fast i, at der ikke kommer øgede

bevillinger overhovedet, og at det danske bidrag på ingen måde opjusteres i

2013-budgettet.

Finansministeren

svarede, at når han ikke lagde til grund, at der ville komme en

meget stor regning til Danmark, var det fordi han havde den forventning, at man

ville holde sig til en stigning på de 2,91 pct., som man anvendte i 2011. Så vil det

ikke i væsentlig grad skride i forhold til det planlagte.

234