EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-12

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del Bilag 98
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 7. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 9. november 2012

Kl. 11.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V) formand, Jens Joel (S), Rasmus

Helveg Petersen (RV), Erling Bonnesen (V), Jakob

Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Merete

Riisager (LA) og Lars Barfoed (KF)

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (RV)

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde (økonomi og finans) den 13. november 2012

Punkt 1, 6, 7, 8 og 10 hører under Økonomi- og Indenrigsministeriets ressort.

Punkt 2, 3 og 11 hører under Erhvervs- og Vækstministeriets og Økonomi- og

Indenrigsministeriets ressort.

Punkt 4 og 5 hører under Skatteministeriets og Økonomi- og Indenrigsministeriets

ressort.

Punkt 9 hører under Finansministeriets og Økonomi- og Indenrigsministeriets

ressort.

Alle punkterne blev forelagt af økonomi- og indenrigsministeren.

Økonomiministeren:

Det er ikke ukendte sager. De har alle sammen været på

dagsordenen rigtigt mange gange før, men sagerne udvikler sig jo.

Alle sagerne forelægges til orientering.

Jeg har ingen kommentarer til punkt 1 om forslag til forordninger vedrørende styr-

ket eurosamarbejde – imellem venner kendt som ”two-pack”; man får jo et kærligt

forhold til dette eurolingo – punkt 8 om klimafinansiering, punkt 10 om statsstøtte,

punkt 11 om implementering af stabilitets- og vækstpagten: Revideret pålæg til

Grækenland, samt punkt 6 vedrørende Det Europæiske Råd – udover sagen om

et fælles tilsyn, som er et særskilt punkt på dagsordenen, og som der vel også er

en særskilt interesse for.

Vi her sendt et tommetykt samlenotat over, som giver en ret detaljeret gennem-

gang af, hvor sagerne står i øjeblikket.

240

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-12

7. Europaudvalgsmøde 9/11-12

1. Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde (”two-pack”)

– Status over drøftelserne

KOM (2011) 0819, KOM (2011) 0821

Rådsmøde 3198 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 599 (side 1533, senest behandlet i

EUU 6/7-12)

Økonomiministeren

nævnte ikke dette punkt.

Jakob Ellemann-Jensen

så en vis overlap mellem two-packen og det europæi-

ske semester og spurgte, om Danmark kommer til at "skygge" nogle af de ele-

menter, som findes i two-packen, f.eks. med hensyn til skæringsdatoer.

Økonomiministeren

gjorde opmærksom på, at forslagene kun vedrører euro-

landene. Vi har ikke planer om at "skygge" det, eurolandene bliver enige om.

241

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-12

7. Europaudvalgsmøde 9/11-12

2. Reviderede regler om kapitalkrav (CRR/CRD IV)

– Orientering fra formandskabet

KOM (2011) 0452 og KOM (2011) 0453

Rådsmøde 3198 – bilag 1 (samlenotat side 7)

KOM (2011) 0453 – svar på spørgsmål 1

KOM (2011) 0453 – svar på spørgsmål 2

KOM (2011) 0453 – svar på spørgsmål 3

KOM (2011) 0452 – svar på spørgsmål 1

KOM (2011) 0452 – svar på spørgsmål 2

KOM (2011) 0452 – bilag 3 (Folketingets udtalelse af 11/1-12)

EUU alm. del (10) – bilag 322 (notat om problemerne for dansk

realkredit med ny EU-regulering for de finansielle markeder)

EUU alm. del (10) – bilag 319 (svar fra kommissær Barroso og

Barnier på henvendelse fra EUU og ERU)

EU-note (11) – E 12 (notat af 21/11-11)

EU-note (11) – E 4 (notat af 11/10-11)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 46 (side 17, senest behandlet i EUU

5/10-12)

EUU alm. del (11) – bilag 315 (side 286 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 25/11-11)

Økonomiministeren:

Det cypriotiske formandskab har fortsat forhandlingerne

med Europa-Parlamentet på basis af den generelle aftale, vi lavede i Rådet –

altså det kompromisforslag hvor vi formåede at samle alle landene.

Forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet er intensiveret, men det

er stadig væk uklart, hvornår det vil være muligt at nå en endelig aftale. Formand-

skabet vil på Økofinmødet på tirsdag orientere om forhandlingerne, men der er

ikke lagt et nyt kompromisforslag frem, og der er heller ikke lagt op til beslutning i

sagen.

De mest centrale uenigheder mellem Rådet og Europa-Parlamentet vedrører de

spørgsmål, som jeg nævnte forud for det sidste Økofinmøde den 9. oktober, her-

under især loft over bonusser og krav om kønskvoter.

Af særlig interesse for Danmark er et udestående vedrørende likviditetsreglerne,

altså de regler som vedrører ”stabil finansiering”. Det er det, som hedder Net

Stable Funding Ratio. Der er fundet på en forkortelse for det, som jeg ikke kan

udtale, fordi der mangler nogle bogstaver. Den er NSFR. Så kan I selv vælge, om

I vil være venner med den eller ej. Pointen med det regelsæt er et sikre en bedre

overensstemmelse mellem et låns løbetid og dets finansiering. Det kan lyde som

en teknisk ting, men formålet er, at bankerne fremadrettet i mindre grad skal fi-

nansiere langsigtede udlån med kortvarige indlån og gældsudstedelser. Man vil

have en bedre "match" mellem de to ting. Isoleret set virker det ret fornuftigt, idet

det kan gøre, at man som bank bliver mindre sårbar, hvis der bliver uro på mar-

kederne. I så fald vil man få svært ved at få etableret de kortsigtede indlån og

242

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-12

7. Europaudvalgsmøde 9/11-12

gældsudstedelser. Rådet fandt, at et sådant krav skulle vurderes nærmere inden

for de kommende år med henblik på en egentlig politisk stillingtagen.

Europa-Parlamentets holdning er, at det synes, Kommissionen skal kunne indfø-

re et sådant krav via en delegeret retsakt.

Som følge af den betydning, et sådant krav vil have på de danske rentetilpas-

ningslån, som jo netop er lange udlån finansieret med korte obligationer, lægger

vi fra dansk side vægt på, at der bliver tale om en politisk beslutning. Selv om det

kan lyde noget teknisk, og selv om det kan lyde som en fornuftigt ting at gøre, så

må man bare sige, at i forhold til vores danske model med lange obligationer og

kort finansiering – som de fleste kender som grundlag for rigtigt mange menne-

skers boligfinansiering – må man sige, at det er ikke bare en teknisk ting; det er

faktisk noget, som vedkommer os. Derfor lægger vi vægt på en politisk beslut-

ning. Det er også fortsat Rådets position.

Med hensyn til andre regler i kapitalkravene af betydning for dansk realkredit er

der ikke nogen væsentlig udvikling. Der er aktuelt ikke noget, der tyder på, at vo-

res oprindeligt største bekymring gøres til virkelighed, nemlig at danske realkre-

ditobligationer uden videre skulle karakteriseres som mindre likvide end andre

aktiver. Det var jo grundbekymringen allerførst, da vi fik de første meldinger fra

Basel III. Hovedlinjen er fortsat, at et aktivs likviditet skal vurderes objektivt i for-

hold til dets egenskaber. Så længe det er hovedlinjen, er vi på fuldstændig tør

grund, for man må sige, at dansk realkredit er solid. Opgaven er at fastholde den

løsning. Det holder vi løbende ikke kun et vågent øje med; det forfølger vi aktivt.

Vi vil vende tilbage til sagen om kapitalkrav, hvis der bliver lagt et kompromisfor-

slag på bordet, som vi skal tage stilling til.

Pia Adelsteen

var bekymret for at give Kommissionen mulighed for gennem de-

legerede retsakter at træffe beslutning om de danske realkreditobligationer og

bange for, at det på sigt kan slå det danske realkreditsystem ihjel.

Jakob Ellemann-Jensen

syntes ligesom regeringen, delegerede retsakter var en

ualmindelig dårlig idé.

Han delte den bekymring vedrørende det danske realkreditsystem, som Pia

Adelsteen gav udtryk for. Han ville gerne have en uddybning af, hvad der ligger i,

at regeringen vil følge området aktivt.

Merete Riisager

havde svært ved at mønstre det gode humør, når der kom en

flodbølge af forslag, som forringede Europas konkurrenceevne. Derfor ville hun

gerne høre økonomiministerens vurdering af, hvor Europas konkurrenceevne

bevægede sig hen. I relation til kapitalkravsdirektivet kunne det godt give mening,

at man indførte en bedre polstring, men det betyder jo, at der bliver færre penge

til udlån.

Lars Barfoed

spurgte om status for ratingen af danske realkreditobligationer.

Når det bliver en delegeret retsakt, har vi ikke større indflydelse på den endelige

beslutning vedrørende vurderingen af de konkrete kapitalinstrumenter. Der har

verseret en tekst i Europa-Parlamentet, der gik ud på, at man fra lovgivers side

243

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-12

7. Europaudvalgsmøde 9/11-12

ville udtrykke en intention om, af obligationer som f.eks. dansk realkreditobligatio-

ner skal være i level 1. På den baggrund spurgte han, om regeringen aktivt vil

arbejde for, at der bliver sendt et sådant signal fra Rådets side.

Økonomiministeren

pointerede i anledning af bemærkningerne om det danske

realkreditsystem, at alle partier i Folketinget og de danske medlemmer af Europa-

Parlamentet har haft et fælles syn og har arbejdet stærkt på at fremme det dan-

ske synspunkt. Hun havde selv haft samtaler med den kommissær, der har an-

svaret for området, og gjort opmærksom på, at vi fra dansk side har nogle særlige

interesser. Økonomiministeren tilføjede, at Kommissionen ikke kan træffe en be-

slutning ud i det blå; den skal forelægge en rapport, og der vil være en diskussion.

I øvrigt kan vi ikke være sikre på, at en politisk beslutning nødvendigvis vil gå i vor

retning. Derfor kræver sagen fortsat opfølgning. I øvrigt er vi ikke alene i verden.

Andre lande har ikke samme realkreditsystem som vores, men de har andre inte-

resser, som de ønsker varetaget. Derfor må der være rummelighed i det kom-

mende system.

Med hensyn til det spørgsmål vedrørende Europas konkurrenceevne, som Mere-

te Riisager rejste, sagde økonomiministeren, at for hende at se var situationen

nærmest omvendt. Stabilitet i den finansielle sektor i sig selv er vækstfremmende,

og det arbejde, der gøres i øjeblikket, er entydigt godt – også for konkurrenceev-

nen.

Merete Riisager

syntes ikke, hun havde fået et svar, der kunne give hende no-

genlunde ro i maven.

Pia Adelsteen

var klar over, at vi heller ikke kunne være sikre på, hvad resultatet

blev, hvis der blev tale om en politisk beslutning, idet Lissabontraktaten opererer

med kvalificeret flertal, men hun syntes stadig, delegerede retsakter var et pro-

blem.

Hun pegede på, at Europa-Parlamentet har været inde på, at man skulle skrive

en præambelbestemmelse ind, som kunne være en livline for det danske realkre-

ditsystem. Men nu havde de danske medlemmer af Europa-Parlamentet oplyst,

at det ændringsforslag var udgået.

Jakob Ellemann-Jensen

var enig med økonomiministeren i, at både partierne i

Folketinget og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet mente, det danske

realkreditsystem var vældig solidt, og at regeringen var opmærksom på proble-

met, men fælles dansk fodslag er ikke helt nok. Det var hans opfattelse, at de

danske europaparlamentarikere havde svært ved at fastholde formuleringen om,

at realkreditobligationer burde være på level 1.

Lars Barfoed

var fortsat bekymret for ratingen af de danske realkreditobligationer

og håbede, regeringen ville gøre alt, hvad der var muligt, for, at der i den retsakt,

der bliver vedtaget, sendes et klart signal til Kommissionen om, hvad der er lovgi-

vers intention med hensyn til danske realkreditobligationer.

Økonomiministeren

pegede på, at problemet med de danske realkreditobligati-

oner var opstået, fordi man pr. definition ville sige, at når der var tale om private

obligationer, var de lavere ratet end statsobligationer. Nu var der imidlertid nogle

statsobligationer, som det viste sig ikke fortjente den høje rating. Derfor bør man

244

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-12

7. Europaudvalgsmøde 9/11-12

nå frem til, at man ser på de enkelte obligationstyper ud fra, hvordan aktivet

egentlig fungerer. Her har den danske realkredit overlevet virkelighedens stress-

test i hundrede år. Det synspunkt gør regeringen utrætteligt gældende, gerne i

samarbejde med Europa-Parlamentet.

Lars Barfoed

var enig i, at der skal ske en konkret vurdering af de enkelte in-

strumenter. Det mente han også lå i den tekst, der var foreslået af Europa-

Parlamentet, idet man taler om statsobligationer og sikre obligationer, som er

handlet på et gennemsigtigt marked, og som har en høj likviditet. Derfor syntes

han, regeringen skulle forholde sig til betragtning 74.

Økonomiministeren

ville gerne følge op på de konkrete formuleringer, idet de

betragtninger, som Europa-Parlamentet gør gældende, er fuldt ud relevante, da

de afspejler de erfaringer, vi har gjort.

245

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-12

7. Europaudvalgsmøde 9/11-12

3. Fælles tilsynsmekanisme på bankområdet

– Status for drøftelserne

KOM (2012) 0511

Rådsmøde 3198 – bilag 2 (supplerende samlenotat)

EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 123

EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 124

Økonomiministeren:

Forventningen er, at vi på mødet på tirsdag vil få en status

for forslaget om et fælles banktilsyn. Formandskabet lægger op til en beslutning i

Økofin den 4. december forud for mødet i Det Europæiske Råd, og jeg vil vende

tilbage til sagen her i udvalget, inden vi når så langt.

Siden den 9. oktober har en rådsarbejdsgruppe fortsat sine forhandlinger, og Det

Europæiske Råd har givet nogle retningslinjer i sine konklusioner fra topmødet

den 19. oktober.

Det Europæiske Råd opfordrede til, at der bliver opnået enighed om den juridiske

ramme for forslaget senest den 1. januar 2013 med henblik på gennemførelse i

løbet af 2013. Det Europæiske Råd lagde også vægt på, at deltagelse i tilsynet og

andre elementer af en ”bankunion” så vidt muligt skal være åben for alle EU-

lande, der ønsker at deltage. Specifikt nævnes, at der skal være en retfærdig be-

handling og repræsentation af lande både i og uden for euroområdet, der deltager

i det fælles tilsyn.

Det Europæiske Råd lagde også vægt på lige vilkår i det indre marked for lande

henholdsvis inden for og uden for det fælles tilsyn. Specifikt nævnes behovet for

ikke-diskriminerende og effektiv beslutningstagning i EU-banktilsynsmyndigheden

EBA i forhold til stemmeregler.

Det vil sige, at der i de konklusioner er fokus på de ting, som har været af central

dansk interesse.

Spørgsmålet om ikke-eurolandes deltagelse i det fælles tilsyn vil fortsat stå helt

centralt i drøftelserne på både politisk og teknisk niveau. Når det er en både poli-

tisk og teknisk diskussion, er det, fordi det handler om: "Hvordan kan det overho-

vedet lade sig gøre?" Med det nuværende juridiske grundlag har vi nogle udfor-

dringer, hvis man vil følge Det Europæiske Råds anbefalinger. Udfordringen er, at

det ifølge forslagets hjemmel – det er artikel 127, stk. 6 i traktaten – skal være

Den Europæiske Centralbank, der har tilsynsansvaret, mens lande uden for eu-

roen ikke er repræsenteret i centralbanken. Derfor er de heller ikke repræsenteret

i centralbankens styrelsesråd, som er centralbankens øverste besluttende organ.

Forslaget etablerer et særligt tilsynsråd i centralbanken, som vil kunne få delta-

gelse af lande både i og uden for euroen, og som i praksis vil kunne varetage

tilsynsarbejdet, men det ændrer ikke umiddelbart på, at styrelsesrådet er central-

bankens øverste besluttende organ, også når det gælder tilsynsopgaver. En ting

er, hvad der vil være den praktiske hverdagsvirkelighed. Noget andet er, hvordan

det forholder sig principielt. Forholdet mellem dette tilsynsråd, hvor alle kan være

med, og centralbankens styrelsesråd er derfor noget helt centralt i de diskussio-

ner, som foregår i øjeblikket. I den forbindelse vil det i øvrigt også være en afgø-

246

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-12

7. Europaudvalgsmøde 9/11-12

rende opgave at sikre, at der er en klar adskillelse mellem centralbankens nye

tilsynsopgaver og centralbankens pengepolitiske ansvar. Det er faktisk to forskel-

lige ting.

Derudover vedrører drøftelserne fortsat arbejdsdelingen mellem centralbanken og

de nationale tilsyn, tidsplanen for indfasningen af det fælles tilsyn samt selvfølge-

lig de stemmeregler i EU's bankmyndighed, som jeg har været kort inde på tidli-

gere.

Jeg redegjorde for regeringens tilgang forud for Økofin den 9. oktober. Vi har en

interesse i, at der er et sundt og et effektivt tilsyn i euroområdet, men også i at

døren står åben for, at Danmark kan deltage på ligeværdige vilkår, hvis vi måtte

ønske det. Det er også vigtigt, at særlige forretningsmodeller – hvis man kan kal-

de dem sådan – herunder det danske realkreditsystem vil kunne rummes inden

for et fælles tilsyn. Endelig må et fælles tilsyn ikke forvride konkurrence og beslut-

ningskompetencer i det indre marked for finansielle tjenesteydelser, som jo er et

anliggende for alle EU-lande.

Dansk stillingtagen – altså regeringens endelige stillingtagen – vil afhænge af den

endelige model for dels tilsynet og dels de andre dele af bankunionen. Det gæl-

der særligt fælles ordninger for afvikling af nødlidende banker. De aktuelle drøf-

telser handler om tilsyn. De handler ikke om de andre elementer. Fra dansk side

vil vi især have fokus på, at et afviklingsforslag kommer til at følge de principper,

hvor bl.a. sektorens egen finansiering er udgangspunktet – altså de samme prin-

cipper som vi arbejder efter herhjemme.

Pia Adelsteen

spurgte, om vi ønsker at være med i det fælles banktilsyn. Hun

var godt klar over, at forhandlingerne ikke er færdige, men er det vores intention?

Dansk Folkeparti mener ikke, det ville være godt for Danmark at være med i en

bankunion.

Jakob Ellemann-Jensen

tog udgangspunkt i økonomiministerens udtalelse om,

at rettigheder og pligter må følges ad, og spurgte, om man kan blive hjulpet, hvis

man er med i tilsynet, men ikke er med i puljen.

Merete Riisager

var lidt bekymret over regeringens positive indstilling og minde-

de om, at i sin tid lagde økonomiministeren ud med at være negativt indstillet over

for en bankunion. Hun spurgte, hvad der har ændret sig siden dengang. Og hvor-

dan rimer vor positive indstilling med statsministeren udtalelse om, at danskerne

ikke skal hæfte for bankgæld i andre lande. Hun spurgte, om vi holder fast i dette

krav. Merete Riisager pegede på, at ECB selv på et tidspunkt havde sagt, at de

ikke kunne løfte opgaven. Hun ville gerne have økonomiministeren til at sige, at vi

i hvert fald går imod den foreslåede udligningsmekanisme. Nogle af de topfolk,

hun havde talt med, kaldte det en finansunion gennemført ad bagvejen.

Lars Barfoed

mente, det ubetinget ville være en fordel for Danmark at deltage i

det fælles banktilsyn, både for den finansielle sektor og for forbrugerne, men selv-

følgelig må det afhænge af, hvordan den endelige udformning bliver. Der skal

ikke være unødvendig centralisering eller unødvendigt bureaukrati. Det er klart, at

247

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-12

7. Europaudvalgsmøde 9/11-12

vi bliver målt med en anden målestok, hvis vi ikke er med. Hvis vi er med, får vi en

bedre konkurrenceevne og lavere renter for forbrugerne.

Økonomiministeren

ville selv betegne sin tilgang til banktilsynet som konstruktiv

skepsis, sagde hun til Pia Adelsteen. Vi arbejder for, at de problematiske ting bli-

ver bragt i orden, således at rettigheder og pligter følges ad. Vi vil også have mu-

lighed for at påvirke, hvordan et banktilsyn kommer til at se ud. Det står stadig

åbent, hvordan ikke-eurolande kan deltage i tilsynet, når man ikke kan deltage i

styrelsesrådet i Den Europæiske central Bank.

Som hun oplevede det, var Den Europæiske Centralbank meget omhyggelig med

at sige, hvad den kunne på hvilke tidspunkter, sagde økonomiministeren til Mere-

te Riisager. Vi har brug for, at tilsynet er af høj kvalitet. Derfor kan det fælles bank-

tilsyn ikke fra begyndelsen føre tilsyn med 6.000 banker i euroområdet. Måske

skulle man starte med de største banker. Det syntes økonomiministeren ville væ-

re en pragmatisk og fornuftig måde at gøre det på.

Hun var enig med Lars Barfoed i, at der kan være en lang række fordele forbun-

det med at være med i bankunionen, afhængig af den konkrete udformning. Vi vil

arbejde for, at den konkrete udformning bliver sådan, at det er relevant for Dan-

mark at deltage. Hun var ked af, at vi er i en fase, hvor vi ikke bare kan sige, at vi

gerne vil deltage. Tingene udvikler sig stadig væk under forhandlingerne. Der er

lagt et konkret forslag på bordet vedrørende tilsynet. Og så er der lagt forslag på

bordet vedrørende nationale regler for bankerne og nationale regler for indsky-

dergarantien. Her er det en væsentlig dansk interesse at finde ud af, hvad man

kommer til at hæfte for som henholdsvis skatteyder og som bank, hvis man får

fælles regler for bankredninger og fælles regler for indskydergarantier. Vi har lagt

vægt på, at det er den finansielle sektor, der skal hæfte. Økonomiministeren tilfø-

jede, at det godt kan være, man fra det offentliges side skal lave en slags mellem-

finansiering, indtil den endelige finansiering kan komme på plads, men vort

grundsynspunkt er, at det er den rigtige måde, vi har gjort det på herhjemme. Sa-

gen er meget kompleks, fordi der er en udstrakt grad af integration mellem de

forskellige finansielle institutter rundt om i Europa. Der er f.eks. stor integration

mellem danske og svenske banker, og i nogle EU-lande har man ikke egne ban-

ker, men datterselskaber eller filialer. Vi kan ikke sige endnu, hvordan den kon-

krete udformning bliver af forslagene vedrørende fælles bankredning og fælles

indskydergaranti.

Merete Riisager

erkendte, at banker i Danmark og Sverige arbejder sammen, og

at der er afhængighed mellem banker i Europa, men hun var imod den klassiske

integrationsargumentation, som lød: "Der findes allerede afhængighed; derfor kan

vi lige så godt gå et afhængighedsskridt videre". Hun mente, der var meget stor

forskel på, om en dansk bank hæftede for en anden dansk banks gæld, eller om

den skulle hæfte en sydeuropæiske banks gæld.

Pia Adelsteen

forstod økonomiministerens svar sådan, at regeringen endnu ikke

har taget stilling til, om vi skal deltage i banktilsynet – i modsætning til de konser-

vative. Regeringen vil gerne se indholdet først, hvilket Pia Adelsteen syntes var

helt reelt.

248

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-12

7. Europaudvalgsmøde 9/11-12

Jakob Ellemann-Jensen

gjorde opmærksom på, at når vi ikke ville hæfte for

gælden i andre landes banker, ville de heller ikke hæfte for gælden i danske ban-

ker, og spurgte, om der ikke kunne være en vis pointe i, at de skulle gøre det, idet

han pegede på, at Den Danske Bank havde en portefølje, som var dobbelt så

stor som Danmarks bruttonationalprodukt.

Han nævnte Tønder Bank, som var gået ned i den forløbne uge, og spurgte,

hvem der ville have truffet beslutning om lukning af en sådan lille, lokal bank, hvis

vi havde haft et fælles tilsyn.

Lars Barfoed

gjorde i anledning af Pia Adelsteens udlægning af de konservative-

res synspunkter opmærksom på, at han ikke havde sagt, at han gik ind for en

bankunion uanset hvad, men havde sagt, at det som udgangspunkt ville være en

fordel, men at det naturligvis kom an på den nærmere udformning. Det drejer sig

om at få reglerne udformet sådan, at Danmark har en interesse i at være med.

Økonomiministeren

sagde i anledning af Merete Riisagers bemærkninger om

afhængigheden, at den finansielle sektor integrerer sig, og så må man også poli-

tisk løfte blikket fra nationale løsninger og tage et fælles ansvar for, hvordan reg-

lerne skal være. Hun mente godt, der var dele af markedsøkonomien, som ville

være tjent med, at der var lidt strammere regler.

Økonomiministeren fandt det i svaret til Jakob Ellemann-Jensen svært at sige,

hvem der ville have truffet beslutningen vedrørende Tønder bank, men da det

drejer sig om en lille lokalbank, forventede hun, det ville være det danske banktil-

syn.

Pia Adelsteen

stillede det opklarende spørgsmål, om amerikanske banker, som

opererede i EU, ville blive omfattet af de samme regler som europæiske banker.

Merete Riisager

gjorde opmærksom på, at hun ikke havde sagt, at der ikke skul-

le ske reguleringer, men hun havde sagt, at det forhold, at bankerne interagerer,

ikke er et argument for, at så er ballet åbent for at lægge tingene sammen.

Hun mente, at det, befolkningen er særskilt bekymret for, er bestemmelsen om, at

bankerne skal hæfte for hinanden.

Økonomiministeren

svarede Pia Adelsteen, at hvis de amerikanske banker har

datterselskaber i Europa, skal de følge de europæiske regler. Det samme gælder

ikke, hvis det er filialer.

I anledning af Merete Riisagers bemærkninger sagde økonomiministeren, at man

kan diskutere, hvor meget interaktion skal betyde, men regeringen vil ikke bare

lade markederne buldre derudaf. Der er en politisk vilje til at lave rammer for det.

Hun så frem til, at vi på et tidspunkt ser de konkrete forslag om fælles bankred-

ninger og indskydergarantier, som efter hendes opfattelse hørte med til en fuld

bankunion. Det, vi har på bordet nu, er tilsynet, mens de to andre forslag ikke er

behandlet færdig endnu.

I en europæisk sammenhæng gør vi gældende, at der ikke er nogen selvfølgelig

sammenhæng mellem en bankunion og en finanspolitisk union. En bankunion

drejer sig om nogle konkrete problemer, som skal løses, mens den anden diskus-

sion drejer sig om visionerne for Europa om to eller fem eller ti år. Det er imidlertid

249

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-12

7. Europaudvalgsmøde 9/11-12

vigtigt, at vi har den diskussion, som de fire præsidenter lagde op til på det sidste

topmøde.

250

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-12

7. Europaudvalgsmøde 9/11-12

4. Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

– Status for drøftelserne

KOM (2011) 0594, KOM (2012) 0631

Rådsmøde 3198 – bilag 1 (samlenotat side 15)

KOM (2011) 0594 – svar på spørgsmål 1

KOM (2011) 0594 – svar på spørgsmål 2

KOM (2011) 0594 – svar på spørgsmål 3

KOM (2011) 0594 – svar på spørgsmål 4

KOM (2011) 0594 – svar på spørgsmål 5

EU-note (11) – E 33 (notat af 18/5-12 fra den økonomiske

konsulent om skat på finansielle transaktioner, nye beregninger

fra Kommissionen)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 46 (side 12, senest behandlet i EUU

5/10-12)

Økonomiministeren:

På det seneste Økofin var der en statusdrøftelse om det

forstærkede samarbejde i sagen om en finansiel transaktionsafgift. Drøftelsen

viste, at et tilstrækkeligt antal lande ønsker et sådant samarbejde. I alt 11 lande i

øjeblikket.

Kommissionen har den 23. oktober fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til,

at de interesserede lande går videre med forstærket samarbejde. Kommissionen

vurderer, at kriterierne herfor er opfyldt. Rådets bemyndigelse vil skulle vedtages

af alle lande i Rådet med kvalificeret flertal.

Sagen ventes drøftet igen på det kommende Økofin, hvor Kommissionen ventes

at præsentere forslaget til bemyndigelse. Vi er altså stadig i den del af processen,

hvor det ikke handler om et konkret forslag, men om en bemyndigelse til at gå i

gang med at lave et konkret forslag. Forslaget ventes efterfølgende behandlet på

teknisk niveau med henblik på, at Rådet kan vedtage bemyndigelsesforslaget på

Økofin den 4. december.

Kommissionen har tilkendegivet, at man hurtigst muligt derefter vil fremsætte for-

slag til det konkrete indhold af det forstærkede samarbejde om en finansiel trans-

aktionsafgift. Kun de lande, som deltager i det forstærkede samarbejde, vil kunne

stemme herom. Processen for, hvordan det skal behandles, er endnu uklar. Det

ved vi ikke noget konkret om.

Ifølge Kommissionen vil forslaget til indholdet af det forstærkede samarbejde i det

store hele blive baseret på Kommissionens oprindelige forslag om en finansiel

transaktionsafgift. Det er det, som I kender fra september 2011.

Regeringens holdning er, at Danmark ikke på nuværende tidspunkt vil deltage i et

forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.

Hvis der kan findes robuste løsninger på de væsentlige udfordringer, der er for-

bundet med at indføre en sådan transaktionsskat, er regeringen åben over for at

overveje sin position på ny.

251

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-12

7. Europaudvalgsmøde 9/11-12

Regeringen vil under alle omstændigheder i sagens natur følge arbejdet og resul-

taterne af det.

Jakob Ellemann-Jensen

ville gerne have uddybet økonomiministerens udtalelse

om, at regeringen var åben over for at være med i transaktionsskatten, hvis man

kunne finde robuste løsninger på de problemer, der var med en sådan skat.

Økonomiministeren

svarede, at det var de gammelkendte problemer, nemlig

hvilken effekt det har på renten og på vækst og beskæftigelse. Hvis man opkræ-

ver en skat, bør man opkræve den på den mindst forvridende måde, uanset hvad

man bruger provenuet til. Herhjemme har vi som bekendt øget den finansielle

sektors bidrag ved at forhøje lønsumsafgiften, og vi har brugt provenuet til at af-

skaffe iværksætterskatten. Det er en mindre fordrejende måde at gøre det på.

Men resultatet er, at den finansielle sektor bidrager mere.

Jakob Ellemann-Jensen

henviste til, at den nyudnævnte erhvervs- og vækstmi-

nisteren havde sagt, at det kunne være et godt eksempel, hvis EU gik foran med

en finansiel transaktionsskat, idet det kunne føre til en global transaktionsskat.

Han spurgte, om det var regeringens holdning.

Økonomiministeren

gentog den kendte danske holdning, at vi synes, man skal

lave en global transaktionsskat, hvilket vil være en robust løsning på det problem,

at kapitalen kan flytte sig. I øvrigt gjorde hun opmærksom på, at det kun var 11 af

de 27 EU-lande, som havde meldt sig til det forstærkede samarbejde, så der var

andre lande end Danmark, som var skeptiske.

252

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-12

7. Europaudvalgsmøde 9/11-12

5. Forhandlingsmandat til Kommissionen til revision af

rentebeskatningsaftaler med tredjelande

– Orienterende debat

Rådsmøde 3198 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 549 (side 1130, senest behandlet i

EUU 11/5-12)

Økonomiministeren:

Det er også en gammel kending. Jeg tror medlemmerne

her kender den interessante problemstilling. Vi vil endnu engang drøfte mulighe-

den for et mandat til Kommissionen til at indlede forhandlinger med Schweiz og

andre tredjelande om tekniske ændringer af EU’s rentebeskatningsaftaler med

disse lande. Det er superfint. Kernen er, at ændringerne skal være på linje med

de foreslåede ændringer af EU’s rentebeskatningsdirektiv, som man er stort set

enige om.

Der er ikke væsentligt nyt i sagen.

Rentebeskatningsdirektivet er som sagt en god ting. Det skal sikre effektiv be-

skatning af renter på opsparing, som en person i et EU-land modtager fra en

bank i et andet EU-land. Hovedreglen er, at beskatning skal sikres gennem ud-

veksling af information på automatisk basis. Der er ikke tale om nye skatter. Der

er bare tale om, at folk skal betale den skat, de skal betale. Det er lavthængende

og banalt, det vil jeg medgive. Men det er bare det, det handler om.

Ikke desto mindre er det en lille smule komplekst, fordi Luxembourg og Østrig har

en overgangsordning, hvor de kan nøjes med at opkræve kildeskat. De to lande

skal først deltage i automatisk informationsudveksling, når tredjelandene accepte-

rer udveksling af oplysninger efter anmodning. Luxembourg og Østrig forsøger

derfor at sikre sig, at forhandlingerne om ændring af aftalerne med tredjelandene

ikke kommer til at omfatte spørgsmålet om udveksling af renteoplysninger efter

anmodning. Altså at dagsordenen bliver så snæver som overhovedet mulig, og at

ingen kommer til at sige udveksling af renteoplysninger efter anmodning. Risikoen

er jo, at de vil gå med til det. Så ændres den overgangsordning, som Luxembourg

og Østrig har.

Alternativt vil de to lande have ændret den politiske aftale om overgangsordnin-

gen, så de først bliver omfattet af automatisk informationsudveksling, når Schweiz

og de fire andre tredjelande også accepterer automatisk informationsudveksling.

Det store flertal af EU-lande – herunder de store lande – vil ikke acceptere Lu-

xembourgs og Østrigs krav. De lægger vægt på – ligesom vi gør – at forhandlin-

gerne mellem EU og de fem tredjelande skal og bør omfatte spørgsmålet om ud-

veksling af oplysninger efter anmodning. Det er vi helt enige i.

253

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-12

7. Europaudvalgsmøde 9/11-12

6. Opfølgning på Det Europæiske Råd

– Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3198 – bilag 1 (samlenotat side 25)

Det Europæiske Råd 18-19/10-12 – bilag 12 (konklusioner fra

Det Europæiske Råd den 18-19/10-12)

EU-note (12) – E 5 (note om mødet i DER 18-19/10-12)

Økonomiministeren

nævnte ikke dette punkt.

254

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-12

7. Europaudvalgsmøde 9/11-12

7. Opfølgning på det årlige møde mellem IMF og Verdensbankgruppen i

Tokyo den 12.-14. oktober 2012

– Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3198 – bilag 1 (samlenotat side 28)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 46 (side 26, senest behandlet i EUU

5/10-12)

Økonomiministeren:

Dette punkt drejer sig om opfølgning af IMF's årsmøde

samt G20-mødet for økonomi- og finansministre samt centralbankchefer, som

blev holdt den 4.-5. november

Formandskabet og Kommissionen forventes at afrapportere fra IMF’s årsmøde

den 12.-14. oktober og fra G20-mødet.

Fokus på IMF-årsmødet var naturligt nok de store økonomiske udfordringer, som

en række lande står over for – og dermed også verdensøkonomien som sådan.

Det gælder selvfølgelig de europæiske lande. Europa er hele tiden på den inter-

nationale dagsorden i forhold til vores fremskridt med at håndtere krisen og kom-

me ud af den. Men der er også en væsentlig diskussion om USA og Japan. Disse

møder blev holdt før præsidentvalget. Nu er vi trådt ind i en ny fase i forhold til

amerikanernes mulighed for at tage fat på deres meget store finanspolitiske ud-

fordringer. I den forstand er der sket meget, siden det møde blev afholdt.

Det, som jeg især tog med derfra, var anerkendelsen af, at man i Europa har truf-

fet en lang række beslutninger, som gør, at man faktisk bevæger sig fremad, når

det drejer sig om at skabe ro og dermed mulighed for at komme ud af krisen. Især

Den Europæiske Centralbanks seneste tiltag. Der er sådan set også enighed om,

at yderligere fremskridt er nødvendige i forhold til eurolandene. Herunder er der

en bred anerkendelse af, at en eller anden form for bankunion kan være afgøren-

de for, at eurolandene kan få stabilitet i det område.

Som sagt har der nu været afholdt præsidentvalg i USA. Der var meget stor enig-

hed om, at nu må USA på banen og se, om man kan få lavet en aftale, som sik-

rer, at man ikke får en meget kraftig opbremsning i den økonomiske økonomi.

Med den størrelse, den amerikanske økonomi har, smitter det negativt af på alle

os andre, hvis der sker en meget voldsom sammentrækning derovre.

Derudover diskuterede vi de reformer, som faktisk er aftalt i IMF i 2010, idet der

ikke er et tilstrækkeligt antal lande, som har ratificeret. Selv om der er stor enig-

hed om, at det må alle se at gøre, så er der faktisk stadig væk nogle udestående

diskussioner, før de reformer er fuldt gennemført. Der var enighed om, at det i

sagens natur skal være forankret i IMF, fordi det er IMF-reformer, det handler om.

Ikke G20, som jo er en delmængde af IMF. De rige lande har deres egen klub.

Men G20 bør ret beset ikke bestemme, hvad der skal foregå i IMF som sådan.

Der blev afholdt G20-ministermøde den 4. og 5. november. Her drøftedes G20-

landenes konkrete forpligtelser, som de nåede til enighed om på G20-topmødet i

juni. Der var enighed om at sikre en finanspolitisk konsolidering, der bringer fi-

255

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-12

7. Europaudvalgsmøde 9/11-12

nanspolitikken tilbage på et holdbart spor og samtidig understøtter den økonomi-

ske genopretning. Det er i virkeligheden den samme balance, som vi arbejder

med herhjemme. Altså: styr på budgetterne, samtidig med at vi stimulerer og øger

aktiviteten så meget, som vi kan inden for den troværdige ramme for vores øko-

nomiske politik. Det er i sagens natur vigtigt for os alle sammen, at der er global

fokus på det, for der er ingen lande, som af sig selv kan komme ud af krisen. Der

bliver nødt til at være en samlet ramme om det. Selv om det kan lyde lidt teknisk,

at der er tale om en afrapportering fra nogle møder, der har været holdt, så bety-

der det en del, hvad det er for en samlet global økonomisk ramme, som vi i Euro-

pa arbejder inden for for at få vores ting bedre på plade. Det betyder faktisk tem-

melig meget for os, hvad der sker i resten af verden.

G20 drøftede også status for implementeringen af de aftalte reformer til styrkelse

af finansiel regulering og tilsyn, initiativerne til styrkelse af gennemsigtigheden på

råvaremarkederne samt landenes tiltag til udfasning af subsidier til fossile brænd-

stoffer.

Det er alt sammen dagsordener, som ikke bevæger sig i kvantespring, men som

bevæger sig stiller og roligt den rigtige vej. Det er godt.

Vi forventer, at den afrapportering, som kommer, vil blive taget til efterretning.

256

EUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 98: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 9/11-12

7. Europaudvalgsmøde 9/11-12

8. Klimafinansiering

– Udkast til rådskonklusioner

Rådsmøde 3198 – bilag 1 (samlenotat side 32)

Økonomiministeren

nævnte ikke dette punkt.

9. Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

– Udkast til Rådskonklusioner

Rådsmøde 3198 – bilag 1 (samlenotat side 35)

Økonomiministeren

nævnte ikke dette punkt.

10. Modernisering af EU’s statsstøttepolitik

– Udkast til formandskabskonklusioner

KOM (2012) 0209

Rådsmøde 3198 – bilag 1 (samlenotat side 39)

Økonomiministeren

nævnte ikke dette punkt.

11. Implementering af stabilitets- og vækstpagten: Revideret pålæg til

Grækenland

– Vedtagelse

Rådsmøde 3198 – bilag 3 (supplerende samlenotat)

Økonomiministeren

nævnte ikke dette punkt.

Mødet slut kl. 12.10.

Ref.: BE/its

257