Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del EU-note E 30
Offentligt
1239514_0001.png
Europaudvalget og Miljøudvalget
EU- konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
8. februar 2015
Grønbog om plasticaffald
Sammenfatning
Kommissionen har med en grønbog om emnet indledt en høring om pla-
sticaffald. Grønbogen skitserer problemerne – særligt med plasticaffald i
havene, opridser gældende EU-lovgivning på området og bringer en række
løsningsforslag på banen.
Frist for svar på grønbogen er den 7. juni 2013
Plasticaffald udgør et stort miljømæssigt problem globalt – ikke mindst i have-
ne. Der blev i 2008 genereret 25 mio. ton plasticaffald i EU, hvoraf kun 21,3
pct. blev genanvendt, mens 48,7 pct. blev deponeret. En del heraf ender i
havene.
Kommissionen har den 7. marts 2013 indledt en høring om plasticaffald med
grønbogen
En europæisk strategi for plasticaffald i miljøet.
1
Frist for svar på
grønbogen er
den 7. juni 2013.
Opfølgning på grønbogen vil indgå i den bre-
dere revision af affaldslovgivningen, der afsluttes i 2014.
1
KOM(2013)123
1/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1239514_0002.png
Plastic og miljø
De egenskaber, der gør plastic meget nyttigt, fx holdbarhed, lethed og lave
omkostninger, gør også bortskaffelse problematisk. Plastic er svært nedbry-
deligt og kan bestå over 100 år i havmiljøet. Fisk og fugle kvæles i plasticaf-
fald og store mængder ender på havbunden.
Plastic indeholder mange og ofte store koncentrationer af kemiske tilsæt-
ningsstoffer, der kan være giftige, hormonforstyrrende eller kræftfremkalden-
de. Giftige stoffer som fx pesticider optages af plasticfragmenter i havene og
trænger via havets fauna ind i fødekæden, hvor det ophobes i kropsvæv til
skade for sundheden. Helt små partikler (såkaldt mikroplastic), der skyldes
årtiers nedbrydning, findes alle steder i havene i større koncentrationer end
plankton. Plasticfragmenter findes i alle oceaner selv langt fra industrialisere-
de områder.
De største kilder til plasticaffald er vand fra skybrud, kloaker, turistaffald, ulov-
lig dumping, industrielle aktiviteter, polyester- og akrylfibre fra tøjvask.
Plastic og økonomi
Plasticindustrien (produktion og forarbejdning) spiller en vigtig økonomisk rolle
i Europa med i alt ca. 1,45 mio. ansatte i mere end 59.000 virksomheder og
en omsætning på omkring 300 mia. EUR om året. Europa er nettoeksportør af
plasticprodukter for en værdi af 13 mia. EUR i 2009. Plasticindustrien forven-
ter en global vækst på 4 pct., hvilket er mere end den forventede globale
BNP-vækst.
Der er imidlertid også jobs i affaldshåndtering. Indsamling og sortering af af-
fald af elektrisk og elektronisk udstyr samt plastic skaber ifølge Kommissionen
i alt henholdsvis 40 og 15,6 arbejdspladser pr. 1000 ton håndteret materiale.
Genanvendelse af plastic kan potentielt skabe 162.018 arbejdspladser i EU-
27, hvis genanvendelsesprocenten forøges til 70 pct. inden 2020.
Plastic i EU-lovgivning
Der findes ikke specifik EU-lovgivning om plasticaffald, men det er omfattet af
lovgivning på andre områder.
Emballagedirektivet
2
indeholder et specifikt
mål for genanvendelse af plasticemballage, mens
affaldsdirektivet
3
fastsæt-
2
3
94/62/EF
2008/98/EF Rammedirektiv om affald
2/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1239514_0003.png
ter et generelt genanvendelsesmål for husholdningsaffald, herunder plasticaf-
fald.
REACH-forordningen
4
er relevant fordi den indeholder bestemmelser,
der gør det lettere at bringe genanvendte materialer (herunder også plastic) i
omsætning, men anvendelsen visse af kemiske tilsætningsstoffer i plastic
betyder, at ikke al plastic i henhold til REACH kan genanvendes, fordi visse
tilsætningsstoffer ikke er tilladt i nye produkter.
Forordning om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og
blandinger
5
gør det muligt at identificere farlige kemikalier og informere bru-
gerne om risici ved hjælp af symboler på etiketter. Dermed kan produktionen
af mindre farligt plastic og genanvendelsen af plastic stimuleres i Europa.
Farerne ved plasticaffald i miljøet ville ifølge Kommissionen være betydeligt
mindre, hvis den nuværende europæiske affaldslovgivning blev gennemført
korrekt. I mange medlemsstater bliver størsteparten af plasticaffald stadig
deponeret. Ulovlig dumping er ikke udryddet, og mange deponeringsanlæg er
ulovlige. Antallet af husholdninger, der ikke er tilsluttet en offentlig affaldsind-
samlingsordning, er stadig for højt og betyder, at plasticaffald ikke er under
nogen form for kontrol. Det øger risikoen for, at let plastic ender i vandområ-
der og derefter finder vej til havet.
I
Havstrategirammedirektivet
6
er affald i havene blandt kriterierne for
god/dårlig miljøtilstand. Kommissionen arbejder med overvågning og med at
skabe mere viden om affald i havene.
Med henblik på at etablere partnerskaber og frivillige foranstaltninger har
Kommissionen indledt en dialog med alle berørte parter (producenter, grønne
organisationer, genanvendelsesvirksomheder, havne m.fl.) vedrørende affald i
havene.
Mulige løsninger på plasticproblemerne
Anvendelse af affaldshierarki
Ifølge Kommissionen er genanvendelse (selvom ikke alt plastic kan genan-
vendes) bedre end energiudnyttelse, som igen er bedre end deponering.
Kommissionen foreslår derfor en gradvis udfasning eller forbud mod depone-
ring med henvisning til medlemsstater som Danmark, Sverige, Tyskland Hol-
land, Belgien og Østrig, der har deponeringsprocenter på under 5 pct. på
grund af lovgivningsmæssige foranstaltninger, der svarer til forbud.
4
5
1907/2006/EF
1272/2008/EF
6
2008/56/EF
3/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen spørger i øvrigt om:
der er behov for at tilpasse EU-lovgivningen eller om fuld håndhævel-
se af eksisterende lovgivning er tilstrækkeligt til at reducere mæng-
derne af plasticaffald?
hvordan man kan bedst fremme genanvendelse og nyttiggørelse af
plastic frem for udsmidning?
en afgift på energiudnyttelse vil være nyttig?
man skal fremme separat indsamling af plastic hos den enkelte hus-
holdning kombineret med
pay as you throw
– eller endda gøre det ob-
ligatorisk?
Mål for genanvendelse og reduktion
Emballagedirektivet er den eneste EU-retsakt, der indeholder et specifikt mål
for genanvendelse af plasticemballage. Kommissionen spørger derfor om,
man bør fastlægge yderligere specifikke mål for genanvendelse af andet pla-
sticaffald end det, der kommer fra emballage.
Kommissionen foreslår i et nyt miljøhandlingsprogram et kvantitativt mål for
reduktion af mængden af affald i havene for hele EU og spørger, hvordan et
sådant mål kan udvikles.
Eksport af plasticaffald
Eftersom plasticaffald er kategoriseret som ikke-farligt, kan det eksporteres til
lande uden for OECD ved at benytte proceduren i affaldstransportforordnin-
gen. Den samlede eksport af plasticaffald fra EU's medlemsstater til primært
Asien voksede med en faktor på fem i perioden 1999-2011. Ifølge Kommissi-
onen er genanvendelse af plasticaffald i Europa miljømæssigt en bedre løs-
ning. Eksporteret plasticaffald genanvendes i anlæg, der ikke overholder
samme standarder som anlæg i EU. Kommissionen spørger derfor om der
skal indføres regler for at undgå, at eksporteret affald dumpes og/eller genan-
vendes på anlæg, der ikke lever op til EU-standarder i tredjelande.
Frivillig indsats
Kommissionen rejser spørgsmålet om en frivillig indsats blandt producenter og
detailhandlende kan være med til at løse problemer. Eksempelvis ved at op-
stille ”bæredygtige emballageretningslinjer”, som producenter og detailhand-
lende frivilligt forpligter sig til.
Forbrugeradfærd
Ifølge Kommissionen opfattes plastic som et materiale uden værdi i sig selv
og kasseres derfor nemt. Kommissionen spørger om pant og retursystemer
4/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
eller leasingsystemer for bestemte produktkategorier er en vej frem og i givet
fald, hvordan negative virkninger på konkurrencen kan undgås.
Kommissionen rejser videre debatten om, hvordan forbrugerne bedst oplyses
om de negative implikationer af plasticaffald, således at de kan bidrage til at
nedbringe plasticaffald og styrke genanvendelse. Kommissionen foreslår
blandt andet en
fælles koordineret europæisk kystrensningsdag.
Bæredygtige plastictyper
Hvis mængden af
farlige stoffer i plastic reduceres,
vil det genanvendelig-
hed forøges. Kommissionen spørger derfor, hvordan plastics kemiske design
kan forbedres og hvordan information om kemikalier stilles til rådighed for alle
i affaldsgenbrugskæden.
Kommissionen rejser også spørgsmålet, hvordan man imødekommer udfor-
dringer fra
nye, innovative materialer
som fx nanomaterialer, hvis miljø- og
sundhedsmæssige risici man endnu ved meget lidt om, og nyt mikroplastic fx i
skrubbecreme og brusegele, som kan ende direkte i havet, fordi spildevands-
systemet ikke er designet til at opfange disse.
Bionedbrydeligt plastic
vinder frem, men Kommissionen minder om, at det
ikke er lig med komposterbart materiale. Der er behov for yderligere informati-
on og regler for bionedbrydeligt plastic og der er blandt andet problemer for
affaldssorteringssystemer med at skelne mellem bionedbrydelige og konventi-
nel plastic. Kommissionen spørger om eksisterende krav skal sondre mellem
biobnedbrydelig og komposterbart plastic, om oxonedbrydelig plastic overho-
vedet må kaldes bionedbrydeligt og til hvilke formål bionedbrydeligt plastic bør
fremmes.
Biobaseret plastic
fremstilles af majs, ris, sukkerrør eller kartofler, og er der-
for i konkurrence med fødevareproduktion og derfor problematisk – ikke
mindst i lande med fødevareknaphed og i forbindelse med øget arealanven-
delse til produktion af disse afgrøder med negative effekter for klimaet og bio-
diversitet. Kommissionen spørger derfor, hvorvidt brugen af biobaseret plastic
bør fremmes.
Plasticprodukter, fx elektronisk udstyr, er ofte ikke designet til at blive gen-
brugt. Mange produkter har planlagt eller teknisk forældelse, og design, der
gør det uøkonomisk eller endda teknisk umuligt at reparere plasticprodukter.
Kommissionen spørger om en løsning kunne være at udvikle
regler for mil-
jøvenligt design,
som omfatter konkrete kriterier for mulighed for genbrug,
holdbarhed, mulighed for reparation og modulopbygget konstruktion.
5/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1239514_0006.png
Billige plastic-gadgets, der pakkes sammen med forbrugerprodukter, legetøj
med kort levetid, plasticbæreposer til engangsbrug og lignende fås ofte til
priser, der ikke afspejler deres samlede miljøomkostninger, herunder udgifter
til affaldshåndtering. Kommissionen overvejer et separat initiativ for at reduce-
re engangsbæreposer i plastic og lufter muligheden for at udvikle
markeds-
baserede instrumenter
baseret på miljøindikatorer til at styre produktionen
og forbruget væk fra plasticprodukter med kort levetid. Argumentet er princip-
pet om, at forureneren betaler.
Den internationale dimension
Baselkonventionen
7
forpligter landene til at etablere bortskaffelsesanlæg for
både farligt affald og andet affald (herunder plastic) – primært inden for egne
grænser og initiativer herunder omfatter også platicaffaldsproblemet globalt.
På Rio+20-topmødet i juni 2012 forpligtede landene sig til at gøre en indsats
for at mindske forekomst og virkning af forurening og affald i havene.
Kommissionen spørger, hvordan EU kan fremme den internationale indsats
for at modvirke affald i havene.
Kommissionen foreslår samtidig, at EU bør prioritere plasticaffald højere i
EU’s naboskabspolitik og førtiltrædelsespolitik og dermed bidrage til at løse
problemer – bl.a. i Middelhavet og Sortehavet. Kommissionen ser et potentiale
bl.a. fordi 56 pct. af husholdningsaffaldet i Tyrkiet deponeres ukontrolleret.
Med venlig hilsen
Lotte Rickers Olesen (3330)
7
Basel-konventionen om bevægelser over grænser med farlig affald er en international konventi-
on, som 180 lande har tilsluttet sig, under FN's miljøorganisation UNEP.
6/6