PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del EU-note E 30
Offentligt

Europaudvalget og Miljøudvalget

EU- konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

8. februar 2015

Grønbog om plasticaffald

Sammenfatning

Kommissionen har med en grønbog om emnet indledt en høring om pla-

sticaffald. Grønbogen skitserer problemerne – særligt med plasticaffald i

havene, opridser gældende EU-lovgivning på området og bringer en række

løsningsforslag på banen.

Frist for svar på grønbogen er den 7. juni 2013

Plasticaffald udgør et stort miljømæssigt problem globalt – ikke mindst i have-

ne. Der blev i 2008 genereret 25 mio. ton plasticaffald i EU, hvoraf kun 21,3

pct. blev genanvendt, mens 48,7 pct. blev deponeret. En del heraf ender i

havene.

Kommissionen har den 7. marts 2013 indledt en høring om plasticaffald med

grønbogen

En europæisk strategi for plasticaffald i miljøet.

Frist for svar på

grønbogen er

den 7. juni 2013.

Opfølgning på grønbogen vil indgå i den bre-

dere revision af affaldslovgivningen, der afsluttes i 2014.

KOM(2013)123

1/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Plastic og miljø

De egenskaber, der gør plastic meget nyttigt, fx holdbarhed, lethed og lave

omkostninger, gør også bortskaffelse problematisk. Plastic er svært nedbry-

deligt og kan bestå over 100 år i havmiljøet. Fisk og fugle kvæles i plasticaf-

fald og store mængder ender på havbunden.

Plastic indeholder mange og ofte store koncentrationer af kemiske tilsæt-

ningsstoffer, der kan være giftige, hormonforstyrrende eller kræftfremkalden-

de. Giftige stoffer som fx pesticider optages af plasticfragmenter i havene og

trænger via havets fauna ind i fødekæden, hvor det ophobes i kropsvæv til

skade for sundheden. Helt små partikler (såkaldt mikroplastic), der skyldes

årtiers nedbrydning, findes alle steder i havene i større koncentrationer end

plankton. Plasticfragmenter findes i alle oceaner selv langt fra industrialisere-

de områder.

De største kilder til plasticaffald er vand fra skybrud, kloaker, turistaffald, ulov-

lig dumping, industrielle aktiviteter, polyester- og akrylfibre fra tøjvask.

Plastic og økonomi

Plasticindustrien (produktion og forarbejdning) spiller en vigtig økonomisk rolle

i Europa med i alt ca. 1,45 mio. ansatte i mere end 59.000 virksomheder og

en omsætning på omkring 300 mia. EUR om året. Europa er nettoeksportør af

plasticprodukter for en værdi af 13 mia. EUR i 2009. Plasticindustrien forven-

ter en global vækst på 4 pct., hvilket er mere end den forventede globale

BNP-vækst.

Der er imidlertid også jobs i affaldshåndtering. Indsamling og sortering af af-

fald af elektrisk og elektronisk udstyr samt plastic skaber ifølge Kommissionen

i alt henholdsvis 40 og 15,6 arbejdspladser pr. 1000 ton håndteret materiale.

Genanvendelse af plastic kan potentielt skabe 162.018 arbejdspladser i EU-

27, hvis genanvendelsesprocenten forøges til 70 pct. inden 2020.

Plastic i EU-lovgivning

Der findes ikke specifik EU-lovgivning om plasticaffald, men det er omfattet af

lovgivning på andre områder.

Emballagedirektivet

indeholder et specifikt

mål for genanvendelse af plasticemballage, mens

affaldsdirektivet

fastsæt-

94/62/EF

2008/98/EF Rammedirektiv om affald

2/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ter et generelt genanvendelsesmål for husholdningsaffald, herunder plasticaf-

fald.

REACH-forordningen

er relevant fordi den indeholder bestemmelser,

der gør det lettere at bringe genanvendte materialer (herunder også plastic) i

omsætning, men anvendelsen visse af kemiske tilsætningsstoffer i plastic

betyder, at ikke al plastic i henhold til REACH kan genanvendes, fordi visse

tilsætningsstoffer ikke er tilladt i nye produkter.

Forordning om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og

blandinger

gør det muligt at identificere farlige kemikalier og informere bru-

gerne om risici ved hjælp af symboler på etiketter. Dermed kan produktionen

af mindre farligt plastic og genanvendelsen af plastic stimuleres i Europa.

Farerne ved plasticaffald i miljøet ville ifølge Kommissionen være betydeligt

mindre, hvis den nuværende europæiske affaldslovgivning blev gennemført

korrekt. I mange medlemsstater bliver størsteparten af plasticaffald stadig

deponeret. Ulovlig dumping er ikke udryddet, og mange deponeringsanlæg er

ulovlige. Antallet af husholdninger, der ikke er tilsluttet en offentlig affaldsind-

samlingsordning, er stadig for højt og betyder, at plasticaffald ikke er under

nogen form for kontrol. Det øger risikoen for, at let plastic ender i vandområ-

der og derefter finder vej til havet.

Havstrategirammedirektivet

er affald i havene blandt kriterierne for

god/dårlig miljøtilstand. Kommissionen arbejder med overvågning og med at

skabe mere viden om affald i havene.

Med henblik på at etablere partnerskaber og frivillige foranstaltninger har

Kommissionen indledt en dialog med alle berørte parter (producenter, grønne

organisationer, genanvendelsesvirksomheder, havne m.fl.) vedrørende affald i

havene.

Mulige løsninger på plasticproblemerne

Anvendelse af affaldshierarki

Ifølge Kommissionen er genanvendelse (selvom ikke alt plastic kan genan-

vendes) bedre end energiudnyttelse, som igen er bedre end deponering.

Kommissionen foreslår derfor en gradvis udfasning eller forbud mod depone-

ring med henvisning til medlemsstater som Danmark, Sverige, Tyskland Hol-

land, Belgien og Østrig, der har deponeringsprocenter på under 5 pct. på

grund af lovgivningsmæssige foranstaltninger, der svarer til forbud.

1907/2006/EF

1272/2008/EF

2008/56/EF

3/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen spørger i øvrigt om:



der er behov for at tilpasse EU-lovgivningen eller om fuld håndhævel-

se af eksisterende lovgivning er tilstrækkeligt til at reducere mæng-

derne af plasticaffald?

hvordan man kan bedst fremme genanvendelse og nyttiggørelse af

plastic frem for udsmidning?

en afgift på energiudnyttelse vil være nyttig?

man skal fremme separat indsamling af plastic hos den enkelte hus-

holdning kombineret med

pay as you throw

– eller endda gøre det ob-

ligatorisk?



Mål for genanvendelse og reduktion

Emballagedirektivet er den eneste EU-retsakt, der indeholder et specifikt mål

for genanvendelse af plasticemballage. Kommissionen spørger derfor om,

man bør fastlægge yderligere specifikke mål for genanvendelse af andet pla-

sticaffald end det, der kommer fra emballage.

Kommissionen foreslår i et nyt miljøhandlingsprogram et kvantitativt mål for

reduktion af mængden af affald i havene for hele EU og spørger, hvordan et

sådant mål kan udvikles.

Eksport af plasticaffald

Eftersom plasticaffald er kategoriseret som ikke-farligt, kan det eksporteres til

lande uden for OECD ved at benytte proceduren i affaldstransportforordnin-

gen. Den samlede eksport af plasticaffald fra EU's medlemsstater til primært

Asien voksede med en faktor på fem i perioden 1999-2011. Ifølge Kommissi-

onen er genanvendelse af plasticaffald i Europa miljømæssigt en bedre løs-

ning. Eksporteret plasticaffald genanvendes i anlæg, der ikke overholder

samme standarder som anlæg i EU. Kommissionen spørger derfor om der

skal indføres regler for at undgå, at eksporteret affald dumpes og/eller genan-

vendes på anlæg, der ikke lever op til EU-standarder i tredjelande.

Frivillig indsats

Kommissionen rejser spørgsmålet om en frivillig indsats blandt producenter og

detailhandlende kan være med til at løse problemer. Eksempelvis ved at op-

stille ”bæredygtige emballageretningslinjer”, som producenter og detailhand-

lende frivilligt forpligter sig til.

Forbrugeradfærd

Ifølge Kommissionen opfattes plastic som et materiale uden værdi i sig selv

og kasseres derfor nemt. Kommissionen spørger om pant og retursystemer

4/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eller leasingsystemer for bestemte produktkategorier er en vej frem og i givet

fald, hvordan negative virkninger på konkurrencen kan undgås.

Kommissionen rejser videre debatten om, hvordan forbrugerne bedst oplyses

om de negative implikationer af plasticaffald, således at de kan bidrage til at

nedbringe plasticaffald og styrke genanvendelse. Kommissionen foreslår

blandt andet en

fælles koordineret europæisk kystrensningsdag.

Bæredygtige plastictyper

Hvis mængden af

farlige stoffer i plastic reduceres,

vil det genanvendelig-

hed forøges. Kommissionen spørger derfor, hvordan plastics kemiske design

kan forbedres og hvordan information om kemikalier stilles til rådighed for alle

i affaldsgenbrugskæden.

Kommissionen rejser også spørgsmålet, hvordan man imødekommer udfor-

dringer fra

nye, innovative materialer

som fx nanomaterialer, hvis miljø- og

sundhedsmæssige risici man endnu ved meget lidt om, og nyt mikroplastic fx i

skrubbecreme og brusegele, som kan ende direkte i havet, fordi spildevands-

systemet ikke er designet til at opfange disse.

Bionedbrydeligt plastic

vinder frem, men Kommissionen minder om, at det

ikke er lig med komposterbart materiale. Der er behov for yderligere informati-

on og regler for bionedbrydeligt plastic og der er blandt andet problemer for

affaldssorteringssystemer med at skelne mellem bionedbrydelige og konventi-

nel plastic. Kommissionen spørger om eksisterende krav skal sondre mellem

biobnedbrydelig og komposterbart plastic, om oxonedbrydelig plastic overho-

vedet må kaldes bionedbrydeligt og til hvilke formål bionedbrydeligt plastic bør

fremmes.

Biobaseret plastic

fremstilles af majs, ris, sukkerrør eller kartofler, og er der-

for i konkurrence med fødevareproduktion og derfor problematisk – ikke

mindst i lande med fødevareknaphed og i forbindelse med øget arealanven-

delse til produktion af disse afgrøder med negative effekter for klimaet og bio-

diversitet. Kommissionen spørger derfor, hvorvidt brugen af biobaseret plastic

bør fremmes.

Plasticprodukter, fx elektronisk udstyr, er ofte ikke designet til at blive gen-

brugt. Mange produkter har planlagt eller teknisk forældelse, og design, der

gør det uøkonomisk eller endda teknisk umuligt at reparere plasticprodukter.

Kommissionen spørger om en løsning kunne være at udvikle

regler for mil-

jøvenligt design,

som omfatter konkrete kriterier for mulighed for genbrug,

holdbarhed, mulighed for reparation og modulopbygget konstruktion.

5/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Billige plastic-gadgets, der pakkes sammen med forbrugerprodukter, legetøj

med kort levetid, plasticbæreposer til engangsbrug og lignende fås ofte til

priser, der ikke afspejler deres samlede miljøomkostninger, herunder udgifter

til affaldshåndtering. Kommissionen overvejer et separat initiativ for at reduce-

re engangsbæreposer i plastic og lufter muligheden for at udvikle

markeds-

baserede instrumenter

baseret på miljøindikatorer til at styre produktionen

og forbruget væk fra plasticprodukter med kort levetid. Argumentet er princip-

pet om, at forureneren betaler.

Den internationale dimension

Baselkonventionen

forpligter landene til at etablere bortskaffelsesanlæg for

både farligt affald og andet affald (herunder plastic) – primært inden for egne

grænser og initiativer herunder omfatter også platicaffaldsproblemet globalt.

På Rio+20-topmødet i juni 2012 forpligtede landene sig til at gøre en indsats

for at mindske forekomst og virkning af forurening og affald i havene.

Kommissionen spørger, hvordan EU kan fremme den internationale indsats

for at modvirke affald i havene.

Kommissionen foreslår samtidig, at EU bør prioritere plasticaffald højere i

EU’s naboskabspolitik og førtiltrædelsespolitik og dermed bidrage til at løse

problemer – bl.a. i Middelhavet og Sortehavet. Kommissionen ser et potentiale

bl.a. fordi 56 pct. af husholdningsaffaldet i Tyrkiet deponeres ukontrolleret.

Med venlig hilsen

Lotte Rickers Olesen (3330)

Basel-konventionen om bevægelser over grænser med farlig affald er en international konventi-

on, som 180 lande har tilsluttet sig, under FN's miljøorganisation UNEP.

6/6