Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del EU-note E 31
Offentligt
1239515_0001.png
Europaudvalget og Erhvervsudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
8. februar 2015
EU’s bankunion
Sammenfatning
Rådet og Europa-Parlamentet er nu ved at være enige om første fase i
EU’s planlagte bankunion –
et fælles europæisk banktilsyn
under ECB.
EU-landenes økonomi- og finansministre måtte på det uformelle økofin-
rådsmøde i Dublin den 12. april (af hensyn til Tyskland) erklære, at man
vil arbejde konstruktivt for traktatændringer i den forbindelse.
Kommissionen forventes i juni at fremlægge forslag til en fælles europæ-
isk
genopretnings- og afviklingsmekanisme,
som udgør næste fase i
bankunionen. Også en sådan fælles europæisk afviklingsmekanisme
mener Tyskland dog vil kræve ændringer af EU’s traktatgrundlag.
Endelig ser det ud til, at der er lange udsigter til en egentlig fælles euro-
pæisk
indskudsgarantiordning.
Bankunionen
I. Baggrund
Europa-Kommissionen foreslog i maj 2012 at etablere en europæisk bankuni-
on for at genoprette tilliden til euroen og den finansielle sektor i EU.
Ifølge Kommissionen er der behov en bankunion for at afværge nogle af de
særlige risici, der er forbundet med at være integreret så tæt økonomisk og
1/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1239515_0002.png
finansielt, som det er tilfældet for landene i eurozonen. Kommissionen vurde-
rer, at det indtil nu har kostet skatteyderne i EU over 4,5 billioner euro at red-
de nødlidende banker.
Forslaget om etableringen af en bankunion blev bakket op af eurolandene på
et topmøde den 29. juni 2012, hvor man blev enige om at indføre en form
for fælles tilsynsmekanisme for den europæiske banksektor. På Det Europæ-
iske Råds møde anmodede de 27 EU-landes stats- og regeringschefer efter-
følgende Kommissionen om snarest at fremlægge et forslag om fælles til-
synsmekanisme, ligesom man bad formanden for Det Europæiske Råd om at
udarbejde en rapport om oprettelsen af en bankunion samt på lidt længere
sigt en finanspolitisk union og økonomisk union mellem eurolandene.
Kommissionen fremlagde allerede den 12. september 2012 et forslag til en
køreplan for oprettelsen af bankunionen
1
bestående af tre komponenter. For
det første foreslås det, at EU-landene overfører tilsynet med banker på euro-
pæisk niveau til en fælles
tilsynsmyndighed
under Den Europæiske Cen-
tralbank (ECB). Derudover skal der efterfølgende oprettes en fælles europæ-
isk
bankafviklingsmekanisme
samt en fælles europæisk
indskudsgaranti-
ordning.
Selve udmøntningen af Kommissionens køreplan skal dog først vedtages af
Rådet og Europa-Parlamentet gennem europæisk lovgivning, hvilket plan-
lægges at ske over flere etaper i løbet af 2013-2014.
Status for dette lovgivningsarbejde vil blive gennemgået i det følgende.
II. Fælles europæisk banktilsyn
Allerede i september 2012 fremlagde Kommissionen forslag til EU-lovgivning,
om oprettelsen af det fælles banktilsyn under ECB
2
som første skridt i etable-
ringen af bankunionen. Dette skete i form af to forslag til forordning om hen-
holdsvis etablering af et fælles banktilsyn under ECB og ændring af forordning
1093/2010 om den europæiske banktilsynsmyndighed EBA – Kom(2012)511
og Kom(2012)512 af 12. september 2012.
Ifølge Kommissionens forslag om banktilsynet skal ECB i fremtiden have an-
svar for at føre tilsyn med alle kreditinstitutter i eurozonen samt kreditinstitut-
ter i de ikke-eurolande, som frivilligt beslutter at deltage i tilsynet.
1
2
Kom(2012)510
Kommissionen fremsatte to forslag til forordning om henholdsvis etablering af et fælles banktil-
syn under ECB og ændring af forordning 1093/2010 om den europæiske banktilsynsmyndighed
EBA – Kom(2012)511 og Kom(2012)512 af 12. september 2012..
2/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1239515_0003.png
ECB får ansvar for at føre tilsyn med omkring 6000 banker. ECB vil føre direk-
te tilsyn med alle banker, hvis aktiver udgør mere end 30 mia. euro eller mere
end 20 pct. af hjemlandets BNP, mens mindre kreditinstitutter som udgangs-
punkt overvåges af de nationale tilsyn. ECB kan dog til enhver tid beslutte at
overvåge disse mindre banker.
Kommissionen foreslår mere konkret, at der overdrages en række væsentlige
tilsynsbeføjelser til ECB, så den kan foretage alle nødvendige undersøgelser,
herunder kontrol på stedet, godkendelse og fratagelse af kreditinstitutters
licenser, afsættelse af kreditinstitutters bestyrelsesmedlemmer, tilsyn med
kapitalkrav og likviditet samt muligheden for at pålægge bøder og tvangsbø-
der ved brud på disse krav.
Ifølge Kommissionens forslag skal ECB udføre sine opgaver i samarbejde
med de nationale tilsyn, men det er ECB, som får det endelige ansvar og
instruktionsbeføjelser over for de nationale tilsyn.
Kommissionens forslag til forordning om en revision af EBA’s beføjelser be-
grænser sig til en justering af beføjelserne for at tage hensyn til overdragelsen
af tilsynsbeføjelser til ECB. Det drejer sig bl.a. om procedurer for bindende
mægling, krisestyring samt EBA’s afstemningsregler. Det sker gennem en
revision af forordning 1093/2010 om den europæiske banktilsynsmyndighed
EBA, som således er nært knyttet til forslaget om oprettelsen af tilsynet.
Aftale på plads
Kommissionens forslag ventes formelt vedtaget af Rådet og Europa-
Parlamentet inden sommerferien
3
.
Der blev således indgået foreløbig en politisk aftale den 19. marts mellem det
irske formandskab og Europa-Parlamentet om de to forslag, som siden januar
2013 været genstand for intense trialogforhandlinger - selvom Europa-
Parlamentet formelt set kun er høringsberettiget i forhold til forslaget om det
”fælles banktilsyn”, mens forslaget om justering af EBA’s beføjelser vedtages
efter den ”almindelige lovgivningsprocedure”.
Aftalen indebærer bl.a., at Europa-Parlamentet får en stærkere rolle i forhold
til at føre parlamentarisk kontrol med banktilsynet – herunder i forbindelse
med udpegningen af formand og næstformand for tilsynsrådet, som er det
organ i ECB, der skal står for udførelsen af ECB’s tilsynsopgaver.
3
Begge forslag forventes vedtaget af Europa-Parlamentet på dets session den 22. maj 2013.
3/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1239515_0004.png
Det er aftalt, at det fælles banktilsyn skal være på plads senest et år efter
forordningens ikrafttræden.
Alle ikke-eurolande kan tilslutte sig det fælles banktilsyn i ECB og være re-
præsenteret i tilsynsrådet, hvis man har indgået en aftale om ”tæt samarbej-
de” med ECB.
Storbritannien, Tjekkiet og Sverige har indtil videre meddelt, at man ikke øn-
sker at deltage i tilsynet
4
, mens Danmark endnu ikke har taget stilling til delta-
gelse. Det vil, ifølge statsminister Helle Thorning-Schmidt, først ske, når vi har
klarhed over hele bankunionspakken og kan se, om det er i Danmarks inte-
resse at være med.
Ifølge the Wall Street Journal den 12. april har den tyske regering desuden
meddelt, at man endnu ikke er tilfredse med kompromiset mellem det irske
formandskab og Europa-Parlamentet. Der er navnlig brug for tre ting:
1) Traktatændring så der er en bedre adskillelse mellem ECB’s tilsyns-
opgaver og de monetære opgaver
2) Nationale parlamenter skal have ret til at stille spørgsmål og få svar
fra Tilsynet
3) Medlemsstaterne og Europa-Parlamentet skal have mulighed for at
bede ECB om at afskedige tilsynets næstformand, ligesom det allere-
de kan ske med formanden.
De 27 EU-landes økonomi- og finansministre vedtog på denne baggrund en
erklæring på det uformelle økofinrådsmøde i Dublin den 12. april, hvori de på
vegne af medlemsstaterne erklærede, at de er klar til at arbejde konstruktivt
på forslag til traktatændring i overensstemmelse med artikel 48 i TEUF.
III. Fælles europæisk bankafvikling
Ifølge Kommissionens køreplan er næste skridt i EU’s bankunion oprettelsen
af et fælleseuropæisk system for
afvikling af nødlidende banker,
som skal
sikre, at beslutninger om afviklingen af bankerne kan træffes hurtigt, upartisk
og i alles fælles interesse.
EU-landenes stats- og regeringschefer opfordrede på Det Europæiske Råds
møde i december 2012 Kommissionen til at fremlægge et nyt lovforslag i løbet
af 2013 til etableringen af en fælles europæisk afviklingsmekanisme for de
lande, som deltager i tilsynsmekanismen. Ifølge Kommissionen skal det nye
4
Den svenske Rigsdag finder, at forslaget er i strid med nærhedsprincippet og vedtog derfor den
8. november 2012 en begrundet udtalelse til forslaget, som er sendt til Kommissionen.
4/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1239515_0005.png
system for afvikling af banker bl.a. bestå af en central europæisk afviklings-
myndighed samt en fælles europæisk afviklingsfond
5
.
Afviklingsmekanismen bør ifølge Stats- og regeringscheferne finansieres af
den finansielle sektor selv. Dog skal der etableres en passende og effektiv
”bagstopperordning” i form af offentlige midler. For at beskytte skatteyderne
skal bagstopperen være finanspolitisk neutral på mellemlang sigt ved, at man
kan hente pengene ind igen ved hjælp af efterfølgende afgifter på den finan-
sielle sektor.
Kommissionen forventer at fremlægge forslaget i løbet af juni 2013.
Ifølge Financial Times annoncerede Tysklands finansminister, Wolfgang
Schäuble, dog for nyligt under det uformelle økofinrådsmøde i Dublin den 12.-
13. april, at Tyskland ikke kan gå med til oprettelsen af en fælles europæisk
afviklingsmekanisme uden ændringer af EU’s traktatgrundlag.
EU er dog allerede i gang med at fastsætte en tilnærmelse af de nationale
regler om genopretning og afvikling af banker. Kommissionen fremsatte såle-
des allerede den 6. juni 2012 et direktivforslag, som sigter på at skabe fælles
rammer i EU for tidlig indgriben, forebyggelse og afvikling af banker.
6
Forsla-
get indeholder bl.a. muligheden for nedskrivning af tilgodehavender for ban-
kernes aktionærer og kreditorer for at finansiere en ordnet afvikling (såkaldt
“bail-in”) og dermed reducere risikoen for, at de offentlige finanser påføres
omkostninger ved kriser i den finansielle sektor.
Forslaget forventes behandlet i Europa-Parlamentets Udvalg for Økonomiske
og Monetære anliggender i april 2013 og på plenarmøde i september. Kom-
missionen har opfordret Rådet til snarest at nå til enighed om forslaget.
Danmark har sammen med Tyskland, Finland og Holland fremsat et fælles
forslag om at fremrykke implementeringsdatoen for bail-in, hvorved dette red-
skab kan træde i kraft samtidig med direktivets øvrige bestemmelser i 2015
og ikke først i 2018.
Det Europæiske Råd opfordrede den 13.-14. december 2012 Rådet og Par-
lamentet til at vedtage forslaget senest inden juni 2013.
IV. Fælles europæisk indskydergarantiordning
Endelig ønsker Kommissionen på lang sigt også, at EU opretter en egentlig
fælles europæisk indskudsgarantiordning, som kan erstatte EU-landenes
nationale indskydergarantiordninger. Dette vil ifølge Kommissionen være den
5
6
Michel Barnier i tale i Dublin den 11. april 2013 på Eurofi High Level Seminar.
Forslag til DIREKTIV om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber - Kom(2012)280 af 6. juni 2012.
5/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1239515_0006.png
mest omkostningseffektive løsning, som vil kunne spare administrationsom-
kostninger i størrelsesordenen 40 mio. euro.
Hvornår et sådant forslag vil blive fremsat vides ikke, men ifølge Kommissio-
nen vil den foretage en nærmere undersøgelse af mulighederne herfor i løbet
af 2014
7
. Spørgsmålet er dog, hvor stor opbakning et sådant forslag har i de
enkelte EU-lande. Forslaget nævnes således overhovedet ikke i Van Rom-
puy’s rapport fra december 2012, som ellers skuer helt frem til tiden efter
2014.
Inden et sådant forslag fremsættes, skal EU dog først vedtage det forslag om
indskudsgarantiordninger, som Kommissionen fremsatte den 12. juli 2010.
Forslaget sigter bl.a. på at gøre det obligatorisk for pengeinstitutter at være
tilsluttet en indskudsgarantiordning. Med forslaget fastholdes dækningsni-
veauet på 100.000 euro, som blev vedtaget i marts 2009 under finanskrisen.
EU-landene blev her pålagt at øge dækningsniveauet fra 20.000 euro til
100.000 euro inden udgangen af 2010 for ifølge Kommissionen at sikre ind-
skydernes tillid til den finansielle sektor.
Derudover vil kontohaverne få refunderet deres penge hurtigere, så de allere-
de har krav på at dem udbetalt i løbet af syv dage.
Forslaget er stadig under førstebehandling i både Rådet og Europa-
Parlamentet, men synes dog at være gået i stå. Europa-Parlamentet vedtog
således i februar 2012 næsten 150 ændringsforslag og både den tyske For-
bundsdag, Forbundsrådet, Sveriges Rigsdag og Folketinget har vedtaget
begrundede udtalelser om forslaget for at være i strid med nærhedsprincippet.
Det Europæiske Råd opfordrede således den 13.-14. december 2012 Rådet
og Europa-Parlamentet til at forsøge at nå til enighed om de nye regler senest
inden juni 2013.
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
(3695)
7
Se Kommissionens rapport omindskudsgarantiordninger fra juli 2010 – Kom(2010) 369, som
blev fremlagt samtidig med forslaget til direktiv om ændring af reglerne om indskudsgarantiord-
ninger – Kom(2010)368.
6/6