PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del EU-note E 46
Offentligt

Europaudvalget og Erhvervsudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere

8. februar 2015

Fælles europæisk afvikling af nødlidende banker i EU

Sammenfatning

Kommissionen fremlagde den 10. juli et forslag om oprettelsen af et fæl-

les europæisk system for afvikling af nødlidende banker, som udgør an-

den fase i udviklingen af en europæisk bankunion efter, at det fælles eu-

ropæiske banktilsyn faldt på plads i juni.

Det nye system skal bl.a. bestå af en central europæisk afviklingsmyn-

dighed og en fælles europæisk afviklingsfond finansieret af den finansiel-

le sektor selv. De vigtigste aktører i det nye fælles europæiske bankafvik-

lingssystem bliver – ”Kommissionen” - som træffer beslutningerne om af-

vikling, en ny ”fælles europæisk afviklingsmyndighed” - som skal stå for

forberedelsen af bankafviklingerne og de ”nationale afviklingsmyndighe-

der” - som skal stå for udførelsen af selve afviklingsplanerne.

Europa-Kommissionen fremlagde den 10. juli 2013 et forslag til forordning om

etableringen af et fælles europæisk system for afvikling af nødlidende banker i

de 18 eurolande samt i de ikke-eurolande, som ønsker at komme med i den

nye europæiske bankunion

. Ifølge Kommissionen skal det nye system bl.a.

Kom(2013)520 af 10. juli 2013 forslag til forordning om ensartede regler for afvikling af kreditin-

stitutter inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles bankafviklingsfond..

1/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bestå af en central europæisk afviklingsmyndighed og en fælles europæisk

afviklingsfond, som finansieres af den finansielle sektor selv

Kommissionens forslag om fælles europæisk bankafvikling er led i planen om

at oprette en europæisk bankunion som foreslået af Kommissionen i septem-

ber 2012. Ifølge Kommissionens plan består bankunionen udover den fælles

europæisk bankafviklingsmekanisme også af et fælles europæisk banktilsyn

under Den Europæiske Centralbank

samt af en fælles europæisk indskuds-

garantiordning. Det er dog usikkert, hvad der sker med sidstnævnte.

I Rådet er det planen at blive enige om en fælles holdning til forslaget om

bankafvikling inden årets udgang, så det kan blive endeligt vedtaget af Rådet

og Europa-Parlamentet inden europaparlamentsvalget i maj 2014. Kommissi-

onens håb er, at afviklingsmekanismen vil kunne påbegynde sit arbejde fra 1.

januar 2015.

Forslaget om bankafvikling er et af de EU-lovgivningsforslag, som Folketin-

gets Europaudvalg har udvalgt fra Kommissionens arbejdsprogram for 2013

med henblik på at undersøge om de overholder nærhedsprincippet

Forslaget er udvalgt til nærhedskontrol som følge af, at det er et politisk væ-

sentligt forslag på et område med delt kompetence mellem EU og medlems-

staterne

. Folketinget har i alt 8 uger til at behandle forordningsforslaget fra

det foreligger i alle sprogversioner. Det betyder, at Folketinget skal have af-

sluttet sit nærhedstjek af forslaget senest den 18. oktober 2013, idet forslaget

forelå på alle sprog den 23. juli.

I. Fælles europæisk afvikling af banker

EU-Kommissionen foreslår med sit nye udspil, at afviklingen af nødlidende

banker fremover skal ske på centralt europæisk niveau i stedet for som i dag

gennem nationale afviklingsordninger

. Den fælles europæiske afviklingsord-

ning skal som udgangspunkt gælde pengeinstitutter i eurolandene, men også

Dog skal der ifølge DER etableres en passende og effektiv ”bagstopperordning” i form af offent-

lige midler. For at beskytte skatteyderne skal bagstopperen være finanspolitisk neutral på mel-

lemlang sigt ved, at man kan hente pengene ind igen ved hjælp af efterfølgende afgifter på den

finansielle sektor.

Banktilsynet blev først endelig vedtaget, da Europa-Parlamentet gav grønt lys på sit plenarmøde

den 12. september 2013, efter man havde fået en aftale med ECB om at kunne føre bedre de-

mokratisk kontrol med tilsynet. Rådet opnåede politisk enighed om forslaget den 27. juni 2013.

Den

samlede liste over forslag udtaget til nærhedskontrol

findes i EU-note E16 af 4. februar

2013.

Proceduren for nærhedskontrollen er beskrevet i Europaudvalgets beretning af 9. april 2010 om

Folketingets behandling af EU-sager i forbindelse med kontrollen af nærhedsprincippet i EU.

I Danmark er det staten, som gennem ”Finansiel Stabilitet” og ”Garantifonden for Indskydere og

investorer” står for afviklingen af nødlidende pengeinstitutter.

2/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

banker i de øvrige EU-lande skal kunne kan komme med, hvis landene væl-

ger at gå med i bankunionen.

De vigtigste aktører i det nye fælles europæiske bankafviklingssystem bliver

Kommissionen

- som træffer beslutningerne om afvikling, en ny fælles

euro-

pæisk afviklingsmyndighed -

som skal stå for forberedelsen af bankafviklin-

gerne og de

nationale afviklingsmyndigheder -

som skal stå for selve udfø-

relsen af afviklingsplanerne.

Endelig oprettes en

europæisk afviklingsfond,

hvis hovedformål ifølge

Kommissionen er at sikre finansiel stabilitet.

Europa-Kommissionen

Ifølge forslaget er det Kommissionen, som træffer alle beslutninger om at

indlede afvikling af ”nødlidende” banker. Kommissionen understreger, at det

af juridiske grunde skal være en EU-institution, som påtager sig denne opga-

ve og derfor ikke kan overlades til den nye europæiske afviklingsmyndighed.

Kommissionen kan påbegynde afviklingen af en nødlidende bank enten på

eget initiativ eller på anbefaling fra den europæiske afviklingsmyndighed.

Det er også Kommissionen, som i den forbindelse fastsætter rammerne for de

forskellige afviklingsværktøjer (salg

af virksomhed, etablering af overgangsin-

stitut, udskilning af aktiver eller gældsnedskrivning (bail-in)),

som afviklings-

myndigheden kan gøre brug af.

Europæisk afviklingsmyndighed

Den nye europæiske afviklingsmyndighed skal tage sig af alle øvrige afvik-

lingsopgaver, som er nødvendige for at afvikle nødlidende banker.

Bl.a. er det dens opgave at komme med anbefalinger til Kommissionen om,

hvordan og hvornår en nødlidende bank skal afvikles. Hvis Kommissionen

beslutter, at en bank skal afvikles, udarbejder afviklingsmyndigheden en de-

taljeret plan for, hvilke krisehåndteringsværktøjer der skal anvendes, og hvor-

dan afviklingsfondens ressources evt. skal allokeres.

Den europæiske afviklingsmyndighed har også ansvar for at føre tilsyn med

de nationale afviklingsmyndigheder og sikre, at de gennemfører afviklingspla-

nerne korrekt. Det sker bl.a. på basis af information om bankernes sundhed

fra Den Europæiske Centralbank og de nationale myndigheder. Afviklings-

myndigheden har her ret til at bede om alle relevante oplysninger fra de nati-

onale afviklingsmyndigheder, men kan også gå direkte til bankerne. Afvik-

lingsmyndigheden har beføjelser til at udføre undersøgelser eller inspektioner

af nødlidende banker på stedet. Hvis ikke den nødlidende bank samarbejder i

forbindelse med en sådan undersøgelse, kan afviklingsmyndigheden instruere

3/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den nationale myndighed om at pålægge banken administrative bøder eller

udskrive daglige tvangsbøder.

Den Europæiske Afviklingsmyndighed oprettes som et EU-agentur svarende

til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed – med godt 300 ansatte i Bru-

xelles.

Hvem beslutter i den europæiske afviklingsmyndighed?

Den Europæiske Afviklingsmyndigheds besluttende organ foreslås sammen-

sat af fire faste medlemmer: En administrerende direktør, en administreren-

de vicedirektør, et medlem fra Den Europæiske Centralbank og et medlem

fra EU-Kommissionen samt en repræsentant fra hver af de deltagende EU-

landes afviklingsmyndigheder.

Afviklingsmyndigheden træffer enten sine beslutninger på et halvårligt

ple-

narmøde,

hvor alle medlemmer deltager eller på et mindre

eksekutivmøde,

hvor der kun er deltagelse af de fire faste medlemmer samt repræsentanter

fra de berørte nationale afviklingsmyndigheder (de

lande, hvor den nødli-

dende bank har hovedkvarter, filialer eller datterselskaber).

På

plenarmødet

træffer afviklingsmyndigheden de mere generelle beslut-

ninger, mens de konkrete beslutninger om afvikling af specifikke banker eller

instrukser til nationale afviklingsmyndigheder bestemmes på

eksekutivmø-

derne.

Både på plenarmødet og i eksekutivmødet træffes beslutningerne

med simpelt flertal.

Europæisk afviklingsfond

Ifølge forslaget skal alle tab, omkostninger eller andre udgifter i forbindelse

med bankafviklinger først og fremmest bæres af aktionærerne og kreditorerne

i det nødlidende pengeinstitut (bail-in).

Kommissionen foreslår dog, at der oprettes en fælles europæisk bankafvik-

lingsfond, som kan træde til i ekstraordinære situationer. Bl.a. skal den kunne

yde kortsigtet finansiering til en bank under afvikling eller stille garantier til

mulige købere af banken. Fonden skal derimod ikke kunne bruges til at ab-

sorbere tab eller til at rekapitalisere nødlidende banker.

4/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pengene til at betale for at afvikle nødlidende banker skal komme fra banker-

ne selv og ikke fra EU-landenes offentlige kasser eller EU’s budget

. Afvik-

lingsfonden skal i stedet opbygge en kapital på 55 mia. euro indbetalt af ban-

kerne. Det svarer til 1 pct. af de dækkede indskud i de deltagende medlems-

staters banksystemer, hvilket ifølge Kommissionen er passende for at sikre en

velordnet afvikling af banker i fremtidige kriser.

Banksektoren skal således over en tiårig periode bidrage med 5,5 mia. euro

om året til fonden. De enkelte bankers bidrag vil blive beregnet på grundlag af

deres passiver, eksklusiv kapitalgrundlag og dækkede indskud efter deres

risikoprofil

. Det eksakte beløb, som hver enkelt bank vil skulle betale, fast-

sættes af Kommissionen i en delegeret retsakt.

Fonden skal gradvist afløse de eksisterende nationale afviklingsfonde.

Bidraget til en nødlidende bank fra den europæiske afviklingsfond vil maksi-

malt kunne udgøre 5 pct. af balancen i den nødlidende bank

Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, vil der ifølge forslaget kunne tilvejebringes

ekstra finansiering fra alternative finansieringskilder. Det er ikke nærmere

fastlagt i forslaget, hvad alternative finansieringskilder betyder.

De nationale afviklingsmyndigheder?

Endelig er det de

nationale

afviklingsmyndigheder, som har til opgave at gen-

nemføre den centrale europæiske afviklingsmyndigheds beslutninger. De

nationale afviklingsmyndigheder skal her som udgangspunkt handle på grund-

lag af den såkaldte ”Single Rulebook”, som stadig forhandles mellem Rådet

og Europa-Parlamentet.

De nationale myndigheders gennemførelse overvåges af den europæiske

afviklingsmyndighed, som kan beslutte at rette sine afgørelser direkte til den

nødlidende bank, hvis ikke den nationale bankafviklingsmyndighed efterkom-

mer den centrale myndigheds beslutninger.

II. Forholdet til krisehåndteringsdirektivet

Nogen vil sikkert spørge, hvorfor det er nødvendigt med det nye forslag, når

Rådet og Parlamentet end ikke er blevet enige om forslaget om genopretning

og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (krisehåndteringsdi-

Dog kan der i forbindelse med opstarten af afviklingsmekanismen være mindre virkninger for

EU’s budget.

Det betyder ifølge Kommissionen, at banker der finansieres næsten udelukkende gennem

indskud, vil have meget lave bidrag.

5/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rektivet)

, som Kommissionen fremsatte i juni 2012, som også handler om

bankafvikling

? Ifølge Kommissionen er det, fordi der er behov for en central

europæisk afviklingsmyndighed og en central fond i stedet for det netværk af

nationale afviklingsmyndigheder og fonde, som krisehåndteringsdirektivet

bygger på. En fælles afviklingsmekanisme vil ifølge Kommissionen være mere

effektiv end et netværk af nationale afviklingsmyndigheder, især med hensyn

til grænseoverskridende bankkoncerner, hvor hurtighed og koordinering er

afgørende for at minimere omkostningerne.

Forslagene om fælles europæisk bankafvikling og krisehåndteringsdirektivet

er dog samtidig tæt forbundne. Bankafviklingsforslaget anvender således som

hovedregel de materielle regler fra krisehåndteringsdirektivet, så man har -

Single Rulebook

- som den europæiske og de nationale afviklingsmyndighe-

der skal handle efter.

Krisehåndteringsdirektivet sikrer, at de fælles regler for afvikling af bankerne

gælder på det indre marked i hele EU-28 og ikke bare for eurolandene og de

ikke-eurolande, som måtte beslutte sig for at være med i bankunionen og det

fælles europæiske bankafviklingssystem.

Det fælles regelsæt fastsætter bl.a. de nærmere regler for, hvordan banker i

alvorlige vanskeligheder omstruktureres, hvordan centrale økonomiske funkti-

oner bevares, og hvordan tab og omkostninger fordeles mellem bankernes

aktionærer, kreditorer og indskydere uden sikring.

III. Demokratisk ansvarlighed

Et vigtigt spørgsmål for mange EU-landes parlamenter er, hvordan man sikrer

den bedst mulige demokratiske forankring af det nye fælles europæiske

bankafviklingssystem.

Ifølge Kommissionens forslag skal den europæiske afviklingsmyndighed først

og fremmest stå til ansvar over for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissi-

onen. Dette sikres bl.a. ved, at afviklingsmyndigheden skal deltage i høringer i

Europa-Parlamentet og Rådet om varetagelsen af sine opgaver samt besvare

mundtlige og skriftlige spørgsmål fra Parlamentet og Rådet.

Kom(2012)280 af 6. juni 2012 - Det er forventningen, at Rådet og Parlamentet når til enighed

om direktivet i løbet af efteråret 2013. Europa-Parlamentet forventes at behandle sagen på ple-

narmøde den 19. november 2013.

Forslag til DIREKTIV om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber - Kom(2012)280 af 6. juni 2012.

6/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afviklingsmyndighedens administrerende direktør skal desuden møde op i

Europa-Parlamentet efter anmodning samt føre fortrolige mundtlige drøftelser

med formanden og næstformændene for Parlamentets kompetente udvalg,

hvis dette efterspørges.

De nærmere betingelser for sådanne drøftelser aftales mellem afviklingsmyn-

digheden og Europa-Parlamentet. Der skal aftales en passende ”ordning for

demokratisk ansvarlighed og overvågning” af afviklingsmyndigheden, som

bl.a. sikrer Parlamentet adgang til oplysninger.

Afviklingsmyndigheden skal dog også holde EU-landenes nationale parlamen-

ter informeret om sine aktiviteter samt besvare alle spørgsmål nationale par-

lamenterne måtte have. Bl.a. kan de deltagende EU-landes nationale parla-

menter anmode afviklingsmyndigheden om skriftligt at besvare deres be-

mærkninger eller spørgsmål.

Parlamenterne kan også vælge at invitere afviklingsmyndighedens admini-

strerende direktør til at deltage i en udveksling af synspunkter vedrørende

afviklingen af kreditinstitutter i den pågældende medlemsstat sammen med en

repræsentant for den nationale afviklingsmyndighed.

IV. Overholder forslaget nærhedsprincippet?

Det Folketinget skal tage stilling til i forbindelse med det planlagte nærheds-

tjek af forslaget, er om afviklingen af banker bedst reguleres på EU-niveau

eller på nationalt niveau.

Ifølge Kommissionen selv er forslaget i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Kommissionen vurderer, at effektiv kontrol med afvikling af nødlidende

banker ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af EU-landene selv, men bedst

gøres på central europæisk niveau.

Kommissionen begrunder dette med, at væsentlige forskelle på afviklingsbe-

slutninger i EU-landene kan underminere det indre markeds stabilitet og inte-

gritet. Kommissionen mener desuden, at et centralt europæisk system for

afvikling af banker giver betydelige stordriftsfordele. Bl.a. vil det indebærer, at

afvikling af nødlidende banker kan ske med minimale omkostninger, ligesom

kreditorerne kan få fair og lige behandling.

Der foreligger endnu ikke information om nærhedstjekkene af forslaget i de

øvrige nationale parlamenter.

V. Foreløbige holdninger til bankafviklingsforslag?

7/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der findes endnu ikke mange offentlige tilkendegivelser fra EU-landene ved-

rørende Kommissionens forslag om bankafvikling.

En af de få klare meldinger kommer fra Tysklands finansminister, Wolfgang

Schaüble, som har givet udtrykt for skepsis over, hvorvidt der overhovedet er

retsgrundlag i de nuværende traktater til at oprette en fælles europæisk bank-

afviklingsmyndighed og -fond og dermed også, hvorvidt oprettelsen vil være

forenelig med den tyske forfatning”

Derudover må Storbritannien, Tjekkiet og Sverige forventes at ville stå uden

for det fælles bankafviklingssystem, idet de allerede har meddelt, at de ikke

ønsker at deltage i det fælles europæiske banktilsyn under ECB

Danmark har heller ikke har taget stilling til sin deltagelse. Det vil, ifølge

statsminister Helle Thorning-Schmidt, først ske, når vi har klarhed over hele

bankunionspakken og kan se, om det er i Danmarks interesse at være med.

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

(3695)

Kommissionen har valgt at anvende TEUF artikel 114 om oprettelsen af det indre marked som

retsgrundlag for forslaget.

Den svenske Rigsdag finder, at forslaget er i strid med nærhedsprincippet og vedtog derfor den

8. november 2012 en begrundet udtalelse til forslaget, som er sendt til Kommissionen.

8/8