EU-note - 2012-13 - E 48: EU-note om domme om aldersdiskrimination

Gennemgang af to EU-domme om beskyttelsen mod aldersdiskriminati-onSammenfatningEU-Domstolen har den 26. september 2013 afsagt domme i to danskesager om, hvorvidt danske ordninger er i strid med EU’s regler om forbudmod forskelsbehandling på grund af alder.C-476/11, Kristensen mod Experian (HK Danmark – sagen):Danmark mågodt aldersgraduere pensionsordninger.C-546/11, Toftgaard mod Økonomi- og Indenrigsministeriet (DJØF-sagen):EU-retten er til hinder for nationale regler, der betyder, at en tje-nestemand, der har nået pensionsalderen, alene af denne grund ikke harret til rådighedsløn.

IndledningEU-Domstolen har den 26. september 2013 afsagt dom i to sager, som varforelagt af danske domstole til præjudiciel afgørelse.Begge sager drejede sig om fortolkningen af Rådets direktiv 2000/78/EF af27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandlingmed hensyn til beskæftigelse og erhverv (beskæftigelsesdirektivet). Direktivetindfører bl.a. et forbud mod forskelsbehandling på grund af alder.De to sager er også gennemgået i regeringens notat til Europaudvalget af 19.1juli 2013 .Kristensen mod Experian, sag C-476/11(HK-Danmark-sagen)Sagen handler om, hvorvidt aldersgraduerede pensionsordninger er i stridmed EU rettens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder.En aldersgradueret pensionsordning er en ordning, hvor størrelsen af ar-bejdsgiverens bidrag varierer alt efter medarbejderens alder.Sagens hovedperson var Glennie Kristensen, som var ansat som kundeser-vicemedarbejder i den danske virksomhed Experian A/S fra oktober 2007 tilseptember 2008. Hun var dengang under 35 år.Glennie Kristensen var under sin ansættelse omfattet af en pensionsordningpå arbejdspladsen, hvor arbejdsgiverens bidrag for medarbejdere under 35 årvar 6 pct. For medarbejdere mellem 35 og 45 år var bidraget 8 pct., og formedarbejdere over 45 år var det 10 pct.HK Danmark (herefter HK) førte sagen på Glennie Kristensens vegne.HK gjorde gældende, at pensionsordningen var ulovlig, fordi hun modtog etlavere pensionsbidrag - og dermed en lavere løn - end sine ældre kollegeralene på grund af sin alder. Hun anlagde derfor sag mod sin tidligere arbejds-giver med krav om efterbetaling af pensionsbidrag.Hvorfor er sagen vigtig for Danmark?Sagen er principiel for Danmark, fordi det – da forbuddet mod aldersdiskrimi-nation blev indført i dansk lovgivning – var en klar forudsætning, at arbejds-

Hvad drejer sagen sig om?Sagen drejer sig om fortolkningen af en bestemmelse i beskæftigelsesdirekti-vet. Nærmere bestemt handlede sagen om en undtagelse til direktivets dis-kriminationsforbud. Ifølge denne undtagelse - i artikel 6, stk. 2 - kan EU-landene fastsætte aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede socialesikringsordninger, herunder forskellige aldersgrænser for ansatte eller gruppereller kategorier af ansatte. Det forudsætter dog, at det ikke fører til forskels-behandling på grund af køn.I sin dom fastslår EU-Domstolen, at princippet om forbud mod forskelsbe-handling på grund af alder skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for enerhvervstilknyttet pensionsordning, hvorefter en arbejdsgiver som en del aflønnen kan betale aldersgraduerede pensionsbidragI den forbindelse udtalelser Domstolen:”princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af al-der, der er fastsat i chartrets artikel 21 og konkretiseret ved di-rektiv 2000/78, og nærmere bestemt direktivets artikel 2 og ar-tikel 6, stk. 2, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder foren erhvervstilknyttet pensionsordning, hvorefter en arbejdsgi-ver som en del af lønnen kan betale aldersgraduerede pensi-onsbidrag, forudsat at den heraf følgende ulige behandling pågrund af alder er hensigtsmæssig og nødvendig for at opfyldeet legitimt formål, hvilket det tilkommer den nationale ret at ef-2terprøve”Arbejdsmarkedspensionerne i Danmark kan derfor opretholdes uændret.Domstolen følger dermedgeneraladvokatens forslag til afgørelse fra 7. febru-ar 2012.

Toftgaard, sag C- 546/11 (DJØF-sagen)Den anden sag drejede sig om, hvorvidt den danske ordning med rå-dighedsløn for tjenestemænd er i strid med EU-rettens forbud mod forskels-3behandling på grund af alder .Rådighedsløn er en ordning, hvor en tjenestemand i forbindelse med afskedi-gelse på grund af stillingsnedlæggelse har ret til at bevare lønnen i 3 år efterfratrædelsen.I henhold til tjenestemandsloven bortfalder retten til rådighedsløn, når tjene-stemanden er fyldt 65 år ved afskedigelsen. Og det er dette bortfald af rettentil rådighedsløn, som sagen handlede om. DJØF førte sagen på Erik Toft-gårds vegne.Tjenestemanden Erik Toftgård var ansat som statsamtsmand ved statsamtet iVejle og blev fyret i forbindelse med oprettelsen af statsforvaltningerne. Fordihan var over 65 år, havde han ikke ret til rådighedsløn efter tjenestemandslo-ven.Han anlagde herefter sag ved domstolene om aldersdiskrimination. Sagen gikhelt til Højesteret, som forelagde en række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen.Også denne sag handlede om fortolkningen af undtagelsen til beskæftigel-sesdirektivets forbud mod diskrimination på grund af alder. Ifølge undtagelse iartikel 6, stk. 2, kan EU-landene fastsætte aldersgrænser for adgang til er-hvervstilknyttede sociale sikringsordninger, herunder forskellige aldersgræn-ser for ansatte eller grupper eller kategorier af ansatte jf. beskæftigelsesdirek-tivets artikel 6, stk. 2. Det forudsætter dog, at det ikke fører til forskelsbehand-4ling på grund af køn.Det nærmere spørgsmål i sagen var om muligheden for fastsættelse af al-dersgrænser kun vedrørte indtræden i ordningen, eller om bestemmelsen skalforstås sådan, at der også kan fastsættes aldersgrænser vedrører retten tiludbetaling af ydelser fra ordningen.Sagen er principiel for Danmark, fordi den handler om, hvorvidt dansk lovgiv-ning er i strid med EU-rettens forbud mod forskelsbehandling.

Domstolens generaladvokat har i et forslag til afgørelse fra den 7. februar lagtop til, at ordningen i tjenestemandsloven fører til forskelsbehandling på grundaf alder. Generaladvokaten siger, at ordningen indeholder en fare for, atarbejdsgiveren fortrinsvis nedlægger stillinger, der er besat af tjenestemænd,som er nået pensionsalderen. Altså personer, der er nået en bestemt alder.Generaladvokaten siger også, at ordningen går ud over, hvad der er nødven-digt for at sikre, at rådighedslønnen kun udbetales til de tjenestemænd, derstår til rådighed for en ny stilling.I sin dom af 26. september fastslår Domstolen, at EU-retten er til hinder fornationale regler, der betyder, at en tjenestemand, der har nået pensionsalde-ren, alene af denne grund ikke har ret til den rådighedsløn, som er beregnet tilde tjenestemænd, der afskediges som følge af nedlæggelsen af deres stillin-ger.Domstolen bemærker videre, at den danske bestemmelse”går videre end nødvendigt for at opfylde de forfulgte formål,idet den automatisk udelukker de tjenestemænd, der har ret til5alderdomspension, fra retten til rådighedsløn”På denne baggrund fastslår Domstolen, at”Artikel 2 og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 skal fortolkessåledes, at de er til hinder for en national bestemmelse, hvor-efter en tjenestemand, der har nået den alder, hvor han kanmodtage alderdomspension, alene af denne grund ikke har rettil den rådighedsløn, som er beregnet til de tjenestemænd, der6afskediges som følge af nedlæggelsen af deres stillinger.”