Europaudvalget 2012-13
EUU Alm.del
Offentligt
1214407_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Sagsnr.
2013-04414
Doknr.
59113
Dato
11-02-2013
Folketingets Europaudvalg har d. 14. januar 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 22
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Merete Riisager (LA).
Spørgsmål nr. 22:
”Kan ministeren bekræfte, at bankunionen og den nye rolle ECB indtager som kontrol-
lerende og udøvende myndighed er en del af ØMU’ens tredje fase?”
Svar:
Nej. Det er endnu ikke klart, hvad der vil være det endelige indhold af en europæisk
”bankunion”.
Tredje fase i den Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en) er et begreb, der dæk-
ker over indførelsen af den fælles valuta euroen og en fælles pengepolitik under ECB,
samt visse dele af samarbejdet om den økonomiske politik. Bestemmelserne vedrø-
rende ØMU’en og dens tredje fase er fastlagt i Traktaten om den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF) artikel 139, der defineres som de dele af det økonomiske
samarbejde, som ikke gælder for lande med dispensation.
Forslaget om etablering af den fælles europæiske tilsynsmekanisme er ikke vedtaget
med hjemmel i bestemmelser nævnt i TEUF artikel 139 og pålægger ikke lande med
en dispensation forpligtelser, som de ikke vil kunne påtage sig i medfør af TEUF arti-
kel 139.
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager