EUU, Alm.del - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om den danske metode til at beregne det strukturelle underskud, til økonomi- og indenrigsministeren, kopi til europaministeren

Folketingets Europaudvalg har d. 11.02.2013 stillet følgende spørgsmål nr. 35 (alm.del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra Finn Sørensen (EL).Spørgsmål nr. 35:”Vil ministeren, i forlængelse af sin forelæggelse for Europaudvalget den 8. febru-ar,oplyse, hvorvidt Kommissionen vil respektere den danske metode til atberegne detstrukturelle underskud ved en eventuel fremtidig henstilling tilDanmark, samt redegørefor forskellen på forløbet ved en henstilling fra Kommissionenog de forpligtelser, derfølger med budgetloven?”Svar:Den danske budgetlov implementerer centrale bestemmelser fra finanspagten i dansklovgivning, herunder reglen om strukturel budgetbalance og korrektionsmekanismen.Reglen om strukturel budgetbalance fastslår, at landene skal efterleve deres nationalemellemfristede mål fastsat i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten, dogmed en hovedregel om en nedre grænse for det årlige strukturelle underskud på 0,5pct. af BNP. Korrektionsmekanismen indebærer, at der skal gennemføres korrigeren-de tiltag, hvis der skønnes en signifikant afvigelse fra balancereglen.I den danske budgetlov er en signifikant afvigelse defineret som en afvigelse fra ba-lancereglen på mere end 0,5 procent af BNP på linje med definitionen af en signifikantafvigelse i Stabilitets- og Vækstpagten.Balancereglen må kun fraviges under exceptionelle omstændigheder forstået som enusædvanlig begivenhed, der ligger uden for statens kontrol, og som har en afgørendevirkning på de samlede offentlige finanser, eller perioder med et alvorligt økonomisktilbageslag som fastsat i den reviderede stabilitets- og vækstpagt.Under forhandlingerne om finanspagten var det afgørende for regeringen at sikre, atman ville kunne anvende den nationale metode i forbindelse med vurderingen af efter-levelsen af budgetlovens balanceregel for den årlige strukturelle saldo. Kommissionenbekræftede forud for Danmarks tilslutning til finanspagten, at Danmark kan anvendeden danske metode til at beregne den strukturelle saldo i forbindelse med budgetlo-ven.Det fremgår således af budgetlovens § 4, at ”finansministeren kan fastsætte nærmereregler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo.” Det betyder, at det erFinansministeriets metode til beregning af den strukturelle saldo, som vil blive brugt ivurderingen af efterlevelsen af budgetlovens balanceregel for den strukturelle saldo.

Finanspagten er en mellemstatslig traktat uden for EU-rammen. Et land kan ikke fåEU-henstillinger i forbindelse med finanspagten og budgetloven.Et EU-land kan derimod modtage henstillinger fra ECOFIN, hvis landet ikke efterleverreglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder reglen om at undgå uforholdsmæs-sigt store underskud, hvilket generelt vil sige underskud på den offentlige saldo overTraktatens referenceværdi på 3 pct. af BNP.Henstillinger under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud indeholder ge-nerelt en frist for at bringe det uforholdsmæssigt store underskud under 3 pct. af BNP,samt mål for strukturelle budgetforbedringer over henstillingsperioden. Danmarkshenstilling indebærer således krav om, at underskuddet skal bringes under 3 pct. afBNP senest i 2013, og der skal gennemføresen gennemsnitlig årlig strukturel budget-forbedring på 0,5 pct. af BNP i perioden 2011-2013 (stramningskravet).De faktiske og strukturelle krav til den offentlige saldo understøtter hinanden, så dennødvendige reduktion af det faktiske underskud på de offentlige finanserfor at bringedet under 3 pct. af BNP inden for den givne frist vil kræve en strukturel budgetforbed-ring på linje med stramningskravet, givet skønnene på tidspunktet for henstillingen.Kommissionen vurderer blandt andet, om prognoserne peger på, at landet vil overhol-de fristen, og om landet har fremlagt og er ved at gennemføre en plan, der sikrer kon-solidering på linje med stramningskravet. Kommissionen foretager således en hel-hedsvurdering af finanspolitikken, dertager højde for både EU’s opgørelse af struktur-saldoen og øvrige analyser af finanspolitikken, særligt de finanspolitiske tiltags direkteeffekter på indtægts- og udgiftsposter (’bottom-up’-analyse). Helhedsvurderingerne aflandenes efterlevelse af henstillinger under Stabilitets- og Vækstpagten tager genereltikke højde for nationale skøn for den strukturelle saldo, men erfaringsmæssigt tagerEU-Kommissionen dokumenterede oplysninger fra de nationale myndigheder i be-tragtning i helhedsvurderingen.Henstillingen kan ophæves, hvisregnskabstal viser, at underskuddet er bragt under 3pct. af BNP inden for fristen, og Kommissionens prognose skønner, at underskuddetholder sig under 3 pct. af BNP i de følgende år, og korrektionen dermed er hold-bar.Det ersåledes kravet om at få underskuddet holdbart under 3 pct. af BNP inden forfristen, der er afgørende for ophævelse af henstillingen.Der henvises endvidere til Økonomi- og Indenrigsministeriets besvarelse af spørgsmålnr. 26 ad B70 af 3. maj 2012.