EU-Domstolens dom i sag C-46/12, L.N.1. Dommen i C-46/12, L.N.EU-Domstolen afsagde den 21. februar 2013 dom i sag C-46/12, L.N. Dommenfastslår, at EU-borgere, der studerer i Danmark og samtidig udøver reel og faktiskbeskæftigelse af en karakter, hvor den pågældende studerende opnår status af ”ar-bejdstager” efter EU-retten, ikke kan nægtes studiestøtte, der gives til danske stats-borgere.Konsekvensen af dommen er, at EU-borgere, der indrejser til Danmark med dethovedformål at studere, i modsætning til tidligere praksis har ret til SU, hvis desamtidig har status som arbejdstagere. Dommen betyder således, at EU- og EØS-borgere, der tager et job ved siden af studierne af et omfang på mindst 10 til 12timer om ugen, principielt får adgang til det danske SU-system på samme vilkårsom danske statsborgere.Det vurderes, at såfremt en studerende fra et EU-/EØS-land ophører med at værearbejdstager i EU-rettens forstand, men fortsætter sit studium, vil den pågældendealene have status som studerende og dermed ikke længere være berettiget til SU.Det vil være den studerendes status på udbetalingstidspunktet, der er afgørende forretten til SU.Det vurderes endvidere, at dommen ikke indebærer, at studerende, der alene er pået kortere studieophold fx af et semesters varighed i forbindelse med udvekslings-aftaler mellem universiteter kan få ret til SU ved samtidigt med studieopholdet atarbejde i det forudsatte omfang.2. Økonomiske konsekvenser af EU-Domstolens afgørelseDer er allerede i dag studerende fra EU- eller EØS-lande, som modtager dansk SUmed henvisning til deres status som ’vandrende arbejdstagere’. I 2012 modtog så-ledes 271 personer SU med henvisning til deres status som ”vandrende arbejdsta-gere”. Det er sket en fordobling af antallet af EU- og EØS-borgere, der modtagerdansk SU pga. deres arbejdstagerstatus, fra 2009 til 2012,jf. bilag A.Den samledeSideTelefaxE-postNetstedCVR-nr.

støtte til disse skønnes at udgøre omkring 28 mio. kr. efter skat og tilbageløb i helederes studietid i Danmark.Der er 342 sager, som har været sat i bero, indtil dommen forelå. De skal nu afgø-res og vil kunne føre til at de pågældende skal have udbetalt SU for den periode, dehar studeret i Danmark. Der vurderes samtidig at være op til 600 gamle sager, somkan genoptages, hvis de pågældende vælger at klage. Der afsættes 60 mio. kr. eks-tra i 2013 til dækning af udgifterne i forbindelse med disse sager.Det må vurderes, at EU- og EØS-borgere, der studerer i Danmark, vil have et inci-tament til at finde beskæftigelse, der berettiger dem til at modtage SU, og udgifter-ne til SU til EU- og EØS-borgerne må derfor alt andet lige forventes at stige i dekommende år som følge af den ændrede praksis for tildeling af SU.Hvis det beregningsmæssigt antages, at bestanden af EU- og EØS-borgere optagetpå en hel uddannelse i Danmark er uændret, og at 40 pct. af de studerende – sva-rende til danske studerende – har eller får erhvervsarbejde, der kvalificerer til statussom vandrende arbejdstager, medfører dommen umiddelbart årlige merudgifter pågodt 200 mio. kr. efter skat og tilbageløb.Et ændret søgemønster, hvor flere EU- og EØS-borgere vil søge uddannelse iDanmark vil indebære yderligere SU- og taxameterudgifter. Regneeksempler viser,at der per 100 ekstra studerende vil være merudgifter på knap 10 mio. kr. årligt.3. Ny administrationspraksis i forbindelse med ”arbejdstagere” fra EU/EØSEfter den hidtidige praksis har Uddannelsesministeriet (Styrelsen for VideregåendeUddannelser og Studiestøtte) lagt vægt på, hvornår ansøger første gang har ansøgtom optagelse på sit uddannelsessted for at udlede hovedformålet med at komme tilDanmark. Har ansøger været indrejst til landet 10 uger før tidspunktet for ansøg-ning til en videregående uddannelse, henholdsvis 15. marts og 5. juli, har ministeri-et som udgangspunkt vurderet, at hovedformålet har været et andet end studier iDanmark. En EU-/EØS-borger, der ville udnytte muligheden for at uddanne sig iDanmark og modtage dansk SU har dermed allerede med den hidtidige praksiskunnet gøre dette ved at sørge for at indrejse i Danmark og få et arbejde af 10 til 12timers ugentlig varighed i 4½-8 måneder før studiestart og derefter søge ind påuddannelsen til marts- eller julifristen og dermed blive berettiget til SU. Efterdommen vil der ikke længere kunne lægges vægt på hovedformålet med den på-gældendes indrejse i landet. En EU-/EØS-borger, som studerer på en SU-berettigetuddannelse og som samtidigt udøver reel og faktisk beskæftigelse, har derved ret tilat modtage SU på lige fod med danske statsborgere.EU-/EØS-borgere, der i dag får SU, fordi de er arbejdstagere eller selvstændigeerhvervsdrivende bliver hver fjerde måned bedt om at dokumentere, at de fortsat erarbejdstagere eller selvstændig erhvervsdrivende efter EU-rettens regler. Hvis deikke kan dokumentere, at de stadig opfylder betingelserne, standses udbetalingen afSU, og Uddannelsesministeriet rejser krav om tilbagebetaling af eventuelt for me-get udbetalt SU.Det er afgørende, om den uddannelsessøgende på udbetalingstidspunktet kan be-tragtes som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende. Hvis vedkommendeikke er arbejdstager på udbetalingstidspunktet, bortfalder retten til SU. Der vil i denSide2/4

forbindelse være behov for at styrke kontrollen af, om de pågældende fortsat erøkonomisk aktive.4. Muligheder for ændringer i SU reglernePå baggrund af dommen har Uddannelsesministeriet og Justitsministeriet gennem-gået mulighederne for at ændre SU-reglerne, fx således at der i højere grad end idag indføres optjeningsprincipper knyttet til et bopælskrav.En lignende gennemgang blev foretaget under VK-regeringen i forbindelse medudvalgsarbejdet vedrørende udlændinges ret til velfærdsydelser.Det er imidlertid fortsat vurderingen, at ethvert forsøg på at indføre regler om op-tjeningsprincipper med henblik på at begrænse ”vandrende arbejdstageres” ellerøkonomisk aktive EU- og EØS-borgeres mulighed for at blive ligestillet med dan-ske statsborgere ift. SU-reglerne vil være indirekte diskrimination og dermed i stridmed EU-reglerne.5. AfslutningUdgifterne til SU stipendier til EU- og EØS-borgere på skønsmæssigt ca. 200 mio.kr. årligt ved uændret søgemønster,jf. ovenfor,vil skulle indarbejdes på de kom-mende finanslove.Samtidig gennemføres de nødvendige ændringer og tilpasninger af regler m.v. påSU-området for at sikre, at udbetalingen af SU til EU- og EØS-borgere fremadret-tet administreres i overensstemmelse med L.N.-dommen.Uddannelsesministeriet vil følge udviklingen i søgemønstret tæt i de kommende år,herunder i forhold til udviklingen i omkostninger til SU som følge af EU- og EØS-borgere med status som arbejdstager. Ligeledes tages højde for kommende dommefra EU-Domstolen på SU-området (de forenede sager C-523/12, Prinz og C-585/12, Seeberger og C-275/12, Elrick), da de kan have konsekvenser for danskeregler.

Bilag ATabel 1 Godkendte ansøgninger fordelt efter årsagen til ligestilling og år, hvor ansøg-ningen blev modtaget på uddannelsesstedet. Opgjort pr. 5. januar 2013.

Ligestillingsårsager

2007

Ligestilling efter danske regler:

Under 20 år ved indrejsenÆgteskab med dansker30 timer/uge i 2 år5 års fast opholdSydslesvigerIntegrationslovIslændinge bosat før 1946

Ligestilling efter EU-regler:

EU arbejdstager*EU kontinuitet*EU omskoling*EU barn bosat i DKEU barn ikke bosat i DKEU ægtefælleEU forælderEU 5 års ophold

Ligestillede ansøgninger i alt

2.5222583852824441314522113456219

4.364 2008

2.7132122563223148929425571502226

4.714 Ansøgningsår

2009

2010

2011

4.8753121089193311.070212932519912818331

8.288

3.4352121076262451.055315922136151406407

6.469

3.354198857072661.279

Ligestillingsårsager

2007

Ligestilling efter danske regler:

Ligestilling efter EU-regler:

Ligestillede ansøgninger i alt

4.364

2008

4.714

Ansøgningsår

2009

2010

2011

8.288

6.469

2012

8.309

2013

6.896

70